Page 11

helse: interview sind eller personlighed, som får det bedste frem i dig, siger Elisabeth, der selv har gjort succesfuld karriere på den danske musik-scene siden sin start som frontfigur i bandet Voxpop. Elisabeth vokser op som den yngste af en søskendeflok på fire i en solid, kærlig jysk storfamilie med sunde, kristne værdier og rigelig mulighed for at udfolde sig kreativt. Det lå faren på sinde at opdrage børnene til at kere sig om og passe på hinanden, og selvom Elisabeth, som den mindste i flokken, ind imellem føler sig udenfor, husker hun en lykkelig barndom. Efter begge forældre går bort i 1998 med kun 10 dages mellemrum, dæmrer det dog langsomt for Elisabeth, at der måske slet ikke er et ”udenfor” i søskendeflokken. – Efter mine forældres død bliver det tydeligt, at vi søskende ikke har et rigtig etableret fællesskab, så der er egentlig ikke noget at være uden for. Jeg kan i teorien få øje på dét, der skal holde os sammen. Tag f.eks. Peter og jeg, vi har gået i de samme skoler, har haft samme klasselærerinde, har sunget samme Brorson-salmer og hørt samme Beatles-plader. Vi har delt pladeselskab, studie og profession, og vi har været gift med hver sin tvilling fra samme tvillingepar. Vi har fulgt hinandens bryllupper, børn og skilsmisser, tider med harmoni og tider med voldsomme konflikter. Men i praksis fungerer fællesskabet ikke.

Ingen pårørende at kontakte Da Elisabeth falder om med en blodprop i 2007, året efter hun er blevet skilt efter 28 års ægteskab, bliver skrøbeligheden i

søskenderelationerne atter tydeliggjort. På hospitalet bliver hun bedt om at udfylde feltet med pårørende. – Der lå jeg 49 år gammel, chokeret og med en blodprop. Og så kunne jeg ikke komme på nogen pårørende i familien. Det kunne ikke være mine børn, der på det tidspunkt var for små, eller min eksmand, og jeg havde slet ikke en oplevelse af, at det var mine søskende. Det var tankevækkende at komme i tvivl om, hvem ens pårørende er, når man er livstruet. Men man kan i en familie lave en kultur, der hedder, at det virker taberagtig, hvis man beder om hjælp. Sådan tror jeg, det har været i min søskendeflok. I modgang skulle man bare se at komme op på hesten igen. Det med at være stærk og ikke vise svaghed over for hinanden gjorde sig gældende allerede i barndommen, husker Elisabeth. Hun tager en slurk af den mørke kaffe blandet med blødt mælkeskum, mens hun genkalder sig barndommens usynlige strategier og ubevidste spil. – I vores søskendeflok har det nok været alles kamp mod alle. Vi fire børn har selvfølgelig alle villet elskes af vores forældre, og uden at tænke over det har vi konkurreret om kærligheden helt efter psykologilommebogen. Min mor satte pris på, at man var et stille barn, som kunne passe sig selv, mens min far nok hellere så, at man aktivt præsterede. Hvor min far gik mere op i resultater, var min mor mere interesseret i fordybelse og begavede spørgsmål. Vi har sandsynligvis alle haft angsten for ikke at være ligeså værdsat af mor og far som de andre. Angsten har skabt splid mellem os.

Nye skuffelser Elisabeth har gennem årene forsøgt at tale med sine søskende om de uheldige mønstre fra barndommen og adressere, hvorfor de stadig i voksenlivet bærer rundt på stridsøkser og krampagtigt holder på hver sit verdensbillede. – Jeg synes jo, at jeg har forsøgt at få kontakt til mine søskende, i håb om at vi sammen kunne undersøge, hvorfor vi ikke er i stand til at fralægge os vores snærende og forældede barndomsroller og i stedet opdyrke en bedre, indbyrdes relation som voksne. Men som regel har jeg fået en ny skuffelse i forsøget. Det har afstedkommet en følelse af ensomhed forbundet med sorg og stor frustration. I 2013 inviteres alle fire søskende til en støttefest i barndomsbyen Skjern, hvor man vil opføre en bro opkaldt efter deres far. Elisabeth håber, at der her byder sig en mulighed, hvor de kan bygge bro over oprørte vande. Men kun storebror Peter vil med til Skjern. Efterfølgende inviterer Elisabeth ham til at lave en bog sammen. Det fælles bogprojekt er tænkt som et forsøg på hver især og sammen at kigge bag barndommens røgslør og blive klogere på deres både givende og eksplosive storebror/lillesøsterforhold. Måske endda bringe dem nærmere hinanden. I stedet bliver det et voldsomt eksempel på et kuldsejlet forhold, hvor sammenstød og afstand optræder. Og i sidste ende bryder Peter en underskrevet forlagsaftale og springer helt fra projektet. – Jeg blev enormt vred og ked af det. Værst af alt var, at forsøget på at nærme os hinanden var mislykkedes. Det kaldte

DRILLER MAVEN? Prøv SylliFlor ® - smager bedre end du tror Bestil VAREPRØVER på www.biodanepharma.com SylliFlor er et sprødt fiberdrys af loppefrøskaller (Psyllium husks), der er nemt at spise på daglig basis for at opnå en regelmæssig fordøjelse. Biodane-Pharma A/S · Staushedevejen 10 · DK-6621 Gesten Kundeservice tlf.: 75 555 777 · info@biodanepharma.com

helse / december 2019

11

Profile for Mediegruppen as

Helse-2019-10  

Viden om sundhed. I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger. Danmarks største sundhedsmagasin

Helse-2019-10  

Viden om sundhed. I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger. Danmarks største sundhedsmagasin