Page 8

helse: interview

+ Kort om Karen-Lise Mynster: • Født 1952 i Aalborg, opvokset i Hørsholm. • Uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i 1975. • Brød igennem i 1978 som Eliza i My Fair Lady på Det Danske Teater og som bankassistenten Ulla i Matador. Har siden spillet utallige roller på teater, film og tv. Er aktuel til januar i Det Kongelige Teaters forestilling 'Stå fast', baseret på Svend Brinkmanns bøger. • Bor på Frederiksberg med sin mand, skuespillerkollegaen Søren Spanning, som hun har to voksne børn med.

og minder os om de gamle grækeres filosofi om, at hvert menneske er værdigt og unikt, siger hun og genkalder sig en tragisk historie, hun hørte under et foredrag: – En kvinde lagde et opslag på Facebook om, at hun havde det rigtig svært og var suicidal. Det opslag fik hun en masse likes på, men hvad betyder det? Folk tror, at de udtrykker omsorg med et like, men i virkeligheden er det jo bare et flueben. Der var ingen, der tog initiativ til en støttegruppe, hvor man skiftedes til at komme med morgenbrød eller gøre noget andet af det, der kan gøre et menneske mindre ensomt. Der var bare alle de likes. Kvinden endte med faktisk at tage livet af sig, fortæller Karen-Lise Mynster mørkt. Og tager sig så i sit sortsyn: – Nu skal det heller ikke lyde, som om jeg kun ser dommedag overalt. Jeg er bekymret, men tror på, at der er en modbevægelse på vej. Gudskelov ser jeg meget kærlighed i verden også,

8

helse / december 2017

men jeg synes, at den har lidt trange kår for tiden.

Radioer på lossen På de digitale medier kan hun i hvert fald ikke få øje på den. Derfor er hun heller ikke selv på nogen af dem og kommer det efter eget udsagn aldrig. Dertil er livet for kort og informationsstrømmen for overfladisk og kalejdoskopisk. Sine nyheder får hun typisk fra en fysisk avis eller fra radioen. Skønt også den – radioen – for nylig gav anledning til frustration over måden, vi indretter vores samfund på: – Tag nu DAB-radioerne, som pludselig er blevet ubrugelige, hvis de er mere end fem år gamle. Hos os har vi to, og det er jo fine dyre maskiner, som ikke fejler noget, men pludselig ikke kan bruges, fordi man lige skulle have nogle flere kanaler. Så kan vi igen putte dem op på en eller anden stor elektroniklosseplads. Forbrug, forbrug. Sådan noget kaster jeg op af. Det gør mig så rasende. Af samme grund er hun ivrig tilhænger af økologitanken og mener, at vi burde have lyttet til miljøminister Svend Auken i sin tid og omlagt hele Danmarks landbrug til økologi:

ned i en bølgedal for at komme op igen. Men ingen vil være med til sådan en økonomisk nedgangsperiode, og der mangler vi nogle politikere, der tør sige ‘de her fem smalle år bliver vi nødt til at klare’, konstaterer den engagerede skuespiller og fortsætter: – Det er en sygdom, det moderne menneske har fået, at man ikke klarer at give afkald. Vi vil ikke undvære vores flyrejser og daglige varme bad, vi vil ikke acceptere, at vi bliver nødt til at lave om på vores levevaner, hvis jorden skal overleve. Vi holder fast med neglene og kører afsted på den der materialistiske velfærdseufori. Men hvis vi ender med ikke at kunne drikke vandet og spise fiskene, hvor er vi så? spørger hun retorisk.

Hellig natur Karen-Lise Mynster voksede op i Hørsholm, tæt på skov og strand. Det var her, hendes omtanke for naturen blev grundlagt, mens hun som barn tonsede rundt i landskabet og slog hul på knæene. I dag bor hun i byen, hvor hendes arbejde er, men en længsel mod naturen er altid med hende: – Jeg elsker at være i naturen, og jeg mærkede den meget i mig, da jeg

Det er en sygdom, det moderne menneske har fået, at man ikke klarer at give a�ald. Vi vil ikke undvære vores flyrejser og daglige varme bad, vi vil ikke acceptere, at vi bliver nødt til at lave om på vores levevaner, hvis jorden skal overleve. – Hvis vi havde gjort det, havde vi undgået mange af de problemer, vi står med i dag. Slår man ind på den kanal, som hedder fornuft, og som vi alle er født med, så er det faktisk ret indlysende. Men al forandring medfører en nedgangsperiode, før man er oppe på niveau igen. Det ved vi jo, også fra vores parforhold, at somme tider skal man

voksede op. I dag er det, som om vi alle har mistet forbindelsen til den. Vi laver koncentrationslejre til vores dyr, selvom de giver os vores mad. Den brutalitet over for vores eget livsgrundlag finder jeg mærkværdig og uhyggelig. Der kan vi lære af de gamle indianeres forhold til naturen, hvor hver ting var hellig – stenen, solnedgangen, græsset,

Helse-10-2017  
Helse-10-2017  

Viden om sundhed. I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger. Danmarks største sundhedsmagasin