Page 1

helse

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.

rks Danma ste mest læ sd sundhe in magas

VIDEN OM SUNDHED

Udgave 02 / februar 2017

Stort interview med

Signe Wenneberg Bæredygtig hverdag gør mig glad

Kroniske sår

ET LEVENDE PLASTER HELER

TEMA OM OVERGANGSALDER

12 siders tillæg fra Regione rne

Vind over hedeturen med recept- eller plantehormoner

Helse:

nyheder

motion

sundhed

mad

familieliv

konsultation

forebyggelse


Charterkø eller ønskeø? Destination Bornholm

Det tager kortere tid at komme til Bornholm end det gør at planlægge charterferien. Natur, kultur, sport eller bare fred og ro - Bornholm har det hele. Du kan sejle til Bornholm fra Ystad i Sverige. Sejlturen tager lidt over en time.

2

helse / februar 2017


Sydbornholm direkte ved havet

4 dage på Badehotel 3 nætter i dobbeltværelse, morgenbuffet, 3-retters aftenmenu eller buffet (afhængig af ugedag) og færge Ystad-Rønne t/r Pris pr. pers. ved 2 pers.

kr. 2.195,-

Gælder i perioden 27/4 til 11/6 samt 15/8 til 30/9 Alle værelser tekøkken og balkon eller terrasse Opvarmet udendørs swimmingpool Gratis Sauna, parkering og WiFi Kæledyr velkommen mod tillægsgebyr Vestre Strandvej 25 • DK-3730 Nexø Tel.: +45 56 49 22 25 Fax: +45 56 49 22 33 mail@hotel-balkasoebad.dK

www.hotel-balkasoebad.dk

BORNHOLMERPAKKEN ialt fra

1507,-

2 pers. / 2 nætter, Bil med BornholmerFærgen fra Ystad eller Køge

Book på tlf. 6991 1651 eller online danskoferie.dk/bornholm

4 NÆTTER I FERIELEJLIGHED, GUDHJEM EL. SVANEKE (PML8)

• • • •

Færge, Ystad-Rønne t/r i egen bil 1 flaske Asti ved ankomst Gratis guided gåtur med naturvejleder Sillehoved Indbo- og afbestillingsforsikring

1.799

pr. pers v/2 pers. Gælder ank. torsdag 6/4-8/6 2017.

WWW.BORNHOLMTOURS.DK • Tlf. 5649 3200

helse / februar 2017

3


Synstest med sundhedstjek

195kr ■

Digital opmåling af brilleglas

Udmåling af styrker

Test for bygningsfejl

Trykmåling af øjnene

Digitalt farvebillede af nethinden

KompletSyn – kun hos Louis Nielsen Den digitale øjenmåling giver dig sikkerhed for, at dine briller og brilleglas tilpasses lige præcis til dig og dine behov. Vores øvrige avancerede udstyr giver dig en omfattende synstest med sundhedstjek. Udover den normale synstest tager vi bl.a. et digitalt farvebillede af nethinden og trykmåling af øjnene efter behov. KompletSyn kan hjælpe til at opdage øjensygdomme som grøn stær og AMD (øjenforkalkning).

Synstest med sundhedstjek kun 195 kr. Bestil synstest på louisnielsen.dk

Alle vores medarbejdere er specialuddannede til at udføre KompletSyn undersøgelserne. Derudover arbejder Louis Nielsen sammen med Mølholm Forsikring og kan trække på ekspertise og erfaring fra specialog øjenlæger i Mølholm Forsikrings landsdækkende behandlernetværk. Optikeren stiller ingen diagnose og i tilfælde af, at optikeren ser noget, som vurderes at være unormalt, vil optikeren henvise til at søge alment praktiserende læge eller øjenlæge. Alle elementer af Kompletsyn er inkluderet, såfremt de er tilgængelige. ©2016 Specsavers.

4

helse / februar 2017


helse: indhold

08

Er jeg træt i hovedet, mens jeg sidder og arbejder ved computeren, så går jeg væk og ud. Eller jeg hviler mig. Jeg bliver ikke siddende.

Interview

08

Stort tema om overgangsalder

16 20 24

Receptpligtig hormon-tilskud ud af skammekrogen En brat indgang til overgangsalderen Hormoner - kunstige, fra planter eller nogen overhovedet?

Fokus på sårheling

Signe Wenneberg

42

Tema o

m

Hormoner - kunstige, naturlige eller nogen overhovedet? Side 24

Signe Wenneberg: Bæredygtig hverdag gør mig glad

overgang salder

44

Patientens eget blod kan kurere kroniske sår Diabetiske fodsår heler langsomt

Artikelserie om mænds helbred

52 54

Dårligt helbred rammer især enlige mænd Showtime med Parkinson

Værd at vide

27 32

i februar Helse / Udgave 02 / februar 2017

Fokus på sårheling side 42-44

40 46

C-vitamin er vigtig for hjernen Hvorfor bløder tandkødet ved graviditet? Den livsnødvendige rejse Det rette underlag sikrer en god søvn

Hver gang i helse Nye bøger Nyt fra Danske Regioner Konsultation Syn Sund & Fit med Helse Opskrifter Synspunkt Konkurrence Hjernegymnastik TandHelse Næste nummer

14 30 34 36 38 48 56 59 62 64 66

er Opskr ift Patienters eget blod kan kurere kroniske sår side 42

+ C-vitamin er vigtig for hjernen

Hvorfor bløder tandkødet ved graviditet?

Dårligt helbred rammer især enlige mænd

27

32

52

Showtime med Parkinson

54

Mæt på budget

48

helse / februar 2017

5


helse: leder

NU

549,-

UdgiVeS Af

Aller client Publishing Havneholmen 33 1561 København V tlf: 72 34 12 00 www.allercp.dk

1 PAR 349,-

Udgiver

Jeg gør det jo også selv – mit digitale udstyr er altid inden for rækkevidde, og det er e�erhånden blevet ligeså svært at modstå som slikskålen, når den står frit fremme.

Ansvarshavende chefredaktør / Redaktion: helseredaktion@mediegruppen.net Centerdirektør Ledelse: Peter Larsen, direktør, ansvh. redaktør

999,-

199,-

God læselyst med Helse i februar!

Redaktør

Morten Grønbæk Cathrine Park Professor i folkesundhed ved Københavns Universitet, Formand for Vidensråd for Forebyggelse cp@allercp.dk

Art director

Susanne Lunn Psykolog og lektor ved Københavns Universitet

Overordnet Projektled

Jens Rikardt Andersen Tinaved Holdgård Hansen Lektor ved institut for idræt og ernæring Københavns Universitet tha@allercp.dk Lotte Stig Nørgaard Lektor ved Institut for Farmaci, Københavns Universitet Christina

Centerprojektleder

Helse arbejder sammen med en række sundhedsfremmende organisationer og patientforeninger.

Annoncesalg: Helle Hviid, Telefon 7670 6432, helle@mediegruppen.net

forsidefoto Ditte Capion

foto

Helse distribueres til apoteket, lægehuse, kiropraktorer, Ditte Capion, Erik Bjørn Kompagni sygehuse, privathospitaler, tandlæger, høreklinikker, Michael Rygaard / Kam & C biblioteker og i abonnement.

tryk

Læsertal iflg. Gallup: 406.000

Aller tryk A/s

AbonnementApropos tager forbehold for trykfejl og ud Få Helse direkte i din postkasse Artikler ved hver iudgivelse. Apropos

må citeres, når det sk som kilde samt måned det nummer af Apropo Helse årsabonnement koster 289,-og forår10pånumre fra. Tillige skal citat-reglerne overh Ring til os på vores abonnementstelefon: 9644 4542 lig angivelse af Apropos

helse

Nr. 02 / 2017 63. årgang ISSN 0018-0149

Forsidefoto: Scanpix/Iris

Art Director

Aller

6

Heick cg@allercp.dk

Distribution

Tryk:

Metallic grå, blå, sort. NU 199,-

Stylist

Cecilie Martensen Vibeke Pilmark cm@allercp.dk Fysioterapeut og faglig redaktør, Fysioterapeuten

(1012)

Jette Warrer Knudsen, Redaktør HÅNDTASKE.

Karina Marcuslund km@allercp.dk

Lene Agersnap Praktiserende læge

Camilla Riber

v, brun/guld,

Torben Schwabe ts@lyngbystorcenter.dk

Jette Warrer Knudsen, redaktør

Det nye Down syndrom

Hvem husker ikke Morten og Peter, når de begejstret kastede sig ud i diverse sportsgrene på TV – allerhelst fodbold, hvor de fik flere venner blandt landets bedste spillere. Og hvem husker ikke Maria og hendes venner i TV-serien: "Undskyld vi er her". Fra min barndom husker jeg Viggo, som altid var glad og elskede at hjælpe andre med lige at feje gården eller ordne haven. Alle et livsbekræftende bevis på, hvor godt vi mennesker har af at møde nogen, der er forskellig fra os selv – et anderledes bud på det at være menneske. En del af en mangfoldighed, som gør det både mere forstandigt og sjovt at være menneske. Men med nutidens fosterdiagnostik og kraftige anbefalinger fra sundhedsvæsenet om at vælge fostre med Downs syndrom fra, bliver det i fremtiden nærmest umuligt med sådanne livsbekræftende møder, fordi der ikke længere findes mennesker af samme slags som Peter, Morten, Maria og Viggo. Derimod har vi fået et andet Down syndrom, som ikke ligefrem åbner mulighed for opløftende møder. Tværtimod. Jeg rejste igen i tog den anden dag og sad og funderede over livet, mens jeg så ud over en skov af mennete varer. Tilbuddene gælder sker i en down-positur med hovederne fordybet Y tilbuddet kun t.o.m. den over diverse digitale skærme. 7.01. 2013. Den korteste vej til andre mennesker er smilet, sagde Danmarks berømte entertainer Victor Borge. Den vej er blevet voldsomt blokeret, fordi vi mennesker det meste af vores vågne tid sidder i down-positur. Jeg gør det U NU jo også selv – mit digitale udstyr er altid inden for rækkevidde, og det er efterhånden blevet ligeså svært at modstå som slikskålen, PAR 200,SPAR når den står frit fremme. Jeg har lovet mig100,selv at slippe down-posituren, når den ikke er nødvendig. For glæden ved øjenkontakt med andre er stor. Så lad os se op! Vil du med på en optur, næste gang vi ses i toget eller andre steder? Det vil jeg glæde mig til.

RedAktiOnen:

Forlaget Mediegruppen Horsensvej 72A, 7100 Vejle Telefon: 7584 1200, Email: helse@mediegruppen.net

DK/028/003 EU Ecolabel : XX/YY/ZZZ

forside: foto diTTe cAPiOn Styling cAThRine PARK hår- og makeup henRiK STeen for Lan model vAneSSA / unique Brugt papir bør så vidt muligt afleveres til genanvendelse

øreringe 40 kr. fra H&M Kjole fAuST cOuTuRe 2.799 kr. fra BUCH COPenHAgen

helse / februar 2017 kLASSiSk MOdeRne JUL


ANNONCE

Den originale svenske øjentablet

Bodil er en glad og aktiv dame som holder utrolig meget af at læse og selv om hun er oppe i årene elsker hun nye oplevelser. Derfor er det vigtigt for hende at bevare et normalt syn. Derfor tager hun hver morgen de populære øjentabletter Blue Berry™.

Blue Berry tabletten er god for mine øjne

J

eg synes, det er dejligt at blive ældre, og jeg har det godt med hvordan jeg ser ud. Rynkerne i spejlet beretter om en persons liv – både glæder og sorg. Bodil sidder i sin dejlige stue med udsigt direkte ud over Limfjorden, mens hun med sit indtagende og levende blik fortæller sin historie. –Med alderen

+

ET GODT SYN ER LIVSKVALITET Dine øjne har travlt hver dag. Du læser, kører bil, arbejder foran computeren eller ser fjernsyn. Du er afhængig af dine øjne og dit syn, så det er ikke underligt, at synet har stor betydning. Mange får forringet syn med alderen. Årsagen til dette er en forringelse af øjets evne til at fokusere. Når vi bliver ældre, kan der ske en hærdning af linsen, og ofte svækkes øjets muskler. Vores øjne har brug for særlige næringsstoffer for at kunne fungere. A vitamin og zink bidrager til opretholdelse af et normalt syn. Vitamin A og zink er afgørende for at lys omdannes til elektriske impulser i synsnerven inklusive omstilling fra lys til mørke. Vitamin A har også en anden funktion i øjet. Vitamin A bidrager til normal funktion af slimhinderne. Det betyder, at vitamin A medvirker til at opretholde en normal fugtighed i slimhinderne, som modvirker tørre øjne og tørre hornhinder.

følger også små og store skavanker. Jeg har altid holdt meget af at læse, og for mig er det vigtigt at bevare gode øjne. Igennem længere tid havde jeg dog besvær med mine øjne – specielt det højre. –For nogen tid siden begyndte jeg at spise de der Blue Berry™, som de gode tabletter hedder. Det er vigtigt at passe på sine øjne, specielt når man bliver ældre, ligesom det er vigtigt at holde sig i gang hver dag. Blue Berry tabletterne er fantastiske og jeg anbefaler dem entusiastisk til alle jeg kender – hver og en !

du kan miste, med alderen. Dens indhold af øjenvitamin A og zink hjælper med at bevare et normalt syn. Hvor kan du købe Blue Berry ? Blue Berry kan købes i Matas, Helsam, Helsemin og andre helsebutikker. Fås også på udvalgte apoteker eller køb det online på www.newnordic.dk. Har du spørgsmål, så ring til New Nordic på telefon 46 33 76 00.

Det gode råd gør forskellen www.matas.dk

www.newnordic.dk

Online Store Det gode råd gør forskellen

Den førende øjentablet Blue Berry er den originale svenske øjentablet, der hjælper dig med at opretholde sunde øjne og et normalt syn. Den særlige komposition med et højt indhold af naturlig lutein har gjort Blue Berry tabletten til den førende blåbær øjentablet i Skandinavien. Den unikke tablet hjælper med at tilføre afgørende næringsstoffer, som

helse / februar 2017

7


helse: interview

Bæredygtig hverdag gør mig glad Stress får vi, når vi er langt fra os selv og naturen. Glade bliver vi, når vi følger vores mål og respekterer kroppens behov og grænser. Bæredygtighed er i Signe Wennebergs univers ikke højpandet, men en selvskreven del af arbejde og hverdag.

M

Af: Mette Bender / Foto: Lars H. Laursen

editerer du? – Ja. På den måde at jeg tit stopper op og glor lidt ud ad vinduet. Eller jeg går en tur uden at tænke på alt muligt imens. Svaret er karakteristisk for Signe Wenneberg, som har det med at se det enkle i stort og småt. Hun er journalist, forfatter, kommunikationsrådgi-

8

helse / februar 2017

ver og frontkæmper for bæredygtighed i alle dele af livet. For hende er meditation pause og nærvær. Motion er at arbejde i haven eller spadsere til købmanden. Bæredygtighed er at spare ressourcer og genbruge, hvor det er muligt. – Stress får vi af at bruge kræfter, vi ikke har. ­ Og glæde opstår, når vi følger vores mål og hu-


helse: interview

KalkBalance+

- med knoglemineralet Aquamin® • Med bioaktivt og letoptageligt calcium og magnesium • Vitamin D3 sikrer en bedre optagelse af calcium • Vitamin K2 sikrer, at kalken aflejres i knoglerne • Glat og synkevenlig tablet • 100% vegetabilsk

Seniorpillen 65+

- med vitaminer, mineraler og urter

• Unik blanding med 12 vitaminer, 9 mineraler og 3 urter • Specielt sammensat til seniorer • Ekstra stort tilskud af ældrevitaminet B12, Folsyre, B6, D3 og Biotin • Glat og synkevenlig tablet med delekærv

Fås på apoteket, hos Matas,i helsekostbutikker og webshops.

dansk farmaceutisk industri a-s www.dkpharma.dk

helse / februar 2017

9


helse: interview

+ Signe Wenneberg • Journalist og forfatter • Selvstændig kommunikationsrådgiver • Har skrevet 18 bøger • Holder grønne foredrag i hele landet • Medlem af Det Etiske Råd • Medstifter af Internetmediet www.POV.International • Bestyrelsesmedlem i Friland • Stifter af Burhønsenes befrielsesfront, der har 15.000 Facebookmedlemmer • Fulgt af 16.000 på Instagram og 25.000 på Facebook • Uddannet retoriker fra Københavns Universitet • Er 48 år og har to sønner Læs mere på www.signewenneberg.dk og www.sommerhusbyggeri.dk

10

helse / februar 2017

sker alt det, vi har at være taknemmelige for. Signe Wenneberg har boet i Afrika som barn og har som voksen rejst i afrikanske lande for blandt andre Dansk Flygtningehjælp. At være fortrolig med et så anderledes kontinent giver hende perspektiv på den hjemlige livsstil. – Det har slået mig, at jeg kunne forlade et københavnsk kontor fuldt af mennesker, der var ved at gå ned med stress, og rejse ned og møde glade afrikanske kvinder, der forsørgede seks børn hver ved at sælge tomater på et marked.

det er ikke sådan, Signe Wennebergs mener det. Hendes pointe er, at det er svært at være stresset, hvis du ved, du gør det rigtige og prioriterer det vigtige. Stress kommer, når vi bruger kræfter, vi ikke har, og jagter mål, der ikke er i overensstemmelse med os selv. Så kan vi blive syge, mener Signe Wenneberg, der selv bestræber sig på at lære af de afrikanske kvinder. – De er gode til at skrue ambitionerne ned og glæde sig over små ting. Jeg tænker hver aften på tre ting, som er gået godt i dag. Det hjælper mig til at være mere ydmyg og taknemmelig.

Lykkelig uden lagner De afrikanske kvinder, Signe Wenneberg mødte, arbejdede måske ti timer om dagen syv dage om ugen. De boede i hytter og ejede ikke lagener. – Men de smilede meget og var glade for deres liv. Og de tog, uden at gøre et stort nummer ud af det, børn til sig, der ikke var deres egne. I det perspektiv er det en luksus at gå ned med stress, som så mange gør her i vores del af verden. Det kan lyde hårdt i ørerne på den, der har oplevet alvorlig stresssygdom, men

Burhønsenes befrielsesfront Det er sund fornuft – og logik for burhøns – ikke at bruge kræfter, du ikke har, mener kvinden, der stiftede Burhønsenes befrielsesfront, en Facebookside med 15.000 følgere. – Er jeg træt i hovedet, mens jeg sidder og arbejder ved computeren, så går jeg væk og ud. Eller jeg hviler mig. Jeg bliver ikke siddende, til jeg ikke længere kan mærke kroppen eller huske mit eget password. Selvfølgelig har jeg været presset


’Jeg har sympati for Øjenforeningens indsats for forskning i øjensygdomme, så jeg har betænkt foreningen testamentarisk’ Vagn Banke Nielsen

En tanke på eftertiden... ...kunne også gælde Øjenforeningen – som kæmper for at bevare synet for alle En smuk gestus med en varig virkning for efterfølgende generationers livskvalitet er at skrive et testamente, hvor et arvebeløb tilfalder Øjenforeningen. ØJENFORENINGENS FORMÅL er at rejse forskningsmidler for at bekæmpe øjensygdomme, der fører til svagsyn og blindhed.

Til brug for dem, der overvejer at skrive testamente, har Øjenforeningen derfor udarbejdet en brochure om, hvordan man giver testamentariske gaver.

Ring venligst til Øjenforeningen på 33 69 11 00 og få tilsendt brochuren


helse: interview af opgaver, men ikke på den måde, hvor jeg måtte melde mig syg. Den går ikke, når du er selvstændig og alene med to børn. Signe Wenneberg har to sønner. Den store, Simon, er 20 år og lige flyttet hjemmefra. Han læser biologi. Noah på 16 år er på outdoor-efterskole. – De har levet med mine bæredygtighedsprincipper hele deres liv. Noget af det har nok smittet af på de valg, de tager i deres liv. Hos os har de og deres venner som det mest selvfølgelige i verden altid sorteret affald i forskellige kompostspande.

Grønt arbejde Signe Wenneberg har aldrig været i tvivl om, hvad der var vigtigt for hende. – Jeg er med i en virksomhedsledergruppe, og der havde vi på et tidspunkt en session, der skulle føre os frem til at definere målet med vores virksomheder. Hele dagen var sat af, og der var konsulent på, men for mig var opgaven let. Jeg noterede bare det livsmål, som jeg altid har vidst, var mit.

Og hvad er det så? – Jeg vil gerne være med til at ændre verden i en mere grøn retning. Alt i mit liv peger mod det mål. Jeg har i en kort periode prøvet at være i et kommunikationsjob med superløn, men sådan kan jeg ikke leve mit liv. Jeg kan ikke være i noget for pengenes skyld. Hun har det princip, at en femtedel af hendes arbejde er frivilligt og ulønnet. Et andet princip er, at alle aktiviteter skal være meningsfulde og i overensstemmelse med hendes mål. Derfor er arbejde som regel en fornøjelse for Signe Wenneberg, som gerne går foran i sager, der betyder noget for hende. – Jeg er ikke modig af natur og ikke vild med at se mit eget ansigt i medierne. Jeg har bare tidligt fundet ud af, at der ikke sker noget, hvis man ikke gør noget. Og så har jeg kastet mig ud i en hel masse, selvom jeg egentlig ikke turde.

Grønt hjemmeliv Det er ikke kun arbejdslivet, der skal bi-

12

helse / februar 2017

drage til en mere grøn hverdag. Som selvstændig med kontor i dagligstuen er fritid og arbejde ikke meget adskilte sfærer. – Jeg arbejder næsten altid, og mit hjemmeliv bygger på de samme principper som mit arbejde. Jeg vil ikke være med til at forbruge mere, end jeg yder, og jeg køber næsten kun økologisk mad, så jeg ved, at den er produceret bæredygtigt. Signe Wenneberg har høns af gamle danske racer. De leverer meget af den

Jeg er ikke modig af natur og ikke vild med at se mit eget ansigt i medierne. Jeg har bare tidligt fundet ud af, at der ikke sker noget, hvis man ikke gør noget. Og så har jeg kastet mig ud i en hel masse, selvom jeg egentlig ikke turde. protein, der er brug for i hendes køkken. Hun spiser kun lidt kød, og hønsene lever primært af køkkenaffald. Urter og grøntsager dyrker hun selv i haven ved sommerhuset i Nordsjælland. Sommerhuset hedder Brombærhuset og er i sig selv et manifest. Som det første i verden er det udelukkende bygget af FSC-bæredygtighedscertificeret træ og genbrugsmaterialer. Det kønne hus kan holde til hvad som helst, selv en syndflod, for det står på pæle, og byggeriet har hverken belastet klode og klima. Tværtimod. Sideløbende med byggeriet har Signe Wenneberg udgivet bogen 'Byg bæredygtigt'. Nummer 18 i rækken af bøger om at leve værdigt og ordentligt med respekt for dyr, mennesker og natur.

– Jeg kan lide at tænke på, at i dette hus kan mine efterkommere bo trygt og selvforsynende i flere hundrede år. Jeg skal bare have omlagt græsplænerne. Det er ikke bæredygtigt at have græs, når vi lever i en verden, der mangler mad.

Naturens rytme i vores dna Haven fylder i Signes Wennebergs univers, og haveterapi er en af hendes mange vinkler på det naturlige og bæredygtige liv. Også det emne har hun skrevet en bog om. – Det er vigtigt for os mennesker at have aktiviteter andre steder end ved skrivebordet og computeren, hvor vi bare sidder og rykker symboler rundt på en skærm. Når jeg arbejder i haven, kan jeg se, at jeg virkelig flytter noget. For kun to generationer siden var vi bønder og fiskere, og jeg er sikker på, at det at bruge kroppen og mærke døgnets og årets rytmer er livsvigtigt for ­ os. Det ligger i vores dna, mener Signe Wenneberg, der selv er ude i dagslyset mange gange hver dag. – For mig er det naturligt at være aktiv hele dagen både ude og inde, men er jeg træt, presser jeg ikke mig selv over grænsen. Signe Wenneberg har slidgigt i lænden og holder gigten i skak med Pilates. Hun vil til gengæld aldrig være at finde i et fitnesscenter med musik og kunstigt lys. – Jeg vil hellere ud i luften og mærke mig selv uden støj. I skoven og på markerne finder jeg ro og kan trække vejret frit. Hendes forbilleder er frontkæmpere som Eleanor Roosevelt og Nelson Mandela, men også hendes egen mor og mormor. – Min mormor var superklog og arbejdede på fabrik. Min mor er superklog og fik en uddannelse som skolelærer. Jeg var den første kvinde i min familie, der kom på universitetet. Det liv og de muligheder, vi har i dag, er resultatet af deres kamp, og det er jeg taknemmelig for.


helse: interview

helse / februar 2017

13


helse: bøger

Carsten G. Johansen Journalist og tekstfortatter. Skriver især om sundhed og livsstil.

