Page 44

helse: artikelserie

60 billeder i sekundet Det er en yderst avanceret form for ultralyds-scanning, som benyttes til scanning af hjertet på ­Herlev-Gentofte Hospital. Apparatet optager således ikke færre end 60 billeder i sekundet og optager en ­lille film af hjertet undervejs. Apparatet har fået indkodet en række tal fra de nationale retningslinier om et rask hjertes pumpeevne m.m., og derfor kan lægen undervejs se og måle, om det undersøgte hjerte er tæt på det normale. ­Indikatorerne kan for eksempel være, hvor meget blod, der pumpes ud af hjertets hovedkammer under et hjerteslag, samt hvor hurtigt blodet flyder. Ifølge læge og ph.d.-studerende Flemming Javier Olsen, der er ekspert i at udføre hjertescanningerne, kan man for eksempel også undervejs se, om hjertets muskulatur er fortykket. Det oplever man ofte hos patienter med forhøjet blodtryk.   Det er ikke altid muligt at se alle undersøgelsens detaljer undervejs, og derfor vil lægen efterfølgende se optagelserne igennem for at tjekke, om der er noget unormalt ved patientens hjerte. I praksis foregår undersøgelsen ved, at patienten først får påsat et par elektroder på brystkassen, hvorefter patienten liggende på venstre side bliver ultralyds-scannet. ­Undersøgelsen varer 10-20 minutter, og der er intet ubehag forbundet med den. Ofte er det en special­ uddannet sygeplejerske, der laver selve scanningen, mens en læge så ser billederne igennem bagefter.

44

Det vil i givet fald være en bane­brydende opdagelse, for så kan vi pludselig målrettet gå ind og ­behandle de personer, som måske ellers nogle år senere ville være døde eller invaliderede af en blodprop eller af hjertesvigt. Tor Biering-Sørensen, forskningschef Herlev-Gentofte Hospitals hjerteafdeling.

ne nogle redskaber til at forbedre udsigterne for de patienter, der har en forhøjet risiko. Hvor udviklingen af undersøgelsesmetoden var stadie et, går man nu i gang med stadie to. I løbet af 2020 begynder en undersøgelse med deltagelse af 9000 patienter, der alle lider af enten diabetes eller forhøjet blodtryk. Folk, der i forvejen har hjerteproblemer, medvirker ikke i undersøgelsen.   Af de 9000 personer vil halvdelen efter lodtrækning fortsætte med den normale konventionelle behandling for deres lidelse. Den anden halvdel vil få scannet deres hjerte, og her vil man finde dem, hvis hjertemarkører giver en forøget risiko.   Denne risikogruppe vil så få en ny type behandling. For eksempel vil folk med forhøjet blodtryk få mere medicin, så deres blodtryk kommer endnu længere ned. Og diabetikere vil få en medicin, som man i dag giver til de diabetikere, der allerede har en velkendt hjertelidelse.

Store perspektiver Lægerne vil så løbende sammenligne den gruppe af patienter med forhøjede risikomarkører, som har fået de forhøjede medicindoser, med dem, der har fortsat med den konventionelle behandling. Har førstnævnte gruppe haft markant færre tilfælde af alvorlig hjertesygdom, har man ifølge Tor Biering-Sørensen fundet en metode til at reducere risikoen for de patienter, som man i forvejen via ultralyds-undersøgelsen har diagnosticeret som havende en forhøjet risiko.

– Det vil i givet fald være en banebrydende opdagelse, for så kan vi pludselig målrettet gå ind og behandle de personer, som måske ellers nogle år senere ville være døde eller invaliderede af en blodprop eller af hjertesvigt. Det vil være et stort skridt fremad i forebyggelsen af hjertesygdomme, siger Tor Biering-Sørensen.   I givet fald forudser han, at det ville forøge brugen af den nye ultralydsundersøgelse betydeligt. I dag benytter lægerne den kun på patienter med tegn på hjerteproblemer. Det kan for eksempel være folk, der er blevet bragt ind på en akutafdeling med symptomer, der giver mistanke om noget hjerterelateret.   Men ifølge Tor Biering-Sørensen vil lægerne i givet fald have et meget effektivt middel til at forebygge alvorlig hjertesygdom, og så vil det kunne betale sig at undersøge mange flere mennesker.   – Jeg vil ikke udelukke, at man i så fald kunne benytte scanningsmetoden som et generelt screeningstilbud til folk over en vis alder. En anden mulighed kunne være at tilbyde undersøgelsen til folk med et markant forhøjet kolesteroltal eller en familiær historik for hjertesygdom.   Forsøget på Herlev-Gentofte Hospital er et såkaldt interventions-studie, og det bliver verdens første forsøg inden for dette specielle område.

Profile for Mediegruppen as

Helse-2019-10  

Viden om sundhed. I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger. Danmarks største sundhedsmagasin

Helse-2019-10  

Viden om sundhed. I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger. Danmarks største sundhedsmagasin