Issuu on Google+

Det skal vi holde øje med i 2013 AUTOMATISERING AF WORKFLOWET Svage lønstigninger styrker dansk konkurrenceevne

branchen miljø kreativitet design teknik kommunikation ledelse medier udland

OM TEMAAMEL K E R UER BU R E A

Mad Men æraen er forbi Kunderne vil have enkle løsninger, siger Henrik Dresbøll, Cosmographic

UDGIVET AF GRAFISK ARBEJDSGIVERFORENING

NR. 01 · Februar 2013


Se f ilmen!

Hjælp til papirvalget Computere kan ikke erstatte følelsen af papir og ingen andre medier er så let tilgængelige. Papirmediet er stadig uerstatteligt når du vil kommunikere fra fingerspidser til hjerte og fornuft. Hos Antalis findes papir der kan røre følelser såvel som papir til direkte information og tørre fakta. I det omfattende sortiment findes en lang række kendte varemærker som Galerie Art, Invercote, Scandia 2000, Colorit, Cyclus, Cocoon og Conqueror. Vi tilbyder undervisning og rådgivning til alle som, på den ene eller anden måde, deltager i papirvalget. Uanset om du arbejder på et trykkeri, reklamebureau, forlag, marketingafdeling eller som freelance grafiker. Og jo før du deltager i beslutningsprocessen desto bedre er det for slutresultatet. Som sagt: Hjælp til papirvalget? Just ask Antalis!

HVIDOVRE 3688 0000 - ÅRHUS 8740 0700

www.antalis.dk

PRINTING AND OFFICE PAPER • VISUAL COMMUNICATION SUPPORT MATERIAL • PACKAGING SOLUTIONS • SERVICES AND SOLUTIONS


LEDER tekst: LARS BRAM, ADM. DIREKTØR I GRAFISK ARBEJDSGIVERFORENING foto: SKOVDAL & SKOVDAL

Effekten skal dokumenteres Kunderne går knivskarpt efter, hvad der virker, og hvad der er billigst. Sådan lyder meldingen fra Danmarks største reklamebureau, Zupa Recommended. Udsagnet beskriver på glimrende vis den udfordring, der ligger foran virksomhederne i reklamebranchen, og som er temaet i dette nummer. Branchen har været under pres fra to sider. Dels har bureauerne været tvunget til at konsolidere på grund af den økonomiske krise, og dels har de måtte ryste posen med kundeløsninger på grund af den teknologiske udvikling, der har kastet nye reklameplatforme som fx sociale medier af sig. Hertil kommer et stadig mere højlydt krav fra kunderne om effektmålinger, der viser, hvad hver investeret reklamekrone har kastet af sig. Denne tendens er tydelig. En meningsmåling fra Megafon i efteråret 2012 viser således, at 77 pct. af de 400 største annoncører i 2013 vil stille større krav til måling og dokumentation af markedsføringsindsatsen. Det giver en klar fordel til de digitale medier, der kan registrere hver enkelt museklik og tasttryk og dermed har datagrundlaget for brugeranalyser og -adfærd. De trykte medier står i en anderledes situation her, fordi effektmålinger på dette medie kræver en anderledes indsats. Tryk skal dog ikke kaste håndklædet i ringen af den grund. Det fortæller de talrige cases i GA’s tryksagskampagne. Et andet eksempel er de trykte reklameaviser, hvis effekt nok er noget af det mest gennemdokumenterede. Men én ting ligger fast. I fremtiden opnås den største effekt ved at kombinere digitale og trykte medier, og her ligger en udfordring både for reklamebranchen og den øvrige grafiske branche. For kravet om dokumenteret effekt kræver nye kompetencer i virksomhederne og en ny sammensætning af medarbejderskaren.

Det skal vi holde øje med i 2013 AutomAtisering Af workflowet Svage lønstigninger styrker dansk konkurrenceevne

branchen miljø kreativitet design teknik kommunikation ledelse medier udland

oM TeMa reklaMebureauer

Mad Men æraen er forbi

Redaktion og ekspedition Grafisk Arbejdsgiverforening Helgavej 26, 5230 Odense M T. 63 12 70 00, F. 63 12 70 80 www.ga.dk, ga@ga.dk Redaktion Adm. direktør Lars Bram (ansvarshavende) Redaktør Anne Birkelund Redaktionssekretær Søren Knudsen Teknisk redaktør Maria Sterndorff

Kunderne vil have enkle løsninger, siger Henrik Dresbøll, Cosmographic

Udgivet af grafisk arbejdsgiverforening

Udgiver Grafisk Arbejdsgiverforening

” I fremtiden opnås den største effekt ved at kombinere digitale og trykte medier”

LARS BRAM, ADM. DIREKTØR I GRAFISK ARBEJDSGIVERFORENING

Korrektur Assistent Marie Raun Knudsen Sekretær Gunhild Skou Annoncer Preben Jensen T. 31 64 13 14, pj@agi.dk Design og produktion Mediegruppen as Tryk AKA-PRINT A/S

Forsidefoto Hyldager Fotografi Papir Til dette nummer er papiret sponseret af Antalis. Indhold: 120 gram Cocoon Offset Omslag: 250 gram Cocoon Offset

23. årgang ISSN 2245-6694 Aftryk er en sammenlægning af De Grafiske Fag og AGI. Samlet oplag: 5.100 stk. Nytilmeldt FMK oplagskontrol med ny titel. Medlem af Danske Specialmedier og Eurographic Press

Skriftbrug Stag Helvetica

nr. 01 · Februar 2013

Tidligere D og AGI

g e Grafiske Fa februar 2013 aftryk 3


INDHOLD ARTIKLER

18 Bureauet der tager sin egen medicin

Udfordring at gøre de ting selv, som vi siger til kunderne.

26 Der findes ikke nogen silver bullet Der er ingen genvej til succes i reklameverdenen.

28 Onlinemedier har indhentet tryksagen Fortsat tilbagegang for det trykte medie og vækst for onlinemediet.

35 Hvem ejer den gode idé?

En idé kan ikke beskyttes, før den er udmøntet i noget konkret.

: TEMA EM A REKL AUER BURE

s. 18-35

36 Det grafiske vejr er fortsat ustadigt

Heller ikke Danmark går ram forbi.

Parat til fremtiden Reklamebureauerne har nok at se til. Google har sat sig tungt på pull-markedet, der er kommet nye reklameplatforme som mobile og sociale medier, og endelig ønsker annoncørerne i stigende grad dokumentation for effekten af deres markedsføringspenge. I temaet fortæller vi, hvordan bureauer, som fx Cosmographic ledet af Henrik Dresbøll, ruster sig til fremtiden.

44 Software kan give overskuddet tilbage

Software i workflowet kan give bedre indtjening.

50 Brugervenlig kuvertering

Neopost er stærk på efterbehandlingsområdet hos mellemstore virksomheder.

54 Reklameafgift vedtaget

Hvornår loven træder i kraft vides ikke, da den først skal godkendes af EU.

62 Svag lønudvikling styrker dansk konkurrenceevne

Danmark har nu den næstlaveste stigningstakt i Europa.

s. 59

s. 44

FASTE RUBRIKKER

06 Kort nyt 12 Matri·x 14 Kommunikation & ledelse 16 Tekniknyt 42 Nyt fra udland 66 Miljø 74 Nyt om navne

s. 22 4 aftryk februar 2013

s. 54


nye akademiuddannelser i Projektledelse og kreativitet & design

Ryk dig nu! Medie- og kommunikationsbranchen er under forandring. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole tilbyder en række helt nye kurser inden for projektledelse og kreativitet & design, som kan hjælpe dig til at matche fremtidens behov og forblive en attraktiv medarbejder i branchen. Lige nu kan du eksempelvis tilmelde dig:

layout

art direction

Få de bedste redskaber til at udarbejde design og layout med tekst, illustration og fotos. København, start 5. april

Lær at udvikle reklame-og konceptidéer – og visualiser dem gennem Art Direction. København, start 29. april

reklamestrategier Få styr på analysemodeller og teorier, så du strategisk kan planlægge og evaluere reklamekampagner. København, start 6. maj Aarhus, start 7. maj

Projektledelse i mediebranchen Lær at styre og lede et medieprojekt fra start til slut. Aarhus, start 1. marts

motion graPhic design

Personalejura, kontraktforhold, oPhavsret og markedsføringsloven

Lær at skabe helstøbte digitale designløsninger, som bruger både lyd, animeret grafik og levende billeder. København, start 12. april

Lær som kommende eller nuværende mellemleder at navigere sikkert i medievirksomhedernes love og bestemmelser. København, start 12. april

Vælg et enkelt kursus eller sammensæt en hel kompetencegivende akademiuddannelse. Se flere kurser og tilmeld dig på dmjx.dk/akademi

danmarks medie- og journalisthøjskole


KORT NYT

TEKNOLOGIUDVIKLING:

KONSOLIDERING:

TEKNOLOGI:

Selv om der stadig findes folk, der foretrækker en skrivemaskine frem for et tekstbehandlingsprogram, så har de tiden imod sig. Den japanske producent Brother har meddelt, at man stopper produktionen af elektriske skrivemaskiner i Europa. Brother Danmark har i de senere år solgt omkring 1.000 skrivemaskiner om året.

Piculell Grafisk har overtaget den svenske virksomhed Söderqvist Scandinavia. I fællesskab danner man et nyt firma i Sverige med navnet Piculell & Söderqvist AB. Ud over det tidligere sortiment fra bl.a. Xanté, Manugraph og Perretta kommer nu gummiduge fra Vulcan, offsetplader fra Ipagsa, fugtevand fra Eggen m.m.

EFI har lanceret et digitalt workflow, som kan anvendes af større trykkerier til jobhåndtering, prepress, farvestyring og produktion på digitale maskiner på tværs af leverandører. Suiten består af: Fiery JobFlow, Fiery JobMaster og Fiery Central og kan integreres med virksomhedens eksisterende software til web-to-print og MIS.

SIDSTE SKRIVEMASKINE FRA BROTHER

PICULELL KØBER SVENSK

DIGITALT WORKFLOWSYSTEM FRA EFI

830 m2 hobbitreklame New Zealand, Ringenes Herre og Hobitten hører uløseligt sammen. Det blev understreget, da Air New Zealand dekorerede et af sine største Boeing-fly med 830 m2 reklame for den nye film. Det tog over 400 timer at få dekorationen på plads, men nu er flyet parat til at vise flaget og farverne på ruterne til USA og England. Da filmen om hobbitten Bilbo Sækker og hans venner produceres som en triologi ligesom Ringenes Herre, har Air New Zealand bekendtgjort, at der næste år kommer en ny dekoration, når andet afsnit af historien offentliggøres.

Det tog 400 timer at montere reklamen for Bilbo Sækker og hans følgesvende.

Bladpuljen fortsætter Puljen til ideelle foreningsblade – også kaldet Bladpuljen – bliver ikke nedlagt som tidligere foreslået af regeringen. Som led i forliget om mediestøtte i slutningen af januar bevares den, men nedsættes dog over en tre-årig periode til 20 mio. kr. Et stort antal specialmedier får støtte fra denne pulje. I 2013 er de største modtagere Ældre Sagens to landsdækkende blade Ældre Sagen NU & Ældre Sagen NYT. Herefter følger Tænk, Donor Nyt, Dansk Golf, Natur & Miljø, Tæt på Kræft, LedSager, Din Natur og Hjerte Nyt. Ældre Sagen Nu modtog denne gang 2.499.216 kr. fra Bladpuljen.

6 aftryk februar 2013


KBA Sheetfed Offset

Focus on economy and ecology with the KBA Rapida 75 Compact, extensively automated, easy to handle and delivers outstanding print quality with a maximum output of 16,000sph: the Rapida 75. Configurable with or without perfecting, with or without a coater and available as a standard 530 x 750mm model or special 605 x 750mm version for more blanks per page. Plus, short makeready times and much less energy consumption than any other press in this format.

KBA.R.640.e

If you’re looking for a B2 press that meets today’s market requirements, give us a call. KBA NORDIC A/S Phone: (+45) 44 52 32 66, sales.denmark@kba-nordic.com, www.kba.com


KORT NYT

PERSONALISERING:

TEKSTILTRYK:

ALLIANCER:

I begyndelsen af december sidste år holdt det tyske avishus Axel Springer og Kodak en konference om hybrid produktion i avisindustrien, og hvordan forlag kan personalisere aviser. Hos Hamburg-Ahrensburg har man installeret Kodaks Prosper S30 printhoveder på en manroland Colorman og kan kombinere rulleoffset med digitalteknologi.

Epson er nu på markedet for sublimationstryk i farver med to rullebaserede storformatprintere; Surecolor SC-F6000 og SC-F7000, der har arbejdsbredder på 44 og 64 tommer. Maskinerne anvender Epsons printhoveder Micro Piezo TFP med en opløsning på op til 720 x 1.440 dpi på alle førende overføringsmedier.

Esko og Epson har indgået en OEM-aftale, hvor Epson fremover sælger Eskos DFEløsning (DFE = Digital Front End) sammen med virksomhedens digitale etiketmaskine, Epson Surepress L-4033. Ifølge Esko kan man gennem aftalen tilbyde kunderne et skræddersyet workflow til digital etiketproduktion.

RULLEOFFSET MED DIGITALTEKNOLOGI

TEKSTILPRINTER FRA EPSON

ESKO OG EPSON INDGÅR OEM-AFTALE

Arbejdstilsynet på besøg Arbejdstilsynet planlægger at besøge alle grafiske virksomheder i løbet af 2013. Flere virksomheder har allerede fået et brev fra Arbejdstilsynet, hvor der varsles et besøg inden for en til fire måneder. Arbejdstilsynet understreger, at tilsynsbesøgene ikke sker i forbindelse med en særlig indsats over for den grafiske branche, men blot er et led i dets almindelige tilsyn med virksomhederne. Ud over materielle forhold som støj, arbejdspladsindretning, kemikalier, ventilation, ergonomi osv., vil Arbejdstilsynet også se på, om virksomheden har gennemført den årlige arbejdsmiljødrøftelse og udarbejdet en kompetenceplan for virksomhedens arbejdsmiljøorganisation. Da Arbejdstilsynet sidst gennemførte en omfattende tilsynsrunde over for den grafiske branche, benyttede mange medlemmer sig af GA's tilbud om rådgivning, før Arbejdstilsynet skulle komme på besøg. Også denne gang er GA parat med rådgivning, hvor virksomhedens forhold vil blive gennemgået og beskrevet med bl.a. forslag til forbedringer og handlingsplaner, hvis dette skulle være aktuelt. Kontakt miljøchef Carsten Bøg på tlf. 63 12 70 00.

Kvinder bruger sociale medier mere end mænd

Arbejdstilsynet fortæller, at tilsynsbesøgene ikke sker i forbindelse med en særlig indsats over for den grafiske branche, men blot er et led i dets almindelige tilsyn med virksomhederne.

Go´natgo’nat og lev godt og lev

Kvinder er mere på sociale medier end mænd og kigger i flere opskrifter. købsprocessen af nyt udstyr nemmere Grafisk BAR vil endvidere i 2013 invitere en indsats overfor branchens ledere og grafiske virksomheder til tre fyraftens- medarbejdere om håndtering af psykisk overskuelig. Mænd ser, hvadog mere kvinderne foretager arbejdsmiljø i forbindelse med foranmøder om ulykker. dringer . Periodens ulykke sig på Facebook, men Udviklingen indenbruger for ulykker går mindre den App om kemi rigtige retning, og mange virksomheder Kemileksikonet på www.grafiskbar.dk Støjløsninger er virkelighed for mindre natarbejde på virksomer hjemmesidens absolut mestSkiftehold besøgte Selvom det støjer og opererer med nulsig ulykker-kampagner. tid her og interesserer mere for Alligevel er det vigtigt hele tiden at have sted. Indholdsmæssigt er det blevet revi- heder i dag end tidligere, er der fortsat fokus på området. Grafisk BAR ud- behov på fokus på forebyggelse og derved også deret i 2012, og i 2013 vil Grafiskmange ansatte i den grafiske branche. Skifsport og nyheder. De unge bruger på nærved-ulykker. I 2011 udgav Grafisk vikle en applikation af kemileksikonet til BAR vil udarbejde et elektronisk katalog med gode løsninger til reduktion af støj BAR en række materialer om forebyggel- smartphones. tende døgnrytmer kan have både helbredsmere internet og ældre og forbedring af akustikforhold inden se af mobil ulykker. I 2013end vil Grafiskde BAR tage for alle områder med udgangspunkt i afsæt i materialet og blandt andet skildre Forandringer En ny plakat fra Grafisk BAR generationer, der også ii Magasistigende arbejdsmetoder og konsekvenser, men der I efteråret 2012 afholdt Grafiskmæssige BAR tre branchens teknologi, nogle dog konkrete ulykkestilfælde og sociale giver med filmklip, artikler og net Grafisk BAR under emnet ”Periodens fyraftensmøder om psykisk arbejds- produktionsindretning, både ved ny- og miljø. I 2013 vil Grafisk BAR iværksætte ombygninger. ulykke”. grad tager de digitale medier til sig. gode råd til dig, der er heldigvis meget, man selvinterviews kan gøre. arbejder om natten. Plakaten, Det fortæller den årlige kortlægning der kommer i januar 2013, er Det er baggrunden for en ny kampagne en del af en kampagne om af befolkningens brug af internettet, Har BAR. I styr fra Grafisk Den består af en plakat natarbejde. pȦ jeres der nu udgives af Danske Medier. Styr på det? med indlagte QR-koder, som giver adgang arbejdsmiljøRapporten kan hentes på www.dankompetencer? til filmklip, interviews og artikler om en lang skemedier.dk. Søg på danskernes række af de elementer, der spiller ind bar brug af internettetgrafisk 2012.

godt!

Go'nat og lev godt... 12 Gode rad til dig der arbejder om natten

Fa mere liv under dynen!

Graf isk BAR mener...

Skab struktur - det betaler sig!

Det gode indeklima!

Hvorfor er du pa nathold?

Spis sa du kan klare natten!

Brug din krop!

Har du faet vagten?

Tjek dit helbred!

Godnat og sov godt!

Vil du vide mere?

Fortællinger Fra graFiske arbejdspladser

MagasinEt oM arbEJDsMiLJø i DEn grafiskE brancHE 26. nummer JuLI 2012

ved natarbejde. GRAFISK BAR Har man ikke en smartphone, kan man se hele kampagnen på www.grafiskbar.dk. Læs i indstikket:

Tid til APV?

Download QR-læser fra din smartphone. Se alle klip og tekster på www.grafiskbar.dk/publikationer/natarbejde

• At Arbejde systemAtisk med Arbejdsmiljøet • kom i gAng – det betAler sig!

MAGASINET OM ARBEJDSMILJØ I DEN GRAFISKE BRANCHE 27. NUMMER OKTOBER 2012

• reglerne om kompetenceudvikling

• reglerne om tilbud om supplerende uddAnnelse • erfAringer frA Andre virksomheder

GrAFISK BAr

HIStorIer tIL InSpIrAtIon oM pSyKISK ArBeJdSMILJø I den GrAFISKe BrAncHe

Husk MiDt at tagE ErsiD ErnE uD!

Medlemmer saMarbEJDE HJæLPEr Psykisk i Grafisk BAr: arbEJDsMiLJø goDt På vEJ

Grafisk Arbejdsgiverforening danske Mediers Arbejdsgiverforening emballageIndustrien HK/privat 3F – Fagligt Fælles Forbund dansk eL-Forbund dansk Journalistforbund Grafisk BARs særnummer om psykisk arbejdsmiljø

Læs oM, HvorDan norDJyskE MEDiEr og kLs grafisk arbEJDEr MED DEt PsykiskE arbEJDsMiLJø

8 aftryk februar 2013

GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ ER EN FÆLLES OPGAVE

nyt og oMfattEnDE kEMiLEksikon fra grafisk bar

LÆS REPORTAGE FRA GRAFISK BAR’s

GÅ-HJEM-MØDE I PSYKISK ARBEJDSMILJØ

Har i styr På JErEs arbEJDsMiLJøkoMPEtEncEr?

KLÆDT PÅ TIL UDFORDRINGER

Læs oM rEgLEr og oM HvorDan anDrE gør!

Medlemmer i grafisk bar:

ARBEJDET MED KOMPETENCEUDVIKLINGSPLANEN I POLITIKENS LOKALAVISER

grafisk arbejdsgiverforening Danske Mediers arbejdsgiverforening Emballageindustrien Hk/Privat 3f – fagligt fælles forbund Dansk EL-forbund Dansk Journalistforbund Grafisk BAR 26. nummer juli 2012 1

ELASTIKTRÆNING MINDSKER SMERTER OG STYRKER DET SOCIALE LIV PÅ ARBEJDET

Medlemmer

Grafisk Arbejdsgiverforening

Danske Mediers Arbejdsgiverforening

EmballageIndustrien

Af Tine Vorting

Skiftehold og natarbejde er virkeligheden for mange ansatte i den grafiske branche. Skiftende arbejdstider og natarbejde kan have både helbredsmæssige og sociale konsekvenser. Konsekvenser, der primært er afledt af forstyrrelser i døgnrytmen, fordi vores biologiske ur bringes ud af takt. Og det sætter delvist vores sociale liv på stand by, når arbejdet foregår, mens andre har fri. Arbejder man om natten eller på skiftehold, er der heldigvis meget, man selv kan gøre for at afbøde på nogle af de helbredsmæssige konsekvenser. Det er blandt andet at spise sundt, dyrke mo-

Grafisk BARs plakat giver 12 gode råd til Plakaten er inddelt i 12 felter. I hvert felt ansatte, der arbejder om natten. er der en QR-koder, som via smartpho-

dighederne for deres ansatte, der har natarbejde fx ved at give mulighed for at varme den medbragte suppe eller tilføre lokalet den belysning og temperatur, der virker bedst om natten.

Plakat Grafisk BAR står bag en kampagne, der har til formål at afbøde nogle af de skadelige virkninger, som især arbejde om natten kan give og derved skabe bedre forhold for de mennesker, som må arbejde på skæve tidspunkter.

nen leder til filmklip eller tekst. Blandt andet kan man høre sexolog Joan Ørting fortælle om, hvordan man får mere liv under dynen, når man arbejder med skiftende arbejdstider. Har man ikke en smartphone, er det muligt at se hele kampagnen på www.grafiskbar.dk/publikationer/ Natarbejde. Kampagnen går i luften i januar 2013.

Kampagnen består af plakaten ”Go’nat og lev godt”, der gennem filmklip, in-


GLOBALISERING:

PRINT UDEN GRÆNSER Dscoop, netværket for ejere af HP Indigo og Scitex udstyr, holdt sidst i 2012 konferencen Print United. Under konferencen annonceredes 2013-lanceringen af Dscoop Digital Print Locator, som skal pleje lokale og globale partnerskaber blandt organisationens 7.000 medlemsvirksomheder. Som onlinebaseret kommunikationsforum kan Print Locator være en hjælp til at øge salg og samarbejde på tværs af landegrænser.

50 % Emballagetryks andel af det danske tryksagsmarked i 2017. Kilde: Smithers Pira, januar 2013.

A K U T

J O B

HAR DU ET LEDIGT JOB? SÅ GØR DET SYNLIGT FOR DE AKUTLEDIGE HJæLp mED AT GIvE DEN NYE DAGpENGEREFORm EN GOD START

Læs om hvordan du opslår akutjob, får særlig hjælp fra jobcentrene, hvilke krav, der er til akutjob m.m.

Pjecen fra GA er sendt ud til medlemsvirksomhederne og fortæller kort om, hvordan man slår et akutjob op.

Afgange til FESPA finder sted 25.-29. juni.

FESPA pris for 10. gang På FESPA 2013 i London 25.-29. juni 2013 holdes den 10. FESPA Awards konkurrence. Konkurrencen er åben for alle virksomheder, der er medlemmer af deres nationale organisation, som skal være tilknyttet FESPA. I Danmark kan alle virksomheder i GA både ordinære medlemmer og associerede virksomheder derfor indsende bidrag til konkurrencen. Der er 20 forskellige kategorier fordelt på fire hovedgrupper: grafik og skilte, tekstiler, industriel serigrafi og digitaltryk. Konkurrencebidrag skal være produceret imellem juni 2010 og april 2013 og indsendes til FESPA efter 20. maj, men senest 31. maj 2013. Mere information om konkurrencevilkår, betingelser og tilmelding kan fås ved henvendelse til Anders Mosumgaard, GA, på tlf. 63 12 70 00.

6.882 akutjobs indtil nu I midten af januar kunne Jobnet.dk konstatere, at der indtil denne dato havde været slået i alt 6.882 akutjob op, siden ordningen blev oprettet i efteråret. Men der er brug for endnu flere. Derfor har GA udgivet en lille pjece, der opfordrer medlemsvirksomhedene til fortsat at bakke op om ordningen. Pjecen fortæller kort om, hvordan man slår et akutjob op, hvilke krav der er til det, hvad jobcentrene kan hjælpe med osv.

februar 2013 aftryk 9


SIGN & PRINT tekst: LIS LYKKE (ll@agi.dk) foto: AGI/MEDIAMIND

Årets eneste danske grafiske messe

essen Print & Sign-m Billedet er fra s, se er H . 11 ns i 20 i Forum Horse giver et de an st ne hvordan de åb forover de mange godt overblik iteter. skellige aktiv

Sign & Print 2013 løber af stabelen til april – atter med ét udstillingssted, nemlig Forum Horsens Da AGI/Mediaminds første danske print-messer så dagens lys, foregik de i Odense Congress Center. Senere blev messerne flyttet til Bella Center i København. Men tiden står ikke stille. Man må hele tiden udvikle sig og prøve nye ting af. Det er også tilfældet med printmesserne. I 2010 besluttede arrangørerne at erstatte en stor udstilling med to – én i Jylland og én i København. Det samme setup blev benyttet året efter, hvor det jyske udstillingssted var Forum Horsens. Begge gange viste det sig, at de besøgende havde mere fokus i Jylland. Og da udstillerne til og med var meget tilfredse med Forum Horsens som udstillingssted, blev det besluttet, at Sign & Print 2013 fortsat skulle afvikles her den 24. og 25. april. God opbakning fra udstillerne Mediamind kan melde om god opbakning til udstillingen fra udstillernes side. Og selv om Sign & Print ikke kan sammenlignes med store internationale messer, vil så godt som alle de vigtigste leverandører være repræsenteret. I skrivende stund (januar

10 aftryk februar 2013

2013) tæller udstillerlisten Agfa, Canon/Océ, CC&CO, Dansk Publishing-Pris, Danish Label Coating, EWJ, Grafisk Arbejdsgiverforening, J&M Handel, Konceptit, Konica Minolta, Nize Equipment, Piculell, Pitney Bowes, PMH Systems, Ricoh, Scani, Schmedes Papir, Skiltebranchen.dk, SkilteLars, TLS, Trykkern, Vikiallo og X&CO.

ikke en maskine. Vi undersøger kundens eksisterende forretning og kommer med forslag til, hvordan den kunne udvikles, fx med en anden printer, et skærebord eller nye medier”. Som altid vil der også blive afviklet en række seminarer, som alle har til formål at vise vejen til nye muligheder inden for den trykte kommunikation.