HORMONER

carsten@mediegruppen.net

Det hele menneske i en ny alder

N�t fra Helse-reolen Selv det sundeste sind kan løbe tør for ideer. Også når det gælder en afbalanceret, aktiv og givende hverdag. Hvordan bliver du ved at holde dig i gang? Nye impulser, nye hobbyer - nye opskrifter eller ny viden. Helse sorterer i den bugnende bunke af nye udgivelser og viser nogle af de mest interessante frem i hvert blad. Vi er ikke sure anmeldere på udkig efter ting at kritisere. Det er de bedste nye ideer, vi er stødt på, som vi hver gang deler med vores læsere.

nye

g anbefale ro

He

bøger anmelde lse

Overgangsalder er et ord, ingen kvinder rigtig bryder sig om at høre. For mange kvinder – og deres familier – kan de aldersbestemte forandringer i hormonbalancen skabe en hård tid at komme igennem. Søs Wollesen er læge, og hun anerkender, at medicinsk hormonterapi kan have en god virkning. Men hendes erfaring er, at overgangen til en ny alder falder bedst på plads, når behandlingen sigter imod det hele menneske. Det vil sige en behandling, som også inddrager ernæring, træning og kosttilskud. I bogen gennemgår Wollesen dels, hvilke hormonelle puds kroppen spiller kvinden midt i livet, og dels giver hun sine bud – ud fra 20 års erfasøs wollesen ring – på, hvordan man byder overgangsalderen velkommen med overBefri os skud og et stort smil. fra flere hedeture

Søs Wollesen: Befri os fra flere hedeture 287 sider, 249,95 kroner Muusmann’ Forlag 2017

muusmann sundhed

r

+

Maria Lucia Rosenberg Heiberg & Frida Hallqvist: Træn Spis Lev 280 sider, 270 kroner Politikens Forlag 2017

14

KROP I BALANCE

SUNDT VÆGTTAB

Balancen i den krop du drømmer om

Sund tynd … kvinde

Musical-stjernen Maria Lucia kunne godt tabe sig. Det havde hun nemlig arbejdet med mange gange gennem sin karriere – fordi hun hele tiden tog de tabte kilo på igen. Med hjælp fra den tidligere balletdanser Frida Hallqvist har Maria Lucia lagt de dårlige undskyldninger bag sig og fundet ind til en livsstilsændring, hun kan holde fast i. Deres fælles erfaringer er kogt ned i en overskuelig trin-for-trin-guide, der også indeholder 35 inspirerende opskrifter. Med bogen følger en kode, så du kan se Hallqvist demonstrere alle øvelser i videoklip på nettet.

helse / februar 2017

Sara Jin Schmidt: Healthy Skinny Bitch 240 sider, 270 kroner Politikens Forlag 2017

Chefredaktøren for magasinet Fit Living står også bag den populære blog healthyskinnybitch.dk, og det er herfra, hun har overført navnet til sin ”ultimative guide til et sundt og varigt vægttab”. Bogen præsenterer tre træningsprogrammer på 60, 45 og 30 minutter, som er baseret på Sara Jin Schmidts erfaring som kostvejleder og træner i ti år. Den indeholder også en række opskrifter, som alle er sunde – men ikke alle er slankende. Forskellen på de sunde måltider kan hjælpe til, at man træffer de rigtige valg ved middagstallerkenen – hver dag og ved alle måltider, både ude og hjemme. ”Jeg ved, det virker, for jeg har fulgt mine piger over 10 år,” siger Sara Jin i sin indledning med henvisning til sine træningshold – som bl.a. omfatter Julie Zangenberg, der har skrevet et begejstret forord til bogen.


Smid overflødig væske og få figuren tilbage Overflødig vand er hverken godt for helbredet eller figuren

Cosborg Rinadryl

De fleste mennesker kender til generne fra vand i kroppen, hvor benene føles tunge og trætte, skoen trykker, fingrene vokser og ringen strammer eller man får poser under øjnene.

Nu er der hjælp at hente med kosttilskuddet Cosborg-Rinadyl, som er plantebaseret tabletter i en særlig formulering med tre anerkendte urter som fjerner overflødig væske og er samtidig godt for saltbalancen, da urtetabletterne indeholder naturligt kalium.

De aktive stoffer dræner kroppen for overflødig væske, der opsamles i kroppens væv. Resultatet er, at kroppen kommer i en bedre balance og mange oplever også, at figuren bliver pænere og velværet øges.

Tabletten, der giver vandbalance i kroppen Indeholder: Ekstrakt af Agerpadderok, som bidrager til en vanddrivende effekt. Ekstrakt af Birkeblad som støtter en vanddrivende effekt og ekstrakt af mælkebøtte som bidrager til at vedligeholde en normal vandladning. Forhandles hos Matas samt i helsekostforretninger.

Cosborg er en dansk healthcare virksomhed med 30 års erfaring i brugen af lægeplanter i naturlægemidler, kosttilskud og hudpleje. Udviklet og produceret i Danmark. Se mere på www.cosborg.dk · Forbrugerservice 70 22 06 16.

helse / februar 2017

15


helse: tema

Receptpligtigt hormon-tilskud ud af skammekrogen Mange kvinder er bange for at tage et østrogen-tilskud, hvis de lider af gener, når de kommer i overgangsalderen. Ærgerligt, mener én af landets førende eksperter på området. Frygten bygger på misforståelser, siger hun. Af: Jette Warrer Knudsen / Foto: Colourbox

F

ordomme, uheldige misforståelser og unuanceret formidling har været nogle af grundene til, at de receptpligtige østrogen-tilskud til kvinder med gener i overgangsalderen har været udsat for noget af en hetz. Det siger én af landets absolut førende gynækologer og eksperter i kvinders overgangsalder, overlæge Anette Tønnes Pedersen, Rigshospitalet. For at have baggrunden helt på plads, skal vi tilbage til 2002 og 2003, da de første amerikanske randomiserede undersøgelser viste, at der er en forhøjet risiko for brystkræft, når kvinder får receptpligtig østrogen-tilskud. Indtil disse undersøgelser blev offentliggjort, var der ellers godt gang i hormonsalget, som bare steg og steg. Fokus var dengang i 1990'erne især på, at østrogen-tilskud forebygger knogleskørhed og hjerte-kar-sygdomme. Men efter de amerikanske udmeldinger faldt salget af solgte østrogen-tilskud hurtigt til det halve.

16

helse / februar 2017

Unuanceret formidling – Undersøgelserne konkluderede, at der var 26 pct. forhøjet risiko for at få brystkræft ved østrogen-indtagelse. Det lyder af meget, men det kommer an på, hvordan man ser på det. De 26 pct. er nemlig en relativ risiko, hvilket betyder en øgning på 26 pct. af den risiko, man i forvejen har for brystkræft i sin aldersgruppe. Den absolutte risiko, hvis man vælger at tage et østrogentilskud i fem år i forbindelse med overgangsalderen, ligger alt andet lige på 0,5 pct., når man tager højde for, at hyppigheden af brystkræft ikke er høj hos kvinder i 50érne. Dengang glemte man at formidle og præcisere, hvad det er, vi taler om. Og vi glemte at formidle de positive elementer. Derfor er der opstået mange dogmer og misforståelser, som vi bliver nødt til at gøre op med, forklarer Anette Tønnes Pedersen.

Tema o

m Overgan gsalder


helse: tema

+ Gener i overgangsalderen • hedeture • søvnproblemer • hjertebanken • der er østrogen-receptorer de fleste steder i kvindens krop. Derfor kan kvinders lungekapacitet også bliver påvirket negativt i overgangsalderen. Læs mere på: www.lunge.dk • humørsvingninger • led og muskelsmerter • tørre slimhinder (kan afhjælpes med stikpiller) Kilder: Anette Tønnes Pedersen, Sundhed.dk

– Der blev dengang sat gang i en hormonforskrækkelse, hvor tingene blev blandet godt og grundigt sammen. Blandt andet, at tilskud af østrogen i overgangsalderen giver forhøjet risiko for blodpropper. Men det er P-piller, som består af kunstige hormoner, der kan give en forhøjet risiko for blodpropper, og det er noget helt andet, understreger Anette Tønnes Pedersen og henviser til, at de østrogentilskud, som lægen ordinerer til kvinder i overgangsalderen, også er naturlige og risikoen er en anden. Selvom de er fremstillet i et laboratorium, så er de på molekylær plan identiske med de østrogener, som kvinders æggestokke selv producerer. Naturlige hormoner er også phytoøstrogenerne, som findes i planter som f.eks. rødkløver og sølvbede. Det er ikke hormoner, men plantestoffer, som stimulerer kroppens østrogen receptorer. Anette Tønnes Pedersen er på ingen måde imod phytoøstrogenerne. Hidtil har deres gunstige virkning på gener i overgangsalderen bare ikke været undersøgt så grundigt som de receptpligtige naturlige østrogener, siger hun. Østrogen er et nødvendigt hormon for kvinder. Det udvikler livmoderen, hud, slimhinder og ikke mindst knog-

PROFESSIONELLE UDDANNELSER Masteruddannelser i NLP, HNLP & hypnose Coaching & mentoring Stresskonsulent, virksomhed & ledelse Salg & kommunikation

HOLDSTART I 2017

Det handler om at give kvinderne den bedst mulige information, så de er rustet til at træffe det valg, der er det bedste for dem. Overgangsalderen er ikke nogen sygdom, og derfor skal vi læger ikke fortælle kvinderne, hvad de skal gøre.

Et af Europa’s BEDST certiicerede allround akademier

Anette Tønnes Pedersen, overlæge, Rigshospitalet.

WWW.THEHYPNOACADEMY.DK - TLF: 71990204

VI TILBYDER OGSÅ ONLINE KURSER

THE HYPNO ACADEMY er et Internationalt prisvindende akademi, med mange aktiviteter over hele verden, selvom det er en dansk ejet virksomhed. Vi tilbyder uddannelse og mentoring til erhverv og privat på højt niveau hos os eller hos jer.

helse / februar 2017

17


helse: tema

+ Kost og overgangsalder Hvis du lider af mange hedeture, kan du med fordel f.eks. spise: bælgfrugter, bønner, fede fisk, fuldkorn og kerner og meget mere. Hvis du lider af humørsvingninger, så skal du spise mere af eksotiske frugter, skaldyr, groft brød, kakao, mørk chokolade, rodfrugter og søde kartofler. Hvis du tager på i vægt, skal du spise mere af alle slags kål, ananas, frugt og grønt i kraftige farver, proteiner, stærke krydderier og hvidløg. Læs mere I bogen: "Hedeturen går til køkkenet" - skrevet i et samarbejde mellem læge og alternativ behandler Søs Wollesen, ernæringsterapeut og kogebogsforfatter Louise Bruun og zoneterapeut og kok Birdie Bjerregaard. Bogen er udgivet på Politikens Forlag.

18

helse / februar 2017

lerne. Østrogen har også stor betydning for sunde blodkar og elasticiteten i karvævet, pointerer Anette Tønnes Pedersen og tilføjer, at hormonet dermed er med til at forebygge åreforkalkning og efterfølgende risiko for blodpropper. Især i de første år i overgangsalderen, som typisk begynder omkring 50 år. Hos de ældste kvinder i overgangsalderen er beskyttelsen ikke helt så høj, fortæller Anette Tønnes Pedersen. – Hos kvinder i tresserne, er der statistisk en forhøjet risiko for, at åreforkalknings-processen er igang. Og derfor får kvinder i den aldersgruppe ikke nødvendigvis samme beskyttelse mod blodpropper, når de får østrogen-tilskud sammenlignet med de yngre kvinder. Men generelt mener Anette Tønnes Pedersen, at det er ærgerligt, at der går mange kvinder rundt med dårlig livskvalitet, som kunne blive hjulpet med de receptpligtige østrogentilskud, men som ikke tør på grund af fejl-opfattelserne af den reelle risiko. – Jeg skal ikke forklejne, at der er en forhøjet risiko for brystkræft. Men den er som sagt lille. Og hvis kvindens livsstil er fornuftig- dvs. hun hverken ryger eller er overvægtig, men lever sundt og dyrker motion, og der samtidig ikke er nogen arvelig risiko for brystkræft i familien, så er der ikke noget at være bange for. Men det er vigtigt at understrege, at østrogen-tilskud ikke er noget vidundermiddel, der kan stå alene. Det skal tænkes ind i kvindens livsstil. De gener, kvinder kan have i overgangsalderen er nemlig multi-faktorielle – det er sjældent en enkelt faktor, der udløser symptomerne, siger Anette Tønnes Pedersen. – Det er vigtigt at understrege, at et tilskud af østrogen i overgangsalderen handler om en lav dosis – det halve af den mængde østrogen, som æggestokkene producerer i kvindens fertile alder. Men det er nok til at afbalancere den ustabile hormonproduktion i den periode. Det giver et lille puf og gyder olie på vandene. Anette Tønnes Pedersen understreger, at der ikke er forkerte valg, når det handler om receptpligtige østrogen-tilskud versus det alternative valg – phytoøstrogener.

Dit eget valg – Det handler om at give kvinderne den bedst mulige information, så de er rustet til at træffe det valg, der er det bedste for dem. Overgangsalderen er ikke nogen sygdom, og derfor skal vi læger ikke fortælle kvinderne, hvad de skal gøre. Der er ikke forkerte eller rigtige løsninger. Vores opgave er at imødekomme, formidle og facilitere kvinderne, så hver enkelt kan træffe sit eget valg, siger Anette Tønnes Pedersen, der selv er 56 år. – Derfor spørger mine patienter tit om, hvad jeg selv gør. Så svarer jeg, at det er irrelevant, fordi det ikke er mig, det handler om, siger hun Hun peger dog på, at der er to nye grupper, som bør få tilskud af receptpligtige, naturlige østrogener. Det er den gruppe unge kvinder, der kommer præmaturt i overgangsalderen, f.eks. fordi de har været i kemobehandling og har fået deres æggestokke ødelagt. Den gruppe overlever hyppigere i dag, og lægerne ser dem oftere end for 15 år siden. Den anden gruppe er kvinder med det såkaldte braga-gen, der giver en forhøjet risiko for både brystkræft og kræft i æggestokkene. Mange vælger derfor at få fjernet deres æggestokke. – Begge grupper anbefaler vi at tage hormontilskud pga. den forøgede risiko for hjerte-kar-problemer. Anette Tønnes Pedersen vil også anbefale de kvinder, der uden påviselig grund kommer i overgangsalderen, før de er fyldt 40, at de af samme årsager også bliver ordineret et østrogen-tilskud.

+ Vidste du at: • En tredjedel af de kvinder, der kommer naturligt i overgangsalderen, har kraftige gener. • En tredjedel har mindre eller moderate gener. • En tredjedel har ingen gener. Kilder: Anette Tønnes Pedersen, Sundhed.dk


Til hormonelle og * varme kvinder

helse: xxxxxx

Dong Queen er en unik urteblanding med angelika, rødkløver, lupulin, salvie og B6-vitamin. Rødkløverblomst fås tørret og skåret i drikkeklar te eller i nemme og praktiske kapsler.

Naturdrogeriet

* B6-vitamin er med til at regulere hormonaktiviteten, og Angelica sinensis medvirker til at mindske menopausale symptomer.

LANDSKENDT FOR NATURMIDLER DER VIRKER

Natur-Drogeriet udvikler, producerer og markedsfører naturlægemidler, kosttilskud og helseprodukter til hele familien. helse / februar 2017 Produkterne findes hos den autoriserede forhandler, helsekostforretninger, Matas og apoteker.

19


helse: tema

Tema o

En brat indgang til overgangsalderen m Overgan gsalder

47-årige Lone Marcussen vågnede op efter en operation og var gået i overgangsalderen. Omkring en tredjedel af de kvinder, der kommer i overgangsalderen, oplever voldsomme gener. Sådan var det også for Lone Marcussen, som har døjet med hedeture, voldsom hjertebanken, stivhed i kroppen, søvnbesvær og ekstrem hovedpine. Af: Mette Buch Jensen / Foto: Privat, Scanpix/Iris

U

middelbart efter operationen fulgte overgangsalderen: Lone Marcussen fik fjernet en cyste på hver æggestok og havde fuldt fokus på, om cysterne var ondartede. Derfor var lægernes orientering om, at hun i forbindelse med operationen ville gå i overgangsalderen, i første omgang af helt perifer karakter for hende. – Jeg tænkte udelukkende på, om jeg havde kræft eller ej. Heldigvis var cysterne godartede. Og så blev jeg ramt af overgangsalderen med 200 kilometer i timen. Det var en barsk oplevelse, og til sidst kunne jeg slet ikke kende mig selv, siger Lone Marcussen. Det er nu et år siden, at hun som 46årig blev opereret og brat gik i overgangsalderen. Selv beskriver Lone Marcussen det som ”et turbulent år,” som har påvirket hende både fysisk og psykisk.

Græd på jobbet Tiden efter operationen blev svær. Og listen over gener, udløst af overgangs-

20

helse / februar 2017

alderen, voksede. Det hele kulminerede med en delvis sygemelding og en hormonbehandling, som Lone Marcussen takkede ja til i ren desperation. – Jeg sad og græd på mit arbejde. Jeg var fuldstændig udmattet af søvnmangel efter tre uger med konstante hedeture om natten. Det føltes, som om jeg brændte indeni. Hedeturene var ledsaget af en voldsom hjertebanken, rastløshed, uro i kroppen og koncentrationsbesvær. Jeg var den sidste til at indrømme, hvor dårligt, jeg egentlig havde det. Men min nærmeste kollega greb ind til sidst. Og det blev helt tydeligt for mig, at jeg slet ikke kunne overskue min hverdag med fuldtidsarbejde, mand og to børn, når mit søvnunderskud var så stort. Lone Marcussen blev delvist sygemeldt fra sit arbejde som lægesekretær på Aalborg Universitetshospital og begyndte at tage hormoner. – Det var en meget stor overvindelse for mig at begynde at tage hormonpiller, men til sidst sagde jeg: “Okay, nu gør jeg det.” Der gik tre-fire uger, før

jeg mærkede den fulde effekt, og den periode var ekstra svær, fordi jeg bare havde brug for noget, der virkede her og nu. Jeg forbinder hormoner med en øget kræftrisiko, og den angst er ekstra næret af, at min mor har haft brystkræft og har fået fjernet begge bryster. Derfor sidder min modvilje mod hormoner dybt i mig, men jeg havde ikke for alvor et alternativ, følte jeg. I dag tager Lone Marcussen dagligt en tablet med en lav dosis østrogen og desuden to gestagen-piller i 10 dage hver anden måned for at fremkalde en kunstig blødning. Hun ville allerhelst tage naturlige hormoner, men de virker oftest kun i en periode, hvorefter man skal skifte til et andet præparat, og det havde Lone Marcussen ikke overskuddet til. – Alle kvinder er forskellige og har forskellige behov. Jeg er ikke forta-


helse: tema

+ Fakta om overgangsalderen Indtræder typisk i perioden fra 45-55 år. Østrogenproduktionen falder, menstruationen bliver uregelmæssig og ophører til sidst. De mest udbredte gener er hedeture, hjertebanken, tørre slimhinder, søvnløshed og hjertebanken. Den mest effektive behandling er østrogen, som i mindre doser mildner overgangssymptomerne. Kvinder, der har haft blodprop, brystkræft eller underlivskræft, bør tilses af en speciallæge, før de begynder på hormonbehandling. Udover de traditionelle præparater, så har også mere alternative midler vist sig at have en effekt. Kvinder, som hver dag drikker ekstrakt af rødkløver, får færre hedeture og hormonelle udsving og mindre grad af knogleskørhed, end kvinder, som ikke får nogen behandling. Det viser et studie fra Aarhus Universitet. – De kvinder, som fik ekstraktet, fik i gennemsnit reduceret antallet af svedeture med en tredjedel. Og de svedeture, de havde, var betydeligt mindre intense, så de trivedes bedre om dagen og kunne sove ordentligt om natten. Sidst, men ikke mindst, så fik kvinderne stabiliseret deres hormonniveau og hæmmet nedbrydningen af deres knogler, fortæller Per Bendix Jeppesen, forskningslektor, ph.d., ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitetshospital. Også flere af de naturlige hormonpiller indeholder rødkløver. Kilder: videnskab.dk, sundhed.dk, netdoktor.dk

+ Overgangsalder svækker lungerne Når kvinder kommer i overgangsalderen, så svækkes deres lunger i samme omfang, som hvis de havde røget 20 cigaretter om dagen i ti år. Det viser et nyt og opsigtsvækkende europæisk studie, der blandt andet trækker på data fra Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet. Overgangsalderen kan især blive et problem for de kvinder, som i forvejen har nedsat lungefunktion, fordi de har røget eller har KOL eller astma. – Så mit råd til kvinder i den modne alder er, at de skal undgå at udsætte sig unødvendigt for partikler og andre former for luftforurening, også på arbejdspladsen. Men først og fremmest skal de lade være med at ryge og undgå passiv rygning, siger lektor Vivi Schlünssen fra Institut fra Folkesundhed. Kilde: Ritzau

helse / februar 2017

21


helse: tema

+ De hårdest ramte bør overveje hormonbehandling Hver tredje kvinde har så store gener i overgangsalderen, at de ifølge en ekspert bør overveje hormonbehandling. Som tommelfingerregel oplever hver tredje kvinde ingen gener af overgangsalderen. En anden tredjedel mærker nogle, men ikke så slemme gener. Den sidste tredjedel er imidlertid voldsomt generet af blandt andet søvnproblemer, hedeture, træthed og humørsvingninger. – De, der er hårdest ramt i forhold til arbejds- og socialliv, bør overveje at tage et mindre tilskud af østrogen under overgangsalderen, siger overlæge Anette Tønnes Pedersen, som er ansat på Rigshospitalets Gynækologiske Klinik og ekspert i kvinders klimakterium. Hun understreger, at det er op til den enkelte kvinde selv at afveje sine minusser og plusser. Men at risikoen for langt de fleste er meget begrænset.

ler for hormoner, men det var dét, der virkede for mig. Jeg ville allerhelst opnå samme effekt med naturlige præparater, men har i stedet haft fokus på at få piller med en lav dosis østrogen.

Udveksling af tips og gode råd Der findes forskellige fora på Internettet, hvor kvinder i overgangsalderen udveksler tips og gode råd, blandt andet på Facebook. Her er grupper som ”Hedeturen” og ”Kvindeforum for kvinder i overgangsalderen.”

Farvel til hedeturene Som lægesekretær kender Lone Marcussen sundhedsvæsenet inde fra, og for hende har det også været svært pludselig at befinde sig i patientrollen. Men den delvise sygemelding gav hende den nødvendige ro til at komme ovenpå, og da hormonbehandlingen begyndte at virke, blev hun raskmeldt igen. I dag er det et år siden, hun blev opereret. Og hverdagen, både indeni og udenpå, den ligner mere og mere sig selv. – Det altafgørende er, at jeg igen får min nattesøvn. Og det gør jeg. Jeg sover gerne otte timer i træk, og hedeturene er væk. Det har været en kæmpe lettelse. Jeg føler mig mere og mere som mig selv igen. Der er dog fortsat nogle gener; jeg får nogle jag i benene og mærker tit en stivhed i kroppen. Jeg føler mig nogle gange som en 80årig. Jeg har en kriblen under huden,

som kommer og går og nogle gange ekstrem hovedpine, Det føles indimellem, som om der er noget nyt hver dag. Tidligere var jeg aldrig syg, men nu er der ofte gener af den ene eller anden art, siger Lone Marcussen. Hormonpillerne holder hun fast i et par år endnu, regner hun med. Det vigtigste for hende er i første omgang at komme helt ovenpå, at lande fysisk og mentalt og derefter slippe medicinen. Lige nu fylder følelsen af, at hun igen er sig selv, allermest.

– Østrogen var i “bad standing” i en årrække på grund af en minimal risiko for kræft og blodpropper. Men for stort set alle andre end tidligere brystkræftpatienter, så er risikoen ved at tage en mindre dosis østrogen markant mindre, end den er ved for eksempel at sove elendigt i årevis. Til gengæld er fordelene mange, siger hun. Kilde: Ritzau

Alle kvinder er forskellige og har forskellige behov. Jeg er ikke fortaler for hormoner, men det var dét, der virkede for mig. Jeg ville allerhelst opnå samme effekt med naturlige præparater, men har i stedet ha� fokus på at få piller med en lav dosis østrogen. Lone Marcussen

22

helse / februar 2017


ANNONCE

Kosttilskud til dit behov Mennesker er forskellige. Det samme er vores behov for tilskud. Men med kosttilskud, der er skræddersyet til forskellige behov, er det nemmere at blive dækket ind på vitaminer og mineraler.

M

ed vores moderne livsstil kan det være en god idé at supplere kosten med vitaminer og mineraler. I flere familier har et glas multivitamin fast plads på køkkenbordet i selskab med salt- og peberkværnen, mens køkkenskabe har hylder afsat til forskellige andre tilskud som fiskeolie, Q10, calcium og D-vitaminer. Men med de mange råd, der findes, kan det være en jungle at hitte rundt i, hvad man bør tage, og det kan være besværligt at huske at få taget og få købt dem alle sammen. Samtidig er vi mennesker forskellige og har forskellige behov. Derfor er det vigtigt med kosttilskud, der passer til vores livsstil.

