Lægeliv-2022-03

Page 1

Magasinet PÅ R E C E P T E N

Farvel til machokultur og hønsefnidder

I N D S I G T O G U D SY N F R A L Æ G E N S H V E R DA G

03

Netværk kan gøre kvinder klogere og mere selvsikre Giv plads til diætisten

September 2022

Fokus

Kvinder i front

I N T E RV I E W:

Vi bygger hinanden op Praktiserende læge Inger Uldall Juhl og sognepræst Lone Vesterdal arbejder tæt sammen – til gavn for patienter, sognebørn og dem selv.

magasinet-lægeliv.dk


ANNONCE:


Indhold

8

20

26

Fokus

Kvinder i front

Inden for en overskuelig fremtid vil vi se en overvægt af kvinder i ledende lægestillinger.

6

Bøger & film

8

Vi bygger hinanden op

14

Det svære valg

16

Giv plads til diætisten

20

Farvel til machokultur og hønsefnidder

24

”Kulturen har ændret sig”

26

”De andre specialer kunne lære noget af gynækologerne”

30

Netværk kan gøre kvinder klogere og mere selvsikre

34

Forløsning

36

Sygdomme starter ofte i munden

38

Når reagensglas og insemination trumfer dobbeltsengen

44

Tip & inspiration

46

Sig hej til din doktor på skærmen

50

Næste gang i LægeLiv

46

#03 · 2022 Magasinet LægeLiv handler om lægens liv. Ikke så meget om faget og forskningen. Men det hele liv, hvor også travlhed, tvivl og mere holistiske temaer fylder. Det er magasinet, som giver anledning til at reflektere og slappe af.

Media-Partners Alhøjvej 2 Stilling 8660 Skanderborg ISSN 2794-3321

Forside: Anna Vibeke Johansson, Mediegruppen Distribution: LægeLiv sendes til landets praktiserende læger, speciallæger og privathospitaler

Jette Warrer Knudsen Ansvarshavende redaktør

Annoncesalg: Annette Brink, Media-Partners T. 5383 1466 annettebrink@media-partners.dk

Kontakt redaktionen:

Marianne Nørup Journalist

redaktion@magasinet-lægeliv.dk

MG 30929

Udgiver: Helse Mediegruppen as AI Innovation House Innovations Allé 3, 7100 Vejle

Kristine Buske Nielsen Henrik Lomholt Journalist Rasmussen Journalist


Leder

Nye tider

S

å har jeg igen fornøjelsen af at præsentere en ny udgave af magasinet LægeLiv – årets tredje. Denne gang ser vi på, hvad det kommer til at betyde generelt for dit fag, at kvinder er i overtal stort set over hele fronten. Hvad betyder det for arbejdsmiljøet? For valg af specialer? – og ikke mindst konsekvenserne på ledelsesområdet? Vil de såkaldte kvindelige, blødere værdier vinde indpas i større udstrækning, så det bliver mere naturligt at tale om sine bekymringer og tvivl? I vores store interview kan du møde Lægen og Præsten, praktiserende læge Inger Uldall Juhl og sognepræst Lone Vesterdal. De tog for et par år siden initiativet til at afsøge, hvordan et samarbejde mellem læger og præster kan skrues sammen – til gavn for alle parter. Lige nu er de to kvinders initiativ ved at blive udfoldet på landsplan og udgør også en del af et forskningsprojekt på Syddansk Universitet. De to faggrupper, præster og læger kan nemlig udrette rigtig meget sammen, da fællesmængden

4

LægeLiv #03 · 2022

De to faggrupper, præster og læger, kan nemlig udrette rigtig meget sammen, da fællesmængden er stor i modernitetens samfund, hvor angst, skyld og depression desværre har godt fat i folk. Jette Warrer Knudsen, ansvarshavende redaktør

er stor i modernitetens samfund, hvor angst, skyld og depression desværre har godt fat i folk. De to professioner kan ved at samarbejde løfte den enkelte ud af en knugende eksistentiel spændetrøje. Som Lone og Inger udtrykker det: Vi opbygger hinanden, så vi hver især blive bedre på hvert vores område. Denne gang kan du i Stafetten møde Hej Doktor – en nyskabelse

i den primære sundhedstjeneste, hvor læger står til rådighed hele døgnet – på nettet. Jeg håber, du vil nyde at gå på opdagelse i LægeLiv 03, og ønsker dig rigtig god læselyst.


ANNONCE:


Bøger & film I hver udgivelse af LægeLiv har redaktionen udvalgt en håndfuld film- og bogtip til dig.

U H YG G E L I G T I G E N !

H U KO M M E L S E N S DIGTERISKE KRAFT Paris, en vinternat i 1983. Pigen er seksten år og faret vild i de ukendte gader. På en seddel har hun adressen på A, en tredive år ældre fotograf. Næsten fire årtier senere, mens både hendes eget liv og verden udenfor krakelerer, prøver den voksne kvinde at forstå den unge pige, hun engang var. Den norske stjerneforfatter Linn Ullmanns nye bog, Pige, 1983, udspiller sig i Oslo, New York og Paris og er en genreoverskridende og besættende rejse gennem lag af minder og glemsel. Linn Ullmann udforsker på ny hukommelsens digteriske kraft i forsøget på at fortælle om det allerhemmeligste. Hun trækker linjer frem og tilbage i livsforløbet, linjer som også rækker helt tilbage til den vildfarne sekstenårige pige. En rå, nøgen og til tider brutal fortælling om magt og afmagt, lyst og skam, skønhed og glemsel. Kilde: Gyldendal

6

LægeLiv #03 · 2022

Med Riget Exodus fortsætter og afslutter Lars von Trier sin internationalt berømmede kultserie-klassiker fra 90’erne: Spøgelseshistorien om hospitalet ved blegedammene hvor det onde har vundet fodfæste, og lægevidenskaben har sin daglige kamp med sig selv, med svenskerne og det overnaturlige og uforklarlige i en blanding af gys, gru og grin. Riget Exodus kan byde på et cast fra øverste hylde, når en perlerække af både danske og svenske stjernenavne indtager Riget, nogle for første gang, andre som gengangere fra tidligere. Som i de tidligere sæsoner har Lars von Trier skrevet manuskriptet sammen med Niels Vørsel. Louise Vesth producerer for Zentropa Entertainments, mens Viaplay og DR er co-producenter. Riget Exodus har forventet Danmarkspremiere på Viaplay i løbet af 2022 og lanceres som en Viaplay Original, hvorefter den får premiere på DR. Kilde: Zentropa

DET SKRØBELIGE MENNESKELIV Bogen udfolder og sætter ord på livets tunge emner: Sygdom, sårbarhed, stress, angst, aldring, død, sorg, skyld og tilgivelse. Ingen går igennem tilværelsen uden at støde ind i disse livstemaer, og de vil i kortere eller længere perioder sætte deres præg på os. Hvordan vi forholder os til bølgerne i tilværelsen, er i høj grad med til at præge vores oplevelse af livet og vores udfoldelse af livet. Vores tilgang og den prisme, vi ser verden igennem, påvirker livsmodet og vores evne til at leve med og acceptere livets skrøbelighed. Bogen er blevet til i et inspirerende samarbejde mellem en læge og en præst. Fra hver deres ståsted sætter de ord på det svære, og i krydsfeltet mellem dem åbner der sig perspektiver og indsigter: om kroppen og ånden, naturvidenskaben og troen, om statistikker og salmevers. Forfattere: Inger Uldall Juhl og Lone Vesterdal. Eksistensen. 299,95 kr.


ANNONCE:


Interview

TEKST: Jette Warrer Knudsen FOTO: Anna Vibeke Johansson

LÆGEN OG PRÆSTEN:

Vi bygger hinanden op Præster og læger er begyndt at finde hinanden i et perspektivrigt samarbejde. Til gavn for både patienter, sognebørn og de to faggrupper.

E

gentlig burde det være ret indlysende, at præster og læger kan berige hinanden, deres patienter og sognebørn ved at bruge hinandens fagligheder, når det handler om mennesker i store livskriser og behov for eksistentielle samtaler. Et behov, som er stigende i vores moderne, hurtige og affortryllede samfundsstruktur. Vi skal dog ret langt tilbage i danmarkshistorien for at finde spor efter et sådant samarbejde. Men det behøver vi ikke længere. For der er nu sat gang i flere initiativer, som skal vise, hvordan makkerskaber mellem præster og læger kan blive frugtbare. For sognebørn og patienter og også for de pågældende fagpersoner selv. I front for at vise vejen til, hvordan makkerskaber mellem præster og læger bedst kan

8

LægeLiv #03 · 2022

udfoldes, er sognepræst Lone Vesterdal, Bramdrup ved Kolding og praktiserende læge Inger Uldall Juhl, Kolding. Jeg skal mødes med dem en solrig formiddag i august. Mødestedet er Lone Vesterdals kontor ved kirken i Bramdrup. Inger Uldall Juhl er ankommet, og de to kvinder udstråler varm imødekommenhed og engagement på fuldt blus. På bordet venter kaffe, vand, cola og københavnerbirkes. – Ja, vi kan vel godt spise københavnerbirkes, selvom vi sidder i Kolding, siger Inger Uldall Juhl med et stort smil. Vi skal tale om brobygning, så brødet passer fint. Blandt de mange kunstværker på væggene genkender jeg ‘Lys og mørke’ af Kathrine Ærtebjerg – også nærmest en symbolsk indramning af vores samtale, som i høj grad skal handle om, hvordan


LægeLiv #03 · 2022

9


Interview

KO RT O M L ÆGEN OG PR ÆSTEN Lone Vesterdal Født i 1967. Cand.theol samt cand. mag. i dansk, fransk og religionshistorie. Sognepræst ved Bramdrup Kirke i Kolding siden 2004. MA i sjælesorg og forfatter til flere artikler og bøger om sorg, tab og tro. Gift og mor til fire børn.

Inger Uldall Juhl Født i 1960. Praktiserende læge i Kolding siden 1994. Underviser og kursusleder, foredragsholder og forfatter.

læger og præster i fællesskab kan hjælpe patienter og sognebørn til at kunne leve et liv, som ikke er domineret af angst, skyld og depression. Stor fællesmængde Inger Uldall Juhl lægger ud: – Der går ikke én dag, hvor jeg ikke har patienter, som er opfyldt af angst og skyld. De er knuget i deres liv og er kørt fast. Jeg tager så fat på eksistentielle spørgsmål, når de lægelige er klarlagt. Og dér støder jeg ofte imod en mur. Jeg kan ikke komme længere, fordi jeg her støder på åndelige behov og manglen på et sprog eller rettere ritualer til at komme videre. For jeg kan jo ikke foreslå min patient, at vi skal bede en bøn. Det forventer mine patienter bare ikke. Derimod kan jeg anbefale, at de tager en samtale med

10

LægeLiv #03 · 2022

Lone, som jeg har et tæt parløb med. Og når det sker, kan der af og til opstå en mulighed for i fællesskab at løfte den pågældende ud af den knugende livssmerte. Det sker, supplerer Lone Vesterdal, fordi vedkommende er blevet sat ind i en anden sammenhæng - nemlig at være en del af noget større, og det giver håb, og reducerer den mentale smerte. - Det fratager mine patienter for skyld at tale med præsten, som kan noget, som jeg ikke kan, forklarer Inger Uldall Juhl. Hun tilføjer, at præster og læger har en meget stor fællesmængde, når det handler om at være til stede for patienter og sognebørn. Lone Vesterdal nikker og tilføjer: – Et ord som compassion har vundet indpas i sundhedsvæsenet, og det

Gift og mor til to børn.