Løsninger til skilte og print På Sign & Print 2013 vil der være løsninger til skiltemarkedet og print i såvel store som små formater. Sign & print kan derfor ses som en lokal opfølgning på drupa sidste år. Men selv om alle udstillerne arbejder på at kunne vise nogle af de nye maskiner, vil man også opleve, at der lægges lige så stor vægt på at præsentere, hvordan udstyret kan bruges til forretningsudvikling i en tid, der fortsat er præget af udfordringer. En af udstillerne har udtrykt det således: ”Vores kunder skal opfatte sig som handelshuse, ikke bare produktionsvirksomheder. Jo mere de kan tilføre produktet, fx efterbehandling, færdiggørelse, forædling m.m., des mere kan de tage for opgaven. Vi præsenterer derfor

En messe til netværk I lighed med tidligere vil Sign & Print 2013 igen blive afviklet i en åben atmosfære. Det koncept har vist sig at fungere fint til den størrelse messe, som Sign & Print er. Der er ingen skillevægge mellem udstillerne. Der er café i udstillingsområdet, ligesom seminarområdet også er i forbindelse med udstillingen. Hele opbygningen opfordrer til at netværke, både mellem udstillere og besøgende, og de besøgende indbyrdes. I forhallen er der yderligere inspiration at hente om fx 3Dprint, spændende direct mails, sjove outdoorkampagner og møbler produceret på Reboardprintede plader.

SIGN & PRINT 2013 24. og 25. april kl. 9-17 Fri entré til udstilling og seminarer ved forhåndsregistrering på signogprint.dk Forum Horsens Langmarksvej 53 Horsens Gratis parkering Fagmesse – aldersgrænse 18 år Udstillere kan kontakte Lis Lykke ll@mediamind.dk 31 64 13 11 Besøgende registrerer sig på www.signogprint.dk

STORT SEMINARPROGRAM Ligesom i de tidligere år vil der være et righoldigt seminarprogram. Det opdateres løbende. Læs nærmere på www.signogprint.dk


”SAMMEN ER VI BEDST!” k.dk

evet til LaserTry bl er dk k. ry rT se La & et ri , Digital Trykke

Chronografisk

Vi har samlet alle vores faglige og produktionsmæssige kompetencer i et stort grafisk hus. + Lavere priser + Kortere leveringstider + Flere produkter i et hus

+ Flere specialkompetencer + Større fleksibiltet + Mere kapacitet

Katalog med trykprøver

- eller send din adresse til info@lasertryk.dk

www.lasertryk.dk · 87 303 303 · info@lasertryk.dk


TEKST OG BILLEDE

MATRI·X

tekst og fotos: NIELS HEIE (nh@dmjx.dk)

Visuelle appetitvækkere: en genre for sig selv Hvis man har oplevet at blive skuffet over indholdet i et nummer af Se og Hør, fordi forsiden lovede noget, der ikke var indeni, har man oplevet virkningen af en speciel kategori af grafiske produkter, nemlig de der har til formål kun at være appetitvækkere. Kategoriens produkter skal formidle et budskab om et mangfoldigt emne ved hjælp af et minimum af udtryksmidler: få ord, et eller to billeder, ultraenkel afsenderinformation. Produkterne skal kunne læses, dvs. at de på et splitsekund skal fylde betragterens fantasi med forestillinger om noget, der kan opleves, hvis man gør noget bestemt. Når de rammer plet, kan de afkodes og forstås med lethed og giver hurtigt betragteren et klart grundlag for at handle. Kategorien indeholder spisesedler, bog- og bladforsider, an-

noncer, skilte, outdoorreklamer, plakater af alle arter, badges, stickers, bannere etc. De er læselige maggiterninger. Det koncentrerede budskab folder sig ud i hjernen, når man læser dem, ligesom madterninger folder deres smag ud, når de kommer i væske. Hvis de grafiske appetitvækkere fungerer godt, forstår man, at der er noget, man kan købe, noget man kan gøre, noget man kan se. Lidt at se – meget at forestille sig Det er lidt af en kunst at skabe dem, for opgaven er stor. Spisesedlen skal gennem pointen i en enkelt udvalgt historie, gøre en hel avis med mindst 200 historier så attraktiv for læseren, at han køber de 200 historier for at få den ene. Koncertplakaten skal informere om tid og sted for en koncert, og hvem der optræder, så man forestiller sig, hvordan det er at

være tilstede, når de nævnte musikere spiller. Man skal omsætte indholdet i nogle få ord til en forestilling om lyden fra et 80 mand stort orkester. Og fantasien skal være så stærk, at man beslutter sig for at købe en billet. Annoncen skal fremstille et produkt, en sofa fx så attraktivt at man forestiller sig, hvordan den tager sig ud i ens stue. Via sin fantasi skal man skabe et begær, der er så stort, at man beslutter sig til bruge de 10.000 kr., som det koster at få den hjem i virkeligheden, så man kan sidde i den. Den traditionelle valgplakat, der blot indeholder et portræt og et personnavn, navnet på et parti og måske et slogan, dukker op ved valg efter valg. Den har en basal kvalitet og laves sjældent om: den udnytter det faktum, at vi tager stilling til folk på deres glatte ansigt. Hvilket vi jo gør, når vi går til valg: vælger

PLAKAT PÅ LYGTEPÆL. Enkle og forståelige ord. Bortset fra fashion outlet. Forstår man ikke det, kan man ikke sætte sine egne billeder på forståelsen. Funktionel, men tør appetitvækker.

VINDUESDEKORATION. Problematisk, også hvis man har set reklamefilmen. Sammenhængen mellem modellens kropssprog og tekstens indhold er diffus. Havde teksten også indeholdt ordene “ligesom mig”, havde man forstået attituden. Forvirrende appetitvækker.

EEN SØRENSEN

foto: THOMAS ST

NIELS HEIE Grafisk designer, underviser, forsker og konsulent på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hovedområde: multimodalitet en betegnelse for det at bruge forskellige udtryk i formidlingen af et budskab, fx tekster og billeder. SANDWICH PÅ ET FORTOV. Hun er lige til at købe, selv om kun tøjet er til salg. Billedet virker som forbillede: Sådan kan man komme til at se ud. Billedet er oven i købet kvalitetsstemplet. God og effektiv appetitvækker.

12 aftryk februar 2013


mellem personer og sætter kryds ved dem, vi tror på. Sandwichplakaten på fortovet skal skabe fantasi i fodgængerens bevidsthed om, at der lige i nærheden er en butik, som sælger nogle bestemte varer, og som man for resten godt liiiige – man har faktisk tiden – kan gå ind og se på. Måske er der noget, der er noget. Hvem ved? Disse grafiske produkter skal fungere i en situation, hvor læseren tilfældigvis kaster sine øjne på dem. Derfor er det vigtigt, at det splitsekund, som læserens blik rammer dem, giver respons i en meningsfuld opfattelse af deres budskab. For at sikre dét, skal de bestå af præcist udvalgte ord og billeder, der har et indhold, som er let at opfatte, fordi indholdet i teksten passer til billedet, og indholdet i billedet passer til teksten. Hvis udtryksmidlerne ikke vekselvirker meningsfuldt, får læseren ikke den præcise opfattelse af budskabet. Ergo er det visuelle produkt spild af penge. Læseren ved ikke, hvad hun skal forstå og derfor ikke, hvordan hun skal handle. Sådan kan man gøre... … hvis man vil producere en appetitvækker med både tekst og billede, så der er indholdsmæssig sammenhæng mellem de to udtryk: • Analysér produktet omhyggeligt med nøje tanke på målgruppe og læsersituation. • Formuler en målgrupperelevant kernepåstand om produktet, der kan bruges som rubrik. • Find ud af hvilken illustration der fungerer bedst muligt som belæg for påstanden. • Test sammenhængen ved at oversætte billedets motiv til en tekst, som sættes sammen med kernepåstanden: Giver rubrik og billedoversættelse mening som to sætninger, der følger efter hinanden, giver billedet mening sammen med rubrikken. De ni eksempler her på opslaget er udvalgt tilfældigt. De skal give fornemmelsen af, at appetitvækkere er en selvstændig genre, som det måske ville være en god idé at være mere omhyggelig med. Det er den korte version af budskabet, der rigtigt forstået får os til at tænke på, om det er noget for os. Og dermed købe, høre, se, spise. Derfor skal det være til at forstå og holde, hvad det lover.

MAGASINFORSIDE. En overskrift, der kunne forstås, som noget Eivind Kolding sagde, ville sætte læseren i stand til at opleve ansigtets udtryk som indikator af måden, han sagde det på. Dét ville skabe øjenkontakt mellem taler og læser! Appetitvækker, der kunne udnytte virkemidlerne bedre.

KAMPAGNEANNONCE. Påstanden ny normalitet med belæg i et billede, hvis indhold ellers betegnes som usædvanligt, er positivt læseraktiverende. Flere af kampagnens eksempler har samme kvalitet. God appetitvækker. Holder indholdet, kan man låne i sit hus, selv om man har vand i kælderen.

FAGBLADSFORSIDE. Markant billede. Via empati kan læseren genkende den fysisk koncentration fra sig selv og derved fornemme, hvad det kræver at jonglere med store penge. God appetitvækker til historien.

SPISESEDDEL. Jens Rohdes blik på læseren giver det indtryk, at det ikke er noget problem, at partifællerne vil fælde ham med sex-rygter. Så hvorfor købe avisen, hvad er historien? Forvirrende appetitvækker, som var bedre uden foto.

BUSSTREAMER. Et udklædt par suser forbi, mens de kysser hinanden og giver plads til ordene overdådig og prægtig oplevelse inden store kostumierede bogstaver deklamerer, at kærlighed aldrig dør. På engelsk. Efter baghjulene kommer navnet på et teater. Bingo: Alt det vidunderlige kan opleves, det er teater. Enkelt og veludført appetitvækker.

februar 2013 aftryk 13


KOMMUNIKATION & LEDELSE SØREN SCHULTZ HANSEN Søren Schultz Hansen er forfatter og forsker med fokus på digitale indfødte. Han er p.t. i gang med et globalt forskningsprojekt om ledelse på virksomheder i Danmark, Storbritannien og USA.

KOMMENTAR tekst: SØREN SCHULTZ HANSEN

Lyt ikke til de falske profeter De første årgange af digitale indfødte begynder at bevæge sig ud på jeres virksomheder og blive jeres kolleger. De er født samtidig med det moderne internet og er fra deres første leveår vokset op sammen med mobilen, der fra midten af 90’erne blev allemandseje. Allerede sidste år udgjorde unge mellem 18 og 23 mere end ti pct. af arbejdsstyrken (ifølge Danmarks Statistik), og foretager man en enkelt fremskrivning af disse tal, vil det om mindre end fem år være mellem hver fjerde og hver femte medarbejder i de danske virksomheder, som er vokset op i en digital verden. Interessen for disse digitale indfødte er stor og med god grund, for de er nemlig de første ansatte på arbejdsmarkedet, som har levet hele livet under mange af de betingelser, som også møder jeres virksomheder nu og på fremtidens marked. Er de af den grund naturligt præget med præcis de egenskaber på godt og ondt, som I har behov for? Permanent innovation snarere end konstant fordybelse og omstillingsparathed parret med overfladiskhed. Stor effektivitet på den korte bane, men ingen naturlig vedholdenhed eller loyalitet. Og nogle fantastiske samarbejdsevner, som dog også betyder deling af alt og fuld åbenhed om selv de mest intime detaljer. Hvad enten I kan lide det eller ej, er det det, de har erfaring med. Hvad skal I og jeres virksomheder gøre for at udfolde de digitale indfødtes potentiale på en positiv måde? Det er nyt og farligt territorium, hvor I virkelig risikerer at begå fejl, uden hverken at ville det eller endda vide det. Der er en række forventninger og fordomme om unge og ledelsen af dem. De farligste profe-

”De farligste profetier er nok dem, der har et gran af sandhed” SØREN SCHULTZ HANSEN, FORFATTER OG FORSKER, CBS

14 aftryk februar 2013

tier er nok dem, der har et gran af sandhed, og som ikke kun er en alment udbredt opfattelse, men også støttes af både fremtidsforskere og rigtige forskere. En af de mest almindelige er, at de unge tilhører en mig-mig-mig-generation, en flok selvcentrerede individualister. Og indrømmet, sådan kan det godt se ud for det utrænede øje. Men sandheden er væsentlig mere nuanceret, og faktisk tyder mine empiriske studier af digitale indfødte snarere på præcist det modsatte, nemlig at vi har at gøre med den mindst individualistiske generation i moderne tid. En række unge mennesker, som tværtimod aldrig kun er mig, men altid er vi. En anden opfattelse går på, at jeres yngste og nye kolleger er utroligt drevet af mening. Igen er der noget rigtigt i den opfattelse, som både min og anden forskning bekræfter. Problemet er bare, hvis man ikke forstår, hvad de unge mener med mening. Jeres unge ansatte er nemlig ikke motiveret af mening i traditionel, overordnet forstand, forstået som konsistente, positive værdier. De er ikke drevet af jagten på en dybere eller højere mening, men mening her og nu, hele tiden. Derfor: Lyt ikke til de falske profeter, når de beskriver betingelserne for fremtidens ledelse. I stedet vil jeg i disse spalter prøve at uddybe nogle af emnerne. Så kan I forhåbentlig få et lidt mere nuanceret billede af, hvad der er skidt og kanel, når det drejer sig om ledelse af digitale indfødte.


SKILTE – PRINT I SMÅ OG STORE FORMATER

Mød os på messen. &

Vil du printe op til 325 kVm. i timen i farVer? Print farvePlakater fra kun 5,29 kr. Pr. kvm.

Specifikationer på KIP C7800: 325 kvadratmeter i timen i farve, vandfast og UV resistent, 600 x 2400 dpi opløsning, oplagt til at flytte mindre offset opgaver over til KIP C7800, som desuden har Energy Star Qualification.

DIGITAL 1234 er udviklet for at få trykkerier, in-house trykkerier og større printafdelinger til at fokusere på muligheden for at reducere omkostninger, øge overskuddet, tilbyde nye services og øge produktiviteten. Se mere på www.digital1234.biz eller ring allerede i dag og hør, hvordan vi kan forbedre din forretning.

Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s Stensmosevej 15

2620 Albertslund

72 21 21 21

www.konicaminolta.dk


DEN NÆRE FREMTID tekst: KLAUS Æ. MOGENSEN

INTERAKTIV 3D-ANIMATION FRA FLADE TEGNINGER

Det er ikke 3D, men softwaren fra Cybernoids giver rummelighed og bevægelse til todimensionelle tegninger.

Det er stadig dyrt at lave 3D-animation, og resultatet mister ofte noget af den charme og dynamik, man kender fra traditionelle tegnefilm. Derfor har det japanske firma Cybernoids udviklet et stykke software kaldet Live 2D, som let og enkelt giver todimensionelle tegninger rummelighed og bevægelse. En figurs hoved og øjne kan fx sættes til at dreje sig efter en finger, man kører rundt på skærmen, og håret bevæger sig naturligt som følge deraf. Det gør det nemmere og billigere at lave noget, der ligner gammeldags 2D-animation, samtidig med at man bevarer 3D-animationens evne til at gøre objekter rumlige. Følg linket her for at se en video, hvor softwaren bliver demonstreret: www.tinyurl.dk/36064 Kilde: BoingBoing.net

t y n k i n tek Tekniknyt handler om nye opfindelser og teknologi, som kan skabe nye forretningsområder for den grafiske branche og kommunikationsbranchen. Som noget nyt bringer vi også omtaler af apps. Artiklerne skrives af Klaus Æ. Mogensen, fremtidsforsker ved Instituttet for Fremtidsforskning.

Computer har skrevet flere hundrede tusinde bøger Det tager lang tid at skrive en bog – hvis man er et menneske. En computer kan gøre det på få minutter eller endda sekunder. Spørgsmålet er, om resultatet er værd at læse, og det mener professor Philip M. Parker fra uddannelsesinstitutionen INSEAD helt klart. Computeren har indsamlet en enorm database om alle mulige emner og organiserer og omskriver denne viden til fagbøger, der så bliver solgt som e-bøger på Amazon. Nogle udvalgte titler er Webster’s Slovak – English Thesaurus Dictionary, The 2007-2012 World Outlook for Wood Toilet Seats, The World Market for Rubber Sheath Contraceptives (Condoms): A 2007 Global Trade Perspective, og Ellis-van Creveld Syndrome – A Bibliography and Dictionary for Physicians, Patients, and Genome Researchers. Parkers software samler og redigerer viden på samme måde, som et menneske ville gøre det, og den kan skrive i samme stil som eksperter fra forskellige forskningsområder. Næste skridt for Parker er, at programmere computeren til at skrive romancer – en genre, der er tilpas stereotyp til, at den burde være let at sætte på formler, mener Parker. Kilde: Singularity Hub

16 aftryk februar 2013

Professor Parker mener, at hans software også ville kunne skrive kærlighedsromaner. Den genre er tilpas stereotyp til at sætte på formel, hævder han.


BILLIG 3D-PRINT I ÆGTE FARVER

HOTTE APPS

3D-printere stormer frem, men indtil nu har der været svært at printe objekter i noget, der ligner naturlige farver. Det prøver 3D-printeren Iris fra irske Mcor Technologies at lave om på – og samtidig tilbyde 3D-print til en pris, hvor privatkunder kan være med. Teknikken går i al sin enkelthed ud på at printe farver på almindeligt A4-printerpapir, skære arkene til og klistre dem sammen. Det giver mulighed for farveprint i mere end en million farver i tre dimensioner med en opløsning på 5.760 x 1.440 x 508 dpi. Det sidste svarer til to pixels på kanten af et 0,1 mm tykt ark papir. De 3D-printede objekter får en overflade og styrke, der minder om træ. Mcor har indgået en aftale med den internationale kontorforsyningskæde Staples om at have printere stående i butikkerne. En kunde kan komme med en CAD-fil og få alt muligt printet i 3D. Prisen fremgår ikke af pressemeddelelserne. Kilder: Singularity Hub, Mcor Technologies

Hvidt lys fra plastik Fingerspidsfornemmelse: Knoer og negle kan også bruges til at aktivere Qeexo’s skærme.

Touchscreen kan kende fingernegl fra fingerspids Med en smartphone har man alverdens information lige ved fingerspidserne, og vi er blevet vant til at bruge fingerspidsen til at navigere rundt på vores smartphones og tavlecomputere. Men vores hænder er mere end fingerspidser, så hvorfor ikke bruge hele registeret, hvis det kan gøre det hele nemmere? Det er ideen bag en ny teknologi udviklet af det nystartede firma Qeexo. Qeexo bruger software, der kombinerer tryk på skærmen med information fra telefonens eller tavlecomputerens mikrofon til at afgøre, om man rører telefonen med en fingerspids, en negl eller en kno – og det kan så bruges til at aktivere forskellige funktioner. En demo-tegne-app viser, at man kan bruge spidsen af en blyant til at "tegne" på skærmen, det blødere viskelæder til at viske ud og en fingerspids til at tvære tegningen ud. Systemet er blevet testet på en Samsung smartphone, og det er nok ikke helt tilfældigt. Samsung skal efter en dom i USA betale Apple penge for at bruge dobbelttryk for at maksimere og minimere billeder – noget Apple har taget patent på. Hvis Samsung køber rettigheden til Qeexos teknologi, kan de slippe for at betale afgifter til ærkefjenden. Kilde: Technology Review

Grafikere er normalt ikke specielt begejstrede for at arbejde ved lyset fra lysstofrør og sparepærer. Lyset har ikke det samme fulde spektrum som sollys og lys fra gammeldags glødelamper, som er under udfasning, fordi de ikke er miljøvenlige. Nu er et nyt alternativ på vej, så næste gang kontoret skal have nyt lys, bliver det måske af plastik. En gruppe forskere fra Wake Forest University i North Carolina har i hvert fald udviklet en ny lyskilde bestående af polymerer, der lyser, når man sætter strøm til, med et fuldt hvidt spektrum ligesom sollys. Lyskilden, kaldet FIPEL (field-induced polymer electroluminescence) kan formes til store flader, man sætter på loftet, eller pakkes ind i pærer med normal sokkel. Hvad mere er, er FIPEL dobbelt så lyseffektiv som sparepærer – på niveau med lysdioder – og er meget brudsikker. FIPEL har ingen tendens til at flimre, sådan som man ofte ser det med lysstofrør, og forskerne regner med en holdbarhed på mere end ti år, før udskiftning er nødvendig. FIPEL kan lyse i andre farver end hvid, hvis man ønsker det. Kilde: PhysOrg.com

SNAPSEED Snapseed har eksisteret til iPad og iPhone et stykke tid og er bl.a. kåret til Bedste Mobile Foto-App 2012 af Technical Image Press Association (TIPA). Nu kan Snapseed også fås som en (gratis) app til Android. Snapseed bygger på samme grundlæggende idé som Instagram – tag et billede og tilføj et filter for at gøre det sjovere eller flottere – men flere anmeldere mener, at Snapseed er bedre og nemmere at bruge. Det kan jo komme an på en prøve! www.snapseed.com

CAMERA AWESOME Endnu en foto-app i stil med Instagram, gratis til iPhone og iPad (men i skrivende stund ikke til Android). Camera Awesome er blevet kåret til årets bedste foto-app 2012 af den britiske avis The Telegraph. Camera Awesome er udviklet af folkene bag fotodelingssiden SmugMug og byder bl.a. på fotostabilisering og en "burst mode", hvor man tager flere billeder på én gang. www.awesomize.com

De så lyset: Professor David Carroll og hans medhjælper med en prøve på FIPEL.

Begg alterna e apps er et der har intiv til Instagram , d hvor ma ført nye regler, n sig ret til påberåber brugern at udnytte billeder es Instagramkomm al evighe ercielt i d.


TEMA: REKLAMEBUREAUER tekst: LIS AGERBÆK JØRGENSEN (lagerbaek@gmail.com) foto: HYLDAGER FOTOGRAFI

TEMA

Reklamebureauer i vadestedet s. 18-35 I 2013 forventer annoncørerne at bruge flere penge på mobil markedsføring og annoncer i sociale medier. Det viser en Megafon-undersøgelse, som blev offentliggjort på Huset Markedsførings konference Trends '13 i november sidste år. Undersøgelsen, der er foretaget blandt 400 store danske annoncører, viser fortsat tilbagegang for det trykte medie og vækst for onlinemediet. Annoncørerne ønsker frem for alt sporbarhed, altså dokumentation for effekten af deres markedsføringspenge. Hvordan reagerer reklamebureauerne på disse tendenser? Og hvad er deres forventninger i øvrigt til fremtiden? Det ser vi nærmere på i dette tema, hvor du også kan læse mere om Megafons undersøgelse. Læs mere på de følgende sider.

Henrik Dresbøll er kreativ direktør og ejer af Cosmographic med ti medarbejdere, samt medstifter og bestyrelsesformand i adfærdsbureauet KL7 med et personale på fire. Skriver p.t. på en bog sammen med Bo Kampmann Walther til Forlaget Gyldendal Business om konstruktive spilleregler i den nye virkelighed. Bogen udkommer foråret 2013.

18 aftryk februar 2013


Bureauet der tager sin egen medicin – Det er en udfordring for et bureau at gøre de ting selv, som vi siger til kunderne. Det er vi alt for dårlige til i branchen, siger Henrik Dresbøll, Cosmographic.

Reklamebureauer skal blive bedre til at tage deres egen medicin. Henrik Dresbøll har prøvet det selv. Han er direktør for og ejer af Cosmographic i Odense med ti ansatte. Tæt ved indgangsdøren af bronze hænger firmaets indrammede egenannoncer fra en reklamekampagne. ”Vi vidste, at du ville læse overskriften… og springe resten over” og ”Kunsten at få en god idé” hedder to af dem. De blev skabt af reklamebureauet Mensch i 2010, da Cosmographic valgte at gøre det, som Henrik Dresbøll råder andre til: Få hjælp udefra, når bureauet trænger til et skub fremad. Det skete efter et økonomisk dyk ovenpå en mistet, stor kunde. Henrik Dresbøll udpeger annoncerne, fordi han hellere vil fortælle, hvad han selv gør, end han vil kritisere andre. Den energiske direktør er en hurtigsnakker og jonglerer med mange ord og begreber. Hans baggrund som cand.mag. i filosofi og semiotik fornægter sig ikke. Med stolthed oplyser han, at den nyeste knopskydning, KL7, fordobler sit personale i 2013 – fra to til fire. KL7 har adresse på Flæsketorvet i København og udvikler adfærdsdesign på baggrund af indsamlede sociale data. – Når vi skruer ned for reklameparfumen, tiltrækker vi også andre kunder. Fx taler KL7 til ingeniører, kunder som Cowi og Vejdirektoratet. Vi går efter evidens, brugeroplevelser og hvordan du indsamler brugeradfærd. Det tiltrækker andre kunder, end hvis man spurgte: Vil du have et website? Det kan tit være, at de kunder også har brug for en lille film, en grafisk novelle, et website osv. Kunderne vil have enkle løsninger Et af de fine ord smutter ud af Henrik Dresbølls mund igen: Kompleksitetsreduktion. Det vil kunderne have. Noget, der

februar 2013 aftryk 19


”Når vi skruer ned for reklameparfumen, tiltrækker vi andre kunder. Det har jeg oplevet i vores nye bureau KL7” HENRIK DRESBØLL, KREATIV DIREKTØR, COSMOGRAPHIC

gør det ”nemt for dem at være dem” og at gå ind i at finde løsninger og skabe relationer. – Som Dan Turell sagde, er det ikke let at være nogen. Det er ikke let for nogen. Kunderne vil have noget, der gør det let for dem og deres kunder på en dyb måde. Vi skal være med til at gøre det let. De vil have noget, der skaber værdi som fx PizzaTracker, nye måder at købe ind på hvor du integrerer kreativt indhold med webshopping eller film- og musiktjenester som Netflix og Spotify, siger Henrik Dresbøll, der mener, at nok er hjemmesider døde, men services lever. – Vi vil have indhold og vækst i mening, og vi vil betale for tilgængelighed, men helst ikke eje det, som fx når vi henter musik på Spotify, siger Henrik Dresbøll og forklarer, at det derfor er forældet at sige som de fleste bureauer: ”Du skal have et medie”. – Kunderne agerer på nye måder. Vi skal hjælpe dem med at oversætte det komplekse. Vi skal skabe værdi, relationer og mere på bundlinjen. Det er adfærd. Ikke holdning. Det er service. Ikke marketing. Når Henrik Dresbøll taler om at løse problemer for kunderne, mener han, at det er vigtigt at tænke teknologien med ind som en hjælp og ikke som en udfordring. Og at inddrage de unge, der lever medieintuitivt – dem der er født efter 1995 og vokset op med mobiltelefoner og internet. – Det er en udfordring for et bureau at gøre de ting selv, som vi siger til kunderne. Det er vi alt for dårlige til i branchen, siger Dresbøll og skærer det ud: – I skal produktudvikle, løse jeres egne kreativitet. Det er ikke længere nok med smart hår, bordfodbold i kantinen, gratis fadøl og popcorn. Det handler om nye metoder og ægte værdier. Det er den nye virkelighed. Ifølge Dresbøll er det ikke nok at ”tænke ud af boxen”. – Nogle gange skal man se indad. Fx ved at sætte et kraftigt stillads op for dine idéer, lidt i stil med dogmereglerne, siger han og kommer med et eksempel: – Vi er fx tre til at løse en opgave, der skal være færdig i overmorgen, hvad gør vi? Vi kan udvikle gennem at begrænse.