Triatleten Esben Hovgaard har siden 2007 kørt triatlon på eliteplan. For at optimere sin træning tager han dagligt DayDose Active, som indeholder 23 vitaminer og mineraler samt Q10, fiskeolie (omega-3), ginseng og gurkemeje. Pakken er skræddersyet til perioder med højt niveau af motion. – Nu har jeg jo trænet på eliteniveau i mange år. Derfor betyder det meget for mig at optimere min hverdag så meget som muligt. Når alt er samlet i én pakke, er det nemmere for mig at sikre, at jeg får alt det, jeg skal have, siger Esben Hovgaard. – Jeg har længe taget mange tilskud. Og der kunne jeg nogle gange løbe tør for en bestemt pille, som jeg måtte undvære i en periode. Med Daydose er jeg hele tiden sikker på at være dækket ind, siger han.

advortorial

Tilskud nødvendigt for optimal træning Esben Hovgaard træner minimum 20 timer om ugen. Derfor er vitaminer og mineraler nødvendige for at kroppen kan præstere. – Vitaminer og mineraler erstatter ikke en sund kost, men de er nødvendige. Når man træner på så højt et plan, som jeg gør, er det jo de små marginaler, der gør den store forskel. På den lange bane, kan jeg tydeligt mærke på min krop, at det betyder noget, at jeg får de vitami vitaminer og mineraler, jeg har brug for, siger han. Hos DayDose fås også pakkerne Immune, der hjælper med at styrke immunsystemet, Travel med det mest nødvendige til ferien, DayDose Essential til mænd og DayDose Essential til kvinder, der blandt andet styrker knogler, negle, hud og hår. Alle DayDose-produkter har det tilfældes, at de er samlet i én pakke, der gør dem praktisk og nemt at overskue sit indtag af kosttilskud.

Når alt er samlet i én pakke, er det nemmere for mig at sikre, at jeg får alt det, jeg skal have. Triatlet Esben Hovgaard

Du kan læse mere på www.daydose.dk. helse / februar 2017

23


helse: tema

Hormoner

Tema o

m Overgan gsalder

– KUNSTIGE, FRA PLANTER ELLER NOGEN OVERHOVEDET?

Nogle kvinder sværger til hormontilskud i overgangsalderen, mens andre skyer det som pesten. Nogle vil have hormoner fra planter, mens andre mener, at det er hip som hap. Vi har set lidt på, hvad naturen egentlig kan, når det kommer til lindring i overgangsalderen. Af: Malene Tonnung / Foto: Scanpix/Iris

E

ns holdning til hormontilskud i overgangsalderen kan meget vel afspejle ens egne gener i den periode. For der er ingen tvivl om, at hvis du først er hårdt ramt, så kan det være et spørgsmål om at vælge et tåleligt liv til eller fra med et hormontilskud. Men det betyder ikke, at de kunstige hormoner er eneste mulighed. Naturen har faktisk mange gode bud på urter og planter, der kan være en stor hjælp mod generne i overgangsalderen. Nogle af dem virker simpelthen, fordi de indeholder hormoner fra naturens side – og dermed leverer nogle af

24

helse / februar 2017

de hormoner, som kroppen reagerer over manglen på. Andre virker, fordi de har indflydelse på nogle af de andre funktioner, som bliver forstyrret ved hormonmanglen.

Kunstige hormoner versus naturlige Men hvis plantehormoner virker ligesom de kunstigt fremstillede, er de så ikke ligeså farlige, kunne man fristes til at spørge? Der er ingen tvivl om, at vi altid bør være forsigtige, når vi indtager hormoner. Hele livet fungerer hormonsystemet som et fint urværk i

+ Planteøstrogener har en virkning Rødkløver – Trifolium pratense – er udbredt på enge, skrænter og overdrev i Danmark. At rødkløveren kan påvirke østrogenniveauet har landmænd set eksempler på hos får og andre husdyr, der græsser længe på rødkløvermarker. De kan nemlig få fertilitetsforstyrrelser. Det er det høje indhold af planteøstrogener, som kan gå ind og virke som erstatning for dyrets eget østrogen, estradiol, og derved forstyrre fertiliteten.


helse: tema

remifemin

®

Naturen har faktisk mange gode bud på urter og planter, der kan være en stor hjælp mod generne i overgangsalderen

vores krop. Det styrer os igennem livets forskellige faser – pubertet, graviditet, overgangsalder osv. – men det har også indflydelse på alt fra vores knogler til vores mentale velbefindende. Uanset, om du tager P-piller, kunstigt fremstillede hormoner eller plantehormoner, bør du altid være opmærksom på, hvordan din krop reagerer. Når det så er sagt, er der meget, der peger i retning af, at plantehormoner er mindre forbundet med risici som øget kræftrisiko. En af grundene til denne formodning er, at plante- østrogener (phytoøstrogener) fra f.eks rødkløver binder sig til nogle andre receptorer i kroppen end de kunstige. Denne forskel er der lige nu ved at blive forsket i.

Virker naturlige midler? Tilskud lavet på urter og planter kan faktisk have en ret overbevisende ef-

fekt på nogle af de typiske gener i overgangsalderen. Senest har forskere herhjemme været i gang med at undersøge rødkløver – en urt med store mængder phytoøstrogener. Undersøgelserne er blevet foretaget med rødkløverekstrakt produceret på det fynske Herrens Mark, et fermenteret ekstrakt, der også giver et tilskud af mælkesyrebakterier. I et patientforsøg med 60 kvinder i menopausen, der i tre måneder fik 60 ml rødkløverekstrakt om dagen, oplevede kvinderne i snit 28 pct. reduktion i antallet af hedestigninger og en tredjedel mindre sved. De resterende hedestigninger blev desuden mindre kraftige. Den spændende forskning er siden udvidet til at undersøge, hvorvidt det naturlige middel også har en positiv effekt på knoglerne. I forbindelse med, at kvinders østrogenniveau i kroppen falder, skubbes balancen mellem nedbrydning og genopbygning af knoglerne yderligere, så knoglerne hurtigere mister tæthed. Det er derfor, kvinders risiko for at udvikle knogleskørhed efter menopausen er større end mænds. Rødkløveren viser i den forbindelse en hæmmende effekt på nedbrydningen af knoglerne og har altså også her en virkning.

Naturlægemiddel til lindring af svedeture og hedestigninger i forbindelse med overgangsalderen.

Uden hormoner og plante østrogener

Kom naturligt igennem overgangsalderen uden hedestigninger eller svedeture

remifemin® købes på Apoteket og hos Matas www.pharmaforce.dk · tlf.: 70 27 27 47 Pligttekst på side 26

helse / februar 2017

25


helse: tema

+

Naturmidler med og uden østrogener Rigtig mange planter indeholder såkaldte planteøstrogener, men nogle mere end andre. De mest kendte planter brugt til kosttilskud ved overgangsalderen er soja, rødkløver og salvie – soja er især kendt for sit høje indhold af østrogener, men også fødevarer som hørfrø og lucerne indeholder planteøstrogener. Du kan altså påvirke dit østrogenniveau ved indtaget af fødevarer, der har et højt indhold af planteøstrogener. Ligesom ved alle andre fødevarer handler det om balance. Hvis du spiser alsidigt og varieret, bør du ikke blive påvirket unødigt af planteøstrogenerne i din mad. Salvie og sølvlys er to planter, der gennem mange år har været brugt i den naturlige behandling af hedestigninger og svedeture. Deres østrogenlignende effekt tyder ikke på at have uheldige effekter som anden hormonbehandling, til gengæld kan de fremme den hormonelle ligevægt og en bedre søvn.

Godt helbred at foretrække Under alle omstændigheder kan overgangsalderen være et godt tidspunkt at tage dårlige vaner op til revision, hvis generne er for store. Rygning modvirker østrogenproduktionen og kan der-

Naturlige alternativer? Denne artikel er blevet til i samarbejde med magasinet Naturli, der skriver om sundhed og velvære med fokus på naturlige og alternative metoder og midler. Se mere på www.naturli.dk – hvor du også kan søge på artikler om overgangsalder.

med forværre symptomerne. For lidt eller for dårlig søvn er altid en trussel for helbredet og velværet, hvilket kan gøres værre af nattesved, men dermed endnu vigtigere at prioritere. Motion og sund kost kan under alle omstændigheder være med til at regulere netop søvn og den hormonelle balance. Derudover kan forskellige helt almindelige tilskud være en hjælp: E-vitamin, som både støtter kroppens A-vitamin og dermed bakker op om hud og slimhinder samt modvirker hedestigninger. Coenzymet Q10, som kroppen selv danner, men gradvist mindre med alderen – og som kan give ekstra energi til cellerne. C-vitamin, der virker

utroligt bredt på mange af kroppens – og hjernens – funktioner. Gelé Royal – bidronningens føde – er også et tilskud, mange har glæde af i perioder, da det indeholder masser af næring og kan give ekstra energi til belastede perioder. Der er således mange muligheder for at påvirke velværet i positiv retning under overgangsalderen. Tag dog gerne lægen med på råd og vær opmærksom på, hvordan din krop trives med de forskellige midler – selvom du udelukkende vælger planteøstrogener, er det fortsat en påvirkning af hormonsystemet, som gerne skal balancere – også resten af livet.

Forkortet produktinformation for Remifemin 20 mg, tabletter Sølvlysjordstængel (Cimicifuga racemosa, Elliot (L.), rhizoma). Virkning og anvendelse: Naturlægemiddel til lindring af hedestigninger og svedeture i forbindelse med overgangsalderen hos kvinder. Må ikke anvendes ved: Overfølsomhed over for jordstængel af sølvlys eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Bivirkninger: Sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000): Vægtstigning. Gener fra mave-tarm-kanalen, f.eks. kvalme og diarré. Hudreaktioner som hududslæt, nældefeber, kløe eller eksem. Hævelser i ansigtet eller væskeophobninger i arme eller ben. Uregelmæssige menstruationsblødninger. Lidelser på grund af påvirkning af leveren (herunder hepatitis, gulsot og ændringer af leverfunktionstest). Særlige advarsler: Anvendes med forsigtighed til kvinder med leversygdom i sygehistorien. Der skal holdes øje med symptomer på en leverpåvirkning (se afsnittet ”Bivirkninger”). Ved symptomer på en leverpåvirkning skal behandlingen afbrydes og lægen kontaktes. Hvis der opstår blødninger fra skeden eller andre nye symptomer, bør lægen kontaktes. Remifemin bør ikke anvendes under en hormonbehandling (f. eks. østrogener). Under en behandling for brystkræft eller andre hormon-afhængige tumorer afgør lægen om en behandling med Remifemin må påbegyndes. Hvis symptomerne forværres efter uafbrudt brug, kontaktes lægen eller apotekspersonalet. Dette lægemiddel indeholder laktose. Dosering og indgivelsesmåde: Voksne: 1 tablet 2 gange dagligt, fortrinsvis morgen og aften. Behandlingsvarighed: Bør ikke anvendes uafbrudt i mere end 6 måneder uden at kontakte lægen. Indgivelsesmåde: Tabletterne bør synkes hele med tilstrækkelig væske. Pakninger: 60 og 200 tabletter i blister. LÆS INDLÆGSSEDLEN I PAKNINGEN INDEN BRUG. Indehaver af markedsføringstilladelse: Schaper & Brümmer GmbH & Co. KG, Bahnhofstrasse 35, D-38259 Salzgitter, Tyskland. Yderligere oplysninger kan rekvireres hos indehaveren af markedsføringstilladelsen eller hos den danske repræsentant: Pharmaforce ApS, Frederiksborggade 15, 2.sal., 1360 København K. 14.04.2016

26

helse / februar 2017


helse: værd at vide

C-VITAMIN ER VIGTIG FOR HJERNEN De fleste af os ved, at C-vitamin bliver fremhævet som vigtig for immunforsvaret, når vi er forkølede. Men vitaminet har mange andre funktioner i kroppen, senest er indflydelsen på vores hjerne og tanker kommet i centrum. Af: Malene Tonnung / Foto: Scanpix/Iris

V

idste du, at C-vitamin er vigtig for din evne til at tænke og føle? Dit humør og evnen til at huske og orientere dig? C-vitamin hjælper hjernen med at udføre sine psykologiske funktioner, hvilket blandt andet omfatter ting som vilje, følelser, fantasi og logisk tænkning. Vi har ikke tidligere forbundet vitaminet med dets indflydelse på hjernen, og dog – for lige netop skørbug, som opstår ved udtalt mangel på C-vitamin, har neurologiske symptomer. Nogle af de tidligste symptomer på begyndende skørbug er træthed, humørsvingninger og depression, som netop er relateret til hjernen og dens funktion. Men allerede inden, der er symptomer på skørbug, har C-vitaminet indflydelse på hjernen, nemlig for vores evne til at orientere os og huske.

Vores blodkar bruger kollagen C-vitamin har flere opgaver i hjernen. Stoffet er blandt andet nødvendigt for, at kroppen kan producere kollagen, som er hovedbestanddelen i bindevæv i blandt andet hjernens blodkar. Det er også kollagen, vi med alderen kommer til at mangle i huden, så vi får rynker, så en sideeffekt af C-vitamin er også en bedre og pænere hud. Desuden er C-vitamin en vigtig antioxidant, som beskytter mod frie radikaler, der kan ødelægge celler, herunder hjerneceller.

+ Forsøg med marsvin Umiddelbart minder mennesker og marsvin ikke om hinanden. Alligevel har de en ting tilfælles: ingen af dem kan selv danne C-vitamin. Danske forskere har udført forsøg med unge marsvin, som blev udsat for C-vitaminmangel i sammenlagt to måneder. Hos mennesker svarer det tidsrum til perioden fra barn til teenager. Forskerne observerede, at dyrene på grund af vitaminmanglen havde nedsat evne til at huske samt at orientere sig i en labyrint. Stort set alle andre pattedyr producerer selv C-vitamin i kroppen, men få arter (herunder mennesker og marsvin) er nødt til at få tilført vitaminet fra kosten. Af den grund kan resultaterne fra forskning i C-vitaminmangel hos marsvin overføres til mennesker. For eksempel kan vi ikke sammenligne os med grise i dette tilfælde, som vi gør omkring meget andet ernæringsrelateret. Grise producerer selv omkring hele 10 gram C-vitamin i døgnet.

Får du C-vitamin nok? En sund og varieret kost med gode C-vitaminkilder som frugt og grøntsager er en god måde at dække kroppens behov for C-vitamin. Man kan eventuelt supplere sin kost med et tiskud, især hvis du er ryger eller er dårlig til at få dine 600 gram frugt og grønt. Rygning stjæler nemlig af beholdningen af C-vitamin, så her kan tilskud være ganske fornuftigt. Vær sikker på at tilskuddet er syreneutralt, da det er skånsomt mod maven – f.eks er Bio-C-vitamin fra Pharma Nord et godt bud, da det også indeholder hele 750 mg C-vitamin, og som sagtens kan anvendes af både gravide og ammende.

Gem indlægssedler på mobilen. Hent gratis app!

Kilder: Aktuel Naturvidenskab (nr. 4, 2016)

helse / februar 2017

27


helse: nyt

Glat ud og stram op

Lise Grosmann/BeautyBlog.dk Lise hører til dem, der i Danmark har skrevet længst tid om skønhed og sundhed, bl.a. i ALT for damerne, Femina, I Form og Søndag, og Lise Grosmann har også skrevet fire bøger. Du kan følge Lise på hendes blog, BeautyBlog.dk

øn

hedseksp

r

Vi kigger her nærmere på nogle af mulighederne for at glatte ud og stramme op, når tidens tand bliver synlig i huden. Botulinumtoksin (Botox) og fillers er to af de mest populære kosmetiske behandlinger. Også peelinger og laser, som forynger huden generelt i forhold til rynker, pigmentforandringer, karsprængninger og store porer, er populære. Men som verden ældes, er det skin tightening og skin lifting, der stadigt hyppigere står på ønskesedlen. For huden og ansigtets træk synker sydpå, fylden forsvinder, og halsen bliver løs. Fælles for behandlingerne er, at de skal udføres af specialuddannet sygeplejerske, hudlæge eller plastikkirurg.

ng e a li

Sk

er

skønhed

s anbe ten f

din

Ud over det antal, de udføres i, har to ting ændret sig markant inden for kosmetiske behandlinger. Der er kommet mænd på briksene, og begge køn har det krav, at behandlingerne ikke skal ændre, bare justere. Man vil blot ligne sit bedste jeg længst muligt.

Ultherapy – li� med ultralyd En af de seneste behandlinger til at gengive hudens elasticitet og samtidig et løft er Ultherapy (godkendt af FDA til ’skin lifting’). Her samles højenergi-ultralydsstråler nede i hudens bindevæv, hvor de giver kollagenet et varmechok. Det får fibrene til at trække sig sammen, hvorved huden opstrammes og ansigtet får et lift. Hudens overflade påvirkes ikke, og der er således ingen ’nedetid’, man kan passe sit job.

+

PLATINUM – HUDPLEJE PÅ ET DYBERE PLAN

Peeling og laser – glatter og forfiner Med tiden får huden ofte foruden rynker også pigmentpletter og karsprængninger lige som porerne bliver større. En kemisk peeling eller behandling med laser eller IPL (Intense Pulsed Light) kan forfine og forbedre hudoverfladen, så huden fremtræder glattere, mere ensartet og forynget. Behandlingerne kan også anvendes ved akne-ar og rosacea.

28

helse / februar 2017

Filler - fugt indefra Restylane, der er den mest populære filler, består af vand og hyaluronsyre, som er hudens naturlige fugtstof. Filleren kan, alt efter opløsning, anvendes til at fylde ud (rynker og rande under øjnene) og give volumen (læber, kindben m .v.). Mens Restylane Vital er en såkaldt skinbooster, der gengiver tabt fylde i huden ved at genskabe fugtlagrene indefra. Restylane er en ikke-permanent filler. Ude i fremtiden venter fillers med eget fedt (anvendes ikke kosmetisk herhjemme endnu).

Hvor sera og cremer er udfordret af at skulle igennem hudbarrieren med de hudforbedrende ingredienser, så leverer de nye Platinum-behandlinger peptider (med Botox-effekt), antioxidanter, fugt, vitaminer og andre aktive ingredienser direkte ned i huden ved injektion. Der er også en behandling mod cellulite. Platinumbehandlingerne fås eksklusivt hos N’Age, læs på www.nage. dk/category/vitaminindsproejtninger/


FORVENT MERE AF DIN HUDPLEJE

helse: xxxxxx

To stærke anti-age cremer

1997

2017

0 RY 2 Y EAR

CE 2 0 Y E A EN

A N N I V ER SA

RS

F E X PER I SO

HUSK! Du kan altid gratis få ultralydscannet din hud, og få råd og vejledning. Se hvordan på beaute-pacifique.com

Ekstra stærke anti-age cremer til den modne hud Virker i dybden & gendanner hudens tabte struktur Reparerer solens skadevirkninger Reducerer tydelige rynker

helse helse//februar januar 2016 2017

29


helse: nyt fra Danske Regioner

DanskeRegioner Nyheder og information fra Danske Regioner

FLERE PSYKISK SYGE FÅR HURTIGERE HJÆLP En ny kortlægning af psykiatrien viser, at psykiatrien er lykkedes med at behandle langt flere patienter hurtigere de seneste år. Det er en bedrift, som er kommet rigtig mange mennesker til gode. Børn og unge ventede sidste år gennemsnitligt 24 dage på at blive set første gang mod 77 dage i 2011. Sammen med kortere ventetid er der også skabt bedre fremdrift i patientforløbene. Kortlægningen viser en psykiatri i højt gear, men den viser også en psykiatri under pres. Det ses blandt andet i et stigende antal genindlæggelser, som regionerne har et stærkt fokus på at forbedre.

Fra over 200 pr år til tre aids-døde Den internationale aids-dag blev d. 1. december fejret med et glædeligt tilbageblik i Danmark. I begyndelsen af 90’erne døde over 200 personer om året af aids i Danmark. Sidste år var tallet tre. Det viser tal, som Danske Regioner har trukket fra Statens Serum Institut (SSI). I år er det 20 år siden, at en kombinationsbehandling for hiv-smittede og aids-syge blev taget i brug i Danmark. Og den behandling har drastisk ændret kampen mod sygdommen til lægernes fordel. Således er tidligere tiders magtesløshed væk. Kilde: Danske Regioner

Kilde: Danske Regioner

Godt nyt til patienterne 2,2 mia. kr. afsættes til kræftområdet frem mod 2020. Det fremgår af finanslovsaftalen for 2017. Det er godt nyt for de hundredetusindvis af patienter og pårørende, at sundhedsområdet prioriteres – særligt kræftområdet. Kræftplan IV har et stort potentiale til at rykke kræftbehandlingen endnu et stort skridt, så flere fortsat kan blive hjulpet. Netop det tekniske udstyr på landets kræftafdelinger har behov for en økonomisk saltvandsindsprøjtning. Her kan midlerne til i Kræftplan IV være med til at dække behovet. Kilde: Danske Regioner

Ung forsker hædret med diabetes-pris Michael Gejl har modtaget prisen som årets unge europæiske diabetesforsker. Prisen uddeles af International Diabetes Federation, Europe. Gennem sin forskning har Michael Gejl bl.a. undersøgt, hvordan diabetes og diabetes-lægemidler påvirker hjernen – særligt med fokus på, om diabetesmedicin kan have en effekt på følgesygdomme til diabetes – i hjernen. Det har ført til fornyet viden om, hvordan man potentielt kan hjælpe patienter med diabetes og demens. Michael Gejl er læge og ph.d. ved Blodprøver og Biokemi på Aarhus Universitetshospital samt Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet. Kilde: Aarhus Universitetshospital

30

helse / februar 2017

Banebrydende dansk stamcellebehandling af hjertesvigt har fået en millionindsprøjtning Innovationsfonden investerer 25 mio. kr. i ny stamcellebehandling til patienter med svært hjertesvigt. Behandlingen er udviklet på Rigshospitalet og kan forkorte patienternes ventetid drastisk. Med den store bevilling træder forskningen og stamcelleproduktionen nu ind i en ny afgørende fase. Kranspulsåresygdom er skyld i 40 pct. af alle dødsfald i EU og er den væsentligste dødsårsag hos både mænd og kvinder. Den statistik skal stamcellebehandling af hjertesvigt forhåbentlig ændre på de kommende år med investeringen fra Innovationsfonden. Kilde: Rigshospitalet


AT-ÅB M-

NE

NE

ud gl In en uco de ta sa ho ble m ld th in-s er jæ u lpe lfa sto t ffe r

SLIDGIGT i knæet? Åbenlyse fordele ved Glucosamin Pharma Nord: • Lægemidlet til lindring af symptomer ved let til moderat slidgigt i knæet. • Kan hæmme nedbrydning af ledbrusk. • Kapslen er synkevenlig. Spørg efter Glucosamin Pharma Nord på apoteket eller hos Matas – og få det originale kapselprodukt.

DK_Glucosamin_AD_Helse_210x275_0616

• Kapslen kan skilles ad, så indholdet kan røres ud i f.eks. juice eller yoghurt.

Lægemidlet Glucosamin Pharma Nord lindrer symptomer ved mild til moderat slidgigt i knæet. Inden du starter behandling med Glucosamin Pharma Nord, bør du kontakte din læge for at udelukke tilstedeværelsen af ledsygdomme, der kræver anden behandling. Dosering: Voksne og ældre; Den sædvanlige dosis er 1 kapsel 3 gange dagligt (svarende til 1200 mg glucosamin). Alternativt kan du tage alle 3 kapsler på én gang. Kapslen/kapslerne bør tages med et helt glas vand. Fås i følgende størrelser: 90 kaps. 129,00 kr., 270 kaps. 299,00 kr og 1000 kaps. 999,00 kr. Læs indlægsseddel før brug.

Læs mere om slidgigt og virkningen af glucosamin samt tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.pharmanord.dk

helse / februar 2017

31


helse: værd at vide

Hvorfor bløder tandkødet ved graviditet? Mange gravide oplever, at deres tandkød har øget tendens til at bløde. Ca. halvdelen af alle gravide oplever, at tandkødet kommer til at bløde, og at det er ømt og hævet. Typisk fra 2. graviditetsmåned. Af: Elisabeth Gregersen, Formand for Dansk Tandplejerforening / Foto: Scanpix/Iris

N

år man er gravid, ændres kroppens sædvanlige hormonbalance. Det medfører øget blodvolumen og blodgennemstrømning i slimhinderne, som kan bevirke, at slimhindernes blodkar nemmere brister, og at det bløder fra tandkødet og andre af kroppens slimhinder. Samtidig kan de hormonelle forandringer forårsage, at immunforsvaret reagerer anderledes, og at tandkødet dermed bliver mere følsomt over for plak og bakterier. Ofte oplever den gravide, at det bløder i forbindelse med tandbørstningen, men her er det ifølge tandplejer Jeanette Mortensen vigtigt at fortsætte med at børste, som man plejer. Ifølge Jeanette Mortensen er det vigtigt for kroppens generelle sundhedstilstand og en vellykket graviditet at undgå at belaste kroppen med infektioner. Betændelse i tandkødet er en infektion, og betændelse og bakterier fra mundhulen kan komme ud i blodbanerne og kan dermed spille en rolle i forhold til den generelle sundhedstilstand og graviditetens forløb. – Man skal ikke blive forskrækket over, at det pludseligt bløder. Derimod er det vigtigt, at du børster dine tænder ligeså godt, som du plejer. Vær grundig, men blid i dine bevægelser og brug en blød børste. Det kan også være en god idé med et ekstra tandeftersyn, hvor du også kan drøfte med din tandplejer, hvordan du kan tilrettelægge din mundhygiejne til

32

helse / februar 2017

din nuværende situation, og måske kan du have glæde af nogle hjælpemidler i den daglige mundpleje, som tandplejeren kan instruere dig i, fortæller Jeanette Mortensen.