Netop fordi vi møder den enkelte på en meget bredere platform – og dermed er med til at omdefinere, hvad det vil sige at være syg ved også at se problemerne ud fra en åndelig, eksistentiel vinkel, er vi med til at lette presset på både sundhedsvæsen og det enkelte menneske. Lone Vesterdal

viser jo klart, at der er en sammenhæng mellem det, som teologien kan, og det som lægevidenskaben kan. Ved at gå fra lægens rum eller konsultation til mit kontor ved kirken kan den enkelte komme ned i en dybere sammenhæng i forståelsen af, hvad det vil sige at være sat i verden som menneske og dermed med de vilkår, der følger med. Glæde og smerte. Lys og mørke, siger Lone Vesterdal.

Bedre vejledning Når folk bliver ramt af sygdom, falder de ud af sammenhængen i deres liv. De bliver så at sige ude af sig selv. Når folk bliver alvorligt syge eller mister et nærtstående menneske, er der nogle, der kan ende i en alvorlig depression. Derfor er det vigtigt for mig at kende til depressionens karakteristika og mønstre, og det er lige præcis den hjælp, jeg får af Inger. Jeg bliver bedre til at spotte,

ANNONCE:

LægeLiv #03 · 2022

11


Interview

når det er rigtigst at sende et af mine sognebørn videre til lægen, Vi har jo også fået en diagnose, der hedder kompliceret sorg, og den tilstand må ikke overses, forklarer Lone Vesterdal. Og hurtigt supplerer Inger med at tilføje, at hun via Lone og teologisk indsigt kan vejlede sine patienter bedre i livskriser. – Præster er værenspersoner, og vi læger er meget resultatorienteret. Ved at give folk det bedste fra begge sider hjælper vi dem til at komme hjem til sig selv – til at kunne klare livet bedre. Det sker ved at opleve det, vi kalder resonans – at blive set og kaldet på. Det er et meget væsentligt element i samarbejdet mellem læger og præster, siger Inger Uldall Juhl. Lige siden hun og Lone lærte hinanden at kende for en del år siden via en fælles familierelation, har de talt om, hvor meget de kunne have ud af at samarbejde. Det førte for to år siden til en fælles bog - Det skrøbelige menneskeliv, hvor de to forfattere går i dybden med emner, som de begge brænder for i deres respektive arbejde. Siden er det blevet til projektet, Lægen og Præsten, som både Lægeforeningen og Præsteforeningen har taget til sig og er i gang med at udfolde over hele landet i form af makkerskaber mellem præster og læger. Lone og Ingers idé er på den måde i fuld gang med at knopskyde på landsplan samtidig med, at de arbejder videre på lokalt plan -dvs. i Kolding-området med at udvikle samarbejdsmodellen. Den tværfaglige relation mellem læger og præster – Fælles interessepunkter indenfor eksistentiel og åndelig omsorg er også blevet en del af et forskningsprojekt i regi af Syddansk Universitet. – Ved netop at blive en del af et forskningsprojekt tror jeg på at det nok skal lykkes at folde samarbejdsprojektet helt ud. Også når det handler om at kunne hjælpe præster og læger, der er på kanten af udbrændthed. Her er vi ikke kommet så langt endnu, da den side af projektet er i sin vorden. Men intentionen er klar nok. Her er der også meget at hente for begge faggrupper, siger Inger Uldall Juhl. Begge er inde på at samarbejdet mellem præst og læge kan være med til at løse den helt store byrde i det danske sundhedsvæsen – nemlig ulighed i sundhed. – Netop fordi vi møder den enkelte på en meget bredere platform - og dermed er med til at omdefinere, hvad det vil sige at være syg ved også at se problemerne ud fra en åndelig, eksistentiel vinkel, er vi med til at lette presset på både sundhedsvæsen og det enkelte menneske, siger Lone Vesterdal.

12

LægeLiv #03 · 2022

Det opbyggelige, fælles hus I udlandet er der forsket i gevinsten i at læger og patienter arbejder sammen. F.eks. i Skotland, hvor der i mange år har været en tæt relation mellem læger og præster. Faktisk så tæt, at præsten mange steder har et kontor i lægehuset. Det mener både Lone og Inger er at gå for langt i Danmark, hvor religiøsiteten og befolkningsstrukturen historisk er anderledes. – Desuden er det også en styrke i sig selv, at én af mine patienter går ud af min konsultation og ind i et helt andet rum med andre perspektiver hos Lone, forklarer Inger Uldall Juhl. De forklarer, at de har visualiseret deres samarbejde med et hus, de har bygget sammen i karton. Nederst er kælderen, hvor det er mørkt og uoverskueligt. Jo længere vi kommer op i etagerne, jo flere vinduer kommer til syne. Oppe øverst strømmer lyset igennem ovenlysvinduerne. Begge oplever en ret stor interesse for samarbejdsmodellen hos deres respektive kolleger. – Den første umiddelbare reaktion var begge steder, at nu skal vi vel ikke have mere arbejde oveni alt det andet, vi har. Men langt de fleste kan se den store gevinst. Jeg må da indrømme, at jeg havde frygtet, at der ville blive kastet rådne tomater efter mig og skrevet hademails af mine lægekolleger, men det er ikke sket. Vi er blevet mødt med stor interesse og åbenhed. Og det har givet ekstra gå-påmod med at få projektet helt op at flyve, konstaterer Inger Uldall Juhl, mens Lone Vesterdal nikker bekræftende, alt imens hun er ved at hente historiske kilder og bøger om tidligere tiders samarbejde mellem læger og præster ned fra hylderne. – Vi kan sige, at vi står på skuldrene af andre – og det forpligter siger Lone Vesterdal.

Ved at give folk det bedste fra begge sider hjælper vi dem til at komme hjem til sig selv. Inger Uldall Juhl


Hvornår har du senest fået foretaget et sundhedstjek af din økonomi? PwC tilbyder 360 graders rådgivning til din klinik med alt fra årsregnskab, skat, køb og salg af praksis til outsourcing af økonomifunktionen.

Revision. Skat. Rådgivning.

PwC’s specialister: Emil Uggerhøj Branchespecialist i Danmark E: emil.uggerhoj@pwc.com T: 2264 7560

Lars Vagner Hansen Branchespecialist Sjælland og brancheansvarlig for læger i Danmark E: lars.vagner.hansen @pwc.com T: 5158 4359

LægeLiv #03 · 2022

13


Psykologen

Pludselig meldte der sig en ny i klassen. Nu skulle forældre forholde sig til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at lade deres børn i alderen 5-11 år vaccinere.

Det svære v a l g

TEKST: Jeanne Fløe

Børnesygdomme er en række smitsomme sygdomme, der, som det ligger i navnet, oftest rammer børn. Man kan ikke sige børnesygdomme uden også at sige vaccination. Udviklingen indenfor vores sundhedssystem har gjort, at vi i dag kan vaccinere mod de farligste børnesygdomme med risiko for de største komplikationer med den såkaldte MFR vaccine. En vaccine mod mæslinger, fåresyge og røde hunde.

Vi kender diskussionen mellem de ‘vaccine forskrækkede’ og fortalerne for vacciner. Den snak fik en ny dimission under den seneste Corona pandemi. For pludselig meldte der sig en ny i klassen. Nu skulle forældre forholde sig til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at lade deres børn i alderen 5-11 år vaccinere. Et udvidet vaccinationsprogram, der påvirker dit barn og mit barn. Der har været rejst mange argumenter for og imod. Og på baggrund af de tilgængelige data har vi set de samme data føre til helt modsatte konklusioner. Der er ikke et åbenlyst rigtigt eller forkert svar. Vigtigste og tungeste argument ‘for’ har været samfundseffekten af at vaccinere. Normalt, når vi taler om vacciner, forholder vi os til effekten for den, der skal lægge arm til. Vi vaccinerer med MFR vaccine for at undgå, at barnet skal få sygdommene som voksen, hvor følgerne er langt værre. Med vaccinen mod Covid-19 blev argumentet at passe på nogle andre. Og så igen. Helt så enkelt er det næppe. For det barn, der gør sig mange bekymringer om Covid-19,

14

LægeLiv #03 · 2022

kan der måske være en værdi i den tryghed, en vaccine giver. Både de, der mener, at børn skal vaccineres, og de, der mener det modsatte, vil i kompleksitetens navn kunne trække linjerne skarpt op. Begge kan have en tendens til at overdrive de risici og usikkerheder, der er forbundet med det ene eller det andet valg. Så forestil dig lige at være forælder og skulle træffe det rigtige valg på dit barns vegne. Man kan vælge at forberede sit barns immunforsvar ved hjælp af en vaccine, der samlet set må betegnes som sikker. Eller man kan vælge at lade være, hvorved barnet vil få en sygdom, som det i de fleste tilfælde vil klare sig fint igennem. Måske er der bivirkninger til vaccinen, vi endnu ikke kender, men det forventer vi ikke, og risikoen er i så fald formentlig lav. Måske er der langtidseffekter af Covid-19, som vi endnu ikke kender, men det forventer vi ikke, og risikoen er i så fald formentlig lav. Eller som Kirkegård skrev: ‘Gift dig, gift dig ikke, du vil fortryde begge dele.’

OM JEANNE F LØ E Jeanne Fløe er autoriseret psykolog og specialist i både klinisk psykologi og sundhedspsykologi med base på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. Sideløbende står hun bag klinikken, Psykologen på Bryggen – på Islands Brygge i København. Jeanne Fløe er fast klummeskribent i Helse.


ANNONCE:


Værd at vide TEKST: Henrik Lomholt Rasmussen FOTO: Adobe stock

····

······

··

··

···· ······ ··

os

··

·· s · ··········

·

··

··

··

··

·· ··

···

· Sus an

ne

R

Giv plads til diætisten Behandlingen af livsstilssygdomme kan blive mere effektiv, hvis patienterne kommer i et forløb hos en klinisk diætist.

F

ølg kostrådene i denne brochure. Se at få noget motion. Pas på med de søde sager. Drop de usunde mellemmåltider. Som patient med vægtproblemer skorter det ikke på mængden af tips, når man er hos lægen, men har den velmente vejledning en effekt? Det kan det knibe med, mener klinisk diætist Susanne Ross, som i 15 år har taget imod patienter med livsstilssygdomme fra fire lægehuse på Lolland-Falster. Hun har erfaring for, at patienterne har erkendt deres behov for at lægge livsstilen om, men at det er svært at komme i gang uden hjælp. – Patienterne finder ud af, at deres læge bekymrer sig om dem, når de bliver sendt til en diætist, siger Susanne Ross og gør op med en klassisk fordom om, at diætister er lig med afsavn og kedelig slankemad. – En ændret livsstil betyder ikke, at man aldrig må spise sovs eller drikke øl. Det handler om, hvor ofte man gør det. Og gennem et samarbejde med mig, som bygger på kon-

16

LægeLiv #03 · 2022

struktivitet og fokus på fremskridt – også de små af slagsen – i stedet for løftede pegefingre, fy-fy og ’Nu må du tage dig sammen’, finder de fleste ud af, at det faktisk er rart at leve sundere. Mere koncentreret behandling Hos Lægerne Skov og Langerup i Nykøbing F henviser læge Mette Skov patienter med et BMI over 30 til Susanne Ross – og er meget tilfreds med samarbejdet. – Forløbet hos diætisten er specialiseret, så patienterne får den rette vejledning. Det bliver mere koncentreret, end hvis de kommer hos lægen, hvor der ofte er mange andre ting at tage sig af, siger Mette Skov til kost.dk. – Og fordi diætisten som ernæringsekspert har tid og plads til at have fuldt fokus på livsstilssygdomme, bliver de behandlet mere effektivt – eller forebygget, mener læge Mette Skov. Det er Susanne Ross enig i: – Jeg møder ofte komplekse problemstillinger, hvor en patient eksempelvis ud over diabetes også har forhøjet kolesterol og blodtryk.