20 aftryk februar 2013

Han forklarer forskellen med, at mens vi i 20. århundrede har tænkt i muligheder, når vi skulle finde løsninger, så skal vi i det 21. finde udfordringerne gennem begrænsningerne. Kan du ikke se værdi i at begrænse dig eller din opgaveløsning for kunden, kan du ikke overleve. Han nævner arkitekten Bjarne Ingels, som en af dem, der arbejder ud fra dogmelignende begrænsninger. Når han skal bygge et nyt arkitektonisk mesterværk, kalder han alle ind, som kan udgøre trusler mod byggeriet, og hører om begrænsningerne. Det er så rammen. På den baggrund skaber han kreativitet. Universitetsuddannede er efter Dresbølls mening gode til at bygge stilladser rundt om idéerne, og han arbejder sammen med flere fra Syddansk Universitet, bl.a. Heidi Philipsen som forsker i nye former for læringsmiljøer i Knowledge Lab. Penge i at være langhåret – Det kan lyde langhåret. Men min mission er, at der er penge i at være langhåret. Vi skal vide mere, være klogere. Fremtidens bureau skal leve af at oversætte og løse problemer for deres kunder ved at integrere mennesker, forretning og teknologi. Dem, der oversætter og gør det bedst, er fremtidens vindere. Dresbøll mener, at det betaler sig at ansætte akademikere. Men om andre bureauer vil det, er helt op til dem selv. – For hver én, du ansætter, følger der syv med i produktionen. Akademikere skal og kan bevæge sig fremad ved egen kraft, siger han og tilføjer, at Mad Men æraen er forbi. – Det er ikke nok med tekstforfattere, dtp’er og grafikere. Alle vores kunder vil være reklamebureauer selv, de har deres brands og bliver stadig større styrere af dem, det kan de selv. Derimod mener han, at der er brug for grafikere, akademikere, journalister, forretningsudviklere, MBA’er, cand.merc.’er og nye hybrider af disse, som vi ikke kender endnu. – Vi taler om folk, der kan opsnuse projekter, tage dem med hjem på værkstedet og afprøve dem. Men der er ingen garanti for succes. Fiasko er altid en mulighed, som en af Dresbølls tre leveregeler siger.

Lær af fiasko – Vi er i et evigt beta, et evigt testmode. Alt er blevet mere kompetent, transparent og de teknologiske muligheder udvides. Vi fejler lige så meget, som vi lykkes. Og bliver ydmyge. Vi kan lære af vores fejl, siger Henrik Dresbøll, der fejrede Cosmographics ti-år i 2007 ved at udgive en 1,5 kg bog, Fiasko, med titlen i guldprint og med ti interviews med forskere om, hvad vi kan lære af vores fejl. Der skal mod til. Det har bureauet og manden bag. Han opfordrer andre til også at kaste sig ud på dybt vand. – Det betyder, at jeg som menneske forsøger at tilgå markedet og verden med et eksistentielt blik. Et eksistentielt blik kan samles i form af tre leveregler, siger han: • Kæmp for alt, hvad du har kært. • Begrænsning skaber værdi, og den tredje: • Fiasko er altid en mulighed. – Vi skal gøre begrænsning til en dyd. Dem, der er bedst til det, vil blive fremtidens vindere. Jeg er ikke sikker på, at det er reklamebureauerne, der vinder. Måske er det nogle andre. Men det er vigtigt at bringe sig selv i spil, mener direktøren. Selv bringer han levereglerne i spil gennem nye alliancer. Bureauet kan se frem til opgaver for 25-28 mio. kr. i 2013.

KNOPSKYD OG DAN NYE ALLIANCER If you can’t beat them… Bureauerne på Fyn plejer at kæmpe om de samme opgaver, men nu har Cosmographic sammen med Nørgaard Mikkelsen og Red Ink dannet et Pop Up-firma, som skal markedsføre fynsk turisme over en to-årig periode. Henrik Dresbøll knopskød i 2011 med KL7 (Klokken Syv), et bureau med adresse på Flæsketorvet i København. Henrik Dresbøll ejer 51 pct. og er den daglige leder, Mikkel Holm Sørensen, ejer 49 pct. af aktierne. KL7 bygger især på dataindsamling og adfærdsændringer. Nye kunder: Vejdirektoratet, Kulturministeriet, Madkulturen, Greve Kommune og RettighedsAlliancen. KL7 køber produktion og projektledelse osv. hos moderfirmaet.


GÅR NYE VEJE Henrik Dresbøll går selv nye veje i samarbejdsformer: 2010: Et samarbejde hvor bureauet Mensch udvikler Cosmographics kommunikationsplatform og marketingsindsatser. 2011: Han stifter KL7 som et bud på fremtidens bureau med fokus på adfærdsdata, servicedesign og mobilisering. Samarbejder bl.a. med folk fra Columbia University, New York City, i konkrete kundeopgaver. Opgaver som ny adfærd på brug og deling af digitalt indhold, og for Vejdirektoratet, hvor KL7 har lavet installation af kamera i biler for at dokumentere faktisk adfærd.  012: Laver et Pop Up-bureau 2 baseret på tre fynske reklamebureauer Nørgaard Mikkelsen, Cosmographic og Red Ink. Formålet er at drive en fælles turismemarkedsføring for Fyn og kommunikation med kreative, strategiske og digitale kræfter fra hvert af de tre bureauer.

”Reklamebranchen står over for første skoledag i et nyt århundrede. Dan alliancer. Der er plads til de store grafiske huse og så nicherne med enkeltmandsfirmaer. De mellemstore vil forsvinde”

Henrik Dresbøll leder Cosmographic efter tre leveregler: • Kæmp for alt, hvad du har kært. • Begrænsning skaber værdi. • Fiasko er altid en mulighed. Bureauet kan se frem til opgaver for 25-28 mio. kr. i 2013.

februar 2013 aftryk 21


”Google har sat sig tungt på den del af salget, hvor kunderne på forhånd ved, hvad de vil have og leder efter stedet med den billigste pris” ALBERT FUNDER, ADM. DIREKTØR, ZUPA RECOMMENDED

22 aftryk februar 20123


TEMA: REKLAMEBUREAUER tekst: SØREN KNUDSEN (sk@ga.dk) foto: ZUPA RECOMMENDED

Google er branchens største trussel Men markedet har stadig god plads til reklamer, som gør opmærksom på nye produkter og tilbud, lyder det fra Danmarks største reklamebureau.

Hvis man vil have en ny Maglite-lygte, hvad gør man så? Går man rundt i byens butikker? Nej. Bladrer man i den ugentlige tilbudsavis? Nej. I stedet tænder man sin computer eller smartphone, googler ordet ”Maglite” og finder stedet med den bedste pris. Det er derfor, Albert Funder, adm. direktør for Zupa Recommended, ser Google som den største trussel for reklamebranchen. Søgemaskinen har nemlig sat sig tungt og solidt på markedsføringskronerne i pull-delen af marketing. Altså den del af et salg, hvor kunden allerede har besluttet sig for det specifikke produkt. Én ting er dog et velrenommeret produkt som Maglite. Det kender de fleste. Men hvordan markedsfører man et nyt produkt eller tjenesteydelse? Her hjælper Google ikke. Kunderne kan jo ikke søge efter et produkt, de ikke kender til. Så her skal andre medier til. Og det vil sige, at hele push-delen stadig ligger åben for reklamebranchen. Det vender vi tilbage til. Først et par ord om tendenserne i denne verden. Fra massemedier til en masse medier Albert Funder mener, at vi ikke længere skal tale om reklame i massemedier, men om reklame i en masse medier. Vi er med andre ord gået fra broadcast til narrowcast – helt ned til 1:1. – Tidligere lå der er betonopfattelse af, at et budskab skulle tonses ud overalt i så mange massemedier som muligt. I dag er der dels kommet en hel masse nye medier til, og dels har branchen erkendt, at en bannerreklame ikke fungerer på samme måde som en tv-spot eller en tilbudsavis. Nu er vi nødt til at se på hvert enkelt medies styrker og svagheder og vurdere, hvilken målgruppe det bedst rammer i den givne situation. Øvelsen bliver så at få sammensat det rigtige mix af medier.

februar 2013 aftryk 23


”Kunderne går skarpt efter, hvad der virker, og hvad der er billigst” ALBERT FUNDER, ADM. DIREKTØR, ZUPA RECOMMENDED

Den anden tendens, han har bemærket, er det, han kalder for ”big data”, altså indsamlingen og anvendelsen af store datamængder. – Tidligere fik vi salgstal for en uge ad gangen og kunne så lave nye handlingsplaner ugen efter. I dag kan vi få data om aftenen og kan lave nye handlingsplaner morgenen efter. Vi får en lynhurtig indsigt i, hvad der virker, og hvad der sælger. Og det er guld værd i en tid, hvor reklamekunderne har skarpt fokus på ROI, altså afkastet af deres investering. – Kunderne går knivskarpt efter, hvad der virker, og hvad der er billigst. Det oplever vi alle i branchen. Brug for nye kompetencer De mange nye medier har også skabt behov for nye kompetencer hos reklamebureauerne. Det fik store konsekvenser i det forgangne år, hvor Zupa Recommendeds moderselskab NP3 Communications Group A/S fik nye medarbejderprofiler, og det berørte 50 ansatte. Og i det daglige er medarbejdergrupperne sammensat på en helt ny måde. – I dag har vi ikke længere en gruppe på trefire personer knyttet til en kunde. Nu er vi oppe på otte til ti. Det er ikke længere tilstrækkeligt med en AD’er, en DTP’er og en projektleder/konsulent. Nu har vi brug for folk med nye kompetencer inden for fx Flash, informationsarkitektur og kundedialog. Det er især en udfordring at finde personer inden for den sidstnævnte kategori. – Vi taler om specialister, som ikke skabes med en enkelt uddannelse, siger Albert Funder og beskriver dialogfolk som en blanding af en cand.merc., der kan indsamle og anvende data og så en tekstforfatter, der kan formulere dialogen med kunderne og endda helt ned til den enkelte kunde. Hele dette hold af nye specialister betyder flere omkostninger, og derfor ser han en udvikling i retning af fortsat konsolidering i branchen. – Det er opstarten af et projekt, der koster, og det kan bedst tjene sig ind i en stor enhed med de nødvendige kompetencer i huset. Dermed er branchen tilbage til sit tidligere udgangspunkt efter at have bevæget sig fra full service til specialisering og nu er på vej tilbage til full service. – Jeg ser tegn på, at vi bliver færre, større enheder og flere – meget små – specialiserede virksomheder. Sociale medier kan ikke stå alene Sociale medier har givet anledning til mange spekulationer om et stort markedsføringspotentiale, men Albert Funder ser dem ikke som det nye vidunderværktøj for reklamebranchen. – Tidligere var tv det store omdrejningspunkt, men i dag skal vi anvende de medier, der er bedst til at få målgruppen i tale. Vi har bevæget os fra tre medietyper i 2008 til op mod 15 i 2012. Derfor er der ikke længere ét medie, der dominerer i mediepakken. Heller ikke sociale medier. De

24 aftryk februar 2013

kan ikke stå alene, for de er for det første en del af en onlinepakke med både webside, bannerannoncer, webdeals osv. og for det andet en del af den samlede mediepakke med fx tilbudsavis, tvreklamer osv. Men selvfølgelig skal vi være, hvor kunderne er, og når de befinder sig på de sociale medier, må vi også være tilstede her. Det nye push Og så er vi tilbage til indledningen med Google som den største trussel på pull-området. For opgaven for bureauerne er at finde og sammensætte ”det nye push” i det brede medie-mix. – De skal finde den ”krog”, der får fat i kunderne, og her kommer tendensen med de store datamængder ind i billedet. For på nettet ved vi alt om kunderne og deres præferencer. Vi kan følge dem på sociale medier, på deres klik på en bannerannonce, på de flueben de har sat, når de accepterer mails om nye produkter osv., og vi bliver bedre til at registrere ROI eller investeringsafkastet på søgeord. Denne udvikling tvinger Zupa Recommended til konstant at eksperimentere og teste de nye medier og kundernes reaktion på dem, altså effekten af dem. – Og det ser jeg da som en klar fordel, for det skaffer os mere viden om, hvad der virker, og hvad der ikke gør. Reklameafgiftens konsekvenser Zupa Recommended har også opgaver inden for tilbudsaviser, og her forudser han, at den nye reklameafgift vil få en effekt. – Både afgiften og de nye regler for ”Nej tak til reklamer” vil påvirke markedet, men det betyder ikke nødvendigvis færre reklameaviser. Her sigter han til, at dette medie og dets effekt er noget af det mest gennemdokumenterede i dette land. – Og uanset reklameafgift vil tilbudsaviser fortsat være det bedste i mange henseender. Så jeg tror ikke, vi kommer til at se færre af dem. Men hvis det bliver dyrere at udgive dem, og kunderne har skarpt fokus på ROI af deres marketingkroner, ja, så tror jeg, at det kommer til at gå ud over reklameindsatsen i andre medier herunder tv og online.

NP3 COMMUNICATIONS GROUP NP3 Communications Group A/S dækker virksomhederne Zupa Recommended, Digital XPress og Spot Production med i alt 250 medarbejdere. Selskabet havde i regnskabsåret en bruttoavance på 1,74 mio. kr.


Vi har den

STØRSTE… kvalitets-stofprinter

Billigere end i Polen???

…MEN, 100% dansk produceret

Ring 76 109 110 eller se mere på www.gte.dk

Grafisk Trykcenter · Niels Lambertsens Vej 6 · 6705 Esbjerg Ø · Tlf. 76 109 110 · www.gte.dk


TEMA: REKLAMEBUREAUER tekst: SØREN KNUDSEN (sk@ga.dk) foto: iSTOCK

Der findes ikke nogen silver bullet Der er ingen genvej til succes i reklameverdenen. Branchen er omskiftelig, men nu som tidligere handler det om at finde den gode idé, der giver masser af gratis omtale, lyder rådet fra Per Pedersen, prisvindende reklamemand hos Grey i New York.

26 aftryk februar 2013

En silver bullet, altså en sølvkugle, er et engelsk udtryk for en genvej eller simpel løsning på et kompliceret problem. Sølvkugler har gennem tiden været det tunge våben i arsenalet, når man skulle tage livet af varulve eller hekse i folkeeventyrene. Det var også den foretrukne ammunition for den amerikanske cowboyhelt Sorte Maske, når han én gang for alle skulle gøre op med præriens skurke og misdædere. Men denne enkle og endegyldige løsning findes altså ikke i reklameverden, lyder det fra Per Pedersen, global executive creative director hos reklamebureauet Grey på Manhattan i New York, hvor Aftryk fangede ham på en halvdårlig telefonforbindelse. Han er Danmarks suverænt

mest vindende reklamemand med i alt 12 nedlagte løve-priser fra de årlige reklamefilmfestivaler i Cannes. Og han har svært ved at se, at vilkårene på trods af en rivende teknologisk udvikling har ændret sig for reklamebranchens folk. En kamelæon – Reklamebranchen er omskiftelig. Det har den altid været, siger han og kalder den for en kamæleon, der tager farve efter sine omgivelser. Vejen til at nå forbrugerne har altid været under forandring. Sådan var det, da radioen blev en konkurrent til aviserne, da tv’et blev en konkurrent til radio og biografer. Og sådan ser Per Pedersen også vilkårene nu i en tid med internet, sociale medier og mobiltelefoner.

– Især det sidste medie rummer helt nye muligheder for reklame, fordi dens skærm på én gang er avis, radio, tv og internetbrowser. Og så kan den sætte os i forbindelse med hele verdenen. Men selv om mobilteknologien åbner for nye slagkraftige løsninger, herunder adgang til reklame i sociale medier, giver den ingen garanti for succes. – Der findes ingen silver bullet i reklameverden, og de sociale medier er det heller ikke. Det er en myte, jeg gerne vil punktere. De er blot en enkelt del af den pallette, man skal vælge fra, når man vil have sit budskab ud til målgruppen. De nye teknologiske tider betyder dog, at branchen skal tænke nye arbejdsformer ind i reklameprocessen.


”There is no silver bullit” [Den enkle og endegyldige løsning findes ikke i reklameverdenen]

Det er ikke længere tekstforfatteren og AD’en, der udpønser løsningen. I dag gælder det om at have et kreativt team, der spænder teknologisk bredt og kan tænke holistisk. – Den reklamemand, der blot bliver liggende på sofaen og drømmer om det næste slag golf, vil tabe kampen. Den rigtige idé Men selv om alting er ændret, og reklamebureauerne skal forholde til nye værktøjer og arbejdsformer, er én ting grundlæggende uforandret, mener han: – Det handler stadig om at få den rigtige idé, der kan sælge kundens varer.

Hvis man her udfordrer Per Pedersen og spørger ind til, hvad der er den bedste form for reklame, lyder svaret: Den kampagne, der giver en masse gratis omtale både i traditionelle medier som dagblade og nye som blogs og sociale medier. – Her er det grundlæggende spørgsmål: Har jeg lavet noget, som folk vil dele med andre? Aserbajdsjanske brydere Et af hans eksempler på den slags – der i øvrigt også udløste en løve i Cannes i år – var en kampagne og reklamefilm for luftfriskeren Febreze, produceret af Procter & Gamble. Filmen cirkulerer på webben. Søg fx under Febreze

wrestling team. Det udløser 1,2 mio. hits. Reklamefilmen tager udgangspunkt i den hårdeste opgave for en luftfrisker, nemlig at forbedre indeklimaet i en træningssal for det aserbajdsjanske bryderlandshold under De Olympiske Lege i London i sommer. Efter lokalet var sprayet, ser man frivillige udenforstående blive ført ind med bind for øjnene og skal fortælle, hvad de kan lugte. Svaret er blomster og ikke kropsdufte fra kaukasiske brydere. – Og det hele skete under fortællingen, at Febreze var sponsor for den allerdårligste lugt under olympiaden, siger Greys danske reklamemand i New York.

”Det handler stadig om at få den rigtige idé, der kan sælge kundens varer” PER PEDERSEN, GLOBAL EXECUTIVE CREATIVE DIRECTOR, GREY I NEW YORK

februar 2013 aftryk 27


34 TEMA: REKLAMEBUREAUER tekst: MARIA STERNDORFF (ms@agi.dk)

trykte nemedier og s 34-34. Onli i dag præci medier har noncerne. e andel af an den samm

Onlinemedier har indhentet tryksagen Undersøgelse fra analyseinstituttet Megafon viser fortsat tilbagegang for det trykte medie og vækst for onlinemediet. Blandt samtlige mediegrupper er andelen for online annoncering nu 34 pct. – præcis det samme som tryk.

28 aftryk februar 2013


34 Der er stadig lange udsigter til et reelt opsving i økonomien, og det forlænges af en udbredt tilbageholdenhed blandt både forbrugere og erhvervsliv. Det var den lettere nedslående konklusion som Peter Gottfredsen, nordisk CEO fra Omnicom Media Group, nåede frem til, efter han havde afsløret resultaterne af en undersøgelse om udsigterne for annoncebudgetterne på konferencen Trends '13. Den fandt sted i København og Århus i slutningen af november og var arrangeret af Huset Markedsføring i samarbejde med Dansk Annoncørforening, DRRB, Berlingske Business, Dagligvareleverandørerne og Megafon. Dokumentation Det er og vil fortsat være et udfordrende job at være marketingsansvarlig eller kommunikationsleverandør. 77 pct. af de adspurgte virksomheder

vil stille større krav til måling og dokumentation af markedsføringsindsatsen i 2013 – ingen mindsker sine krav. Her kommer mange trykte medier desværre til kort, fordi der mangler værktøjer til at dokumentere et reelt investeringsafkast for annonceringen. Specielt vil det gå ud over både lokale og landsdækkende dagblade, ugeaviser og adresseløse reklameforsendelser, som bliver sendt i skammekrogen af respondenterne i undersøgelsen. Breve med modtager og adresse, der i højere grad understøtter dokumentationskravet, er det eneste trykte medie, som flest annoncørere forventer at øge anvendelsen af i løbet af det kommende år. Krav om it-kompetencer Vil man være på forkant med denne udvikling, kræver det en investering i kompetencer til indsamling og struk-

34 pct.

vil øge anvendelsen af breve med modtagernavn og adresse i 2013.

74 pct. vil øge anvendelsen af mobil markedsføring i 2013.

71 pct. vil øge anvendelsen af sociale medier i 2013.

44 pct. vil mindske anvendelsen af lokale dagblade i 2013. 12 pct. forventer at øge.

FORBRUGERNE ER IKKE KLAR TIL REKLAME PÅ MOBILEN En undersøgelse af amerikanernes fortrukne informationskanaler indikerer, at forbrugerne endnu ikke er helt klar til reklame på mobilen. Kun seks pct. angiver at være interesserede eller lidt interesserede, mens 80 pct. af de adspurgte ikke ønsker mobil markedsføring.

Det betyder, at annoncørerne skal træde varsomt på dette område. En mulighed for at undgå negativ modtagelse af budskaber er ved at lade forbrugeren tilvælge mobilannoncering fx via en hjemmeside. Kilde: Epsilon, Annual Channel Preference study 2012.

februar 2013 aftryk 29


turering af information om individerne i virksomhedens målgruppe. It-kompetencer er blevet helt centralt for virksomheders succes, mener Peter Gottfredsen. Der sker en generel digitalisering af de traditionelle industrier (som den grafiske), og hvis virksomhederne ikke opruster på it, vil de blive udkonkurreret. Positive forventninger til online medier Virksomhederne forventer at nedskalere brugen af trykt annoncering, men når det gælder online markedsføring, er situationen en helt anden. Her er udviklingen positiv over hele linjen. Hvis 2013 viser sig at leve op til annoncørernes forventninger, kan vi regne med en stærk vækst i mobil markedsføring og annoncering gennem sociale medier, hvor mere en to tredjedele af de adspurgte forventer at øge indsatsen. Undersøgelsens resultater indikerer samtidig, at begge mediegrupper på nuværende tidspunkt kun er anvendt ganske lidt.

Det er områder med stor usikkerhed og relativt begrænset viden, og derfor er der sandsynligvis mange virksomheder, der har svært ved at komme i gang med brugen af disse annonceplatforme. Annoncørerne er afventende Ser man på den generelle forskel mellem de virksomheder, som vil øge annoncebudgettet og dem, der vil mindske det (på tværs af mediegrupperne), har udviklingen været ramt af et dyk fra 2008, hvor finanskrisen slog kløerne i erhvervslivet. Det resulterede i, at kurven i 2009 blev negativ for første gang siden 1986. Flest virksomheder skar altså i annoncebudgettet det år. I 2012-2013 har udviklingen igen fundet et positivt niveau på 20 pct., som dog er under gennemsnittet set fra 1986 til 2013 (33 pct.). Kurven flader ud, og der er ingen tegn på en yderligere stigning i brugen af annoncekroner i en nær fremtid. Virksomhederne i undersøgelsen forventer først et opsving om tre til fire år.

Er dine faktiske reklameomkostninger i 2012 blevet større, som budgetteret eller mindre, end du havde regnet med, da du lagde årets budget? 2011

2012

Som budgetteret

53 pct.

45 pct.

Større

19 pct.

Mindre

23 pct.

Forventer du, at reklamebudgettet vil blive større eller mindre i 2013 set i forhold til 2012?

2012

Større

37 pct.

39 pct.

21 pct.

Uændret

32 pct.

31 pct.

27 pct.

Mindre Forskel på "større" eller "mindre"

-4 pct.

-6 pct.

Ved ikke

4 pct.

7 pct.

Består din online markedsføring af selvstændige onlinekampagner eller af online aktiviteter, som supplerer og følger op på kampagner i andre medier? (Synergieffekt).

Især selvstændige onlinekampagner

Over 90 pct. af alle mobilbeskeder bliver læst. Til sammenligning slettes to ud af tre kommercielle e-mails, uden at være blevet åbnet. Tallene stammer fra Gunnar Hansen, salgs- og projektmedarbejder hos virksomheden InMobile, der er specialiseret i mobilkommunikation. I de sidste to-tre år har InMobile oplevet en vækst på 25 pct. om året i efterspørgslen på sine services. Rent kommercielle mobilbeskeder udgør omtrent halvdelen af kundernes udsendelser, hvoraf en del er i forbindelse med kundeklubber. Der er også eksempler på supermarkeder, som annoncerer dagstilbud til kunderne. Resten af beskederne er mere servicebetonede i form af fx ”Husk din aftale hos frisøren” og lignende. Og så skal man i øvrigt huske, at ligesom det er tilfældet i den danske lovgivning for kommercielle e-mailudsendelser, er det forbudt uopfordret at sende kommercielle sms-beskeder uden kundens samtykke.

2011

Forskel mellem ”større” og ”mindre”

Udelukkende selvstændige onlinekampagner

MOBILANNONCERING VOKSER

5 pct. 5 pct.

Både/og

54 pct.

Især som supplement og opfølgning på kampagner i andre medier

21 pct.

Udelukkende som supplement og opfølgning på kampagner i andre medier

9 pct.

Ved ikke

5 pct.

Reklamebudgettet bliver:

17 pct.

19 pct.

20 pct.

20 pct.

I hvilken grad stilles der større krav til måling og dokumentation af markedsføringsindsatsen?

Meget større grad (27 pct.) Noget større grad (50 pct.) Noget mindre grad (0 pct.) Meget mindre grad (0 pct.) Ved ikke (1 pct.)