Ændrede vaner Foruden ændringer i hormonerne kan ændrede livsmønstre og vaner i forbindelse med graviditeten spille en ikke ubetydelig rolle i forhold til tandsundheden og være medvirkende til en øget risiko for både betændelse i tandkødet, huller i tænderne (caries) og syreskader. I første del af graviditeten kan der opstå trang til bestemte fødevarer, som spises i større mængder og også ofte meget hyppigt og igennem hele døgnet. Ikke sjældent er der tale om syltede produkter, der indeholder meget sukker og syre. Foregår spisningen om natten, udsætter man tænderne for yderligere risiko, fordi man i løbet af natten med hvile og søvn producerer mindre spyt end om dagen. Dermed har

+ Spørg din tandplejer Er du i tvivl om, hvorvidt tænderne og munden har det godt under graviditeten, er det en god ide at komme til ekstra tandeftersyn hos tandplejeren, som også kan vejlede dig i pleje af barnets mund og tænder efter fødslen. Det samme gælder, når du kommer i overgangsalderen, hvor ubalance i dine hormoner også kan belaste dit tandkød.


helse: værd at vide man om natten ikke samme gavn af spyttets neutraliserende effekt på syre og spyttets rensende/skyllende virkning. – Som gravid kan man også godt glemme tænderne lidt i forhold til alle de andre gøremål, der presser sig på. Dette kombineret med hyppigt indtag af sukkerholdige eller sure fødevarer øger risikoen for cariesangreb/huller og syreskader, siger Jeanette Mortensen. Lider man af graviditetskvalme, kan man måske fristes til at springe en tandbørstning over for at undgå at udløse opkastning, men her er det vigtigt alligevel at gennemføre to daglige tandbørstninger med fluortandpasta, der har en forebyggende effekt på huller i tænderne. Tandbørstningen kan foregå på tidspunkter, hvor kvalmen er mindst, og det kan også være, at du skal prøve en ny tandpasta med en mildere smag. Det

kan du tale med din tandplejer om. Det vil for de fleste føles naturligt at børste tænderne, når man har kastet op – men det er en rigtig dårlig idé, ifølge tandplejeren. – Hvis man tager fat med tandbørsten, når tændernes emalje lige er blevet udsat for kraftig syrepåvirkning af opkast, slider man unødigt på den tynde emalje. Man skal helst vente i hvert fald en halv time med at børste tænder, til spyttet har neutraliseret syren. Det er bedre, at man i stedet skyller munden med vand; almindeligt postevand eller mælk - ikke sukker- og syreholdige drikke som cola eller juice, forklarer Jeanette Mortensen.

+ Gode råd til din daglige mundhygiejne • Børst aldrig tænder lige efter, du har kastet op. Vent mindst en halv time, da emaljen er blød og tager ekstra skade lige efter en syrepåvirkning. • Børst tænderne rene to gange dagligt på tidspunkter, hvor du ikke har graviditetskvalme, eller hvor kvalmen er mindst. • Brug en blød tandbørste med et lille børstehoved. • Brug tandpasta med fluor – overvej om du har brug for en tandpasta med en mildere eller anden smag. • Spyt ud efter tandbørstning, men undlad at skylle din mund. • Brug mellemrumsbørste eller tandtråd hver dag. • Spar på sukker- og syreholdige drikke som f.eks. juice og sodavand. • Skyl efter med lidt vand, hvis du spiser mange små måltider i løbet af dagen. • Spørg din tandplejer til råds om din mundhygiejne. Find flere gode råd til din mundhygiejne på www.dinmund.dk

Prøv et mikrohøreapparat helt gratis

INGEN VENTETID – OFFENTLIGT TILSKUD Har du mistanke om, at du er en af de 800.000 danskere, der lever med nedsat hørelse? Så bestil en gratis og uforpligtende høretest og prøv et mikro-høreapparat. Hos Dansk HøreCenter får du altid god kvalitet og høj personlig service til en fair pris. Så kan du blive ved med at lytte til livet – hele livet.

RING NU

70 230 560

Find dit lokale Dansk HøreCenter på www.dkhc.dk eller ring til os på 70 230 560

helse / februar 2017

33


helse: klumme

erende Praktis e e la g Prinds r n He ik ssen u m Ras

Henrik Prinds Rasmussen er praktiserende læge i Lægehus Nord i Kolding. Ud over at være speciallæge i almen medicin interesserer Henrik sig for led-, muskel- og skeletsygdomme, akupunktur og kognitiv terapi. Henrik arbejder desuden med udvikling af kvalitetssikring i almen praksis.

Min patient, der er en kvinde på 46 år, rejser sig langsomt fra stolen med et anstrengt ansigtsudtryk, kommer langsomt haltende ind i konsultationen og sætter sig forsigtigt. 34

helse / februar 2017

Konsultation

RYGSMERTER VAR BLINDTARMSBETÆNDELSE Hun er dagens sidste patient, og jeg ser på kalenderen, at der står ”ondt i ryggen” som nøgleord for konsultationen. Det er en hyppig problemstilling i praksis, og jeg tænker på vej ud i venteværelset, at det nok drejer sig om et lændehold. Jeg kalder på patienten i venteværelset og lægger mærke til, hvordan hun rejser sig og bevæger sig mod konsultationen. Der er mange vigtige og gratis informationer at hente i de observationer, man som læge kan gøre sig fra venteværelset til konsultationen, og ofte er observationerne så værdifulde, at diagnosen kan stilles, inden den egentlige konsultation starter med patienten. Min patient, der er en kvinde på 46 år, rejser sig langsomt fra stolen med et anstrengt ansigtsudtryk, kommer langsomt haltende ind i konsultationen og sætter sig forsigtigt, mens hun støtter med den ene arm på bordet. Inden hun når at sætte sig, har jeg streget min første diagnose og er blevet opmærksom på, at der kan være tale om en mere alvorlig sygdom. Jeg starter med at spørge til sygehistorien. Hun er en rask kvinde, der for to dage siden var på skadestuen med rygsmerter, men blev hurtigt udskrevet igen. Siden har hun oplevet uændrede rygsmerter og tiltagende mavesmerter, der er startet midt i maven og nu er trukket ned i nederste højre del af maven. Samtidig har hun oplevet kvalme og to opkastninger. Desuden har hun målt en temperatur på 38 grader. Vi gennemgår forskellige rutinespørgsmål. Hun er ikke gravid, har ingen symptomer på blærebetændelse, hun har ikke slået sig, hun har ikke oplevet lignende smerter før og er ikke tidligere opereret. Jeg måler hendes blodtryk, der er normalt, hendes puls er lidt påskyndet, rygundersøgelsen viser ikke tegn på discusprolaps, men da jeg undersøger hendes mave, bliver jeg be-

kymret. Hun er direkte og indirekte øm svarende til den nederste højre del af maven. Det er dér, blindtarmen sidder, og jeg har derfor mistanke om en blindtarmsbetændelse. Jeg måler hendes infektionstal i en blodprøve i fingeren. Infektionstallet er væsentligt forhøjet og understøtter dermed mistanken om blindtarmsbetændelse og yderligere komplikationer. Blindtarmen er et lille stykke tarm, der sidder dér, hvor tyktarmen begynder. Blindtarmsbetændelse er en pludselig betændelse i denne del af tarmen, og symptomerne er mavesmerter, der bevæger sig ned i højre nederste del af maven, ofte ledsaget af let feber, kvalme og opkastninger. Når der opstår blind-tarmsbetændelse, er der risiko for, at blindtarmen sprænger, og infektionen dermed spreder sig til bughulen, hvilket er en væsentlig mere farlig situation. Jeg har mistanke om, at min patient har en blindtarmsbetændelse, men fordi hun har haft symptomer i mere end to dage, og der samtidig er høje infektionstal, kan der være gået hul på blindtarmen eller have dannet sig en indkapslet infektion i maven. Det er potentielt en farlig tilstand, der kan føre til blodforgiftning og kræver akut indlæggelse. Jeg deler mine overvejelser med hende og fortæller, at det i udgangspunktet ikke handler om et rygproblem, men snarere en mave-infektion, der giver udstrålende smerter til ryggen. Jeg fortæller hende, at hun skal indlægges, og at hun skal være fastende med henblik på at være klar til en eventuel operation, hvis det bliver nødvendigt.


Borgernes SUNDHEDSVÆSEN

+

PATIENTANSVARLIG LÆGE Marianne er gået fra utryghed og forvirring til overblik over sin behandling

MEDICIN SKABT TIL DINE GENER

TRYGHED:

PATIENTENS TEAM

TILLÆG FRA REGIONERNE


ET SUNDHEDSVÆSEN TIL DIG Når du eller nogle af dine nærmeste bliver syge, skal I mødes af et sundhedsvæsen, der er til for jer. For sundhedsvæsenet er vores alle sammens – det er ikke politikernes, lægernes, sygeplejerskernes eller systemets – det er vores alle sammens. Det er derfor, at regionerne og Danske Regioner er gået sammen med en række patientorganisationer og faglige organisationer for at sætte fokus på det, vi kalder Borgernes Sundhedsvæsen. Men hvad betyder det? Er det bare flere fine ord på et papir, som aldrig når i nærheden af dig eller dem, du kender, som skal på hospitalet eller til lægen? Nej, det er det ikke. Regionerne er i gang med helt konkrete tiltag, som skal sikre, at behandling og forløb tager udgangspunkt i dig. Det handler bl.a. om, at breve fra sygehuset skal være til at forstå. Det handler om at sikre, at data kan være med til, at vi får endnu bedre behandling. At læger, sygeplejersker og alle andre i sundhedsvæsenet har tid og mulighed for at inddrage patienter og pårørende, fordi det nu engang er jer, der bedst selv kan mærke, hvordan I har det. I det her tillæg kan du møde nogle af de mennesker, der allerede har mærket og oplevet nogle af de projekter og tiltag, som er sat i gang. Du kan møde Svend, som har spillet en større rolle i at planlægge sit forløb, efter han har fået sit eget team på sygehuset. Du kan læse, hvad det har betydet for Marianne at have en patientansvarlig læge. Og du kan få noget at vide om, hvordan vi med genteknologi kan skræddersy medicinen til lige præcis dig, så den virker bedre.

God fornøjelse! Med venlig hilsen

BENT HANSEN Formand for Danske Regioner

2

Danske Regioner / tillæg til Helse

JENS STENBÆK Næstformand for Danske Regioner


REGIONERNE Danmark består af fem regioner; Nord, Midt, Syd, Sjælland og Hovedstaden. Alle har de til opgave at sørge for styring af sundhedsvæsenet, udarbejdelse af specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede. Samtidig sørger de for, i samarbejde med kommuner, erhvervslivet og staten, at tage beslutninger om miljø, placeringer og kvalitet i uddannelser, kollektiv trafik og vækst. Regionerne er politisk styret. Du kan derfor hvert fjerde år være med til at bestemme, hvem der skal træffe beslutningerne i din region. Næste regionsvalg er d. 21. november 2017. De fem danske regioner har en interesse- og arbejdsgiver-organisation kaldet Danske Regioner. Her er det en del af opgaven at sørge for, at sundhedsvæsenet har de bedst mulige rammer for at kunne hjælpe dig, hvis du en dag skulle få brug for at komme på sygehuset eller til din egen læge. Men Danske Regioner spiller også en rolle, når lægerne eksempelvis forhandler løn, eller når politikerne på Christiansborg hvert år skal bestemme, hvor mange penge sygehusene for eksempel får til at købe nyt udstyr til behandling af kræft.

INDHOLD 04

MARIANNE FIK RO OG OVERBLIK

04

MIN ROLLE SOM PATIENT

06

FÅ INDFLYDELSE PÅ DIN BEHANDLING MED NYE VÆRKTØJER

08

SVEND SPILLER HOVEDROLLEN I SIN BEHANDLING

10

MEDICIN SKRÆDDERSYET EFTER DINE GENER

12

BEDRE KOMMUNIKATION GIVER BEDRE BEHANDLING

04

06

10 08

Før i tiden følte man sig slet ikke som en del af sin egen behandling Svend Ib Jørgensen

Danske Regioner / tillæg til Helse

3


MARIANNE FIK RO OG OVERBLIK Med en patientansvarlig læge er Marianne Chemnitz gået fra utryghed og forvirring til overblik over sin behandling. Efter et år, hvor hun har deltaget i projektet på Holbæk Sygehus, er hverdagen blevet betydeligt lettere. Tekst:Jette Warrer Knudsen • Foto:Jakob Vind

I rigtig mange år følte den 71-årige Marianne Chemnitz sig som en kastebold i sundhedsvæsenet. Det gjorde hende utryg og frustreret, fordi hun aldrig følte, at trådene i hendes behandlingsforløb blev samlet. Hun blev usikker og bange for at spørge for meget ind til sin situation, fortæller hun. Men for et år siden blev der sat en stopper for den udmattende proces. Marianne Chemnitz kom nemlig med i projekt 'patientansvarlig læge' på Holbæk Sygehus. Det betød, at hun kom ind under overlæge Anne Jungs vinger. – Det har været lykken for mig. Alt er nu samlet på et sted, og det er en stor lettelse. Anne tager tid til mig, og jeg oplever rolige og sammenhængende forløb, som giver mening og overblik. Anne er rigtig god til at forklare, hvad mine behandlingsmuligheder er, og hvad der skal ske. Tidligere var det altid mig selv, der skulle prøve på at få trådene samlet. Og det er svært at have overskud til at kunne det, når man er syg, siger Marianne Chemnitz. Siden 2005 og indtil februar 2016 var det op ad bakke for hende med usikkerhed og en række diagnoser, som alligevel ikke rigtig kunne holde. I dag er hendes diagnoser kogt ned til at omfatte den autoimmune sygdom, Addison, og en gigtsygdom.

Ét menneske Siden hun fik Anne Jung som sin patientansvarlige læge, er der kommet styr på tingene, fortæller hun. – Jeg har aldrig før oplevet, at en læge, der har undersøgt mig, har kontaktet andre læger. Det kan jo sagtens være, at den enkelte patient fejler flere sygdomme, som én læge ikke kan håndtere alene. Derfor er det vigtig, at de taler sammen, for det handler jo om ét menneske, der skal føle sig mødt. Jeg mærker nu, at der er kommet meget mere retning på min udredning og behandling, og jeg har fået det markant bedre, ikke mindst mentalt, fordi jeg føler mig mødt og dermed kan være tryg, fortæller Marianne Chemnitz med en begejstring, som hun deler med sin patientansvarlige læge, Anne Jung, der er specialist i geriatri (viden om alderdommens sygdomme, red.) Som patientan4

Danske Regioner / tillæg til Helse

SÅDAN FUNGERER DEN PATIENTANSVARLIGE LÆGE Lægen har ansvaret for behandlingsplanen og det lægefaglige overblik. Den ansvarlige læge skal kende den ­enkelte patients forløb i store træk. Lægen er samtidig bindeled mellem patienten, de pårørende, praktiserende læger og hospitaler. Patienten kan altid kontakte sin a ­ nsvarlige læge. Skal patienten overdrages, er det den­­­ansvarlige læge, der sørger for den mest hensigtsmæssige overdragelse og har ansvaret for, at alle relevante parter bliver involveret. Danske Regioner og regeringen er sammen med Danske Patienter, Kræftens Bekæmpelse, Overlægeforeningen, Yngre Læger og Dansk Sygeplejeråd blevet enige om en model for den patientansvarlige læge, der fra 2017 først indføres for kræftpatienter og siden for alle patientgrupper. Forud har der på en række sygehuse været igangsat 20 pilotprojekter med forskellige modeller. Erfaringerne herfra danner grundlag for, hvordan den endelige ordning kommer til at se ud.


MIN ROLLE SOM PATIENT Inden du møder op til en konsultation hos din læge, er det en rigtig god idé at forberede nogle spørgsmål, så du får mest muligt ud af konsultationen. Her får du tips til gode spørgsmål • Hvad kan jeg forvente af min behandling? • Hvad er det næste, der skal ske? • Hvilke bivirkninger, kan jeg forvente? • Hvor længe skal jeg tage medicinen? Marianne Chemnitz føler sig mere tryg, efter hun har fået en patientansvarlig læge.

• Bliver jeg helt rask af behandlingen? • Er der andre muligheder end operation? • Kan vi aftale et møde, hvor mine pårørende er med? • Hvem kan jeg ringe til, hvis jeg får smerter? • Det her er nyt for mig. Vil du forklare det igen?

Det har været lykken for mig. Alt er nu samlet på et sted, og det er en stor lettelse. Anne tager tid til mig, og jeg oplever rolige og sammenhængende forløb, som giver mening og overblik. Marianne Chemnitz, patient på Holbæk Sygehus.

svarlig læge på Holbæk Sygehus er hun med i et tværfagligt team, hvor i alt otte specialer er samlet. – Mine patienter har ofte været igennem et langt forløb og er kommet mange steder, hvorefter de er blevet sendt hjem igen uden diagnose. Derfor giver det i høj grad mening for mig som patientansvarlig læge at kunne dele et patientforløb med mine kolleger. Det er en winwin situation for både læge og patient, som bliver hjulpet rigtig godt, forklarer Anne Jung, der tilføjer, at projekt 'patientansvarlig læge' er tidskrævende, men at det kan betale sig på flere parametre.

Gavner alle – Vi kommer rigtig langt med den tovholder-funktion, som den patientansvarlige læge har - og ud over, at det er til gavn for patienten, så er der uden tvivl også en stor samfunds-økonomisk gevinst at hente, siger hun. I første omgang er det ambulatorierne på Holbæk Sygehus, der har taget projektet til sig. Men sygehuset har allerede nu valgt at gå hele vejen og er i fuld gang med at indføre projekt 'patientansvarlig læge' til samtlige specialer og sengeafdelinger.

• Kan du forklare det med andre ord?

Få flere tips og vejledning på: www.hejsundhedsvaesen.dk (Godt du Spør´) og på www.sundhed.dk, hvor både du og dine pårørende kan finde nyttige redskaber. Her finder du f.eks. to app's: Patienthåndbogen og Medicinkortet, som findes til både Android og iPhone.

VIDSTE DU AT:

24 pct. af patient erne har spørgsmål eller bekymringer, de ikke får talt om , før de bliver udskrevet. Kilde: hejsundhe

dsvaesen.dk

Danske Regioner / tillæg til Helse

5


FÅ INDFLYDELSE PÅ DIN BEHANDLING MED NYE VÆRKTØJER En ny måde at indsamle patientdata på giver dig og din læge bedre mulighed for i fællesskab at finde den rigtige behandling. I alt er der 28 projekter landet over med det formål at klæde patienterne bedre på. Gentofte Hospital står for et af projekterne. Tekst:Jette Warrer Knudsen • Foto:Sarah Bender

Måske har du selv stået i en situation, hvor du skulle tage stilling til, om du skulle have en operation eller se tiden an med styrketræning og livsstilsændringer. Valget kan være svært, ikke mindst fordi mange oplever, at resultatet efter en operation ikke blev som ønsket. På ortopædkirurgisk afdeling på Gentofte Hospital er fagpersonalet godt i gang med projekt "Min behandling - En Fælles Beslutning". Det er et patientinddragelses-projekt, der bygger på forskellige værktøjer. Et af dem er prognose-værktøjet, PRO-data, som giver en vurdering af patientens egen opfattelse af sine gener.

Det rette valg – Vi ved, at 20 pct. af dem, der gennemgår en operation og får et kunstigt knæ, ikke ­bliver tilfredse. Samtidig har der også fra tid til anden været kritik af, at vi opererer for mange knæ frem for at se tiden an med træning og livsstilsændringer. Derfor var vi en gruppe læger her på afdelingen, som blev enige om, at vi ville gå igang med at udvikle en metode, så vi sammen med ­patienterne bedre kunne nå frem til det helt rette valg, fortæller Rasmus Nielsen, afdelingslæge på ortopædkirurgisk afdeling, Gentofte Hospital. Første skridt var at vise patienterne en film om knæ-opera6

Danske Regioner / tillæg til Helse

tioner med det resultat, at flere patienter valgte operationen fra efterfølgende.

Værktøj skaber klarhed – Vi blev hurtigt klar over, at vi var kommet længere med vores kommunikation med patienterne, end når vi bare deler en brochure ud, fortæller Rasmus Nielsen, der sammen med sine kolleger satte gang i en proces, der skaber grundlag for en helt ny måde at inddrage patienterne på, når der skal tages stilling til en behandling. Prognose-værktøjet er en databank, der består af oplysninger om de patienter, der allerede er blevet behandlet for et dårligt knæ på afdelingen. Når der så kommer nye patienter til, har de i samråd med lægerne mulighed for at spejle sig med tidligere patienter, som ligner dem. Dermed er det blevet betydeligt lettere at ramme rigtigt med behandlingen første gang. Rasmus Nielsen fortæller, at afdelingen i processen har indkøbt tablets, som patienterne får udleveret, når de sidder i venteværelset, og hvor de så svarer på en række spørgsmål.

Her og nu virkelighedsbillede – Vi læger tror tit, at vi ved, hvad patienterne ønsker. Men ved at lade dem svare

på bløde spørgsmål som f.eks.: "Har du ­problemer med at klare din hverdag?" og derefter koble de informationer på journal-­ oplysninger i databasen, så kan vi finde frem til den rigtige score. Og vi når dermed rigtig langt på vejen frem til at kunne vælge den rigtige­behandling, forklarer Rasmus Nielsen, der kalder processen med patientinddragelse på baggrund af dataindsamling en succes for både fag­ personale og patienter. – Prognose-værktøjet giver et her-og-nu virkelighedsbillede, der sammen med den bedst tilgængelige evidens skal hjælpe til at træffe en beslutning sammen med patienten og efter dennes præferencer, forklarer Rasmus Nielsen, der tilføjer, at prognose-­ værktøjet adskiller sig ved at basere sig på data fra afdelingens egne patienter frem for overordnede prognose-data. Målsætningen er, at ­patienten altid har data fra 20 patienter med samme profil som sig selv til at kunne træffe en beslutning ud fra.

Søjlediagrammer Et andet vigtigt element i inddragelsen af patienten på baggrund af data er søjlediagrammer, som enkelt og klart tydeliggør fordele og ulemper ved operation versus træning og livsstilsændringer - tilpasset


Afdelingslæge Rasmus Nielsen har en tæt dialog med sine patienter, når den rette behandling skal vælges.

Vi læger tror tit, at vi ved, hvad patienterne ønsker. Men ved at lade dem svare på bløde spørgsmål som f.eks.: "Har du problemer med at klare din hverdag?" og derefter koble de informationer på journal-­ oplysninger i databasen, så kan vi finde frem til den rigtige score." Rasmus Nielsen, afdelingslæge, ortopædkirurgisk afdeling, Gentofte Hospital.

den enkelte patient. Sådan et forløb har den 75-årige Marianne Koester været igennem sammen med Rasmus Nielsen. I forvejen havde hun fået udskiftet sit venstre knæ ved operation. – Jeg var ikke tilfreds med resultatet, så derfor ville jeg nødigt igennem en ny operation med det højre knæ. Sammen med Rasmus gennemgik vi søjlediagrammer, hvor jeg kunne se, hvor meget et knæ bliver belastet ved overvægt. Da jeg var for tyk, kunne jeg hurtigt se, at jeg skulle tabe mig 12 kg. Rasmus henviste mig så efterfølgende til en diætist, fortæller Marianne Koester, der kalder forløbet fantastisk, fordi det har været så konkret og let at overskue.

Slap med halv protese Rasmus Nielsen slår fast, at forløbet ikke

altid ender med, at en operation bliver undgået. – Hvis smerterne varer ved, kan det godt være, at en operation er den bedste løsning. Men med de nye værktøjer er andre muligheder undersøgt til bunds, forklarer han. I Mariannes tilfælde blev det alligevel til en operation. Men ikke så indgribende som første gang. – Jeg kunne denne gang nøjes med en halv protese – altså et halvt kunstigt knæ. Jeg blev opereret i begyndelsen af november sidste år, og allerede nu kan jeg mærke, at det er langt bedre end mit venstre knæ, fortæller hun. Rasmus Nielsen og de andre ildsjæle på afdelingen i Gentofte bruger meget af deres fritid på at udvikle prognose-værktøjet, fordi det giver så god mening for alle

parter. Planen er, at beslutningsstøtte-­ værktøjet, PRO, bliver indført på sygehuse i hele landet.

OM BESLUTNINGSSTØTTEV­ÆRKTØJET PRO PRO-data (Patient Reported Outcome Data) er oplysninger om patientens helbredstilstand, herunder fysiske og mentale helbred, symptomer, helbreds­relateret livskvalitet og funktionsniveau. PRO-data er rapporteret direkte af patienten.

Danske Regioner / tillæg til Helse

7


SVEND SPILLER HOVEDROLLEN I SIN BEHANDLING Bedre oplevelse for patienten og mere sammenhængende forløb er ambitionen i Borgernes Sundhedsvæsen. I Region Nordjylland har det resulteret i samarbejdsformen, Patientens Team. Et fast team sættes, og patienten er selv aktiv medspiller. Svend Ib Jørgensen har spillet en nøglerolle i sit eget behandlingsforløb, og det har gjort hans hverdag bedre. Tekst:Jette Warrer Knudsen • Foto:Lars Krogsgaard

Siden 2014 har Patientens Team haft sin plads på alle somatiske og psykiatriske a­ fdelinger i hele Region Nordjylland. Målsætningen er, at der for hver patient sættes et fast team, som patienten selv er en aktiv del af. Sådan er det f.eks. på decentralt sengeafsnit N7/ Frederikshavn, der hører under Klinik Psykiatri Nord i Brønderslev. Her er patienten aktiv i sit eget b ­ ehandlingsforløb, hvis vedkommende ­ellers kan og vil. Kathe Lyng, der er sygeplejerske med souschef-funktion på sengeafsnittet, siger: – I dag kan jeg slet ikke forestille mig at holde et tværfagligt møde uden at inddrage patienten. Det nye er, at patienten er med hele vejen. Patientens Team på sengeafsnit N7 b ­ liver sammensat i forhold til patientens specifikke ­situation og består af en række spillere: Den patientansvarlige læge, en socialrådgiver, en forløbskoordinator, og en stafetholder, som er patientens sundhedsfaglige kontaktperson. Desuden er patienten selv med på holdet i følgeskab af en pårørende, hvis patienten selv ønsker det.