At sætte ind mod samtlige tre lidelser på én gang kan være nærmest uoverskueligt og føre til resignation og opgivenhed. I et forløb hos mig kan patienten få hjælp til at prioritere rækkefølgen af, hvad der vil være bedst og rigtigst for ham eller hende at gå i gang med. Det kan give ro og medføre succeser, der giver mod og lyst til mere.


Lægerne skal vejlede kroniske patienter i ernæring. Det er en opgave, de med fordel kan overlade til en diætist, som er uddannet i ernæring. Susanne Ross, klinisk diætist

Vejleder kronikere i ernæring Mens en patient med eksempelvis diabetes kan henvises til en praktiserende fysioterapeut eller fodterapeut, findes der ingen praksisoverenskomst mellem sygesikringen og Kost og Ernæringsforbundet. Det resulterer ofte i, at diætister kun tilser ressourcestærke patienter, der har råd til at betale for behandlingen. Men da Susanne Ross aflønnes med penge fra sine samarbejdslægers pulje til konsultation af kronikere, kan hun tage imod ressourcesvage patienter og således rette

op på den sociale ulighed i sundhed. – Lægerne skal vejlede kroniske patienter i ernæring. Det er en opgave, de med fordel kan overlade til en diætist, som er uddannet i ernæring, konstaterer hun. Hun understreger, at arbejdet som diætist langt fra ’kun’ handler om mad og kostplaner. Pædagogisk og psykologisk indsigt spiller også en vigtig rolle: – Årsagen til vægtproblemer kan ligge i hændelser et sted i livet, som jeg taler mig frem til sammen med patienten for

LægeLiv #03 · 2022

17


Værd at vide

D S A M -fo r m a n d :

DIÆ TISTER SK AL VÆ R E G R AT I S ELLER BILLIGE F O R PAT I E N T E R Der vil blive mere lighed i sundhed, hvis kliniske diætister får overenskomst med praksissektoren og dermed et ydernummer. Det mener Kost og Ernæringsforbundet, og synspunktet møder opbakning fra formanden for Dansk Selskab for Almen Medicin, Bolette Frederichsen: – Almen praksis vil gerne kunne henvise til diætist for relevante patientgrupper, men det er underordnet for os, om de er privatpraktiserende med ydernummer eller kommunalt ansatte. Det afgørende er, at de er tilgængelige og gratis eller meget billige for patienten. Der vil derfor nok være brug for en afgrænsning af, hvilke patienter der kan komme på tale at henvise på det offentliges regning.

18

LægeLiv #03 · 2022

at kunne bane vej for en ændring i kostvaner. I andre tilfælde bilder en patient sig ind, at han eller hun spiser det rigtige, selv om det er bimlende forkert. Så handler det om at få vedkommende til at erkende, at en vægt på 120 kg kræver forandring. Vel at mærke ved at finde de steder, hvor patienten har fat i noget rigtigt og så dyrke de områder – ikke ved at påpege det forkerte. Homogene grupper Susanne Ross samler sine patienter i grupper på fem personer til et forløb over otte gange, altid med øje for at gruppen er så homogen som muligt. – Det nytter ikke at sætte en 20-årig sammen med fire pensionister. Dels fordi patienterne skal kunne inspirere og spejle sig i hinanden, dels fordi der er stor forskel på, hvad og hvor meget man skal spise gennem livet, påpeger Susanne Ross. Hun tilbyder vægtkontrol, vejleder om portionsstørrelser, opskrifter og indkøb, sætter mål sammen med patienterne og lægger personlige kostplaner. – Og så giver jeg små tips, såsom at erstatte fritliggende frikadeller i køleskabet med

gulerødder, siger Susanne Ross, der også anbefaler motion, men ikke nødvendigvis til alle: – Jeg havde engang en patient, som tabte 50 kg, selv om hun sad i kørestol, fortæller hun. Intet er forgæves Susanne Ross har ikke data for, hvordan det går patienterne efter forløbet, men får af og til ’gengangere’, der har fået en ny henvisning fra lægen. Det betyder ikke, at det første forløb var forgæves. – Patienterne har altid bevaret nogle af deres nye vaner. De spiser eksempelvis flere grøntsager, mere fuldkorn og bruger mindre smør. Når nogle alligevel vender tilbage til de gamle vaner, kan det være, fordi de har været ude for nogle omvæltninger i deres liv. Måske er man blevet skilt, fyret eller har mistet en nær ven eller et familiemedlem. Det er store udfordringer, som kan påvirke livsstilen og kostvanerne, forklarer Susanne Ross og tilføjer: – I sådanne tilfælde er kæden hoppet af. Så gælder det for mig som klinisk diætist om at hjælpe med at få den sat på igen.


ANNONCE:


Kvinder i front

Ligestilling blandt overlæger på hospitalerne i Danmark har det godt. Susanne Wammen, formand for Foreningen af Speciallæger (FAS)

20

LægeLiv #03 · 2022


TEKST: Henrik Lomholt Rasmussen FOTO: Joachim Rode, Dansk Selskab for ledelse i Sundhedsvæsenet

Farvel til machokultur og hønsefnidder Andelen af kvindelige ledende overlæger er steget fra 22 til 42 procent siden 2008, mens næsten halvdelen af overlæger i dag er kvinder. Ligestillingen i de øverste lag gavner arbejdsmiljøet, mener to topfolk i sundhedsvæsenet.

M

ens det kniber med ligestilling i ledelse i en lang række erhverv i Danmark, er situationen anderledes positiv i lægeverdenen. Her er næsten halvdelen – 45 procent – af overlægerne kvinder, mens antallet af ledende kvindelige overlæger er fordoblet fra 22 procent i 2008 til 42 procent i dag. Det viser tal fra Overlægeforeningen. Udviklingen glæder Susanne Wammen, formand for Foreningen af Speciallæger (FAS): – Ligestilling blandt overlæger på hospitalerne i Danmark har det godt, da vi i dag er stort set lige mange mænd og kvinder. Desuden hæfter hun sig ved, at antallet af kvinder blandt yngre læger og på medicinstudiet ikke alene stiger – i dag er 7 ud af 10 medicinstuderende kvinder, efter at andelen lå stabilt på 64 procent fra 2000 til 2020. Kønsfordelingen slår nemlig også igennem i ledelseslagene, efterhånden som generationerne med flere kvinder får erfaring som læger. – Det viser, at kvinder ser ledelse som spændende og har lyst til tage lederudfordringerne op. Desuden viser udviklingen, at køn ikke afgør, hvem der bliver overlæge eller ledende

overlæge, siger Susanne Wammen og noterer sig, at tre ud af fire formænd i landets største lægeorganisationer er kvinder. Ud over hende selv i rollen som leder af FAS drejer det sig om Helga Schultz, som står i spidsen for Yngre Læger og Camilla Noelle Rathcke, der er formand for Lægeforeningen. Den eneste hane i kurven er PLO’s frontfigur Jørgen Skadborg. Løn efter kvalifikationer Men hvad så med lønnen? Her adskiller overlægerne sig også markant fra den kønslige skævhed, der præger arbejdsmarkedet. Ifølge Danmarks Statistik tjener kvinder i gennemsnit 12,1 procent mindre end mænd, mens kvindelige ledere tjener 17 procent mindre end mandlige ledere, og lønforskellen stiger med lønniveauet. Hos lægerne er forskellen blandt de ledende overlæger på 0,8 procent og blandt andre overlæger 3,8 procent – begge steder i mændenes favør. De små forskelle kan skyldes, at mænd typisk vælger mere vagttunge specialer og derfor f.eks. får udbetalt flere vagttillæg, påpeger Susanne Wammen. – Dertil kommer, at overlægers grundløn er overenskomstfastlagt. Det er med til at sikre,

LægeLiv #03 · 2022

21


Kvinder i front

at man forhandler løn ud fra funktioner og kvalifikationer i stedet for køn. Det er positivt, da det i vid udstrækning eliminerer kvinders tilbøjelighed til at tage flere forbehold over for egne evner i forhold til mænd, der ofte er mere slagfærdige og bedre til at sikre sig et godt resultat, forklarer Susanne Wammen. Hun kalder det en selvfølgelighed, at der skal være lige løn for lige arbejde og er glad for, at det generelt er tilfældet blandt overlægerne. Endvidere understreger hun, at det giver styrke og diversitet, når både mænd og kvinder har lyst og kompetencer til at påtage sig ledelsesansvar som overlæge. – Den lyst og de kompetencer er der i lægegruppen og blandt lægelige ledere, siger Susanne Wammen og tilføjer: – På mange områder kan mænd og kvinder det samme, men samtidig har de forskellige menneskelige egenskaber. Derfor er balance i køn ideelt, fordi det glider nemmere, når der hverken er machokultur eller hønsefnidder. Samtidig ved vi, at det styrker hele arbejdspladsen, at der er mangfoldighed – ikke bare i køn, men også i f.eks. alder – blandt både ledere og medarbejdere. Større imødekommenhed I takt med, at den nuværende kønssammensætning på medicinstudiet slår igennem i kønsfordelingen i den samlede arbejdsstyrke, vil kvinderne fremover udgøre en stadig større andel af lægerne. Således vil andelen af kvindelige læger stige fra de nuværende ca. 55 procent til 66 procent i 2045, ifølge rapporten Lægeprognose 2021-2045 fra Sundhedsstyrelsen. Alt andet lige giver den udvikling udsigt til, at man inden for en overskuelig fremtid vil se en overvægt af kvinder i ledende

lægestillinger. Får det konsekvenser for de mandlige læger? Næppe, mener Susanne Wammen: – En kønsbalance på 80-20 i kvindernes favør ville ikke være godt, men 60-40 kan sagtens fungere. Kvinder er udråbt til at være omsorgspersoner, og begrebet er nærmest udråbt til at ligge i vores køn. Derfor tror jeg ikke, at flere kvindelige ledere vil forringe arbejdsmiljøet. Tværtimod kan der ske en positiv udvikling hen mod en større imødekommenhed på arbejdspladsen. Det er der behov for, da flere trivselsundersøgelser på hospitaler har påpeget en skidt og demotiverende stemning i arbejdsmiljøet. Som eksempel nævner Susanne Wammen – der er overlæge på Rigshospitalet – den bramfri tone, som kan herske på en operationsgang. Ikke mindst ud på de små timer, hvor der godt kan falde platte vitser og kontante bemærkninger af. Hvor man tidligere bøjede nakken over for den slags, siger stadig flere kvinder og mænd i dag fra. Det er et tegn på, at begge køn er blevet mere opmærksomme på andres sårbarhed, og på hvornår man har pligt til at sige fra, lyder det fra Susanne Wammen. Hun påpeger endvidere, at mænds opfattelse af manderollen, og hvad det vil sige at være ’en rigtig mand’, har ændret sig med tiden. – I dag har unge – både mænd og kvinder – meget større fokus på balancen mellem arbejde og privatliv. Og efterhånden som ronkedorerne – de gamle mandlige overlæger, som sætter arbejde frem for alt – går på pension, afløses de af yngre kræfter, der prioriterer familien frem for arbejde i lige så høj grad som deres kvindelige kolleger. Også hvad angår et ønske om en fire dages arbejdsuge, som bl.a. diskuteres i akademikerkredse, siger Susanne Wammen.

