Page 27

helse: tema

Stop nedbrydning Først og fremmest er det altid godt at vide, hvad der sker med kroppen. Sæt dig ind i, hvad årsagen kan være til dine ledproblemer, og spørg ind til lægens forebyggende råd i stedet for bare at tage imod smertestillende gigtmidler.  Indenfor rammen af naturlige midler og byggesten, har mange gigtpatienter glæde af tilskud med f.eks. MSM, chondroitin-sulfat og glucosamin, der bl.a. arbejder i kroppen ved at sætte ind mod selve nedbrydningen af ledet. Glucosamin var i mange år tilskudsberettiget, netop fordi det i en ordentlig lægemiddelkvalitet har god effekt. 

Sæt ind mod betændelsen Det er især inflammationen, der skaber smerterne, så derfor kan antiinflammatorisk livsstil anbefales. Mange gigtpatienter, der er bevidste om, hvad de spiser, kan mærke, at forskellige fødevarer gør leddenes problemer værre eller bedre. Generelt kan det være rødt kød, vin, kaffe, meget brød, der puster til inflammationen, mens grøntsager, fisk og urtete dæmper den. Nogle af de helt store inflammationsdæmpere er rødderne ingefær og gurkemeje, som bliver brugt i mange kosttilskud mod gigt. Her kan man nemlig koncentrere de virksomme stoffer, så du kan indtage større mængder end i kosten, og dermed også opleve større effekt. I mange tilskud suppleres der med f.eks. sort peber eller andre antioxidanter, som hjælper med optagelsen.

Giv leddene noget smørelse Hvis du oplever smerter i leddene, kan det også betale sig at se på din vægt og

form. Hvis du er overvægtig, kan et vægttab på bare 5 pct. faktisk gøre en forskel. Selvom det gør ondt at rejse sig fra sofaen, så har leddene godt af at blive rørt, da den rette motion smører dem. Vi ved også, at tilskud som fiskeolie og muslingeolie kan være en god hjælp for led, der knirker. Der er faktisk lavet en del undersøgelser på dette, og da omega 3-fedtsyrer generelt er sundt – og dårligt repræsenteret i forhold til andre fedtsyrer i en gennemsnitlig dansk kost – er det i hvert fald ingen skade til.

Naturlige alternativer? Denne artikel er blevet til i samarbejde med magasinet Naturli, der skriver om sundhed og velvære med fokus på naturlige og alternative metoder og midler. Se mere på www.naturli.dk – hvor du også kan søge på artikler om gigt,  inflammation og finde kilderne brugt til denne artikel.

Støt vævet omkring Ligesom det aflaster leddene, når du træner dine muskler omkring dem, så kan du tage forskellige tilskud, der bakker op om bindevæv og indhold i leddene.  Kollagen er blevet et af de nye “hotte” tilskud på naturmiddel-markedet, primært fordi mange gerne vil bekæmpe rynker ved at tilføre mere kollagen til huden indefra. Men kollagen er også en vigtig del af vores led og bindevæv i andre dele af kroppen end lige ansigtet. Så hvis du tager tilskud med kollagen, kan du måske både få glæde af effekt mod rynker og stærkere led. C-vitamin er desuden et ret vigtigt næringsstof for vores bindevæv, så et ekstra tilskud af denne antioxidant kan også være en god idé.

Fordele ved god næring og sund livsstil Selv i vores moderne verden kan vi ikke helbrede en gigtsygdom. Men vi kan forsinke udviklingen eller bremse den, hvis vi tænker over, hvordan vi spiser og lever. Alternativt lyder opskriften på stærk medicin med flere bivirkninger for dit øvrige helbred. Kunstige hofter og knæ holder i snit cirka 15 år, så det kan betale sig at udskyde disse valg så længe som muligt. Bivirkningen ved en sund kost og jævnlig motion er oftest et generelt bedre helbred – og hvem ønsker ikke det?

HAR DU OGSÅ HOVEDPINE – SÅ SE HER! 7.1-20 18.30-20.30 Aalborg Universitetshospital Syd Auditoriet, Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg Foredrag med neurolog Per Schmidt Sørensen, der vil fortælle om, hvad der kan gøres for migræ­ ne, ansigtssmerter og spændingshovedpine. 14.1.-20 kl. 18.30-20.30 Dokk1, Rum 2, Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus C. Samme tema og samme foredragsholder som ovenstående. 3.2-20 18.30-20.00 Biblioteket Herning lokale Kørner 2, Østergade 8, 7400 Herning Foredrag med fys. og osteopat Anders Bak, der fortæller om, hvad han kan hjælpe hovedpine­ patienter med. I kan læse mere om tilmelding og betaling af diverse foredrag på www.hovedpineforeningen.dk under ”arrangementer”. Alle er velkommen og tag gerne pårørende med!

Tlf. 70 22 00 52

WWW.HOVEDPINEFORENINGEN.DK

helse / december 2019

928823

smerterne bliver værre. Når smerterne sætter ind, har irritationen og inflammationen ofte været på spil i et stykke tid. Og jo længere tid, der går, før du tager skeen i den anden hånd, jo sværere bliver det at rette op på skaderne.

27

Profile for Mediegruppen as

Helse-2019-10  

Viden om sundhed. I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger. Danmarks største sundhedsmagasin

Helse-2019-10  

Viden om sundhed. I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger. Danmarks største sundhedsmagasin