Ro og tryghed 49-årige Svend Ib Jørgensen fra Østervrå lider af angst og depression og har været indlagt flere gange på sengeafsnittet i løbet af de sidste syv år. Han har dermed både oplevet, hvordan det var at være patient, inden Patientens Team blev indført, og mens det har været fast procedure. For ham har forskellen været tydelig. – Før i tiden følte man sig slet ikke som en del af sin egen behandling, og man gik og var 8

Danske Regioner / tillæg til Helse

usikker på, hvad der skulle ske, og hvad personalet egentlig tænkte. I dag har jeg sløjfet den dér usikre fornemmelse, fordi jeg selv er med på de møder, hvor der ­bliver talt om mig om min situation. I mit tilfælde har det også betydet meget, at jeg har kunnet tage min kone med på møderne. Det har også givet hende mere ro, forklarer han.

Orienteret på forhånd Ved hvert behandlingsforløb bliver der planlagt tre faste møder: Et ved indlæggelsen, et statusmøde og et møde om processen efter udskrivelsen. – Inden det første møde bliver patienten forberedt af sin sundhedsfaglige kontaktperson, og i samme ombæring bliver patienten gjort opmærksom på, hvem der er med i teamet. På den måde er patienten orienteret på forhånd, fortæller Kathe Lyng. Og Svend Ib Jørgensen supplerer: – Ja, og som patient er man med til at sætte en dagsorden. Når kontaktpersonen kommer ned til mig inden mødet, taler vi nemlig om, hvad jeg som patient synes, der skal tages op. Man får lov til at være med til at bestemme, siger han. På det første møde tales der blandt ­andet også om gensidige forventninger. Samtidig fremlægger forløbskoordinatoren, hvad der kan tilbydes af behandling til ­patienten, og denne kan bidrage med ­detaljer om, hvad

PRINCIPPER FOR PATIENTENS TEAM I N7 1. Patienten er aktiv deltager i teamet, hvis personen kan og vil. 2. Patienten beslutter, om pårørende skal inddrages. 3. Teamet tilknytter en behandlingsansvarlig læge, der har hovedansvaret for behandling, behandlingsplan og –forløb. 4. Én person i teamet har en stafetholder-funktion, som betyder, at personen er ansvarlig for at give stafetten ordentligt videre, hvis patienten skal have et nyt team. 5. Teamet har en forløbs­ koordinator med ansvar for forløbet. 6. Patientens Team sammensættes og organiseres altid i forhold til patientens specifikke situation.


der er årsag til indlæggelsen. Det gør det nemmere at fokusere på selve behandlingen. – I Svend Ibs tilfælde har det f.eks. v­ æret en hjælp, at han og hans kone ved møderne har kunnet fortælle os, hvad der var årsag til hans indlæggelse denne gang. Det er værdifulde oplysninger at få, siger Kathe Lyng.

Forløbskoordinator, souschef og sygeplejerske, Kathe Lyng

Socialrådgiver, Kirsten Wilgaard

Samtalerne er nemmere Ved det første møde tales der allerede om patientens udskrivelse. Det har tidligere været et svært emne for personalet at tage op, fordi de psykisk syge patienter ofte har svært ved at overskue at skulle forlade sygehuset. Men når der er et fast team på mødet, er det blevet lettere at håndtere, fortæller Kathe Lyng. – Det er de færreste gange, at vi kan tale om en specifik dato for udskrivelsen, men vi kan ofte tale om en tidshorisont e­ ller om, hvornår vi kan vurdere en udskrivelse. Det er et svært emne, men det er jo en del af det at være indlagt, og derfor er det noget, vi lige så godt bare kan tage fat på med det samme, siger Kathe Lyng. Svend Ib fortæller, at netop tidspunktet for udskrivelse har ­været et svært emne for ham. Men når det allerede kommer på bordet ved det første møde, kan man bedre vænne sig til tanken, siger han: – I begyndelsen reagerede jeg meget voldsomt på, at vi allerede ved det første møde skulle snakke om min udskrivelse. Når man har det dårligt, er det hårdt at skulle forholde sig til, at man skal udskrives på et tidspunkt. Det gjorde også, at jeg følte mig uvelkommen. Og jeg indrømmer gerne, at det stadig er en svær del af samtalen for mig. Men når man har været indlagt et par dage, giver det jo god mening, og jeg kan langsomt vænne mig til tanken.

Overlæge, Ema Mamykina

Patient, Svend Ib Jørgensen

Stafetholder og sundhedsfaglig kontaktperson, Jette Larsen

Danske Regioner / tillæg til Helse

9


MEDICIN SKRÆDDERSYET EFTER DINE GENER Mennesker er forskellige. Derfor reagerer vi også forskelligt på den samme medicin. På Molekylær Medicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital hjælper en supercomputer med at skræddersy den rigtige behandling efter patientens gener. Tekst:Kristine Buske-Nielsem • Illustration:Colourbox/Forlaget Mediegruppen

Når du henter din receptmedicin på apoteket, står dit navn på æsken eller pilleglasset. Men det kunne lige så godt være din nabos, der var skrevet på, for langt det meste medicin, der udskrives, er standardmedicin. På Molekylær Medicinsk Afdeling ved Aarhus Universitetshospital har de i samarbejde med Aarhus Universitet over fem år udviklet en genomdatacomputer, den såkaldte supercomputer. Computeren kortlægger patienternes gener for at kunne skræddersy behandlingen til den enkelte – en metode kaldet Personlig Medicin.

Tusindvis af prøver – Arvemassen er meget kompleks, og det kræver en computer med en stor kapacitet at kunne håndtere så stort et datasæt. Vo-

res genomdatacomputer gennemgår tusindvis af prøver med millioner af genvarianter, siger professor Anders Børglum fra Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet, som har været med til at udvikle supercomputeren. Teknologien kan ved hjælp af generne helt præcist målrette behandlingen ved forskellige sygdomme som kræft, immundefekter og hjertesygdomme. Et eksempel er, da læger fra Aarhus Universitetshospital undersøgte genomerne hos mennesker med udvidede pulsårer. Her viste det sig, at 25 procent af dem, man troede havde et bestemt syndrom, i stedet have et mere sjældent syndrom. Det fortæller professor fra Molekylær Medicinsk Afdeling Torben Ørntoft. – Det betød, at vi nu kunne sætte patienterne i en mere præcis kasse. For ek-

sempel var der nogle med et syndrom med stor risiko for nyreproblemer, som også viste sig at have cyster i nyrene. Det ville være omfattende at udsætte alle mennesker med udvidede pulsårer for nyrescanninger, men med den her teknologi kan vi sørge for den rigtige undersøgelse fra start og på den måde forebygge udvikling af sygdom, siger han.

Personlig medicin er fremtiden Selve genteknologien er ikke ret dyr. Til gengæld vil den kunne spare systemet mange penge på behandling af patienter. – Nyudviklet medicin er rigtig dyrt. Og der er mange, hvor medicinen viser sig ikke at have effekt, hvilket hur-

Nyudviklet medicin er rigtig dyrt. Og der er mange, hvor medicinen viser sig ikke at have effekt, hvilket hurtigt løber op i store beløb. Men ved at kortlægge patientens gener, kan vi meget bedre målrette den rigtige medicin og dermed spare penge på behandling. Anders Børglum, professor ved Aarhus Universitet.

10

Danske Regioner / tillæg til Helse

Anders Børglum, professor ved Aarhus Universitet.

Torben Ørntoft, professor Molekylær Medicinsk Afdeling


PERSONLIG MEDICIN: Ved behandling med Personlig Medicin bliver medicinen skræddersyet efter patientens arvemasse. Som en del af Finansloven 2016 blev Personlig Medicin tildelt fem millioner kroner til analyse af faglige, etiske og økonomiske forhold ved brug af Personlig Medicin. Regeringen har prioriteret ti millioner til Finanslovsforslaget 2017, og i perioden 2017-2020 har de samlet prioriteret 100 millioner kroner på området.

tigt løber op i store beløb. Men ved at kortlægge patientens gener, kan vi meget bedre målrette den rigtige medicin og dermed spare penge på behandling, siger Anders Børglum. Begge forskere er enige om, at brugen af Personlig Medicin er fremtiden. – Jeg tror, at allerede om 1015 år vil alle nyfødte få sekventeret deres gener i systemet. Når man senere i livet for eksempel oplever problemer med hjertet, vil hjertelæger kunne få adgang til alle hjertegener, mens kræftlæger vil kunne se kræftgener. På den måde vil man nemt og hurtigt kunne målrette den rigtige undersøgelse og behandling til patienten, siger Torben Ørntoft. Danske Regioner / tillæg til Helse

11


BEDRE KOMMUNIKATION GIVER BEDRE BEHANDLING Sygehus Lillebælt tror på, at bedre kommunikation styrker behandlingen. Personale på alle afdelinger uddannes til ”Klar tale med patienterne” – og resultaterne er positive for alle parter. Tekst: Carsten G. Johansen • Fotos: Private

– På sygehus Lillebælt er der stor fokus på patienten. Når personalet forstår patientens dagsorden, giver det en meget bedre samtale. Og dermed bedre behandling, forklarer professor Jette Ammentorp, som står bag kommunikationsprogrammet Klar Tale til Patienterne. Det handler om dialog, i stedet for at personalet bare afleverer information, som patienten skal modtage og forstå. – Det går ud på at skabe et kulturskift på sygehuset, og derfor skal alle kunne kommunikere klart – også bioanalytikere, portører, sekretærer. Alle som har patientkontakt, forklarer Jette Ammentorp. Kurset involverer bl.a. rollespil og gennemgang af videooptagne patientsituationer. Det løber over tre arbejdsdage for alle i det kliniske personale på Sygehus Lillebælt, hvoraf størstedelen har været igennem kurset, siden det startede i 2011. Nogle af de afdelinger, der har været igennem et forløb, er allerede i gang med at planlægge og teste indholdet i opfølgende kurser i kommunikation. Region Sjælland er i gang med at afprøve ”Klar tale til patienten” på et antal sygehuse. Metoden bag programmet blev desuden sidste år adopteret af et stort amerikansk sygehus i staten Washington.

Jette Ammentorp er forskningsleder og professor ved Enhed for Sundhedstjenesteforskning, Sygehus Lillebælt og har i en årrække arbejdet med kommunikation i sundhedsvæsenet. Sidste år blev hun formand for det nyoprettede medicinske selskab ”Dansk Selskab for kommunikation i Sundhedsvæsenet”.

12

Danske Regioner / tillæg til Helse

Claus Valdemar Petersen, fysioterapeut, Rygcenter Syddanmark – Jeg er blevet meget mere opmærksom på at skabe en fælles dagsorden med patienten. Tidligere kunne jeg starte med at fremlægge mine egne planer for patientens behandling, men nu spørger jeg først til patientens forventninger. Så planlægger jeg behandlingen efter det. – Som fysioterapeut ved jeg, at patient-kommunikation har enorm betydning for, hvor godt behandlingen virker. Jeg føler, at jeg har fået nogle meget relevante redskaber til at målrette kommunikationen.

Anne Frost, anæstesisygeplejerske, Kolding Sygehus – Jeg har ofte meget kort tid til at etablere et tillidsforhold, inden patienten bliver lagt til at sove. Jeg er blevet mere bevidst om, hvordan jeg taler. F.eks. siger jeg, hvad jeg gør ved patienten, før jeg gør det. Tidligere fortalte jeg tit om det, mens jeg var i gang. – Det allervigtigste i min funktion er at skabe en tryghed hos patienterne, før de bliver lagt i anæstesi og skal opereres. Patienten har brug for at mærke, at jeg er rolig og har helt styr på situationen.

Jette Wessel Vobbe, overlæge, Ortopædkirurgisk afdeling, Vejle Sygehus – På mit område, som er skulderkirurgi, kan operationen kun lykkes, hvis patienten gør en stor indsats med genoptræningen. God tillid og god kommunikation er derfor afgørende. – På kurset lavede vi rollespil om tidligere cases. Jeg skulle spille rollen som en utilfreds patient, jeg selv havde talt i telefon med. En sag, jeg havde haft svært ved at lægge fra mig. Den slags situationer er heldigvis sjældne, men derfor er det bare endnu vigtigere, at man har den bedst mulige dialog med patienten.

Christian Andersen, portør, Kolding Sygehus – Vi portører har en speciel rolle, og ofte fortæller patienten os alle mulige ting – også ting, som de måske ikke har turdet fortælle sygeplejersken. Så jeg skal lytte godt efter og spørge ind til det, patienten siger. På den måde kan jeg nogle gange få vigtige oplysninger, jeg kan give videre til behandlerkollegerne.


VÅDE BRÆNDENDE TØRRE

STIKKENDE

Udarbejdet september 2016 DK/0101/2016

Behandling mod tørre øjne fra OPTIVE® Hjælper hvis dine øjne føles grynede og dine gener bliver værre i løbet af dagen. Lindrer også hvis dine øjne svier, brænder eller føles stikkende. Fåes kun på apoteket Allergan Norden, Strandbergsgatan 61, 11251 Stockholm, Sverige. Tel. +4680884560 www.optive.se

helse / februar 2017

35


helse: Øjenforeningen i samarbejde med Helse

Mørkeblind eller natteblind? Mange tror fejlagtigt, at de er natteblinde. I realiteten er de blot mørkeblinde. Lær forskellen at kende. Af: Øjenforeningen / Foto: Øjenforeningen

B

evæger man sig om natten fra en oplyst vej og ind i en skov, går der flere minutter, før man gradvist kan identificere gangstier, træer og grøfter. Indtil da er man mørkeblind - for en stund. Det skyldes ikke, at pupillerne skal udvide sig (det gør de hurtigt – i løbet af få sekunder). Det skyldes derimod, at de mest lysfølsomme synsceller skal aktiveres, hvilket kun sker lidt efter lidt. De fleste er aktive efter ca. 15 minutter. Når alle cellerne er aktive efter 20 minutter, vil de fleste normalsynede se næsten lige så godt, som de katte, man møder i mørket, og som pudsigt nok alle er grå. Man er ikke længere mørkeblind.

Normalsynet, mørkesyn.

36

helse / februar 2017

+

Fakta • Nethinden består af to typer synsceller: Stave og tappe.

Dukker der en bil op, vil dens lygter sætte de lysfølsomme synsceller ud af funktion, og der går nye 20 minutter, før mørkesynet har nået sin maksimale kapacitet.

Natteblind – hele tiden Natteblindhed forekommer kun sjældent. Det viser sig ved, at alt virker sort uden kontraster, når man færdes i mørke. Det gælder hele tiden – også efter 20 minutters forløb. Man kan ikke skelne, hvor vejen går eller ophører. Det skyldes en funktionsfejl i stavene pga. øjensygdom, og fører ofte til indskrænket synsfelt, så synskravet til kørekort ikke opfyldes.

Natteblindhed forekommer kun sjældent. Det viser sig ved, at alt virker sort uden kontraster, når man færdes i mørke.

Samme set af natteblind

• Tappene giver os skarpsynet og evnen til at se farver. De kan øge deres lysfølsomhed ca. 100 gange. Når lyset falder til skumringsniveau, ophører deres funktion. • Stavene danner orienteringsog mørkesynet, der ikke kan skelne detaljer, men effektivt opfatter bevægelser. De kan øge deres lysfølsomhed op til ca. 100.000 gange, men kan kun opfatte gråtoner – derfor er alle katte grå i mørke.

Selv om man er natteblind, kan kørekortet godt bevares, når kørslen begrænses til dagtimerne. Det gælder også kørekort til erhvervskørsel. Dog kræver det, at man består en køreprøve efter solnedgang, hvis der ikke skal være nogle begrænsninger for kørsel i dagtimerne. Til privat kørekort er kravet til synsfelt i vandret plan mindst 120° og i lodret plan op og ned mindst 20°. Alle synskravene til kørekort er beskrevet i Øjenforeningens brochure ”Trafiksyn”. Du finder den på hjemmesiden www.vos.dk.


Hold dit syn aktivt og levende med Synvital Plus Vælg et dokumenteret kosttilskud der er med til at vedligeholde et normalt syn. Baseret på omfattende videnskabelige studier. Spørg øjenlægen til råds, om Synvital Plus er dét, du har brug for. Få mere at vide på medivit.dk, ring på 57 82 03 05 eller skriv til info@medivit.dk. Synvital Plus indeholder:

6 væsentlige vitaminer, mineraler og næringsstoffer til øjnene; C, E, Lutein, Zeaxanthin, Kobber og Zink.

Fås på apoteket

SyntivalPlus_Helse_Jan2017.indd 1

17/01/17 16:06

Besøg Danmarks nye helseportal og download gratis e-bogen “Q10 – fra helsekost til epokegørende medicin”

Bogen er skrevet af videnskabsjournalist Pernille Lund som i mere end 25 år har arbejdet som kostvejleder. I “Q10 - fra helsekost til epokegørende medicin” kaster Pernille Lund lys på en af de mest banebrydende medicinske opdagelser i nyere tid - det vitaminbeslægtede stof Q10, som alle kroppens celler behøver for at danne energi og holde sig sunde og raske.

www.healthandscience.eu,

Se mere på download din bog og se de andre nyheder på sundhedsfronten.

helse / februar 2017

37


helse: træning

Sund & fit

Marianne Nørup Fysioterapeut og redaktør for magasinet Krop+fysik marianne@mediegruppen.net

helse

FÅ BUGT MED TENNISALBUEN Når det gør ondt i albuen, skyldes det ofte overbelastning af senerne fra håndleddet. Men det behøver ikke have spor med tennis at gøre Foto: Per Øllgaard

H

ar du smerter udvendigt på overarmsknoglen, lige over albueleddet, er der muligvis tale om en såkaldt tennisalbue. Her hæfter de muskler, der bøjer håndleddet bagover, og som strækker sig fra hånden over håndleddet til albuen. Musklerne er aktive, når håndleddet bøjes bagover, eller underarmen drejes udad.

Ikke kun tennis Tennisalbue kan opstå i forbindelse med tennis eller andre ketcher-sportsgrene, men i virkeligheden ses tennisalbuer oftere i andre sammenhænge, f.eks. ved uvante belastninger som at skovle sne, træne med håndvægte, bruge hækkesaks, male eller lign., eller ved for mange gentagelser af ensidige bevægelser, f.eks. brug af skruetrækker, sakse eller computerarbejde. En tennisalbue kan også opstå efter et slag mod knoglen ved albuen.

Symptomer Smerterne føles oftest lidt bræn-

38

helse / februar 2017

dende. Der er smerter på den udvendige side af albuen, som stråler ned på øverste del af underarmen, og evt. op på ydersiden af overarmen. Hånden føles svag, når man skal gribe om noget, og selv løft af en kande vand og et almindeligt håndtryk kan være forbundet med smerter. En vis morgenstivhed er almindeligt, og der kan være hævelse over musklerne på den øverste del af underarmen. Som regel svinder symptomerne i løbet af tre til tolv måneder.

Hvad kan du gøre? Træning, bandagering og korrekt brug af arbejds- eller sportsredskaber er blandt de mest effektive midler til at bekæmpe en tennisalbue. Du kan få tips og mere viden om tennisalbue i fysioterapeuternes magasin Krop+fysik og på www.krop-fysik.dk.

Vanddunks-øvelse til tennisalbue Forskning har vist, at en helt enkel øvelse kan være effektiv til at mindske smerter i forbindelse med kronisk tennisalbue. Du skal bruge en 5-liters vanddunk og en stol med armlæn. Træn hver dag - gerne på samme tidspunkt hver dag - i tre måneder. • Fyld vand i dunken: 1 liter for kvinder og 2 liter for mænd. • Vægten øges en gang om ugen ved at hælde 1 dl vand mere i dunken, så der til sidst er 2,2 liter hos kvinderne og 3,2 liter hos mændene.

1 2

Udgangsstilling: Håndleddet er bøjet bagover så meget som muligt. Sænk nu dunken langsomt (5 sekunder). Løft dunken hurtigt (ca. 1 sekund) til udgangsstilling.

Gentag 15 gange, efterfulgt af en pause på 30-60 sekunder. Gentag proceduren to gange (i alt 45 repetitioner af øvelsen). Kilder: Krop-fysik.dk, Fysio.dk (her kan du finde en video af øvelsen) m.fl.


helse: nyt

Lys forude

Jette Warrer Knudsen Redaktør Jette@mediegruppen.net

Måske hører du til de heldige, der her i februar skal på vinterferie. Eller måske er det først til sommer, du kan holde ferie og derfor må nøjes med at lægge mærke til, at dagene faktisk er blevet længere og lysere. Under alle omstændigheder håber vi, at du kan bruge nogle af de håndplukkede produkter, som Helse-redaktionen har udvalgt for at gøre din dagligdag lettere - også når du er på ferie.

Helse

a

«

«

+

efaler ««

sundhed

nb

krop &

««

Hjælp mod gener i underlivet Få et hurtigt og præcist svar, når du føler ubehag i underlivet. Du kan nu nemt teste dig selv for hhv. blærebetændelse, skedesvamp eller vaginal infektion med en 'i say-hjemmetest', der ved brug af en lille smule urin giver dig svar på få minutter. Du kan efterfølgende behandle dig selv med seriens andre produkter. Mere info: www.pharmaforce.dk eller tlf.: 70272747. Kan købes på apoteket.

Husk apoteket inden rejsen

Styr på prostata? Mænds prostatakirtel har til formål at guide sædceller den rette vej. Med alderen oplever en del mænd dog, at kirtlen kan vokse lidt, hvilket kan give problemer med hyppig tissetrang og for enkelte også med den seksuelle formåen. Du skal altid få lægen til at udelukke anden sygdom, hvis du oplever disse problemer, men hvis forstørrelsen af prostata er godartet, kan savpalmefrugten hjælpe. Prostasan er et naturligt middel lavet på savpalmefrugt, som kan modvirke forstørrelsen af prostata. Find det i Matas og helsekostforretninger til vejl. pris kr. 179,95 for 30 kapsler. Fås også med 90 kapsler. Forhandlerinformation på tlf.: 87 70 87 70

Uanset om der står skiferie eller badeferie på programmet i februar, er det en god idé at starte på apoteket, hvor du kan finde musthaves til rejsetasken, som kan redde kostbare feriedage. F.eks. Apotekets Desinfektionsspray, trykudlignende ørepropper til flyveturen og Apotekets lille solstift SPF 30 til at have med i tasken. Mere info på: www.apotekernes.dk eller tlf.: 70272747 Apotekets Desinfektionsspray, 50 ml., vejl. pris kr.: 29,95 Apotekets Ørepropper til rejsebrug vejl. pris kr.: 74,95 Apotekets Sol Stift SPF 30 vejl. pris kr.: 44,95

RÅD TIL KVINDER I OVERGANG En ny bog om kvinder i overgangsalderen giver dig et indblik i den alternative måde at behandle gener på. Bogen beskriver også traditionel kinesisk medicins syn på overgangsalderen. Kvinder i overgang er skrevet af Susanne Løfgren, der siden 1990 har undervist i alternativ behandling. Bogen kan købes i boghandlen eller på www.casu.dk

helse / februar 2017

39


helse: værd at vide

Den livsnødvendige rejse Forfatteren til den mest omtalte bog i 2016, Bo Østlund, fortæller om tilblivelsen af den anmelderroste bestseller ‘Modne Mænd’.

N

Af: Bo Østlund / Foto: Privat

ogle bøger fødes af en trang, af en drift, af et flammende begær. De ankommer til denne verden af ren og skær nødvendighed. Sådan var det med min 20. bog, ‘Modne Mænd’. Et værk, drevet og skrevet med hjerteblod, smerte og en søgen efter svar. Og et værk, hvor jeg ikke blot var forfatter, men også forlægger, videomand, redaktør, layouter, marketingschef, presseansvarlig. For jeg havde ingen andre valg. Var jeg ikke taget på rejsen ud i det ukendte for at tale med 24 kendte danske mænd over 60, var jeg nemlig ikke kommet videre med mit eget liv. Så enkelt er det.

En sjæl på 23 år Beslutningen blev taget en morgen i begyndelsen af marts, mens jeg lå i min seng. Der var stadig fem måneder, til jeg

fyldte 60, men allerede nu var tankerne om at ramme de tre snese begyndt at husere i mit sind. For hvordan kommer man overhovedet ind i i tresserne, når man har en krop, som opfører sig som en 40-årig og en sjæl, som stadig tror, den er 23 – og næsten aldrig kysset? Jeg anede det ikke. Jeg vidste bare, at jeg havde en masse spørgsmål, som jeg måtte have hjælp til at få svar på – og hurtigt gik det op for mig, at min uvished og usikkerhed skyldtes, at jeg aldrig har kendt mænd i mit eget liv, som er blevet meget mere end 60 år gamle. Jeg husker ikke mine bedsteforældre, for mine forældre var gamle, da de fik mig. Og min egen far valgte i disse dage for 37 år siden på ét forbandet sekund at ændre min tilværelse og hele mit liv på godt og ondt, da den frie købmand med to spritpenne og en 3-i-ener i lommen lagde sine briller på gulvet, inden han ved hjælp af en ledning mellem klokken 22 og 23.30 i det kolde skær fra et neonrør gjorde en ende på det hele i en affaldskælder i Kokkedal, mens P1 sluttede dagen med at sende en optagelse med radiokoret, som sang Johann Sebastian Bachs ”Unser Leben ist ein Schatten”.