Fakta om undersøgelsen Data er indsamlet af Megafon fra d. 26. oktober til d. 14. november 2012. Målgruppen var 400 store annoncører udvalgt blandt medlemsdatabaserne hos Huset Markedsføring, Dagligvareleverandørerne og Dansk Annoncørforening. 150 virksomheder besvarede undersøgelsen. Megafon har foretaget indsamlingen af data siden 2008, og undersøgelsen er blevet udført årligt siden 1986.

30 aftryk februar 2013


FØLG MED

HVIS DU KAN NYHED - DEN NYE PRO 4 ER KOMMET HER ER VORES NYESTE 64’’ PRINT&CUT TEKNOLOGI MED DOBBELTE GULD-BELAGTE PRINTHOVEDER OG EN HELT NY HURTIGTØRRENDE ECO-SOL MAX BLÆK, DER INKLUDERER LIGHT BLACK (LK), HVID, METALLIC OG CMYKLCLM TIL BÅDE INDENDØRS OG UDENDØRS BRUG. FORBLØFFENDE PRINTHASTIGHED OG KVALITET GØR DENNE SKÆREPRINTER TIL VORES FLAGSKIB OG EN SOLID ARBEJDSHEST TIL DIN FORRETNING.

KLAR, PARAT, START.

Autoriserede forhandlere i Danmark: www.ewj.as

facebook.com/rolanddgn

www.rolanddgn.com

www.vikiallo.dk

december 2012 aftryk 31


TEMA: REKLAMEBUREAUER tekst: SØREN KNUDSEN (sk@ga.dk)

Det skal vi holde øje med i 2013 Tidsånd. Det amerikanske marketingbureau JWT er atter på banen med 100 bud på dette års trends og tendenser. Vi har plukket 13 af dem.

Store krav. Hvis man lovede at lade være med at kommentere konens bilkørsel i en uge, kvitterede Anthon Berg med chokolade. Foto: Anthon Berg.

Alternativ brandvaluta Vi kommer til at se flere mærkevarefirmaer, der afhænder deres produkter ved, at kunderne giver noget andet end penge for dem. Det kan være bestemte handlinger eller bare positiv omtale. Chokoladefabrikken Anthon Berg oprettede fx en éndags pop-up butik, der solgte chokolade – ikke for penge men for et løfte om at gøre noget godt. Og så måtte man naturligvis meget gerne dele sit løfte med andre på de sociale medier.

Håndskrift som hieroglyffer Mange har allerede begrædt håndskriftens tilbagetog, men nu ser det også ud som om, det går samme vej for evnen til at læse kragetæerne. Der er tegn på, at de yngre generationer, som ikke er vokset op med håndskrift, også taber evnen til at tyde den. Det vil sige, at håndskrift måske kommer til at lide samme skæbne som hieroglyffer – i hvert fald når det gælder digitalalderens brugere.

Etikette på sociale medier Spar på kræfterne. Vuzix’s M100-brille har små skærme, så brugeren ikke behøver vandre alt for meget omkring i lokalområdet, men i stedet kan få informationer om de nærliggende tilbud. Foto: Vuzix.

Appcessories Personligt tilbehør kommer til at få high-tech-funktioner og samtidig det nye navn “appcessories.” Et eksempel er high-tech-brillerne fra Vuzix. De har mikrofon, højtaler og små skærme, som giver brugerne informationer om verden omkring dem. Selv handsker og sokker pimpes op. hi-Fun sælger handsker med indlagt mikrofon og højttalere, så brugerne kan tale med hånden. RFID-tags i sokkerne sikrer, at umage par er en saga blot.

32 aftryk februar 2013

Jo mere digital udveksling af informationer, fx på sociale medier, bliver en del af hverdagen, desto større er behovet for formelle regler for vores opførsel. Der er brug for en fælles etikette for, hvordan man deler med andre og måske især, hvad der skal deles. Vi kommer til at se politikker for adfærd på sociale medier. Det kan fx være i forbindelse med bryllupper eller andre private begivenheder, hvor gæster vil blive bedt om, at de ikke tweeter eller tag’er fotos derfra.


NYT GA kursus om:

Farvel til adgangskoder Flyverskjul på sociale medier Det er blevet sværere og sværere for folk, der optræder offentligt på de sociale medier, at få noget privatliv. Derfor vil vi se et stigende behov for løsninger, der kan bringe folk under radaren i en periode. Udtrykket “cloaking” (tilsløring) stammer fra adm. direktør Dennis Crowley fra Foursquare (der også er et social medie). I New York Times har han udtalt: Man kan fx forestille sig et stykke software, der gør det muligt at vælge funktionen: “Jeg ønsker ikke, at mit navn optræder på et socialt medie i de næste tre timer”.

“Adgangskodernes tidsalder er fortid”. Sådan skrev Mat Honan fra magasinet Wired i november. Forsøg på hacking og phising er vokset dramatisk, og derfor vil vi se mere komplekse alternativer til de traditionelle adgangskoder. Systemer, der kræver to slags personlig identifikation, tilbydes nu af Gmail, PayPal og Dropbox. LaunchKey - en app i beta – kan give det samme, ligesom biometrisk sikkerhed, der bygger på ansigtsgenkendelse, stemmemønstre eller fingeraftryk allerede findes til smartphones.

Arbejdstid, lønreduktion og opsigelse • • •

Kan virksomheden afskaffe overarbejdsbetaling? Kan medarbejderne sættes ned i løn? Hvilken begrundelse skal anvendes ved opsigelse af en medarbejder?

1. oktober 2012 trådte de nye arbejdstidsregler i kraft. Det betyder, at der nu er mulighed for at fravige GA’s timelønsoverenskomster. Det kan du høre mere om på GA’s aktualitetskursus om arbejdstid, lønreduktion og opsigelse. På kurset kan du også høre om mulighederne for at sætte medarbejderne ned i løn, og hvad virksomheden skal være særlig opmærksom på ved opsigelse af medarbejdere.

Målgruppe: Virksomhedsindehavere, ledere, mellemledere og andre særligt betroede medarbejdere, der arbejder med de emner, som kurset omhandler. Dato og tid: Den 13. marts kl. 9-14 Sted: Grafisk Arbejdsgiverforening, Helgavej 26, 5230 Odense M Pris: 1.475 kr. inkl. forplejning og kursusmateriale Undervisere: Christian Jensen, Jakob Mose Poulsen og Peter Balle Tilmelding: Kontakt Charlotte Grønnegaard på tlf. 63 12 70 00 eller mail cg@ga.dk Bare kør mobilen forbi en anden enhed med en NFC-tag, så downloades informationerne automatisk. Kan også bruges til betaling.

NFC-tags Næste år forventes et globalt salg på omkring 300 mio. mobiltelefoner, der understøttet teknologien Near Field Communication. NFC er trådløs kommunikation mellem to enheder, der er tæt på hinanden og kan bl.a. bruges til at udveksle data og til betaling. NFC kan dermed blive en afløser for QR-tag’en, da det bliver mere enkelt at downloade information om fx en vare i en butik. Man skal blot køre smartphonen tæt forbi en anden enhed med en NFC-tag, så sørger de to enheder automatisk for resten. Virksomheder som bl.a. Sony og Samfund arbejder på sagen.

Grafisk Arbejdsgiverforening / Helgavej 26 5230 Odense M / tlf: 63 12 70 00 e-mail: ga@ga.dk / web: www.ga.dk

februar 2013 aftryk 33


Flere virksomheder, herunder Adidas, eksperimenterer med at bruge butiksvinduer som skærm til indkøb.

Ud af det digitale kredsløb JOMO står for Joy of Missing Out, altså glæden ved at gå glip af noget. Glip af hvad? Jo, den endeløse strøm af informationer fra sociale medier, fastfoodnyheder, mails og andre forstyrrelser. Tilhængerne af JOMO vil i stedet kun ofre tid på nyheder, de kan bruge til noget. I stedet vil de være til stede i nuet og kun fokusere på det, der virkelig gælder. Vel at mærke uden de føler sig stresset, fordi de tror, de misser noget.

Katte i stedet for babyer Mange brugere af sociale medier er blevet dødtrætte af at modtage feeds med rablende politiske udsagn eller en evig strøm af babyfotos. Derfor vil vi se flere, der vil gøre brug af browser-udvidelser som Unpolitic.me and Unbaby.me, som erstatter radikale udgydelser og babyfotos med billeder af katte eller bacon. Sådanne web-udvidelser åbner også mulighed for producenter og sælgere af mærkevarer.

Geo-reklame Fysiske butikker vil i stigende grad eksperimentere med software, der sender sms-tilbud ud til forbipasserendes mobiltelefoner. Butikskæden Best Buy, vil fx bruge eBay’s app til sammenlægning af priser for at lokke folk i butikken. Hudcremevirksomheden Kiehl bruger teknologien i forbindelse med sine outlets og i stormagasiner, hvor dens produkter er repræsenteret.

Kundekendskab. Indsamling af data giver mulighed for at yde ekstra service. Foto: British Airways.

Butiksvinduer bliver den kommende platform for 24/7 indkøb. Det vil ske ved hjælp af interaktive trykfølsomme skærme og QR-koder. I slutningen af 2012 kørte betalingssystemet PayPal en test i et butiksområde i Amsterdam, hvor butikkerne klæbede QR-koder på deres facader. Herefter kunne køberne ved hjælp af kampagnens mobil-app komme hen til et site, hvor de kunne købe de varer, der lå i vinduet. I Tyskland blev folk uden for en af Adidas' NEO Label butikker ført hen til et mobilsite, som forbandt deres mobiltelefon med en indkøbstaske i vinduet. Køberne kunne så ”trække” Adidas’ produkter hen i tasken og købe dem med det samme eller gemme dem til et senere køb.

Hyper-personaliseret kundeservice Virksomheder inden for en række sektorer har nu midlerne til at fintune deres kundeservice helt ned til det individuelle plan. Software gør det nemlig muligt for restauranter at logge detaljer om stamkundernes vaner, når de taster deres ordrer ind. Og herefter kan de tage vare på deres gæster uden at spørge. Sidste år lancerede British Airways programmet Know Me, der sigter mod at yde personaliseret service til trofaste passagerer ud fra et detaljeret kendskab til deres vaner.

Læs hele rapporten på www.jwt.com 34 aftryk februar 2013

Indkøb fra butiksvinduet

Mobil-sites slår igennem Salget af smartphones har for længst overhalet salget af pc’ere. Det betyder, at en voksende del af smartphoneejerne udelukkende går på nettet ad den vej. Alligevel havde seks ud af ti førende annoncører hos Google endnu ikke fået et mobilsite i april 2012. Undersøgelser viser, at fire ud af ti forbrugere går hen til konkurrenten med et godt mobilsite efter en dårlig oplevelse, og derfor forventes 2013 at blive det år, hvor udviklingen vender, og virksomhederne ofrer penge på et godt mobilsite. (Læs også artiklen “På nettet med smartphonen”, De Grafiske Fag 5/12).


TEMA: REKLAMEBUREAUER tekst: SØREN KNUDSEN (sk@ga.dk) foto: iSTOCK

HVEM EJER DEN GODE IDÉ? Det korte svar er, at en idé ikke kan beskyttes, før den er udmøntet i noget konkret. Hvad har Lady Gaga, James Bond filmen Thunderball og Harry Potters mor J. K. Rowling til fælles? Svaret er, at i alle tre tilfælde er der opstået tvister – nogen gange langvarige - om, hvem der fik idéen til henholdsvis sangerens navn, filmens plot og bøgernes univers. Også GA modtager henvendelser fra medlemmerne om, hvordan de kan sikre sig mod, at andre bruger en idé. – Det korte svar er slet og ret, at en idé ikke kan beskyttes, fastslår GA’s erhvervsjurist Jens Borring. Han fortæller, at beskyttelsen først gælder fra det tidspunkt, hvor den gode idé har udmøntet sig i et egentligt produkt, værk, ydelse, slogan, logo, tegning eller lignende. – Alt afhængig af, om der er tale om et logo, en plakat eller en teknisk frembringelse, kan der opnås varemærke-, ophavs- og/eller patentret til det færdige resultat, hvis bestemte forudsætninger er opfyldt.

Han tilføjer, at det derfor i sådan en situation kan være klogt at få hjælp udefra fx i skikkelse af en ingeniør, fotograf eller designer. Men da selve idéen som nævnt ikke kan beskyttes, skal man også her sikre sig at få et såkaldt retsværn for at undgå en eventuel senere tvist med den udenforstående. En aftale om hemmeligholdelse Her kommer en aftale om hemmeligholdelse ind i billedet. – Hvis en sådan hemmeligholdelsesklausul ikke er oprettet, står man som idéhaver uden beskyttelse mod andres udnyttelse af idéen. I aftalen skal det fremgå præcist og entydigt, hvad hemmeligholdelsespligten omfatter, og hvad sanktionen for at overtræde hemmeligholdelsespligten er. Der bør som minimum altid være betaling af både erstatning og bod. GA har betydelig erfaring med at udarbejde hemmeligholdelsesklausuler. Kontakt erhvervsjurist Jens Borring på telefon 63 12 70 00 eller mail jb@ga.dk.

”En idé kan først beskyttes, når den er blevet til et egentligt produkt, værk, ydelse, slogan, logo eller lignende” JENS BORRING, ERHVERVSJURIST, GA

februar 2013 aftryk 35


MARKEDSUDVIKLING tekst: FINN OBBEKÆR (fo@ga.dk) foto: iSTOCK

Europæisk tryksagsmarked under pres

Hvert år udgiver det engelske konsulenthus Smithers Pira en prognose for det grafiske marked i Europa. Denne gang gælder det femårs-perioden 2012-17.

Det grafiske vejr er fortsat ustadigt

Læs mere på de følgende sider.

Heller ikke Danmark går ram forbi. Det viser helt nye tal fra det det britiske konsulentfirma Smithers Pira, som har udgivet en prognose frem mod 2017. Den grafiske branche over hele Europa bevæger sig, og den bevæger sig hurtigt. Siden krisens start i 2008 er selv højtprofilerede grafiske virksomheder og leverandører lukket ned, fusioneret eller været under omstrukturering. I kriseåret 2009 faldt alle markeder dramatisk, og selv om nedturen har rettet sig noget, er tryksagsmarkedet på europæisk niveau dykket voldsomt i forholdet til tiden før krisen.

36 aftryk februar 2013

Måler man på papirvolumen, er markedet ca. 30 pct. mindre, og ser man på omsætning, altså markedsværdi, er den ca. 12 pct. mindre end før krisen. Ser vi på hjemlige forhold, er det danske tryksagsmarked ca. 32 pct. mindre end før krisen målt på volumen og ca. 16 pct. mindre opgjort efter markedsværdi. Og det bliver ikke ubetinget bedre i de kommende år. Det viser tal fra det det britiske konsulentfirma Pira, som i januar 2013 har udgivet en helt ny prognose for det europæiske tryksagsmarked frem mod 2017. Prognosen er baseret på en række antagelser om fremtiden, som naturligvis er usikre, og derfor skal prognosen tages med en god portion sund skepsis. Imidlertid er Piras analyser interna-


Bøger - falder markant

Magasiner - falder moderat

Reklamer - falder jævnt

Forretningstryksager - falder betydeligt

Etiketter - stiger pænt

Embalage - stiger moderat

tionalt anerkendte som en retningsviser for markedsudviklingen. I Piras prognose omfatter tryksagsmarkedet alle typer af trykt materiale såsom bøger, magasiner, reklame, forretningstryksager, sikkerhedstryksager, emballage, etiketter, aviser etc. Det skal understreges, at Piras prognose og dermed indholdet i denne artikel alene omhandler tryksagsmarkedet, og altså ikke hele det grafiske forretningsområde, som også rummer en bred vifte af digitale medieprodukter. Man bør desuden være opmærksom på to andre forhold. Dels siger prognosen ikke noget om indtjeningen i den grafiske branche, og dels skyldes en faldende omsætning ikke alene faldende efterspørgsel efter tryksager, men også stigende konkurrence samt

Tryksagsmarkedet i Europa og Danmark Vesteuropa

2012

2017

Vækst i pct.

1.047

988

- 5,6

Østeuropa

150

182

+ 21,3

Danmark

15,5

14,6

- 5,8

2012

2017

Vækst i pct.

Vesteuropa

11.815

9.961

- 15,7

Østeuropa

2.172

2.436

+ 12,2

221

186

- 15,8

Omsætning, mia. kr.

Danmark Volumen målt i mia. A4-print.

Kilde: Smithers Pira

februar 2013 aftryk 37


billigere, bedre, mere effektiv grafisk produktion. Dansk fald i de kommende år Pira forventer, at omsætningen på det europæiske tryksagsmarked falder med 0,5 pct. i gennemsnit pr. år fra 2012 til 17. Tallene er opgjort i faste 2011-priser fra omsætning ved grafisk produktion. I kroner og ører vil det sige, at det europæiske tryksagsmarked falder fra 1.198 mia. kr. i 2012 til 1.171 mia. kr. i 2017. Bag tallene ligger store udsving for de enkelte produktgrupper og lande. Opgøres markedet efter trykvolumen, altså papirmængde, bliver faldet lidt større, idet det især er store oplag inden

Produktfordeling efter omsætning på tryksagsmarkedet Danmark 2012

for aviser og reklamer, hvor marginalomkostningen er lav, der forventes at falde mest. Det danske tryksagsmarked, forventer Pira, vil falde med 1,1 pct. i gennemsnit pr. år i perioden 2012-17 målt på omsætning (markedsværdi), og 3,4 pct. pr. år målt efter papirvolumen. Omregnet i kroner falder det danske tryksagsmarked ifølge Pira fra 15,5 mia. kr. i 2012 til 14,6 mia. kr. i 2017. Trykt medie under pres Det fremgår tydeligt af rapporten, at tryksagsmediet vejes og måles stadig skarpere op imod de digitale alternativer, og tryksagen må konkurrere hårdt på sine egenskaber for ikke at

Produktfordeling efter omsætning på tryksagsmarkedet Danmark 2017

Årlig vækst i produktomsætning på tryksagsmarkedet Danmark fra 2012 til 2017 % 2 1 0 -1 -2 -3 -4 -5 -6 -7 -8

Kataloger

Kilde: Smithers Pira

38 aftryk februar 2013

Bøger Magasiner Aviser Reklamer Forretningstryksager Vejvisere Sikkerhedstryk Transaktion Emballage Etiketter

blive fravalgt. Dens gennemslagskraft, håndgribelighed og æstetiske herlighed er ubestrideligt dette medies styrke, men publicering handler fremover om at vælge det rette medie til rette budskab og målgruppe. Nogle digitale produkter vil tabe på deres manglende gennemslagskraft, og det bliver stadig mere afgørende for at kunne dokumentere kommunikationsværdi og effekt af både digitale og trykte medier set i forhold til ressourceindsatsen. Det er ikke altid på forhånd helt klart, hvilket medie der vinder på værdi og effekt, men tryksagen vil afgjort være en vigtig del af det fremtidige mediemiks i Europa mange år frem. Både konkurrence og muligheder Ifølge Pira handler udfordringerne på tryksagsmarkedet om voksende global konkurrence, nye medievaner og ”billige” digitale medier samt kundernes nye taktikker for markedsføring med et stærkt faldende annoncemarked i de trykte medier. Hertil kommer, at mange grafiske virksomheder oven i konkurrencen fra digitale medier skal slås med stigende priser på råvarer. Men udviklingen rummer også muligheder. Nye markeder spores af innovation, og på tryksagsmarkedet gælder det især for digitaltryk og nye former for handel med tryksager over nettet. Og her kan man sige, at der findes mange grafiske vindervirksomheder. Krisen kan nemlig også betragtes som en sund kur i retning af færre, men stærkere grafiske virksomheder. Nogle der kan møde markedets udfordringer om ny viden til nye ydelser og effektiv konkurrencedygtig produktion langt mere offensivt end tidligere. Vækst i Øst Der er stadig store forskelle mellem tryksagsmarkederne i Østeuropa og Vesteuropa, hvilket skyldtes et meget beskedent tryksagsmarked i Østeuropa før murens fald. I de første kriseår efter 2008 faldt markedet også i Østeuropa, men nu er der igen forventning om fremgang. Det gælder også på de fleste af de produktområder, der falder i Vest. For Vesteuropa forventer Pira samlet set et fald på seks pct. fra 1.047 mia. kr. i 2012 til 988 mia. kr. i 2017. For Østeuropa forventes en vækst på 21 pct. fra 150 mia. kr. i 2012 til 182 mia. kr. i 2017. Derfor er den østeuropæiske andel af det samlede europæiske tryksagsmarked voksende fra 11 pct. i 2012 til 16 pct. i 2017.


Sådan er markedsudsigterne BØGER – FALDER MARKANT Markedet for trykte bøger falder over hele Europa som følge af flere e-bøger og lydbøger samt faldende oplagsstørrelser. I Danmark udgør bogmarkedet syv pct. af det samlede danske tryksagsmarked i 2012. Pira forudser et ret dramatisk fald i de nærmeste år svarende til 6,6 pct. pr. år i gennemsnit fra 2012 til 2017. Dermed forudsiges bogmarkedet at udgøre fem pct. af tryksagsmarkedet i 2017. Imidlertid er prognoserne for salg af e-bøger i Europa usikre og i særdeleshed for et mindre sprogområde som det danske. Det er gået væsentligt hurtigere i USA med et meget stort antal titler som e-bog solgt via nettet. De europæiske forlag har været påpasselige med at undgå en for lavt sat pris på e-bøger, og desuden har der været forskellige tekniske handelshindringer. Liberalisering af bogsalget har især været til gavn for det brede bogmarked med bestsellere og samtryksbøger fra internationale forlag. Globalisering har i mange år været et tema for bogproduktion, men danske grafiske virksomheder med speciale i bogproduktion er konkurrencedygtige i kraft af en topmoderne og effektiv produktion. Fremstilling af bøger i mindre oplag vil fremover kunne ske i digitaltryk, som handles book-on-demand og dermed en præcis bestilling på oplagsstørrelse. Dermed åbnes både for flere nye udgivelser og for flere genoptryk af forlagenes tidligere udgivelser.

MAGASINER – FALDER MODERAT Magasiner omfatter i denne prognose alle slags uge- og månedsblade til forbrugere og virksomheder, videnskabelige tidsskrifter, tegneserier m.v. – uanset hvordan de udgives og distribueres. I Danmark udgør magasinmarkedet 14 pct. af det samlede danske tryksagsmarked i 2012. Pira forudser et fald i de nærmeste år svarende til 3,3 pct. pr. år i gennemsnit fra 2012 til 2017. Dermed forudsiges magasinmarkedet at udgøre 13 pct. af tryksagsmarkedet i 2017. Betalingsmagasiner klarer sig betydeligt bedre end dagblade, hvor Pira forventer en årlig tilbagegang på 5 pct. Betalingsvilligheden for uge- og månedsblade er høj, og selv om oplagstallene falder, sker det ikke nær så dramatisk som på dagbladsområdet. Det er endnu ikke lykkedes at genskabe hverken oplevelsen ved det trykte maga-

sin eller betalingsvilligheden ved digitale udgivelser til tablets og smartphones. Forretningsmodellen er grundlæggende uforandret. Det trykte magasin betales ved abonnement eller ved løssalg, mens de tilhørende digitale platforme indtil videre er gratis. Imidlertid tvinges udgiverne til at eksperimentere med nye forretningsmodeller og betaling for digitalt indhold. Dels fordi annoncefinansiering på de trykte udgivelser er under stærkt pres, dels fordi magasinoplagene trods alt falder pga. nye medievaner. En af de største udfordringer for magasinudgiverne er, at deres marked (læserne) er helt uafklarede med, hvilket indhold de vil betale for på digitale platforme og til hvilken pris.

REKLAME – FALDER JÆVNT Reklame omfatter i denne prognose alle former for reklametryksager uanset distributionsform samt posters, skilte og udstillingsmateriale. I Danmark udgør reklamemarkedet seks pct. af det samlede danske tryksagsmarked i 2012. Pira forudser et beskedent fald i de nærmeste år svarende til 2,5 pct. pr. år i gennemsnit fra 2012 til 2017. Den danske reklameskat på husstandsomdelte reklametryksager indgår ikke i Piras prognose. Der forventes en nedgang på omkring 15 pct. i dette segment, dog med betydelig usikkerhed. Volumenmæssigt forventes et større fald end de nævnte 2,5 pct. pr. år, idet reklame i stadig højere grad segmenteres til bestemte målgrupper i integration med online markedsføring. Derfor bliver oplagene (= volumen) mindre, mens antallet af titler (= opgaver) ikke falder i samme omfang. Distribution bliver en stadig mere avanceret opgave, og der åbnes nye muligheder med digitaltryk for personaliseret print. Reklamemarkedet i Østeuropa udgør kun en tiendedel af det vesteuropæiske og er stadig præget af et meget lavt reklameforbrug. Pira forventer her en betydelig vækst på 7,5 pct. i gennemsnit pr. år i omsætning og 12 pct. pr. år målt i volumen fra 2012 til 2017.

FORRETNINGSTRYKSAGER – FALDER BETYDELIGT Forretningstryksager omfatter en meget bred pallette af alle slags tryksager til brug for virksomheder. Det er blanketter, foldere,

vejledninger, manualer, nyhedsbreve, kontorpapir, konvolutter m.v. I Danmark udgør forretningstryksager 16 pct. af det samlede danske tryksagsmarked i 2012. Pira forudser et markant fald i de nærmeste år svarende til 5,2 pct. pr. år i gennemsnit fra 2012 til 2017. Dermed forudsiges dette marked at udgøre 13 pct. af tryksagsmarkedet i 2017. Årsagen til den ret markante tilbagegang begrundes med voksende egenproduktion hos kunderne samt udfasning af især blanketter, konvolutter og kalendere.

ETIKETTER – STIGER PÆNT Etiketmarkedet omfatter mange forskellige produkttyper. Det er et vækstmarked, selv om en del etiketter er erstattet af små elektroniske skærme, stregkoder og QR-koder. I Danmark udgør etiketmarkedet fem pct. af det samlede danske tryksagsmarked i 2012. Pira forudser en vækst på en pct. pr. år i gennemsnit fra 2012 til 2017. Dermed forudsiges etiketmarked at udgøre seks pct. af tryksagsmarkedet i 2017. Etiketter indgår i mange industriprodukter som fx legetøj eller maskindele, hvor montering er en integreret del af den industrielle produktion, mens fremstillingen sker i en grafisk virksomhed. Myndigheder stiller stadig større krav om indholdsoplysninger på fødevarer, medicin og kosmetik. Disse oplysninger kan formidles med etiketter. Det er en krævende opgave at sikre den rette etiket til det rettet indhold med numre og koder. Området rummer stor innovation med nye former for selvklæbende, selvopløselige og selvlysende etiketter.