På mange områder kan mænd og kvinder det samme, men samtidig har de forskellige menneskelige egenskaber. Derfor er balance i køn ideelt. Susanne Wammen, formand for Foreningen af Speciallæger (FAS)

22

LægeLiv #03 · 2022


Om få år når vi en ligevægt, som sandsynligvis vil tippe til kvindernes fordel på lidt længere sigt. Men om fordelingen er 40-60 eller 60-40, er ikke særligt afgørende. Peter Mandrup Jensen, medlem af bestyrelsen for Dansk selskab for ledelse i sundhedsvæsenet

Behov for større fleksibilitet Peter Mandrup Jensen, medlem af bestyrelsen for Dansk selskab for ledelse i sundhedsvæsenet, er enig i Susanne Wammens betragtninger. – Den store ligestilling i forhold til de hjemlige arbejdsopgaver finder man også i vores arbejde. Derfor er det for mig at se ikke kønsmæssige forhold, som påvirker den såkaldte work-lifebalance. Den udfordres snarere af, at vores stadig større rigdom giver os ønske om at realisere forskellige mål og drømme om, hvad vi værdsætter i livet. At få de ambitioner til at hænge sammen med et job kræver stor fleksibilitet fra både arbejdspladsen og arbejdstager, siger Peter Mandrup Jensen. Derfor har han heller ikke det store fokus på fordelingsprocenten mellem mandlige og kvindelige ledere i lægefaget. – Om få år når vi en ligevægt, som sandsynligvis vil tippe til kvindernes fordel på lidt længere sigt. Men om fordelingen er 40-60 eller 60-40, er ikke særligt afgørende. Tallene kan have en signalværdi, men er ellers ikke så interessante, konstaterer Peter Mandrup Jensen. Som eksempel nævner han, at over 95 procent af Danmarks jordemødre er kvinder. Den store overvægt har kulturelle og historiske årsager, som efter Peter Mandrup Jensens mening gør det irrelevant at forsøge at få mænd til at blive ledere i det nærmest totalt kvindedominerede fag. – Kønslig balance skal ikke være et mål i sig selv. I sundhedsvæsenet handler opgaven med at skabe en god arbejdsplads om at kunne sammensætte de rigtige medarbejdere og skabe rammer for, at de kan udnytte deres kompetencer,

erfaring, baggrund – og køn – så man reflekterer og betjener hele befolkningen bedst muligt. Ikke kun særlige grupper, som de meget unge eller de ældre, fastslår Peter Mandrup Jensen. Det betyder dog ikke, at man helt og aldeles skal ignorere fordelingen af mænd og kvinder i en afdeling på et hospital. Og uden at ville gøre sig til fortaler for positiv diskrimination påpeger Peter Mandrup Jensen, at det ikke er forbudt at skele til ansøgernes køn ved en nyansættelse. – Er der f.eks. stor overvægt af kvinder i en afdeling, kan et ansættelsesudvalg godt have fokus på mandlige kandidater og vice versa. Selvfølgelig baseret på, at udvalget på forhånd har afgjort, hvilke kompetencer den nye medarbejder skal have, siger han. Ændrede krav Mens altså Peter Mandrup Jensen og Susanne Wammen forventer stadig mere fælles fodslag i mandlige og kvindelige lægers behov i work-lifebalancen, ser sidstnævnte andre ledelsesmæssige udfordringer nærme sig. – Sundhedsvæsenet er til for patienterne, og deres ændrede adfærd og behov vil øge kravene til behovet for planlægning i sektoren. For lige som der er efterspørgsel efter at kunne handle i Bilka nærmest døgnet rundt, kan der opstå et ønske om udvidet åbningstid på hospitalerne – og i almen praksis – hvor ambulatorierne har åbent om aftenen. Derfor skal vi som læger være forberedt på, at en del af vores tjeneste kan komme til at ligge sent på dagen, forklarer hun.

LægeLiv #03 · 2022

23


Kvinder i front

TEKST: Kristine Buske

”Kulturen har ændret sig” Køn og kønsforskelle. Det er på alles læber. Ifølge overlæge Karen-lise Welling er der sket en del, siden hun selv startede som ung læge. Og hun har et par gode råd til at fortsætte den positive udvikling.

S

om vi kender det i dag fra håndværkerbranchen eller fag med motorer og maskiner, så var der engang, hvor lægefaget var domineret af mænd. Kvinder var få, og kulturen bød på spidse

albuer. Overlæge, Ph.D. og EDIC Karen-Lise Welling har været læge i snart 40 år. I starten af medicinstudiet mærkede hun et miljø uden ret meget hjælpsomhed, og hvor det handlede om selv at bestå. Senere på studiet blev det bedre. Men da hun trådte sine første skridt som færdiguddannet læge blev der set anderledes på hende end på hendes mandlige kolleger. – Jeg mærkede særligt et pres fra sygeplejerskerne, som satte hænderne i siden, når jeg kom som ung, kvindelig læge. Sygeplejerskerne krævede beslutninger uden at hjælpe mig ret meget. Dér fik de mandlige læger mere service. Jeg skulle hele tiden gøre mig ekstra umage for at vise mit værd, fortæller Karen-Lise Welling og tilføjer:

24

LægeLiv #03 · 2022

– De mandlige læger forventede ikke en stor karrieremæssig indsats fra kvindelig side og så mig derfor ikke som en trussel. Men de så mig heller ikke som en ligestillet, og da jeg meget tidligt fik hoveduddannelse, var der få, der sagde tillykke. I mit lægeliv har jeg selvfølgelig oplevet sexistiske bemærkninger, men kun én gang har jeg måtte hive en mandlig læge til side og sætte foden i jorden. For det fandt jeg mig ikke i, fortæller Karen-Lise Welling Rollen, du tager Selvom kulturen, der var engang, måske var barsk, så mener Karen-Lise Welling, at den har formet hende som læge. – Der er den rolle du får, og så er der den rolle, du tager. Presset fra mine mandlige kollegaer har indimellem påvirket mig, men jeg tror også, det har rustet mig. Der skal meget til at slå mig ud, fortæller hun.


3 GODE R ÅD FR A K AREN-LISE WELLING

#01 Tal højt Sig det til en kollega, hvis du føler dig presset over strukturer eller episoder på arbejdspladsen. Det kan hjælpe at tale højt.

Jeg har valgt, at presset fra mine mandlige kollegaer ikke skulle påvirke mig, men jeg tror også, det har rustet mig. Karen-Lise Welling, overlæge, Ph.D. og EDIC

#02 Lyt til din mavefornemmelse Arbejdet skal ikke dræne dig så meget for energi, at det påvirker privatlivet. Gør det, der føles rigtigt for dig.

#03 Godt på vej Karen-Lise Welling ser en positiv udvikling, der er sket de seneste år, som har rykket ved kulturen – Med årene er der sket meget. Kulturen har ændret sig i takt med de ændringer, der er sket i samfundet. De sexistiske bemærkninger er blevet færre. Mændene udtrykker også følelser og personlige behov i takt med, at der er kommet flere kvinder til. Jeg oplever også, at man står mere på skuldrene af hinanden i de større afdelinger og anerkender

hinandens indsats, fortæller Karen-Lise Welling. På et tidspunkt i sit lægeliv stoppede hun op og gik lidt ned i tid for at have mere tid til familien. Det, oplevede hun, havde en positiv afsmitning på hendes kollegaer, der godt kunne se fordelen i det. – Det er vigtigt at lytte til sig selv og sige fra. Og vigtigst af alt, at spørge til og tale med hinanden.

Spørg, hvordan dine kollegaer har det Det kan være svært at række ud, når man har det svært. Skab en kultur, hvor det bliver naturligt at spørge til hinanden – for så bliver det også mere normalt at tage de svære emner op.

LægeLiv #03 · 2022

25


Kvinder i front

Jeg tror, at alle kvinder har oplevet patienter, som forventer, at en rigtig læge er en mand. Charlotte Bülow

26

LægeLiv #03 · 2022


TEKST: Kristine Buske FOTO: Nicolai Bülow

”De andre specialer kunne lære noget af gynækologerne” Charlotte Bülow har været i gamet som læge i over 25 år. Hun har oplevet udviklingen fra få kvinder i faget til ligevægt i kønnene. Vi har taget en snak om, hvordan hun har oplevet det at være kvinde i et mandsdomineret fag, og hvad udviklingen i kønsbalancen betyder.

F

or fem år siden belyste Charlotte Bülow i Ugeskrift for Læger en udtalt tarzankultur, som betyder, at læger ikke taler med hinanden om alt det, der er svært, når man hver dag arbejder med menneskers helbred, liv og død i hænderne. Hun er speciallæge i kirurgi og kirurgiske mave-/tarmsygdomme og har oplevet overfald fra en patient på sin klinik, som ramte hende hårdt. Artiklen i Ugeskrift for Læger mødte opbakning fra flere læger, men der var også flere – primært den ældre generation – der skrev kommentarer om, at hun da måtte tage sig sammen. Et tydeligt bevis på, at hun havde fat i et reelt problem. – Vi læger har svært ved at tale med hinanden om ubehagelige oplevelser og klagesager. Selvom, det er noget, vi alle oplever, og som lægger et hårdt pres, så går vi med det selv, siger Charlotte Bülow. Kvinder kunne ikke blive læger Da Charlotte startede som ung læge i det kirurgiske speciale, var kvinder i faget en sjældenhed. Da oplevede hun, at hun skulle kæmpe hårdere end sine mandlige kollegaer. Det var som om, der var en idé om, at kvinder ikke var lige så dygtige til at være læger som mænd. Hun har sær-

ligt én oplevelse, som har sat sig i hende. Som ung reservelæge kom hun en dag gående ned ad hospitalsgangen på kirurgisk afdeling, da hun blev passet op af afdelingens overlæge. Han sagde, hun var dygtig og en fornøjelse at arbejde sammen med. Endda fagligt dygtigere end sin anciennitet. Men der var bare et problem. Hun var kvinde og ville derfor aldrig blive til noget, konkluderede han. – Jeg blev helt mundlam. Desværre. Jeg ville ønske, jeg havde sagt noget. Men det fik mig til at tænke, at jeg fandme skulle vise ham. Dengang var jeg med i en gruppe, der hed ‘Kvinder med Kniv’, hvor vi kunne dele den slags oplevelser med hinanden. Der var mange, der havde oplevet lignende, fortæller Charlotte. Forskel på patientsegmentet Men det var ikke kun kollegaerne, Charlotte oplevede diskriminerede hende på sit køn. Som hospitalslæge har hun oplevet at være blevet klappet bagi. Og hun har som bagvagt haft informerende samtaler med patienter og pårørende, hvor de bagefter har sagt ”hvornår kommer den RIGTIGE læge?” – Jeg tror, at alle kvinder har oplevet patienter, som forventer, at en rigtig læge er en mand, fortæller Charlotte Bülow. Hun har haft sin egen praksis i snart ti år. Her har hun ikke oplevet nogle udfor-

LægeLiv #03 · 2022

27


Kvinder i front

Vi oplever, at de praktiserende læger ser os som mere bløde, og vi derfor bedre kan rumme de tunge patienter. Charlotte Bülow

dringer med sit køn. Måske fordi, at patienterne selv vælger hende, er hendes tese. Men hun ser en anden udfordring, hvor der bliver gjort forskel på mænd og kvinder i faget. – Vi er kun fem kvinder ud af mere end 35 praktiserende kirurger i Danmark. Og vi kvinder har langt flere tunge og psykisk sårbare patienter end mændene. Vi oplever, at de praktiserende læger ser os som mere bløde, og vi derfor bedre kan rumme de tunge patienter, siger hun og tilføjer: – Jeg synes, det er spændende at arbejde med den type patienter. Jeg kan godt lide at give et mentalt kram. Men der er grænser for, hvor mange af de tunge patienter jeg kan rumme om dagen. Kvinder kan skubbe til kulturen Charlotte tror på, at den stigende udvikling med flere kvinder i faget har betydning for, at

28

LægeLiv #03 · 2022

der er færre oplevelser med forskelsbehandling på køn. Men hun tror også, at udviklingen på sigt kan rykke ved en anden problematik. Her skal vi tilbage til tarzankulturen. – Jeg tror, at det at vi får flere kvinder ind i faget og flere kvinder i topledelserne, rykker ved kulturen. I de gynækologiske specialer er størstedelen kvinder. Jeg har en veninde, der er gynækolog, og jeg kan høre, at de har en hel anden kultur i dagligdagen. De spørger mere ind til hinanden og følger op på, hvordan hinanden har det, siger hun og tilføjer: – De andre specialer kan lære meget af de bløde værdier hos gynækologerne, fordi vi læger er jo mennesker lige som alle andre. Men jeg tror også, at den nye generation af læger i dag er opdraget mere til at passe på hinanden.