For hvordan kommer man overhovedet ind i i tresserne, når man har en krop, som opfører sig som en 40-årig og en sjæl, som stadig tror, den er 23 – og næsten aldrig kysset? Jeg anede det ikke. 40

helse / februar 2017


helse: værd at vide Søndag den 10. februar 1980. Jeg skal altid lige over datoen, før det nye år for alvor kan starte. Før jeg kan byde lyset og foråret velkommen. Sådan har det nu været i tre dusin år – og sådan vil det nok være, til jeg selv skal herfra, og videre til næste kapitel i kapitlernes store bog.

Tilgivet Jeg har råbt og skreget og grædt og tigget, bedt, bandet og forbandet, lagt arme med dæmoner og ligget i ske med spøgelser – og i dag har selvmorderens søn for længst tilgivet sin far. I dag er du tættere på mig end de 22 år, vi nåede at have sammen, mens du var i din krop, inden du den aften tog dit livs største og sværeste valg, og forlod din familie og din tilværelse. Jeg er blevet sat fri, som du satte dig selv fri, far, og jeg har fundet mine egne veje til at søge og finde nye svar. Som jeg måtte finde dem i løbet af 2016 – mange, mange år efter, at du valgte kun at komme et par vintre ind i dine egne tressere. Bøger skabes af trang og nødvendighed – og min fars død sendte mig ud på rejsen til 24 fantastiske danske mænd. Fra Allan Olsen, Viggo Sommer, Lars Lilholt og Asger Reher over Hans Engell, Ib Michael, Troels Kløvedal og Tor Nørretranders til Søren Østergaard, Flemming Jensen, Lars Muhl og Flemming Pless. Vi snakkede om angsten for hjernens og kroppens forfald, om døden, om meningen med livet, om kvinder, om elskov, om svigt og savn og smerte – og om livets smukkeste stunder. Vi grinte og græd – og vi var pludselig helt tavse på de 24 herreværelser. To modne mænd. 25 modne mænd. Med alt for få år tilbage. Men på de 24 møder lærte vi måske mere, end vi nogen sinde tidligere havde lært. Måske var disse intense og varme møder 37 år senere dén gave, som far efterlod mig dén iskolde februaraften i 1980.

Sveder du? Svedklinikken ,Hidros Denmark, tilbyder hjælp til patienter, der sveder ekstremt meget – kaldet Hyperhidrose. Vi udreder og behandler patienter alle steder på kroppen f.eks. hoved/ansigt, armhuler, hænder og fødder. Kontakt Svedklinikken for yderligere information på tlf.: 70 14 54 11. Mandag- torsdag imellem kl. 8-16. Der er lukket alle fredage og weekender. For yderligere information se venligst vores hjemmeside: www.svedklinikken.dk

Hidros Denmark ApS Hedegårdsvej 88, 1. sal – DK-2300 København S

STOP SNORKEN Garanteret effekt eller pengene tilbage! - Snorker du? - Er du træt og uoplagt? - Snorker din partner?

+ Modne mænd Læs om bogen på http://www.modnemænd.dk Læs om Bo Østlund på www.booestlund.dk

SnorBan - en effektiv løsning på din snorken - klinisk testet. Køb den i dag på www.snorban.dk Løs dine snorkeproblemer med en SnorBan anti-snorkeskinne. Få en god nattesøvn og vågn udhvilet! Stop din partners snorken!

Garanteret effekt eller pengene retur!

Godkendt af e-handelsfonden SnorBan.dk Dalgas Avenue 40, 8000 Aarhus C Tlf. 50 56 42 12

helse / februar 2017

41


helse: fokus

PATIENTERS EGET BLOD KAN KURERE KRONISKE SÅR

Fokus på

sårheling

Ideen er smart og enkel. Den går simpelthen ud på, at kroppens egne vækstfremmere i koncentreret form kan sætte skub i sårhelingen. Af: Helse-redaktionen / Foto: Colourbox

V

idencenter for Sårheling på Bispebjerg Hospital er i fuld gang med at afprøve “levende plaster” til problematiske diabetessår. Og de foreløbige resultater tyder på, at et plaster fremstillet af vækstfremmere fra patienternes eget blod kan fremskynde helingen af sår. På sigt kan det betyde, at færre diabetespatienter skal have amputeret ben eller fødder, og at de får en bedre livskvalitet. LeucoPatch hedder det levende plaster, som er opfundet af biotekvirksomheden Reapplix – og som Videncenter for Sårheling har været med til at udvikle. Centret har i knap ti år arbejdet sammen med opfinderen, Niels Erik Holm, der står bag ideen. Plastret er en videreudvikling og forenkling af en teknik, der har været kendt i en årrække.

– Man kan sige, at det er en slags levende plaster, der indeholder en god koncentration af hvide blodlegemer og vækstfremmere. De får i fællesskab såret til at hele, mens de hvide blodlegemer bekæmper infektioner, så de er netop, hvad de problematiske sår har behov for. I to mindre undersøgelser, som Videncenter for Sårheling har gennem-

Centrifugeret blod

ført med henholdsvis 15 og 39 patienter, har det organiske plaster da også vist sig at sætte skub i helingen af kroniske sår, som patienten har døjet med i mange år. – Undersøgelsen viste, at det levende plaster er enkelt og sikkert at anvende. Desuden var helings-tiden for sårene markant kortere, end man kan forvente for kroniske sår. Alle sår i undersøgelsen

Leder af videncentret, Bo Jørgensen, fortæller, at det levende plaster bliver fremstillet ved at centrifugere en lille portion blod fra patienten, så blodets forskellige bestanddele bliver skilt ad. I den proces samler blodplader og hvide blodlegemer sig til en lille, fast plade, der kan benyttes som et plaster og lægges på det problematiske sår.

42

helse / februar 2017

Fugtig sårbehandling nedsætter helingstiden med op til 50 pct.

+ Hvad er sårheling? Det er en proces, der sker i alt væv, som kommer ud for en type af ødelæggelse. Sårheling er organismens reaktion på, at vævet bliver ødelagt. Organismen vil så prøve at gendanne det ødelagte hud og genoprette funktionen af det ødelagte væv. Kilde: netdoktor.dk

Bo Jørgensen, leder af videncentret

af de 39 patienter helede inden for 20 uger, fortæller Bo Jørgensen.

Diabetespatienter særligt udsatte I første omgang bliver plastret afprøvet på patienter med diabetes. De er nemlig særligt udsatte for at få kroniske sår på fødder og ben. Overlæge Bo Jørgensen fortæller, at fire ud af fem patienter med sukkersyge har nedsat følsomhed i ben og fødder – de er mere følsomme over for infekti-


helse: fokus LIDER DU AF HOVEDPINE/MIGRÆNE? Vi afholder følgende arrangementer:

Man kan sige, at det er en slags levende plaster, der indeholder en god koncentration af hvide blodlegemer og vækstfremmere. Bo Jørgensen, leder af videncentret

Onsdag den 22. februar kl. 17.15- ca.18.15 i Huset NO 7, Nørregade 7, 7400 Herning Gå-Hjem-Møde med Dorte Berg Mortensen, der arbejder og har god erfaring med hovedpine. Tirsdag den 14. marts fra kl. 18.30-20.30 i Seniorhuset lokale 1, St. Toldbodgade 5-7, 5000 Odense Foredrag med neurolog Sandra Dalboni Hansen, Sandra vil fortælle om de forskellige former for hovedpiner og hvordan de behandles. Hovedpineskolen kommer til Kastrup: Lørdag den 1. april kl. 9.30-16.30 på Ocean Hotel & Konference, Amager Strandvej 384, 2770 Kastrup

Find os på facebook: facebook.com/hovedpineforeningen

oner end andre, og mange har også forkalkning af årerne i ben og fødder. – Den diabetiske fod er derfor særligt udsat for kroniske sår, altså sår, der ikke vil hele. Nogle patienter døjer med sår i årevis, og hos nogle bliver det nødvendigt at amputere tæer eller fødder, fordi der udvikler sig en voldsom infektion eller koldbrand, fortæller Bo Jørgensen. Næste skridt i udviklingen af levende plastre er en større afprøvning blandt i alt 250 patienter i et randomiseret, kontrolleret studie, hvor Videncenter for Sårheling indgår sammen med seks andre hospitaler i Sverige, England og Danmark. – I første omgang koncentrerer vi os om sår hos diabetikere, men på længere sigt kan man sagtens forestille sig, at metoden også kan bruges til andre typer af kroniske sår, oplyser Bo Jørgensen. Sår er ikke bare sår. Nogle sår heler hurtigere end andre, nogle efterlader grimme ar, nogle sår vil slet ikke hele, og nogle sår kan ende med blodforgiftning og amputation. Langt de fleste sår er dog banale, og man kan selv behandle dem. Anderledes stiller det sig med tre

alvorlige sårtyper – det venøse sår, diabetessår og tryksår. Her er det en specialistopgave, hvis såret skal hele. Glem alt om de gammeldags tætte plastre. De gør ikke noget godt for et sår. Et sår skal holdes fugtigt under helingen, og der findes i dag et væld af moderne plastre og bandager, der sikrer det. Sørger du samtidig for at fjerne den hævelse, der ofte opstår omkring et sår – for eksempel ved at bruge et elastikbind – nedsætter du sårhelingstiden væsentligt, fortæller Bo Jørgensen. – Fugtig sårbehandling nedsætter helingstiden med op til 50 pct. Og hvis man samtidig sørger for at fjerne den hævelse, der næsten altid hober sig op i forbindelse med, at man får et sår, hjælper det rigtig meget også, siger han. Det handler altså om at lægge en af de moderne bandager på, som sørger for, at såret holdes fugtigt, og så supplere med kompression, som i de mere banale tilfælde bare kan være et elastikbind. Ved at holde såret fugtigt forhindrer man, at der dannes en sårskorpe, og det giver en

SE WWW.HOVEDPINEFORENINGEN.DK FOR TILMELDING OG MERE INFO!

betydeligt hurtigere heling, og kompressionen skal fjerne den hævelse, der ofte opstår omkring såret. Hævet væv forsinker nemlig sårhelingen. I princippet er behandlingen af alle de mere banale sår som hudafskrabninger, den klemte finger eller et andet sår, den samme. Såret skal renses, på med en forbinding, der holder såret fugtigt, kompression – og så skal man lade det være nogenlunde i fred. Forbindingen skal ikke skiftes mere end måske et par gange om ugen. Følger man de retningslinjer, vil de fleste sår være helet fint i løbet af 14 dage. Mere info: https://www.bispebjerghospital.dk/ videnplus-saar Kilder: Videncenter for Sårheling, Netdoktor.dk

helse / februar 2017

43


helse: fokus

Fokus på

sårheling

Diabetiske fodsår heler langsomt Har du diabetes og får et fodsår, bør du prompte søge læge eller fodterapeut, da det ikke heler af sig selv. Allerbedst er det dog at forebygge fodsår.

F

Af: Tina Rønhøj/kommunikationsmedarbejder i Danske Fodterapeuter / Foto: Scanpix/Iris

odsår bør være lige så alarmerende for diabetikere, som røg er det for en brandmand. Du er nødt til at handle næsten lige så hurtigt og effektivt. For diabetiske fodsår er ikke så uskyldige, som de sår, vi lærer at kende fra barnsben. De heler som regel af sig selv. Det gør diabetiske fodsår ikke, blandt andet fordi sukkeret i dit blod forhindrer det. Diabetiske fodsår er derfor i en kategori for sig selv og kan i værste fald ende med en amputation. Får du et sår, skal du starte med at opsøge en fodterapeut eller en læge. Tager det længere tid end fire uger for såret at hele, bør du bede om at blive henvist til behandling i et sårcenter. Her vil dit sår blive aflastet med f.eks. indlæg, terapisko eller en diabetesstøvle, der mindsker eller fjerner belastningen på såret, så det heler hurtigere.

3000 nye sår om året Diabetiske fodsår er ikke så ualmindelige, som du måske tror. Faktisk opstår der 3.000 nye diabetiske fodsår hvert år, og Sundhedsstyrelsen estimerer, at cirka 22.000 danskere har et diabetisk fodsår. Når du først har fået et diabetisk fodsår, stiger din

44

helse / februar 2017

risiko med op til 70 pct. for at få et nyt, så det gælder om at undgå det første sår. Du kan selv forebygge fodsår ved f.eks. at holde øje med dine fødder hver dag. Se efter, om du har trådt noget op i foden. Om foden er hævet, rød, varm eller forandret. Det er vigtigt, at du ikke udelukkende stoler på din følesans eller evne til at mærke kulde og varme, da sanserne kan være svækkede på grund af din diabetes. Er det sket, kan du ikke længere mærke, om der er noget galt med dine fødder, eller om underlaget er for varmt eller koldt. Og det kan give dig fodsår, forbrændinger og forfrysninger.

Tjek hvert år Derfor er en fodstatus hos en fodterapeut mindst en gang om året en nødvendig del af forebyggelsen af diabetiske fodsår. Her vil du blandt andet få testet dine sanser og dit blodomløb, og du vil få at vide, om dine fødder er i større eller mindre risiko for at få fodsår. Hvis din risiko er forøget, bør du regelmæssigt få behandlet dine fødder, fordi det kan nedsætte risikoen for diabetiske fodsår med 50 pct. Hvis du tager dine forholdsregler og slår ned på alt, hvad der ulmer i dine fødder, kan du sagtens hoppe og løbe lige så ubekymret som et barn.

+ Gode råd til at forebygge fodsår • Se dine fødder efter hver dag – kig efter forandringer såsom sår, røde mærker, rifter. • Smør dine fødder med fodcreme hver dag. • Gå aldrig barfodet eller på strømpesokker. • Få en årlig fodstatus. • Vælg sko, der passer til din fod og beskytter den optimalt – det er bedst at købe sko om eftermiddagen, hvor fødderne er størst. • Gå regelmæssigt til fodterapeut.


helse: xxxxxx

stada nordic

helse / februar 2017

45


helse: værd at vide

DET RETTE UNDERLAG SIKRER EN GOD SØVN Vi bruger i gennemsnit en tredjedel af livet i sengen, og den er derfor afgørende for et godt helbred. En dårlig søvn kan nemlig føre til sygdomme som alzheimer, depression og overvægt. Af: Kristine Buske Nielsen / Illustration: Forlaget Mediegruppen

I

løbet af dagen får hjernen aldrig ro, og alle lagre af molekyler bliver opbrugt. Om natten genopbygges alle kroppens celler, så de er friske til en ny dag. Derfor er søvnen afgørende for vores helbred. Det fortæller Bobby Zachariae, ekspert i sundhedspsykologi og professor ved Aarhus Universitet. – En af søvnens funktioner er at rense ud i de affaldsstoffer, der hober sig op i hjernen i løbet af dagen. For meget søvn, for lidt søvn og forstyrret søvn kan på langt sigt forstyrre hjernens funktion, siger Bobby Zachariae.

+ Sådan får du en god søvn • Undgå TV, tablet eller andre skærme inden sengetid. Det blå lys snyder kroppen til at tro, at det er dag. • Undgå koffeinholdige drikke to timer inden sengetid. • Sørg for et mørkt, køligt og støjfrit soveværelse. • Gå efter en madras, der sikrer, at din krop kan slappe af og restituere bedst muligt.

46

helse / februar 2017

+ Danske vandsenge startede på kollegieværelse Den eneste producent af vandsenge i Danmark er Akva Waterbeds. Direktør Lars Brunsø startede med at sælge amerikanske vandsenge fra sit kontor på kollegieværelset i 1981. Fem år senere anlagde han en fabrik i Ry og har siden udviklet vandsengen, så den er mere stabil og ikke skvulper rundt, som den gjorde i 1980’erne. De danske vandsenge er desuden uden ftalater og produceres med hensyn til miljøet.

Faste søvnrutiner og et mørkt og støjfrit soveværelse er gode forholdsregler, hvis du vil have en god søvn. Men også dit underlag i løbet af natten er vigtigt.

God blodcirkulation Vandsengen er en af de senge, der giver særligt gode betingelser for kroppen, når den er i drømmeland. Den sørger for en optimal blodcirkulation, hvilket er afgørende for en god søvn. Det fortæller Manuela Sonntag, der er fysioterapeut og ejer den tyske terapi­ klinik WaveBalance. – Normale senge udsætter kroppen for tryk, der stopper blodomløbet i det påvirkede område. Det betyder, at man skal vende og dreje sig, hver gang det bliver lidt ubehageligt. En vandseng giver kroppen mulighed for at optimere blodcirkulationen, og det reducerer antallet af ufrivillige opvågninger i løbet af natten, siger Manuela Sonntag. Det betyder samtidig, at du sover dybere, og kroppen har nemmere ved at restituere, hvilket har en helende og forebyggende effekt på både krop og sind. Derudover retter vandsengen sig efter din krop og sikrer en lige rygrad.

Tag dine søvn alvorligt Det er vigtigt at tage søvnproblemer alvorligt, da det kan have langsigtede konsekvenser. Når kroppen ikke får nok søvn, opstår der en ubalance, der kan føre til sygdomme som stress, depression, alzheimer eller overvægt. – Der er forskning, der peger på, at personer med søvnforstyrrelser ændrer deres spisevaner og har øget risiko for at blive overvægtige, ligesom overvægt kan påvirke søvnkvaliteten. Det er stressende at have søvnproblemer, og bekymringer over søvnen er med til at vedligeholde søvnproblemet, forklarer Bobby Zachariae. Så hvis du vender og drejer dig i løbet af natten, bør du måske overveje, om din seng er god for dig.


helse: nyt

Effektive men blide

Jette Warrer Knudsen Redaktør

I en travl vinterhverdag kan lette og effektive løsninger på generende problemer være ekstra velkommen. Her får du igen nogle bud fra Helse-redaktionen

Blid og effektiv hudpleje

Jette@mediegruppen.net

Helse

a

«

«

+

Bekæmp uren hud med mælkesyrebakterier Det er en udbredt misforståelse, at uren hud og bumser skal udtørres for at komme hudproblemerne til livs. Hud har, uanset diverse udfordringer, altid brug for pleje, og urenhederne skal i stedet bekæmpes målrettet. Lactoclear Probiotic Skincare System er en helt ny og unik hudplejeserie med skånsomme produkter, der bekæmper urenheder og bumser effektivt. Urenheder bliver bekæmpet med den aktive naturlige ingrediens Lactopad, som stammer fra mælkesyrebakterier. Hudplejeserien, der er udviklet af Cell Biotech International, som er specialister i mælkesyrebakterier, udmærker sig ved at opnå den ønskede effekt helt uden bivirkninger – og uden salicylsyre, parfume og parabener. Serien består af tre steps/produkter. Produkterne sælges separat eller som samlet prøvesæt med alle tre produkter i miniformat til 99 kr.

efaler ««

sundhed

nb

krop &

««

Australian Bodycare lancerer nu sin kropsplejeserie i et nyt design, som giver produkterne et visuelt løft, der passer til indholdets høje kvalitet. Kerneingrediensen i produkterne er den naturlige tea tree olie fra Australien, som modvirker bakterier og svampe, og som både forebygger og løser de mest almindelige hudproblemer og samtidig er skånsomme mod huden. Føres på udvalgte apoteker, webapoteket, helsekostbutikker. Mere info: australian-bodycare.com

Ration - Danmarks nye madbar Stabil energi fra havrekerner og et helt æble i hver madbar. Sådan er den nye madbar Ration lavet af rene råvarer med naturligt sukker og baseret på de officielle nordiske kostråd. Hver bar indeholder 200 kalorier og er fri for kunstige tilsætningsstoffer. Ration fås i flere varianter. Forhandles af 7/Eleven, fitnesscentre, tankstationer, klinikker m.fl. Yderligere info: rationworld.com

Forhandles på Lactoclear.dk samt hos n’age klinikkerne i København og Aarhus. For mere info skriv til: info@lactoclear.dk

helse / februar 2017

47


helse: opskrifter

Mæt på budget Hører du til dem, som mener, at det er svært at spise lækkert, varieret og mættende, samtidig med at det skal være billigt? Hvis ja, så er den nye kogebog ”Mæt på budget” den helt rigtige for dig. Bogen med 72 opskrifter hjælper dig med at udnytte råvarer og rester fuldt ud, så du både kan leve billigt, lave velsmagende mad og begrænse madspild i hverdagen. Forfatteren er kok Sebastian Randrup, der også står bag kogebøgerne, Mad uden mor og Flyttehjemmefrakogebogen. Af: Sebastian Randru / Fotos : Forlaget Aronsen

Om bogen: Mæt på budget af Sebastian Randrup Sidetal: 180 Forlag. Aronsen Pris: 169,95 kr.

48

helse / februar 2017


helse: opskrifter

Blomkålssuppe med persilleolie og ristede mandler 1 person Det skal du bruge: Blomkål (ca. 200 g) 1 hønsebouillonterning 1 håndfuld persille 1 dl rapsolie 30 g mandler 1 dl fløde Saft og revet skal af en usprøjtet citron Salt og friskkværnet peber Du skal også bruge en blender Sådan gør du: 1. Skær blomkålen i mindre stykker, og kom dem i en gryde. Hæld vand på, så blomkålen er dækket, og kom også hønsebouillonterningen i. 2. Kog blomkålen mør i ca. 15 minutter. 3. Skyl persillen grundigt, og ryst den godt af for vand. 4. Blend persillen med olien i 6-8 minutters tid. Si derefter blandingen, og stil persilleolien til side. 5. Rist mandlerne på en tør pande ved middel varme i 5-6 minutter, indtil de er gyldne. 6. Blend den møre blomkål med 2 dl af kogevandet, fløde og citronsaft og -skal. Kør i 3-4 minutter. 7. Smag suppen til med salt og peber og eventuelt lidt mere citronsaft, hvis du synes. 8. Hak mandlerne groft, og servér suppen med 2 spsk. persilleolie og de hakkede mandler. En rest mandler kan bruges som lækkert drys på en salat. Gem en rest af olien på køl til dressinger og marinader.

Krydret ka�ygryde med kikærter og blomkål 2 personer Det skal du bruge: 4 spsk. smagsneutral olie 2 løg 2 fed hvidløg 3 gulerødder 1 blomkål 1 spsk. paprika 1 spsk. karry 1 spsk. tomatpuré 1 hønsebouillonterning 1 dåse kogte kikærter, afdryppede 2 dl basmatiris 1 rødløg 1 håndfuld frisk koriander salt og friskkværnet peber

Sådan gør du: 1. Sæt en gryde på blusset, og varm olien op ved middel varme. 2. Pil løg og hvidløg, og snit begge dele fint. 3. Steg løg og hvidløg i olien i 4-5 minutter, til det er gyldent. 4. Skræl gulerødderne, og skær dem i grove stykker. 5. Skær også blomkålen i grove stykker. 6. Når løgene er blevet gyldne, tilsættes paprika, karry og tomatpuré, og det hele steges sammen i 2 minutter. 7. Kom gulerødder og blomkål i gryden og rør godt rundt i et par minutter. 8. Hæld vand på, så det hele er dækket, og kom hønsebouillonterningen og kikærterne i gryden. 9. Kog gryderetten i 12-14 minutter, indtil grøntsagerne er møre, men stadig har lidt bid. Smag til med salt og peber. 10. Kom imens risene i en gryde med 4 dl vand og 1 spsk. salt. Kog risene i 12 minutter, tag dem af varmen, og lad dem trække med låg på i 10 minutter. 11. Pil rødløget, og skær det i tynde skiver, og skyl korianderen. 12. Servér gryderetten sammen med risene, pyntet med rødløg og koriander. Brug en rest ris til f.eks. Stegte ris med spidskål, æg og chili. Opskriften finder du også i bogen.

helse / februar 2017

49


helse: opskrifter

Rødbedesuppe med gedeostecreme 2 personer Det skal du bruge: 250 g rødbeder 1 hønsebouillonterning 4 dl vand 2 spsk. yoghurt 60 g blød gedeost saft og revet skal af 1 usprøjtet citron evt. 1 kvist frisk timian salt og friskkværnet peber Du skal også bruge en blender

Rødbederisotto med gedeost og timian 1 person Det skal du bruge: 1 lille rødbede ca. 8 dl hønsebouillon et løg 1 fed hvidløg 1 spsk. smør 120 g risottoris (arborio eller canolli) revet skal og saft af 1 usprøjtet citron 50 g blød gedeost 1 kvist timian salt og friskkværnet peber

50

helse / februar 2017

Sådan gør du: 1. Start med at skrælle rødbeden, og skær den i mindre stykker. 2. Kog den helt mør i hønsebouillon i ca. 15-20 minutter, alt efter størrelsen på rødbedestykkerne. 3. Blend den møre rødbede til en creme med 1 dl af bouillonen, og sæt den til side. 4. Lad bouillonen koge videre i gryden. 5. Pil løg og hvidløg, og hak begge dele fint. 6. Smelt smørret på en pande med høj kant ved middel varme, og steg løg og hvidløg i 3-4 minutter. 7. Hæld risene på panden, og steg dem med i ca. 4 minutter (det får risene til at åbne sig, så de kan opsuge bouillonen). 8. Hæld den varme bouillon i risene lidt ad gangen, og lad den koge næsten væk hver gang, inden du tilsætter mere. 9. Rør mere eller mindre konstant i gryden under hele processen. Efter ca. 20 minutter bør risene være møre, og risottoen let flydende. Smag på et af riskornene – de må gerne stadig have lidt bid. 10. Tilsæt rødbedecremen, 5 minutter inden risottoen er færdig. 11. Smag risottoen til med salt, peber, citronskal og -saft, når den har den konsistens, du gerne vil have. 12. Servér risottoen med smuldret gedeost og frisk timian.