EMBALLAGE – STIGER MODERAT Emballage forventes i Piras prognose at vokse i alle europæiske regioner med i gennemsnit en pct. i Vesteuropa og fem pct. i Østeuropa pr. år. fra 2012 til 2017. I Danmark udgør emballagemarkedet 43 pct. af det samlede danske tryksagsmarked i 2012. Pira forudser en vækst på 1,8 pct. pr. år i gennemsnit fra 2012 til 2017. Dermed forudsiges emballagemarked at udgøre 50 pct. af det danske tryksagsmarked i 2017. Emballage bliver et stadig mere avanceret grafisk produkt, der skal udvikles og produceres individuelt tilpasset efter sin anvendelse.

februar 2013 aftryk 39


Digitaltryk vinder fortsat terræn Digitaltryk vinder terræn fra de konventionelle trykteknikker og åbner nye muligheder for grafiske virksomheder med individualiseret print og effektiv produktion af mindre oplag. Arkoffset er fortsat dominerende på markedet opgjort efter omsætning på de mest almindelige oplagsstørrelser. Arkoffset udgør 19 pct. af det samlede danske tryksagsmarked i 2012. Pira forventer et fald for arkoffset på i gennemsnit 3,7 pct. pr. år fra 2012 til 2017. Markedsandelen trykt i arkoffset vil derefter være 17 pct. i 2017. Digitaltryk udgjorde ti pct. af det samlede danske tryksagsmarked i 2012. Pira forventer en vækst på i gennemsnit lidt over ti pct. pr. år for digitaltryk fra 2012 til 2017. Markedsandelen trykt i digitaltryk vil derefter være 13 pct. i 2017. Selv om offset-rotation går mere tilbage med et gennemsnitligt årligt fald på 6,5 pct., så vil mængderne trykt i rotation stadig være mere end dobbelt så store som i arkoffset. Trykmetoden flexo til brug for emballage og etiketter har den største markedsandel, og flexo er den eneste af de konventionelle trykmetoder, hvor Pira forventer fremgang. Fremgangen for flexo er på 0,6 pct. i gennemsnit pr. år målt efter omsætning, og 0,2 pct. opgjort efter papirmængde. I 2012 udgør flexo 22 pct. af tryksagsmarkedet voksende til 24 pct. i 2017.

Trykmetode efter omsætning på tryksagsmarkedet Danmark 2012

Trykmetode efter omsætning på tryksagsmarkedet Danmark 2017

Årlig vækst i omsætning efter trykmetode på tryksagsmarkedet Danmark fra 2012 til 2017 %

10 8 6 4 2 0 -2 -4 -6 -8

Flexo

Offset ark Offset rotation Offset coldset Digitaltryk - elektrofotografi Digitaltryk - inkjet

Kilde: Smithers Pira

” Flexo er den eneste konventionelle trykmetode, der kan forvente fremgang” SMITHERS PIRA, JANUAR 2013

40 aftryk februar 2013


55 years of buttons instead of muscles. Our sincere thanks!

We would like to “Thank you” with a package of accessories free of charge Already in 1958 POLAR built the first peripheral units to optimize the processes around the high-speed cutter. We would like to celebrate this together with you and have therefore put together a very attractive birthday package. *) Between 1st January and 30th June 2013 you get an extensive package of accessories free of charge when buying an automatic jogger RA or an unloading Transomat E. Using technology in loading, jogging, cutting and unloading are the processes offering the greatest potential for higher efficiency. For further information: www.polar-mohr.com

PL

…CLOSER TO YOU.


NYT FRA UDLAND

INTERNET:

GOOGLE LØBER MED ANNONCEKRONERNE Forskere fra det tyske institut Statista har bekendtgjort, at Google i de første seks måneder af 2012 har fået større annonceomsætning end alle amerikanske magasiner og dagblade tilsammen. Magasiner og dagblade omsatte for 19,2 mia. dollars, mens Google tegnede sig for 20,8 mia. dollars. Google har dog gjort opmærksom på, at tallet skal fratrækkes fire mia. dollars som betaling til udgiverne, og dermed vinder de amerikanske udgivere af dagblade og magasiner trods alt.

I det første halvår af 2012 havde Google en samlet annonceomsætning på 20,8 mia. dollars eller næsten 120 mia. danske kr.

d n a l d u nyt fra Hvad rører der sig i den grafiske verden uden for Danmarks grænser? Det beskriver vi i disse spalter, der er skrevet i samarbejde med den hollandske fagjournalist Ed Boogaard.

HOLLAND:

Bøger til de andre 90 pct.

Samba-tryk. Den grafiske branche i Latinamerika ser lyst på fremtiden.

LATINAMERIKA:

Vækst med samba-rytmer

En rapport fra The Graphics of the Americas Expo & Conference (GOA) forudser en lys fremtid for den grafisk branche i Latinamerika. Ifølge tal fra Den internationale Valutafond (IMF) har branchen i regionens lande udsendt positive signaler i det meste af det sidste ti-år. Og det ser ud til at fortsætte med en forventet vækst på fire pct. i år. Emballageområdet giver udtryk for størst optimisme.

42 aftryk februar 2013

En hollandsk iværksætter Roel de Haas oprettede i 2011 projektet “Bøger til de andre 90 pct.”. Målet var at gøre billige skolebøger tilgængelige for børn i hele Afrika. I november 2012 kunne han melde om sin største succes til dato. Han har nemlig fået Paarl Media – det største trykkerihus i Afrika – til at binde sig til projektet i de næste fem år. – I den forbindelse vil Paarl Media investere 100 mio. dollars og oprette otte trykkerier, hvoraf to allerede kører i Zimbabwe og Botswana, lyder det fra Roel de Haas.


USA:

AUSTRALIEN:

BRANCHEN TILBAGE PÅ SPORET Friske tal fra det australske statistikkontor, ABS, viser, at den grafiske branche er kommet kraftigt tilbage efter en økonomisk nedtur. Ifølge Printing Industries Association of Australia (PIAA) har sektoren oplevet en vækst på 5,7 pct. i 3. kvartal sammenlignet med kvartalet før. Det har gjort branchen til en af de stærkeste i den australske økonomi. – Det ser dermed officielt ud, som om vores grafiske branche har handlet sig ud af den økonomiske krise, lyder det fra PIAA.

ENGLAND:

Årets bog trykt i Kina Den engelske parallel til Årets Bogarbejde blev præsenteret i november sidste år. Den største pris – Årets Bog – gik til ”Eat London 2” i kategorien livsstil. Den blev valgt i konkurrence med bøger i 16 andre kategorier med den begrundelse, at “fagligheden inden for design og tryk var helt tydelig”. Det viste sig dog, at de største vindere var de kinesiske trykkerier. Ikke bare Årets Bog, men også syv andre kategorivindere var trykt i Kina.

B o oo yeF thk ar e

JuDgeS’ comment: Attention to detail in design, image selection and production has resulted in a superlative book that redefines quality and imagination in that well-trodden genre, the consumer restaurant guide. Layout is consistent but highly flexible throughout this title, which pushes print disciplines to the limit for a mass-market book. The skills of designers and printers are vividly evident in this worthy overall winner.

3D TIL PRIVATE En amerikansk butikskæde med kontorartikler, vil tilbyde 3D-print kommercielt i sine butikker gennem servicen 3D easy. Kæden er til stede i 26 lande, i Danmark dog kun online. Staples starter med 3D-print i belgiske og hollandske butikker. Når Staples sammen med Mcor Technologies har 3D-printere på plads i butikkerne, kan kunderne uploade CAD designs på nettet og senere hente deres prints i butikken.

EU:

Indiske papirproducenter vil fastholde importtold på udenlandsk papir.

INDIEN:

Fastholder told på papirimport Foreningen af indiske papirproducenter, IPMA, har bedt regeringen om at fastholde ti pct. importtold på papir. IPMA frygter, at “store spillere fra Indonesien og Kina” står parat i kulissen til at sende store mængder papir ind på det indiske marked. – De to lande nyder godt af fordelagtige støtteordninger, og mens USA og Europa har taget deres forholdsregler, har den indiske regering endnu ikke indført tilstrækkelig beskyttelsestold. Som konsekvens heraf kan disse eksportfremmende økonomier stadig have Indien som mål, lyder det fra IPMA. Foreningen har samtidig bedt om, at der ikke kommer told på import af fibre, pulp og genbrugspapir for at øge landets konkurrenceevne.

KONFERENCE OM SIKKERHEDSTRYK Intergraf, den europæiske organisation for grafiske arbejdsgiverforeninger, holder 4.-6. december i år en konference og udstilling, der er helliget sikkerhedstryk. Den fnder sted i den østrigske hovedstad Wien. Intergraf har gennem 36 år arrangeret 25 konferencer af denne type, der kun er åben for sikkerhedstrykkerier, leverandører af sikkerhedsmateriale og -udstyr samt regeringsinstutioner. Konferencen er først åben for tilmelding i juni, men allerede nu er det muligt at læse mere om arrangementet på www.intergraf.eu.

Ikke bare Eat London 2 var trykt i Kina. Det var syv andre kategorivindere også.

februar 2013 aftryk 43


TEKNIK: WORKFLOW-AUTOMATISERING tekst: MARIA STERNDORFF (ms@agi.dk) foto: iSTOCK

K

TEKNI

Manuelt koster

Software kan give overskuddet tilbage

Det kan svare sig at automatisere workflowet. Tal fra organisationen CIP4 viser, at investering på det område er tjent ind på relativt kort tid. Læs mere på de følgende sider.

” Trykkerierne skal blive bedre til at lave investeringskalkuler” PAUL LINDSTROM, TEKNISK REDAKTØR, DIGITAL DOTS

44 aftryk februar 2013


Hver gang en tryksag håndteres manuelt, koster det ekstra. Så jo flere opgaver, der kan automatiseres ved hjælp af software i workflowet, des bedre indtjening. Det er blevet sværere at tjene penge på trykte grafiske ydelser, og på mange trykkerier lever man fra hånden til munden. Antallet af jobs stiger, men oplagsstørrelserne er faldet drastisk. De fleste ordrer ligger i dag under 1.000 ekspl., et tal der fortsat falder. Hver gang en tryksag håndteres manuelt i værdikæden, bliver den tillagt ekstra omkostninger. Jo flere manuelle opgaver i workflowet, desto større omkostninger, og det er påvist, at der kan spares både tid og penge gennem

integration af automatiseringsværktøjer i workflowet. I 2011 viste en undersøgelse fra de amerikanske grafiske arbejdsgivere, Printing Industries of America, at kun omtrent en tredjedel af de amerikanske trykkerier havde automatiseret funktioner i produktionen. Kun 6,3 pct. havde gennemført en automatisering af det fulde workflow fra ordreindtag til levering. Tallene er formodentligt en anelse højere anno 2013, og i Skandinavien er vi som regel lidt længere fremme teknologisk, men der er desværre ikke lavet en lignende undersøgelse herhjemme. Software og workflowet Workflowautomation dækker over integration af software i workflowet, som på den ene eller anden måde kan håndtere opgaver i produktionsprocessen. Dette behøver ikke nødvendigvis dække hele workflowet. Automatisering af afgrænsede processer som preflight og filkorrektion og udskydning kan være et mere overskueligt sted at starte. Her er en række eksempler på det, der kan automatiseres: • Administration > Kobling mellem MIS/ ERP og administrationssystem • Filindtag > Placering af filer i rette mappe • Kundekommunikationer > Feedback og opdatering af ordrestatus • Sortering af filer baseret på metadata, filtyper og indhold • Separation eller samling af PDF-filer • Billedbehandling, udskydning, farvestyring, prøvetryk • Preflighting og reparation af filer • Web-to-print • Crossmedia: Publish to tablet/web/ print • VDP (Variabel Data Printing) Ikke uden omkostninger At implementere automatisering er ikke uden omkostninger, men investeringerne er tjent ind på relativt kort tid, viser en analyse fra CIP4-organisationen. Tal i analysen er baseret på produktionskalkuler fra virksomheder med deltagelse i CIPPI Awards, som uddeles i anerkendelse af trykkerier, der er gået forrest i arbejdet med procesautomatiserende teknologi. Eftersom prisen uddeles af CIP4, er der tale om workflowautomatisering ved hjælp af JDF-integration, som dog også er en central del af mange workflowløsninger. Jeg vil yderligere nævne, at eftersom analysen er baseret på deltagere ved CIPPI Awards, omfattes kun virksomheder, der har haft succes med automatisering.

Tallene fra CIP4 viser, at investering i automatisering er tjent ind på relativt kort tid. • Gennemsnitlig årlig ROI (afkastet på en investering) for alle virksomheder med JDF integration er 277 pct. (gælder alle typer automatisering). • Break even er i gennemsnit opnået på 4,33 måneder efter installation. • Gennemsnitlig reduktion i arbejdstimer udgør 6.979 på et år. • Med et web-to-printsystem er trykkerierne længere om at tjene investeringen hjem, men besparelsen i medarbejdertimer er højere. På CIP4’s hjemmeside kan du finde cases på en lang række automatiseringsprojekter. De skal ses som en indikator for branchen, og ROI afhænger naturligvis af virksomheders struktur, lønforhold, udstyr, ledelse, kompetencer m.v. Spørger man den svenske workflowekspert, Paul Lindstrom fra Digital Dots om ROI, er han ikke stødt på en tommelfingerregel, hvad angår ROI på workflowsystemer. – Der er tendens til, at man kigger på funktionalitet før økonomi, og trykkeri-

SOFTWARE AS A SERVICE Rigtig mange softwareløsninger tilbydes i dag gennem to betalingsmodeller, gennem licens eller som SaaS (Software as a Service) i Skyen – altså browserbaseret. Skyen – eller ”The cloud” – har været et buzzword i flere år. Ikke mindst i den grafiske branche. For mindre virksomheder kan SaaS være et godt valg, fordi man fjerner udgifter til hardware (fx servere) og vedligeholdelse. Det kan dog være på kompromis med systemets fleksibilitet, fordi løsningen skal anvendes til mange flere forskellige kundevirksomheder. En forudsætning ved SaaS er, at du må slippe kontrollen en lille smule. Det er ikke alle, der vil det. Vær desuden opmærksom på skjulte udgifter. Prismodellen for software i skyen er et startgebyr og derefter en månedlig pris for brugen af systemet. Ofte tillægges gebyrer pr. ordre. Hvis du øger dit ordreindtag som følge af den øgede service, du yder gennem systemet, kan dine omkostninger altså pludseligt stige. Hold øje med om det på et tidspunkt kan svare sig at skifte til en licensmodel. Der er mange virksomheder, som tilbyder en overgang fra SaaS til licens, hvis behovet viser sig.

februar 2013 aftryk 45


erne skal blive bedre til at lave investeringskalkuler. Hvis vi kigger på de kalkulationer af ROI, som bidragsydere til CIPPI Awards har udført for kobling mellem MIS og produktionssystemet via JDF, XML eller databaseintegration, kan man se, at de håber på at tjene investeringen hjem på to og maksimalt tre år. Ifølge Paul Lindstrom er de vigtigste krav til workflowsystemer en høj grad af automatisering, herunder routing af indkommende mails og filer. Det er integration med MIS-systemet, automatiseret udskydning. Integreret preflight med understøttelse for PDF/X. Eventuelt kan farvestyring og trykoptimering være integreret i systemet. RIPs til CTP og printere skal være usynlige og al filkorrektion, og jobplanlægning skal kunne udføres hvor som helst på netværket. Trykkerierne skal kunne arbejde centraliseret uden at behøve udføre opgaver på de lokale arbejdsstationer, og så skal trykkerier have et web-to-printsystem. – Et af de vigtigste kriterier for, at et moderne workflowsystem kan effektivisere både produktion og administration er en vellykket kobling mellem MIS- og produktionssystemet. Det gælder både via JDF, XML eller databaseintegration, siger han. Husk benarbejdet Et vellykket afkast af automatisering er ikke noget, man kommer sovende til, og man narrer sig selv, hvis man tror, at investeringen kun er finansiel. En fællesnævner ved succesfulde workflowprojekter er, at mindst en medarbejder er dedikeret til overvågning og vedligeholdelse og videreudvikling af systemet. Ikke i en periode, men fremadrettet. Udgangspunktet for at gå i gang med et automatiseringsprojekt er et komplet overblik over alle produktions- og kommunikationsprocesser. Dette forarbejde må ikke undervurderes. Brugerflade for alle At komme i gang med en automatisering kan være overvældende. Software, man ikke kender, kan ofte virke uoverskueligt og komplekst. I mange tilfælde er det også meget komplekse programmer, der ligger bag. Men husk, at du skal arbejde med en brugerflade, der er udviklet, så alle medarbejdere i trykkeriet kan navigere rundt i systemet. Hvis det ikke er tilfældet, har du fat i den forkerte leverandør. En god idé for virksomheder, som vil i gang med automatisering, er at begynde i det små. Automatisering behøver ikke omfatte hele workflowet, så start eventuelt med

46 aftryk februar 2013

3 HURTIGE TIL EN PRINECTBRUGER Rolf Thunbo, SvendborgTryk/ Fynske Medier Hvad har SvendborgTryk fået ud af at anvende Prinect? For os har de største fordele helt klart ligget i effektiviseringer af vores workflow, bl.a. ved hjælp af automatiseringer af vores udskydninger. Ligesom så mange andre trykkerier oplever SvendborgTryk, at ordrerne bliver mindre, men flere, samtidigt med at vi har haft en omsætningsfremgang på ti pct. i 2012. Sidstnævnte har betydet, at vores CTP-afdeling sammenlignet med 2011 har produceret 19 pct. flere plader i 2012 med færre ansatte. Herudover har vi opnået mange andre gevinster som optimeret planlægning, bedre overblik og højere kvalitet. Hvad har det krævet? Effektivisering er hårdt arbejde og kræver en stor portion af omstillingsparathed hos både ledelse og medarbejdere. Et så komplekst system som Prinect kræver, at man arbejder, som systemet er designet til, og ikke som ”vi plejer”. Vi har derfor været nødt til at udfordre os selv

på, om vi gør, som vi gør, fordi ”det plejer vi", eller om vi kan gøre noget anderledes for at få automatiske funktioner og workflowet til at fungere optimalt. Herudover tror jeg, at det er vigtigt at have nogle medarbejdere, som kan overskue hele workflowet, fra kundeforespørgsel til færdig tryksag. Alt hænger jo sammen i et system som Prinect. Hvad er gevinsten ved at deltage i et arrangement som User Days? For os på SvendborgTryk giver det mulighed for at få diskuteret eventuelle problemstillinger med andre kolleger i branchen og med specialisterne fra Heidelberg. Vi kommer altid hjem med nye idéer fra disse User Days, og får skabt nogle nye kontakter i ind- og udland. SvendborgTryk runder 150 år i år, og vi er bestemt klar til 150 år mere, men vi ved også, at vi er nødt til at udvikle os konstant, og for os er Prinect User Days en del af denne udvikling.

HEIDELBERG INDDRAGER BRUGERNE Heidelberg har lagt mange ressourcer ned på workflowløsningen Prinect, og siden lanceringen ved drupa 2008 er det købt af mange trykkerier. Workflows bliver dog sjældent udnyttet til sit fulde potentiale, og det kan gøre investeringen dyr. Udfordringen for Heidelberg har været at vise potentialet og gevinsten ved at arbejde med Prinect. Et forum, som kan hjælpe trykkerierne i den rigtige retning, er den årlige brugerkonference, Prinect User Days, hvor Heidelbergs kunder kan deltage i en lang række workshops, der oplyser og inspirerer til et mere aktivt brug af løsningen. Prinect-brugerne kan desuden udveksle erfaringer og fortælle Heidelberg råt for usødet, hvad der virker – og hvor der er behov for ændringer eller udvidelser. Brugerkonferencen anno 2012 havde netop fokus på effektiv udnyttelse af potentialet i systemet. Workshop-programmet bød på temaer som digitalt print (som understøttes af Prinect i den nyligt lancerede version 2.0), omkostningsreduceret produktion, web-to-print, nanoteknologi, puljetryk, miljø og mere trykspecifikke tips og tricks om fx kontrol af gråbalance.

300 europæiske trykfolk tog del i brugerarrangementet i Heidelberg. Det er fjerde gang User Days er blevet afholdt, og Heidelberg inviterer både eksisterende og potentielle kunder. Om Prinect Heidelberg Prinect er JDF-baseret og består af en overgribende Integration Manager samt en række moduler til specifikke procestrin i produktionen. Integration Manager er kontrolcenter for alle aktiviteter i trykkerier. Det vil sige planlægning, overvågning, lagring af produktionsdata, værktøjer til dataanalyse samt integrationsmuligheder med tredjeparts-software vha. JDF. De underliggende moduler er web-to-print, MIS, Prepress, Pressroom (offset manager), digitale printer og efterbehandling. Hvert modul omfatter en lang række automatiseringsfunktioner fra ordreindtag, til kalkulationer, preflight, udskydning, kundeopdatering, farvekontrol, profileringsværktøjer og meget andet. Prinect er modulært opbygget og skalerbart, så løsningen kan tilpasses størrelsen af den givne produktion.


Tryksagskonsulent Arco Grafisk A /S søger en tryksagskonsulent, der i samarbejde med virksomhedens salgsdirektør og interne salgsafdeling kan opsøge og servicere nye og gamle kunder. Arco Grafisk A /S er blandt landets bedste arktrykkerier, og vi er kendt for vores høje kvalitet og serviceniveau. Virksomheden er velinvesteret med moderne forarbejde, arktryk, digitaltryk og bogbinderi. Vi producerer i moderne bygninger, beliggende i Skives industrikvarter. Vi tror på, at virksomhedens mange dygtige medarbejdere og den moderne maskinpark – kombineret med en aktiv udadvendt salgsindsats – kan danne grundlag for betydelig vækst i virksomheden. Du vil sammen med vores salgsdirektør få ansvaret for virksomhedens kundeservicering, opsøgende salg og interne ordrekontor. Du skal være branchekendt, godt fagligt funderet og have evnen til at kunne forstå, hvad kunderne efterspørger og videreformidle dette til vores produktion. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Ansøgning kan sendes til : pouerik@arcografisk.dk

Hold møder og kurser midt i Danmark Grafisk Arbejdsgiverforening ligger centralt i Danmark. Vi bor i Odense – tæt på motorvejen. Vi lægger hvert år hus til foreningens kurser, minikonferencer og møder, men har plads til endnu flere arrangementer. Vi råder over mødefaciliteter, der kan rumme op til 70 mødedeltagere, og bor i dejlige inspirerende omgivelser. Vi kan tilbyde gratis p-pladser, trådløst internet, alle tekniske hjælpemidler og et fantastisk køkken. Der er mulighed for overnatning i gåafstand fra adressen.

For mere information og priser kontakt Charlotte F. Grønnegaard, GA, tlf. 63 12 70 00 eller mail cg@ga.dk

Arco Grafisk A/S

Gemsevej 4 7800 Skive Tlf.: 96 16 52 00 E-mail: arco@arcografisk.dk www.arcografisk.dk

Salgsdirektør Arco Grafisk A /S søger salgsdirektør, der i tæt samarbejde med ejeren, Skive Folkeblad, virksomhedens ledergruppe og medarbejdere vil deltage i den videre udvikling af virksomheden. Arco Grafisk A /S er blandt landets bedste arktrykkerier og kendt for vor høje kvalitet. Virksomheden er velinvesteret, med moderne forarbejde, arktryk, digitaltryk og bogbinderi, og vi producerer i moderne bygninger, beliggende i Skives industrikvarter. Vi tror på, at virksomhedens mange dygtige medarbejdere og den moderne maskinpark kan danne grundlag for betydelig vækst. Du får det overordnede ansvar for virksomheden, herunder økonomi, salg og produktion. Du vil få ansvaret for virksomhedens ca. 35 medarbejdere, og du vil referere til bestyrelsens formand. Du skal være godt fagligt funderet, salgsorienteret, være lydhør og have evnen til at kunne forstå, hvad kunderne efterspørger og videreformidle dette internt i organisationen. Du skal have evnen til at motivere virksomhedens medarbejdere til effektivitet, høj service og kvalitet. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Ansøgning kan sendes til bestyrelsens formand : Advokat Jeppe Jepsen, Thinggade 3, 7800 Skive. Mail : jj@jeppe-jepsen.dk, mærket » Arco Grafisk « Ansøgningsfrist senest den 25. februar 2013

Grafisk Arbejdsgiverforening / Helgavej 26 5230 Odense M / tlf: 63 12 70 00 e-mail: ga@ga.dk / web: www.ga.dk

Arco Grafisk A/S

Gemsevej 4 7800 Skive Tlf.: 96 16 52 00 E-mail: arco@arcografisk.dk www.arcografisk.dk

februar 2013 aftryk 47


de største flaskehalse – fx fejlkontrol i filindtaget. De moderne softwareløsninger er modulære såvel som skalerbare, og det giver dig albuerum til at automatisere i eget tempo. Også penge at hente for små trykkerier I de små trykkerier er det tit holdningen, at man ikke behøver automatisere og optimere produktionen, fordi der er så få medarbejdere. Faktum er, at det bliver endnu vigtigere, jo mindre trykkeriet er. Har man fx en produktion, som håndteres af to medarbejdere, bliver det endnu mere værdifuldt at frigøre dem til opgaver af større værdi og overlade gentagende opgaver til en computer. CIP4-undersøgelsen fra tidligere dokumenterer, at de små virksomheder kan opnå en langt større ROI end mellemstore virksomheder.

Med udgangspunkt i CIP4-undersøgelsen fra 2011 er risikoen til stede for, at medarbejdere kan blive gjort overflødige som følge af automatisering. Men det er langt fra givet. Der er fx stadig brug for personale, der kan overvåge, kontrollere, vedligeholde og gribe ind ved fejl i systemet. At skulle tjekke alle kundeindsendte filer for fejl, kan være en tidskrævende (og kedelig) opgave, og ved at automatisere denne opgave frigøres personalet, så de kan tage hånd om arbejde, der har en større værdi for virksomheden – fx fordi de får tid til at arbejde videre med automatiseringsprojektet. Mindre ”hands on” og mere overvågning er en helt generel tendens i den grafiske branche. Det gælder også for moderne grafisk udstyr, at operatøren har hænderne helt fri under produktion af en opgave.

Spørgsmålet om arbejdspladser I arbejdsløshedstider kan det være problematisk at skære i arbejdsstyrken, men hvis det er en forudsætning for overlevelse, kan det være en ubehagelig nødvendighed, de danske trykkerier næppe er ubekendte med. Frank Romano, professor ved Rochester Institute of Technology i New York, spørger uden omsvøb i en workflowartikel for Enfocus: – Hvad har den største indflydelse på antallet af medarbejdere i din virksomhed. Øget produktivitet eller at du må lukke butikken?