ANNONCE:


Kvinder i front TEKST: Marianne Nørup FOTO: Adobe stock

Netværk kan gøre kvinder klogere og mere selvsikre Skab netværk og brug dem! Sådan lyder rådet fra Gertrud Rex, som har gjort sig en række erfaringer med at være en ung kvindelig leder. Hun har været godt hjulpet af andres erfaringer og deler meget gerne sine egne.

30

LægeLiv #03 · 2022

D

et kan være særdeles givende at snakke med andre, som er eller har været i samme situation som en selv. Sådan siger Gertrud Rex. Hun er sekretariats-

chef hos Styrelsen for Patientsikkerhed, har tidligere arbejdet for Sundheds- og Ældreministeriet, og i 2019 stiftede hun sammen med en kollega Strategisk netværk for kvinder i sundhed. En netværksgruppe for kvinder, der arbejder med ledelse inden for sundhedsområdet.


Det er rart at høre, at der er andre, der har prøvet det samme.

Netværket fokuserede på at få flere kvinder på ledelsesposter, og der blev diskuteret en masse ledelse, men der viste sig også at være en række andre emner, der trængte sig på. Eksempelvis blev det hurtigt åbenlyst, at mange delte oplevelsen af, at det ikke altid er hverken let eller velset som yngre kvindelig medarbejder at sige højt, at man gerne vil være chef. Nogle af kvinderne i netværket havde oplevet kolleger være skeptiske over deres ambitioner eller ligefrem komme med argumenter imod kvinder i ledende stillinger. Argumenter, som handler om alt andet end kvalifikationer – fra potentiel barsel til udsagn som: ’Der er bare noget, mænd er bedre til’, fortæller Gertrud Rex. – Det er klart, at vi brugte mest tid på at tale om ledelse, men vi kom også ind på, hvordan opfattelsen af yngre kvinder og yngre mænd er forskellig i en lederrolle. Fordi mange f.eks. har en holdning til, om en kvindes fremtoning og tøj betyder noget for, om hun kan blive taget alvorligt, hvis hun stiller sig op og mener noget. Det er ikke rimeligt, og mange gider ikke beskæftige sig med det, men det er desværre stadig et vilkår for kvin-

der på en anden måde, end det er for mænd, påpeger hun. Gertrud Rex og hendes kollega fik hjælp af deres fagforening, DJØF, til at starte netværket, og de 25 yngre kvindelige ledere fra regioner, kommuner, hospitaler, styrelser mv. mødtes cirka hver anden måned til sessions, hvor der typisk var et fagligt oplæg, og hvor der blev drøftet ledelsesudvikling og også delt oplevelser og udfordringer relateret til det at være kvindelig leder. Fælles erfaringer Hvornår skal du have børn? Hvorfor har du ikke børn? Den type spørgsmål kan kolleger og samarbejdspartnere sagtens finde på at stille, ved Gertrud Rex både fra sig selv og sit netværk. – Det er et meget privat spørgsmål. Og de første gange, man får det, finder man typisk en måde at tale lidt udenom. Men jeg kender flere, der er begyndt at respondere med en tilpasset version af svaret ’det skal du ikke blande dig i’, siger Gertrud Rex med et smil. – Det handler ikke om, at vi vil have særbehandling eller er sarte. Og vi ved godt, at spørgsmålene kan være stillet i den bedste mening. Men det er næppe et spørgsmål, som presser sig på for mandlige ledere i trediverne, påpeger hun. Hun fortæller videre, at både hende selv og andre kvindelige ledere, hun kender, har oplevet, at enkelte garvede mandlige kolleger fandt det grænseoverskridende, at en yngre kvinde pludselig skulle bestemme; og flere har enslydende fortalt, at de til de såkaldt svære samtaler, man som leder skal tage med medarbejderne, har oplevet, at vedkommende har haft attituden: ’Du tør ikke fyre mig’ eller ’Du tør ikke sige det der til mig’. – Igen: Det handler på ingen måde om, at kvinder skal have særlige fordele. Men det er bare rart at høre, at der er andre, der har prøvet det samme. Og det er givende at kunne dele erfaringer om, hvordan man bedst håndterer de forskellige situationer, uddyber Gertrud Rex. Og hvordan gør man så det? – Bundlinjen er, at du skal forsøge at rumme det. Ikke at det er rimeligt, for det er det ikke. Men du skal ikke lade dig gå på af det, for det handler ikke om dig eller din faglighed. Det er bare vigtigt, at du er klar over, at du

S Å DA N K A N D U SOM LÆGE SKABE OG B R U G E N E T VÆ R K Find nogen at sparre med. Kontakt f.eks. andre, som er i stillinger eller sammenhænge, der ligner dem, du er i eller gerne vil være i. Invitér på kaffe. Du vil opdage, at folk gerne vil dele deres erfaringer og give gode råd. Hvis du søger et job, der ligner deres, finder du måske ud af, at de også har søgt jobs, de ikke fik, og du kan spørge dem, hvilke tilbagemeldinger de fik, hvad de gjorde for at komme videre, og hvordan kom de frem til den position, de har i dag. Hvis I har jobs, der ligner hinanden, kan du f.eks. spørge til vedkommendes erfaringer med faktorer, som du selv har udfordringer med, eller som du gerne vil udvikle på. Du kan også danne formaliserede netværk, f.eks. gennem din fagforening, region eller kommune, eller du kan efterlyse medlemmer i diverse fora, du i forvejen deltager i. Definer formålet med netværket. Måske er jeres praksis beliggende i et område med stor diversitet i patientgrundlaget. Hvad er andre praktiserende lægers erfaringer med dette? Kan I lære af hinanden, kan I arbejde sammen om noget? Er der basis for at danne netværk med andre faggrupper, f.eks. hvis I er en del af et lægehus? Hvilke problemstillinger og udfordringer har I tilfælles? Mange udfordringer for praktiserende læger overlapper med læger i andre brancher, f.eks. sygehuslæger. Kunne et netværk omkring balance i arbejds- og privatliv eller psykiske udfordringer ved lægegerningen f.eks. være givende? Kilde: Gertrud Rex, sekretariatschef og stifter af Strategisk netværk for kvinder i sundhed

31


Kvinder i front kan komme ud for den slags – så du er forberedt, lyder rådet fra sekretariatschefen, som også understreger vigtigheden af selv at opføre sig ordentligt og holde fokus på bolden. At være en god chef Netop ens egen rolle som leder, og hvad det vil sige at være en god chef – uanset hvilket køn man er – er et emne, som kvinderne i netværket har været meget optagede af. – Det faglige skal selvfølgelig være i orden. Man skal være dygtig. Men jeg tror, at en stor del af det at være en god chef kan koges ned til, at man skal opføre sig ordentligt. Også selvom man møder nogen, der ikke selv opfører sig ordentligt. Det giver ro og stabilitet. Ordentlighed er ikke kedeligt. Og så skal man interessere sig for de mennesker, man skal lede. Hvis jeg ikke ved, hvad der motiverer mine medarbejdere, hvad der gør dem glade for deres arbejde, og hvad der gør dem sure – så kan jeg ikke være en god leder. – Der findes mange fordomme om, at man skal være hård for at være chef. Måske er det én af grundene til, at nogle mener, at især yngre kvinder ikke kan fylde rollen ud. Men den opfattelse abonnerer jeg ikke på. Jeg har selv oplevet at blive fravalgt til et chefjob, hvor personlighedstesten viste, at jeg havde ‘et rigt indre følelsesliv’. Som om man ikke skulle kunne være en god chef og tage de

nødvendige konflikter og beslutninger, samtidig med at man kan sætte sig i andres sted. Jeg er ikke konfliktsky, men jeg forsøger at gøre tingene på en ordentlig måde og med respekt for andre mennesker. Jeg tror på, at man godt kan være empatisk - at det faktisk er en vigtig egenskab som leder, siger Gertrud Rex, som tror, at netop empati, respekt for andre mennesker og mere diversitet blandt lederne i en organisation vil være en vigtig del af fremtidens lederprofiler. Strategisk netværk for kvinder i sundhed er ikke længere et formelt netværk, men mange har indbyrdes dannet mindre netværk og holder forbindelsen til hinanden. Selv holder Gertrud Rex kontakten til flere af de tidligere medlemmer, og hun har haft et meget stort udbytte af netværket, fortæller hun, og tilføjer, at hun er overbevist om, at alle kan lære noget af at netværke. – Vores netværk var af praktiske grunde forbeholdt DJØF’ere, men vi oplevede, at en del kvindelige læger kontaktede os, fordi de gerne ville være med. Generelt oplever jeg en stor interesse for at snakke med andre og dele erfaringer, og jeg vil varmt anbefale alle – ikke kun kvinder – at skabe netværk på tværs og at bruge dem, både formelt og uformelt.

VIL DU VÆ R E C H E F ? Hvis du gerne vil være leder, skal du sige det højt. Stå ved dine mål og ambitioner. Det ligger ikke altid lige for, at man åbenmundet om den slags. Du skal være forberedt på, at du får nogle knubs undervejs, og at du kan møde skepsis og modstand. Der kan være nogen, der synes, at f.eks. �en ung kvindelig læge� ikke skal bestemme over dem. Rum det, selvom det ikke er rimeligt – det handler ikke om dig. Gør dig klart, hvorfor du gerne vil være leder, hvad det vil sige at være en god chef, og hvilke omkostninger du er parat til at betale for det.

Kilde: Gertrud Rex, sekretariatschef og stifter af Strategisk netværk for kvinder i sundhed

32

LægeLiv #03 · 2022


Spar tid i din hverdag Få adgang til Sundhedsjournalen

Lægehåndbogen – dit opslagsværk

Fra lægesystemet i almen praksis kan du få direkte adgang til sundhedsjournalen på sundhed.dk ved hjælp af en knap.

I Lægehåndbogen kan du få viden gennem tusindvis af sygdomsartikler og illustrationer i form af medicinske tegninger, røntgenbilleder, fotos, animationer og videoer.

Her kan du via e-journalen få direkte adgang til dine patienters elektroniske patientjournaler på tværs af sygehuse og regioner. Her kan du se behandlingsforløb, diagnoser, notater og epikriser.

Du kan også henvise dine patienter til Patienthåndbogen, hvor de kan læse om sundhed og sygdom.

Find genvejen fra dit system her:

Find lægehåndbogen her:

sundhed.dk/genvej-sundhedsjournal

lægehåndbogen.dk

Lægehåndbogen er ikke finansieret af reklamer og er uafhængig af kommercielle interesser.


