helse: tema Samtale er vejen frem Professor emeritus og forsker i rygsygdomme gennem mange år, Tom Bendix, peger ligesom Jan Hartvigsen på, at der ikke længere er tvivl om, at man skal gå nye veje, når det handler om behandling af rygproblemer. Et af de behandlingstiltag, man især bør arbejde med, er samtalen med patienterne. Han fremhæver blandt andet et studie foretaget af en norsk forsker. – Han lavede et forsøg, hvor han havde samtaler med 500 sygemeldte rygpatienter. De sammenlignedes med en kontrolgruppe, der oftest fik de behandlinger, der var almindelige i 90’erne. I samtalerne lagde han vægt på at fortælle dem, at ryggen er stærk og kan klare stort set hvad som helst uden at tage biologisk skade. Herved får de fleste tillid til, at de kan undgå at fokusere for meget på, at de har ondt, hvilket er afgørende. I gruppen oplevede man efterfølgende en stor nedgang i sygelighed. Men det kræver, at patienter får en forståelse for, at det ikke er farligt at have ondt i ryggen, og at de kan få et bedre liv ved ikke at have for stort fokus på det, forklarer Tom Bendix. Der er dog ikke tale om noget quickfix af rygsmerter. Ude i praksis skal der afsættes god tid til at tale med patienterne, når de har ondt.
– De er ikke indbildt syge, for når de har ondt, har de ondt. Det kan vi ikke lave om på. Men vi kan ændre på, hvordan man tackler det, og hvordan man får mindre fokus på det. For dét hjælper. Det kan man blandt andet også se ved opgørelser fra u-lande, hvor rygproblemet nu er ved at stige. Det hænger sammen med, at man dér ikke tidligere har haft de fysiske behandlingsmuligheder, vi kender i dag – inkl. MR-skanninger. Hvis man giver frit løb for MR-skanninger, ser patienterne ofte ting, som kan se farlige ud, men som ingen betydning har, siger han.
Eksperterne er også ansvarlige Tom Bendix pointerer, at eksperter som han selv også har et ansvar for, at behandlingen af rygsmerter i dag ikke er tilstrækkeligt opdateret. – Jeg er begyndt at kalde de oplæg, jeg holder for ”Dagens rygproblem – en selvhenter”. For det er jo os eksper-
Som det er nu, fremmer vores sundhedssystem de forkerte valg. Man kan få lov at bruge penge på noget, der er nytteløst, mens man ikke får lov at få penge til det, der nytter. Jan Hartvigsen. professor, Syddansk Universitet.
18
helse / oktober 2018
ter, der har gået og bildt folk ind, at nu skal de passe på med, hvordan de bevæger sig – bl.a. når de løfter, og at ryggen er sårbar og ikke kan tåle så meget. For det har vi troet. Imens har Vorherre siddet og slået sig frustreret på lårene og sagt: ”Nu har jeg indprogrammeret det så smart i mennesket, at det har et optimalt bevægemønster, og så er der rygeksperter, som render rundt og har alle mulige teorier om, at det forholder sig modsat”, siger Tom Bendix. Både han og Jan Hartvigsen håber, at den nye viden snart i langt højere grad vil komme patienterne til gode i det danske sundhedssystem. For det er langt fra tilfældet endnu. – Som det er nu, fremmer vores sundhedssystem de forkerte valg. Man kan få lov at bruge penge på noget, der er nytteløst, mens man ikke får lov at få penge til det, der nytter. Patientuddannelse og træning for eksempel. Det er en klar systemfejl. Og så skal vi have almindelige folk oplyst, så de ikke står ved lægen og siger, at de har krav på en skanning og stærk medicin, når det i virkeligheden kan være skadeligt for dem, siger Jan Hartvigsen.