Page 11

aktuelt

Et brag af en byfest Løget by har igen i år holdt et brag af en byfest - Løget By Day. Med et imponerende program. Blandt andet kunne man se og høre børnene synge sammen med Linda Andrews; der var også Kim Larsen kopi m.fl. Der var rodeotyr, kamelridning, loppemarked og alt muligt andet. En vellykket dag med masser af deltagere. Det kan de bare, det der.

Folkekirkens Feriehjælp er også for AABs beboere Folkekirkens Feriehælp har også i år inviteret udvalgte borgere på sommerferie. I år gik turen til Fåborg Danland, hvor Skt. Johannes Sogn sammen med Nørremarkens sogn inviterede 6 familier på en uges ferie. Pengene til turen søger sognene hos Arbejdsmarkedets Feriefond. Det er feriepenge, der aldrig er blevet hentet. Selvom det hedder Folkekirkens Feriehjælp er det ingen religiøs lejr. Alle er velkomne til at søge uanset religion og etnicitet. Folkekirken Feriehjælp er et tilbud til de familier, som ikke selv har råd til at holde ferie. Eneste krav er, at man ikke må have mere at gøre godt med end kontanthjælp. Folkekirkens Feriehjælp sørger for transport, ferielejlighed, startpakke (salt/peber/kaffe/juice/wc-papir etc.) . Desuden udbetales der 50,- pr. døgn pr. person til kost, is eller hvad man nu synes pengene skal bruges til. Ligesom der også arrangeres fællesudflugter. I år gik turen til Egeskov Slot ligesom der også var sparet op til en sejltur på Fåborg/Lyø/Avernakø-ruten. Vel hjemkommet mødes man igen og udveksler minder og fotos. Har du lyst til at prøve at komme på sommerlejr med Folkekirkens Feriehjælp skal du holde øje med nyt fra Skt. Johannes Sogn eller Nørremarkens Sogn til næste år.

NR. 3 / SEPTEMBER 2015

SOMMERHØJSKOLE I HVIDE SANDE 66 beboere fra Løget rykkede fra Løget til Hvide Sande en uge i august for at få en masse spændende oplevelser og lære hinanden lidt bedre at kende. Ud af de 66 deltagere var ca. halvdelen af anden etnisk baggrund. Aldersspredningen gik fra halvandet år og op til 76 år og mange nye venskaber opstod. De mange gode oplevelser og sammenholdet tager de med tilbage til Løget. Mange af deltagerne, som måske ikke tidligere har deltaget i fællesaktiviteterne i Løget, har nu fået mere mod på at deltage i de sociale aktiviteter. Det er tredje gang, at der arrangeres sommerhøjskole i Løget. Sommerhøjskolen er blevet en eftertragtet og populær begivenhed, og der var desværre rigtig mange, som man måtte sige nej til. Så vær fremme i skoene til næste år, hvis du vil med på en tur.

Flotte gevinster under Post Danmark Rundt AABs beboerdemokrater var også i år med på Post Danmark Rundt med stand og konkurrencer for dem, der valgte at lade sig opskrive. To flotte cykler var på højkant for dem, som valgt at melde sig ind. Og for AABs beboere et ophold i et af AABs feriehuse. Vinderne af konkurrencen blev: Claus Dahl-Sørensen, Løsning, 27 år – TREK herrecykel Sera Megan Mebus Johannessen, Vejle, 24 år – Kildemoes damecykel Dorthe Mortensen, Vejle – et uges ophold i en af AABs ferieboliger

SIDE 11

AAB Nyt 3 2015  

Beboermagasin udgivet af AAB Vejle