Sådan gør du: 1. Skræl rødbederne, og skær dem i mindre stykker. 2. Kom dem i en gryde sammen med hønsebouillonterning og vand, og kog dem i ca. 30 minutter, til de er møre. 3. Lav imens gedeostecremen: Bland yoghurt, gedeost, saften af en halv citron og revet citronskal af en hel, og smag til med salt og peber. 4. Blend de møre rødbeder med kogevandet. 5. Smag suppen til med saften af ½ citron og masser af salt og peber. 6. Servér suppen med gedeostcremen og lidt revet citronskal oven på. Pynt eventuelt med frisk timian. Gem lidt af suppen til Rødbederisotto med gedeost og timian. En rest suppe kan fryses ned – den kan holde sig i fryseren i ca. tre måneder.


Ekstra næring i en nem lille mundfuld

l Smager som koldskå! og cremet yoghurt

Arla Protino® er et friskt mejeriprodukt, der gør det let og lækkert at få ekstra næring i en nem lille mundfuld. Få inspiration til lækre mellemmåltider med Arla Protino® på arla.dk/protino

med in te vallepro

Arla Protino® forhandles i supermarkeder over hele landet

Hjemmeapparat mod smerter og gener Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger – og et apparat, du nemt kan bruge hjemme ved dig selv.

Vil du have bedre livskvalitet og mere velvære? Elmedistrålmetoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbsproblemer. Det fører til forbedret blodcirkulation, hvilket er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner. ”Metoden har en rensende virkning på blodkarrene, som øger blodgennemstrømningen i arme og ben og aflaster hjertet. Det vil sige forhindrer blodpropper”, siger overlæge dr.med. Ernst Chr. Hansen, som selv har afprøvet Elmedistrål-metoden gennem otte år på Københavns Kommunehospital.

Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os. Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.

Elmedistrål-metoden har dokumenteret effekt på følgende lidelser:

• • • • • • • • • • • • • • • •

Prikken i fødder og tæer Smerte og kramper Hævede ben og fødder Muskelspændinger Forhøjet blodtryk Sportsskader Knoglebrud og forstuvninger Uro i benene Tennisarm Hovedpine Hvilesmerter Blodsamlinger Skinnebenssår der ikke vil hele Springfinger Sclerose Knogleskørhed

www.elmedistraal.dk kurtrosengart@hotmail.com Tlf. 28 92 84 04

Risskov Bilferie

70635_EMS_Ann_208x140.indd 1 elde.indd 1

helse / februar

gte gader i den De brostensbela Ringkøbing gamle købsstad men til en byder jer velkom ie i ifer min ig 2017 hyggel51 omgivelser. Ho charmerende er i centrum a Ringkøbing ligg byen på Torvet


Ar

helse: artikelserie

elserie tik

Mænds helbred

DÅRLIGT HELBRED RAMMER ISÆR ENLIGE MÆND



Antallet af enlige ældre mænd stiger kraftigt i disse år. Og dermed er endnu flere mænd i risikozonen for at blive syge, da talrige undersøgelser viser, at netop den gruppe er særligt udsatte for at blive syge. Af: Jette Warrer Knudsen / Foto: Scanpix/Iris

F

ra 1990 til 2016 er antallet af enlige mænd over 65 år steget med 41 pct., mens antallet af alle ældre kun er steget med 34 pct. Det viser en Momentum-analyse. Og det er en stor sundhedsmæssig udfordring, fordi de enlige mænd har dårligere helbred end andre ældre. Når maden skal laves, huset gøres rent og det sociale netværk skal plejes, er der flere og flere ældre mænd, der må klare opgaverne alene. Momentum-analysen viser, at der med stigningen på 41 pct. nu er 140.000 enlige mænd i aldersgruppen over 65 år. Antallet af enlige, ældre kvinder er derimod uændret. Ud over de personlige omkostninger, så kan det presse både kommuner og sundhedsvæsenet, at antallet af enlige, ældre mænd stiger så meget, fordi de som gruppe er mere udsatte end andre enlige - både ældre mænd og kvinder har f.eks. flere besøg hos lægen end deres samboende jævnaldrende, og det samme gør sig gældende for antallet af skadestuebesøg og hospitalsindlæggelser. Selvmordsraten blandt enlige, ældre mænd er også høj, og den eneste aldersgruppe, hvor antallet af selvmord ikke er faldende. Det og andre faktorer er med til at gøre enlige ældre mænd til en mere belastet gruppe end enlige

52

helse / februar 2017

ældre kvinder eller samboende ældre, forklarer Karen Munk, forskningsleder på VIA Aldring og Demens og projektleder på forskningsprojektet, "Enlige, gamle mænd." – Enlige, ældre mænd lever kortere end kvinderne og de gifte, ældre mænd. Det at være samboende betyder, at man ikke er ensomhedstruet, og hvis man føler sig syg, har man én til at hjælpe sig og tage hånd om situationen. Det er nogle ting, som kan lyde små, men som betyder rigtig meget i den ende af livet, siger Karen Munk. Den massive stigning i antallet af enlige, ældre mænd kan primært forklares med, at mænd har øget deres middellevetid mere end kvinder. I 1990 var middellevetiden for mænd 72,2 år, mens den var steget til 78,6 år i 2015. For kvinder steg middellevetiden fra 77,8 til 82,5 år. Forskellen mellem mænd og kvinders middellevetid er altså faldet fra 5,6 til 3,9 år. Ensomhed er også det, man i Ældre Sagen oplever som en af de primære konsekvenser, når mænd mister en ægtefælle i en høj alder. – Hvis de er enkemænd, så har de en stor sorg, og derfor forsøger vi at tiltrække dem, så de kan komme med i nogle fæl-


helse: artikelserie

Enlige, ældre mænd lever kortere end kvinderne og de gi�e, ældre mænd. Karen Munk, forskningsleder, VIA Aldring og Demens/forskningsprojektet “Enlige, gamle mænd.”

lesskaber. De behøver ikke at blive ensomme, fordi de bliver alene, men det er meget ofte det, der sker, fordi de oplever, at der ikke længere er brug for dem på samme måde, siger Karen Skou, der er ensomhedskonsulent hos Ældre Sagen. Flere kommuner, deriblandt Frederikshavn, gør - ofte i samarbejde med Ældre Sagen - meget for at hjælpe enlige ældre. Målet er at øge livskvaliteten i den sidste del af livet, og det handler meget om at hjælpe de enlige ældre ind i fællesskaber, fortæller Annette Weesgaard, aktivitetsleder i Frederikshavn Kommune. – Hvis man sidder for sig selv og ikke kommer ud, så bliver man indesluttet og svær at komme i kontakt med. Ofte får man i den situation heller ikke den fysiske aktivitet, som er god for både krop og psyke. Man sidder og falder hen, og hverdagen bliver grå. Når man skal hen et sted første gang, kan det være rigtig svært, men har man en ledsager med, så er det nemmere, og vi oplever, at livskvaliteten stiger kolossalt, siger Annette Weesgaard. Netop fællesskabet er nøglen til øget livskvalitet, men især for mændene kræver det nogle særlige rammer at få snakken til at gå. Det er oplevelsen i Frederikshavn Kommune, hvor man har stor succes med mandegrupper, hvor mændene mødes om formiddagen til kaffe, lidt mad og en lille skarp, og hvor der er plads til at tale om løst og fast. Nogle gange tages et emne op, og andre gange tager man på virksomhedsbesøg. Mange er interesseret i at besøge steder, hvor de selv har arbejdet, fortæller Anette Weesgaard. Karen Munk siger, at det er fint med de mange aktiviteter for ældre enlige, men peger på, at vi skal passe på med, at vi ikke ser på enlige ældre mænd som en samlet gruppe, der skal hjælpes. Og i den forbindelse henviser hun til, at det især er de kortuddannede enlige mænd, der tynger i statistikken over ulighed i sundhed og kortest levetid. – Jeg er bekymret for tilbøjeligheden til at gøre ældre mennesker sølle, hvis de ellers ikke fejler noget. Vi ældreforskere har i mange år været optaget af at bekæmpe fordomme, hvor man sætter ældre i bås som én sølle gruppe. Det er de ikke, siger Karen Munk. Kilde: www.kl.dk

vitabalans

Kender du

Slut med ømme fødder

? Model Liz

Model N29

Model L18

ARCOPEDICO skoens unikke design bevirker

en tilpasning til foden, så skoen støtter og ikke strammer om foden. at kroppens vægt fordeles ligeligt over hele fodsålen, så ingen områder belastes unødvendigt. en korrekt gangafvikling og kropsholdning, hvorved fødder, ben, lænd og ryg aflastes, så ømhed og træthed minimeres. Nærmeste Arcopedico forhandler anvises på tlf.: 47 98 15 33 e-mail: info@arcopedico.dk se mere på www.arcopedico.dk

helse / februar 2017

53


helse: artikelserie

F

Af: Jette Warrer Knudsen / Foto: Gunnar Hansen

or otte år siden tog tilværelsen en dramatisk drejning for den dengang 62-årige Finn Basel. Og det var ikke den slags dramatik, som den tidligere chefpåklæder på Det Kgl. Teater ellers holder så meget af. For det var en Parkinson-diagnose, som slog ned i Finn Basels sprudlende og kunstneriske hverdag. En hæslig sygdom, siger han. Men alligevel har han formået at holde fast i sig selv og har på ingen måde givet slip på sit eventyrlige liv. Selv om han nu har sagt farvel til jobbet på Det Kgl Teater, så er tilknytningen stadig stærk. Sine tætteste venner finder han nemlig blandt de kgl. skuespillere. Det var da også dem, med skuespilleren Bodil Jørgensen i spidsen, som hjalp Finn Basel, da han kom på ideen med at lave shows til ære for Parkinson-ramte. De kgl. skuespillere optrådte gratis i de shows og forestillinger, som Finn Basel for nogle år siden fik sat op med det formål at skaffe midler til Parkinsonforeningen.. Og han regner med, at flere følger. Han gør det både for at hjælpe folk med Parkinson og for at råbe samfundet op, så vi alle forstår, hvad det vil sige at blive ramt af sygdommen. Et vigtigt budskab er også, at der er et liv efter Parkinson – ovenikøbet et liv, der kan være ganske godt.

Valgte teatret Finn Basel er uddannet sygeplejerske,

54

helse / februar 2017

men valgte i 2006 at skifte den hvide og sterile sygehusverden ud med teatrets flamboyante og farverige verden, da han blev ansat som chefpåklæder på Det Kgl Teater. Hurtigt knyttede han varige venskaber med flere af landets mest kendte skuespillere. Først og fremmest Bodil Jørgensen, som også var blandt de første, der fandt ud af, at noget havde ændret sig i Finn Basels krop. – Jeg var begyndt at føle mig utilpas og kunne mærke, at der var noget i min krop, som ikke fungerede, som det skulle, fortæller Finn Basel, der rank, frisk og slank møder journalisten i Skuespilshuset i København, hvor han adskillige gange lige må hilse på de forbipasserende kgl. skuespillere, der varmt spørger til, hvordan det går. Det er tydeligt, at Finn Basel har styr på sit liv. Men det har været noget af en kamp at komme dertil. Vi går igen otte år tilbage i tid. – Bodil foreslog, at vi sammen tog hen i Forum, hvor der var en sundhedsmesse. Da vi kom derhen, pegede hun på en stand med Parkinsonforeningnens logo og sagde – gå hen og tal med dem. Dér sad så tre gamle mænd omkring et havebord. Jeg kunne ikke se mig selv i det set-up, så vi tog hjem igen, fortæller Finn Basel., som alligevel senere kastede sig over frivilligt arbejde for Parkinsonforenin-

Mænds helbred 

I mange år var teatret hans liv. Og da Finn Basel fik konstateret Parkinson som 62-årig, valgte han at kæmpe for, at andre i samme situation kunne få livsmodet tilbage via show-oplevelser.

tikelser ie

Showtime med Parkinson

Ar

+

Symptomer på Parkinson Parkinsons sygdom forbindes ofte med bevægelses-problemer, kendt som “motoriske symptomer”. Der er også andre symptomer – de non-motoriske, som kan være søvnforstyrrelser, kognitive symptomer, depression og mave- og tarmsymptomer. Kilde: Parkinsonforeningen

gen. Hjemme i lejligheden på Frederiksberg fik ægtefællen Jens overtalt Finn til at konsultere en neurolog. Og så gik det ellers stærkt med at finde ud af, hvad Finn fejlede. – Da jeg kom ind ad døren til konsultationen, sagde neurologen: "Du har Parkinson. Det kunne jeg se allerede, da du kom gående ude på parkeringspladsen". Den besked gjorde mig både vildt chokeret og også noget imponeret, fortæller Finn Basel, der måtte begynde på et helt nyt og ufrivilligt kapitel i sit liv. I dag er han så velmedicineret, at dagligdagen er uden de store gener. Men det kræver, at han hele tiden er opmærksom på sine grænser, og at han hele tiden passer på sig selv og ikke lade sig presse – hverken af sig selv eller andre, som han udtrykker det.

Cykelture er medicin Finn Basel gør rigtig meget ud af motion – især elsker han at cykle og tager ture på sammenlagt 30 kilometer om dagen, fortæller han. – Jeg begyndte med min gamle herrecykel, men har siden købt en moun-


helse: artikelserie

+ Hvad er Parkinson? Parkinsons sygdom er en hjernesygdom og én af de almindeligste neurologiske sygdomme. 7300 mennesker i Danmark har Parkinson, Gennemsnitalderen ved diagnosestillelse er 61 år, men sygdommen optræder dog også hos yngre personer helt ned i slutningen af 20’erne. Mænd angribes lidt oftere end kvinder. Mere info: www.parkinson.dk

Finn Basel sammen med grevinde Alexandra, der er protektor for Parkinsonforeningen.

tainbike – og det er kolossalt, hvad de cykelture gør for mig. Jeg har mine faste ruter, og når jeg kommer hjem, så er rygsækken tømt for bekymringer og negative tanker. Det er simpelthen et krav fra min krop, at jeg skal cykle hver dag, fortæller Finn Basel, der siger, at det værste tidspunkt på dagen, er om morgenen. – Det er som om, at hr. Parkinson med et grin står og banker på soveværelsesdøren og siger: Nu skal du op, siger Finn Basel og tilføjer: – Da skal du ikke ønske at se mig. Jeg kan næsten ikke gå. Kun trippe. Men så går pilleræset igang, og kroppen kommer langsomt op at køre igen, så jeg kan få

min dagligdag fyldt ud med alle de ting, jeg gerne vil. Men når klokken er 22, så er jeg grydeklar til at komme i seng. Finn skal tage et arsenal af piller hver dag. Og det er ægtefællen Jens, der har haft en lederstilling i TopDanmark, der står for at administrere medicinen. – Jens og jeg har været gift i 30 år, og han har støttet mig hele vejen. Ikke mindst, da Parkinson kom ind i vores tilværelse, fortæller Finn, der ofte får besøg af sine skuespillervenner. – Forleden ringede Thure Lindhardt fra Malmø, hvor han er i gang med at indspille nye afsnit af “Broen”. Han spurgte, om jeg var hjemme. Han kom

SylliFlor® er et sprødt fiberdrys af loppefrøskaller, der er nemt at spise på daglig basis for at opnå en regelmæssig fordøjelse.

BESTIL GRATIS VAREPRØVER PÅ: www.biodanepharma.com · Tlf.: 75 555 777

så sent om aftenen, og vi gik sammen ombord i lækker mad og ædel druk, alt imens vi fik talt rigtigt godt sammen, fortæller Finn Basel, der gerne ser, at vennerne hænger alt, hvad der handler om Parkinson ude på knagerækken, inden de går ind i stuen. – Det handler om at adskille tingene Jeg vil ikke lade min diagnose fylde. Når vi taler om den, så er det mig, der bringer sygdommen på banen. Jeg holder diagnosen på afstand – men det betyder ikke, at jeg ikke har accepteret den, for det har jeg, siger Finn Basel, der til enhver tid opfordrer andre i samme situation til at være åbne. – Hvis du får sådan en diagnose, så er mit bedste råd, at du skal være ærlig – både over for dig selv og andre. Det kommer du længst med – også med Parkinson, siger Finn Basel.

! r o l F i l l y S v ø

Pr

Køb på apoteket, i helsekostbutikker og på www.biodanepharma.com

DR ILLE R MAV E N? helse / februar 2017

55


helse: synspunkt

ane, e E. Sw Christin i Ensomme r direktø s Værn Gamle

Holdningerne inden for sundhed er mangfoldige, og alt kan ikke bevises i store undersøgelser. Derfor har Helse inviteret stærke personligheder til at komme med deres syn på sundhedsvæsenet anno 2017. I februar er det Christine E. Swane, direktør i Ensomme Gamles Værn.

Synspunkt

DEMENSVENLIGHED Udviklingen på demensområdet begyndte i Danmark i 1980’erne. Siden er der sket meget. Vi har bevæget os fra en opfattelse af demens som en naturlig del af alderdommen – udtrykt i begreber som senil demens, senilitet, forkalkning, at ’gå i barndom’ – til viden om 200 sygdomme, der kan føre til demens og kognitive forstyrrelser; heraf er Alzheimers sygdom den hyppigste. I dag har vi Nationalt Videnscenter for Demens og Alzheimerforeningen, og Sundhedsstyrelsen har et kontor for ’Ældre og demens’. Her arbejdes for en fortsat forbedring af vilkårene for mennesker, der lever med demens og deres familier. Et nyt ord i udviklingen er ’demensven’. Vi skal blive mere ’demensvenlige’ i Danmark! I en ny national demensplan er der afsat midler til at ”understøtte et demensvenligt samfund”. De kommuner, der endnu ikke er demensvenlige, opfordres til at blive det, så landet kan få 98 demensvenlige kommuner. Jeg forstår, at demensven-metaforen bruges til at gøre opmærksom på demens og skaffe ressourcer til området. Jeg ønsker bestemt også, at der stilles kvalificeret viden til rådighed og fortsat udvikles pro-

Hvem har lyst til konstant at blive mødt som en person, der har en sygdom, og som andre derfor er venlige overfor? Hvor bliver mennesket af? En humanistisk tilgang bygger på, at vi ser hele mennesket først – og dernæst diagnose og sygdom. 56

helse / februar 2017

fessionel og omsorgsfuld rehabilitering og pleje. Men risikerer vi, at ’demensvenlig’ bliver et tomt plusord – når alle 98 kommuner i Danmark kommer med på vognen og erklærer sig for demensvenlige? Hvem vil (eller tør) fremstå som ikke demensvenlig? Jeg bekymrer mig for sprogbrugen, som har så stor betydning. F.eks. er det blevet udbredt at tale om mennesker, der lever med en demenssygdom som ’demente’. Ordet repræsenterer ikke en humanistisk tilgang. Risikerer vi ligeledes med ’demensven’-metaforen at stigmatisere – det vil sige at udstille, stemple, reducere synet på – mennesker, der lever med demens, fordi vi kommer til at fremhæve deres sygdom foran andre væsentlige aspekter af hele deres liv? Hvem har lyst til konstant at blive mødt som en person, der har en sygdom, og som andre derfor er venlige overfor? Hvor bliver mennesket af? En humanistisk tilgang bygger på, at vi ser hele mennesket først – og dernæst diagnose og sygdom. Når jeg måske en dag, som begge mine forældre, får Alzheimers sygdom og vaskulær demens, vil jeg hellere have en ven end en demensven. Jeg vil gerne bo i en kommune, der er indrettet til at tage hånd om alle sine borgere, også de syge. Hvor det er så trygt som muligt at leve med demens – og med andre sygdomme, vi ofte får, når vi bliver gamle.


REJS MED RABAT

REJSEKODE:

Helse har indgået samarbejde med rejsespecialisten Happydays, så du får specialrabat på kør selv-ferier. Oplys rejsekoden HELSE ved bestilling – så får du automatisk rabatprisen.

På vinhus ved Mosel

helse: HExxxxxx LSE Wei nBe rgH otel Nalbach

6 dage på 3-stjernet hotel/vinhus i Reil, Tyskland WeinBergHotel Nalbach HHH Vinbyen Reil har i mere end 1000 år ligget som en lille perle midt på verdens måske mest maleriske flodvej. Her, hvor Mosel virkelig begynder at slynge sig forbi borgruiner, middelalderidyller og stejle vinterrasser, har I rammen om en ferieoplevelse, der inkluderer højdepunkterne på en klassisk moselferie: Bådturen og vinsmagningen. I bor på WeinBergHotel Nalbach, hvor familien Schütz foruden sin egen vingård også driver et hyggeligt hotel, der ligger få hundrede meter fra Mosels bred. Her får I en introduktion til områdets vintraditioner, som Weinhaus Nalbach selv har modtaget hæder for. Og så kan I selvfølgelig også glæde jer til at besøge et lokalt likørbrænderi, hvor man kan se naturens råstoffer blive forvandlet til gyldne dråber.

Pris. pr. person i dobbeltværelse

2.599,-

Pris uden rejsekode 2.899,-

• 5 overnatninger • 5 x morgenbuffet • 5 x 4-retters middag • 1 x vinsmagning • 1 bådtur på Mosel • 1 besøg på likørbrænderi • Chokolade på værelset Ankomst Søndage i perioden 2.4.-22.10 2017.

3 overnatninger 1.549,4 overnatninger 2.049,-

3 overnatninger inkl. 3-retters middage 1.199,-

Feriehittet mellem Tyrols tinder

Kroferie mellem fjord og hav

8 dage på 4-stjernet hotel i Nauders, Østrig

3 dage på kroen i Fjerritslev, Nordjylland

Hotel Margarete Maultasch HHHH Her er et sikkert hit for alle der elsker aktive oplevelser, hyggelige traditioner og naturens smukkeste kulisser. Her får I beværtning i særklasse i den charmerende, gamle fæstningsby Nauders, der ligger omgivet af alpetoppe kun få kilometer fra både den italienske og schweiziske grænse. Tag en dukkert i hotellets swimmingpool og glæd jer til de lækre middage – og så kan I ellers bare fylde dagen med oplevelser.

Fjerritslev Kro Kroen på den gamle hovedgade i Fjerritslev by er et møde med nordjysk lune, lokale specialiteter og nye kroværter, der har sat sig for at føre kroen videre med fokus på de gode traditioner, service og sjæl. Det er en kro med stor lokal forankring i byens historie, og her bor I midt mellem fjord og hav med nogle af Danmarks mest storslåede naturoplevelser i horisonten. Og først og fremmest er der hygge på programmet med god, dansk mad i krostue og cafe – og med en øl fra et af de berømte, lokale bryghuse til at byde jer velkommen på jeres kroferie i Nordjylland.

Ankomst Valgfri i perioden 10.6.-17.9.2017.

Bestil på

Pris. pr. person i dobbeltværelse

3.549,-

Pris uden rejsekode 3.849,-

• 7 overnatninger • 7 x morgenbuffet • 7 x 4-retters middag inkl. salatbuffet • Børnemenu hver aften • 1 oplevelsespas (gratis adgang til friluftsbade, guidede vandreture, lokalbus m.m.) Enkeltværelse 4.499,Kurafgift EUR 2,- pr. person over 14 år pr. døgn.

Pris. pr. person i dobbeltværelse

999,-

Pris uden rejsekode 1.149,-

• 2 overnatninger • 2 x morgenbuffet • 1 x biksemad eller Fjerritslevgryde • 1 x 3-retters menu • 1 x øl/vin/vand inkl. snackkurv Ankomst: Tirsdag til fredag frem til 31.3. og 3.10.-15.12. samt valgfri i perioderne 1.4.-7.7. og 28.8.29.9.2017.

www.happydays.nu 70 20 34 48

REJSEKODE:

Åbent hverdage kl. 8-17.

Teknisk arrangør

eller

HELSE

helse / februar 2017

Afbestilingsforsikring kan tilkøbes. Ekspeditionsgebyr kr. 99,-. Børnerabat ved 2 voksne. Forbehold for tryk- og prisfejl samt udsolgt.

57


helse: konkurrence

VIND

MBT – din genvej til en styrket krop

Værdi op til

Vind et par MBT sko efter eget valg. Med MBT får du verdens mindste fitnesscenter under fødderne. Et sundt og skånsomt fitnesscenter, der automatisk følger dig i hverdagen.

MBT blev lanceret i 1996 som verdens første funktionelle sko. Siden er konceptet blevet videreudviklet, og MBT findes nu i flere trendy designs både til hverdag, arbejde og fest. I praksis er der indbygget et vippebræt under skoen. Et vippebræt, der er stort nok til, at du konstant aktiverer og træner din krop, hvilket giver dig en lang række fordele. Desuden producerer MBT skånsomme løbesko.