Vækst i salg af software Fra 2011-2016 forventer det amerikanske konsulent- og strategifirma Info Trends 9,3 pct. årlig vækst i omsætningen hos leverandører af web-to-print, crossmedia og workflowløsninger. – På trods af den økonomiske situation ser vi stor interesse for software til grafisk produktion. Vi forventer, at markedet vil være i sund vækst i de kommende år, hvilket er drevet primært af en udvidelse af tilbudte services samt innovation af forretningsmodellerne – fx gennem Skyen og SaaS, siger Kaspar Roos fra InfoTrends.

SPAR TID MED WEB-TO-PRINT Et web-to-printsystem har stor indvirkning hos trykkerier. Ifølge Jennifer Matt, forfatter til bogen ”Web2Print”, er det den største ændring, du kan påføre dit workflow. Et elektronisk ordreindtag kan spare mange timer, hvor du ellers skulle kommunikere med kunden om pris, papirkvaliteter, efterbehandling m.v. Kunden finder selv ud af, hvilke løsninger du tilbyder, og indsender ordrer og fil. Mange trykkerier er bekymrede over dette scenario, fordi de ved, hvor mange filer der erfaringsmæssigt er fejlbehæftede. Heldigvis understøtter de fleste moderne web-to-printløsninger en preflightkontrol, som enten afviser en fejlbehæftet fil, eller giver brugeren en advarsel om problemer i dokumentet. Mange web-to-printløsninger har skabelonbaserede layoutfunktioner med forhåndsgodkendt digitalt materiale (billeder, logoer etc.), som din kunde kan bruge til at fremstille fejlfri PDF’er, der efterfølgende kan sendes direkte ind i dit produktionssystem.

48 aftryk februar 2013

Paul Lindstrom er Senior Technical Editor hos konsulentvirksomheden Digital Dots. Han er tidligere teknisk redaktør hos Forlaget AGI og har arbejdet i den grafiske branche siden firserne.

James Harvey er direktør for organisationen CIP4 og forfatter til bogen Getting Started with Print Automation.

ORDBOG JDF JDF eller Job Definition Format er en standard til udveksling og opsamling af information mellem de administrative systemer og forskellige produktionssystemer i grafiske produktionsmiljøer (Grafisk Kogebog).

ERP Enterprise Resource Planning. Samlingen af administrationssystemer i en virksomhed. ERP bygger oftest på én fælles database for hele virksomheden.

MIS MIS står for Management Information System og synliggør alle processer og al kommunikation i workflowet, fra administration over prepress og tryk til efterbehandling.


Vil du Være (en bedre) leder? Vil du gerne lære at arbejde strategisk med virksomhedens udvikling og mangler du konkrete værktøjer til, hvordan du kan skabe en god og dynamisk samarbejdskultur på din arbejdsplads? I foråret finder du en række kurser for nuværende og kommende ledere og projektledere i mediebranchen, som kan hjælpe dig med at blive en mere effektiv og dynamisk leder. Vælg mellem: StrategiSk ledelSe af kreative medarbejdere

Få det bedste ud af de kreative medarbejdere – så de kan bidrage til virksomhedens strategiske udvikling.

forandringSledelSe Her får du teori og redskaber til at lede dig selv og andre igennem forandringer i din organisation.

Underviser: Eva Parum, ph.d. i strategisk ledelse og kommunikation ved DMJX. Start 22. februar

Undervisere: Eva Parum, ph.d. i strategisk ledelse og kommunikation ved DMJX & Michael Bach Nielsen, uddannelsesleder på Medieproduktion og Ledelse ved DMJX. Grafonom og HD fra CBS. Start 19. april

marketing, kommUnikation og projektledelSe

StrategiSk forretningSforStåelSe og virkSomhedSøkonomi

Lær at planlægge, koordinere og iværksætte den helt rigtige kommunikationsindsats overfor nuværende og potentielle kunder – og at prioritere dine ressourcer med henblik på virksomhedens bundlinje.

Bliv bedre til at forstå forretningen og få indsigt i økonomiske faktorer og styringsværktøjer til brug for strategisk udvikling i medievirksomheder.

Underviser: Frank Christensen Egelund, marketing- og kommunikationschef ved DMJX. Grafonom, HD og executive master in corporate communication fra CBS. Start 3. maj

Undervisere: Anette Forsner Hansen, uddannet i statskundskab og har en executive MBA fra CBS & Michael Bach Nielsen, uddannelsesleder på Medieproduktion og Ledelse ved DMJX. Grafonom og HD fra CBS. Start 24. maj

Alle kurser kan indgå i en fleksibel diplomuddannelse. Læs mere om kurserne og tilmeld dig på dmjx.dk/kurser

 anmarksmedie-og d joUrnaliSthøjSkole


TEST: KUVERTERINGSMASKINE DS-200 tekst: MARIA STERNDORFF (ms@agi.dk)

TEST

I gang efter kort introduktion

DS-200 henv ender sig til mellemstore til store virksomhede r.

Brugervenlig kuvertering Neopost er stærk på efterbehandlingsområdet hos mellemstore virksomheder. DS-200 er målrettet dette segment.

Med et enkelt valg i produktmenuen og de korrekte papirer i feederstationerne er selv begyndere godt på vej med en DS-200. Læs mere på de følgende sider.

DS-200 er en kuverteringsmaskine med en kapacitet på helt op til 4.800 kuverter i timen i formaterne C65, C5 og C4. På en trykfølsom skærm i farver kan operatøren styre og overvåge maskinen, og opgaver kan hurtigt oprettes eller startes næsten uden manuel indstilling gennem en forprogrammeret menu. Feederstationerne har en kapacitet på 1.000 ark og 800 kuverter, og DS-200 kan kuvertere dokumenter fra enkelte ark i kvaliteter med 70 g/m2 op til hæfter i tykkelsen seks mm. Velegnet til digitaltryk Når kunderne skal vælge, er tungen på vægtskålen typisk, om de har behov for at kuvertere i C4-formatet. Har de ikke det, vil de typisk overveje en mindre maskine – afhængig af hvor høj kuverteringskapacitet, der er brug for. DS-200 henvender sig til mellemstore til store virksomheder, og Neopost har haft god succes med maskinen i Skandinavien, hvor den er installeret i forskellige typer virksomheder. DS-200 er en passende maskine til trykkerier, som råder over digitale printere, men også banker, forsikrings- og energiselskaber har investeret i denne løsning.

50 aftryk februar 2013

Om DS-200 DS-200 består af et arkfeedertårn til enkelte ark eller tynde foldere, et valgfrit antal (maks. otte) feederstationer – såkaldte ”versa-feedere”, der bruges til øvrige tryksager, som fx hæfter i varierende tykkelser og formater. Endelig er der naturligvis en feederstation til kuverter. Den håndterer formater op til C4. På en trykfølsom skærm styrer operatøren de fleste indstillinger, og blandt de manuelle opgaver er indstilling af kuvertfeederen, så den passer til rette format samt udskiftning af materiale i feederne. Resten kan indstilles på skærmen, hvorefter maskinen på under et minut klarer de nødvendige indretninger. DS-200 er modulært opbygget, og som kunde bestemmer man selv, hvor mange feederstationer der er behov for. Der kan vælges fra 1-11, og det er muligt at påsætte yderligere stationer på et senere tidspunkt, hvis nye forretningsmuligheder kræver dette. Formater og hastighed Teoretisk er der ikke de store begrænsninger for, hvad man kan lægge i DS-200. Helt små formater som visitkort går ikke som enkeltstående


indstik, men skal klæbes på større ark, og her skal operatøren være opmærksom på varierende tykkelse af indstikket. Det vil maskinen måle efter. Officielt er de understøttede kuvertformater C65, C5 og C4, men det er en mulighed fx at anvende kvadratiske kuverter, hvis de falder inden for C4-kuvertens breddemål. For ark og andet materiale er maskinen specificeret til en bredde fra 148-305 mm og en højde på 93-406 mm. Tryksager kan bestå af op til 50 ufalsede A4-ark eller være maks. seks mm i tykkelse. Hastigheden er angivet til 4.800 kuverteringer i timen. Dette er dog det ultimative, man kan opnå. Man skal i de fleste typer opgaver kalkulere med en hastighed, der er en anelse lavere, og som er afhængig af den opgave, der skal udføres. Som vi skal se i testen, er det muligt at kuvertere et variabelt antal ark for hver enkelt kuvert. Hastigheden vil naturligvis ændre sig i forhold til, om kuverten skal indeholde et eller otte ark.

En reel hastighed for standardopgaver ligger omkring 4.000 kuverteringer i timen. Indstilling og forprogrammering Som udgangspunkt leveres systemet forprogrammeret med standardopgaver og eventuelle jobs, som vil være relevant for kunden. Findes en opgave ikke i udvalget, tager det et par minutter at kode den ind. Det kræver en smule flair, men DS-200 gør opmærksom på fejl, hvis en valgt indstilling ikke kan lade sig gøre. Ved siden af testopgaverne opretter vi et tilfældigt job fra bunden. Det tager blot et par minutter, og det kan navngives og gemmes til kommende opgaver af samme karakter. Kuvertering af variable antal ark DS-200 understøtter kuvertering af variable antal ark. Helt lavpraktisk fungerer det ved, at arkene påføres stregkoder eller 2D-datamatricer. Disse kan placeres et valgfrit sted på arket. Koden fortæl-

ler computeren, hvilke og hvor mange ark den pågældende udsendelse skal indeholde. Fx fra side 1-3 i første kuvert, men 1-6 i den næste. Det er desuden muligt at udtrække data om kuverteringerne, så man får en detaljeret og præcis rapport om postudsendelsen. Stregkodelæsning er et tilvalg ved køb. Sikkerhed – standard Som standard har DS-200 automatisk dobbeltarkkontrol, der stopper systemet, hvis feederen trækker for mange ark ind. I versa-feederne kan DS-200 tjekke dokumenttykkelse og opdage, hvis fx to hæfter ligger inde i hinanden. Det vil stoppe produktionen, og operatøren får en fejlbesked på skærmen. Sikkerhed – tilvalg Et tilvalg, der øger sikkerhed og kvalitet, er Optical Mark Recognition, almindelig stregkodelæser samt 2D-stregkodelæser.

PRODUKTSPECIFIKATIONER Hastighed

4.800 kuverter/time

Kapacitet dokumentfeeder

1.000 ark

Kapacitet kuvertfeeder

800 kuverter

Formater kuverter

C65, C5 og C4

Formater dokumenter

Arkbredde: 148-305 mm Arklængde: 93-406 mm

Dokumenttykkelse

6 mm/50 ufalsede A4 ark i C4-kuvert. 8 A4 falset på midten er standardpost i C5-kuvert.

Falsetyper

Letter, zigzag, enkeltfals, dobbelt parallel (placering af falsninger på arket kan indstilles efter behov på maskinens trykfølsomme skærm).

Konfigurationer

Feedertårn: Op til 8 bakker Versa-feedere: 1-11 Udlæggerbånd er tilvalg*

Produktionskapacitet

200.000 kuverter om måneden.

Sikkerhed/Kvalitet standard

Automatisk dobbeltarkkontrol Automatisk opmåling af dokumenterne under produktionen.

Sikkerhed/Kvalitet tilvalg

Akkumulering af ark før fals Stregkodeaflæsning Aflæsning af 2D-datamatricer (Aflæsning af de fleste kodeformer) Stregkodelæsning Optical Mark Recognition

Footprint

2.720 x 635 mm

*En nyhed, som er på vej til DS-200 er et flerdelt udlæggerbånd, som kan fordele kuverter efter specificerede parametre – fx geografi.

februar 2013 aftryk 51


TEST OPGAVE 1

Alle tre omfatter kontrol med sekvensmærker. Ved hjælp af et kamera i kuverteringsmaskinens udlæg tælles kuverter og kuverterede ark på tværs af kunderne. Resultatet holdes op mod de digitale filer, og man kan dermed sikre mod manuelle fejl. En fejl, som opdages ved hjælp af denne teknologi, vil være uheldig, da det forårsager en del manuelt arbejde – fx fordi man blandt 10.000 kuverter skal finde den ene, som mangler. I arbejde med personlige oplysninger, skal sikkerheden være høj. Funktioner som dobbeltarkkontrol og tjek af de enkelte dokumenters tykkelse er stopklods for en stor del af disse fejl, og opgaven vil være stoppet, før en uheldig situation opstår. Neopost leverer forskellige niveauer af sikkerhedskontrol alt efter behov. Vedligeholdelse Vedligeholdelse af DS-200 går ud på en sjælden aftørring af valserne, der er let tilgængelige. I serviceaftalen inkluderes desuden almindelig service samt forebyggende eftersyn. Yderligere anvendes en væske til at fugte maskinkuverternes lukkefunktion, og denne skal naturligvis udskiftes, når beholderen er tom. Væskeløsningen er relativ dyr, men kan udskiftes med destilleret vand. Fordelen med væsken er, at maskinen kan registrere, hvornår beholderen skal udskiftes og underrette operatøren. Det er ikke muligt med destilleret vand. Konklusion Ved levering tilbyder Neopost uddannelse i DS-200, men selv med en kort introduktion og basal viden om formater, kommer uerfarne brugere alligevel langt. Forprogrammeringen hjælper på det område og betyder, at man med et enkelt valg i produktmenuen og de korrekte papirer i feederstationerne kan komme langt. Dermed kan det være en passende maskine i et kontormiljø med mange brugerniveauer. Hos Neopost forventer man desuden, at man med DS-200 vil kunne overtage noget arbejde fra de helt store løsninger, da sidstnævnte ikke har helt samme grad af produktfleksibilitet.

52 aftryk februar 2013

Specifikation

Kuvertering af 1 A4-ark i C5 med v-fals på midten. Kort indstilling til kuvertformat samt udskiftning af ark i feedertårn.

Bemærkninger/Kvalitet

Intet at bemærke

Tidsforbrug/Indretning

30 sekunder

Tidsforbrug/Produktion

4.140 i timen

Makulatur

0

OPGAVE 2 Specifikation

Kuvertering af 1 ark I C5 + Læsning med 2D-stregkode – variabelt antal i den enkelte kuvert.

Bemærkninger/Kvalitet

Intet at bemærke

Bemærkninger/Yderligere

Variable antal sider: 1-6 ark (Mulighed for op til 8, der passer til standardpost)

Tidsforbrug/Indretning

26 sekunder (+ ilægning i feeder)

Tidsforbrug/Produktion

4.160 ark/timen, 2.520 kuverter/timen

Makulatur

0

OPGAVE 3 Specifikation

Kuvertering af 1 ark + glittet brochure i C4

Bemærkninger/Resultat

DS-200 afviser et par kuverter, da disse er beskadiget. Ellers intet at bemærke.

Bemærkninger/Yderligere

Mange friktionsfeedere har problemer med glittet materiale. Vi oplever dog ingen modstand med dette i denne test. Vi tester desuden maskinen ved at lægge en brochure ind i hinanden. Det opdager DS200, som afviser denne kuvertering.

Tidsforbrug/Indretning (Omstilling til C4 format)

1,14 minut Til omstillingen skal der skiftes til C4-kuvert. Manuelle indretninger samt maskinen egen automatiske justeringer til formatet tager sammenlagt 1,14 minut.

Produktionshastighed

3.000 kuverter/timen

Makulatur

0

Markedsføring på You Tube. En skanning af QR-koden viser hen til et websted og en YouTube-film, der i ord, lyd og billeder fortæller mere om DS-200.


Sidste år solgte vi over 200 maskiner fra Danmark

... det er mere end nogen anden dansk handler Med så mange maskiner mellem hænderne, står vi stærkt både når det gælder vurdering, salg, pakning og eksport af grafiske maskiner i alle typer og størrelser. Er du i tvivl, om salget af din maskine er en god idé, hjælper vi dig gerne med at træffe beslutningen. Vi kan give dig en indikation om salgbarheden og potentielle markeder samt finde en køber til din maskine - og oven i købet sørge for al nedtagning, pakning og transport. Ring i dag og lad os få en snak om mulighederne.

www.presstrading.dk - tlf. 7556 5940 leif@psevice.dk - dan@pservice.dk


REKLAMEAFGIFT tekst: SØREN KNUDSEN (sk@ga.dk) foto: SCANPIX

Kampen mod reklameafgift fortsætter Loven træder først i kraft, hvis og når den godkendes af EU.

54 aftryk februar 2013


Så er afgiften på husstandsomdelte reklamer vedtaget. Regeringen og Enhedslisten stemte loven igennem i midten af december. Men, men, men: Den træder først i kraft, hvis og når EU godkender ordningen. EU skal godkende loven, fordi der kan være tale om ulovlig statsstøtte til dagblade og ugeaviser, som er undtaget for afgiften. I den forbindelse sendte EU Kommissionen i januar ti spørgsmål til det danske Skatteministerium, og dermed er sagsbehandlingen i gang. EU’s behandlingstid er ukendt, men i skrivende stund (ultimo januar, red.) er GA’s vurdering, at afgiften tidligst kan træde i kraft den 1. maj. Sandsynligvis senere og vel at bemærke under forudsætning af at EU overhovedet kan godkende ordningen. Venstres medlem af Europaparlamentet, Morten Løkkegaard, har rejst spørgsmål til EU Kommissionen om reklameafgiften, og kommissionens svar bekræfter, at det er i forbindelse med statsstøttepro­ble­matikken, at vi eventuelt kan få hjælp fra EU i kampen mod afgiften. Kommissionens spørgsmål til Skatteministeriet og regeringens svar holdes indtil videre fortroligt. Venstre vil i løbet af februar indkalde skatteministeren og kulturministeren i åbent samråd, hvor ministrene skal redegøre for spørgsmålene fra Kommissionen og regeringens svar.

Langvarig debat Forud for vedtagelsen foregik langvarige politiske debatter med argumenter som tab af grafiske arbejdspladser, manglende dokumentation for miljøeffekt, stigende forbrugerpriser og de ulogiske forhold med afgiftsfriholdte trykte medier. De borgerlige partier forsøgte også at få Svanen og FSC-mærket med som elementer, der kan give lige så meget rabat, som tryksager mærket med Blomsten. Desuden forsøgte de at udsætte vedtagelsen, til det var undersøgt, om det var muligt at få EU’s accept af, at månedsblade også kan undtages for afgiften. Begge dele blev dog afvist af skatteminister Holger K. Nielsen. Loven blev sat til afstemning og herefter vedtaget. Kan levere grønt fra dag ét GA har meddelt regeringen, at man kun skal kalde en afgift grøn, hvis den rent faktisk er grøn. Derfor er GA tilfreds med afgiftens rabat til Blomstermærkede tryksager. Danske grafiske virksomheder er internationalt førende med miljøvenlig grafisk produktion, så hvorfor ikke udnytte det? Og lad os få langt større rabat på grønne reklametryksager. Godt nok giver Blomsten rabat på afgiften, men GA havde gerne set en langt mere grøn løsning.

”Ulogisk at regeringen siger, den ønsker at fjerne afgifter, men samtidig lægger dem på reklamer” FINN OBBEKÆR, AFDELINGSCHEF, GA

PROFESSIONELLE FLATBED SKÆREBORDSLØSNINGER FRA ESKO KONGSBERG

NYHED! KOM OG SE EN DEMO I VORES SHOWROOM

Esko Kongsberg XN serien · Multifunktionelle og fleksible skære-/fræsehoveder · i-cut Vision Pro - industristandard for konturskæring · i-cut Suite software for perfekt produktionsoptimering · Fås i str. fra 1680×1270 mm til 2210×6550 mm · Valgfri optioner så skærebordet tilpasses 100% jeres behov

ALT TIL: STORFORMATPRINT | PRODUKTIONSUDSTYR | HARDWARE | SOFTWARE | FOLIER | PRINTMEDIER | PLADER

Kontakt: Tlf. 75 72 21 00

|

www.cc-co.dk

februar 2013 aftryk 55


– Vi ville gerne have haft Svanen og FSC-mærket med som rabatelementer. Desuden havde vi gerne set, at 2013 var uden rabat for ikke-Blomstcertificerede virksomheder. Den danske grafiske branche kan producere grønt fra dag ét, så hvorfor ikke belønne det nu fremfor at vente til 2014, hvor afgiften stiger fra tre til fire kr. pr. kilo reklamer trykt på ikke-Blomstcertificerede virksomheder, spørger Finn Obbekær, GA. Det første Blomst-mærke forventes at være på plads inden for meget kort tid. GA’s miljøafdeling arbejder p.t. med syv Blomst-ansøgninger for medlemsvirksomheder. Flere har ønsket bistand, og der er fra GA fremsendt tilbud om konsulentbistand til at klargøre ansøgningerne, men miljøafdelingen anbefaler virksomhederne at vente indtil den endelige guideline fra EU er på plads, medmindre virksomhederne møder direkte krav fra kunder om anvendelse af Blomsten. GA’s rolle GA er i løbende dialog med de danske og europæiske myndigheder. Der er dialog om fortolkning af kriteriedokumenterne, og der har været uoverensstemmelser mellem GA og det danske Miljømærkesekretariat om behandlingen af ansøgninger. Dog synes møder med Miljøministeriet og Skatteministeriet at have haft en positiv indflydelse. På europæisk plan har GA på vegne af Intergraf en dialog med Kommissionen om udarbejdelse af en europæisk vejledning til alle lande. Den er endnu

ikke på plads, og selv om det formodes, at myndighederne i andre lande også arbejder på Blomst-ansøgninger til trykkerier, formodes de danske myndigheder at være længst fremme. GA er klar til at rejse sagen politisk over for den danske regering, såfremt myndighedernes sagsbehandling af Blomstansøgninger trækker i langdrag. – I forbindelse med debatterne om reklameafgiften har skatteministeren fra Folketingets talerstol sagt, at han nøje følger proceduren, og derfor forventer vi, at han udsætter afgiften, hvis der opstår problemer, siger Finn Obbekær. En del af erhvervspakken GA arbejder sammen med Dansk Erhverv, HK og Danske Dagblades Forening på at få reklameafgiften med i regeringens bebudede erhvervspakke med lettelser af de afgifter, som koster vækst og arbejdspladser. Finn Obbekær peger på det ulogiske i, at regeringen på den ene side arbejder på at fjerne afgifter og på den anden ønsker at lægge afgift på reklamer. – Regeringen erkender, at afgifter koster arbejdspladser. Derfor var det mere logisk, hvis afgiften bliver en del af lempelserne i erhvervspakken og altså helt forsvinder. Han fastslår, at hvis loven går hen og bliver en realitet, så vil GA, detailhandlen og reklamebureauerne nøje følge konsekvenserne og arbejde for, at en kommende borgerlig regering trækker afgiften tilbage.

”GA havde gerne set en langt mere grøn løsning” FINN OBBEKÆR, AFDELINGSCHEF, GA

SÅDAN RAMMER REKLAMEAFGIFTEN Reklametryksag som husstandsomdeles

Med afgift

Reklametryksag som indstik i dagblad, som husstandsomdeles i abonnement

Uden afgift

Reklametryksag som indstik i dagblad i løssalg

Uden afgift

Reklametryksag som indstik i husstandsomdelt gratis ugeavis

Med afgift

Reklametryksag som indstik i »gratisavis« omdelt på togstation

Uden afgift

Reklametryksag som uddeles i butik

Uden afgift

Kilde: Dansk Erhverv.

56 aftryk februar 2013

LÆS MERE Læs om reklameafgiften på www.ga.dk/reklameafgift. Herfra kan også linkes til GA's høringssvar samt den politiske behandling på Folketingets hjemmeside.


to

il t il Ema .nu lic he k @ a t A nit ndt e t il s e å f e g s o afi k af g r k u l r u dp ing e løs n

Dreyer Creative

H

os Dreyer Kliche er Innovation, KnowHow og Kvalitet de 3 vigtigste pejlemærker. Vi arbejder hver dag målrettet med at udforske og udvikle nye og anderledes designmuligheder, som kan tilføre tryksagen øget opmærksomhed og ekstra værdi.

Vi ved, at forædling et udpluk af iøjnefaldende og på tryksager skaber den spændende grafiske løsninger. opmærksomhed, som kan Email til: Anita@kliche.nu være afgørende i købsprocessen. Kontakt os for at få en præsentation af de spændende muligheder, der findes inden for grafisk forædling. Du kan også maile din adresse og du får tilsendt


KOMMENTAR BIRTHE HANSEN er formand for DGFL og administrationschef i Müller Martini A/S.

KOMMENTAR tekst: BIRTE HANSEN

En afledningsmanøvre

Stramning af konkurrenceloven vil ikke medføre lavere priser, forudser formanden for DGFL, der her kommenterer den nye lov, som træder i kraft 1. marts. Regeringens konkurrencepakke træder i kraft 1. marts 2013, og den indeholder to overordnede punkter. Det ene betyder en stramning af konkurrenceloven, og det andet medfø-rer ændringer i udbudsreglerne. Det fremgår af indledningen til konkurrencepakken, at de danske priser ligger væsentligt over OECD gennemsnittet – også når der korrigeres for forskellige skatter, afgifter og velstand. Det fremgår videre, at ”Danmark er blandt de dårligste i OECD, når det gælder produktivitetsudvikling, og den mangelfulde konkurrence bidrager væsentligt til, at de danske priser er ca. fem pct. højere på varer og 14 pct. på serviceydelser end i de EU-lande, vi normalt sammenligner os med”. Der findes utallige opgørelser, der viser, at Danmark har et omkostningsproblem, men de fleste af disse rapporter og opgørelser glemmer at fjerne den omkostning, der hedder lønomkostninger. Da de danske lønninger før skat generelt er høje, og det generelle omkostningsniveau i Danmark i øvrigt (firmabiler, husleje etc.) også er højt, slår dette naturligvis igennem på priserne. Alle disse rapporter og analyser kan dog ikke tages til indtægt for, at der ikke er konkurrence på et givent marked i Danmark. Det er det generelle omkostningsniveau, der er problemet, og spørgsmålet er, hvorvidt en stramning af konkurrenceloven overhovedet medfører en forbedring af konkurrencen i markedet.

fængt”, som myndighederne tror. Regeringens udspil vil næppe medføre lavere priser. Formålet for regeringen må alene antages at være, at man ønsker at flytte fokus fra Danmarks høje prisniveau til at udvise handlekraft og foregive, at en ændring af konkurrenceloven løser alle problemerne. Det gør den ikke! Det eneste, der løser problemet med de høje priser, er en nedsættelse af det generelle skatteniveau i Danmark. På dette punkt fremstår regeringen ganske handlingslammet.

