Page 29

helse: klumme

erende Praktis e laeg Prinds r Hen ik ssen u Rasm

Henrik Prinds Rasmussen er praktiserende læge i Lægehus Nord i Kolding. Ud over at være speciallæge i almen medicin interesserer Henrik sig for led-, muskel- og skeletsygdomme, akupunktur og kognitiv terapi. Henrik arbejder desuden med udvikling af kvalitets­ sikring i almen praksis.

Kroppen er ikke skabt til at være stille. Den er skabt til at være aktiv. Det gælder hele livet, og vigtigheden af at være aktiv stiger med alderen.

Konsultation

DU SKAL SKRIVE NOGET OM, AT DET HJÆLPER AT KOMME UD AT GÅ! Jeg sidder med én af mine patienter, der er til årskontrol for blodtryk. Mens vi snakker, kommer vi til at tale om, hvor vigtigt det er at være fysisk aktiv, særligt når man bliver ældre og oplever, at kroppen ikke altid vil det, som hovedet vil. Hun fortæller mig, at jeg skal skrive noget om det, og jeg spørger hvorfor. Hun siger, at hendes venner ikke vil høre på, at hun siger det, men hvis jeg skriver det, så tror de på det, og så er det nemmere at få dem op af stolen og ud at gå. Hun er meget aktiv og bruger en del energi på at holde sig selv og andre i gang – og så har hun helt ret. Det hjælper at komme ud at gå, også selv om der kun er overskud og energi til en lille tur hver dag. Det er jo ikke nogen nyhed, at det er godt for kroppen at være fysisk aktiv, men alligevel kan det være rigtig svært at komme i gang og fastholde motivationen for at være fysisk aktiv. I de fleste af livets forhold har vi en god grund til at gøre, som vi gør. Det gælder også, når vi vælger ikke at være fysisk aktive. Det kan være smerter, der gør det svært at være fysisk aktiv. Det kan være ensomhed, der gør det svært at fastholde motivationen. Det kan være svært at se, hvad man overhovedet får ud af at være fysisk aktiv ud over hårdt arbejde. Kroppen er ikke skabt til at være stille. Den er skabt til at være aktiv. Det gælder hele livet, og vigtigheden af at være aktiv stiger med alderen. Der er et hav af gode grunde til at være fysisk aktiv som ældre, men det vil føre for vidt at nævne dem alle her. Jeg vil derfor nøjes med at beskrive nogle af de vigtigste gevinster. Psykisk trivsel. Man bliver mere glad af at være fysisk aktiv og at kunne klare sig selv. Når man er fysisk aktiv, kan man i højere grad klare sig selv. Hvis man ikke kan klare sig selv og har brug for hjælp i hverdagen, kan fysisk aktivitet

hjælpe til at fastholde så højt et funk­ tionsniveau som muligt. Regelmæssig fysisk aktivitet beskytter mod stress og depression. Det understøtter god natte­ søvn og giver en bedre søvnkvalitet. Patienter med kroniske smerter fra muskler og led oplever desuden, at smerterne opleves som mindre og ­bliver nemmere at håndtere. Fysisk trivsel: Regelmæssig fysisk aktivitet sænker blodtryk, kolesterol og blodsukker og styrker knogler, muskler og balanceevnen. Risiko for forhøjet blodtryk, type 2 diabetes, blodpropsygdom og knogleskørhed stiger med alderen. Ved at være fysisk aktiv reducerer du risikoen for at udvikle alle disse sygdomme og mange flere. Hvis du allerede har én af disse sygdomme, reducerer du risikoen for, at sygdommen udvikler sig. I mange tilfælde kan fysisk aktivitet have så positiv en indflydelse på sygdommen, at behov for medicin kan nedbringes. Alligevel er det rigtig svært for mange at komme i gang med og fastholde fysisk aktivitet i hverdagen. Det er derfor en god ide at tænke over, hvorfor det for netop dig er svært. Prøv selv ­eller sammen med familie, venner eller dit lægehus at fjerne det, der står i ­vejen, så det også for dig bliver en ­naturlig del af dit liv at være fysisk aktiv. Inden min patient forlader konsulta­ tionen, siger jeg til hende, at jeg lover at skrive om det næste gang, hvis hun lover at fortsætte med at holde sig selv og andre i gang. Hun fastholder mit blik og siger, at det er en aftale.

Helse-10-2017  
Helse-10-2017  

Viden om sundhed. I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger. Danmarks største sundhedsmagasin