Page 30

helse: værd at vide

Mit liv med hiv:

Jeg er stadig sådan én, som folk er bange for at røre ved Mange danskere har 80’ernes skræmmekampagner om hiv og aids siddende i hukommelsen, og tabu og frygt for sygdommen lever i bedste velgående. Susan har hiv med sygdommen i kontrol, men fordommene fra omverdenen er stadig ude af kontrol. Af: Mette Mathilde Skeel-Gjørling / Foto: Privat

S

usan sidder på en briks på hospitalet i Glostrup med en nål i armen. Blodprøverne skal afsløre, hvordan det går med nyrerne, og selvom Susans læge altid nævner hendes status som hiv-smittet i henvisninger, så har sygeplejersken ikke læst det. Da Susan nævner, hvilken medicin hun er på, hopper sygeplejersken øjeblikkeligt et skridt væk fra briksen, mens hun udbryder: – Du kunne da godt have fortalt noget før, at du er hiv-smittet, for nu har jeg jo stukket i dig! Susan kan ikke styre tårerne, der med det samme blænder øjnene. Intet har ændret sig i de 24 år, hun har været hiv-smittet. Selv sundhedssystemet tager afstand fra hende, og de burde være de mindst fordomsfulde og de mest velinformerede. Det gør Susan ked af det. Ked af, at hun bare er sådan én, som folk er bange for at røre ved.

Den i dag 45-årige Susan Larsen er kun 21 år, da hun en junidag i 1993 besvimer hjemme på stuegulvet og bliver indlagt på Hvidovre Hospital. Susan har tabt sig 10 kilo på få måneder, og hun tænker, at det kan være to ting. Enten har hun tabt sig, fordi hun er forelsket i sin nye kæreste, eller også har hun aids. Hvorfor hun tænker det sidste, ved hun ikke præcist. Måske fordi hun er vokset op med storstilede oplysningskampagner mod aids og en Kim Schumacher, der i 1990 dør af aids. På trods af, at han selv har været hovedperson i kampagner, hvor han proklamerer, at man skal huske at sætte kondom på pølsen.

Undulat eller hiv Da Susan fortæller sin kæreste på hospitalet, at hun er bange for, at hun har aids, svarer han blot, at man jo skal dø af et eller andet. Kort tid efter gør hun det forbi med ham. Hospitalet beroliger Susan og siger, at hun slet ikke er i målgruppen for aids, og hiv-testen er tilmed negativ. Så i stedet sender de hende hjem med en besked om, at hun ikke kan tåle sin undulat. Selvom hun har haft undulat, siden hun var 6 år. – Livet fortsætter, men i starten af august begynder jeg at få hævede lymfekirtler bag ørerne og i halsen, så jeg beder min læge om at få taget en ny test. Den 30. august er der smidt en

Samtlige episoder har bombet mig tilbage hver gang, og det værste er, at fordommene er de samme i 2017 som i 1993. Susan Larsen, hiv-positiv.

30

helse / december 2017

Helse-10-2017  
Helse-10-2017  

Viden om sundhed. I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger. Danmarks største sundhedsmagasin