Vandreliv-2017-04

Page 10

Vandreture

Landet rundt

Camino Haderslev Næs 18. juni fik verden en ny Camino – og du kan komme derhen på dit Rejsekort. Camino Haderslev Næs er resultatet af et samarbejde mellem en række landsbyer på Haderslev Næs. Den kombinerede vandre- og cykelrute løber på eksisterende stier og forbinder kirkerne i Øsby, Aarø, Grarup, Halk, Vilstrup, Starup og Hoptrup samt Haderslev Domkirke og Hertug Hans Kirke. Ligesom på den oprindelige Camino i det nordlige Spanien er det en god ide at planlægge besøget på Haderslev Næs i forvejen. Stiernes samlede længde er tæt på 100 km, så det er ikke en rute, du klarer på en enkelt weekend.

Kløverstivandredag med mange nye ansigter Lørdag d. 15. april afholdt Dansk Vandrelaug Kløverstivandredag i store dele af landet. Formålet var at vise byen og kløverstierne frem for borgerne. I alt blev det til vandringer på kløverstier i 18 byer og områder. Hvordan gik det så? Vejret var frygteligt i hele landet! Det blæste og regnede stort set hele dagen, og nogle steder kom det sågar i form af slud. Trods det dårlige vejr mødte der i alt 225 deltagere op, heraf var 56 ikke medlem af Dansk Vandrelaug. Der var stor spredning på antal deltagere på de enkelte ture – lige fra nul til omkring 30. Generelt var tilbagemeldingerne, at det havde været hyggeligt og med god stemning på turene. Så alt i alt var det trods vejrgudernes ugunst gået rimeligt godt. Vil vi så gøre det igen næste år? Ja! Men Styrelsen skal overveje, hvornår vi lægger Kløverstivandredagen. Flere har meldt tilbage, at en lørdag – og så midt i påsken – er en dårligt valgt dag. Så datoen for en Kløverstivandredag i 2018 skal findes snarest. 10

04-2017

Ø-pas til færgernes danske ørige Danmark er et ø-rige – men hvor mange af vores mere end 400 navngivne øer kender du egentlig? Og hvor mange af de 72 beboede øer har du besøgt? Der mangler sikkert nogle stykker på listen. Hvis du vil holde styr på dine ø-hop, kan du finde hjælp i det nye ø-pas, som omfatter de 37 danske øer, hvor du i forbindelse med dit besøg får en tur med færgen (du skal køre til Mandø, men den er med alligevel). Passet giver en kort beskrivelse af alle øerne, og der er et felt, hvor du med en særlig teknik kan indføre vandmærket for hver enkelt ø i dit personlige rejsedokument. Ø-passet fås på færgerne og på turistkontorerne på de 37 øer. Bag ideen står Sammenslutningen af Danske Småøer, og du kan læse mere om konceptet på www.danske-smaaoer.dk.

Det danske

Du kan planlægge dine ø-eventyr på facebook-siden Øhop og bestille dit ø-pas på hjemmesiden danskoferie.dk/oe-pas

ørige

Ø-PAS


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.