Konsultation TEKST: Henrik Rasmussen, praktiserende læge

HENRIK R ASMUSSEN

··

···

··············

··

··

··

··

·· ·

··

··

·

···

· ···

··

··

··

·· · ··

·

··

··

··

··

··

···

···

········

············

·····

Er fast skribent i magasinet Helse, hvor han i hver udgave skriver Konsultation.

··

··

··

···

····

H enrik

Forløsning

R

u asm

ss

en

Henrik Rasmussen er praktiserende læge i Lægehus Nord i Kolding. Udover at være speciallæge i almen medicin interesserer Henrik sig for led- muskelog skeletsygdomme, akupunktur og kognetiv terapi. Henrik arbejder desuden med udvikling af kvalitetssikring i almen praksis.

Jeg vil gerne have en kopi af min journal, hvor du med din underskrift og dit stempel verificerer, at oplysningerne er rigtige. Kan jeg få det?

S

øren sidder overfor mig i konsultationen med et alvorligt og spørgende udtryk. Jeg forstår ikke helt, hvad han mener og siger, at han altid kan få en kopi af sin journal, men at jeg ikke forstår, hvorfor han skal bruge en underskrift, eller hvad han skal bruge den til. Han tager en dyb indånding og puster langsomt ud. Holder en pause og siger så: ”Jeg skal dø, og jeg vil gerne selv bestemme, hvordan og hvornår – jeg tager til Holland og gør selv en ende på det!” Søren og jeg har ikke kendt hinanden så længe. For ca. et år siden flyttede han til vores praksis, og han har været en sjælden gæst. Når han har besøgt mig i konsultationen, er vi ofte endt med at tale om livets store spørgsmål i stedet for hans helbred. Han har i mange år arbejdet med humanitært hjælpearbejde i den tredje verden og taler passioneret om sine rejser og de mennesker, der har gjort indtryk på ham undervejs. Jeg har set i hans journal, at han har Parkinsons sygdom, og han har den karakteristiske trippende gang, der gør, at man som læge kan stille diagnosen, før man

34

LægeLiv #03 · 2022

har talt med patienten. Det slår mig, mens vi sidder sammen i konsultationen, at vi aldrig har talt om hans sygdom, selv om jeg har vidst, at han har Parkinson fra første gang, jeg så ham trippe ind i min konsultation. Jeg skynder mig at se hans medicinkort igennem og gennemgår epikriser fra neurologisk afdeling. Han får ingen parkinsonmedicin og er afsluttet efter en enkelt konsultation og en efterfølgende udeblivelse fra neurologisk ambulatorium. ”Det ser mærkeligt ud.” Han ser på mig, mens jeg opdager, at jeg tænker højt. ”Søren, du bliver nødt til at fortælle mig, hvorfor du ikke er i behandling, og hvorfor du tror, du er ved at dø?” Han fortæller, at han en enkelt gang var inde hos en neurolog, der skulle vurdere ham, og han følte sig ikke hørt. Han forstod ikke rigtig neurologen og fik fornemmelsen af, at han var i vejen, at han var forkert, og at der ikke var noget at gøre. Han udeblev derfor fra anden samtale i ambulatoriet og blev derfor afsluttet. Siden har sygdommen udviklet sig, og han har derfor forberedt sig på at afslutte livet ved at tage til Holland og få aktiv dødshjælp.


Han fortæller, at han en enkelt gang var inde hos en neurolog, der skulle vurdere ham, og han følte sig ikke hørt. Endelig er jeg med. Jeg kan ikke lade være med at smile. Jeg fortæller ham, at han ikke er i vejen, og at han ikke er forkert. Jeg fortæller ham, at jeg ikke kan hjælpe ham med en kopi af journalen til Holland. Jeg kan i stedet hjælpe ham med en henvisning til en meget dygtig neurolog med speciale i Parkinson, som jeg lover kan hjælpe ham, hvis han lover at møde op til de aftalte kontroller og tage den ordinerede medicin, også selv om han er skeptisk. Da Søren forlader konsultationen med sin trippende gang, smiler han også en smule, og siger, at han er forsigtig optimist.

Der går to måneder, hvor jeg ikke ser noget til Søren. En morgen hvor jeg sidder og besvarer email konsultationer, er der en mail fra Søren: – Da jeg vågnede i morges, var jeg (næsten) fri for smerter. Jeg følte mig glad og følte en stor taknemmelighed i forhold til dig og min neurolog. Det forhold, at du satte mig i forbindelse med hende og hendes omhu og medicinering af mig, har givet mig en væsentlig bedre balance og flere kræfter. Jeg oplever, at flere års vedvarende tilbagegang – om ikke andet så for en tid – er afløst af fremgang. Det har givet mig et håb om og måske næsten en tro på – at afslutningen af min tilværelse vil kunne udskydes. Denne morgen er det mig, der er taknemmelig for at få lov til at være Sørens læge.

ANNONCE:

LægeLiv #03 · 2022

35


Tandsundhed

Sygdomme starter ofte i munden

TEKST: Clara Edgar FOTO: Adobe stock

36

LægeLiv #03 · 2022

Op mod 30 procent af danskerne går rundt med ubehandlet parodontitis. Det er et kæmpe problem for både samfundet og den enkelte. Ubehandlet øger parodontitis nemlig risikoen også for en lang række andre sygdomme, som både koster liv og penge.

M

ange danskere går rundt med parodontitis, som de måske ikke er klar over, fordi de undlader at gå til regelmæssig undersøgelse, hvor sygdommen vil blive opdaget. Det viser tal fra en ny undersøgelse. Bag projektet står forskningsområde-

leder og lektor Christian Damgaard og postdoc Kasper Rosing fra Odontologisk Institut under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, og de er enige om, at det er ekstremt uheldigt både for den enkelte og for samfundet, at så få bliver behandlet. Regningen vokser sig unødigt stor Helt konkret så anslår man, at omkring


Bakterier, som hører hjemme i munden, er påvist i åreforkalkning langt væk fra mundhulen. Christian Damgaard, Odontologisk Institut under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet

40 procent af danskerne lider af parodontitis. Det er et estimat på baggrund af tidligere befolkningsundersøgelser og tal fra lande, vi normalt sammenligner os med. Men det er kun cirka 12 procent, der er i behandling. Det efterlader altså op mod 30 procent, som går rundt med blødende og ømt tandkød, tænder der rykker sig, bliver løse eller i værste fald mistes. Samtidig stiger deres risiko også for at udvikle en lang række andre sygdomme som diabetes, hjertekarsygdomme, leddegigt og sågar Alzheimers. Parodontitis er en betændelsessygdom i tændernes støttevæv – tandkødet og tandbærende kæbeknogle – som viser sig ved, at der dannes dybere tandkødslommer, og at kæbeknoglen omkring tændernes rødder nedbrydes. Det betyder, at betændelsesstoffer og bakterier fra tandkødslommerne overføres til kredsløbet, hvorfra de beviseligt kan skabe betændelse andre steder i kroppen. – Bakterier, som hører hjemme i munden, er påvist i åreforkalkning langt væk fra mundhulen, siger lektor Christian Damgaard.

Så der er altså god grund til at få behandlet sin parodontitis, inden det udvikler sig til større og sværere problemer, med unødigt store regninger. – Selve behandlingen af parodontitis koster markant mindre, hvis den bliver opdaget tidligt, men kan let løbe op i mange tusinde kroner, hvis man venter længe, siger Christian Damgaard. Falske myter Men selvom det altså er både billigere og nemmere at behandle parodontitis tidligt i forløbet, så peger både Christian Damgaard og postdoc Kasper Rosing på, at netop prisen spiller en rolle, når så mange af de ramte ikke er i behandling. – Der er ingen tvivl om, at flere ville gå til tandlæge, hvis det var betalt over skatten. Det er blandt andet undersøgt i et skotsk studie, hvor flere tog til tandlæge, da egenbetalingen forsvandt, siger Kasper Rosing. Han peger dog på, at det ikke er hele forklaringen. For når en del af danskerne ikke går til tandlæge, skyldes det også et kompleks samspil af sociologiske og samfundsstrukturelle faktorer. Her mener han, at sundhedssystemet har en opgave i, i højere grad at uddanne og informere om vigtigheden af god tandpleje og de sygdomme, som kan opstå og udvikle sig, hvis man ikke reagerer på de årlige indkaldelser. Derudover kan det spille en rolle, at parodontitis til en vis grad er tabubelagt og omgærdet af misforståelser, som at det er selvforskyldt eller noget, ‘man bare må leve med’, som afholder nogle fra at søge hjælp eller tale med deres omgangskreds om sygdommen.

LægeLiv #03 · 2022

37


Fertilitet

38

LægeLiv #03 · 2022


TEKST: Mette Buch Jensen

Når reagensglas og insemination trumfer dobbeltsengen

FOTO: Preben Madsen/Jysk Fynske Medier/ Ritzau Scanpix, Forlaget it All Began Books, privat

Herhjemme bliver hvert 10. barn til på et hospital eller en fertilitetsklinik i stedet for i dobbeltsengen. Årsagen skal primært findes to steder: Mænds faldende sædkvalitet, og at mange kvinder udskyder ønsket om at blive mor, til de er i midten af 30´erne. Årligt oplever flere tusinde par herhjemme udfordringer med at blive forældre, en proces som er både fysisk og psykisk krævende.

E

nsomhed, et hak i hele ens identitet og dyb udmattelse. Sådan kan seks år sammenfattes, når man spørger 40-årige Tina Rosenvinge fra Odder i Østjylland. Tina Rosenvinge og hendes mand Lennart var ufrivilligt barnløse i en årrække, og ønsket om et barn virkede fjernt og urealistisk.

– Der er rigtig meget på spil. Hele ens selvforståelse og drømmen om at skabe en familie er i frit fald. At være ufrivilligt barnløs bliver pludselig et livsvilkår, som man ikke selv er herre over, siger Tina Rosenvinge. Tina Rosenvinge og hendes mand er en del af den statistik, som beskriver, hvor vanskeligt det er for mange at blive forældre. Når man har forsøgt at blive gravid i mere

ARBEJDER F O R S TØ R R E F O R S TÅ E L S E Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse (LFUB) er en patientforening for mænd, kvinder og par, som er ufrivilligt barnløse. LFUB arbejder for at skabe større forståelse i samfundet samt sikre den bedst mulige udredning og behandling for ufrivilligt barnløse. Kilde: Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse

Vi oplevede at miste tre gange. Det føltes så tomt og surrealistisk hver eneste gang. Men efter tredje tab begyndte lægerne for alvor at stille spørgsmål og grundigt undersøge, hvad der kunne være galt. Tina Rosenvinge

LægeLiv #03 · 2022

39


Fertilitet

Det er ikke raketvidenskab, men handler om at ændre sin livsstil i månederne op til, man ønsker at gøre sin partner gravid.