Udsigt til fængselstraf Regeringen lægger op til, at sanktionerne ved overtrædelse af konkurrenceloven skal skærpes betragteligt. Karteller skal straffes med urimeligt høje bøder eller fængselsstraf. Ifølge konkurrencemyndighederne vil en sådan skærpelse medføre, at flere virksomheder har lyst til at sladre om karteller, som de selv er en del af. Sladrehanken vil så typisk gå helt fri for straf. Denne ordning har hidtil ikke været den store succes, men konkurrencemyndighederne forventer, at der nu vil være kø ved sladreskranken, når der pr. 1. marts i år indføres fængselsstraf ved alvorlige konkurrenceretsovertrædelser.

Klagesystemet skal ses efter Vi er således positive over for, at regeringen vil ændre rammerne for det nuværende klagesystem med henblik på at mindske antallet af åbenlyse ubegrundede klager. Vi ser derfor frem til, at den fremsætter en egentlig udbudslov, som er mere effektiv og fleksibel end det nuværende system. Denne del af konkurrencepakken kan give mening, hvis den bliver skruet fornuftigt sammen, og der sker en opbremsning i antallet af klagesager. Resten af konkurrenceudspillet må betegnes som en tynd kop te, der blot har til hensigt at fjerne fokus fra det, det egentlig drejer sig om – nemlig at sænke skatteniveauet i Danmark.

Næppe nogen effekt Vi betvivler, at den nye lov vil få skeletterne ud af skabet og afsløre, at Danmark er så ”kartelbe-

58 aftryk februar 2013

Positive udbudstiltag Det andet overordnede forslag vedrører reglerne for offentlige udbud. Da det offentlige forbrug udgør 28 pct. af det danske BNP og 36 pct. af de beskæftigede arbejdere i den offentlige sektor, har den offentlige sektor stor betydning for konkurrencepresset i økonomien som helhed. Det er rigtigt, at der gennem de seneste år har udviklet sig en uhensigtsmæssig kultur i forbindelse med offentlige udbud, hvor fokus i for begrænset omfang har været på godt købmandskab. På godt dansk er der gået for meget jura i den. De Grafiske Fags Leverandørforening kan genkende, at tendensen har været, at ordregiverne i frygt for at havne i Klagenævnet for Udbud ofte for en sikkerheds skyld valgte en mere restriktiv løsning for at undgå klagesager. Dette førte til stive udbudsbetingelser og høje advokatomkostninger for både indkøber og byder.


ERHVERVSJURA tekst: SØREN KNUDSEN (sk@ga.dk) foto: iSTOCK

r kling buldre ogiske udvi e y n t an Den teknol st aber kon af sted og sk sføring. for marked er ed gh muli

Apps: ET MEDIE SOM ALLE ANDRE Selv om den teknologiske udvikling buldrer af sted, og markedsføringslovgivningen ikke kan følge med, gælder reglerne fra det virkelige liv fortsat i det virtuelle. Du nærmer dig en 7-Eleven, og i det samme klinger en besked ind på din smartphone. ”7-Eleven har tilbud på to hapsdogs og en Yankie bar for kun 20 kr.”. Smart, ikke? Det hedder lokationsbaseret marketing og består af en app, som ved hjælp af GPS’en i smartphonen kaster tilbudsbeskeder ind på skærmen fra de butikker, man passerer i bybilledet. Den løsning var ikke lige noget, politikerne tænkte over, da de formulerede Markedsføringslovens paragraf 6 om spam. Den sidste ændring er fra 2003, og heri omtales medier som ”elektronisk post, automatisk opkaldssystem og telefax”. Men den teknologiske udvikling har fuld fart på og er langt foran lovgivningen. Så i dag findes ingen retspraksis, vejledninger eller afgørelser fra Forbrugerombudsmanden at læne sig op ad, når der gælder apps. Og så alligevel: Ikke forskel på medier – For grundlæggende er det sådan, at det, der gælder i den virkelige verden, også gælder

i den virtuelle, fastslår GA’s erhvervsjurist Jens Borring. Også her skal en sælger bruge sin sunde fornuft. Det gælder for udsendelse af reklamer i almindelighed og reklamer for alkohol, fødevarer, medicin, finansielle ydelser, spil, loyalitetsprogrammer osv. i særdeleshed. – En hvilken som helst form for app er et medie på lige fod med et trykt magasin eller en e-mail. Det betyder, at de regler, der gælder for annoncering eller fremsendelse af reklamemails, også gælder for en app. Udfordringen er derfor ikke så meget juridisk som teknologipraktisk. Brugervilkår og samtykke Her sigter Jens Borring til, at selv om apps ikke er nævnt specifikt i Markedsføringsloven, er der flere forhold, denne teknologi også skal leve op til. Et af dem er brugervilkår. Det vil sige, at en app-sælger også skal forsyne sit stykke software med en række informationer om sin virksomheds navn, cvr nr., ligesom man skal beskrive hvad app’en kan, hvordan den virker, og

hvordan den behandler brugerens persondata. Ved lokationsbaserede apps og andre former for pushmedier (= dem man ikke selv opsøger, red.) gælder desuden, at brugeren skal give sit samtykke til at få tilsendt 7-Elevens tilbud. Og samtykke er endnu en problematik for sig. – Det er ikke tilstrækkeligt bare at have en knap, hvor brugeren skal trykke ok. Brugeren skal aktivt give udtryk for, hvilke typer tilbud han eller hun ønsker, om man vil have besked om kampagner, events, konkurrencer, deltagelse i loyalitetsprogrammer osv. Der findes et helt sæt af retningslinjer, som app-udvikleren skal følge. – Igen: Man skal bruge sin sunde fornuft og udvise redelighed over for forbrugerne frem for alt over for børn, som også er et særligt kapitel. I app-verdenen skal nemlig også tages hensyn til ”børns naturlige godtroenhed, manglende erfaring og kritiske sans”, som det hedder. Og desuden skal forældrene give samtykke ved køb, så længe børnene er under 18 år eller over 15 år i de tilfælde, de selv har tjent pengene. – Så når det gælder appmarketing til børn, taler vi om brug af sund fornuft gange to, påpeger Jens Borring.

”Man skal bruge sin sunde fornuft og udvise redelighed over for forbrugerne” JENS BORRING, ERHVERVSJURIST, GA

Yderligere information om regler for udvikling og brug af apps i markedsføringen: Kontakt Jens Borring, GA, på telefon 63 12 70 00.

februar 2013 aftryk 59


BRANCHEAFTALER tekst: ANNELISE MØLVIG (annelise@moelvig.eu) foto: ERLING JØRGENSEN, HELLBRANDT TRYKCENTER

36 timer efter, at branden udbrød hos ReklameTryk i Sunds, var de midlertidige kontorer i produktionshallen klar med alt, hvad der kræves. Takket være genetableringsforsikringen kunne skriveborde, computere, telefoner etc. købes ind med det samme. Det nye hus på billedet stod klar lidt over 13 måneder efter.

Den 700 m2 store kælder med papirlager, arkiv og billeder hos Hellbrandt Trykcenter i Hvidovre har altid været tør gennem firamaets 60 år lange historie. Lige indtil den dag, det hele svømmede i kloakvand. Da kloakvandet var pumpet væk, skulle skaderne gøres op, men allerede dagen efter oversvømmelsen fik virksomheden leveret nyt papir og var i gang med det samme.

Hurtighed er den bedste service, når skaden sker Brand, oversvømmelse, uheld. Alt kan ske. Men når ulykken rammer, er det altafgørende, at forsikringen sikrer, at produktionen prompte kan komme i gang. Genetableringsforsikring. Den er absolut vigtig. Det siger Richard Lodahl, direktør for ReklameTryk i Sunds ved Herning. Lodahl var i Aalborg, da hans nabo ringede og sagde: Brænder det ikke ovre hos jer? … Jo det kan jeg se, at det gør, jeg ringer efter brandvæsenet. Det var den 24. november for to år siden. Lodahl forsøgte at ringe til sine medarbejdere, men de var alle løbet udenfor bygningen, og alle havde iPhones, der strejkede i kulden. Men naboen kunne rapportere, at flammerne stod op gennem taget. Richard Lodahl kastede sig ind i bilen og på den 124 km lange tur hjem til firmaet, ringede han til Codan og til elektrikere, vvs- og edb-folk, tømrer etc. – Da jeg kom, var der 60 håndværkere, 43 brandfolk, Codan og vores egne 38. Elektrikerne gik straks i gang med at redde vores servere, mens jeg gik

60 aftryk februar 2013

mest op i, at brandfolkene skulle redde produktionen, siger Richard Lodahl og fortæller, at to ud af husets ti servere blev skadet af branden. De andre var intakte. På det tidspunkt brændte værkstedet, arkivet og prepress, mens kantinen og administrationen blev ødelagt af sod. 1.300 m2 blev ødelagt, og det tog 13 timer at slukke ilden. – Hvis vi ikke kan snakke i telefon og arbejde ved computeren, så er det hele lige meget. Vi skulle bare i gang med det samme, siger Richard Lodahl. Reparer straks Det bekræfter andre ulykkesramte grafiske virksomheder, som vi har talt med: Skader opstår – ja, men det allervigtigste er hurtigt at kunne arbejde videre som før. Fra Green Graphic i Ikast lyder det: – Da vi fik en skade på vores Heidelberg

”Der var ingen problemer. Det kørte bare” BEATHE TANG LASSEN, GREEN GRAPHIC


”Jeg mener ikke, man kan undvære en genetableringsforsikring” RICHARD LODAHL, REKLAMETRYK

bogtrykcylinder, ringede vi til Codan og fik lov til at tilkalde en reparatør med det samme. Vi skulle bare gemme de ting, som reparatøren tog ud af maskinen, så Codans taksator kunne se på dem bagefter, fortæller Beathe Tang Lassen, der står for administrationen. Maskinen blev repareret, Green Graphic betalte regningen, og Codan refunderede beløbet – dog minus selvrisikoen på kaskoforsikringen. – Der var ingen problemer. Det kørte bare, og det er vigtigt for os, at vi ikke skal vente, men kan komme i gang igen hurtigt, siger Beathe Tang Lassen og fortæller, at Green Graphic flyttede sine forsikringer over til Codan i 2009 – lige inden Grafisk Arbejdsgiverforening og Codan i 2010 indgik en aftale om en branchespecifik forsikringsmodel. Kloakvand ødelagde papirlager Under det store skybrud i København sidste sommer tog direktøren for Hellbrandt Trykcenter i Hvidovre, Tonny Garlin, det roligt. Den 700 m2 store kælder med papirlager, arkiv og billeder fra firmaets 60 år lange historie var altid tør. Lige indtil telefonen ringede søndag: Alt svømmede i kloakvand. Telefonlinjerne til forsikringsselskaberne glødede, og Garlin kunne ikke komme igennem til Codan, men sendte en mail. – Jeg tog en beslutning om, at det handlede om at mindske skaderne, fik

fat i vores rengøringsselskab, som satte pumper op. Det stank i hele huset, som når en fryser fyldt med kød har været uden strøm i tre måneder, siger Tonny Garlin og fortæller, at han bagefter fik ok fra Codan. Taksatoren kom først, da papirlageret var opgjort. – Der var ingen problemer, og allerede dagen efter oversvømmelsen fik vi leveret nyt papir og var i gang med det samme. Hellbrandt Trykcenter havde netop tegnet den forsikring, som Codan sammen med Grafisk Arbejdsgiverforening har målrettet til den grafiske branche, da kloakvandet oversvømmede lageret. Kontor klart på 36 timer Tilbage til ReklameTryk i Sunds. Her gik ansatte og håndværkere i gang med at rydde et hjørne i produktionshallen, mens det stadig brændte, og de 43 brandmænd arbejdede på dels at beskytte brandmuren ind til produktionshallen, dels at slukke ilden. Tømrerne satte midlertidige vægge op. Alle knoklede. Og næste formiddag klokken ti var kontoret klar med borde og telefoner. Om eftermiddagen blev de nyindkøbte computere tilsluttet, og 36 timer efter branden udbrød, var de midlertidige kontorer i produktionshallen klar med alt, hvad der kræves, for at man kan arbejde. Det viste sig, at det skulle blive deres arbejdsplads de næste 13 måneder. – Vi købte ind for to mio. kr. på få

”Allerede dagen efter oversvømmelsen fik vi leveret nyt papir”

dage. Alt. Skriveborde, computere, telefoner etc. Det dækkede genetableringsforsikringen. Havde vi ikke haft den, skulle vi selv have lagt ud for ting, som udelukkende blev købt, fordi vi skulle bruge dem og kunne få dem med det samme, men som ikke var det, vi gerne ville have, siger Richard Lodahl. Samtidig med at håndværkerne blev færdige, stillede Codan med en bygningstaksator og en skadesdirektør. De gennemgik alle forsikringer med Richard Lodahl og konstaterede, at der var styr på det hele. – Det er min vigtigste livserfaring som virksomhedsejer, at man skal have en genetableringsforsikring. Der er ikke mange, der kan skrive en check ud på to mio. kr., siger Richard Lodahl og tilføjer: – Det var voldsomt. Virkeligt voldsomt. Det er ikke noget, jeg vil ønske for min værste konkurrent. Man er prisgivet. Det tog 13 måneder at få den nye bygning klar. – Vi skulle jo finde ud af, om vi skulle bygge samme sted, hvordan det skulle se ud, hvor stort det skulle være, og hvad Codan sagde, men alt kørte glat, siger Richard Lodahl og er glad for, at han lyttede dengang, assurandøren sagde, at han skulle tegne en genetableringsforsikring, fordi den var vigtig. Fredag den 2. november kunne ReklameTryk fejrer 25-års jubilæum med 500 gæster i den knap et år gamle nye bygning.

GA’s kontaktperson på Grafisk Forsikring er Jens Borring, telefon 63 12 70 00

TONNY GARLIN, HELLBRANDT TRYKCENTER

februar 2013 aftryk 61


LØNUDVIKLING tekst: FINN OBBEKÆR (fo@ga.dk)

SØREN KNUDSEN (sk@ga.dk), MARIE RAUN KNUDSEN (mrk@ga.dk) foto: iSTOCK

Svag lønudvikling styrker dansk konkurrenceevne Danmark har nu den næstlaveste stigningstakt i Europa. Kun Holland ligger lavere. I toppen ligger Polen, Finland og Sverige.

Virksomheder kan vinde konkurrencen på markedet ved at være enten billigere, hurtigere eller bedre end andre. Ser vi på konkurrencen over landegrænser, har danske virksomheder været hæmmet af, at de har været dyrere end andre lande, og desuden er vi ifølge regeringens nye produktivitetskommission sakket bagud i forhold til produktivitet. Vi ligger dog over middel, når det kommer til innovation, altså virksomhedernes evne til at komme med nye bedre løsninger, lyder

62 aftryk februar 2013

det i en globaliseringsredegørelse fra DI. Produktivitetskommissionen skal her i 2013 give sit svar på, hvorfor Danmark sakker bagud, og hvad der skal til for at blive bedre. Mens vi venter på kommissionens svar, vender vi i denne artikel blikket mod udviklingen i de danske lønomkostninger set i forhold til andre lande. Og her ser vi bort fra forskelle i arbejdstid, produktivitet og smartness. Sammenlignet med de fleste andre lande i Europa er danske lønstigninger bremset endog kraftigt op. Hvis vi

tager den seneste DA-statistik, kan vi konstatere, at 3. kvartal 2012 var det sjette kvartal i træk, hvor takten i den danske lønudvikling var lavere end i udlandet. Polen tegnede sig for den største stigning efterfulgt af Finland og Sverige. Se figur 1. Det er gennemsnitstal, så selv om lønudviklingen i tabellen er på den positive side, er der i virkelighedens verden mange medarbejdere, som enten ikke har fået lønstigning eller er faldet i løn.


1%

0%

4,4

3,6

2,7

2,6

Tager vi helikopterblikket på og ser på udviklingen over en tiårs periode, lå den danske lønudvikling i fremstillingsvirksomheder højere end i udlandet frem til 2010. Fra 2006 og frem til krisen i 2008 var lønudviklingen dobbelt så høj i Danmark som i andre lande. Billedet vendte i 2010 med et ret så skarpt dyk i den danske lønudvikling. Og lige siden har den holdt sig under udlandets. I dag er den halvt så stor som i udlandet og betydeligt lavere end ved tiårsperiodens begyndelse. Se figur 2.

2,2

2,1

1,7

Holland

2%

Danmark

Belgien

Storbritannien

Tyskland

Norge

3%

Sverige

4%

Finland

Polen

5%

1,1

0,5

05

06

Figur 1. Tallene viser den procentvise stigning i lønudviklingen i fremstillingsvirksomheder i 3. kvartal 2012 sammenlignet med året før. Kilde: DA-statistik.

5%

Danmark 4% 3%

Udlandet 2% 1% 0% 02

03

04

07

08

09

10

11

12

Figur 2. Lønudvikling i fremstillingsvirksomheder – gennemsnitlig årlig ændring i pct. Kilde: DA-statistik.

Tab af danske markedsandele trods lavere lønstigning Der er ikke udsigt til, at stigningen i danske lønninger kommer på niveau med udlandets lige med det samme. I de kommende år venter Det økonomiske Råd, altså de økonomiske vismænd, en fortsat lavere stigningstakt. Dog forventer de, at billedet vender i 2015. Se figur 3. Rådet påpeger, at de relativt høje lønstigninger i udlandet primært skyldes lande som Tyskland, Sverige og Norge, hvor der er fremgang i økonomierne.

3,0 %

Stigning i omkostninger til timelønnede i udlandet

Stigning i omkostninger til timelønnede i Danmark

2,5 %

2,0 %

1,5 % 2011

2012

2013

2014

2015

Figur 3. Prognose for stigning i løn i fremstillingsvirksomheder. Kilde: Eutostat, EcoWin, Danmarks Statistik, ADAM’s databank.

februar 2013 aftryk 63


Medarbejderomkostninger pr. time i kr.

334 289 285

147

0

51 Polen

50

Storbritannien

Sverige

100

Danmark

150

Belgien

200

239 231

Holland

254

250

Finland

307

300

Tyskland

350

Norge

Højest lønniveau i Norge Selv om danske lønstigninger er bremset op, tabes der stadig markedsandele, fordi Danmarks svage konkurrenceposition skyldtes det høje omkostningsniveau pr. arbejdstime. Det danske arbejdsmarked er fleksibelt, men lønnen er høj, skatten er i top, arbejdstiden er under middel, og produktiviteten halter. Én ting er lønstigninger, en helt anden er lønniveau og virksomhedernes samlede medarbejderomkostninger. Begrebet omfatter ud over løn også lovmæssige og kollektivt aftalte udgifter til sociale sikringsordninger som sygdom, ulykke, arbejdsskade, osv. Og her kan vi i figur 4 se, at Norge havde de højeste europæiske medarbejderomkostninger pr. arbejdstime i industrivirksomheder i 2011. Så følger Belgien og på tredjepladsen Danmark. Sverige ligger marginalt efter, og så kommer Tyskland.

2011

Figur 4. Medarbejderomkostninger for europæiske fremstillingsvirksomheder. Kilde: DA-statistik.

4,0

Grafisk branche

Alle fremstillingsvirksomheder

3,5 Grafiske lønninger i forhold til andre danske fremstillingsvirksomheder Grafiske virksomheder indgår som en del af de danske fremstillingsvirksomheder, men der er forskel på brancherne, både hvad angår lønudvikling og lønniveau. Af figur 5 fremgår, at årsstigningstakten i den grafiske branche i 2010 og 2011 lå under gennemsnittet for alle danske fremstillingsvirksomheder. Det vendte i 2012, hvor den grafiske stigningstakt er på 1,9 pct., mens gennemsnittet for alle fremstillingsvirksomheder havnede på 1,1 pct.

3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 2008

2009

2010

2011

2012

Figur 5. Årlig gennemsnitlig lønændring i pct. Danmark 2008-2012. Grafisk branche og alle fremstillingsvirksomheder i DA. Kilde: DA-statistik.

350 Også når det handler om medarbejderomkostninger ligger den grafiske branche fortsat over gennemsnittet for fremstillingsvirksomheder. I figur 6 kan man således se, at de gennemsnitlige grafiske medarbejderomkostninger pr. time i 2008 lå 31 kr. og i 2011 20 kr. over.

300

Grafisk branche

250 Alle fremstillingsvirksomheder

200 150

289 kr.

258 kr.

315 kr.

295 kr.

2008

2008

2011

2011

100 50 0 Figur 6. Medarbejderomkostning pr. time. Grafisk branche og alle fremstillingsvirksomheder i DA 2008 og 2011. Kilde: DA-statistik.

64 aftryk februar 2013


Den svagere lønudvikling i den danske grafiske branche har siden 2008 mindsket gabet op til gennemsnittet blandt fremstillingsvirksomheder, men der er stadig markant højere personaleomkostninger her. Grafiske lønninger i andre lande Figur 7 viser udviklingen i gennemsnitlige grafiske lønninger fra 2008-2012, hvor vi har kunnet hente tal fra Danmark, Sverige, Norge, Tyskland og Polen.

Tallene er ikke helt sammenlignelige, da der i de grafiske tal her ikke er taget højde for forskelle i nationale skatte- og afgiftssystemer, graden af inflation, arbejdstid og produktivitet. (Se note under figur 7). Men niveauforskel og udviklingstendens er den samme for grafiske lønninger som for alle fremstillingsvirksomheder. Norge har det højeste lønniveau. Lønudviklingen er skudt i vejret og over-

halede de danske i 2010. Siden da er gabet til Danmark blevet endnu større. Næsthøjeste niveau har Danmark, selv om lønudviklingen her er den svageste i perioden for de viste lande. Polen har et betydeligt lavere grafisk lønniveau, men også langt den største lønudvikling siden 2008.

2008

2009

2010

2011

2012

Danmark

31.897

32.208

32.288

32.814

33.175

Sverige

27.155

27.166

27.839

28.097

28.939

Norge

30.027

32.081

33.047

34.254

35.404

Tyskland

21.500

21.931

21.931

22.369

22.369

7.295

6.699

7.154

7.412

7.738

Polen

Figur 7. Udviklingen i gennemsnitlige grafiske lønninger i danske kroner 2008-2012. OBS. Lønningerne i de enkelte lande er ikke fuldt sammenlignelige. Både i Tyskland og Sverige betaler arbejdsgiverne ud over lønnen sociale bidrag, som vi i Danmark betaler via lønmodtagernes indkomstskat. I Tyskland betales således sygeforsikring, pension, arbejdsløshedsforsikring og alderspleje med 39 pct. af lønnen. Denne skat deles ligeligt mellem arbejdsgiver og lønmodtager, altså 19,5 pct. til hver. Desuden betaler arbejdsgiverne gratialer til jul (Jahresleistung) og sommerferiepenge (Urlaubsgeld) Endelig skal det nævnes, at den danske ambassade i Tyskland skønner, at de tyske leveomkostninger herunder udgifter til mad, husleje og bil er 30 pct. billigere end i Danmark. I Sverige betaler arbejdsgiverne 36,48 pct. i sociale afgifter ud over lønnen, ligesom de samlede leveomkostninger også her er væsentligt billigere end i Danmark. For sammenlignelighedens skyld er de sociale afgifter i Tyskland og Sverige begge indregnet i denne oversigt over månedslønninger. Kilder: GA, GFF, NHO samt GA's landerapporter fra danske ambassader.

Fortsat tab af markedsandele Lønniveauet i den danske grafiske branche er stadig meget højt i forhold til gennemsnittet for andre danske fremstillingsvirksomheder. Det samme gælder i forhold til grafiske lønninger i andre lande. Sådan er situationen, selv om den danske lønudvikling har været svag, siden krisen satte ind i 2008, og selv om

stigningstakten i et par år var lavere i den grafiske branche end gennemsnittet for danske fremstillingsvirksomheder. Vi lader de økonomiske vismænd få det sidste ord: I rapporten Dansk Økonomi Efterår 2012 fastslår de, at der godt nok er udsigt til, at Danmarks konkurrenceevne forbedres i årene 2012-14.

– Men udgangspunktet er en meget svag konkurrenceposition, skriver de og konkluderer herefter, at danske ”timelønninger og lønomkostninger er så høje, at der fortsat forventes tab af markedsandele”.

”Lønniveauet i den danske grafiske branche er stadig meget højt i forhold til gennemsnittet for andre danske fremstillingsvirksomheder” februar 2013 aftryk 65


MILJØ Dette er en ny r fast klumme, de ø, ilj m om handler øn arbejdsmiljø, gr markedsføring og CSR.

CARSTEN BØG er uddannet som cand. techn. soc. og er ansat som afdelingschef for miljø- og konsulentafdelingen i GA.

KOMMENTAR tekst: CARSTEN BØG (cb@ga.dk) foto: SKOVDAL & SKOVDAL

Ny lov styrker arbejdsmiljøarbejdet 1. januar 2011 trådte en tiltrængt revision af loven om virksomhedernes arbejdsmiljøsamarbejde i kraft. Kritikere af den nye lov siger, at de nye fleksible muligheder vil blive brugt til at skære ned på antallet af de valgte arbejdsmiljørepræsentanter. Men er det ikke en ret snæversynet påstand? Og er det ikke mere relevant at fokusere mere på kvalitet end kvantitet, når det drejer sig om arbejdsmiljø? Lad mig begynde med de kvalitative muligheder, som jeg mener, den nye lov giver. De tre væsentligste nyskabelser er, at der nu skal gennemføres en årlig arbejdsmiljødrøftelse, ændres i den eksisterende grunduddannelse og udarbejdes en kompetenceplan for arbejdsmiljøorganisationen. Ved begyndelsen af et nyt år skal der foregå en såkaldt drøftelse, hvor relevante arbejdsmiljøopgaver drøftes og besluttes. En sådan drøftelse skal foregå i alle virksomheder uanset størrelse. Det vil sige, at i virksomheder med mindre end ti ansatte, hvor der ikke er nogen arbejdsmiljøorganisation med valgte repræsentanter, foregår en sådan drøftelse direkte mellem ledelsen og de ansatte. Den obligatoriske en-uges grunduddannelse for arbejdsmiljørepræsentanter er ændret til et tre-dages forløb. Til gengæld er der nu krav til, at virksomheden hvert år tilbyder halvanden-dags supplerende uddan-

nelse til valgte arbejdsmiljørepræsentanter og udpegede ledere i arbejdsmiljøgrupper. Krav til arbejdsmiljødrøftelse og løbende uddannelse giver faktisk virksomheden mulighed for at løfte kvaliteten af arbejdsmiljøarbejdet og samtidig en anledning til at se efter, om der er sammenhæng mellem arbejdsmiljøorganisationens omfang og de opgaver, der skal løses. Og med hensyn til arbejdsmiljøorganisationen lægges vægt på et ”nærhedsprincip”, der betyder, at AMO til enhver tid skal kunne udføre sine opgaver tilfredsstillende, og det skal være let for de ansatte og medlemmerne af AMO at komme i kontakt med hinanden, både generelt og i forbindelse med fx skifteholdsarbejde og hjemme-/udearbejde. I en tid hvor de grafiske virksomheder har foretaget nødvendige nedskæringer af ressourcer overalt i virksomheden, er det også både nødvendigt og rettidigt at se på de ressourcer, der anvendes til at løse de opgaver, der er forbundet med virksomhedens arbejdsmiljøarbejde. Det skal derfor afslutningsvis være min påstand, at drøftelser og ændringer i arbejdsmiljøorganisationen ikke er det samme som forringelser af det kvalitative arbejdsmiljøarbejde – måske i flere tilfælde tværtimod – fordi man tvinges til at tage stilling til en systematisering og en forandring af den måde, man ”plejede” at gøre tingene på.