2.145,-

Uanset om du går eller står i et par MBT, vil du opnå: • forbedret kropsholdning • træning af muskler • aflastning af led og ryg • forbedret balance • øget kredsløb og forbrænding

Sådan deltager du: Det eneste, du skal gøre for at deltage, er at sende os de rigtige svar senest 16. marts 2017: Klik dig ind på www.helse.dk/konkurrence og udfyld formularen Klip kuponen nedenfor ud, udfyld den og send til os i en lukket kuvert mærket “Konkurrence/HELSE” Skriv svaret på et postkort eller bag på en lukket kuvert og send det til os: HELSE, Horsensvej 72A, 7100 Vejle, mærk kuverten Konkurrence/HELSE.

Spørgsmål: HVORNÅR BLEV MBT INTRODUCERET?

PRODUCERER MBT OGSÅ LØBESKO?

HVAD ER MBT?

1996

Ja

En funktionel sko, der træner muskler og aflaster led

2010

Nej

Et værktøj, der styrker din koncentration

Navn: Adresse: Postnr. og by: Telefon: Evt. e-mail: Skriv svaret og send det på et postkort eller bag på en lukket kuvert – eller deltag i konkurrencen på helse.dk senest den 16. marts 2017.

Helse, Horsensvej 72A, 7100 Vejle Mærk kuverten ”Konkurrence/Helse”

58

helse / februar 2017

Når du deltager i konkurrencen accepterer du samtidig, at vi gerne må kontakte dig med spændende tilbud og nyhedsbreve om magasiner og andre produkter fra Forlaget Mediegruppen via brev, telefon og andre elektroniske medier (f.eks. e-mail og sms). Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andre varer. helse / marts 2016 58


helse: xxxxxx

Nej, det bliver aldrig sexet at være forkølet, men i modsætning til hvad mange tror, kan du faktisk både forebygge og behandle en forkølelse. Echinaforce dråber fra A.Vogel er et naturlægemiddel fremstillet af friske, økologiske echinacea purpurea (på dansk ”rød solhat”) planter, hvis aktive stoffer har en positiv indvirkning på vores immunforsvar.

Echinaforce er solidt dokumenteret, faktisk har utallige internationale studier påvist, at lige præcis Echinaforce indeholder stoffer, der styrker din krops immunforsvar mod mange virustyper. Det er også derfor, at Echinaforce hjælper dig med at bekæmpe forkølelser, så generne formindskes, og sygdomsperioden forkortes. Echinaforce® Orale dråber (udtræk af Purpur solhat), pakningsstørrelser 50 ml/100 ml/200 ml. Læs omhyggeligt indlægssedlen. Indikationer: Naturlægemiddel til lindring af lettere forkølelsessymptomer. Styrker kroppens immunforsvar og øger derved modstandskraften overfor forkølelse. Dosering: Voksne: 30 dråber i et glas vand 3-5 gange dagligt i højst 8 uger. Må kun efter aftale med læge anvendes til gravide, ammende eller børn under 12 år. Særlige advarsler og forsigtighedsregler inden brugen: Bør ikke bruges sammenhængende i mere end 8 uger af gangen. Kontakt læge ved forværring af symptomer eller høj feber. Allergiske patienter skal kontakte lægen inden brug. Præparatet indeholder ethanol (65 % Vol.) og må derfor ikke anvendes hvis du er i behandling med antabus eller Metronidazol (medicin mod svampeinfektion). Kontraindikationer: Overfølsomhed over for planter af kurvblomstfamilien (f.eks. krysantemum eller bynke). Tuberkulose, leukæmi, bindevævssygdomme og andre

Den smukke rød solhat bliver dyrket økologisk lokalt i Schweiz, hvor man forarbejder planterne og deres rødder, straks efter de er høstet. På den måde kan man sikre, at de aktive stoffer i planten bevares bedst muligt i det endelige produkt. Denne produktionsmetode er unik for Echinaforce, da der udelukkende anvendes friske planter.

autoimmune sygdomme. Dissemineret sklerose. HIV-infektion, anden nedsat funktion eller undertrykkelse af knoglemarven. Sygdomme relateret til hvide blodlegemer. Bivirkninger: Ingen almindelige bivirkninger er registreret. Forkortet produktinformation er baseret på produktresumé dateret 8. maj 2013, som kan rekvireres hos Bioforce Danmark AS på tlf. 87708750.

helse / februar 2017

59


helse: nyt

Hverdagshjælp

Jette Warrer Knudsen Redaktør

Det kan være svært at overskue alle de mange tilbud, der er på hylderne i butikkerne, når det handler om dit velbefindende. Her får du igen en lille håndfuld hjælpere, som er målrettet til at løse specifikke problemer.

Jette@mediegruppen.net

Helse

a efaler ««

«

sundhed

nb

krop &

««

REGULERING AF HORMONBALANCEN Meno Joy indeholder ingredienser, der giver ernæringsmæssig støtte i forbindelse med overgangsalderen. Meno Joy er baseret på humle og rødkløver, som hjælper med at håndtere hedeture, svedeture, rastløshed og humørsvingninger. Meno Joy indeholder også bl.a. magnesium og B-vitaminer.

«

Mere info på: www.newnordic.dk

+

Støt psykisk syge med en nål Mikael Franck, tidligere psykiatrisk patient, har fået fremstillet en lille nål, som forestiller et fugleskræmsel. Når man har den på tøjet, skal den signalere solidaritet med de nederste i sygdomshierarkiet: de psykisk syge. Landets psykisk syge skræmmer andre mennesker væk. Det skal nålen, som man kan bære på sit tøj, lave om på. Flere psykiatere og landsforeningen SIND støtter initiativet, som Mikael Franck supplerer med en række arrangementer.

Stærk antioxidant til alle Med den nye apotekerlov er det blevet muligt at sælge nogle varer i f.eks. Matas og helsekostforretninger, som ellers har været forbeholdt apotekerverdenen. Alfa-lipon, som er en stærk antioxidant, er én af disse. Faktisk er Alfa-lipon så stærk, at det er registreret til at kunne afhjælpe neuropati – nervebetændelse – ved diabetes. Mere info: www.natur-drogeriet.dk eller på tlf.: 86923333 60

helse / februar 2017

Læs mere på: www.fugleskraemsel.dk

GODT NYT TIL DIABETES FØDDER Cosborg FodCirkulationsCreme er en ny behandlingsform, som fremmer blodcirkulationen, så der kommer flere næringsstoffer til vævet. Dermed bliver føddernes sundhedstilstand forbedret. Det er indholdet af Ginkgo Biloba-ekstrakt, som fremmer blodcirkulationen og giver øget varme til fødderne. Det forbedrede kredsløb, som cremen medvirker til at skabe, kan bl.a. fremme helingen af fodsår og give bedre følesans. Og det er noget, som især diabetikere kan have glæde af. Forhandles på apoteket og hos Matas. Vejl. udsalgspris kr.: 199,- for 100 ml.


Få bløde og smidige fingre på under 7 dage!

Cosborg BIOHEALTHCARE

Cosborg FingerCare er sikker hudpleje mod tørre, sprukne og ru fingre med dobbelt virkning Alle, der har prøvet at døje med tør, ru og revnet hud på fingrene ved, hvor ubehageligt og til tider, også smertefuldt det kan være. For at afhjælpe problemet er det vigtigt både at fjerne den tørre og fortykket hud, men også tilføre fugtighed og næringsstoffer til huden. Sådan virker Cosborg FingerCare Cosborg FingerCare indeholder urea, allantoin,

Cosborg FingerCare med 2-i-1 effekt

1. Afhjælper hurtigt tørre, sprukne og ru fingre - også fingerrevner

s h e a s m ø r o g k æ m p e na tl y s o lie i e n s æ r lig f o r mulering. Urea nedbryder og opløser fortykket hud. Indholdet af allantoin bevirker, at revnedannelse i huden heles hurtigere. Endelig tilfører de fugtg i ve n d e p l e je s t o ff e r e n n a t u r l i g f u g t i g h e d , s o m trænger dybt ind i den tørre hud og fremmer genopbyggelse og beskyttelse af huden.

Før

Efter

2. Tilfører huden næring og fugtighed, der hurtigt fremmer genopbyggelse af huden

Udviklet og produceret i Danmark Cosborg FingerCare forhandles hos Matas, på apoteket samt i helsekostforretninger.

Se mere på www.cosborg.dk

MED EN TESTAMENTARISK GAVE KAN VI REDDE LIV Læger uden Grænser er altid der, hvor nøden er størst. Midt i katastrofen arbejder vores læger og sygeplejersker i døgndrift for at redde liv. Men vi kan kun hjælpe, hvis vi har penge til medicin og udstyr. Med en testamentarisk gave til Læger uden Grænser er du med til at sikre et håb og en fremtid for nødlidende børn og voksne. Arv udgør en vigtig del af de samlede bidrag til Læger uden Grænser. Når vi modtager en testamentarisk gave, tager vi det som et udtryk for stor tillid og moralsk støtte til vores humanitære arbejde. Pengene går bl.a. til: ❱ Medicinsk nødhjælp ved naturkatastrofer og i flygtningelejre ❱ Bekæmpelse af livstruende sygdomme som malaria, tuberkulose og hiv/aids ❱ Mad og behandling til stærkt underernærede børn

Læger uden Grænser er fritaget for arveafgift. Hvis du har besluttet dig for at betænke Læger uden Grænser i dit testamente, kan du få gratis bistand og rådgivning til at udfærdige dit testamente hos Moltke-Leth Advokater, der på denne måde støtter Læger uden Grænser. Kontakt Vibeke Samuelsen på telefon 33 11 65 11 eller på vs@moltke-leth.dk. Alle oplysninger behandles fortroligt, og advokaten har tavshedspligt. Du kan også bestille vores arvefolder på arv@msf.dk

Læger uden Grænser · Dronningensgade 68, 3 · 1420 København K · Tlf. 39 77 56 00 · www.msf.dk 180x115_Arveannonce_2015.indd 1

13/01/15 12.26

helse / februar 2017

61


helse: udfordring

Hjerne- astik gymn Kryds

Den svære

Sudoku

Vind Saml løsningsordene fra de to & tværs og send det til os, så deltager du i lodtrækningen om 4 stk. af Danmarks nye madbar. Baren består af rene råvarer og naturligt sukker. Du vinder fire stk. af baren og kan dermed prøve alle varianter.

Send svaret til HELSE, Horsensvej 72A, 7100 Vejle eller udfyld formularen på www.helse.dk/krydsord. Mærk din henvendelse ”Konkurrence/Helse”. Vinderen trækkes den 16. marts 2017. Vinderen får direkte besked og offentliggøres på HELSEs Facebook side. Husk, at oplyse navn og adresse, så vi kan sende præmien til dig, hvis du er den heldige.

62

helse / februar 2017


YOGAUGE PÅ KRETA Økologi, yoga og natur med dansk yogalærer og dansk rejseleder · · · · · · · · · · · · · · · · · ·

Fly t/r, samt transfer til yogaretrætet Modtagelse i lufthavnen på Kreta af vores danske yogalærere 7 nætter på det naturskønne Enagron Eco Mountain Retreat Indkvartering i skønne rustikke stenhuse med eget bad og toilet 7 gange ’Early risers coffee and tea’ med frisk frugt 7 gange økologisk brunch-buffet med åben juice bar 7 gange aftensmad bestående af 3-retters menu med økologiske råvarer Solnedgangsmeditation med champagne ved den storslåede udsigt fra Agioi Apostoloi Introduktion til yinyoga, mindfulness og meditation Daglige yogatips og individuel feed-back Daglige morgen-yoga-sessioner med meditation, hatha-yoga (alle niveauer) og afspænding Fem ekstra eftermiddags-yoga-sessioner med yin-yoga (alle niveauer) og afspænding Mulighed for at tilkøbe guidede vandreture i den uspolerede natur i bjergene Havevandring med fokus på stedets mange krydderurter og deres medicinske virkning, samt efterfølgende tebrygning og tesmagning Hviledag med fælles meditation og blid restitutionerende yoga Dansk yogalærer og dansk rejseleder under hele opholdet Undervisningen er tilrettelagt så alle kan være med og udvikle sig, uanset niveau. Begyndere kan få en god start og de øvede vil blive udfordret. Alle skatter og afgifter forbundet med rejsen, samt bidrag til Rejsegarantifonden

Tid til ro

F.eks. 9/6 fra kr.

8.998,-

Afgang fra Billund eller Kastrup 9/6, 30/6 eller 7/7

76 12 52 51

Hverdage 9.00-16.00. Læs mere på www.tidtilro.dk Rekvirér dag-til-dag-program for rejserne

Alle priser er pr. person ved to personer i billigste værelseskategori. Tillæg for eneværelse. Vi tager forbehold for prisstigninger og udsolgte rejser. Teknisk arrangør: Travel Booking A/S · Medlem af Rejsearrangørforeningen og tilsluttet Rejsegarantifonden nr. 930.


helse: TandHelse i samarbejde med ATO

Hjælp os med at bruge tiden bedst Det er mandag morgen. Klinik 1 og 2 er klar til dagens patienter, men på klinik 1 kommer den første patient ikke. I stort set alle kommuner er udeblivelser hverdagskost. Helt op til 15 pct. af de børn og unge, der har en tid i tandplejen, dukker aldrig op. Det er ærgerligt og spild af gode, dyre ressourcer. Af: Anne Hagedorn Mønster. Distriktstandlæge i Gentofte Kommunale Tandpleje / Foto: Privat, Colourbox

D

et har mange ulemper, når barnet eller den unge ikke møder op til de aftalte tider. Det er hos tandplejen, at barnet kan blive opmuntret og støttet til at kunne tage vare på egen tandsundhed. Det er her, at den viden om sunde og gode tandpleje-, kost og drikkevaner bliver formidlet. Tandsundheden har afgørende betydning for den samlede sundhed livet igennem. Rene, sunde tænder har f.eks. stor betydning i mødet med andre mennesker. Udeblivelser betyder også produktionstab med både tomme tandlægestole, ledigt personale og ekstra administrationsudgifter, når der skal sendes bud efter de samme børn igen. Det betyder også længere venteliste for de øvrige børn, der har brug for en tid.

SMS og borgerbooking Mange tandplejere rundt om i landet har undersøgt, hvad der ligger til grund for udeblivelserne. Undersøgelser tyder på, at

64

helse / februar 2017

alle børn, uanset hvilke kår de kommer fra, kan udeblive en enkelt gang. Her er tit tale om en forglemmelse fra forældrenes side. I de tilfælde oplever tandplejen sjældent en sundhedsmæssig bekymring, det er mere produktionstabet, der udfordrer. For at nedbringe de mange ’engangs’-udeblivelser har tiltag som sms-remindere til både børn og forældrene haft en god effekt – ligesom borgerbooking, hvor forældre selv kan bestille tider digitalt. Andre kommuner har i venteværelset opstillet barometre, der viser, hvor mange, der udebliver i løbet af dagen, eller haft kampagner i lokalavisen for at skærpe opmærksomheden på det at møde op.

Sårbare børn udebliver I de tilfælde, hvor børn og unge udebliver flere gange, skaber det bekymring hos tandplejen. Tit handler det om børn, der har særligt behov for støtte, og hvor tandsundheden kan være udfordret. Følgerne kan være en mere omfattende behandling, og det er synd for børnene. Udover at de måske skal igennem en unødig stor behandling, skal de være ekstra væk fra timerne i klassen, hvilket for nogle kan være ekskluderende. Tandplejen arbejder målrettet på at støtte disse sårbare børn og ofte i tæt samarbejde med familieafdelinger og andre faggrupper i kommunen. Det er et ressourcekrævende arbejde, der sættes igang ved de gentagne udeblivelser, men det er et enormt vigtigt arbejde for at mindske uligheden i tandsundheden. En stor opfordring til alle forældre! Hjælp jeres børn med at komme til tandlægen, så tandplejen kan bruge tiden bedst og arbejde for at øge tandsundheden hos alle børn.

MANDAG

Marie Tandlaege klokken 8.30

+ ATO anbefaler: • Husk tiden hos tandlægen, når barnet bliver indkaldt. • Sunde tænder har stor betydning for den almene trivsel. • Husk altid at afbestille tiden til tandlæge, hvis barnet ikke kan komme.


re bb oi o hh aa ri r cc aa re e b ii o h a ii r c a r

Dansk Danskklinisk klinisk undersøgelse*: undersøgelse*: 95% 95%forbedret forbedrethårkvalitet hårkvalitet 95% 95%forbedret forbedrethårglans hårglans 89% 89%øget øgethårvolumen hårvolumen 79% 79%forbedret forbedrethårtæthed hårtæthed

Træt af tyndt hår ? Hvordan en Hvordan en plantebaseret plantebaseret testet testet shampoo shampoo kan kan fremme fremme hårets hårets vækst og give et kraftigere, tættere og mere glasfuldt vækst og give et kraftigere, tættere og mere glasfuldthår. hår.

Både Både mænd mænd og og kvinder kvinder kan kan tabe tabe mange mange hår hår og og håret håret bliver bliver tyndere. tyndere. Hos Hos mænd mænd starter starter det det som som oftest oftest ii tindintindingen og på issen, men kvinder kan også gen og på issen, men kvinder kan også lide lide af af denne denne form form for for hårreduktion, hårreduktion, som viser sig ved tyndhårethed. Også som viser sig ved tyndhårethed. Også ved ved ekstra ekstra belastninger belastninger af af kropkroppen, pen, f.eks. f.eks. ved ved graviditet graviditet og og efter efter en en sygdomsperiode kan ens hår gå i en sygdomsperiode kan ens hår gå i en slags slags hvilefase hvilefase og og hårene hårene afstødes. afstødes.

Danske Danske og og udenlandske udenlandske forskere forskere har har testet Gibidyl shampoo i flere omgantestet Gibidyl shampoo i flere omgange. ge. Senest Senest har har dansk dansk klinisk klinisk undersøundersøgelse igen bekræftet, bekræftet, at Gibidyl Gibidyl giver et et gelse gelse igen igen bekræftet, at at Gibidyl giver giver et kraftigere, tættere og mere glansfuldt kraftigere, tættere og mere glansfuldt kraftigere, tættere og mere glansfuldt

hår, hår, som somallerede alleredeindtræder indtræderefter efterbare bare 66 ugers ugersbrug brugog ogløbende løbendeforstærkes. forstærkes. Gibidyl shampoo-serien indeholder Gibidyl shampoo-serien indeholder speciel specielekstrakt ekstraktfra fradet detjapanske japanske Tempeltræ (Ginkgo Biloba) med Tempeltræ (Ginkgo Biloba) med dokumenteret dokumenteretvirkning virkningpå påkosme kosmetiske tiske hårproblemer. hårproblemer.

Det Det særlige særligeekstrakt ekstraktfra fraGinkgo GinkgoBiloba, Biloba, som kun findes i shampoo fra Gibidyl som kun findes i shampoo fra Gibidyl serien serienstimu stimulerer lererhårbunden, hårbunden,så såder der transporteres flere næringsstoffer til transporteres flere næringsstoffer til hårsækkene. hårsækkene.Samtidig Samtidiggiver giverekstraktet ekstraktet en øget øget ilttilførsel, der der stimulerer hårets hårets en en øgetilttilførsel, ilttilførsel, derstimulerer stimulerer hårets vækst og giver et sundere udseende. vækst og giver et sundere udseende. vækst og giver et sundere udseende.

Gibidyl Gibidyl Gibidyl Forte Shampoo Forte Shampoo Forte Shampoo

Til ekstra ekstra pleje pleje af af tørt, tørt, Til Til ekstra pleje af tørt, skadet og tyndt tyndt hår. skadet og hår. skadet og tyndt hår. Stimulerer håret, håret, giver giver Stimulerer Stimulerer håret, giver volumen og glans. volumen og glans. volumen og glans.

Gibidyl Gibidyl Gibidyl Shampoo Advanced Advanced Shampoo Advanced Shampoo

Gibidyl Gibidyl Gibidyl Classic Shampoo Classic Shampoo Classic Shampoo

Til daglig daglig pleje pleje for for Til Til daglig Giver et et kraftigere, kraftigere, tættere tættere sundt Giver hår. pleje for hår. Giver etglasfuldt kraftigere, tættere sundt sundt hår. og mere hår, og mere glasfuldt hår, og mere glasfuldt hår, samt forbedrer hårets rod. samt forbedrer hårets rod. samt forbedrer hårets rod.

*Et prospektivt, prospektivt, enkelt-center enkelt-center forsøg forsøg med med undersøgelse undersøgelse af af subjektiv subjektiv og og objektiv objektiv eff effekt ekt og og sikkerhed sikkerhed af af Gibidyl Gibidyl Advanced Advanced Shampoo Shampoo hos hos personer personer med med klager klager over over hårproblemer hårproblemer *Et *Et prospektivt, enkelt-center forsøg med undersøgelse af subjektiv og objektiv effekt og sikkerhed af Gibidyl Advanced Shampoo hos personer med klager over hårproblemer

Forhandles hos Matas, Forhandles hosforhandler Matas, på på apoteket apoteket Se nærmeste på www.cosborg.dk samt i helsekostforretninger. eller ikundeservice tlf. 70 22 06 16. samt helsekostforretninger.

Udviklet Udvikletog ogproduceret producereti iDanmark Danmark Læs mere på www.cosborg.dk Læs mere på www.cosborg.dk

helse / februar 2017

65


helse: næste nummer

Helse har mødt Mille Dinesen, der fortæller om at tage ansvar for sit eget liv, når en alvorlig diagnose rammer.

Gør det ondt?

Skuespiller og forfatter Mille Dinesen blev som 27-årig konfronteret med en alvorlig diagnose. Men den populære skuespiller nægtede at overgive sig til rollen som syg og tog sit liv på sig. Mille Dinesen insisterede på, at hun aldrig ville blive sin diagnose, og at hun ville kæmpe mod offerrollen. Resultatet blev, at hun fandt sin helt egen vej til at kunne bevare livsglæden og troen på fremtiden.

i marts

Udkomm 20. mar er ts 2017

Helse / Udgave 03 / marts 2017

Tema om døden. Et gigantisk tabu Det eneste sikre i vores liv er, at vi skal dø. Men på trods af den kendsgerning er døden blevet et stort tabu i den moderne verden. Vi taler helst ikke om døden, selvom den er vores tro følgesvend livet igennem. Men hvorfor har vi så svært ved at forholde os til døden og til at møde mennesker i sorg, når de har mistet et elsket menneske? Vi ser også på konsekvenserne af, at sorg formentlig snart bliver en ny diagnose.

66

helse / februar 2017

Fokus på smertelindring Intet menneske, der ligger på sit yderste, skal lide unødvendigt pga. smerter. Palliativ behandling har gjort, at det smertemæssigt er ­blevet lettere at komme igennem den sidste tid. Vi ser på mulighederne – og også på udviklingen ­inden for behandling af kroniske smerter – både den medicinske og mere naturlige tilgang til at lindre smerter.

Artikelserie om mænds helbred I marts ser vi på nye sociale og helbredende fællesskaber for mænd med en alvorlig diagnose.


Helse og velvære - Smagsprøver Gratis sundhedsmagasin - Gratis foredrag Økologiske fødevarer - Inspiration til sund livsstil Økologisk hudpleje - Prøver på behandlinger

VIND og opnå fordele med vores nyhedsbrev. Tilmeld dig på

(Normal entré: 80 kr.)

www.sund-livsstil.dk

Entré: Voksne 80 kr. veninde, din mor Inviter en Børn under 14 år gratis ifølge en voksen

eller din nabo billigt med på messen og få en sund oplevelse. Arr. Mikkelsen og Myrtoft Messer ApS Medbring billetterne i indgangen og du kommer ind for kun 20 kr. per person.

RABATBILLET

Giver i udfyldt stand adgang til ét besøg for én person for 20 kr. (Normalpris 80 kr.)

EN T R É K

20KR. UN

RABATBILLET

Giver i udfyldt stand adgang til ét besøg for én person for 20 kr. (Normalpris 80 kr.)

SPAR 75%

Kun gyldig med firmastempel

Billetten må ikke sælges

Billetten må ikke sælges

Arr. Mikkelsen og Myrtoft Messer ApS

Find os på Facebook 

20KR. UN

SPAR 75%

Kun gyldig med firmastempel

Se udstillere og eventprogram på www.sund-livsstil.dk

EN T R É K

Arr. Mikkelsen og Myrtoft Messer ApS

Find os på Facebook 

Se udstillere og eventprogram på www.sund-livsstil.dk

helse / februar 2017

67


helse: xxxxxx

Avanceret forskning. Revolutionerende resultat.

Forøg cellefornyelsen, og få en fastere og mere spændstig hud med fornyet glød Nyhed! SKIN ACTIVE Retinol + NAG Complex

exuviance Når du ønsker at maksimere resultatet af din hudpleje NeoStrata – udviklet af læger, til læger og din hud.

Kraftfuldt, dybdevirkende koncentrat, som kombinerer Retinol med patenteret NeoGlukosamin® fra NeoStrata og giver en maksimal, hudforyngende effekt. Minimerer alderstegn og genskaber hudens spændstighed, fasthed og volumen, samtidig med at pigmentpletter minimeres, og huden får ny glød.

NeoStrata fås hos hudlæger og plastikkirurger og på laserklinikker. Ring 33 91 91 48 for oplysninger om, hvem der er nærmest dig. 68

helse / februar 2017

www.neostrata.dk

Helse-2017-02  

Viden om sundhed. I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger. Danmarks største sundhedsmagasin

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you