Hun er 33 år, han er 39 år. Og begge er fuldstændigt uforberedte på dét, der venter dem. Efter en periode uden at opnå graviditet, kommer parret i fertilitetsbehandling, og allerede i andet forsøg bliver Tina Rosenvinge gravid. – Jeg bliver scannet, og alt er fint. Der er hjerteblink, maven vokser, og vi begynder, som uger og måneder går, at dele den fantastiske nyhed med familie og venner. Men den efterfølgende nakkefoldsscanning viser, at fosteret er dødt. Det er et kæmpechok. Jeg kan ikke huske ret meget fra de dage, fortæller Tina Rosenvinge. Efter tabet af det første barn holder parret nogle måneders pause for at sunde sig. Så følger to år med fertilitetsbehandling, uden resultat. Først i februar 2018 bliver Tina Rosenvinge igen gravid. Men denne gang kan hun mærke, at der er noget galt og beder selv om en tidlig scanning. Den viser, at der er minimale livstegn, og da hun kommer igen en

Peter Humaidan, professor på Aarhus Universitet og speciallæge i gynækologi og obstetrik på Fertilitetsklinikken, Regionshospitalet Skive

end et år, uden at det lykkes, kategoriserer verdenssundhedsorganisationen WHO infertiliteten som en sygdom. Og blandt de 25-45-årige kvinder og par herhjemme er ufrivillig barnløshed den mest hyppige kroniske sygdom og ses oftere end astma, diabetes, psykiske sygdomme, kræft og hjerte-kar-sygdomme. Selvom ufrivillig barnløshed rammer så mange, er fraværet af evnen til selv at skabe et barn ofte forbundet med ensomhed. – Det var ekstremt ensomt, selvom vi fik en enorm støtte fra familie og venner. Vi kendte ingen andre, som stod i samme situation som os, og vi havde ikke energien til at ses med mange. Så vi blev ofte nødt til at trække os og isolerede os i perioder. Det føltes, som om vi var de eneste, der ikke selv kunne få børn, fortæller Tina Rosenvinge. Et globalt problem – Ufrivillig barnløshed er en velkendt problematik, også i et globalt perspektiv. På verdensplan er omkring 186 millioner mennesker på-

40

LægeLiv #03 · 2022

virket af infertilitet, fortæller professor Peter Humaidan, som forsker i mænds sædkvalitet og infertilitet. Peter Humaidan er professor på Aarhus Universitet og speciallæge i gynækologi og obstetrik på Fertilitetsklinikken på Regionshospitalet Skive. Han henviser blandt andet til en meget omfattende undersøgelse, som viser, at der i en 40-årig periode er sket en halvering i antallet af sædceller hos mænd i den vestlige verden. – Det har stor betydning, for der skal være en vis mængde sædceller af en vis kvalitet for at øge muligheden for at befrugte et æg. Samtidig ser vi, hvordan andelen af DNA-skader stiger og dermed påvirker sædcellernes kvalitet negativt. Så vi har en enorm udfordring i både kvantitet og kvalitet. Når det handler om kvaliteten af sædcellerne, så er den gode nyhed, at man heldigvis kan gøre rigtig meget selv, siger Peter Humaidan. Vi skruer tiden tilbage til 2014, hvor Tina Rosenvinge og hendes mand beslutter sig for at få børn.

H V E RT 1 0. B A R N BLIVER SK ABT UDENFOR D O B B E LT S E N G E N Danmarks første reagensglasbarn hedder Troels Renard Østbjerg og kom til verden i 1983. Siden dengang er fertilitetsbehandling blevet langt mere udbredt, og hvert år udføres cirka 40.000 fertilitetsbehandlinger i Danmark. Det svarer til, at omkring hvert tiende barn kommer til verden efter fertilitetsbehandling.

Kilde: Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse, TV2 og Danske Regioner.


NYE I N I T I AT I V E R

uge senere, viser en ny scanning, at også dette foster er dødt. 10 måneder senere bliver Tina Rosenvinge gravid igen, men mister endnu en gang fosteret. – Vi oplevede at miste tre gange. Det føltes så tomt og surrealistisk hver eneste gang. Men efter tredje tab begyndte lægerne for alvor at stille spørgsmål og grundigt undersøge, hvad der kunne være galt. Alle tal så umiddelbart fine ud, så vi blev henvist til udredning på Vestdansk Center for Gentagne Ufrivillige Aborter på Aalborg Universitetshos-

pital. Med den kommende udredning fik vi fornyet håb om, at der var noget at gøre, siger Tina Rosenvinge. Fokus på kvalitet Hver femte danske mand i 30 årsalderen er udfordret på sin fertilitet, og derfor vil professor og forsker Peter Humaidan gerne slå et slag for, at vi har langt mere fokus på kvaliteten af sædcellerne. Peter Humaidan er forfatter til bogen ‘Supersæd’, som udkom på forlaget Gyldendal i foråret 2021.

I efteråret 2021 præsenterede Danske Regioner en række initiativer, som skal skabe bedre betingelser for de kvinder, mænd og par, som er i fertilitetsbehandling. Udspillet fokuserer blandt andet på den forebyggende indsats, på de psykiske udfordringer ved at være ufrivilligt barnløs samt en opdatering af lovgivningen på området, så fertilitetspatienter er ligestillede, uanset geografisk placering. I den forebyggende indsats afsætter regionerne 10 millioner kroner til hjemmetests for klamydia. Sundhedsstyrelsen anslår, at klamydia hvert år er årsag til 480 tilfælde af ufrivillig barnløshed.

Kilde: Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse og Danske Regioner

LægeLiv #03 · 2022

41


Fertilitet

– Man kan godt have et normalt antal sædceller og alligevel ikke være i stand til at gøre en kvinde gravid. Vi skal fokusere på kvaliteten og kigge på sædcellens DNA. Hvis der er DNA-skader, så er det dér, vi skal sætte ind. Som enkeltindivider er det svært at undgå pesticider, kviksølv og hormonforstyrrende phthalater, som allerede findes i miljøet. Det er en supertanker, der skal vendes. Vores egen livsstil derimod, den er som en speedbåd og er nem at manøvrere. Her kan vi selv gøre noget, som vil have en markant betydning, siger Peter Humaidan og fortsætter: – Det er ikke raketvidenskab, men handler om at ændre sin livsstil i månederne op til, man ønsker at gøre sin partner gravid. Drop enhver form for nikotin, også snus og e-cigaretter. Drik højst fem genstande om ugen og skru ned for dit indtag af kaffe. Spis mere fisk og fjerkræ og dyrk en halv times motion hver dag, siger Peter Humaidan. Han anbefaler desuden, at man undgår stramt undertøj og flytter sin mobiltelefon væk fra buksernes forlomme. Hvis man tager antidepressiv medicin i form af SSRIpræparater, så skal man tale med sin praktiserende læge om mulighederne. Og sidst, men ikke mindst, så er det vigtigt med hyppig udløsning for at sikre den højst mulige sædkvalitet, siger Peter Humaidan. Fjerde gang er lykkens gang Fem år efter de første forsøg på at blive mor får Tina Rosenvinge det endelige svar på, hvorfor hun hele tre gange har mistet et foster. Hun har en meget høj andel af antistoffet cardiolipin i blodet, og det kan forårsage mikroblodpropper i livmoderen. Blodpropperne betyder, at blodtilførslen til fosteret ikke er normal, og det er formodentlig den direkte årsag til de tre ufrivillige spontane aborter. Tina Rosenvinge får ny medicin og på sin 39-års fødselsdag en uventet gave i form af en ny, positiv graviditetstest. – Vi holdt mange følelser tilbage og turde næsten ikke glæde os. Vi var jo blevet ‘vant til’ at miste. Men på et tidspunkt måtte vi åbne op

42

LægeLiv #03 · 2022

og tro på det. Vores nærmeste har kendt til alle graviditeter, men vi er begge blevet nødt til at lægge låg på undervejs i mange sammenhænge, for eksempel på arbejde. Det har været hårdt i så mange år.

Vi holdt mange følelser tilbage og turde næsten ikke glæde os. Vi var jo blevet ‘vant til’ at miste. Tina Rosenvinge


LU P PÅ FE RT I L I T E T SBEHANDLING

L ANDE TS FEM REGIONER T I L BY D E R OV E R O R D N E T TRE T YPER F E RT I L I T E T SB E H A N D L I N G:

Fertilitetsbehandling dækker over mange forskellige behandlinger mod barnløshed. De mest almindelige er hormonstimulation, insemination med partnerens sæd eller donorsæd samt reagensglasbehandling (IVF). Ufrivilligt barnløse tilbydes tre IVF-behandlinger i offentligt regi. Kunstig befrugtning eller assisteret reproduktion, som man også kalder det, blev indført som hospitalsbehandling til barnløse par i 1987.

#01 Insemination (IUI), som ofte er det første valg ved behandling for ufrivillig barnløshed. Insemination foregår ved, at sæd sprøjtes op i livmoderen med et smalt plastikrør.

#02

Reagensglasbehandling, som kan udføres på to måder: In Vitro Fertilisering (IVF), hvor modne æg udtages fra æggestokkene og befrugtes med mandens sæd i en plastikskål i laboratoriet, og Intra Cytoplasmatisk Sædcelleinjektion (ICSI), hvor en udvalgt sædcelle indsprøjtes i hvert af de udtagne æg, fordi sædkvaliteten er svært nedsat, eller der er meget få befrugtede æg ved tidligere IVF-forsøg.

#03

Frysebehandling (FER), som består af klargøring af livmoderslimhinden med hormoner og herefter oplægning af optøede, befrugtede æg.

Kilde: Danske Regioner

Kilde: Danske Regioner og Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse

Hvornår vendte det for alvor for dig? – Jeg kunne mærke liv hver dag allerede i 16.-17. uge, og det betød så meget. Men de første tre måneder var de sværeste. Jeg dømte mit barn ude mange gange og var tit grædefærdig. Jeg havde hele tiden et forbehold og en angst for at miste igen. For mig var det ikke muligt at slappe af, før fødslen var godt overstået. Det er så mange år i en venteposition mellem eufori og sorg, mellem håb og tab, og det vil altid være en del af mig, fortæller Tina Rosenvinge. Den 7. marts 2020 kom Ellinor til verden. En sund og rask lille pige. – Vi har fået et barn, og det overskygger alt. Det har været det hele værd, men vi skal også kunne tale om alle nuancerne. Man er tyndslidt

efter sådan et forløb, og vi skal navigere i det resten af livet, tror jeg. Vi skal ikke have flere børn, det er et lukket kapitel. Jeg er vanvittig taknemmelig for, at vi har fået hende, og nu skal min krop have fred, siger Tina Rosenvinge. Under sin barsel skrev Tina Rosenvinge bogen PIGELIL, som sætter fokus på ufrivillig barnløshed og alle de svære følelser, der følger med – også ind i moderskabet. Bogen udkom sidste år og er skrevet for at give ufrivilligt barnløse og pårørende et sprog at navigere i og bearbejde alle de svære og tunge følelser, som følger med fertilitetsbehandling og graviditetstab.

LægeLiv #03 · 2022

43


Tip & inspiration S TO R S T I L E T D A N S K F O R S K N I N G SPROJEKT OM COVID-19 SENFØLGER

Her får du redaktionens udvalgte tip til dig. Vi håber, du kan bruge dem til inspiration.

EFFEKTIV VÆ G T TA B S M E D I C I N HITTER Der er store penge at tjene på at hjælpe folk med at blive mindre. Det understreger den danske medicinalgigant Novo Nordisk i sit halvårsregnskab med både et overskud på 27,5 milliarder kroner og en opjustering af forventningerne til resten af året.