”Den nye lov giver en række kvalitative muligheder” CARSTEN BØG, AFDELINGSCHEF I GA'S MILJØ- OG KONSULENTAFDELING

66 aftryk februar 2013


d e h y Nrd-cover &ton og

r Ha st, ka rflader a l p ve på Tryk ugende o ffset s ikke- ed UV o m

Den gode idé fortjener noget xtra Mangler din tryksag »det lille xtra pift«, der gør, at du kommer igennem med dit budskab? Du har den kreative idé og med vores forædling tilfører vi den xtra opmærksomhed, der skiller din opgave ud fra mængden – så du kommer igennem til din målgruppe.

Vi har dygtige konsulenter, der giver dig gode råd med på vejen – gerne i idéfasen. Har du brug for et indspark, så kontakt os og aftal et inspirations-møde. Din idé bliver mere værd for dig og dine kunder.

Uttenthal det lille xtra pift

www.sandersen.dk

www.uttenthal.dk

H E D E H U S E N E • N Æ S T V E D • V I B O R G • M A L M Ø • G Ø T E B O R G • S TO C K H O L M


TEKNIK MARIA STERNDORFF er uddannet i medieproduktion fra Mediehøjskolen og arbejder som teknisk redaktør hos forlaget AGI.

KOMMENTAR tekst: MARIA STERNDORFF (ms@agi.dk) foto: LARS GUSTAFSSON

Sikkerheden er god i Skyen Mange softwareleverandører vælger i dag at tilbyde deres produkter gennem SaaS – Software as a Service – i Skyen med andre ord. Gennem en internetforbindelse har kunderne altid adgang til systemerne gennem de fleste digitale enheder. Men der hvor mange virksomheder sætter hælene i, er ved opbevaring af data i Skyen. De stoler simpelthen ikke på, at sikkerheden er god nok. I grafisk produktion kunne det fx være aktuelt i forbindelse med web-toprintløsninger, hvor kundernes informationer og dine priser reelt opbevares af tredjepart. Det er en bekymring, som er forståelig, men den er som regel ubegrundet. Faktisk vil realiteten ofte være, at data opbevares mere sikkert hos SaaS-leverandøren. Udbydere af SaaS-software har bygget deres infrastruktur omkring datahåndtering og bør være mindst lige så kompetente som dine egne medarbejdere, når det gælder datasikkerhed. Sammenlignet med langt de fleste trykkerier, må man forvente et større

bagland af it-kompetencer hos SaaS-udbyderen, der professionelt kan opbevare dine data. Ud over kompetencer hos leverandøren, kan der være en vis fornuft i at opbevare alle data online. Dermed er de ikke tilgængelige for uønskede individer i tilfælde af tyveri eller tab af fx computere, USB-stik eller mobiltelefoner. Selvfølgelig såfremt at de er passwordbeskyttede. Som SaaS-kunde er man nødt til at slippe tøjlerne en lille smule, men du bør selvfølgelig altid tjekke din udbyder, inden du indgår en aftale, så du kan få bekræftet, at de yder den sikkerhed, du ønsker.

”Bekymring om sikkerheden er forståelig, men som regel ubegrundet” MARIA STERNDORFF, TEKNISK REDAKTØR AF AFTRYK

MARKEDSPLADSEN kontakt: PREBEN JENSEN (tlf. 3164 1314, pj@agi.dk)

Hovedkontor i Skandinavien

Originalvalser til din trykmaskine Kontakt teknisk sælger Michael Staede Tel: +46 (0)706 274 175, e-mail: michael.staede@boettcher-systems.com Heidelberg, MAN Roland, KBA, Komori, Ryobi m.fl. Böttcher DK498.indd 1 68 aftryk februar 2013

Böttcher Nordic AB Box 245 SE-686 25 Sunne Besøgs- & leveringsadr.: Brårudsallén 2 SE-686 33 Sunne Tel: +46 (0)565 - 165 70 Fax: +46 (0)565 - 165 80 2012-02-02 10.36


Har De problemer med statisk elektricitet? Så har vi løsningen! LIROS NO-STATIC No-static Long Range. Rækkevidde op til 100 cm. Fjerner gnister på op til 50 cm. Lad os prøve det af på Deres maskine! Vi leverer med funktionsgaranti. Over 45 års erfaring. l-a-a-a-a-n-g referenceliste.

ALFA INSTRUMENTS

POSTBOKS 336, 2500 VALBY • TLF. 7025 1720 • FAX 7025 1730 www.alfainstruments.dk • e-mail: info@alfaline.dk

Stanseforme Kanalmatricer og fræste matricer Rense- og separationsværktøjer

86 52 54 55 • vikaform@vikaform.dk www.vikaform.dk

SERVICE

PMF (Papirhandler Medhjælper Foreningen) måske branchens ældste forening. PMF er i dag 107 år gammel og startede som et forsøg, af ihærdige papirhandelsmedhjælpere, på at samle disse i en social og faglig forening. Der blev også oprettet en Rejse- & hjælpefond for enlige forsørgere og medlemmer der ville udenlands og studere papir.

100 år 1905-2005

1905 - 2005

ISBN 87-991047-0-9

PMF - 100 år

Alt dette og meget mere kan du læse om i vores jubilæumsbog (1905-2005) der også omhandler Dansk Papirhandel i 100 år. Den kan erhverves for kr. 150,- inkl. moms + forsendelse.

P M F

100 år 1905-2005

PMF er en stolt og hæderkronet forening, med omkring 150 medlemmer som vi stædigt holder fast på med forskellige arrangementer, såsom vores store juletræsfest med gaver til børnene og lotteri med præmier både til børn og voksne, bankoaften med gløgg og fine præmier, foredrag, fugleskydning, udflugter, vinsmagning og generalforsamling med spisning, og efterfølgende kegleturnering.

Papirhandler Medhjælper Foreningen

Foreningen ejer også et feriehus i Lalandia Rødby, som vi lejer ud til foreningens medlemmer. Prisen er 350.- kr. pr. døgn inkl. 4 stk. adgangskort til badeland og legeland + slutrengøring. Medarbejdere fra alle beslægtede brancher til papirbranchen kan optages som medlemmer af PMF. Kontingent kr. 200,- pr. år.

• Maskintransport • Maskinflytning og baksning • Kraner 27-115 t/m • Gaffeltrucks 3-27 tons • Hydrauliske tårne 9-250 tons • Flytning af fabriksanlæg • Sværgodstransport • Spedition • Søfragt • Containerpakning • Lagerhotel

Sjælland Tlf: 36498949 E-mail: na@krusemaskin.dk

Jylland og Fyn Tlf: 86994144 E-mail: uv@krusemaskin.dk

Gå ind på vores hjemmeside www.p-m-f.dk og se hvem vi er. Eller send en mail på forening@p-m-f.dk for køb af bog eller yderligere oplysninger. Vi glæder os til at høre fra dig.

SERVICE

november februar 2012 2013 aftryk 69 Krusemaskintransport_89x110_120104.indd 1


SERVICE

Luftbefugtning Højtryksanlæg Dysebefugtning Laveste energiforbrug Laveste støjniveau

TRYK

Salg til forhandlere....... Betaler du for meget for dine kuverter? Indhent tilbud på tlf 86341700 eller morten@hauchcolorprint.dk www.hauchkuverter.dk

Salg & Service

- også på Deres anlæg

dansk klimasystem aps Tlf. 75 94 20 90 Fax 75 94 28 40

Hauch Kuverter

E-mail: mail@danskklimasystem.dk www.danskklimasystem.dk

Din kuvert leverandør.........

TRYK Dansk_klimasystem_31.07.06.indd31-07-2006 1 19:48:39

STÅLTRYK ••• BLINDPRÆG • FOLIETRYK ••• LAKTRYK • UDSTANSNING

NORDISK STÅLTRYK ApS Mose Allé 7 B 2610 Rødovre

A-Mail Kuverter A/S kan mere end du tror!

• Offsettryk • Flexotryk A-Mail Kuverter A/S • Print Julius Thomsensvej 3 • Print med variable data JESPER RØGIND JØRGENSEN 7100 Vejle • Repro Divisionschef / Division Manager Tlf.: 7582 8144 • Design Direkte +45 6025 6040 Fax 7582 5863 • Små/store oplag jrj@amail.dk info@amail.dk • Stort sortiment

KØB OG SALG

Unigraphic Scandinavia A/S • Regus businesscenter Frederiksborggade 15, 2 sal • 1360 København K

70 aftryk februar 2013

www.amail.dk

Scan koden og

Tlf. 36 70 40 61 Fax 36 70 40 88

A-MAIL KUVERTER A/S Julius Thomsensvej 3 DK-7100 Vejle Telefon +45 75 82 81 44 www.amail.dk

se en film om A-Mail


KØB OG SALG

Vi køber kontant

Køb og salg af brugte maskiner

Trykmaskiner, Skæremaskiner Efterbehandling/bogproduktion maskiner

Se foto af vore maskiner på www.clausens-ss.dk

Heidelberg, Komori 1-color - 12-color, Polar, Wohlenberg, Schneider, Ideal KOLBUS, Muller-Martini, Hörauf, ASTER Lamina, Stahl, MBO, Herzog-Heymann BOBST, Horizon, Duplo, Bourg

Perfecta 132 TVC Polar 115 EMC 1990 Polar nedlægger 1998 Polar rystebord RA-4 1999 Polar rystebord RA-2 1995 Thando stabelvender 1999 Eurofold falsemaskine EBA 435 skæremaskine 2009 Stahl falsemaskine 50.4-F50 EBA skæremaskine 72 CM. Duplo optager m. 6 statione

Stort udvalg i brugte maskiner

• Se www.scanposten.dk • Foto og video af maskinerne i drift

Telefon 44 97 29 70 www.clausens-ss.dk

scanposten

.dk

Køb og salg af grafiske maskiner

OFFSET 2 FARVE OFFSET 2 FARVE

DIVERSE DIVERSE

Itek 3983 Itek A3 3983 A3

Hjørnerunder Hjørnerunder Divsamt slut låse samt slut stege til bogtryk Div slut låse slut stege til bogtryk Magnetunderlag Magnetunderlag til bogtryktil bogtryk Hæfte/ maskine / bord model Hæfte maskine bord model 1000 Plus 1000Plus andre tingandre ting

Heidelberg GTOZ 46 cm Papirboremaskiner Heidelberg GTOZ 46 cm N+P 1+2+4 sp 1+2+4 sp Clausens sk maskiner 500.indd 1 N+P Papirboremaskiner

BOGTRYK/STANS BOGTRYK/STANS Heidelberg SBG 56x76 Heidelberg SBG 56x76 Heidelberg vinge 26x38 Heidelberg vinge 26x38 Heidelberg vinge 34x46 Heidelberg vinge 34x46

BOGBINDERIMASKINER BOGBINDERIMASKINER 1000 andre ting Plus 1000Plus andre ting Div false maskiner Div false maskiner Eurofold A3 4sug/blæs 4 + 2 lommer Eurofold A3 sug/blæs + 2 lommer GUK sug/blæs GUK sug/blæs

KØB OG SALG KØB OG SALG AF GRAFISKE AF GRAFISKE MASKINER MASKINER Vi køber typer og modeller uanset Vi køber alle typer alle og modeller uanset årgang ogårgang stand og stand AFREGNING KONTANTKONTANT AFREGNING ••• ••• Vi køber også komplette trykkerier Vi køber også komplette trykkerier

V/ Schmidt Jesper Schmidt SCHMIDT GRAFISK V/ Jesper SCHMIDT GRAFISK

Elmekrogen •· 3500 Værløse •· schmidtgrafisk@post.tele.dk Elmekrogen 9 • Torv 350098Værløse • schmidtgrafisk@post.tele.dk Glostrup 2600 Glostrup schmidtgrafisk@post.tele.dk Tlf.07443298• Fax 07 32 Fax21447698• Mobil 21 76 •28 Mobil Tlf. 44 98 44•98 70 07283270 07 32

Kontakt Kurt Panduro Rydstrøm • kpr@scanposten.dk +45 7026 6400

2011-05-25 09.07

KØB/SALG IMPORT / EXPORT af alle slags grafiske maskiner

KØB OG VURDERING AF HELE TRYKKERIER FÅ ET TILBUD FRA OS

-

HURTIG OG KONTANT AFREGNING

Køb & salg af brugte trykkerimaskiner til export Henvendelse

Universal Trading Co.

Telefon: 36 49 24 66 Fax: 36 49 24 99 Mobil: 30 41 13 86

KLINGE-TRADING ApS Maglebjergvej 5 · 2800 Lyngby

Telefon 45 888 444 Telefax 45 888 114 Mobil 4016 9794 e-mail: js@klingetrade.dk

Email: shaerdk@hotmail.com

februar 2013 aftryk 71


EFTERBEHANDLING

med eller uden ophæng og i alle hovedfarverne.

SPIRAL-EX-INDBINDING, i alle farver.

Spiral-indbinding med plastovertrukket tråd i alle farver.

Skæring • Falsning Løsbladsoptagning • Faneudstansning alle bogtykkelser fra 2 mm til 40 mm / alle længder fra 60 mm til 600 mm.

DREJERGANGEN 5, 2690 KARLSLUNDE TLF: 46 15 05 35 - 46 15 05 33 • FAX: 46 15 05 23 SPIRALIN@SPIRALIN.DK • WWW.SPIRALIN.DK

Industrivej 20 - 5750 Ringe

centrum - grafisk færdiggørelse a/s Spiralin_rubrik annonce.indd Agerskellet 36 1

26-01-2007 13:43:59 Tlf 86 42 72 66 Fax 86 42 72 71

8920 Randers NV www.centrum-gf.dk

info@centrum-gf.dk

- hurtigst bedst størst foliering | adressering | klammehæftning | folderfals

| wire-o | spiralisering

|

alle slags softcover med eller uden flapper

EFTERBEHANDLING Specialisten i limbinding af blokke og bøger i små oplag. nders SØ . ww

A . 8960 Ra

Klostervej 21

– vi klarer også wire-o spiral-indbinding og andre opgaver.

w.minilim.dk

Kontakt os for nærmere info

TLF. 2711 7070 . www.MiniLim.dk . info@MiniLim.dk

72 aftryk februar 2013

laUdstansning uden P.M.”lus” Bukkestreger og perforation Vi stanser op til 10.000 ark i timen Formater: 21 x 30 cm til 96 x 126 cm - og til meget konkurrencedygtige priser!

P.M.-Stans Kirstinehøj 61 2770 Kastrup Tel.: 32 51 31 28 Fax: 32 51 88 47


EFTERBEHANDLING

www.probeco.dk

Samlehæftning: Samlehæftning:

6 stationer + omslagspålægger 6 stationer + omslagspålægger med samtidig rilning. samtidig rilning. 2med eller 4 øjeklammer. 2 eller 4 øjeklammer. Lægfals. Lægfals.

Falsning:

Falsning: Portfals. Parallel Portfals. op til 9 fløje. Småfals 18 x 50 mm. Parallel opned til 9til fløje. Småfals ned til 18 x 50 mm.

Spiral og Wireindbinding: Kalendere medWireindbinding: ophæng. Spiral og Manualer m.m. Kalendere med ophæng. Ibico plastrygge. Manualer m.m. Løsblade indsvejst i Ibicoomslag.

Optagning: Optagning:

Kalenderoptagning maskinelt Kalenderoptagning maskinelt op 50x x7070 op til til 50 cm.cm.

Vi Vihar harogså ogsåstor storkapacitet kapacitet ii optagning optagning af af løsblade, løsblade,katalogarbejde katalogarbejdeog ogformularsæt. formularsæt. Også Ogsåoptagning optagningafafsæt sætmed med hjørneklamme. hjørneklamme.

Udstansning: Udstansning:

Udstansning af faner og europahuller m.m. Udstansning af faner og europahuller m.m. NYT NYT

NYT

Skæring:

Kachering Limfræset bøger Bundtning: Elektronisk buk og perforering Aftælling og bundtning med foliestrimmel.

Selvklæbende løsninger til grafiske opgaver Stort standardprogram og individuelle løsninger bl.a. • • • • • • •

Visitkortlommer Skrålommer CD-lommer med og uden flap A3 | A4 | A5 | A6 | A7 lommer Filestrips Eksperter i specialløsninger tilpasset dit behov Special lommer i plast uden klæb

For yderligere oplysninger kontakt

Berg & Probeco A/S Danmarksvej 5 9670 Løgstør Tlf 98 67 55 66 Fax 98 67 27 66 e-mail: berg@bergco.dk

Alt skærearbejde udføres på nyeste skæreanlæg.

Litterbuen 14B . 2740 Skovlunde

Telefon: 35 81 32 51 Telefax: 35 82 22 02

DENNE PLADS KAN BLIVE DIN Kontakt Preben Jensen T. 31 64 13 14 pj@agi.dk

februar 2013 aftryk 73


MEDLEMMER, MEDARBEJDERE, MÆRKEDAGE & KALENDER navneredation: MARIE RAUN KNUDSEN (mrk@ga.dk)

e n v a n m o nyt 50 ÅR

70 ÅR

80 ÅR

Adm. direktør Bjørn Maigaard, Grafisk Trykcenter A/S, fylder 50 år den 15. februar. Der holdes reception fredag den 15. februar kl. 13 på adressen: Niels Lambertsens Vej 6, 6705 Esbjerg Ø.

Direktør Egon Hummelshøj fylder 80 år den 11. februar.

NYT JOB

Xerox Bjarke Nyby er udnævnt til Country Manager Denmark. Bjarke Nyby har været ansat hos Xerox i 16 år og kommer senest fra en stilling som Channel Business Manager, hvor han allerede har opbygget tætte relationer til forhandlere og partnere. Aller Media Heidi Lundehøj udnævnes den 1. februar til direktør for Aller Medias client publishing division, der bl.a. udgiver gratismagasinerne Lime, Skøn og Where2Go samt laver kundemedier for Silvan, fitness.dk og Lyngby Storcenter.

Bogtrykker Sven Elbro fylder 70 år den 19. februar. Der vil være åbent hus for familie og venner lørdag den 23. februar.

Uddannelsespolitisk chef Anders Mosumgaard, GA, fylder 50 år den 22. februar.

Bogtrykker Werner W. Sander fylder 70 år den 4. marts. Penta Serigrafi A/S Anders Keiding tiltræder som direktør i Penta Serigrafi A/S. Anders Keiding har været ansat i Penta siden 1986.

KALENDER KREDSFORENING

EMNE/FOREDRAGSHOLDER DATO

STED

GA Østjylland Generalforsamling 20.03.13 GA Midt/Vest

Generalforsamling Foredrag med Nils Villemoes Golfturnering m. GA Sydjylland

14.03.13 14.05.13 15.06.13

Hotel Strandtangen, Skive Struer

GA Sydjylland

Generalforsamling Golfturnering m. GA Midt/Vest

09.03.13 15.06.13

Nymindegab Kro

GA Fyn

Torskespisning 26.02.13 Generalforsamling 21.03.13 Forårsarrangement 21.05.13 Bowling 22.08.13

GA ØSTdanmark

Generalforsamling Sommermøde Aktivmøde

14.03.13 07.06.13 25.09.13

Grafisk OLD-Timer

Per Køhn/Caminoen Generalforsamling Besøg på LO-skolen Sommertur Cirkusrevyen

20.02.13 20.03.13 23.04.13 14.05.13 12.06.13

Arne Trostensen har efter 35 års ansættelse hos papirgrossisterne startet egen agenturforretning under navnet Logo A2 Trading ApS. Det nye firma forhandler luksusog specialkvaliteter inden for papir, karton, pap og plast. Derudover tilbyder Logo A2 Trading hjælp til stanseopgaver, præg og klæb.

NYE MEDLEMMER

Lanes & Lounges

Hvis et medlem af en kredsforening ønsker at deltage i en anden kredsforenings arrangement, kan det ske ved at henvende sig til formanden for den arrangerende kredsforening. For telefonnummer på formanden kontakt GA på tlf. 63 12 70 00. På www.ga.dk under Aktiviteter og Kredsaktiviteter findes en opdateret kredskalender.

INTERNATIONALE BEGIVENHEDER 2013 13.-16. marts, FESPA Brasil 2013, www.fespabrasil.com.br/en, Sao Paulo (Brasilien) 18.-20. marts, RISI European Pulp & Paper Outlook Conference, www.risiinfo.com/events, Wien (Østrig) 19.-20. marts, Printing Summit 2013, www.wan-ifra.org/events/printing-summit-2013, Hamborg (Tyskland) 7.-11. maj, Grafitalia 2013, www.grafitalia.biz, Milano (Italien) 19.-24. maj, SID Display Week 2013, www.sid.org, Vancouver (Canada) 25.-29. juni, FESPA 2013, www.fespa.com/london, London (England) 7.-9. oktober, World Publishing Expo 2013, www.wan-ifra.org/events/world-publishing-expo-2013-ifra-expoconference, Berlin (Tyskland)

74 aftryk februar 2013

NYT FIRMA

Vi byder velkommen til følgende nye medlemmer: FIRMAMEDLEMMER • Reklamehuset Sønderborg ApS • Gamez Publishing A/S • Grafiket A/S FIRMAREPRÆSENTANTER • Direktør Brian Johannsen Reklamehuset Sønderborg ApS, Sønderborg • Adm. direktør Claus Reichel Gamez Publishing A/S, Lyngby • Direktør Claus Kunckel-Hansen Grafiket A/S, Haderslev PERSONLIGE MEDLEMMER • Beregner John Pedersen Elite Tryk A/S. Herlev • Tommy Jørgensen Lemvig Bogtrykkeri, Lemvig


Indkaldelse til generalforsamling i Grafisk Arbejdsgiverforening Firmarepræsentanterne indkaldes til Grafisk Arbejdsgiverforenings 23. ordinære generalforsamling, der afholdes fredag den 3. maj 2013 i Odense Congress Center, Ørbækvej 350, 5220 Odense SØ. Virksomhedernes personlige medlemmer kan ligeledes deltage i generalforsamlingen dog uden stemmeret.

8.

Den kritiske revision består af: • Fabrikschef Torben Flindt, Nova-Print A/S Denmark, Odense, valgt 2012 for 2 år • Bogtrykker Henning Outzen, SOS - Print, Odense, valgt 2011 for 2 år

Foreløbig dagsorden: 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7.

Valg af dirigent Aflæggelse af beretning om foreningens virksomhed Fremlæggelse af det reviderede regnskab Fremlæggelse af budget Fastsættelse af kontingent Behandling af rettidigt indkomne forslag Valg til bestyrelsen

Valg af kritisk revision

9.

Valg af revisorsuppleant • Direktør Lone Storgaard, Idé & Tryk Fyn ApS, Glamsbjerg, valgt 2011 for 2 år

10. Eventuelt GA’s bestyrelse består af: • Adm. direktør Palle Rosendahl (formand), Rosendahls A/S print design media, Esbjerg, valgt 2012 for 2 år • Adm. direktør Jesper Jungersen (næstformand), Aller Tryk A/S, Taastrup, konstitueret 2012 • Adm. direktør Jan Bach, Chr. Hendriksen & Søn A/S, Skive, valgt 2012 for 2 år • Adm. direktør Michael Bergmann, AKA-PRINT a/s, Tilst, valgt 2012 for 2 år • Adm. direktør Søren Henriksen, Stibo Graphic A/S, Horsens, valgt 2012 for 2 år • Adm. direktør Torben Jeppesen, Tryk Team A/S, Svendborg, valgt 2012 for 2 år • Direktør Esben Mols Kabell, LaserTryk.dk, Aarhus, konstitueret 2012 • Adm. direktør Jørgen Kailow, Kailow Graphic A/S, Rødovre, valgt 2011 for 2 år • Adm. direktør Jørgen Nielsen, CC&CO A/S, Holstebro, valgt 2012 for 2 år • Direktør Lykke Trusbak, Ganket A/S, Dragør, valgt 2011 for 2 år • Bogtrykker Allan Werk, WERKs Grafiske Hus a/s, Højbjerg, konstitueret 2012

En firmarepræsentant, der er forhindret i at være til stede, kan ved fuldmagt overdrage sin stemmeret til et personligt medlem fra egen virksomhed eller til en anden firmarepræsentant. Ad dagsordenens punkt 6 og 7 Forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være administrationen i hænde senest den 3. april 2013. Forslag til kandidater til bestyrelsen, der skriftligt har erklæret sig villige til at modtage valg, skal ligeledes være administrationen i hænde senest den 3. april 2013. Endelig dagsorden udsendes den 16. april 2013.

GA's nuværende bestyrelse

Adm. direktør Torben Jeppesen

Adm. direktør Palle Rosendahl, formand

Adm. direktør Jesper Jungersen, næstformand

Adm. direktør Jan Bach

Adm. direktør Michael Bergmann

Adm. direktør Søren Henriksen

Direktør Esben Mols Kabell

Adm. direktør Jørgen Kailow

Adm. direktør Jørgen Nielsen

Direktør Lykke Trusbak

Bogtrykker Allan Werk


Sæt gang i hjulene!

Vil du effektivisere dine printprocesser og opnå større fleksibilitet, øget bæredygtighed og højere kvalitet – samtidig med at dine omkostninger reduceres? Ricohs Production Printing-team er specialister inden for integrerede workflowløsninger og digitale hardwareløsninger til alle typer inhouse og kommercielle printservices. Vi kan rådgive og hjælpe dig med at finde den løsning, der med sikkerhed vil sætte ekstra gang i hjulene i din virksomhed. Mød os på Sign og Print-messen Vi vil på messen præsentere vores nyskabende digitale printløsninger og innovative softwareløsninger. Kig forbi vores stand og lad dig inpirere ... Vil du vide mere? Kontakt os på 70 10 67 68 eller pp@ricoh.dk. Scan QR-koden for at læse mere om vores løsninger.

SKILTE – PRINT I SMÅ OG STORE FORMATER


Aftryk 1-2013