Page 52

helse: fokus

FOKUS

unge og tænder

UNGE NEGLIGERER TANDSUNDHED Næsten halvdelen af de unge fravælger tandlægen, når de er fyldt 18 år og derfor ikke længere kan få gratis tand-eftersyn. Dermed risikerer de at udvikle tandsygdomme, når de undgår tandlægen. Tandlægeforeningen mener derfor, at det være gratis for unge mellem 18 og 24 år at få tjekket tænderne. Af: Helse-redaktionen / Foto: AdobeStock

E

t stigende antal af unge dropper ud af tandplejen, når de som 18-årige ikke længere er en del af børne- og ungdomstandplejen. Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at 45 pct. af unge mellem 18 og 25 år ikke var til tandlæge mellem 2015 og 2017. Det er mere end dobbelt så mange som i de andre voksengrupper. Undersøgelser viser også, at økonomien er hovedårsagen. De unge svarer, at de synes, det er for dyrt, eller at de ikke har råd. Mængden af fyldte huller hos børn og unge er faldet markant de sidste 40 år, hvilket er positivt. Men udvikling af huller er kronisk. De unge skal fortsat behandles forebyggende for ikke at udvikle nye huller og for at undgå, at begyndende huller bryder igennem. Tal fra 2017 fra Sundhedsstyrelsen viser, at omkring 65 pct. af de 18-årige har nye huller på vej, når de forlader ungdomstandplejen. Mange af de unge, der bliver væk fra tandlægen, ender med både tandsmerter, store behandlingsbehov og udgifter, de kunne have undgået. Samfundsmæssigt er det både økonomisk og sundhedsmæssigt et problem, at

52

de gode tandplejevaner, som indlæres via børne- og ungdomstandplejen, ikke videreføres i voksenlivet. Tandlægeforeningen foreslår derfor, at der indføres gratis tandpleje for unge mellem 18 og 24 år. Det vil ifølge foreningen motivere de unge til at gå til tandlæge, opretholde en god tandsundhed og forebygge tandsygdomme som huller i tænderne, syreskader og tandkødsbetændelse. De gode vaner fra børne- og ungdomstandplejen videreføres, og der er ifølge Tandlægeforeningen større sandsynlighed for, at der etableres gode vaner for resten af livet. Det er en investering i forebyggelse for at undgå fremtidige udgifter til tandbehandlinger.

45%

AF UNGE MELLEM 18 OG 25 ÅR VAR IKKE TIL TANDLÆGE MELLEM 2015 OG 2017

I Sverige indførte man sidste år gratis tandpleje til det 22. år og i år til og med det 23. år. Begrundelsen er, at den gode tandsundhed blandt børn og unge gerne skal fortsætte ind i voksenlivet. Svenskerne har erkendt, at de unge ofte ikke prioriterer tandpleje, når de selv skal betale.

Profile for Mediegruppen as

Helse-2019-04  

Viden om sundhed. I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger. Danmarks største sundhedsmagasin

Helse-2019-04  

Viden om sundhed. I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger. Danmarks største sundhedsmagasin