KO N F E R E N C E O M VÆ G TS T I G M AT I S E R I N G O G OV E RVÆ G T Stigmatisering er en væsentlig problematik, som rammer mange mennesker med overvægt. De kan for eksempel opleve at blive set ned på af andre, blive fravalgt i jobs og uretmæssigt blive tillagt karaktertræk som dumme eller dovne. Stigmatisering kan lede til angst, stress og depression og til at den stigmatiserede isolerer sig, bevæger sig mindre, spiser mere og vælger ikke at gå til lægen ved sygdom. Nationalt Center for Overvægt og Vidensråd for Forebyggelse inviterer til konferencen �Stigmatisering af personer med overvægt� onsdag den 9. november 2022. Konferencen zoomer ind på sundhedsvæsenets rolle og ansvar og giver konkrete svar på, hvad vi alle kan gøre – både fra politisk hold, i sundhedsvæsenet og hver især for at mindske vægtstigmatisering ved at omsætte ord til handling. Læs mere på: www.vidensraad.dk 44

LægeLiv #03 · 2022

Overskuddet er 11 procent højere end første halvår 2021, og selv forklarer Novo en del af væksten med en fordobling af deres forretning med slankeprodukter. Her er der blandt andet tale om lægemidlet Wegovy, der som det første i en ny generation af mere effektiv vægttabsmedicin er blevet kaldt både �et gennembrud sammenlignet med tidligere midler� og �starten på en ny æra�. Men produktet er også fra flere sider blevet kritiseret for at være alt for dyrt. Sidste år blev Novo Nordisk Wegovy godkendt til brug i USA, og her er lægemidlet allerede en succes. Wegovy er receptpligtig medicin og indeholder det aktive stof semaglutid. Det anvendes sammen med diæt og fysisk aktivitet til at hjælpe mennesker med at tabe sig og holde deres vægt under kontrol. Lægemidlet, der er godkendt i EU, fås som penne med en injektionsvæske, som indsprøjtes under huden på maven, låret eller overarmen en gang om ugen. Kilde: Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, TV2 Nyheder.

600.000 danskere har fået et spørgeskema i deres e-boks. Måske kan deres svar blive en nøgle til at forstå Covid-19 senfølger – især dem, der viser sig som smerter. Forskningsleder og professor Lars Arendt-Nielsen, Center for Neuroplasticitet og Smerter på Aalborg Universitet står bag projektet. - Der er ikke lavet den her type undersøgelse før, og mængden af data gør den fuldstændig unik. Det er verdens største undersøgelse af coronasenfølger, siger Lars Arendt-Nielsen. Holdet af danske læger og forskere fokuserer især på én type senfølger. - Vi er særligt interesseret i at få kortlagt senfølger, der handler om smerter i muskler og led, siger han. Undersøgelsen, der er støttet af Novo Nordisk Fonden, er delt i to grupper deltagere. Den største består af 600.000 danskere, der har været smittet med coronavirus i perioden fra marts 2020 til for seks måneder siden. Tidsperioden er ikke tilfældig, fortæller Lars Arendt-Nielsen. - Der er mange, der er trætte en måned eller to efter infektionen. Men vi vil gerne forstå dem, der har de længerevarende senfølger, siger han. Tidligere har man kun lavet studier af coronasmittede, der har været indlagt. Når det netop er smerterne, holdet fokuserer på, skyldes det en mistanke, der blev vakt ved tidlige studier af coronapatienter. Her så man, at en markant del af dem døjede med muskel- og skeletsmerter, når virussen satte ind. Kilde: TV2 Nyheder.


ANNONCE:


Stafetten LægeL ang i Hver g

iv

ger et Vi besø rt r h a r g jo e d s, r læ g e h u fo t ig æ rl noget s og m il jø e t a rb e jd s e rn e p a t ie n t

Anna Svarre Jakobsen, der i dag er virksomhedsansvarlig læge for Hejdoktor, har i en ph.d. afdækket potentialet for KOL-behandling i hjemmet uden fysisk tilstedeværelse af sundhedspersonale.

Sig hej til din doktor på skærmen

TEKST: Henrik Lomholt Rasmussen

··

···

··············

··

··

·

··

Ra

··

sm

ussen

···········

·····

···

··

··

··

··

··

·

··

··

46

··

ho

lt

··

··

··

···

···

H enri

k

m Lo

LægeLiv #03 · 2022

J

Den syv år gamle virksomhed, Hejdoktor, har stor succes med sit tilbud om videokonsultationer med praktiserende læger og speciallæger.

eg kom efter tre minutter (kl. 17.30) igennem til en læge i en videokonference. Lægen var nærværende, meget seriøs og gav konkret rådgivning.” – Perfekt for småbørnsforældre. Vi er en familie med fire børn i hjemmet og med to fuldtidsjob, så er det svært samtidig at få fri fra arbejde for pludselig at tage til lægen. Man får svar hurtigt og ro i sjælen. Jeg kan varmt anbefale det og vil bruge det igen.”

Sådan lyder to af en lang række femstjernede vurderinger på Trustpilot af Hejdoktor. Siden virksomheden blev grundlagt for syv år siden med 10 mio. investorkroner i ryggen, har den tilbudt video- og tekstkonsultationer med praktiserende læger og speciallæger mod brugerbetaling. Den mulighed benytter stadig flere sig af, selv om alle danskere har fri adgang til en praktiserende læge. LægeLiv spurgte Hejdoktors direktør og medstifter Mikkel Geertsen


om årsagerne til succesen – og om virksomhedens opbygning. Hvordan opstod ideen til at etablere Hejdoktor? Bl.a. på baggrund af en ph.d.afhandling om KOL af læge, Ph.d. Anna Svarre Jakobsen, der i dag er virksomhedsansvarlig læge hos Hejdoktor. Hendes afhandling afdækkede potentialet for behandling i hjemmet uden fysisk tilstedeværelse af sundhedspersonale med dertil hørende højere patienttilfredshed og økonomiske besparelser for samfundet. Hvad er ideen med virksomheden? Tilgængeligheden er alfa og omega, og derfor er vores mission at hjælpe vores kunder med at få nem og sikker online-sundhedshjælp af høj lægefaglig kvalitet uafhængigt af tid og sted – også om aftenen og i weekender. Hvordan har Hejdoktor udviklet sig? Vi har set en enorm vækst. Hvor vi for et par år siden lavede 20-30 konsultationer om dagen, er vi nu oppe på mere end 150 konsultationer dagligt. Derudover er vi gået fra kun at tilbyde konsultationer med speciallæger i almen medicin til også at tilbyde konsultationer med dermatologer, reumatologer, fysioterapeuter og psykologer. Seneste skud på stammen er online-vægttabsforløb, hvor endokrinologer og sygeplejersker er de primære behandlere. På forsikringsområdet har der også været en voldsom udvikling. Mere end 800.000 danske husstande har fri adgang til vores ydelser.

vagter de vil have, og hvornår de skal ligge. Det er op til Hejdoktor at få alle vagter besat. Den store fleksibilitet – som vi i stigende grad ser flere læger prioritere over mange tillæg og høj løn – er efter vores mening med at gøre et job hos os attraktivt. Hvilke erfaringer, succeser og udfordringer har Hejdoktor haft? Borgerne tager positivt imod vores online-sundhedsydelser, mens lægerne er glade for muligheden for at kunne strukturere deres arbejdsliv i forhold til eksempelvis antal arbejdstimer og transporttid. En af de klare succeser har været rekrutteringen af ældre, erfarne læger. Mange i den gruppe, som eksempelvis har solgt deres klinik eller ønsker en kortere arbejdstid, er glade for den fleksible arbejdsform. Flere af vores ældre læger har stor lyst til fortsat at arbejde med patienter, men har ikke overskuddet

Hejdoktor drives af Anna Svarre Jakobsen, virksomhedsansvarlig læge, Mikkel Geertsen, CEO (t.h.), Jonas Mosbech, CTO (stående) og Bo Svendsen, COO (t.v.).

Mere end 800.000 danske husstande har fri adgang til vores ydelser.

H E J D O K TO R Etableret i 2014. Tilbyder onlinekonsultationer med pt. 25 praktiserende læger, 6 speciallæger, 4 psykologer og 2 fysioterapeuter. www.hejdoktor.dk

Hvordan rekrutterer Hejdoktor sine læger, og hvordan arbejder de? Vi annoncerer i relevante medier og får tilgang via læger i vores netværk, som anbefaler jobbet hos os til kollegaer. Med en ansættelse følger en introduktion til arbejdet, bl.a. med et kursus i den tekniske del af jobbet samt i at videokonsultere. En vagt varer typisk fire eller fire en halv time og foregår tidsrummet kl. 8-22 alle ugens dage. Lægerne arbejder hjemme, booker en e-vagtplan og bestemmer selv, hvor mange

LægeLiv #03 · 2022

47


Stafetten

til måske at sidde i en praksis eller arbejde som vikar i en praksis. Vi tilbyder et alternativ – i forhold til i mange tilfælde at holde op med at arbejde – der efter vores mening bidrager til at udnytte lægeressourcer langt bedre. Vores primære udfordringer er at kunne skalere vores organisation i det rette tempo. Eksempelvis er det svært at finde it-udviklere. Hvordan er forholdet til de �klassiske� praktiserende læger og speciallæger? Vi synes, at det fungerer upåklageligt. I alle relevante tilfælde sender vi en patients epikrise til egen læge, så vedkommende er informeret om vores konsultation. Det bliver der taget godt imod, og vi fanger på den måde også langt flere nuancer, end hvis vi ikke var i dialog med patienternes egne læger. Påvirker Hejdoktor som en privat udbyder af sundhedsydelser ulighed i sundhed ved at give ressourcestærke borgere muligheder, som andre ikke kan få del i?

48

LægeLiv #03 · 2022

Det mener vi bestemt ikke. I vores opfattelse bidrager vi til, at flere kan få hurtigere hjælp, og at vi på den måde aflaster det offentlige sundhedssystem og bidrager til øget sundhed blandt danskerne. Det er også vigtigt at pointere, at Hejdoktor ikke er en konkurrent til de praktiserende læger, 112, lægevagten eller 1813, men derimod er et supplement og et godt fleksibelt online-bindeled mellem borgeren og en speciallæge i almen medicin. Fremtiden. Hvor stor skal Hejdoktor være? Er der en øvre grænse? Vi ønsker at udvikle flere og flere online-sundhedsydelser, som kan gavne danskernes sundhed. På den måde ser vi ikke en øvre grænse. Grænsen går derimod ved, dels hvad vi kan og må tilbyde online, dels ved at vi ikke kan undersøge patienterne fysisk. Det skaber en naturlig grænse for vores muligheder.


ANNONCE:


04

Udkommer den 16. november 2022

Næste gang i LægeLiv I årets sidste udgivelse af LægeLiv fortsætter vi vores mission med at give dig relevante og anderledes artikler om de strømninger og tendenser, som er ved at vinde indpas i dit fag.

Fokus

Anmeldelser

LægeLiv møder: Praktiserende læge og forfatter Henrik Keller. Han har skrevet en bog om sin opvækst på Vesterbro. En hudløst ærlig bog om København og en kærlighedserklæring til de bydele, der engang var i stand til at rumme alt det utilpassede, skæve og grimme. Vi taler med Henrik Keller om, hvordan opvæksten på Vesterbro har påvirket hans lægegerning. Samtidig kommer vi også ind på solidaritetsbegrebet, og på hvordan den store problem elefant i sundhed, nemlig ulighed kan blive mindre. Og så kan du også glæde dig til at få nogle saftige historier fra en svunden tid.

Når læger bliver anmeldt Praktiserende læger bliver i stigende grad anmeldt af deres patienter/kunder på f.eks. Trustpilot. Vi ser på konsekvenserne i forhold til tillidsforholdet mellem læge og patient.

50

LægeLiv #03 · 2022

TEMA OM F RYG T F O R KLAGESAGER Læger er kommet under stigende pres af lurende klagesager fra patienter. For nogle kan det ende med, at man søger over i sektorer, hvor der ikke er kontakt med patienter. Vi ser på mulige løsninger.


ANNONCE:

ANNONCE:

LægeLiv #03 · 2022

51


ANNONCE: