Page 1

Mere grafisk eksport til Sverige, Finland og USA

HEIDELBERG I SAMARBEJDE MED BENNY LANDA

branchen miljø kreativitet design teknik kommunikation ledelse medier udland

Farligt at bruge andres varemærker uden tilladelse T E ST

Agfa Anapurna M2050 TEMA S O C I OM ANSVAALT R

Hos os er CSR ikke bare en skåltale Jørgen Kailow fortæller om baggrunden for at blive Danmarks første CSRcertificerede mediegruppe.

UDGIVET AF GRAFISK ARBEJDSGIVERFORENING

NR. 07 · November 2012


Vi sælger ikke Xerox. Vi sælger forretningsudvikling.

Alle kan levere en printer i en stor brun papkasse. Det bidrager bare ikke positivt til din forretning eller dine muligheder. Vi snakker forretningsudvikling med digitalprint, funderet i vores 200 års erfaring i den grafiske branche. I dag er vi en af Tysklands største Xerox forhandlere med mere end 500 produktionsinstallationer. Vi kender digitalprint. Vi kender papir. Vi kender den grafiske branche. Med os kan digitalprint skabe værdi til din forretning. Kontakt os for en snak om din fremtid. 87 81 87 81

E. Michaelis & Co A/S Sofienlystvej 9 DK-8340 Malling Baldersbuen 10 DK-2940 Hedehusene Telefon +45 87 81 87 81 Fax +45 87 81 87 50 www.igepagroup.dk


LEDER tekst: LARS BRAM, ADM. DIREKTØR I GRAFISK ARBEJDSGIVERFORENING foto: SKOVDAL & SKOVDAL

CSR – en opgave for alle virksomheder Interessen for CSR eller social ansvarlighed er vokset i takt med kundekrav og politikernes ønske om, at private virksomheder overtager flere og flere opgaver, som før lå hos det offentlige. Det sidste er regeringens nye udspil om akutjob et eksempel på. I dag har CSR mange ansigter. Det kan strække sig fra at støtte den lokale fodboldklub over miljø- og klimatiltag til at efterleve kravene i FN’s Global Compact eller opnå en decideret certificering som socialt ansvarlig. Det sidste er der indtil videre to danske grafiske virksomheder, der har opnået: Kailow og Phoenix Design Aid. Flere grafiske virksomheder er desuden tilknyttet FN’s Global Compact, og mange virksomheder arbejder med CSR-problemstillinger uden at have valgt en bestemt standard. Der er god grund til at interessere sig for området. Det kan nemlig ramme årsregnskabets bundlinje hårdt, hvis man ikke interesserer sig for sit omdømme. Forskning har vist, at virksomheder med et godt ry klarer sig bedre gennem en potentiel krise end virksomheder, der ikke arbejder med social ansvarlighed. GA har nøje fulgt denne udvikling og derfor indledt et samarbejde med HK/Privat om at udarbejde et CSR-kodeks, der udstikker rammerne for fremstilling af grafiske produkter og serviceydelser i Danmark og udlandet. Desuden er kodeks bygget op omkring FN’s Global Compact, som er den største verdensomspændende CSR-platform. Kodeks kan både ses som et værktøj i virksomhedernes arbejde med CSR og bruges som en garanti over for kunden. Det sendes ud til GA’s medlemsvirksomheder i midten af november. Det er første gang, at en dansk arbejdsgiverorganisation og et fagforbund er gået sammen om at udvikle et sådant kodeks. Det er i sig selv opsigtsvækkende, og så meget desto større vil gennemslagskraften være over for kunderne i en verden, hvor handlen med tryksager bliver mere og mere global. Og hvor det mere end nogensinde gælder om at differentiere sig fra konkurrenterne. For én ting er sikker: Det er ikke længere tilstrækkeligt for virksomhederne ”blot” at opføre sig anstændigt og regne med, at alt er i orden. Nu skal de forholde sig til CSR og ikke mindst kommunikere deres initiativer ud til omverdenen. Siden 2009 har det været et lovkrav for store virksomheder, men nu betyder kundekrav og værdien af et godt omdømme, at turen også er kommet til de mellemstore og endda små virksomheder.

mere grafisk eksport til Sverige, Finland og USa

Heidelberg i samarbejde med benny landa

branchen miljø kreativitet design teknik kommunikation ledelse medier udland

farligt at bruge andres varemærker uden tilladelse TeST

agfa anapurna m2050 Tema SoCi om anSvalT aR

Hos os er CSR ikke bare en skåltale

Redaktion og ekspedition Grafisk Arbejdsgiverforening Helgavej 26, 5230 Odense M T. 63 12 70 00, F. 63 12 70 80 www.ga.dk, ga@ga.dk Redaktion Adm. direktør Lars Bram (ansvarshavende) Redaktør Anne Birkelund Redaktionssekretær Søren Knudsen Teknisk redaktør Maria Sterndorff

jørgen kailow fortæller om baggrunden for at blive Danmarks første CSRcertificerede mediegruppe.

Udgivet af grafisk arbejdsgiverforening

Udgiver Grafisk Arbejdsgiverforening

”Handlen med tryksager bliver mere og mere global, og CSR kan hjælpe virksomhederne med at differentiere sig fra konkurrenterne”

LARS BRAM, ADM. DIREKTØR I GRAFISK ARBEJDSGIVERFORENING

Korrektur Assistent Marie Raun Knudsen Sekretær Gunhild Skou

Papir Indhold: 115 gram Maxisilk Omslag: 250 gram Maxisilk

Annoncer Preben Jensen T. 31 64 13 14, pj@agi.dk

Forædling Dreyer Kliche har leveret klicheer til effekter på forsiden. Uttenthal har stået for mat kachering, partiel UV-lak samt blindpræg.

Design og produktion Mediegruppen as Tryk AKA-PRINT A/S

22. årgang ISSN 0017-2995 aftryk er en sammenlægning af De Grafiske Fag og AGI. Samlet oplag: 5.100 stk. Nytilmeldt FMK oplagskontrol med ny titel. Medlem af Danske Specialmedier og Eurographic Press

Skriftbrug Stag Helvetica

Forsidefoto Thomas Steen Sørensen

nr. 07 · november 2012

Tidligere D og AGI

g e Grafiske Fa november 2012 aftryk 3


INDHOLD ARTIKLER

S. 18

22 Kailow: Her er CSR ikke bare en skåltale

CSR handler om forretning, miljø og forholdet til de ansatte.

28 Grafisk social ansvarlighed HK/Privat og GA har i fællesskab udarbejdet et CSR-kodeks.

32 Omdømmet dikterer bundlinjen

Virksomheder bør formulere en CSR-politik, vurderer forsker.

38 Memjet udfordrer offsetmarkedet

En ny generation af printhoveder skal bane vej for større markedsandele.

44 Ny runde i det digitale kapløb

: TEMALT SOCIAAR ANSV

s. 18-37

Udviklingen i den grafiske branche går mod en digital dominans.

Samarbejder om CSR For første gang er en dansk arbejdsgiverorganisation og et fagforbund gået sammen om at udvikle CSR-kodeks. Simon Tøgern, formand for HK/Privat og adm. direktør Lars Bram, GA, fortæller om initiativet inde i dette blad, der har social ansvarlighed som tema.

46 Digitale ISO-standarder

Det er en følge af de mange forskellige kategorier af teknologier på markedet i dag.

54 Lille fremgang i eksporten

Samtidig er importen af tryksager faldende.

56 Tyskland: Spæde tegn på bedre tider

BVDM forventer, at 2012 vil udvise en samlet stigning i omsætningen på 1,5 pct.

64 Intelligent emballage har endnu ikke vundet fodfæste

Der er lang vej til flere informationer på varerne i supermarkedet.

s. 22

s. 40 FASTE RUBRIKKER

06 Kort nyt 12 Matri·x 14 Kommunikation & ledelse 16 Tekniknyt 52 Nyt fra udlandet 62 Miljø 74 Nyt om navne

s. 56 4 aftryk november 2012

s. 64


d Ve in en

b. ris . fe -p n 28 rd nde Bi drag i i rly af b Eadelse

ds

20 13

Få bevis på jeres gode publikationer For 20 år siden grundlagde den svenske kommunikations­ ekspert Björn Karlsson Svenska Publishing­Priset. Formålet var at bedømme og præmiere klar og tydelig kom­ munikation inden for private og offentlige virksomheder. Det blev en succes! Nu breder succes’en sig til Danmark, hvor Dansk Pub­ lishing­Pris uddeler de første

priser til september næste år. Der konkurreres inden for tre kommunikationstemaer: Digital, print og sign. Hvert tema har sin egen Invitation til nøje udvalgte fagjury, og sig. Det hele indgår, når der alle nominerede bidrag voteres. bliver kommenteret. I Dansk Se mere om Dansk Pub­ Publishing­Pris bedømmes lishing­Pris på dppris.dk. hele løsningen inklusiv den Vi byder velkommen til tekniske udførelse, ikke tekst, Dansk Publishing­Pris, og vi design og udførelse hver for glæder os til at modtage dine

bidrag. De første er allerede ankommet. Lis Lykke Jesper Kahr Nielsen Mediamind

Invitation til

Invitation til

Dansk Publishing-Pris 2013 Mediepartner

– de bedste vinder

Dansk Publishing-Pris dppris.dk 2013 – de bedste vinder


KORT NYT

MEDIER:

LEVERANDØRNYT:

STORKUNDE:

Selv store traditionsrige papirmedier giver op. Efter 80 år har det amerikanske nyhedsmagasin Newsweek besluttet at droppe sin trykte udgave. Bladet udkommer for sidste gang på papir i USA den 31. december i år, og i det nye år udgives det alene digitalt. Newsweek satser nu på at producere indhold beregnet til tablets og internet.

Canon har opdateret tre printere i imagePROGRAF-serien til storformat og tilføjet to nye 1.524 mm brede modeller. Printerne er designet til produkter inden for signage, foto og kunst. De nye maskiner er udstyret med Canons blækserie Lucia Ex, som ifølge virksomheden har en stort gamut med stærk sort og høj ridsefasthed.

Hewlett Packard har indgået aftale med Statoil om levering af storformatplottere. Aftalen er global og indebærer, at HP skal levere storformatprintere, tilbehør og service til Statoil fra 2012 til 2015. Statoil benytter printere til CAD-prints, tekniske tegninger og udskrifter af seismiske kort og har i dag virksomheder i op mod 40 lande.

NEWSWEEK DROPPER PAPIRUDGAVEN

CANON OPDATERER IMAGEPROGRAF

HP LEVERER PRINTERE TIL STATOIL

Status: Ipex 2014 Trevor Crawford, messeleder for Ipex 2014, holdt i slutningen af september pressemøde for at fortælle om status for den forestående udstilling. I kølvandet på drupa er Ipex blevet ramt af flere tunge afhoppere, bl.a. HP, Agfa og Heidelberg. Cirka 70 pct. af udstillerne er ”digitale”. Dette tal omfatter dog også prepress-leverandører. På bookingsiden ser det ikke så slemt ud endda. Indtil videre er 38.000 m2 gulv reserveret til standplads ud af de 60.000 m2, der er kapacitet til.

Politikere på besøg i grafiske virksomheder Den nye lov om en reklameafgift er i skrivende stund ikke fremsat til behandling i Folketinget, selv om det var planen. I mellemtiden har politikere besøgt grafiske virksomheder. Vestjysk Rotation har for anden gang i år haft besøg af Venstres toppolitikere med Kristian Jensen og Ulla Tørnæs. På mødet forklarede Vestjysk Rotation, hvorfor afgiften er skyld i, at virksomheden risikerer at miste omsætning på sine rotationsopgaver. Samtidig frygter virksomheden, at den lavere afgift på Blomstmærkede tryksager bliver sat over styr med nye omkostninger til miljømærkning og stigende papirpriser. Virksomheden ser derfor ingen anden mulighed end at satse på nye grafiske forretningsområder, hvis reklametryksagsmarkedet presses yderligere. I forbindelse med besøget udtalte Kristian Jensen til Holstebro Dagblad, at ”hvis afgiften bliver vedtaget, vil vi afskaffe den, så snart vi kommer til magten igen”. I det udkast til lovforslag, som GA hidtil videre har set, rammer afgiften husstandsomdelte reklametryksager og betales efter vægt. Det er ikke afgørende om reklamerne er adresserede eller ej, men det afgørende er, om reklamerne omdeles til alle husstande i et geografisk afgrænset område. Segmenterede reklamer og direct mails rammes derfor som udgangspunkt ikke af afgiften. Information fra kommune, region og stat er undtaget fra afgiften. Alligevel er der mange fortolkningsspørgsmål for eksempel om, hvorvidt kulturel information fra institutioner med offentlig støtte betragtes som reklame. Det spørgsmål har GA rejst over for politikerne som eksempel på en formentlig utilsigtet konsekvens af afgiften.

6 aftryk november 2012

Hurtig XMF version 5 Fujifilms workflowsystem XMF er opgraderet til version 5. Løsningen, der er PDF og JDF baseret, er blevet tre gange hurtigere og har fået ny brugerflade. Den nye brugerflade kan skræddersys, så brugeren selv vælger, hvad der skal vises. Paneler kan vises eller skjules afhængigt af, hvem der logger ind. En ny kontrol i udskydningsværktøjet gør brugeren i stand til at trække tryksagen rundt med musen eksempelvis for at tjekke prima- og sekundaside. Det nye Color Path Organizer fungerer som et globalt værktøj til central håndtering af både CTP og prøvetryksudstyr.


KONSOLIDERING:

DANTRYK OG DG FORM FUSIONERER Dantryk Hurup A/S og DG Form i Aarhus har fra 1. november 2012 valgt at forene kræfterne i ét selskab. Begge virksomheder har hovedvægten af produktionen inden for formularer og blanketter. Det nye selskabs navn bliver Dantryk A/S og får domicil i Hurup med Peter Andersen som adm. direktør. Produktionen fortsætter i Aarhus året ud, hvorefter alle aktiviteter samles i Hurup. Kunder, leverandører og andre samarbejdspartnere vil ikke mærke den store forskel, da kontaktpersoner forbliver de samme.

Kan genbruges 1000 gange!

3,1 %

Stigning i den samlede danske grafiske eksport til udlandet i 2011 i forhold til året før. Kilde: Danmarks Statistik

Aftale om akutjob Regeringen, DA og de offentlige arbejdsgivere, KL og Danske Regioner, har indgået en aftale, der skal hjælpe op mod 12.500 ledige, der står over for at miste deres ret til dagpenge. Det er naturligvis fortsat virksomhedens suveræne afgørelse, hvem der ansættes. Men lykkes det at få en berørt ledig i job, er der en præmie fra regeringen til virksomheden på op til 25.000 kr. pr. person. Jobbet besættes på almindelige løn- og ansættelsesvilkår og kan være både permanent og tidsbegrænset. Aftalen er ekstraordinær og midlertidig – og løber frem til 1. juli 2013. Det forventes ikke, at virksomhederne skal skabe nye jobs, og det er frivilligt at deltage. Men håbet og ønsket er, at de jobåbninger, der opstår naturligt, mere målrettet vil blive tilbudt de berørte ledige. GA mener, det er vigtigt, at regeringen holder fast i dagpengereformen, selv om der er politisk pres på den lige nu. Derfor opfordrer GA til, at virksomhederne bakker op om initiativet og så vidt muligt slår stillinger op som akutjob.

euromedia WonderTack Holder uden brug af klæb! Den PVC-frie polypropylenfilm er til en glat og plan overflade. Kan takket være den enestående mikroporøse sugekopteknologi helt simpelt fastgøres og fjernes igen efter behov! Vores passion er at skabe innovative produkter. Vi bruger meget tid og energi på at forstå hvilke produkter der skaber en merværdi: for dig og dine kunder. Vær individuel – med vores innovative produkter.

Yderligere information www.euromedia.eu.com

november 2012 aftryk 7


KORT NYT

MEDIER:

KERAMIKPRINT:

UDSTILLING:

Der er mange historier om medier, der går fra papir til web, men strømmen går også den modsatte vej. Den amerikanske avis "The Orange County Register" har netop hyret omkring 50 redaktionelle medarbejdere til at styrke printavisen. Avisen, der udkommer i det sydlige Californien, havde i forvejen omkring 180 redaktionelle medarbejdere.

EFI Cretaprinter C3 er det nyeste produkt i rækken af printere udviklet til print på keramik. Maskinens Fiery RIP er specielt tilpasset keramiske produkter. Ifølge EFI har C3 optimeret farvehåndtering og -gengivelse, og den har et bedre interface. Arbejdsbredden er 1.120 mm, og printeren kan konfigureres til otte trykværk.

Magtens medier – mediernes magt hedder en ny udstilling på Danmarks Mediemuseum i Odense. Den fortæller, hvordan grupper som kirken, kongen, politikere, spindoktorer, eksperter og forældre har forsøgt at styre mediernes budskaber. Det er også historien om mediernes magt over samfundet. Den kan ses frem til januar 2014.

GÅR IMOD STRØMMEN

CRETAPRINTER C3 TIL KAKLER

SPILLET OM MEDIER OG MAGT

21 %

Det er internettets nye andel af annoncemarkedet. Atter engang er dette medie blevet den store vinder på listen over medier, der kan notere stadig større annonceomsætning. Dansk Oplagskontrols tal viser, at der blev brugt fire pct. flere penge på webben i første halvår 2012 i forhold til samme periode året før. Og dermed er internettets markedsandel i Danmark på et år vokset fra 19 til 21 pct. De øvrige medier må notere nedgang i omsætningen. Således faldt annonceomsætningen for dagblade 13 pct., ugeaviser fem pct., magasiner/ fagblade syv pct. og plakater/outdoor 13 pct.

Sun Chemical samler nordisk farveproduktion Farveleverandøren Sun Chemical samler al produktion af offsetfarve i Landskrona i Sverige. Den nye fabrik skal servicere hele Norden med farve, lak, fugtevand og gummidug. Med de nye faciliteter øges kapaciteten af spotfarveproduktion fra 250 til 260 ton pr. år, mens der kan leveres omtrent 8.000 m2 gummidug i tilsvarende periode. Fabrikken drives af 22 ansatte, hvoraf ti er knyttet til produktionen.

8 aftryk november 2012

Energireducering på 65 pct. Durst lancerer LED-version af UV-inkjetprinteren Omega 1. På Viscom Italia præsenterer Durst den nye storformatprinter Omega 2, en LED (light-emitting diodes) variant af UV-inkjetmaskinen Omega 1. Ifølge Durst kan man opnå en reducering i energiforbruget med op til 65 pct. takket være luftkølede 398 nm LED-lamper. Blækket er tilpasset LED-teknologien, så man kan opretholde samme produktionskapacitet og farvekonfigurationer som den tidligere model, der tilbyder seks farver og 35 m2 i timen.


T U L

SO

Læs om den nye storformatprinter KIP C7800!

Nr.

6-

be

12 r 20

okto

rer

nto

l ko

ti olta

in

aM

onic

fK

et a

dgiv

-U

S N IO

og

er

keri

tryk

ets

ag r sl yre r st UP A/S æ j lK RO hae F G Mic g hos gan

I det nye Solutions Magasin finder du masser af nyheder. Læs blandt andet interviewet med Michael Kjær fra F GROUP A/S. Han fortæller, hvordan gode medarbejdere er vejen til succes.

il

år t

Læs om hvordan NORDJYSKE Medier sparer 250.000 kr. på print og kopi.

T

I magasinet kan du også møde Michael Plougmann, salgs- og marketingdirektør for Konica Minolta. Han giver gode råd om dit print workflow. Alt sammen i det nye Soutions Magasin vedlagt i dette nummer!

8

g ne mu n om s k eringe u h År italis dig

er edi .! kr

PORTRÆ

Bliv klogere på den nye KIP C7800 printer, som laver print i storformat og printer med vand- og lysbestandig toner.

EM

0 SK SÅDAN DJY 0.00 NOR rer 25 MEDIE SPARER NO RDJYS R OVE spa R EN K K VART E MILLIO N

”Genere og de lt har vi en r er ikk stor ud vores e noge gif for n hidtil, t i huset Hvorfor at indgå til kopim der de bil askin ligste har forsøgt Kim Fa printer vi, er og aftale hv arbæk papir r, men at påvirke , contr ad printer den ud , men den der er vi og oller ho I starten s NORD hvor mege ikke noge gift. Vi har er ikke sty af året et en rba n, de omfatte fik NORDJY selvf JYSKE t? nde kopiuds SKE Medie I januar 20 r har stille ølgelig gjo r, tyr som printanalyse Medier fore mized r 12 fik en del t tagrt af dere Print af s vedligeh Konica printServices vi syn spørgsmål at fjern og Min e (OPS) for sa ved: minimu oldelsesopg muligt så mange koncep oltas Optiaver m. Det gen,” lokale og i sted t. vil drift Mål netv forvente falde håndter et var et og ærk

få en til et stabilitet es mer r de maskinp sprintere freds absolut giver de mul e på syst Kim Faa ark, der som tifunktio effektivt jeg stå emet,” en rigtig rbæk. – bl.a forvejen god kun nsp i kø for forklare har inve rintere NOR . ved at udn ne Nu har Ingen at få mit r en tilvi steret DJYSKE kompro ytte somhed fået udarbej print, det NORDJY i. Drift Medier mis gide en, der det et og SKE i printe. deres står nu med fort kort ove r jeg ikke.’ minimu vedlige viser, printuds Vi er rolighe holdel over r hele ikke læn hvor man kunne krævet tyr, for at 95 bord m den virkse fald kan gå prin gere få luge ledelsen det har printere er til skal und te på en afhæ dog hen og rigtig relser t ud s opb et ngige i fors vigt enkelt i – en akning: i første omg af kun det løse være ved ikke sær kellige mod bordprin igt for os prin til at ang ”Det at at få give r vi ved ikke at hav ter. Så alt tern lig eller har toplede effektiv e på bæk. tider, grå hår og stør det vi eksterne været e de skyprint, deres lsen til hvor løsning små prin i hov egne der ” fortæ så har NORDJY it-afdeling, og edb kontore at fjerne ller Kim tere, alle ege er meget der vare unden hos nok dels SKE Ud r. I diss giften ling fors ntlig tage tale om FaarMedier: tager en kan e bes er ble it-driften den 300 øge at ”Ofte t pos Printana godt aldrig itivt imo parelser, vet sty .000 se, at hos lysen har set løse problem skal vore kr. på det d Med rba køre det. s and det tit it-afdeer sjov print ier og før. På r er r nu re sted Lei med ere at fast hos nyindkø på en prin giver hvad Det skal er…,” sige stedet for maskine , at de skal ter, de dem de bte prin NORDJY at skul spare r Kim tidspun enkelte mas løbende le fortrolig dog stad Faa SKE hvordan n op, ford installere driv tere end spa rbæk. overblik ig vær kt af re kiner er e ere det skal i medarbe hvilke printer e mul dagen. NORDJY dokumenter at få igt at mas jderne og sætte og på over, gøre opre ud, og printe den måd kiner, der Analysen hvilket en skyp SKE har Kim Faa ttet en prin s. Der er man ikke ved sine næste ikke brug afslører e er det rintsløsn derfor , rbæk. ter til ge step gøre skridt også, ud, Faktisk es ret lykk 1000 ing, hvo været at en for meg kr.,” fortæs for lige når medarbe invester kan sen variable udg edes med r henven omhandler iekonce et. På kode e i jderne printet førs de rapp ller ift delser, op ind på t skellige rnen vestere ortens synlig og mer forå it-afdelin til en tred multifun taster dere kommer afdelinge styrbar: at i skyp resultate jedel s pers maskine gen ktionsp andre rint give NORDJY rsaget af r og ”Vi af de r ud onrinte bordprin modtage fordele: r dem til de SKE arbejder n står henne vise dem, r, prob mellem døjer dog ogs rne. At inforterne, ”Dels både at uan i huset, e lede vores hvilk er der tid og å en ræk set den enk brugt for en ford forskelli skal hav med et nogle, penge. et koster så meg så har dere hvor ke elte med stort el, ge e at der tæn s med Derudov toner tonerlag lokation printe de ikke ”Det ke: ’Det arbejder et. Forh hjemme ud, før er alt er. Her rejser er er, da nødven kunne veje ikke en dag åbentlig for tidig til sam de altid de ank er det store digvis godt ligger begynd vil multifun dyrt! Hvis at prin tlige omm vær beh tisk der mod vi køre er til længere e, jeg øver er at te dett håndter ktionsp ikke også kontore at r alt ove eller: en bes e rintere, rapporte nødvendigt e dokume skulle ove t. Sam de. Vore behøver at desken dem selv r parelse rnt, det .’ Det, rne til, have og hen så slipper på de s radi vil fald i, at vi øns er uafh vi dag er vi fakked med ven også e,” fast at entet ikke for at ligt inds ostation e bes til at kan brug print slår Kim delserne til parelser. se, om vi havde giver lag, hvo træffe glemte liggenforetage får os helpe i en Faarbæ bes r de s periode forbrug et billede af, Opgørelsen foretaget de k, der printerru udskrifter jokede Printana en printana lutning om, et er på hvad var m. Selv de hav med, at der lyse. og så vores samtlige fortæ spare lysen viste hvilke skulle om det de fund er ller , at NOR mas en del ændret det vores er sjov et i dere udskrev det også på at i sted DJYSKE opgave kiner, lidt om, de tal. s fjern t fund et et dob ende, Medier at få Det blive har uds at rigti et på, belt, strategi placere mul e deres når vi kan g meg eller krevet,” sk i hus tifunktio bordprin kan tage r spændførste man et blive net på de med siger et. Om halvår nsprinte tere og r invester Kim Faa glemmer, ca. 50 kostnin og sam tallene fra med giften at man se frem rbæk, førs %, og ger per rne mere men ved skyp ingen og der medieko se, om te halvår næs ligne klik vil færre kr.: ”Vor til en bes rint blive fundet frem har regnce vi falprin pare te rent rnen år og es it-af r udli noget lse på til, at faktisk funktion ts i frem mene gnet deling udog 250.000 vil kunne har spa ned af de sprinter tiden. Sam Kim Faa hvor meg ret -300.000 sort/hvi mange antallet , da de så kunne næs e nu tidig et,” rbæk, d er resu ten blevet af hen at anta der regn slutter papiret. som stan sat op alle multivendels ltatet af ana ikke få arllet af dard til er sam lysen. multifun er med, samt printere ”Noget på beg at printe t anta Både ktionsaf llet af ge side res fra samtidig kan slog kun det folk kom drift og r af 40 til reduce30-35 ’Jamen at køre på menterede styk. på, mul hvis vi ikke har tifunktionsp da vi forerinte de små printere re, var: , så skal

Kim Faa Nordjys rbæk ke Med ier

Hvem

er

NORD Den dan JYSKE beskæf ske medieko Medie tiger r? ca. 600 ncern NOR selskab DJYSKE medarbe et webside radiosta Medier jdere tionerne og har har hov Medier. r. NORDJY ANR edsæde og Rad redaktioner SKE Dist Desude i Aalb io AUR 6 sted ribu n udg A, er i Jylla org. Kon iver sels tion, der distribu tv-kanalen nd. Deru cernen kabet 24NORD erer rekl lokale dover ugeavis JYSKE amer, driver er ogs er i hele og en ræk Nordjyll å en del af NOR ke and. DJYSKE

ic Kon

aM

inolt

aB

u

ss sine

Solu

tion

9

g ro sp t og p ge cri an stS m Po er CL, sk P er åde eh r b de B le n . 5 g ta yde Je S fl XP

er, eprenør Til entr er, trykkerier t arkitek e der mangler og andr er med t en prin ktioner! n u if lt mu

t nd ve ad ud let ner, og dig ktio iv er n at giv fu ik rm de un kæ cis m hs præ om uc lige r fo . K ” to l 4 in 9 ng ti g M ga r bru ad ha du

ig nd æ og st e lv rvic se se k og atis k is tom m au a r yn stille .D e 3 gb Je ner to

g rin er fa å, er r p vs ge er byg flere hv g m er i, je ne d log en oli no et g . S tek nn r på , 2 n lø pe styr en De sbe k m m pri i træ æ dig am k- d. år rk n r s un n ig fo stæ jde dsp tilsta m iljø fuld rbe ti re ste te l M ar i a elv pa bry es ge 1. g h d, v r s ms jeg pp e En Je n ti stille strø an skra lau de ind for or k ens r B og rne erf erd r, De te . d f v rke Bl.a et a æ af iljøm m

er

jd

be

er

er

ar ed m t! e e st tor r fø on k n di til

H

yr

dst

trau

re

er

ion

e

n

ark

a/s

• Ste

nsm

262

0 Alb

ertsl

und

•7

22

•w

.kon ww

Instore

de

be

a.dk

le

lier

int på fo

s, bluepr

C780 7m om KIP Fakta sbredden er min. 29210

rift er min. • Udsk ngden riftslæ ning på • Udsk en opløs m r med til 390 • Printe d på op astighe r • Printh ve far i 2 m /t sta og 325 og lysbe nd ler kilo va papirrul •4x1 3 e indehold ige ru • Kan forskell hed for • Mulig te mvæg rere og gra at integ hed for stem • Mulig ssy ng andli efterbeh

14

eks

ka

nkt

fu

re

*V

Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s Stensmosevej 15 2620 Albertslund • 72 21 21 21 • www.konicaminolta.dk

r

tegninge

at, plan

Stor form

sk

af

inolt

materia

vn

isse

icam

tion

Bilboard

ninger. tsomkost ce lede drif C7800 tiv servi re dine kunder og effek ceret KIP eren vice op lan rint hurtig 00 kan du ser en nem og bru har net Storformatp re r, Giv ud. Minolta ket væ eniøre KIP C78 ren er ter, ing Konica ejde med KIP r Med og effektivt tak rformatprinte er, at du itek ere ark duc . Sto sikr hurtigt i samarb sig til bl.a der pro jening. rm, der . Samvid og lig bet ncher, der chskæ t/h ven bra tou ven hånden entr sor re ger e hen and lige ved d en sto um gerer t i båd ier og 800 fun styret me tige funktioner at se dine dok af prin trykker C7 er i, KIP vig for mængd litet. n og kop har alle g. lighed store arp kva til print, sca krivnin du mu at dine u in-line knivsk td å ed for tidig har i farver før uds ng sørger for, enhed farve i C7800 r, a s alt-i-én g giver muligh n du kan udtyri pler re og eksem tningss ret korrekt. KIP . som en tidi rda sik t – omkos der bl.a den sam Læs her hvo au rre akke, En nem d bliver fakture mens er. g. du et ive rsty tor twarep ulighed handlin tion, så der alti n kr jn en sof efterbe forretningsm pr. Applica is stø e ufo r ko st t med em- kun tninger Review id ed udstyre du eks dine st . Dlave ejd ele kos e v er Co kan om vid ti r 9 it m rb i d omkos knolog be e t i sort/ erer KIP ter ove M na mv service ’s tonerte rsigter og kor ndørs inklud erere rappor ds ejd er 8 l, KIP nta e ka lvo re rb 0 væ gen ove ude tmetera rh at a og 154 se Takket plakater, indendørs og vandbe- kan kvadra ke til ale printe aver. krift, og ik nt teri ISO både pelvis ge opg ikke uds e lysfarve til og nyli . S r va ma ed ria) er båd t, at de ninger ere hvid og rne 10 g e ligt t m rite ant g ifte udgar de Udskr Je rtro cere n C ejdsgan er derfor rringelse, når brug. t fo rtifi mo én arb og efterbeog du efo e tid. Prin rdigt i ce om standige, r udviser farv i længer rd papir bet fæ terens falsnings- ere produk(C elle sk vejr Gør job Standa falmer prin og bar automatis Da KIP-sytyper: for lys emsigtig Tilvælger du kan du e medie sættes og , uigenn enter. ystem, papir, . følgend terpergament tdokum krifter falses dlingss visende rforma på bl.a du r han af sto kan uds Det gør, at g, polyes film, vandaf r og medie en er, 150 tion t. ton 70rtig medie . bruger tørre førs nemsig uden yde banner ysning stemet og gen at skulle e din ordre papir, ndsbel s uden bende baggru stakke distribuer selvklæ g med ke og et til bru pak egn er ber - kan d. tninger kostningg række efterbe ligere venteti omkos om e e at din at du r din dig en lan ucere g med, Reducé duktivitet og det muligt for skine, at red Så samtidi e? du r tet vic pro ma gør tivi ktiv ser En høj heder 72 - Ønske din produk samme maskin gsmulig én og mere effe rder på tlf. og øge re din handlin dine job fra re og n Ha r. reduce i en KIP en bed ef Alla lighede køre alle yder, at du kan . Investerer du inkjet giver duktch dine mu bet ger re om takt, pro farve hvilket kostnin - kon hele 5 hør me 21 og Storfor dine om tisk erstatte 21 og ter. k 21 prin par fak 600 x kan den produktiv LED ing på C7800 øsn 2 /t høj opl 1 m en og ter med ed på op til 390 printere ren prin tigh matprinte med en has er. og m2 /t i farv k 2400 dpi a.d id og 325 ltt/hv i sor ino plads am C7800 eten a/s .konic duktivit tiviteten har KIP samlet mepro k r Øg duk a ww storgiver en øge pro nm w ir, hvilket2 Derudover har , der For at e pap er 1 . der rull m sD 2 til tre på 480 o enkeltarks-fee ige støron 21 21 acitet ti kell aut kap en fors die en olu 72 rinteren at blande shastighed formatp ed for sS d tion re muligh es slun at produk t kan håndte giver dig nem r, uden sin lbert du er det die u at id me er, A B sikr relser g i sort/hv hvilket lta 620 es og som udskrivnin t til, forring er slåe r. Ved ino 5 2 samlmedie rk, der rer de specia a M vej 1 farvevæ reduce te og ic sor e en s n kun det ktivitet Ko nsmo temeffe øger sys Ste

or at ik de un en m e, m nn g s ko sca xe o rk de , fa å æ b iere t . S an p 8 g k , ko Je nte ils* pri a e-m

enm

j 15

21 1 21

atproduk

R

g g illi x o sv itri og jd P, C ng, mit er be SA nti et , så ar t til Pri gå ing n du d em in a am ra u S r pa Clo enn l iTra ord ig 7. g e do r g du , hv f m Je rta u ha smo l om d a o u d C r ng tviv te nå æri e i ds e-l ikk t be du r de få

sD

ve ose

- og plak Banner

PRINTE

el t ib e ite ks din pac e fle her irka din og tc ap xe t ma p fa ra g stra ller pa så je ek e e s ls d , ng es me , fa illi ygg ig ulle t h m b s m ud yg fte, b æ . O an d 6 g k v. U ig h ver* Je ho m pga be lad so og ejd arb

t

il e

ej t

en sig du Tør t råd? god

Få vores online profilmagasin. Scan QR-koden.


KORT NYT

MÆRKER:

STATENS INDKØB:

SIGN OG PRINT:

From-Grafisk i Kolding er blevet FSCcertificeret. Adm. direktør Tommy Sørensen fortæller, at det i første omgang var et kundeønske, der satte gang i processen. Der ligger dog også strategiske muligheder i initiativet, for i dag konstaterer virksomheden, at certificeringen har givet konkurrencefordele på et presset marked.

Statens Indkøb har forlænget sine aftaler på trykkeriydelser og standard kopi- og printydelser med ét år. Det vil sige, at de nuværende aftaler løber frem til 31. december 2013 med de samme leverandører som i dag. Læs mere på GA's hjemmeside www.ga.dk og klik på emnet branche og offentlige udbud.

På Sign og Print i Oslo var der nordisk premiere på Agfas nye Jeti 3020 Titan, en UV-inkjetprinter til industriel produktion. Printeren har et arbejdsformat på 3 x 2 m og en hastighed på imponerende 200 m2 i timen. Titan fås i syv forskellige konfigurationer, højeste opløsning er 1.200 DPI med blækdråber helt ned til otte picoliter.

FROM-GRAFISK FSC-CERTIFICERET

FORLÆNGER TRYKKERIAFTALE

Redaktionen siger undskyld til dem, der ikke blev nævnt i første omgang og ønsker alle tillykke med de flotte resultater.

Her ses de medaljetagere, som formanden for Grafisk Uddannelsesudvalg, Anders Mosumgaard, kunne ønske tillykke ved arrangementet på Københavns Tekniske Skole 23. august.

Ikke alle blev nævnt I forrige nummer af Aftryk bragte vi et foto og en liste over de medaljetagere, som fik metal og diplom ved årets medaljearrangement på Københavns Tekniske Skole 23. august. Ved en kedelig fejl fik vi ikke nævnt alle medaljetagerne. Derfor bringer vi her den fulde liste over de grafisk teknikere og mediegrafikere, der var til stede på dagen. Bronzemedaljer grafisk tekniker: Rasmus Hegelund, Color Print A/S, Jesper Bruusgaard Pedersen, Løhndorf Trykcentral A/S, Lars Kjærholm Poulsen, Labelco A/S og Rasmus Færch Rosenberg, Narayana Press. Bronzemedaljer mediegrafiker: Lise Abrahamsen, Christina Design London ApS, Sebastian Mads Bonsing, Moe & Brødsgaard, Jeanett Juul Christiansen, Sebastian Sejer & Co A/S, Lorena Diaz-Obregón Cruzado, CZOO ApS, Maja Elbæk, LOMAX A/S, Joan Fyhn, HANSENBERG designia, Katrine Mia Juel Rosenbak Hansen, Hellbrandt A/S, Troels Dahl Haulrich, Nørgård Mikkelsen Reklamebureau A/S, Maja Bundgaard Hjorth, Vahle + Nikolaisen, Allan Kimmer Jensen, BandWagon, Jakob Skovbjerg

10 aftryk november 2012

Lund, RED INK A/S, Ingrið Mortensen, Sendistovan P/F, Jens Kristian Korsholm Mouritzen, HANSENBERG designia, Emily Spiro Praegel, Prolog Reklamebureau A/S, Kasper Kærsmose Bøegh Rasmussen, Frankly Web A/S, Nina Sandgaard Rasmussen, Bureau List A/S, Anders Remark, MediaFriends I/S, Timmy Søndergaard, Highlight A/S og Gro Sigfrid Teig, Nisted Bruun Reklamebureau A/S. Sølvmedaljer grafisk tekniker: Lasse Bisted, Amcor Flexibles Raackmann, Thomas Lund Jørgensen, K. T. Damgaard-Jensen og Daniel Krarup Rosenstrøm, Danmarks Nationalbank. Sølvmedaljer mediegrafiker: Lucas Tobias Fisker Andersen, Heidemann Rekl.&Grafisk Produktion, Jakob Højbjerg Dinesen, Cosmographic A/S, Carina Arend Strøm Hansen, TotalRepro, Rie Dyrebjerg Hueg-Davidsen, CZOO ApS, Mia Wissing Jessen, HANSENBERG designia, Torben Jørgensen, Rosendahls A/S, Mikki Dall Nørgaard, Degn Marketing, Jonas Benthin Thyssen, Narayana Press og Søren Østergaard, Zr.

NORDISK PREMIERE PÅ AGFA TITAN

Det gode liv sælger Mens resten af det danske bogmarked er plaget af priskrig og et samlet fald i salget på 12 pct. i første kvartal i år, er krisen gået uden om det spirituelle bogmarked, fortæller Politiken. Lindhardt og Ringhof kalder området for et fredet reservat, hos Forlaget Borgen har salget af spirituelle bøger og bøger om personlig udvikling i realiteten reddet forlagets økonomi, og Gyldendals bogklub Psyke & Sjæl melder om konstant fremgang.

Mobilen som annoncemedie Den norske avis Verdens Gang, også kaldet VG, har succes med annoncer på mobilen. Formlen er simpel: Udnyt at mobilen er det medie, der følger os overalt, på arbejdet, i hjemmet, ind i supermarkedet, på sofaen og på natbordet. Sådan lyder mobilrådene fra Tor Jacobsen, adm. direktør for de mobile udgivelser. Antallet af unikke brugere er støt stigende og nåede i september over 1,5 mio.


KBA arkoffsetteknologi

KBA Rapida 75 og Rapida 76 Et stærkt team i B2-format

KBA.R.638.dä

Du har specielle ønsker til den nye B2-arkoffsetmaskine. Vi har den helt rigtige løsning. Den gennemtænkte, automatstyrede, strøm- og pladsbesparende Rapida 75 med op til 15.000 ark/timen eller det nye high-end anlæg Rapida 76 med første klasses teknologi fra Rapida 106 med verdens hurtigste omstillingstid. DriveTronic SIS anlæg uden trækmærker, DriveTronic SPC med direkte drivning og SFC til samtidig tryk- og lakformatskift eller VariDryBLUE-tørresystemet med recirkulering af varmen i halvformat fås eksklusivt i Rapida 76. Og det med highspeed på op til 18.000 ark/timen. Vælg den løsning, der er den helt rigtige for dig. Vi rådgiver gerne. KBA NORDIC A/S Phone: (+45) 44 52 32 66, sales.denmark@kba-nordic.com, www.kba.com

Koenig & Bauer AG


MATRI·X

MATRI·X

tekst og layout: JULIE KATRINE ANDERSEN (jka@dmjx.dk )

Jeg bliver så glad når … Jeg ser nogen, som griber design an med et glimt i øjet og en humoristisk sans. For det er, som om vi i Danmark har en tendens til, at design skal være så stift og kedeligt, for at det kan virke professionelt og tages seriøst. Gud nåde den, der lægger op til et smil på læben, det er jo design det her, vi er ikke klovne i et cirkus! Men slå alligevel et smut forbi herren, der kalder sig Zag (www. shahirzag.com), som har designet vinetiketten som ses til højre. Er det kun mig, der synes, at det er vanvittig sjovt, og ville løbe ned til vinhandlen og købe et par kasser, hvis den rent faktisk fandtes? For det gør den desværre ikke. Zags side er kun en samling morsomheder, som er blevet til i skaberens eget hoved, men som han heldigvis deler med os, der gider kigge med. Og jeg er fan! Nu vil nogen sidde og ryste på hovedet og sige “Det kan man da ikke, det er jo useriøst”, men for mig bliver brugen af denne slags

humor tværtimod til et kvalitetsstempel. Det bliver et udtryk for nogen, som tager det, de gør, seriøst og har overskud til at cracke en joke oveni. I fx England og USA ser vi en helt anden villighed til at bruge humor som et designparameter (hold en lille pause i læsningen af denne klumme her, åbn et browservindue og Google Puccino's og Brooklyn Fare – point proven!). Gid vi i Danmark kunne gøre det samme og ikke kun lade reklamefaget bruge humor, men at den også snedigt kunne integreres i grafisk design. Altså, naturligvis kun hvor passende! Men måske vi bare stadig retter os efter Claude Hopkins dogme “Avoid humour, people don't buy products from clowns”. På den anden side ser verden ikke en del anderledes ud nu end i 1923, hvor dette blev ytret? Og vil vi hellere købe af nogle sure løg? Come on designers, lighten up!

Shahir Zag frabeder sig "drunk dialing" på denne vinetiket. Man kunne håbe at et modigt vinfirma turde tage designet til sig.

… eller når … EEN SØRENSEN

foto: THOMAS ST

JULIE KATRINE ANDERSEN Grafisk designer MDD, underviser, forsker og konsulent på Danmarks Medie - og Journalisthøjskole. Blogger derudover på bloggen Inspiration Lab.

12 aftryk november 2012

Jeg ser en briliant idé, som trodser tid og trends, som ville have duet for ti år siden, og som også vil du om ti år. En af den slags idéer er det pastelfarvede cover til Vladimir Nabokovs bog Lolita designet af Jamie Keenan til et projekt igangsat af arkitekt og blogger John Bertram. Flere kendte og etablerede designere deltog også i projektet som fx Jessica Hische, Ellen Lupton, Paula Scher og Michael Bierut. Nu er projektet på vej til at blive en bog i sig selv, som ifølge Amazon skal udkomme i april 2013, og jeg kan ihvertfald næsten ikke vente til at se de mange kreative bud på et rigtig svært emne. Hold øje med udgivelsen på www.amazon.co.uk under titlen Lolita – Story of a Cover Girl.

Jamie Keenans bud til Lolita-projektet. Original idé, enkelt udført, tidløst!

Jessica Hisches bud til Lolita-projektet. Her er der mere fokus på det sirlige håndværk, men bestemt også en vellykket løsning.


Men jeg bliver sur når … Designere synes at glemme, at der er nogen, som skal modtage kommunikation i den anden ende af designprocessen. Undskyld mig den lumre tone der nu falder over denne ellers anstændige klumme, men jeg kalder dette for "designonani". Det er, når en pyntesyg designer gribes af lysten til lir frem for at fortælle den rette historie. Emballagen til olien fra Chateau d’Estoublon er et fantastisk eksempel på "designonani". Den har fået alt, hvad den kan trække med guld og en krystalglaslignende flaske. Jeg gætter på, at konceptet bag designet er blevet til ud fra indsigten, at olivenolie også kaldes for "det flydende guld", og derfor har designeren prøvet at få det til at se rigtig dyrt og eksklusivt ud (det skal siges, at olien også er ret dyr). Problemet er bare, at det er kommet til at ligne en parfumeflaske, og det er simpelthen forkert kommunikation. “Men hvad er der nu galt i at udfordre, hvordan noget kan se ud? Er det ikke designerens rolle?” vil der nu være nogen, der spørger. Og det er da helt korrekt, men alting har sin tid og sit sted. Hvis vi ser på Karey olien ved siden af, kan den ses som en løsning ud fra samme koncept, men med en helt anden eksekvering. Her bliver historien om det flydende guld til en lille, men vigtig detalje i typografien. Udseendet er stadig eksklusivt, men formgivningen siger i kraft af fx flaskens form det rigtige. Så designere: hold op med at lege med jer selv. Det er ikke rart at se på!

Emballagen til olivenolien fra Château d'Estoublon ligner mere en parfume end en olie. I beskrivelsen af designet hedder det sig at “The 100 ml "parfum" spray bottle design brings unexpected elegance and difference to a unique product”. Jeg ville nok nærmere vedhæfte beskrivelsen: “The 100 ml "parfum" spray bottle design is daylight robbery and brings unlimited opportunity to ridicule nouveau riche douchebags”.

Anderledes godt går det heldigvis med denne emballage designet af spanske Moruba (www.moruba.es).

… eller når … Jeg ser en helt ny bog fra det ellers elskværdige forlag Viction:ary, som godt nok visuelt ser spændende ud, men med en beskrivelse af bogen, som er det værste bagudskuende vrøvl, jeg længe har hørt: “The most fundamental of all branding tools is a company’s own stationery. Being the most frequent touch points between staff and clients, corporate stationery remains a perfect and most basic branding tool for companies in any industry and of any size”. Bogen hedder Identity Suite: Visual Identity in Stationery, og jeg kunne godt tænke

mig at vide, hvilken tidslomme de mon lever i med den beskrivelse. Hvor mange firmaer, som vi dagligt interagerer med, ser vi længere brevpapir fra? For mange firmaer er det jo decideret irrelevant overhovedet at have det. Stram op Viction:ary, prøv og spørg Post Danmark hvordan det går med udsendelsen af breve!

Bogen er et kig værd, men nærmere som et eksempel på bogdesign og knap så meget for dens glorificering af et forældet medie; brevpapiret.

november 2012 aftryk 13


KOMMUNIKATION & LEDELSE TINA DONNERBORG I denne faste spalte vil forskellige kommunikatører og meningsdannere give deres bud på aktuelle strømninger inden for kommunikation og ledelse. I dette nummer har Tina Donnerborg ordet. Hun er formand for Kommunikationsforeningen og chef for kommercielle aktiviteter i Røde Kors.

14 aftryk november 2012

KOMMENTAR tekst: TINA DONNERBORG

Involvering er hjertet i organisationen Involvering på facebook. Medarbejderinvolvering. Borgerinvolvering. Involvering er et af tidens store buzzwords. Og det er langt fra en tilfældighed. For involvering spiller en central rolle i vores liv. Både når det gælder det professionelle liv, foreningslivet og det frivillige liv. Hvis du ikke formår at involvere dine omgivelser, kan du ikke tiltrække de dygtigste og de bedste folk, hvad enten det drejer sig om medarbejdere, medlemmer, kunder, investorer eller samarbejdspartnere. Skal det lykkes at skabe øget værdi for den enkelte forbruger, for samfundet eller for forretningen, kræver det engagement, indlevelse og involvering. Det gælder både for sportsudøvere til OL, rockmusikere til Grøn Koncert, politikere på talerstolen eller den daglige ledelse. Jo mere vi formår at involvere omverdenen gennem kommunikation – jo mere er forbrugerne, kunderne eller medlemmerne villige til at investere deres tid og sætte deres viden på spil. Bliver vi som kunder eller brugere ikke trætte af at blive brugt i den brugerdrevne innovations navn? Jo, vi bliver trætte af det, hvis vi skal deltage og levere til alting, men som mennesker har vi lyst til at skabe og til at deltage. Derfor kan Starbucks få kunder til at komme med deres idéer til bedre kaffe på forretningskædens idéplatform. Derfor kunne amerikanske politikere som Howard Dean og siden Barack Obama engagere tusindvis af folk til at bruge deres sparsomme fritid på deres valgkampagner. Derfor er der tusindvis af brugere, der bidrager til Wikipedia til stor nytte for andre.

Store som små virksomheder kan ikke indfri forventningerne til vækst og innovation i fremtiden, hvis de ikke har et åbent og tæt samarbejde med omverdenen. Virksomhederne bliver knudepunkter for innovation, hvor eksperterne ikke kun sidder indenfor murene. Eksperterne kan være de kaffedrikkende kunder, der byder ind på en virtuel idéplatform, eller det kan være eksperter, der sidder på den anden side af jorden og arbejder i en virksomheds Wiki. Involvering er derfor magt. Og som ledere må vi indgå i de virtuelle netværk. Vi skal forstå rammerne for dem, og vi skal kunne facilitere brugerne, når det er nødvendigt. Vi skal som vækstansvarlige lade os inspirere af frontløberne og bruge virtuelle netværk til at aktivere den kollektive intelligens. Sagt med andre ord så ”outsourcer” man i dag den opgave, som ansatte i en virksomhed tidligere ville have løst, til folkemængden eller til en gruppe af medarbejdere, freelancere og kreative. Det kræver mod. Mod hos medarbejderne og autenticitet hos lederne. Det gælder også for den forening, hvor jeg er formand. Motoren i foreningen er alle de medlemmer, der involverer sig i arrangementer og udvalg måned efter måned, år efter år. Spændende møder, hvor de velvilligt åbner dørene til deres virksomheder og lader os andre lære af deres fejl og gode råd. Deres involvering er hjertet i foreningen.

”Vi skal som vækstansvarlige bruge virtuelle netværk til at aktivere vores kollektive intelligens” TINA DONNERBORG, CHEF FOR KOMMERCIELLE AKTIVITETER, RØDE KORS


AGFA GRAPHICS

Agfas komplette inkjet portefølje :Anapurna og :Jeti – til dig der vil være på forkant, når det gælder storformat. :ANAPURNA M2540 FB HIGH-SPEED TRUE FLATBED, UV-CURABLE INKJET PRINTER

:JETI 3020 TITAN TRUE FLATBED UV PRINTER WITH 10 QUALITY UPGRADES

Agfa Graphics’ inkjet printere gi’r dig ikke bare enestående udskriftskvalitet – de vil også resultere i en konkret produktivitetsgevinst, takket være printernes alsidighed og pålidelighed. Agfa Graphics’ inkjet printere er din virksomheds unikke mulighed for, at være på forkant med fremtidens udfordringer og muligheder. Vi er overbeviste om, at langsigtede kunderelationer er baseret på samarbejde mellem kunder, leverandører og finansfolk. Derfor kan vi tilbyde fleksible og kundetilpassede finansieringsløsninger gennem Agfa Finance. For mere information kontakt din repræsentant hos Agfa Graphics. Stay Ahead. With Agfa Graphics. www.agfagraphics.com

Agfa Graphics Birkerød Kongevej 150B, DK-3460 Birkerød Telefon +45 4326 6766


DEN NÆRE FREMTID tekst: KLAUS Æ. MOGENSEN

MAKERBOT REPLICATOR 2 Firmaet MakerBot har længe været førende inden for billige open source 3D-printere, og dets nye Replicator 2 cementerer denne position. Replicator 2 koster 2.199 dollars (ca. 12.500 kr.) og kan printe objekter op til 6,7 dm3 med en præcision på 1/10 mm. Den nye model bruger en bionedbrydelig plastiktype kaldet PLA, som er lettere at bruge end den gamle models ABS-plastik og kræver mindre energi. MakerBot har annonceret en mere professionel model, Replicator 2X, som bruger ABS-plastik og kan printe i to farver. 2X kommer i handelen til januar med en pris på 2.799 dollars.

Skrivebordene kalder: Så er 3D-printerne nede i et prisniveau, der appellerer til forbrugermarkedet.

Kilder: Singularity Hub, MakerBot.com

t y n k i n tek Tekniknyt handler om nye opfindelser og teknologi, som kan skabe nye forretningsområder for den grafiske branche og kommunikationsbranchen. Som noget nyt bringer vi også omtaler af apps. Artiklerne skrives af Klaus Æ. Mogensen, fremtidsforsker ved Instituttet for Fremtidsforskning.

iPad får lillebror Apples iPad har fået en lillebror, iPad mini. Den har en skærm på 7,9 tommer mod storebrorens 9,7 tommer, og Apple har udviklet mini’en for at tage kampen op med de små og billigere tablets fra konkurrenterne Amazon og Google. iPad mini har samme skærmopløsning og CPU som iPad 2, men den har et fem megapixel kamera på bagsiden og et HD-kamera foran til chat pr. video fx gennem Skype eller FaceTime. iPad mini skulle også kunne komme hurtigere på nettet end sin storebror. Prisen havner på omkring 2.600 kr. i den mest skrabede version, og den skulle være til at få fra begyndelsen af november.

Sjusk eller kreativt? Apples iPhone 5 har en utilsigtet effekt, man ellers skal have Instagram-app for at fremtrylle.

Purple haze på iPhone 5 Nej, det er ikke Jimi Hendrix og hans psykedeliske farver, der går igen, men det spøger på billeder taget med det indbyggede kamera i den nye iPhone 5. Hvis man tager et billede af et motiv i nærheden af et skarpt lys, får billedet et karakteristisk violet skær. Apple har svaret, at misfarvningen er ”normal adfærd” for iPhone 5's kamera og anbefaler, at man ikke retter det mod stærke lyskilder, når man tager billeder. Der er altså tale om en slags indbygget Instagram-app, man ikke kan slå fra. Kilde: Scientific American

16 aftryk november 2012


GOOGLE NOW FORUDSIGER DINE BEHOV iPhone har Siri, men Android har nu Google Now, i hvert fald på mobiltelefoner og tavlecomputere. Google Now er ligesom Siri et program, der forstår dine talte spørgsmål og svarer i tale, men dette program har ingen simuleret personlighed. I stedet kan Google Now forudsige dine behov ved at gøre brug af Googles enorme database af viden og telefonens kendskab til dine vaner. Hvis du hiver telefonen op af lommen ved et busstoppested, vil Google Now vise bustiderne, og hvis du kører bil, advarer den dig mundligt om trafikpropper på din rute. Hvis du har bestilt en flybillet, mens du var logget ind på din Google-konto eller bare har googlet et flight-nummer, vil den gøre dig opmærksom på forsinkelser eller aflysninger. Man kan lære Google Now at blive bedre til at kende ens behov, så man ikke får for mange unyttige informationer. Kilde: Technology Review

Computerskærmen bliver tavlecomputer Man kan gøre en tavlecomputer til noget, der ligner en ”rigtig” computer ved at tilføje tastatur og mus, men nu kan man også gå den anden vej. Intel har demonstreret en bordcomputer, hvor man kan fjerne skærmen og bruge den som en tavlecomputer med en skærm på ikke mindre end 27 tommer! Skærmen er fuld HD, trykfølsom og seks cm tyk, og som tavlecomputer har den en batterilevetid på fire timer. Som bordcomputer sættes skærmen i en dok med DVD-drev, mus, tastatur og et ekstra grafikkort til krævende computerspil. Den fleksible computer kører på en preview-udgave af Windows 8, som er udviklet til at understøtte trykfølsomme skærme. Kilde: Technology Review

Tung sofasurfer: Intel kan anvende skærme på op til 27 tommer som tavlecomputer.

Intelligent bog: Bogens sider fungerer som en trykfølsom brugerflade, så man ved at trykke på sætninger kan få ekstra indhold frem på skærmen.

Bog styrer computer Der har de seneste år været en del debat om, hvorvidt elektroniske bøger helt vil afløse trykte bøger eller om trykte bøger fortsat vil dominere, men måske er svaret ikke enten/eller, men snarere både/og. Den polske designer Waldek Wegrzyn har i hvert fald lavet en prototype til en trykt bog, der får ekstra liv, når den bliver sluttet til en computer via et USB-kabel. En elektronisk udgave af bogens sider vil så dukke op på computerskærmen med ekstra information (fx video), og når man bladrer i bogen, bladrer den elektroniske udgave også frem. Ikke nok med det: Bogens sider fungerer også som en trykfølsom brugerflade, så man ved at trykke på sætninger eller figurer kan få ekstra indhold frem på skærmen. Denne funktion har Wegrzyn skabt ved hjælp af silketryk med elektrisk ledende maling. Bogen hedder Elektrobiblioteka og kan ses på nettet på elektrobiblioteka.net. Kilde: PhysOrg.com

HOTTE APPS

FIND VEJ UDEN ROAMINGPRISER Det kan være dyrt at være i udlandet, hvis man bruger kortet på sin smartphone til at finde vej. Det problem kan man komme udenom ved hjælp af Stay.com, en ny gratis app til Android og iOS (downloades på siden af samme navn). Inden man rejser hjemmefra, kan man med Stay. com downloade kort til de byer, man skal besøge og derved få adgang til dem offline. App’en indeholder også information om seværdigheder, restauranter m.m.

PAPIR PÅ IPAD Paper er en app, der forvandler en iPad til tegne- og notesblok. Paper består af fem moduler, hvoraf den ene (Draw) er gratis. De øvrige koster 1,99 dollars stykket. Draw gør din finger eller stylus til en fyldepen, der varierer stregtykkelsen efter dine bevægelser. Sketch er en blød blyant, der kan tegne og skravere med lyse og mørke toner i farver. Outline er en fed tuschpen, der gør din iPad til et lille whiteboard. Write er en tynd tuschpen til at skrive tekst med, og Color er en pensel med virtuelle vandfarver.

november 2012 aftryk 17


TEMA: CSR tekst: ANNE BIRKELUND (ab@ga.dk) foto: THOMAS STEEN SØRENSEN

TEMA

Socialt ansvar – virksomhedens ansvar s. 18-37 CSR – Corporate Social Responsibility eller på dansk Social Ansvarlighed – er et begreb, der rykker tættere og tættere på virksomhedernes hverdag. For det første stiller forbrugerne stadig større krav til fremstillingen af varer. For det andet betyder globaliseringen og udbredelsen af sociale medier, at vejen til dårlig omtale er blevet skræmmende kort. Og for det tredje ser vi en stigende tendens til, at både EU og den danske regering arbejder på at få private virksomheder til at tage et større ansvar for opgaver, som staten tidligere tog sig af. Der er altså al mulig grund til at interessere sig for CSR, og organisationer som GA og HK/Privat er da også langt inde i et fælles projekt, der skal løfte opgaven. Det fortæller vi om i dette tema, hvor vi også har besøgt Kailow Graphic, som var den første danske mediegruppe, der blev CSR-certificeret. Desuden har vi talt med en forsker på området, og endelig har vi spurgt en række grafiske kunder om betydningen af, at de grafiske produkter er produceret på en social ansvarlig måde. Læs også Carsten Bøgs miljøklumme på side 62.

”CSR skal være med til at synliggøre de danske virksomheder, så de står stærkere i den internationale konkurrence” LARS BRAM, ADM. DIREKTØR, GA

18 aftryk november 2012


GA og HK i fælles front For første gang i Danmark er en arbejdsgiverorganisation og et fagforbund gået sammen om et CSRkodeks.

På nogle områder er de til tider rygende uenige. Det gælder fx tolkningen af overenskomsterne, natarbejde og konkrete sager ude i de enkelte virksomheder. Så meget desto mere opsigtsvækkende er det, at de to parter, GA og HK/Privat, nu er gået sammen om et fælles CSRkodeks for den grafiske branche.

Kodeks beskriver rammerne for social ansvarlighed ved grafisk produktion i Danmark og udlandet, og det vil blive lanceret i midten af november 2012. Men selv om de to organisationer er enige om, at projektet skal hjælpe den grafiske branche i Danmark, er deres udgangspunkt forskelligt.

november 2012 aftryk 19


Nok har Simon Tøgern og Lars Bram hvert sit udgangspunkt for CSR-projektet, men de har samme mål: at hjælpe den grafiske branche i Danmark.

– Vores intention er, at det kan være med til at mindske gabet mellem de relativt gode arbejdsforhold, som vi har her i Vesteuropa, og de arbejdsforhold der eksisterer andre steder i verden, siger Simon Tøgern, sektorformand i HK/Privat. Grafisk CSR-kodeks bygger på principperne i UN Global Compact og omfatter bl.a. menneskerettigheder, arbejdsmiljø og det ydre miljø. Og ifølge Simon Tøgern vil det også kunne hjælpe kollegaerne i andre lande og samtidig styrke branchen i Danmark. Adm. direktør i GA, Lars Bram, er ikke uenig, selv om hans tilgang er en anden. – Som arbejdsgiverorganisation har vi en mere forretningsbetonet tilgang. Vi er først og fremmest sat i verden for at skabe de bedste forretningsmæssige vilkår som muligt for danske grafiske virksomheder, siger han: – Og kodeks skal være med til at synliggøre de danske virksomheder, så de står stærkere i den internationale konkurrence. Et redskab til at sammenligne De to er ikke i tvivl om, at der vil være stor interesse for det nye kodeks, fordi flere og flere danske virksomheder arbejder med CSR. Men de mener også, at det kræver en del benarbejde at gøre markedet opmærksomt på det. – Tryksagskøberne er nok ikke så

anderledes end de forbrugere, der køber tøj fra H&M og andre i modebranchen, der får produceret tøj billigt i andre lande. Men man kan godt opdrage folk til at være mere opmærksomme på, hvordan varerne er fremstillet, siger Simon Tøgern: – Og når nu de store kæder er begyndt at interessere sig for mærker på tryksager og gerne vil betale for det, så kan det også lade sig gøre inden for CSR. For en del danske virksomheder er begrebet dog stadig noget diffust, mener Lars Bram: – Her i landet har vi styr på det med menneskerettigheder osv., og kodeks handler ikke om at hæve niveauet i Danmark. Det ordner vi i de andre systemer. Det er mere et redskab til fx at kunne sammenligne de forhold, som bøger bliver produceret under i Danmark, med resten af verden, siger han. Hestehoveder foran Lars Bram har svært ved at forestå, at nogle forlag kun ser på priserne og ikke på, hvor og hvordan bøgerne bliver produceret. – Men det kommer der forhåbentligt mere opmærksomhed om nu, siger han. GA og HK/Privat har nemlig som led i CSR-projektet fået midler til at afdække, hvordan danske bøger bliver produceret i Kina i forhold til kodeks. Det skal gøre

”Folk vil i højere og højere grad tænke over deres indkøb” SIMON TØGERN, SEKTORFORMAND I HK/PRIVAT

20 aftryk november 2012

det mere synligt for kunderne, hvad de konkret skal være opmærksomme på, hvis de køber udenlandske tryksager. Og branchen får mulighed for at sætte dagsordenen og skabe debat om produktionen af tryksager. Men ét er at få gjort kunderne opmærksomme på det. Hvis kodeks skal have gennemslagskraft, kræver det også en aktiv indsats fra de grafiske virksomheders side. – Vi hører nogle gange, at kunderne ikke vil betale for CSR. Men det er netop derfor, at vi som organisation må gå forrest, så grundlaget er i orden den dag, efterspørgslen kommer. Vi er allerede foran herhjemme bl.a. i kraft af vores lovgivning og overenskomster, og i forhold til miljøet er vi hestehoveder foran de andre lande. Dét forspring må vi ikke miste ved bare at stå stille, siger Lars Bram. Simon Tøgern sammenligner situationen med dengang, man lige var begyndt at tale om miljø: – For 40 år siden var det helt nyt, men nu er det mainstream. Den samme udvikling vil vi se inden for CSR. Folk vil i højere og højere grad tænke på deres indkøb, men det varer forhåbentlig ikke lige så lang tid som med miljøet, siger han og fortsætter: – Og jeg er ikke i tvivl om, at hvis vi om et par år kunne måle effekten af det CSRarbejde, som vi er i gang med nu, så vil der være virksomheder, der har kunnet notere en tilgang af kunder på det. Ansvaret flyttes Flere mener, at udbredelsen af CSR er et udtryk for, at mere og mere socialt ansvar flyttes fra staten og over til virksomhederne. Men det ser Simon Tøgern mere som et vilkår end et decideret problem. – Produktionen bliver mere og mere kompleks og samfundsmæssiggjort. Det betyder, at de sociale hensyn også siver ind i virksomhederne, siger han. Samtidig er han ikke bleg for at indrømme, at når en organisation som HK/Privat er gået så aktivt ind i CSR-projektet, hænger det også sammen med, at den grafiske branche er presset. Lars Bram mener kun, at det er positivt, at ansvaret rykker ud i virksomheder. – Det er ude i virksomhederne, at tingene sker, og det giver større ejerskab selv at arbejde med CSR i virksomheden, end hvis det blot er noget, der kommer fra Christiansborg, siger han. Læs mere om CSR i næste nummer af Aftryk, hvor der også vil være en reportage fra Kina om, hvor og hvordan de danske forlag får produceret deres bøger.


Linoprint C 751

Styrk din position på markedet!

Linoprint C 901

Hybrid production

Document oriented operation

Live job preview

Hurtig, fleksibel og omkostningseffektiv. Nye produktionsmuligheder og tydelig bedre kvalitet på digitaltryk, har medført store forandringer de seneste år. Små oplag og korte deadlines er blevet en branchenorm. Takket være økonomi, hastighed og fleksibilitet er digitaltryk blevet den optimale løsning ved små oplag. Linoprint C 751 og C 901 er specielt designede til produktion af små oplag og variable data. To fleksible løsninger der hurtigt kan øge effektiviteten og lønsomheden selv hos mindre aktører på markedet!

Heidelberg Danmark A/S Jacob Hededam, +45 40 80 78 49, jacob.hededam@heidelberg.com

Analyze Point


TEMA: CSR tekst: ANNE BIRKELUND (ab@ga.dk) foto: THOMAS STEEN SØRENSEN

”Bæredygtighed er et lidt misbrugt udtryk, hvis man ikke kan dokumentere det, og det kan vi nu” JØRGEN KAILOW, DIREKTØR I KAILOW

22 aftryk november 2012


Her er CSR ikke bare en skåltale

For Kailow handler CSR både om forretning, miljø og ikke mindst forholdet til de ansatte. Hvis folk ikke har de rigtige kvalifikationer, skal de efteruddannes i stedet for at blive afskediget.

Der kan være mange forskellige grunde til at arbejde med social ansvarlighed. Men for Kailow er det ganske enkelt: – Vi har altid støttet frivillige organisationer både lokalt og på landsplan. Men det har ikke været for at få et eller andet certifikat. Det har bare været en naturlig del af vores måde at drive virksomhed på. Sådan siger Jørgen Kailow, adm. direktør i Kailow. Virksomheden blev sidste år certificeret som Danmarks – og formentlig verdens – første CSR-certificerede mediegruppe Det betyder, at virksomheden nu har fået papir på sit sociale engagement og

november 2012 aftryk 23


”Vi egner os ikke til at være ulykkelige” JØRGEN KAILOW, DIREKTØR I KAILOW

kan kalde sig 100 pct. bæredygtig. Og kan bruge det mere direkte i sin markedsføring. – Det med bæredygtighed er et lidt misbrugt udtryk, medmindre det kan dokumenteres, men det kan vi nu, siger Jørgen Kailow. Det betyder også, at virksomheden i dag arbejder mere struktureret inden for det sociale område både i forhold til omverdenen og virksomhedens egne ansatte. Ud over at engagere sig i lokalsamfundet har Kailow også arbejdet for voldsramte børn gennem organisationen Børn og Unge i Voldsramte Familier, og for brystkræftramte kvinder gennem Pink Tribute og Bald is Beautiful. Og hvis virksomheden bliver bedt om at tage skolepraktikanter, siger den altid ja. – Ellers ville det være en smule dobbeltmoralsk, som Jørgen Kailow udtrykker det. Virksomheden har også haft tidligere kriminelle, som ingen andre ville ansætte og i det hele taget været med til at realisere sin del af visionen om det rummelige arbejdsmarked. Kortlægger behovene Samtidig arbejder Kailow målrettet med at efteruddanne de ansatte, så der også er plads til dem i fremtidens digitale verden. Allerede i dag producerer grafikerne lige så meget til de digitale medier som til de trykte, og en projektleder skal også kunne lede fx en videoproduktion. – Vores virksomhed undergår store forandringer i disse år. Når vi går fra offline til online, har vi en forpligtelse til at videreuddanne medarbejderne – i stedet for bare at afskedige dem og ansætte nogle andre, siger Jørgen Kailow. Derfor er virksomheden i fuld gang med at kortlægge alle medarbejdernes uddannelsesbehov. Det sker bl.a. ved hjælp af skemaer, hvor det fremgår, hvilke kvalifikationer den enkelte har, og hvilke han eller hun mangler. Og så bliver der arbejdet med systematisk vidensdeling internt i virksomheden suppleret med undervisere udefra og eksterne kurser. Som CSR-certificeret er Kailow også forpligtet til at skride ind over for mobning og diskrimination i forhold til fx religion, køn eller farve. Det har ikke været svært at leve op til, for ifølge Jørgen Kailow har også det været virksomhedens politik i årevis. – Kailow er ikke et sted for store egoer. Vi lever af at samarbejde og skal derfor behandle hinanden ordentligt. Vi egner os ikke til være ulykkelige, siger han. Auken satte det i gang På miljøområdet havde virksomheden stort set alle relevante certifikater. Det har også gjort det nemmere at få CSR-certifikatet. – Det begyndte allerede i 1998, da Svend Auken sagde, at man ikke kunne få ordrer hos det offentlige, hvis man ikke var svanemærket. Det viste sig senere, at det ikke var tilfældet, men det satte tankerne i gang om, hvilken slags virksomhed vi gerne ville være, fortæller Henrik Kailow, direktør i Kailow Visual, der beskæftiger sig med produktion af instore og outdoor-medier.

24 aftryk november 2012

Hvor Svanen dengang kun handlede om selve tryksagen, ville Kailow gerne arbejde mere bredt i forhold til miljøet. Det er siden resulteret i en stribe certifikater fra DS14001, ISO 9001 og OHSAS 18001 til FSC, ClimateCalc og naturligvis Svanen. – For os er CSR-certificeringen kronen på værket og indgår i stigende grad i vores markedsføring, siger Henrik Kailow. Samtidig har virksomheden tilsluttet sig FN’s Global Compact og vil også tiltræde det nye grafiske CSR-kodeks (se side 28). En global verden Det mest arbejdskrævende i forbindelse med CSR-certificeringen har været at få dokumentationen fra leverandørerne – og sikre sig, at de løbende arbejder med området. Det gælder også i forhold til de udenlandske leverandører. Ifølge Henrik Kailow er det begrænset, hvor meget virksomheden selv får produceret i udlandet. Det sker kun, når kunden selv ønsker det. Men netop fordi det foregår i udlandet, er det ekstra vigtigt at sikre, at produktionen foregår på en ansvarlig måde. Og verden bliver under alle omstændigheder mere og mere global. – Nogle kunder kan godt have en lidt for afslappet holdning til, hvor produkterne kommer fra, eller hvorfor den sats fra Indien kan fås så billigt, siger Jørgen Kailow og fortsætter: – Derfor håber jeg, at man i højere grad vil spørge sig selv, hvorfor noget fra udlandet kan være så billigt, og generelt opfordrer vi kunderne til at checke deres underleverandører, ligesom vi selv gør det med vores egne leverandører. Men virker det så? Har CSR-certificeringen givet flere nye kunder? – Vi har altid et ønske om, at det vi laver vil gavne bundlinjen, men ligesom

KAILOW Kailow er en af landets største virksomhedsgrupper inden for kommunikation, marketing, design og medieproduktion. Gruppen består af Kailow Graphic, Kailow Creative, Kailow Visual, Kailow Studio og Kailow Express og beskæftiger tilsammen 110 medarbejdere. Virksomheden blev grundlagt i 1976 og omsatte i 2011 for 150 mio. kr. Ud over DS 49001 har Kailow følgende mærker og certificeringer: ISO 14001, DS/ OHSAS 18001, ISO 9001, ClimateCalc, Svanen og FSC. Desuden er virksomheden tilsluttet FN’s Global Compact og vil tiltræde det nye grafiske CSR-kodeks.


Overlev, oplev og efterlev

Når zebraen gemmer sig i det høje græs på savannen, gør striberne den nærmest usynlig. Så rovdyrets sultne øjne må spejde forgæves. Og zebraen overlever. For at farver ikke bare kan overleve digitaltryk, men også opleves både levende, skarpe og kontrastfulde, kræves det rette papir. Et papir som 4CC. Et papir, der får både budskab og farveskala til at stå knivskarpt. I produktionen af 4CC efterlever vi de skarpeste miljøkrav. For vi ved, at nogle zebra-arter er truede. Derfor passer vi ikke bare på farverne, men også på naturen. Så vi kan opleve både levende farver og zebraer i fremtiden.

Brings colour to life – and life to colours

www.storaenso.com/4CC


med de øvrige certificeringer er det svært at måle direkte. Spørgsmålet er, hvad der ville være sket, hvis vi ikke havde fået det. Og det, at vi i dag har hele pakken, gør, at der faktisk er nogen, der gerne vil høre på os, siger Jørgen Kailow. Den samme oplevelse har Henrik Kailow: – For de store brands er det kritisk vigtigt, at de har en garanti for, at deres samarbejdspartnere understøtter deres CSR-profil og ikke skader deres brands. Vores kunder synes også, det et godt parameter, som underbygger det samarbejde, vi har med dem i forvejen. Generelt mener han, at CSR har en tendens til at blive for meget skåltale og ikke for alvor er kommet ned i maskinrummet. Mange steder er det prisen, der spiller den afgørende rolle. – Men det er ved at ændre sig, og med årene vil politikerne måske gøre CSR til et krav. Jeg tror, at når vi engang kommer ud af krisen, vil det være de CSR-bevidste virksomheder, der står stærkest i konkurrencen. Derfor gør vi det, siger han. Og netop certificeringen viser, at CSR hos Kailow er andet end en skåltale.

Vi hjelper deg å finne den bæreposen som passer ditt behov ift. pris, design og funksjonalitet

CSR-CERTIFICERINGEN DS 49001 Kailow fik sin CSR-certificering den 21. december 2011. Den danske standard for CSR hedder DS 49001 og bygger på det internationale ledelsessystem ISO 26000. Standarden omfatter følgende områder: • God organisations- ledelse • Menneskerettigheder • Arbejdstagerrettigheder • Miljø • God forretningsskik • Forbrugeremner • Samfundsudvikling og -involvering

26 aftryk november 2012

”For de store brands er det vigtigt, de har en garanti for, at samarbejdspartnere som os understøtter deres egen CSR-profil" HENRIK KAILOW, DIREKTØR I KAILOW VISUAL


Bong skaber merværdi Ringbind og brevordnere Flotte ringbind og brevordnere med eget tryk/logo. Særdeles velegnet til manualer, uddannelsesmateriale, salgsprospekter mm. En god og billig måde at profilere din virksomhed på. · · · · ·

Fra 50 stk. Med gloss eller mat laminering Alle gængse formater og ringmekanismer Kan leveres med præg, folietryk og UV lak Kort leveringstid

Bæreposer – den perfekte reklameplakat Profilér dit brand i gadebilledet med flotte poser. Vi er leveringsdygtige i exclusive bæreposer i mange formater. · · · · · ·

Exclusive poser fra 100 stk. Formater fra 7 x 9 cm til 50 x 70 cm Med gloss eller mat laminering Mulighed for prægning, folietryk og UV lakering Leveres med snorhank eller udstanset hank Kun 3 ugers leveringstid.

Vi hjelper deg å finne den bæreposen som passer ditt behov ift. pris, design og funksjonalitet

Vi kan selvfølgelig også levere poser i kraftpapir fra 2.000 stk samt plastic bæreposer fra 6.000 stk.

gå de er en p l m hje e d so ift. Vi finn sen hov o e rep tt b gn t bæ r di desi alite se ris, jon s pa p nks fu og

Metallic boble- og folieposer Få stor respons på din Direct Mail eller din gaveindpakning. Metallic boble- og folieposer kan anvendes med stor succes til begge dele. · ·

Idéel til markedsføring og gaveindpakning Fås i flere flotte farver

Bong Danmark A/S • Baldersbuen 2 • DK-2640 Hedehusene • Tlf.: 46 56 55 55 • www.bong.dk


Grafisk social ansvarlighed Grafisk Arbejdsgiverforening og HK/Privat har i fællesskab udarbejdet dette CSRkodeks, der skal udstikke rammerne for fremstilling af grafiske produkter og serviceydelser i Danmark og udlandet. Kodeks kan både ses som et værktøj i virksomhedernes arbejde med CSR og bruges som en garanti over for kunden. Det sendes ud til GA’s medlemsvirksomheder i midten af november.

28 aftryk oktober 2012


TEMA: CSR foto: iSTOCK

Grafisk CSR-kodeks 1.0 Stadig flere grafiske ydelser fremstilles og handles globalt. Samtidig opleves en stigende interesse for de sociale, miljøog arbejdsmæssige forhold, disse ydelser og produkter er produceret under. Forhold som internationalt set går under betegnelsen Corporate Social Responsibility (CSR). For at styrke grafiske virksomheder og deres leverandører og kunder har Grafisk Arbejdsgiverforening (GA) og HK/ Privat derfor udarbejdet dette grafiske CSR-kodeks. Kodeks skal være med til at udstikke rammerne for en standard og praksis med hensyn til social ansvarlighed for fremstilling af grafiske produkter og serviceydelser i såvel Danmark som udlandet. Kodeks er udformet, så det både afspejler arbejdstager og arbejdsgivers overordnede holdning og tilgang til grafiske virksomheders ansvar. Det kan anvendes af grafiske virksomheder som en vision og målsætning for eget arbejde med virksomhedsansvar. CSR skal anskues i hele den grafiske værdikæde fra prepress og grafisk design over trykning til færdiggørelse og distribution. Det grafiske CSR-kodeks er derfor også tænkt som en hjælp til de grafiske virksomheder og kunder, der selv har visioner og mål om at påtage sig et virksomhedsansvar i deres virke og forbrug. Grafisk CSR-kodeks afspejler de krav, som kunder af grafiske produkter med rimelighed kan stille til en leverandør, uanset hvor i verden der handles. Som en hjælp til at arbejde konkret med kodeks har GA og HK/Privat udarbejdet en guide. Den består bl.a. af et tjek- og vurderingsskema, som købere af grafiske produkter og serviceydelser kan benytte, når de handler og samarbejder med grafiske virksomheder globalt. Introduktion og tiltrædelse For grafiske virksomheder, der ønsker at tiltræde dette kodeks, sker det ved, at der underskrives en tiltrædelseserklæring, som offentliggøres på virksomhedens hjemmeside eller kommunikeres på anden vis. En tiltrædelse af kodeks vil betyde, at virksomheden til enhver tid skal kunne dokumentere, hvordan og i hvilket omfang kodeks skal efterleves. Leverandøren forpligtiger sig til at respektere det enkelte individs rettigheder herunder menneskerettigheder jf. de af FN vedtagne menneskerettighedskonventioner. Komplet liste kan ses på

www.ga.dk/CSR eller www.hkprivat.dk/ CSR. I dette kodeks benyttes ordet ”leverandøren” som udtryk for den virksomhed, der handles direkte med. Der vil være tilfælde, hvor en leverandør ikke kan overholde en given konvention eller dele heraf på grund af leverandørlandets nationale politik og lovgivning på området. Det vil dog være acceptabelt at handle med leverandøren, så længe det grafiske CSR-kodeks overholdes. Leverandøren skal garantere, at alle gældende nationale love til enhver tid overholdes. For leverandører i EU-lande gælder det også relevant EU-lovgivning. Nedenstående minimumskrav skal opfyldes af leverandøren i henhold til FN’s Global Compacts 10 principper (www.unglobalcompact.org).

Princip 1 og 2: Menneskerettigheder Menneskerettigheder i produktionslandet Leverandøren må med henvisning til nationale og samfundsmæssige kutymer ikke involvere sig i menneskerettighedsovertrædelser i produktionslandet. Det omfatter også overtrædelse med henvisning til nationale love, religiøs og kulturel praksis. Chikane og afstraffelse Leverandøren skal behandle alle arbejdstagere med respekt og værdighed. Leverandøren skal afholde sig fra fysisk afstraffelse af arbejdstagere, trusler om vold, seksuel og psykisk chikane, mobning, krænkende adfærd og verbal overfusning. Leverandøren skal udarbejde politikker og forebyggelsesforanstaltninger, som beskytter arbejdstagere mod chikane og afstraffelse. Beskyttelse af privatliv Leverandøren skal respektere arbejdstagernes privatliv, både hvad angår indsamling af personfølsomme oplysninger og overvågning på arbejdspladsen. Indsamling og registrering af personfølsomme informationer skal udgøre et minimum, og det skal sikres, at der kun registreres oplysninger, der er lovmæssigt grundlag for i landets nationale lovgivning. Personfølsomme oplysninger skal opbevares på sikker og ansvarlig vis, og kun personer med relevant ærinde må have adgang til disse. Arbejdstagerne skal informeres, hvis

der sker overvågning på arbejdspladsen. Leverandøren skal oplyse arbejdstagerne om, hvilke type af informationer der gemmes, i hvor lang tid og til hvilket formål. Medarbejderne skal have adgang til at se disse data. Klagemuligheder og sanktioner Leverandøren skal være åben over for en klage fra arbejdstager, herunder hvordan klager behandles og afgøres. Arbejdstagere skal kunne indgive klager uden risiko for trusler om repressalier. Leverandøren skal samarbejde med relevante arbejdstagerrepræsentanter/fagforeninger om etablering af klageprocedurer. Proceduren skal gælde for alle, være gennemskuelig, og arbejdstagerne skal være bekendtgjort med denne. Indgivne klager skal følges op med undersøgelser og afrapportering og må ikke resultere i diskriminering af klager jf. princip 6.

Princip 3-6: Arbejdstagerrettigheder Organisationsfrihed og kollektiv forhandling Organisationer defineres i dette kodeks som en organisation bestående af arbejdstagere, der har til formål at fremme og beskytte arbejdstagernes interesser. Leverandøren skal anerkende arbejdstagernes ret til at slutte sig til fagforeninger efter eget valg og uden forudgående tilladelse. Det skal dog ske under hensyntagen til den nationale lovgivning i produktionslandet. Leverandøren anerkender retten til, at organisationer forhandler løn og arbejdsvilkår kollektivt på deres medlemmers vegne. Hvis den nationale lovgivning ikke tillader organisering i uafhængige fagforeninger, skal leverandøren tillade, at arbejdstagerne danner organisationer bestående af repræsentanter for arbejdstagerne, der kan diskutere arbejdsrelaterede problemstillinger. Arbejdsmiljø Et sikkert og sundt arbejdsmiljø er en menneskerettighed. Leverandøren forpligter sig til at sørge for, at arbejdsmiljøet er af en sådan standard i forhold til den tekniske udvikling, at arbejdstagerne ikke udsættes for påvirkninger eller risici, der kan skade deres helbred på kort eller lang sigt. Det drejer sig både om arbejdsbetingede sygdomme og arbejdsulykker.

november 2012 aftryk 29


Leverandøren forpligter sig til, at der er opbygget et system, der fører tilsyn med arbejdsmiljøet og løbende arbejder for at forbedre arbejdsmiljøforholdene i henhold til fastsatte mål. Det betyder konkret: Arbejdsmiljø – samarbejde • at valgte repræsentanter for arbejdstagerne er involveret i dette arbejde • at der er oprettet safety commitees de steder, hvor der er mere end ni ansatte arbejdstagere • at alle involverede får den nødvendige uddannelse og træning • at arbejdstagerne får den nødvendige instruktion i arbejdet, herunder om arbejdsmiljørisici • at der afholdes audits (eksterne/interne) mindst en gang om året, hvor arbejdstagerne får mulighed for at udtale sig om deres arbejdsmiljø • at der følges op på målene (i forhold til audits). Arbejdsmiljø – kemikalier • at der skal anvendes de mindst farlige kemiske stoffer og produkter i forbindelse med grafiske arbejdsprocesser, bl.a. gennem erstatning af farlige stoffer og produkter med mindre farlige eller ufarlige (substitution). Det drejer sig fx om trykfarver, lim og kemikalier til afvaskning og rengøring af maskiner/valser • at der er tilstrækkelig ventilation både i arbejdsrummet og ved arbejdsprocesser, hvor der er risiko for indånding af dampe, støv m.m. • at der i øvrigt er taget forholdsregler mod indånding af dampe, støv m.v. • at arbejdstagerne gennem datablade kender de kemiske stoffer, de arbejder med, og ved, hvor førstehjælpsog beskyttelsesudstyr er placeret • at der bruges relevante personlige værnemidler, hvor der ikke er udsugning af farlige stoffer. Disse betales af arbejdsgiveren. Ulykker og maskinbeskyttelse • at grafiske maskiner er indrettet og forsynet med effektive beskyttelsesforanstaltninger som fx skærme, afbrydere, nødstop m.v. • at der føres tilsyn med, at beskyttelsesforanstaltninger fungerer • at maskiner gennemgår eftersyn og vedligeholdelse med passende tidsintervaller

30 aftryk november 2012

• a  t arbejdstagerne bruger fodtøj, der beskytter mod fodskader, hvor dette er nødvendigt • at ulykker registreres og undersøges for at forebygge yderligere ulykker • at et tilstrækkeligt antal personer har gennemgået træning i førstehjælp. Støj • at arbejdstagerne ikke udsættes for støj, der kan skade deres hørelse. Der skal være støjdæmpende foranstaltninger de steder, hvor det er enkelt at etablere. Som minimum skal arbejdstagerne bruge egnet høreværn, som stilles til rådighed af arbejdsgiveren. Ergonomi og arbejdsoperationer • at arbejdspladsen er indrettet, så dårlige arbejdsstillinger og -bevægelser undgås eller forebygges bedst muligt • at der er inventar og materiel fx i form af løftegrej til rådighed, der kan hjælpe med at fjerne tunge løft og dårlige arbejdsstillinger/bevægelser. Indeklima • at der skal være et rent og behageligt indeklima og temperatur på arbejdspladsen. Det skal ske gennem rengøring, god belysning og om nødvendigt gennem mekanisk rumventilation og anden varmeregulering. Velfærdsforanstaltninger • at der er rene og tilstrækkelige vaskeog toiletforhold adskilt for begge køn. Gravide • at gravide skal beskyttes mod arbejde med kemiske produkter, der anses for en risiko for fosterskader og mod tunge løft og andre belastninger, der kan forårsage abort eller for tidlig fødsel. Tvangsarbejde Leverandøren forpligter sig til at afholde sig fra at gøre brug af nogen form for tvungent eller pligtmæssigt arbejde: • s om middel til opretholdelse af arbejdsdisciplin • som straf for at have deltaget i strejker • som middel til forskelsbehandling på grund af race, social stilling, nationalitet eller religion.

Børnearbejde Leverandøren forpligter sig til at tage afstand fra brug af enhver form for børnearbejde. Mindstealderen for beskæftigede må ikke være lavere end alderen for undervisningspligten og under ingen omstændigheder under 15 år. Dette gælder, uanset om lovgivningen i produktionslandet åbner op for en lavere beskæftigelsesalder. Dog kan der i lande, hvor økonomi og uddannelsesfaciliteter er utilstrækkeligt udviklet, efter forhandling med berørte arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer i en overgangsperiode ansættes personer med en mindstealder på 14 år. Leverandøren har pligt til at registrere og dokumentere, at der ikke er arbejdstagere ansat, der overtræder reglerne om børnearbejde. Registreringen skal som minimum indeholde navn, alder eller fødselsdato for alle personer under 18 år. Diskrimination Diskrimination defineres som: • e  nhver adskillelse, udelukkelse eller forskelsbehandling på grund af race, farve, alder, køn, civilstand, seksuelt tilhørsforhold, sprog, religion, mentalt eller fysisk handicap, sundhedsmæssig tilstand, politisk anskuelse, national eller social oprindelse • enhver anden adskillelse, udelukkelse eller forskelsbehandling som medfører ophævelse eller forringelse af ligestillingen på grund af medlemskab af fagforening eller efter forhandling med repræsentative medarbejderforeninger/repræsentanter. Det anses ikke som diskrimination, hvis adskillelsen, udelukkelsen eller forskelsbehandlingen skyldes, at der kræves bestemte kvalifikationer til beskæftigelsen. Leverandøren forpligter sig til ikke at udøve direkte eller indirekte forskelsbehandling ved ansættelser eller have diskriminerende ansættelsespolitikker. Det være sig omkring aflønning, arbejdsvilkår, frynsegoder, pension, mulighed for avancement m.m. Enhver ansat skal som minimum oppebære, hvad der svarer til den i landet fastsatte minimumsløn. Leverandøren forpligter sig til at udforme og følge en politik, der tager sigte på efter de nationale sædvaner, at


fremme ligestilling og fjerne enhver form for forskelsbehandling. Det omfatter også mulighed for at ansætte personer fra særligt udsatte grupper.

Princip 7-9: Miljø Leverandøren forpligter sig til regelmæssigt at udvikle og vedligeholde sine produktionsprocesser og -systemer til håndtering og forebyggelse af de særlige miljøforhold for grafisk produktion. Det kan være i forhold til papir, trykplader, kemikalier og energiforhold/forbrug. Leverandørens miljøarbejde og kommunikation med offentligheden skal være dialogbaseret. Det betyder, at det kan forventes, at der regelmæssigt indgås dialog med naboer, civilsamfundets organisationer og andre med interesse i virksomhedens miljøarbejde. Det bør foregå gennem information, der tydeligt afspejler de væsentlige miljøforhold, der knytter sig til grafisk produktion. Miljø – data og informationer Nogle af de væsentligste miljøforhold i grafisk produktion knytter sig til papir, trykplader og farver samt papirfibrenes oprindelse, hvor dette er særligt relevant. Papirproduktion, også skandinavisk produktion, baserer sig i stigende omfang på papirfibre fra flere kontinenter, hvor risiko for ulovlig skovhugst fortsat er høj, og derfor skal leverandøren forpligte sig til, at disse oplysninger registreres og til enhver tid kan udleveres til kunder og øvrige interessenter. Miljø – klima Et andet væsentligt miljøparameter ved produktionen af tryksager er energiforbruget og dermed klimapåvirkningen. Leverandøren forpligter sig til – i så vid udstrækning det er muligt – at skaffe information om, hvordan produktionen påvirker klimaet, og tage hensyn til dette i sine valg. Det kan fx ske ved at vælge en papirkvalitet, der er fremstillet med et lavere CO2-udslip end tilsvarende kvaliteter på markedet. Et sådan valg kan nedbringe tryksagens samlede klimapåvirkning med op til 75 pct. Miljø – genanvendelse Leverandøren skal reducere, genbruge

og genanvende affald i så stor udstrækning som muligt. Miljø – kemikalier Leverandøren skal løbende foretage en risikovurdering af de anvendte materialer, produkter og processer samt til enhver tid kunne dokumentere og give informationer om dette. Der må ikke anvendes forbudte kemikalier i leverandørens produktion. Der skal sikres forsvarlig opbevaring, håndtering og bortskaffelse af kemikalier og andre farlige stoffer. Desuden skal leverandøren sikre, at der tages alle de nødvendige foranstaltninger til, at de erstattes med mindre skadelige kemikalier og stoffer, hvor det er muligt. Miljø – spildevand og VOC (flygtige organiske komponenter) Leverandøren forpligtiger sig til at reducere udledning af spildevand og VOC-emissioner mest muligt samt at anvende den reneste teknologi, hvor det er muligt.

Princip 10: Antikorruption Bestikkelse er ikke acceptabel under nogen form, uanset om det er privat/ offentlig, direkte/indirekte eller aktiv/ passiv bestikkelse. Bestikkelse skævvrider konkurrencen og hindrer markeder i at fungere effektivt og kan betragtes som en ekstra skat på investeringer og handel. Bestikkelse defineres som en betaling, der har til formål at få nogen til at gøre noget, der er uærligt, ulovligt eller i strid med vedkommendes pligter med det formål at opnå en uberettiget fordel. Facilitation payments defineres som tilskyndelse til offentlige embedsmænd om at udføre deres opgaver såsom at udstede licenser og tilladelser. Leverandøren skal aktivt modarbejde brug af facilitation payments. Det kan dog i visse tilfælde accepteres, hvis det er kutyme i det pågældende land at modtage den slags betalinger, og alle andre muligheder skal være udtømte. Samtidig skal leverandøren informere kunden/virksomhedens ledelse om brugen af facilitation payments. Derudover forpligter leverandøren sig til at indføre systemer, der effektivt fører

kontrol med de økonomiske aktiviteter. Alle berørte personer i leverandørvirksomheden skal være informeret om virksomhedens adfærdskodeks i forbindelse med korruption og konsekvenserne ved overtrædelser. Gaver Gaver må aldrig gives eller modtages i hemmelighed. Det er ikke tilladt at give eller modtage pengegaver eller værdipapirer. Der må ikke gives gaver, der er så store, at modtageren ikke vil være i stand til at give en tilsvarende gave. Der må aldrig gives gaver i forbindelse med tilbud, tilbudsevaluering eller kontraktforhandlinger. Det er ikke tilladt at modtage gaver, der åbenlyst har til formål at påvirke en beslutning, herunder køb af varer til under markedspris.

Kontrol og dokumentation Underleverandører Ved brug af underleverandører forventes det, at de skriftligt forpligter sig til at overholde grafisk CSR-kodeks. Kontrol og dokumentation Leverandøren skal være villig til at acceptere uanmeldte kontrolbesøg udført af både kunden og tredjeparten. Al ønsket dokumentation jf. dette kodeks skal forelægges på forlangende. Intern audit Der skal minimum én gang om året gennemføres en intern audit hos leverandøren, og resultatet af denne skal udleveres på forlangende. Konsekvenser ved overtrædelse Hvis en leverandør overtræder en eller flere bestemmelser i kodeks, skal der straks udarbejdes en handlingsplan med en tidsplan for, hvordan overtrædelsen kan standses. Hvis overtrædelsen eller overtrædelserne ikke er standset efter gentagne advarsler, kan samarbejdet med leverandøren opsiges uden yderligere varsel. Kodeks ajourføres jævnligt, og der sikres en tilpasning til udviklingen i FN’s Global Compacts principper. Grafisk Arbejdsgiverforening og HK/Privat oktober 2012.

november 2012 aftryk 31


TEMA: CSR tekst: SØREN KNUDSEN (sk@ga.dk) foto: AARHUS UNIVERSITET

32 aftryk november 2012


Omdømmet dikterer bundlinjen I dag bør selv små og mellemstore virksomheder formulere en CSR-politik, vurderer forsker.

Der er ingen vej udenom. CSR eller social ansvarlighed er i dag noget, som alle virksomheder skal forholde sig til og få skrevet ind i strategipapirerne. Tendensen er tydelig, og der står stærke kræfter bag kravet. For det første betyder de økonomiske konjunkturer og gradvis liberalisering, at ikke alene de nationale regeringer men også EU appellerer til det private erhvervsliv om at påtage sig ansvaret for en større del af de opgaver, staten tidligere tog sig af. For det andet tyder forskning på, at forbrugerne stiller stadig større krav til fabrikationen og markedsføringen af de varer, de køber. Og for det tredje har teknologien skabt en gennemsigtighed,

som aldrig tidligere er set. Internettet kan på sekunder sprede et dårligt budskab og ramme direkte ned i regnskabernes bundlinjer. Alt kommer frem. – Så man kan ikke længere undlade at forholde sig til CSR, fastslår Anne Ellerup Nielsen, der er professor i virksomhedskommunikation ved Institut for Erhvervskommunikation på Aarhus Universitet. Ikke noget valg Hun anbefaler derfor, at virksomhederne får lavet en CSR-politik og ikke mindst får den kommunikeret ud. Det er allerede noget, de store virksomheder har skullet gøre siden 2009, da regeringen indførte et krav om CSR-rapportering i årsregnskaberne.

”Virksomheder

uden CSR-politik løber risiko for et dårligt omdømme”

ANNE ELLERUP NIELSEN, PROFESSOR I VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION VED INSTITUT FOR ERHVERVSKOMMUNIKATION, AARHUS UNIVERSITET

november 2012 aftryk 33


”Forskning viser, at virksomheder, som har den længste ”CSR record”, klarer sig bedst, hvis der opstår situationer med potentielle konflikter” ANNE ELLERUP NIELSEN, PROFESSOR I VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION VED INSTITUT FOR ERHVERVSKOMMUNIKATION, AARHUS UNIVERSITET

Men nu ser det altså også ud til, at turen er kommet til mellemstore og endda også små virksomheder. – CSR er gået fra at være en implicit aktivitet til en eksplicit. Det vil sige, at socialt ansvar skal planlægges, implementeres og kommunikeres, siger hun og forudser, at det er slut med ”blot” at opføre sig ordentligt, som man altid har gjort. Budskabet om virksomhedernes bidrag til samfundet skal kommunikeres ud. Hun advarer om, at hvis en virksomhed ikke har en CSR-politik, kan det betyde tab af legitimitet og dermed risiko for et dårligt omdømme. – Forskning viser, at de virksomheder, som har den længste ”CSR record”, er dem, der klarer sig bedst, hvis der pludselig opstår situationer med potentielle konflikter. De er de mindst skrøbelige rent omdømmemæssigt. – Så faktisk har virksomhederne ikke noget valg. Gevinster Heldigvis kan de også få meget ud af at fokusere på CSR. Der er faktisk gode gevinster i det. Men inden vi går videre, så lad os lige kort definere elementerne i CSR. Anne Ellerup Nielsen lægger snittet således: Et CSR-regnskab har tre bundlinjer: Profit, People og Planet. Den første giver sig selv, den anden handler om forholdet til interessenter som fx medarbejdere og underleverandører, og den tredje drejer sig om elementer som miljø, CO2-udledning og brug af jordens resurser. Den første og sidste bundlinje handler om penge. En virksomhed, der opnår lavere energiforbrug og benytter sig af vedvarende energi, kan spare penge. Det giver en bedre konkurrenceevne og kan direkte aflæses i regnskabet. Og når det handler om forholdet til mennesker, kan man tabe penge, hvis man ikke opfører sig ordentligt. Det spredes hurtigt og kan få økonomiske konsekvenser på sigt. – Det har vi set flere eksempler på, bl.a. hos virksomheder med underleverandører i den tredje verden, hvor selv fattige har adgang til mobiltelefoner og internet og kan rapportere om dårlige forhold. Hun nævner også, at forbrugerne er blevet mere opmærksomme på CSR og er blevet mere kritiske end tidligere. Noget der bl.a. afspejler sig i større medlemstal hos de humanitære organisationer. – Og selv om det stadig er kundernes pung, der dikterer valget af varen, så spiller et godt omdømme også ind. Især hvis prisforskellen er lille. Udfordring for de mindste Ok, CSR er altså blevet et emne for alle virksomheder. Men hvordan gør man så? Anne Ellerup Nielsen er helt bevidst om, at det

34 aftryk november 2012

kan være en udfordring for især mindre virksomheder, der ikke lige har resurser til at udforme en CSR-politik, få den lagt ind som en del af virksomhedens strategi og ikke mindst rapportere resultaterne af anstrengelserne. Og af og til kan det være så som så med interessen. – Jeg har selv lavet forskning, der viser, at jo længere man kommer ud på landet, desto hyppigere støder man på en opfattelse af, at der ikke er nogen grund til at fortælle, at man opfører sig ordentligt. Det er da en selvfølge, lyder det ofte. – Det er al ære værd, at man har den opfattelse, men tiden er nok kommet til at revurdere den. Nogle virksomheden vælger at løse opgaven ved at slutte sig til UN Global Compact, som er et FN-initiativ med ti generelle principper for virksomheders arbejde med samfundsansvar. – Men ét er at skrive under på dem, et andet er at leve op til dem, og der er mange, som er stået af igen, fordi de ikke kunne indfri dem. Så her skal man nøje vurdere, om man kan leve op til principperne eller ej. Kommunikationen Og CSR-arbejdet stopper ikke her, for strategien skal kommunikeres ud. – Det er ikke nok at skrive nogle linjer om den på virksomhedens website. Man er nødt til at formulere, hvad alle interessenterne får ud af CSR-initiativerne. Hvad får medarbejderne ud af det? Kunderne? Aktionærerne? Lokalsamfundet? Og ikke mindst: Hvad får virksomheden selv ud af det? Det sidste punkt er meget vigtigt, for dybest set har en virksomhed en egeninteresse i at indføre CSR, fordi det giver et bedre omdømme. – Og det er helt i orden. Det værste, man kan gøre, er at fortie den del af det, for det virker utroværdigt. Det er langt bedre at fortælle, at CSR-initiativerne gavner både virksomheden og omverdenen. Anne Ellerup Nielsen fortæller, at der er flere måder, hvorpå man kan kommunikere sine initiativer ud. Hun mener, det er rigtig godt, hvis man kan få sine medarbejdere til at sprede budskabet. En anden mulighed er at dele informationerne gennem sit netværk, og endelig er der medierne, herunder de sociale. – Men her skal man også sætte resurser af, så man anvender de sociale medier interaktivt og ikke blot til envejskommunikation. Kommunikationen kan dog også være et tveægget sværd, for en virksomhed skal jo leve op til det, der er skrevet, og hvis man ikke gør det, kan det igen ramme omdømmet. – Man skal være i stand til at ”walk the talk”, for i dag er omdømmet med til at diktere bundlinjen, fastslår Anne Ellerup Nielsen.


InvItatIon

Besøg Danmarks sign- og printmesse Sign & Print 2013 er en messe i konstant udvikling. Her bliver der præsenteret nye teknikker, nyt udstyr og nye forretningsmuligheder. Her mødes alle, der arbejder med skilteområdet og trykt kommunikation på alle former for medier – store som små

Gratis entré nå r d u ha Se mer r registréret dig e på sig nogprin t.dk

SKILTE – PRINT I SMÅ OG STORE FORMATER

Se mere på www.signogprint.dk Mediepartner

&

Sign & Print 2013 i Forum Horsens • den 24. og 25. april 2013 – Årets vigtigste begivenhed inden for sign og print!

UV LED FLATBED DESKTOP PRINTERE FRA MIMAKI

UJF-3042HG

UJF-3042 serien · Enestående printkvalitet og driftsikkerhed · Kompakt pladsbesparende design

UJF-3042FX

· Direkte print på materialer op til 50 mm (FX model) og 150 mm (HG model) · Printformat 300×420 mm

BESØG VORES SHOWROOM OG FÅ EN DEMONSTRATION

· Automatisk primer funktion

ALT TIL: STORFORMATPRINT | PRODUKTIONSUDSTYR | HARDWARE | SOFTWARE | FOLIER | PRINTMEDIER | PLADER

Kontakt: Tlf. 75 72 21 00

|

www.cc-co.dk

november 2012 aftryk 35


TEMA: CSR tekst: MICHAEL BROCHMANN (mbn@ga.dk)

Skrappe sociale krav til leverandørerne IKEA, Gyldendal, Statens Indkøb og LEGO har detaljeret beskrevet den adfærd, som også grafiske virksomheder skal efterleve.

Statens Indkøb

LEGO

Der er i dag to forpligtende rammeaftaler på trykkeriydelser og standard kopi- og printydelser hos Moderniseringsstyrelsen – Statens Indkøb. Statens Indkøb skal sikre, at indkøbsaftalerne inddrager hensynet til samfundsansvar, som er formuleret i FN’s Global Compacts 10 principper. Omkring områder som menneskerettigheder og antikorruption betyder det, at alle ratificerede konventioner skal overholdes. Vedrørende miljø, klima og energi tilstræbes det, at offentlige myndigheder skal arbejde for at nedsætte miljøbelastningen i forbindelse med statens indkøb, ligesom der skal arbejdes for at fremme genanvendelse. Det er ikke tilladt at stille krav om, at et produkt skal miljømærkes efter en bestemt mærkningsordning, men i et EUudbud må der godt stilles krav til et produkt efter kriterier, der indgår i en mærkningsordning (Blomsten eller Svanen), og som reelt betyder, at et produkt kan miljømærkes. Leverandøren skal skrive under på en tro og love-erklæring om at overholde disse krav og skal beskrive sine tiltag for at gennemføre dem. Desuden skal der foreligge en beskrivelse af resultaterne. Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt der sker en overtrædelse af det sociale ansvar, kan Statens Indkøb kræve dokumentation og en redegørelse fra leverandøren omkring produktionsforholdene.

Kun det bedste er godt nok, som der står i LEGO's Code of Conduct (etiske regler). Det betyder, at alle, der enten direkte eller indirekte er involveret i produktion af LEGO's produkter, skal behandles med respekt og tilbydes ordentlige arbejdsbetingelser, ligesom der skal produceres under miljømæssigt forsvarlige betingelser. LEGO's Code of Conduct omfatter menneskerettigheder, børnearbejde, diskrimination, arbejdstid, miljøog arbejdsmiljøforhold m.m. Omkring miljøforhold er der ikke defineret bestemte krav til standarder eller krav til råvarer. LEGO påberåber sig ret til, at tredjepart uanmeldt kan kontrollere leverandørernes produktion og endda få adgang til områder, hvor der også produceres for andre end LEGO. Desuden skal leverandøren tillade, at udvalgte medarbejderne interviewes under kontrolbesøg. Læs mere på lego.dk

Læs mere på statensindkob.dk

Statens Indkøb skal sikre, at indkøbsaftalerne inddrager hensynet til samfundsansvar, som er formuleret i FN’s Global Compacts 10 principper.

36 aftryk november 2012

LEGO påberåber sig ret til, at virksomhedens kontrollører uanmeldt kan få adgang til leverandørernes produktion og bl.a. interviewe udvalgte medarbejdere.


Detailniveauet i IKEA's adfærdskodeks er højt. IKEA fastsætter således krav til alt lige fra placering af brandslukningsudstyr til den måde, lønudbetalinger skal foregå.

IKEA IKEA, verdens største tryksagsindkøber, har udviklet sit eget adfærdskodeks (IWAY standard) baseret på otte centrale FN-konventioner. Det gælder for alle leverandører af produkter, materialer og serviceydelser, herunder tryksager. Det er en 18 sider lang oplistning af krav inden for miljø, arbejdsforhold, lønninger, børnearbejde, diskrimination og organisationsret. Detailniveauet i IWAY er højt. IKEA fastsætter således krav til alt lige fra placering af brandslukningsudstyr til den måde, lønudbetalinger skal foregå. Kontrolmekanismen i IWAY er interne audits med afrapportering kombineret med uanmeldte kontrolbesøg fra IKEA. Den primære leverandør skal ligeledes sikre sig, at eventuelle underleverandører også forpligter sig til at overholde kravene i IWAY. Læs mere på ikea.com

Gyldendal Danmarks største og ældste forlag benytter sig i stigende grad af udenlandske leverandører. I 2011 blev 45 pct. af bogtonnagen produceret uden for Danmarks grænser. To pct. af denne fremstilles i Kina. Gyldendal har udarbejdet etiske regler, som skal efterleves af alle selskaber i koncernen samt samarbejdspartnere. Reglerne forholder sig til områder som børnearbejde, diskrimination, løn, arbejdstid, arbejdsmiljø og sikkerhed. I forbindelse med bogproduktion stilles desuden krav til hovedleverandørerne omkring miljøcertificeringer samt godkendelse til trykning på FSC-mærkede papirkvaliteter. Gyldendal har et mål om, at 80 pct. af bøgerne i 2013 trykkes på FSC eller PEFC-mærket papir. Hovedleverandørerne i Europa besøges mindst en gang årligt, mens leverandører i Østen så vidt muligt besøges hvert andet år. Læs mere på gyldendal.dk

Gyldendal har et mål om, at 80 pct. af bøgerne i 2013 trykkes på FSC eller PEFC-mærket papir.

ferag… MiniSert – enkel indstikning

Det første trin fra manuel til automatisk indstikning. Prisgunstig, nem betjening, fra 2 til 6 pålægger, 20.000 eks./t. Hurtigt installation og idriftsættelse.

Scan-control Handels- & Ingeniørfirma A/S Naverland 2, 13. sal DK-2600 Glostrup Phone +45 43 63 15 00 Fax +45 43 43 01 38

Hal 8, Stand 140

info@scan-control-dk.com

november 2012 aftryk 37

www.scan-control-dk.com


TEKNIK: DIGITALPRINT tekst: MARIA STERNDORFF (ms@agi.dk) foto: MARIA STERNDORFF

K

TEKNI

Digital dominans Trykteknologien går mod digital dominans. Langt de fleste oplag ligger i dag på 1-2.000 ark, og leverandørerne arbejder på højtryk for at flytte break even i forhold til offset fra de nuværende 250 ark til 1.000. En mulig løsning kan være det nye nanoblæk, som digitalpioneren Benny Landa lancerede på dette års drupa. Det ser vi nærmere på i dette tema, hvor vi har talt med Heidelberg, som er en af de spillere, der er gået i samarbejde med Landas ingeniører. Desuden bringer vi artikler om den nye generation printhoveder fra Memjet, om de krav, som højhastighedsprintere i dag stiller til papirkvaliteterne og giver en status på arbejdet med ISO-standarder til digitalprint. Endelig bringer vi en test af Agfas storformatprinter Anapurna M2050.

38 aftryk november 2012

Dieter Schilling er direktør for Delphax, der står bag Memjet-printeren elan 500.

Memjet udfordrer offsetmarkedet En ny generation af printhoveder skal bane vej for større markedsandele.

Udviklingenindenforprinthovedervilændre markedslandskabet radikalt inden for de nærmeste år, forudser Jeff Bean, vicekommunikationsdirektør for printhovedvirksomheden Memjet med hovedkontor i San Diego. Næste generation af Memjets printhoveder vil give større hastighed, men kan printe med flere typer blæk og med varierende viskositet. De vil desuden have længere levetid og større kvalitet ved højere hastighed takket være en opdateret printer controller. Memjet forventer derfor at kunne operere i områder, som hidtil har været

domineret af offsetmaskiner, som er dyrere i drift og ikke designet til små oplag eller personaliserede opgaver. Så Jeff Bean regner med, at Memjets tredje generation af printhoveder, der skal være færdigudviklede til næste drupa i 2016, vil kunne øge det samlede markedspotentiale fra 250 til 800 mia. dollars. – Jeg er netop kommet tilbage fra en tur til vores australske filial, hvor vores forsknings- og udviklingsafdeling gør store fremskridt. Så fremtiden ser lys ud for os og vores samarbejdspartnere. Vi er forbi opstartsfasen og er nu stadiet, lyder der optimistisk fra Jeff Bean.


Problemer med kvaliteten Memjets trumfkort er en printhastighed på op til 12 tommer i sekundet (30,48 cm, red.). Selv om flere leverandører viste udmærket printkvalitet, blev Memjetprintere som Colordynes PC 1600 til etiketter og produktionsprinteren elan fra Delphax dog kritiseret af fagjournalister for ikke at have salgbar printkvalitet. Printhovedets specifikationer siger godt nok 1.600 x 1.600 dråber pr. tomme, men en høj teknisk opløsning er ikke ensbetydende med, at printkvaliteten er uovertruffen – kun hvis det drejer sig om tekst eller linjegengivelse. Til gengæld beviste virksomheder som Océ-Canon (med Velocity) og Fuji Xerox, at det er muligt at få udmærket kvalitet ud af printhovederne. Dog var der ikke mange udstillere på drupa, som var vilde med at vise prøver printet på blankt bestrøget papir. Enten var prøverne lukket inde bag glas, eller også kunne man kun få lov til at betragte dem på afstand. – Memjet-blæk er optimeret til en række bestrøgne og ubestrøgne emner. Tit føler OEM-virksomheder behov for at beskytte deres konkurrencefordele ved undladelse af prøvedistribution. Jeg stødte på dette flere steder på drupa, ikke kun fra vores egne partnere, men fra konkurrerende teknologier, så det overrasker mig ikke, siger Jeff om dette fænomen, der ellers lugter lidt af problemer med de blanke papirkvaliteter. Travlt drupa På dette års drupa kunne Memjet og partnerne på standen registrere mere end 3.000 mulige købere. Desuden gæstede 50 journalister og brancheanalytikere Memjet til en faglig snak, og virksomheden bekendtgjorde nye partnerskaber med Toshiba TEC og Océ-Canon. – Det fortalte os, at vi er i gang med at udvide vores rækkevidde på et presset marked og kan styrke den teknologi, som allerede er anvendt af Xanté, Colordyne, Delphax Astro, Rapid, Lomond, OWN-X, SuperWeb, LG and Lenovo, siger Jeff Bean. – Som virksomhed er vi meget fokuseret på teknologi, og vores opfattelse af fremtiden for print er, at den underliggende teknologi skal give brugere og operatører den bedst mulige kombination af farve, hastighed og pris. Han fortæller, at Memjet har tre primære markeder: kontor, etiket/emballage samt storformat. Den første generation af printhoveder har haft størst succes her, selv om virksomheden ifølge Jeff Bean tit bliver kontaktet af OEMvirksomheder, der gerne vil ind i andre segmenter.

DELPHAX, ADM. DIREKTØR DIETER SCHILLING Produkt: Produktionsprinteren elan 500. Maxformat SRA2, simplex, 500 A4 ark i minuttet. Et af vores mål for drupa var at få bekræftet, om vi havde den rette forståelse for, hvad trykkerier søger i den næste generation af inkjetprintere. Og vi forlod messen med en stærk vurdering af elan-konceptet. Som den første rigtige test af elan i et offentligt forum fik vi på drupa lov at se kundernes reaktioner på alt fra printkvalitet, brugerinterface, workflow, footprint til produktivitet og driftssikkerhed. Da dette var den første fremvisning, var der som forventet områder, vi skal se nærmere på. Funktioner, som vi mente skulle være valgfrie, viste sig fx at være et krav i de første maskiner. Delphax har på nuværende tidspunkt to europæiske kontorer i henholdsvis London og Paris. Vi fortsætter med at operere direkte derfra med både salg og service og har udvalgte forhandlere, hvor det er nødvendigt. drupa gav markedet et kendskab til elan og Delphax, og vi offentliggjorde vores aftale med Colordyne, der anvender Memjet-teknologi, om at sælge denne virksomheds label print system (PC 1600) i Europa og andre dele af verden. Dette samarbejde hjælper os med at give nye muligheder til vores kunder på billet- og etiketmarkedet.

XANTE, GENERAL MANAGER MELISSA VAN GELDEREN

NORDIC PRINT SYSTEMS, SALGSCHEF RICHARD EDSTRÖM Produkt: Kontorprinteren Lomond Evojet, 60 A4 sider i minuttet. Memjet er unik i branchen og adskiller sig fra alt, hvad andre producenter har. Det er desuden en gennemprøvet teknologi, der har været mange år undervejs. Målgruppen for vores produkt, Lomond Evojet, er først og fremmest kontor i alle segmenter, men Evojet er også interessant for visse trykkerivirksomheder internt eller eksternt til mindre applikationer i små oplag. I Norden er der solgt 100 styk, hvilket ikke er så meget, men det skyldes, at den ikke har kunnet købes udenfor Sverige, og den situation ændrer sig nu.

Produkt: Storformatprinteren Xanté Excelagraphix. 1.060 cm bred, 12 tommer i sekundet ved 600 x 1.200 DPI. Vi var meget tilfredse med salg og feedback fra drupa. Ikke alene fik vi mange forudbestillinger for vores storformatprinter Excelagraphix men modtog også værdifuld feedback om positioneringen af vores produkt. Vi vil fortsætte med at opsøge små til mellemstore trykkerier, der leder efter fleksibelt udstyr til en lavere pris og giver en hurtig ROI, så trykkerierne kan fortsætte med at tjene penge i disse omskiftelige tider. Siden drupa har vi raffineret vores medietransportsystem og sensorer, øget blækkapaciteten og forbedret feedingsystemet. Desuden har vi lanceret en ny version af vores workflowsystem iQueue. Det har nye funktioner til omkostningsberegning, farvekalibering m.v. Vi har desuden arbejdet med farveprofilering, så vi kan sikre farvenøjagtighed og pris pr. kvadratmeter.

november 2012 aftryk 39


TEKNIK: DIGITALPRINT tekst: MARIA STERNDORFF (ms@agi.dk) foto: STORA ENSO

Mangel på kompatibelt papir har forsinket den kommercielle lancering af Kodaks Prosper 5000 med Kodaks Streamteknologi, som bygger på continious inkjetprincippet (CIJ). Dette problem ser dog ud til at være løst ved hjælp af et precoatingmodul.

Highspeed inkjet er en balancegang Hastigheden øges, og det stiller nye krav til papiret. Hurtigere og bedre. Sådan er de nyeste rullebaserede inkjetmaskiner, og de seneste fire år har leverandørerne præsenteret branchen for et imponerende antal af slagsen. For hvert år bliver inkjetmaskinerne hurtigere og bedre. Men jo hurtigere det går, og jo bedre kvalitet maskinerne skal præstere, desto større krav stilles der til papiret. Krav til papiret Et papirs evne til at absorbere væskemængden i en blæk og hurtig fiksering af pigmenterne på papirets overflade bestemmer graden af farvevitalitet, tonværdistigning og afsmitning. Jo hurtigere printhastighed, jo større bliver kravene til interaktionen mellem papiret og farven. Der er forskellige kategorier af inkjetblæk, og de kan opdeles i solide (som Xerox), pigmentbaseret og dyebaserede.

40 aftryk november 2012

Forskellen mellem de to sidstnævnte er størrelsen af pigmenterne, hvor de i dyevarianten er opløst helt i den bærende væske. I highspeed inkjet, hvor printhastigheden i dag i de fleste tilfælde ligger på omtrent 200 m i minuttet, er der som oftest tale om dyebaseret blæk. Her er det nødvendigt, at farven består af en stor del væske, da det ellers ikke er muligt at skyde blækket ud gennem dyserne i tilstrækkeligt tempo. Det stiller krav til, at papiret skal kunne absorbere den store mængde væske, uden at det skader papirets egenskaber – og i sidste ende printkvaliteten. I al slags print er det en vigtig forudsætning for resultatet, at papiret holdes fladt og stabilt. En papirbane holdes spændt og må ikke slå sig eller briste, da det naturligt nok vil have alvorlige konsekvenser for printkvaliteten. En

spændt bane sikres typisk ved, at papiret løber omkring en lang række valser, og en papirbane både til digitalprint og analoge outputprocesser skal have en vis styrkegrad og desuden kunne holde formatet trods øget vandindhold. Pulp og overfladebehandling For at styrke papiret arbejder man rent praktisk med sammensætningen af papirets pulp og med overfladebehandling af det færdige produkt. Fremskridt i papirproduktion ses i skikkelse af nye fyldstoffer og forskellige kemikalier, der ændrer på papirkvalitetens egenskaber. Ved at tilsætte pulpen fyldstoffer kan man fx udfylde hulrum mellem fibrene i papiret og på den måde styre opacitet, altså gennemsigtlighed, og sugeevne. Overfladebehandlingens formål er at fiksere farven hurtigt, så væske træn-


NYE PRISER PÅ STOF

DIREKTE KUNDER HENVISES TIL VORES FORHANDLERE

PÅ T N I PR TER S E Y POL 205 GR & 110 ■■ Leveringstid

6 - 8 arbejdsdage ■■ Prisen er eksklusiv moms, fragt og ekspedition ■■ Inklusiv

, 5 8 R K PR. M M 2

FRA

i prisen er følgende efterbehandlinger:

Sejlringe

Løbegang

1

0 - 20

2

Rundjern

SALGSAFDELING

Ditte Wandahl

Jesper Tellund

Sean Jäpelt Holm

Ricki Nielsen

dw@macrodot.dk

jt@macrodot.dk

sean@macrodot.dk

ricki@macrodot.dk

MACRODOT A/S, GLARMESTERVEJ 24, DK-6710 ESBJERG V, TLF. 7027 0088 WWW.MACRODOT.DK

Vi printer på (næsten) alt


STÆRKT PAPIR MED NANOCELLULOSE En pilotproduktion i Stockholm gør det muligt at producere nanocellulose i større skala og er et vigtig skridt mod industrialisering af en ny energieffektiv udviklingsproces.

COLORLOK ColorLok er en industristandard sponsoreret af de fleste papirfabrikanter og enkelte grafiske leverandører. Printkvaliteten er bestemt af måden, hvorpå blækket rammer og trænger ind i papiret. Papirkvaliteter under betegnelsen ColorLok er udviklet med specielle tilsætningsstoffer, som resulterer i hurtigere tørring, levende kromatiske farver og en stærk sort farve. Tilsætningsstofferne reagerer kemisk med inkjetfarven, hvilket får blækket til at trænge dybere ind i papiret, mens pigmenterne holdes i nærheden af overfladen. ColorLok-programmet beskæftiger sig desværre ikke med rulleprint og er udelukkende arkbaseret. Men idéen med tilsætningsstoffer, der påvirker samspillet mellem papir og farve, er nogenlunde den samme, som hvis der var tale om highspeed inkjet.

Nanocellulose er udviklet af træfibre. Det er let og utroligt stærkt og i klasse med Kevlar. I modsætning til andre materialer baseret på fossile brændstoffer, så er nanocellulose et genanvendeligt råmateriale. Tidligere har produktionsprocessen krævet for meget energi til, at en kommercialisering har været mulig. Men i forbindelse med procesforskningen fra Innventia er energiforbruget reduceret med 98 pct. Det svarer til en besparelse på 29.000 kWh pr. ton. Der har længe været interesse for nanocellulose som forstærkende komponent i materialer som papir eller plastik, der kan anvendes til effektiv og bæredygtig film til fødevareemballage.

Billede af crill set i mikroskop. Crillen er de tynde sorte tråde.

Gel af nanocellulose fremstillet af Innventia. Nanocellulose er et genanvendeligt råmateriale, som udvindes af træfibre og har enestående styrkeegenskaber. Nanocellulose er omtrent lige så stærkt som Kevlar.

ger igennem papiret, samtidig med at pigmenter holdes nær overfladen. Jo dybere pigmenterne trænger ned i papiret, desto dårligere farver.

Hårede fibre styrker papiret Partikler, som er for små til at kunne ses i et almindeligt mikroskop, er meget vigtige for papirets styrke. Innventia har fundet ud af, at indholdet af crill er den variabel, der viser den største sammenhæng med papirets styrke. Crill består af meget tynde partikler, fibriller, som er cirka hundrede gange tyndere end papirfibrene. Selv om crill kun udgør omkring en pct. af partikelvægten i en pulp, så bidrager de til halvdelen af overfladen. Denne store overflade pr. vægt giver en indikation om vigtigheden af fibrenes binding og betydning for papirets styrke. Innventia og leverandør af måleteknologi, Eurocon, har udviklet en crill-

Forskning på pilotfabrik Det svenske forskningsinstitut Innventia har længe forsket i, hvordan man kan styrke papirbaserede produkter. Det sker bl.a. gennem en pilotfabrik, hvor man studerer, hvordan blæk opfører sig på papiret ved printhastigheder på op til 150 m i minuttet. Innventias medarbejdere besidder en omfattende viden om papirfremstilling og står bag flere forskningsprojekter, der har til hensigt at øge styrken i papir.

42 aftryk november 2012

For at udvikle produkter som papir og kompositte materialer er råmaterialer produceret i et laboratorium ikke nok. Den nye fabrik er lavet til produktion af 100 kilo pr. dag.

sensor, der kan integreres online i pulpog papirmøller. Målet er at muliggøre produktion af bedre papir, men med et lavere energiforbrug. Innventia samarbejder med Eurocon bl.a. på at integrere sensoren med Eurocons analyseplatform PulpEye. Modsat sensorer, der er baseret på konventionelle billedanalyser, måler denne sensor crillen hurtigt og ofte. Det betyder, at det er meget anvendeligt til onlineopmålinger i papirproduktionen, og sensoren kan dermed benyttes i en større skala, så producenter af pulp og papir kan bruge teknologien til at forbedre deres processer og produkter.


VI TROR PÅ, AT AFFALD ER BEGYNDELSEN TIL NYT…

g, Genvindin r hele der holde vejen.

Med etableringen af Stena Recycling A/S håndterer vi i dag en lang række af affaldstyper og kan tilbyde indsamling og håndtering for stort set alle virksomheder. Vores kernekompetencer er stadig de samme – vi har bare udvidet repertoiret. Vi genvinder gerne papiret fra jeres læste aviser, fagblade og kontor-miljøer, så det kan anvendes som en råvare i papir-branchen. Derfor er indsamling og håndtering af papir, pap og plast også et af vores store områder i virksomheden, og vi har

mange års erfaring med både små og store kunder, så kontakt os endelig for at høre mere om, hvordan din virksomhed kan komme et skridt foran og tage ansvar for miljøet ved at sende jeres papir til genvinding hos Stena Recycling. Stena Recycling A/S er en af Danmarks største genvindingsvirksomheder - gennem forskning og innovation forsøger vi at udvikle nye løsninger. Vi tror på, at affald er en vigtig ressource, og at genvinding af affald får en positiv betydning i fremtiden for både samfund og miljø.

Stena Recycling A/S Banemarksvej 40, 2605 Brøndby Tlf. 56 67 92 00 www.stenarecycling.dk november 2012 aftryk 43


Ny runde i det digitale kapløb Udviklingen i den grafiske branche går mod en digital dominans. Det har arkoffsets højborg, Heidelberg, også måttet sande. Senest har virksomheden investeret i digitaltrykpioneren Benny Landas nanoteknologi, der nu er i hænderne på Heidelbergs ingeniørteam.

44 aftryk november 2012

Heidelberg har i flere menneskealdre været en af de mest markante virksomheder inden for udstyr til arktryk. Fra fagpressens side er Heidelberg i årevis blevet beskyldt for at have sovet i timen på det digitale område. Den opfattelse er dog helt forkert, mener Jacob Hededam, der er Heidelbergs nordiske salgschef for workflowsystemet Prinect. – Man kan sige, at vi kunne have været i gang tidligere, men vi har ventet på den rette teknologi og er nu i høj grad med på det digitale marked med tonerteknologi til kommercielt print, med digitale emballageløsninger og med Digital Print Manager, der kan integrere input fra andre leverandørers udstyr og i et stykke tid har været en del af Prinect. Digital produktion er synonymt med mange små opgaver, der fylder meget i workflowet, og der skal være mindst mulig manuel håndtering, for at trykkerierne skal kunne tjene penge. Også her kan Prinect støtte, fastslår salgschefen. – Til langt de fleste digitale løsninger er standarden Command Work Station fra Fiery, men hvis man allerede har Prinect i trykkeriet, kan produktionen centraliseres – også når der kommer digitalt udstyr i maskinparken. Prinects Digital Print Manager er integreret i det eksisterende workflow, så man opnår mere intuitiv afvikling af de digitale jobs, der indgår i planlægning med øvrige opgaver.

Tonerteknologi Hvad angår tonerteknologien, har Heidelberg siden begyndelsen af 2011 haft forhandlingsretten til Ricohs løsninger på dette område, herunder den populære Pro C901. På drupa i maj blev 901 relanceret som Linoprint C. Man præsenterede samtidig Linoprint L en ny 48 m/ min. smalbaneprinter med UV-inkjetteknologi, som er målrettet det voksende emballagemarked. Heidelbergs nordiske afdeling forventer ikke at sælge mange Linoprint L, og det vurderes, at der herhjemme er en-to potentielle kunder. Til gengæld er samarbejdet med Ricoh efter sigende en succes. Jacob Hededam vil ikke ud med, hvor mange enheder der er solgt, og nøjes med at sige, ”at han er tilfreds”. Nanoteknologi Heidelberg, manroland og Komori har købt rettigheder til at anvende Benny Landas vidt omtalte nanoteknologi i egne maskiner. Som besøgende på drupa fik man dog ikke meget håndgribeligt med hjem fra Landas mange præsentationer og måtte lade sig nøje med en forsikring om, at han kan indfri forventningerne. Det må formodes, at manroland, Komori og Heidelberg ikke køber sig til en dyr licens for Benny Landas blå øjnes skyld, og der må


TEKNIK: DIGITALPRINT tekst: MARIA STERNDORFF (ms@agi.dk) foto: LANDA CORP.

Benny Landa stod i 1993 bag lanceringen af printeren Indigo, der har været med til at bane vejen for massiv udvikling af digitale outputteknologier.

Blækket udgøres af vandbaserede farvepigmenter i størrelsen 50-70 nanometer. Et menneskehår er ca. 60.000 nanometer i tykkelsen, og partikler i offsetfarve er ca. 500 nanometer.

derfor være repræsentanter fra de tre virksomheder, som har set mere end os andre. Jacob Hededam forklarer: – Det er en strategisk alliance. Vi har vurderet, at teknologien er tilpas spændende til, at vi skal evaluere potentialet i nanografisk produktion. Heidelbergs udviklingsteam arbejder nu tæt sammen med Benny Landas ingeniører. Målet er en digital maskine, som skal udfylde behov på det kommercielle marked, der ligger mellem kapaciteterne i henholdsvis offset og Pro C901. Med det sagt er det altså hensigten at fortsætte samarbejdet med Ricoh.

digital og analog produktion og for det andet erfaringen med digital teknologi bl.a. fra eventyret med Kodaks Nexpress, og endelig er der stærke kompetencer på efterbehandlingsområdet.

Højere punkt for break even – Lige nu taler man om break even mellem analogt tryk og digitalt print på cirka 250 ark afhængig af maskine og teknologi. Det tal vil vi gerne ændre til 1.000 ark, og det kan vi med Landas teknologi, fordi prisen på nanoblæk er meget lav. Langt de fleste oplag i dag ligger på 1-2.000 ark, og med nanoteknologien kan flere opgaver lægges på digitale maskiner. Offset vil fortsat blive anvendt til de få helt store oplag, eller hvor der kræves større formater af en vis volumen. Selv om Komori og manroland også har lagt billet ind på nanoteknologi, mener Jacob Hededam, at Heidelberg har flere fordele i forhold til konkurrenterne. For det første i skikkelse af en centraliseret software, der kan styre både

Postyret Landa Med liden ydmyghed kalder Benny Landa sit nyeste tiltag for den grafiske branches anden digitale revolution. Nanoblækket, som blev introduceret i forbindelse med drupa, var ubetinget messens største tilløbsstykke. Det til trods for at man, når alt kommer til alt, ikke så ret meget håndgribeligt på standen. Benny Landa lover branchen en blæk, der giver høj hastighed. Specifikationerne siger 13.000 ark i timen eller 200 m i minuttet ved rulle. Han lover en opløsning på op til 1.200 DPI, et bredt medievalg, lave driftsomkostninger – ”det billigste digitale print på markedet”, holdbarhed, ridsefasthed og et lavt energiforbrug. Farvepartiklerne i blækket skal desuden reflektere lyset på en måde, der hævdes at producere industriens hidtil største CMYK gamut. Grundlæggende fungerer printerne ved, at ejektorerne (som Landa kalder inkjetdyserne) sender blækdråber ned på en opvarmet transportdug. Vanddelen fordamper, og farverne smeltes til en sammenhængende farvefilm, der kan overføres til papir eller plastik.

”Man kan sige, at vi kunne have været i gang tidligere, men vi har ventet på den rette teknologi” JACOB HEDEDAM, NORDISK SALGSCHEF FOR HEIDELBERG PRINECT

NYHED

Danish Label Coating lancerer ny underleverandør service til den grafiske industri. Vor primære service er, at PolyCoate dine labels og paneler. Nu udvider vi denne service til også at omfatte digital tryk i små og mellemstore oplag. UV, CMYK eller thermo transfer i op til 6 farver. Digital tryk, skåret i format og PolyCoat, 2 komponent polyuretan overfladebehandling – plus lynhurtige leveringstider til stærke priser. Nu kan du tilbyde dine kunder en forstærket profilering og produktmærkning med eksklusivt udseende. Mail os en pdf med dit motiv eller en beskrivelse af motivet og du får et tilbud samme dag. DANISH LABEL COATING A/S · dlc@danish-label-coating.dk · www.polycoat.dk Porsvej 4C · DK-9000 Aalborg · Tel. +45 96 340 900 DLC 1/4 side annonce.indd 1

01/11/11 11.44 november 2012 aftryk 45


TEKNIK: DIGITALPRINT tekst: MARIA STERNDORFF (ms@agi.dk) foto: MARIA STERNDORFF

Digitale ISO-standarder Udarbejdelsen af en standard til digitale printere er ganske kompleks som følge af de mange forskellige kategorier af teknologier på markedet i dag. Her er en status.

Kvaliteten i mange digitale maskiner kan matche offset. Her er det et close up fra Ricohs light production tonerprinter, Pro C751.

46 aftryk november 2012

Det tog mange år for offsetteknologien at slå igennem som den mest anvendte trykmetode. Til gengæld går udviklingen og udbredelsen af de digitale teknologier meget hurtigt. I mange år har det været opfattelsen på mange trykkerier, at digitalt producerede tryksager ikke var af salgbar kvalitet. Den holdning har ændret sig markant, og vi oplever, at trykkerierne integrerer digitale printere i produktionen, enten som tilføjelse til analogt udstyr eller gennem fuldt digitale maskinparker. Et nøgleord i den grafiske branche har længe været standardisering, hvor specielt ISO-organisationen har udstyret virksomhederne med retningslinjer for

forskellige arbejdsgange. Mest kendt/ elsket/hadet i grafisk produktion er ISO 12647, der definerer farveværdier og anbefalede tolerancer for internationalt standardiseret grafisk produktion. Denne standard har først for nylig fået et digitalt islæt med vedtagelsen af ISO 12647-8, der ikke skal forveksles med retningslinjer for egentlig produktion, men opstiller en række krav til valideringsprint med toner. Men hvor passer den digitale produktion ind i dette? En digital standard til grafisk produktion har været efterspurgt, og i mangel af bedre lader mange af de grafiske leverandører deres udstyr certificere efter ISO 12647-2, ligesom rene di-


I en kommende digital standard er storformat naturligvis inkluderet. Billedet viser en HP Scitex FB7600.

Uddrag af Fogras vejledning til beregning af M-score.

gitale trykkerier også kan certificeres efter offsetstandarden. Selv om mange digitale maskiner kan præstere et større farverum end offsetmaskinerne, så giver det mening i den forstand, at det skal være muligt at matche de to principper fx i en hybrid produktion. Parallelt med denne udvikling har ISO-arbejdsgruppen for grafisk produktion, TC 130, i en årrække arbejdet på en helt ny standard skræddersyet til digital produktion, ISO 15311.

gøre trykkerierne i stand til at fremstille output, hvor tre kriterier kan forudsiges: Farveværdier kan matches fra enhed til enhed, farver kan styres alt efter medie, og farverne er altid stabile.

ISO 15311 Udarbejdelsen af en standard til digitale printere er ganske kompleks som følge af de mange forskellige kategorier af digitale teknologier på markedet i dag. En tonerteknologi fra Ricoh er ikke den samme som HP’s, og der er forskel på

de krav, der stilles til en inkjetprinter i storformatkategorien og en til almindelig kommerciel produktion. En standard til digital produktion skal differentiere mellem produktionsprintere og storformat og desuden – under de to paraplyer – tage højde for outputprincip, farveteknologi, format og hastighed. ISO 15311 foreligger som ”foreslået” standard. Det vil sige, endnu ikke vedtaget men til diskussion. Standardens fjerde del indeholder de praktiske kriterier, som skal overholdes, før et givet print er i overensstemmelse med standarden. Det omfatter anbefalinger og testforme for farvenøjagtighed, glans, ensartethed, mottling (grynet), variationer i blækket, linjereproduktion, teknisk opløsning, register, MTF, kontrast og spredning af vildfarne blækdråber. Standarden skal

M-score I forlægget til ISO 15311 indgår også en såkaldt M-score, der er en målestok for ensartetheden af det printede materiale. Det gælder for to typer ensartethed. Det ene er, hvor grynet printet er (mottling), og det andet er graden af banding (ved inkjet) og forekomst af striber (ved toner). For at beregne M-score anvendes en testform udarbejdet af Fogra, hvor en række ensartede felter opmåles. Måleværdierne sættes herefter ind i en ligning, hvor slutresultatet vil afsløre M-scoren.

TABLE 1: DIFFERENTIERENDE TEKNOLOGIER Outputprincip

Farveteknologi

Format

Hastighed

Storformat

Primært inkjet, sjældent toner.

Vandbaseret, solvent, UV, latex, sublimation.

Op til 1,5 m, op til 3 m og over 3 m. Rulle til rulle eller board.

Op til 600 m2/timen. Kvalitet vs. hastighed.

Produktionsprint

Toner, inkjet, (nano?).

Toner (flydende eller tør), blæk (vandbaseret, UV, tør). Sort/hvid eller farve.

Ark eller rulle til rulle.

Light, medium, højt eller ultrahøjt produktionsniveau.

Kilde: Andreas Kraushaar, Fogra

TABLE 2: M-SCORE Karakter Betydning

Beskrivelse

95 >80 >70 >60 >50 <50

Inkjetprint på testsubstrat viser ingen unøjagtigheder. Print med næsten usynlige unøjagtigheder fx mottling. Ingen banding. Print med synlige unøjagtigheder som mottling. Næsten ingen synlig banding. Mottling og banding er synligt, men accepteres dog af de fleste betragtere. Print med tydelig mottling og striber. Accept af kvalitet er meget afhængig af applikation. Tydelig mottling og banding. Ikke accepteret som print af høj kvalitet.

Perfekt Meget godt Godt Godkendt Tilstrækkelig Dårlig – men salgbar

Kilde: Andreas Kraushaar, Fogra

november 2012 aftryk 47


TEST: DIGITALPRINT tekst: MARIA STERNDORFF (ms@agi.dk) foto: MARIA STERNDORFF

TEST

Driftsudgifter i den lave ende Agfa Anapurna giver sin ejer muligheder for et bredt spektrum af produkter. Den spænder vidt i kvalitetsmode og er i stand til at gengive fotografiske motiver ganske præcist, mens der også kan storproduceres ved lavere kvalitet. Sådan lyder konklusionen i denne test.

Fra hurtig print til fotografisk kvalitet Agfas Anapurna M2050 tilbyder storformat i flere kvalitetsklasser. Agfas Anapurna M2050 kan levere superhurtig print i grov kvalitet til applikationer, som ikke skal ses tæt på, men maskinen kan også være med, når det gælder print med fotografisk nøjagtighed. Agfas UV-inkjetprinter er en hybrid storformatmaskine både til medier på rulle og til print på plade. Opbygning M2050 er som de fleste andre storformatprintere en multipassmaskine, hvor printenheden på en skinne bevæges frem og tilbage over mediet. I mange hybride maskiner er printenheden overdækket. Det er den ikke i Anapurnaen. – Det stiller selvfølgelig krav til et støvsikret lokale, men det er der under alle omstændigheder, når man arbejder med print – også selv om du har en printer, hvor printhovedet er pakket ind. Min erfaring er, at mange faktisk foretrækker det frie printhoved. Dels fordi det er nemmere at komme til, og dels fordi du hurtigere kan opdage, hvis der er fejl i printet, fortæller Jakob Skov fra PMH Systems, der forhandler Agfas UV-printere i Danmark, Norge og Sverige. Blækdråber på 12 picoliter I Anapurna-serien er printhovederne fra Konica Minolta, som har mange års erfaring med den type teknologi. Samlet består printenheden af otte printhoveder. Farverne CMYK, light cyan og light magenta optager seks printhoveder, der kan sende dråber ud i størrelsen 12 picoliter, altså i ganske fine dråber. Vælges en konfigurationen med hvid, som M2050 understøtter, er to printhoveder beregnet til den hvide blæk. Pigmenter af titaniumdioxid, som den hvide farve består af, er større end de øvrige kromatiske og sorte pigmenter, og dråbestørrelsen for hvid er derfor 42 picoliter. Højeste opløsning er 720 x 1.440

48 aftryk november 2012

DPI og kan printes i enkelt eller dobbelt retning i maksimalt otte pass, hvor farven overlappes otte gange. Blækket er Agfas egen fleksible UV-blæk, M G2, der kan strækkes op til 200 pct. Hvid eller ikke hvid? Jakob Skov anbefaler, at man overvejer nøje, om der er et reelt behov for den hvide farve. I de fleste salgssituationer vælger kunden en version med hvid, men i de færreste er der brug for det. Problemet med en hvid, man ikke har brug for, er, at dyserne meget let tilstoppes. Hvis den hvide farve står stille for længe, kan det skade maskinen. De hvide pigmenter er tunge, falder ned i bunden af blækbeholderen eller aflejrer sig i dysemundingen, hvis de ikke er i regelmæssig brug. For at modvirke det, er der i M2050 omrøring i tanken med hvidt blæk, mens der også er konstant cirkulation af den hvide blæk fra tank til sub-inktank og printhoved. Blank eller mat med samme blæk Brugeren kan vælge mellem ti forskellige UV-modes, som dikterer, hvordan UVlampen skal tørre farven. Ved at skrue på lampeindstillingerne kan man skabe forskellige overfladeeffekter fra mat til blank med den samme blæk. Sørger man fx for, at lampen først tørrer blækket efter fire lag farve, vil resultatet blive en blank overflade. Der er fire UV-modes, som kan indstilles til ti forskellige styrker. Flere kvaliteter Man kan sige, at M2050 er samme kategori som UV-printeren Durst Omega 1, der blev testet i nummer 5, men hvor tophastigheden i Omega 1 er 35 m2/ timen, kommer Anapurnaen helt op på 53 m2/timen, hvis man kan gå lidt på kompromis med kvaliteten. Outputkvaliteten på Agfa Anapurna


FORBRUG

Kvadratmeterpris: 7 kr./0,9 euro

KONKURRENTERNE

HASTIGHED

De hybride storformatprintere med hvid farve og UV curing er populære i trykkerierne, og de fleste printerleverandører tilbyder produkter i den kategori. Som oftest er hvid et tilvalg, men også klar lak og metallisk blæk tilbydes i nogle af løsningerne. Hybride alternativer med hvid som option kunne være Océ Arizona 550 XT, HP Scitex FB700, VersaUV LEJ-640 fra Roland DG og Durst Omega 1 og 2. Variationer mellem de enkelte produkter er farvekonfigurationer, maks. opløsning, blæktyper, hastighed og naturligvis pris.

Målt tid: 1 minut 12 sekunder (700 x 100 mm/720 x 360 DPI, 2 pass, bidirektionelt, singlestrike) Målt tid pr. kvadratmeter: 1 minut 43 sekunder eller 35 m2/time. (Note: Hastigheden falder i forhold til specifikationen, fordi vi ikke udnytter printerens fulde arbejdsbredde).

FARVERUM Gamut for Agfa Anapurna (farve) sammenlignet med gamut for offsetprofilen ISO coated V2 (hvid) og standardfarverummet sRGB (cyan).

Opløsning 300 DPI. Vertikal retning

Opløsning 300 DPI. Horisontal retning

Pasning. Magenta på cyan

Pasning. Cyan på magenta

Positiv tekst. 2 pkt.

Inverteret tekst. 2 pkt.

VURDERING Tekst: 7

SPECIFIKATIONER Producent: Agfa Model: M2050 Teknologi: UV-inkjet RIP: Caldera, Wasatch Softrip Bredde: 205 cm Farve: CMYK, lc, lm, hvid. Hastighed: 53 m2/timen Medieunderstøttelse: Papir, PVC, træ, forex, Tyvek, canvas, Blueback, vinyl, skumpap m.m. Medietykkelse: 45 mm Maksimal opløsning: 720 x 1.440 DPI Distribution: PMH Systems

Toneovergange: 8

Farveregistrering: 7

Optisk opløsning: 6

Billedkvalitet: 7

Banding: 10

november 2012 aftryk 49


M2050 spænder vidt alt efter indstillinger, og den kan anvendes til alt fra superhurtig skilteproduktion med applikationer, som skal betragtes på afstand, til reklameprint, hvor fotografisk nøjagtighed er et krav. Det giver fleksibilitet, der forstærkes af muligheden for hvid, hvis man som sagt ved, hvad den skal bruges til. Som hybridmaskine kan der printes på en lang række materialer som folie, plexiglas, forex, træ, skumpap, træ, bannermaterialer og kanvas. Til de hårde materialer medfølger nemt sammenklappelige borde til ilægning og udlægning. I synergi med serigrafi Agfa beskriver denne maskine som passende til serigrafiske trykkerier, fotobutikker og skilteproducenter. Vi har testet M2050 hos Dekalen, der netop er et serigrafisk trykkeri. Ejeren, Svante Stenberg, købte en konkursramt virksomhed for tre et halvt år siden, beholdt det analoge udstyr og tilføjede digitale maskiner til forskellige formål. I 2011 kom Dekalen ud med plus på kontoen. Som udgangspunkt var det meningen, at Svante Stenberg ville lade serigrafien udfase, men det er ikke helt blevet tilfældet. Han ser en fordel i at kombinere de to teknologier og ønsker nu at beholde det serigrafiske udstyr. På Anapurnaen producerer han bl.a. skilte, plakater, streamers og tastaturer til industrien. Optisk test I printerens specifikationer står, at den kan gengive positiv tekst ned til fire pkt. og negativ tekst ned til seks pkt. Det overholdes, og i nærværende test er resultatet faktisk en anelse bedre og helt godkendt. Linjer lukker ved omtrent 250 DPI, det er okay for en storformatprinter. Pasning er udmærket. Vi har printet flere versioner af plakaten til den visuelle test. I det printmode, hvor hastighed er 53 m2/timen, er farverne en anelse støvede, hvilket sandsynligvis skyldes, at indstillingen omfatter singlestrike – altså kun farve på substratet én gang. I en efterfølgende version kører vi doublestrike, hvor farven lægges i to lag, hvilket har en markant effekt på farvevitaliteten. Vi skal lidt ned i hastighed til 45 m2/timen for at køre doublestrike, hvilket stadig er ganske hurtigt. Denne indstilling afslører dog banding, hvilket skyldes, at vi printer i to pass. Banding på M2050 forsvinder først ved fire pass ved en hastighed på 32 m2/timen. Gamut ved print på testmediet Metamark digitalvinyl (MD5-100) er stort set identisk med gamut for offsetstandarden ISO 12647-2.

50 aftryk november 2012

Konklusion Agfa Anapurna giver sin ejer muligheder for et bredt spektrum af applikationer. Den spænder vidt i kvalitetsmode og er i stand til at gengive fotografiske motiver ganske præcist, mens der også kan storproduceres ved lavere kvalitet. Den hvide farve er et plus, selv om man som køber skal gøre op med sig selv, om der

er behov for det. Blæk til M2050 ligger i et okay prisleje, og det er ifølge Jakob Skov muligt at få kvadratmeterprisen ned på ca. syv kr. (0,9 euro) ved 200 pct. dækning, som placerer printerens produktionsomkostninger i den lave ende. Købsprisen for printeren ligger på 400.000-1.000.000 kr. afhængig af valgte konfiguration.

Sådan tester vi Til testen er fremstillet testforme til måling og analyse af maskinernes ydeevne. En testform i plakatstørrelse (700 x 1.000 mm) viser printerens evne til at gengive fotografier. Som udgangspunkt printes testform 1 – plakaten – i standard produktionsmode, mens der tages tid på opgaven. Farveforbrug noteres også. I visse tilfælde, hvis leverandøren finder det relevant, printes yderligere et par opgaver med samme fil, men i varierende indstillingsmodes og kvalitet. Det giver et billede af, hvad trykkeriet kan arbejde med i forhold til hastighed, kvalitet og forbrug. En anden testform, den optiske, afslører, hvordan maskinen er i stand til at gengive en række forskellige faktorer som tekst, linjer og fuldtoneplader. Printertests foregår som udgangspunkt hos leverandøren, hos forhandleren eller i nogle tilfælde hos trykkerier i rigtige produktionsmiljøer. Operatøren får tilsendt filer på forhånd, så det er muligt at sætte printeren op til det optimale resultat.

Ved analysen af printet anvendes dels et mikroskop med kamera og dels software fra Chromix og EFI til visualisering af det maksimale farverum, printeren kan præstere. Nedenfor finder du mere information om, hvad de forskellige testforme er blevet brugt til. Vi har vurderet printkvaliteten ud fra flere kriterier, og disse er bedømt efter en ti-trins karakterskala, hvor ti betegner det perfekte resultat, og fem står for acceptabelt.

HVAD VISER BILLEDERNE? I hver test vises syv billeder. Seks er udsnit af selve printet affotograferet gennem et mikroskop. 3D-kurven er simuleret med software fra ColorThink fra Chromix. Sammenligning af printerens farverum med offsetstandarden ISO coated i 3D. Sort tekst i to pkt.

Hvid tekst i to pkt.

Pasningen mellem 100 pct. gul og cyan farveblanding. Pasningen mellem 100 pct. magenta og 100 pct. cyan. Opløsning, 300 linjer pr. tomme vertikalt printet.

En række højtopløste billeder med forskellige motiver er brugt til at kontrollere banding, skarphed, printerens evne til at gengive sort/hvide billeder, hudtoner, farvestik, mætning, m.m.

Opløsning, 300 linjer pr. tomme horisontalt printet.


NYT GA kursus om:

Arbejdstid, lønreduktion og opsigelse • Kan virksomheden afskaffe overarbejdsbetaling? • Kan medarbejderne sættes ned i løn? • Hvilken begrundelse skal anvendes ved opsigelse af en medarbejder?

Målgruppe: Virksomhedsindehavere, ledere, mellemledere og andre særligt betroede medarbejdere, der arbejder med de emner, som kurset omhandler. Dato og tid: Den 22. november kl. 9-14 Sted: Grafisk Arbejdsgiverforening, Helgavej 26, 5230 Odense M

1. oktober 2012 trådte de nye arbejdstidsregler i kraft. Det betyder, at der nu er mulighed for at fravige GA’s timelønsoverenskomster. Det kan du høre mere om på GA´s aktualitetskursus om arbejdstid, lønreduktion og opsigelse. På kurset kan du også høre om mulighederne for at sætte medarbejderne ned i løn, og hvad virksomheden skal være særlig opmærksom på ved opsigelse af medarbejdere.

Pris: 1.475 kr. inkl. forplejning og kursusmateriale Undervisere: Christian Jensen, Jakob Mose Poulsen og Peter Balle Tilmelding: Kontakt Charlotte Grønnegaard på tlf. 63 12 70 00 eller mail cg@ga.dk

Grafisk Arbejdsgiverforening / Helgavej 26 / 5230 Odense M / tlf: 63 12 70 00 / e-mail: ga@ga.dk / web: www.ga.dk


NYT FRA UDLAND

AUSTRALIEN:

BRANCHEN OVERTAGER UDDANNELSERNE Efter RMIT universitetet i Melbourne besluttede at nedlægge de grafiske uddannelser, har landets brancheforening Printing Industries Association of Australia (PIAA) besluttet, at den selv vil godkendes som uddannelsesinstitution. – Vi kan ikke tillade, at fremtidens uddannelser kommer i fare eller bliver kastebold efter forskellige regeringers forgodtbefindende, udtalte Susan Heaney fra PIAA.

Den australske brancheforening vil nu godkendes som uddannelsesinstitution.

d n a l d u nyt fra Hvad rører der sig i den grafiske verden uden for Danmarks grænser? Det beskriver vi i disse spalter, der er skrevet i samarbejde med den hollandske fagjournalist Ed Boogaard.

UK:

Papirforsyningen skal strømlines Den britiske grafiske arbejdsgiverforening (BPIF) og den nationale forening af papirgrossister (NAPM) har indledt et samarbejde for at forbedre handlen med papir. Ved deres første fælles arrangement, Paper Forum 2012, præsenterede de to organisationer rapporten ”Optimising Paper Supply Chain Management”, altså hvordan man kan forbedre styringen af papirforbrug- og leverancer. Trykkerierne blev opfordret til større brug af elektronisk bestilling og betaling, så forbruget kunne blive mere forudsigeligt og dermed billigere for begge parter.

De grafiske brancheforeninger mødtes for syvende gang til Balkan Print Forum – denne gang i Sofia.

BULGARIEN:

Konsolidering på Balkan I oktober fandt Balkan Print Forum (BPF) sted for syvende gang. Denne gang i Sofia i Bulgarien. Her samledes brancheorganisationer fra Albanien, Bosnien-Herzegovina, Bulgarien, Kroatien, Makedonien, Grækenland, Ungarn, Rumænien, Serbien, Slovenien og Tyrkiet. Hovedformålet med mødet er at dele brancheerfaringer og at gå sammen om fælles projekter i Balkan-regionen.

52 aftryk november 2012


SYDKOREA:

FEMÅRS PLAN HJÆLPER GRAFISK INDUSTRI Den 19. koreanske grafiske messe Korea International Graphics & Printing Industry Show (KIPES) fandt sted i begyndelsen af september. Messens åbning blev overværet af kulturminister Gwangshik Choi, der noterede sig en voksende optimisme i branchen. Det sker i kølvandet på bekendtgørelsen af en femårs plan, som skal ”revitalisere” landets grafiske branche. Regeringen har bl.a. støttet initiativet med 1,4 mia. kr.

Der var mere optimisme under dette års KIPES-messe i Sydkorea, efter regering har støttet landets grafiske branche med 1,4 mia. kr.

USA/CANADA:

Sammenslutning eller ej I USA har de to brancheorganisationer Printing Industries of America (PIA) og the National Association for Printing Leadership (NAPL) droppet diskussionerne om en sammenlægning. Men nordpå har de canadiske søsterorganisationer Canadian Printing Industries Sector Council (CPISC) og the Canadian Printing Industries Association (CPIA) søsat planer om at skabe en enkelt national forening. Canadierne er optimistiske: ”Lige nu er det perfekte tidspunkt at danne en enkelt enhed”, lyder det.

De bedste amerikanske virksomheder havde i 2011 øget deres overskud med helt op til 9,6 pct. i forhold til året før.

USA:

Trykkerier får overskud Friske branchetal fra Printing Industries of America (PIA) viser, at det er lykkedes for de amerikanske trykkerier at øge det gennemsnitlige overskud i 2011 med 1,8 pct. i forhold til året før. Niveauet er dog fortsat lavere end perioden 1995-2001, hvor de gennemsnitlige overskudsrater lå mellem 3 og 3,4 pct. PIA-rapporten kan også fortælle, at virksomhederne på top-25-listen havde øget deres overskud med helt op til 9,6 pct., hvilket bringer disse trykkerier på niveau med tiden før krisen.

TYSKLAND:

drupa hvert tredje år? Vi har tidligere omtalt tankerne om en kortere messeperiode for drupa, nemlig fra 14 til 11. dage. Men nu er der også diskussioner om, at messen skal finde sted hvert tredje år. Bliver forslaget godkendt, kommer næste drupa i 2015.

USA:

INTERNETTET SVINER MED ENERGIEN New York Times har set nærmere på det energiforbrug, som internettet kræver. Det anslås, at det samlede energiforbrug til verdens datacentre udgør 30 mia. watt – eller det, der svarer til produktionen fra 30 atomkraftværker. Avisen konkluderer, at de fleste datacentre spilder en meget stor del af energien – helt op til 90 pct. af elforbruget, bl.a. fordi de kører med fuld kapacitet døgnet rundt – selv om det ikke er nødvendigt. Desuden bruger de dieselgeneratorer til at beskytte mod strømafbrydelser, og det er også med til at forurene miljøet. SVERIGE:

STORA ENSO FYRER 520 Stora Enso omstrukturer sin virksomhed og lukker en papirmaskine ved Hylte Bruk i Småland og nedlægger bølgepapenheden Ruovesi i Finland. Nedskæringerne skal mindske de årlige udgifter med ca. 266 mio. kr. og i alt 520 medarbejdere bliver sagt op.

november 2012 aftryk 53


UDENRIGSHANDEL tekst: MARIE RAUN KNUDSEN (mrk@ga.dk)

Lille fremgang i eksporten Samtidig er importen af tryksager faldende.

Den grafiske handelsbalance tippede en smule i dansk favør i 2011. Det viser de seneste tal fra Danmarks Statistik. Eksportunderskuddet faldt, hvilket skyldes, at importen af tryksager faldt med 2,6 pct. i forhold til året før, samtidig med at eksporten steg med 3,1 pct. (tabel 1). Mest eksport til nabolande Ser man på de største eksportmarkeder for tryksager, er det fortsat nabolande som Sverige, Norge og Tyskland, der ligger i top tre. Den største eksportfremgang finder vi i USA, hvor den er vokset med hele 34,2 pct. sammenlignet med året før. Og som tabel 2 viser, er der også eksporteret pænt flere tryksager til Finland og Sverige. Fremgangen til Finland er på 13,5 pct. i forhold til året før, og når det drejer sig om Sverige, er stigningen på 12,9 pct.

54 aftryk november 2012

Importen bliver mindre Tyskland er fortsat det markant største importmarked for tryksager i 2011. Her er en stigning på 2,0 pct. På andenpladsen er England, hvorfra importen af tryksager er faldet med 22,9 pct. siden 2010 (tabel 3). Blandt de otte største importmarkeder har Schweiz haft den største fremgang i 2011 og rykket sig fra en 7. plads i 2010 til en 5. plads i 2011. Finland er derved gået fra plads nr. 5 til 7. Ud over Tyskland og Schweiz er Kina (inkl. Hong Kong) det eneste land, hvor importen af tryksager steg i 2011 med 1,5 pct. (tabel 3). Større eksport af reklametryksager Vi kan også konstatere, at der ses fremgang i eksporten af tryksager på tre af de fem største eksportartikler inden for den grafiske branche. Reklametryksager topper med en stigning i eksporten på 24,6 pct. i forhold til året før. Heref-

ter følger aviser og tryksager. Men det hører med til billedet, at varegruppen bøger/brochurer har en tilbagegang på 14,9 pct. i 2011 (tabel 4). Samlet set er importen af tryksager faldet med 2,6 pct. Den eneste varegruppe med stigende import er reklametryksager, som steg med 3,9 pct. i 2011. For yderligere information om udenrigshandel kontakt Michael Brochmann Nielsen på mbn@ga.dk eller telefon 63 12 70 00. Læs mere på www.ga.dk/udenrigshandel


TABEL 1: DEN GRAFISKE HANDELSBALANCE MIA. KR.

IMPORT

EKSPORT

BALANCE

2010

2,72

1,60

-1,12

2011

2,65

1,65

-1,00

Kilde: Danmarks Statistik

TABEL 2: DE STØRSTE EKSPORTLANDE EKSPORT 2011 (MIO. KR.)

ÆNDRING I FORHOLD TIL 2010

Sverige

552,5

12,9 pct.

Norge

395,4

4,0 pct.

Tyskland

191,6

2,4 pct.

England

57,8

1,0 pct.

Finland

45,7

13,5 pct.

USA

45,1

34,2 pct.

Holland

42,6

6,4 pct.

Frankrig og Monaco

35,6

10,1 pct.

Kilde: Danmarks Statistik

TABEL 3: DE STØRSTE IMPORTLANDE IMPORT 2011 (MIO. KR.)

ÆNDRING I FORHOLD TIL 2010

Tyskland

1010,4

2,0 pct.

England

323,6

-22,9 pct.

Sverige

227,5

-12,7 pct.

Holland

144,3

-28,5 pct.

Schweiz

105,8

6,5 pct.

Kina (inkl. Hong Kong)

95,7

1,5 pct.

Finland

94,3

-17,5 pct.

Tjekkiet

76,5

-13,7 pct.

Kilde: Danmarks Statistik

TABEL 4: TOP 5 EKSPORTARTIKLER 2011 EKSPORT (MIO. KR.)

ANDEL AF SAMLET

ÆNDRING I FORHOLD TIL 2010

Bøger/brochurer

410,5

24,9 pct.

-14,9 pct.

Reklametryksager

402,7

24,4 pct.

24,6 pct.

Aviser/tidsskrifter

394,1

23,9 pct.

14,6 pct.

Tryksager

242,9

14,7 pct.

9,7 pct.

93,0

5,6 pct.

-25,5 pct.

1543,2

93,5 pct.

Varekataloger Total Kilde: Danmarks Statistik

november 2012 aftryk 55


UDLAND tekst: ED BOOGAARD foto: iSTOCK

Tyskland:

Spæde tegn på bedre tider Den tyske branche- og arbejdsgiverforening, BVDM, forventer, at 2012 vil udvise en samlet stigning i omsætningen på 1,5 pct. Priserne ligger dog fortsat fem pct. under niveauet i 2005. Allerede halvvejs inde i 2011 begyndte den tyske branche- og arbejdsgiverforening Bundesverband Druck und Medien, BVDM, at signalere forsigtig optimisme for 2012. Tilbage i 2010 led industrien en omsætningsnedgang på 2,5 pct., men i 2011 virkede det, som om markedet begyndte at stabilisere sig. drupa-året 2012 kunne derfor godt gå hen og blive et vendepunkt, forudså BVDM. Foreningens brancherapport fra juli har bekræftet disse forventninger. For første gang efter to år med negative tal, er det lykkedes for den tyske grafiske branche at øge omsætningen med 0,2 pct. i forhold til året før, så den landede på ca. 155 mia. kr. Flere gode nyheder Der er flere gode nyheder i rapporten: Maskinudnyttelsen steg svagt til 81,1 pct. og produktionen med 1,3 pct. BVDM noterer dog, at branchen sakker bagud i forhold til gennemsnitstallene for tysk industri generelt. Her steg omsætningen med 11,4 pct. og produktionen med 9,1 pct. Men hvorom alting er: For første gang

56 aftryk november 2012

siden 2003 er priserne på tryksager steget. Branchen krymper På trods af disse positive tal, krymper den tyske grafiske branche fortsat. I 2011 sank antallet af ansatte under 155.000 og ligger i dag hele 30,7 pct. under “superdrupa-året” i 2000. Der er i dag 9.700 virksomheder i landet, omkring tre pct. færre end året før og omkring 30 pct. færre end i år 2000. Langsom vækst En af årsagerne til den relativt langsomme vækst i branchen er forholdene på annoncemarkedet. Tryk har ikke nydt godt af stigningen på 3,5 pct. i annoncebudgetterne på samme måde som de elektroniske medier. Mens de elektroniske medier oplevede 5,4 pct. flere annonceindtægter, fik de trykte medier kun en stigning på 0,6 pct. Stort er godt Væksten i 2011 blev ikke ligeligt fordelt. Det er tydeligt, at store virksomheder, der beskæftiger mere end 50 medarbejdere, vækster mest.

”På trods af

disse positive tal, krymper den tyske grafiske branche fortsat” DR. PAUL ALBERT, ADM. DIREKTØR I BVDM


november 2012 aftryk 57


eksempel på dette er Onlineprinters i Neustadt an der Alsch i Bayern. Denne virksomhed har oprettet websitet diedruckerei.de og har adskillige sites i andre lande, fx i Holland, hvor en komplet spejling af webshoppen blev oprettet i januar i år. Onlineprinters er relativt ny. Den blev grundlagt i 2008 og har rapporteret om en stigning i omsætningen på 30 pct. i 2011. Ledelsen afslører ikke alle tal, men adm. direktør Walter Meyer har dog røbet så meget, at man i begyndelsesåret indtjente over 110 mio. kr., og at omsætningen tre år efter lå et sted mellem 370 og 750 mio. kr. Han beskæftiger i dag 350 ansatte og har 85 trykværker, der går op til ottefarve-maskiner. Virksomheden leverer tryk til 31 lande. Walter Meyer placerer selv sin virksomhed blandt de fem største onlinevirksomheder i Europa. Der er dog fortsat et stykke vej op til den største, Flyeralarm, som beskæftiger 1.500 personer og havde en omsætning på omkring 1,8 mia. kr. i 2011.

En af årsagerne til den relativt langsommelige vækst i branchen er forholdene på annoncemarkedet. Tryk har ikke nydt godt af stigningen på 3,5 pct. i annoncebudgetterne på samme måde som de elektroniske medier.

Salgstallene for denne del af branchen, der kun udgør seks pct. af samtlige grafiske virksomheder, men beskæftiger 55 pct. af den samlede medarbejderskare, voksede med 2,6 pct. De mindre virksomheder under tyve ansatte trækker derimod gennemsnitsvæksten ned til de føromtalte 0,2 pct. BVDM’s adm. direktør Dr. Paul Albert Deimel konstaterer da også i rapporten, at “større virksomheder har lettere ved at konkurrere på markedet“. Flere forandringer på vej Selv om priserne ser ud til at være på vej op, ligger prisen på tryksager stadig omkring fem pct. lavere end niveauet i 2005.

58 aftryk november 2012

BVDM er derfor fortsat forsigtig med sin optimisme: – På trods af de positive tal, er konsolideringen i industrien langt fra overstået, siger organisationens adm. direktør. – Tryk fortsætter udviklingen mod at blive en industri, og det bliver derfor stadig sværere for de mindre virksomheder at følge med i forhold til konkurrence, teknologi og innovation. Online-print I Tyskland har adskillige større virksomheder raffineret web-to-print til et højt niveau af automatisering og standardisering. Deres online forretningsmodeller dækker ofte store dele af Europa. Et

Positive tendenser Ved indgangen til 2012 kunne BVDM også notere en række positive tendenser på andre områder end de økonomiske. Det ser ud, som om nye uddannelser som printmedia-teknolog og emballageteknolog appellerer til de unge og trækker flere personer ind i branchen. Uddannelsen som færdiggørelsesteknolog har vist sig at være meget mere populær end “blot” at være bogbinder. I visse dele af Tyskland er antallet af elever på denne uddannelse vokset med op til 40 pct. i forhold til året før. Endelig er arbejdsgiverforeningens forhandlinger med fagforbundene endt med en aftale for de næste 33 måneder, så der er udsigt til stabilitet for både arbejdsgivere og lønmodtagere i de kommende år. Så på trods af den fortsatte økonomiske usikkerhed i Europa og forudsigelser om, at den tyske økonomi vil vokse langsommere end 2011, fastholder BVDM, at branchens omsætning i 2012 samlet vil vise et beskedent opsving på 1,5 pct. Lave forventninger Branchens virksomheder er dog ikke lige så optimistiske med hensyn til den nære fremtid som deres forening. En virksomhedsundersøgelse, som BVDM offentliggjorde i juni, viser, at der stadig er et stykke vej til optimisme. Omkring 57 pct. af de tyske grafiske virksomheder regner med status quo i 2012, 23 pct. forventer forbedring, mens 20 pct. frygter en forværring.


d e h y Nrd-cover &ton og

r Ha st, ka rflader a l p ve på Tryk ugende o ffset s ikke- ed UV o m

Den gode idé fortjener noget xtra Mangler din tryksag »det lille xtra pift«, der gør, at du kommer igennem med dit budskab? Du har den kreative idé og med vores forædling tilfører vi den xtra opmærksomhed, der skiller din opgave ud fra mængden – så du kommer igennem til din målgruppe.

Vi har dygtige konsulenter, der giver dig gode råd med på vejen – gerne i idéfasen. Har du brug for et indspark, så kontakt os og aftal et inspirations-møde. Din idé bliver mere værd for dig og dine kunder.

Uttenthal det lille xtra pift

www.sandersen.dk

www.uttenthal.dk

H E D E H U S E N E • N Æ S T V E D • V I B O R G • M A L M Ø • G Ø T E B O R G • S TO C K H O L M


ERHVERVSJURA tekst: SØREN KNUDSEN (sk@agi.dk) foto: SKOVDAL & SKOVDAL

”Utilbørlig renomésnyltning” Det kostede et reklamebureau 150.000 kr. at bruge Nomas logo og varemærke uden tilladelse. Spørg altid først, anbefaler GA’s erhvervsjurist. Det lyder jo umiddelbart uskyldigt: En chokoladeklub vil gerne have flere medlemmer. Den får et stort og velrenommeret reklamebureau til at udforme en internetannonce med en konkurrence, hvor nye medlemmer lokkes med en middag på gourmetrestauranten Noma.”Vind en middag på verdens bedste restaurant”, lokker annoncens overskrift, der suppleres med Nomas logo. Noma selv var dog ikke begejstret og anlagde en retssag ved Sø- og Handelsretten, hvor man kaldte annoncen for ”utilbørlig renomésnyltning”. Reklamebureauet erklærede sig uenig og begrundede det med, at omtalen af Noma var rosende, og at markedsføringen var loyal over for restauranten. Men den går ikke, afgjorde retten. En virksomhed må ikke bruge et så kendt varemærke som Noma i sin markedsføring uden tilladelse. Desuden inkluderede præmien ikke bordreservation, og da det notorisk er meget svært at bestille plads på Noma, var annoncen vildledende. Retten slog derfor fast, at både varemærkeloven og markedsføringsloven var overtrådt. Og da reklamebureauet har ansvaret for, at det der leveres, lever op til de gældende regler, så var det her, regningen for overtrædelsen landede: 150.000 kr. plus 25.000 i sagsomkostninger. Sagen er nu anket. I en anden sag blev udfaldet det modsatte. Her gjaldt det en spinningcykel, hvis producent følte sit varemærke misbrugt af en supermarkedskæde. Han fik ikke noget ud af det, fordi retten

60 aftryk november 2012

vurderede, at spinningcyklen ikke var tilstrækkelig kendt. Få altid tilladelse – Begge sager handler om at fremme sit salg ved at læne sig op af andres varemærker, forklarer erhvervsjurist Jens Borring, GA. – Og jo mere kendt varemærket er, desto større risiko har man for at komme i klemme. I Nomas tilfælde afgjorde Sø- og Handelsretten, at restauranten er internationalt kendt og derfor bør nyde godt af en udvidet beskyttelse af sit varemærke. Jens Borring har studeret sagen og noteret sig, at selv om reklamebureauet havde sendt internetannoncen til godkendelse hos kunden, blev det ikke fritaget for ansvar. Retten afgjorde, at bureauet havde ansvaret for chokoladeklubbens kampagne. Hans råd lyder derfor – Langt de fleste varemærker har en værdi og dermed en beskyttelse. Og selv om vi ser eksempler på, at et varemærke ikke tillægges værdi, skal man være meget forsigtig med at læne sig op af dem, når man markedsfører egne produkter og ydelser. Min anbefaling er, at man som udgangspunkt altid sikrer sig tilladelse fra varemærkets indehaver. Det kan være dyrt at lade være, som Noma-dommen viser. Og så tilføjer han, at langt de fleste virksomheder i øvrigt tager godt imod en henvendelse, hvor to parter i forening kan understøtte hinandens produkter.

”Min anbefaling er, at man altid sikrer sig tilladelse fra varemærkets indehaver” JENS BORRING, ERHVERVSJURIST, GA


Hyr en advokat

Hjælp til generationsskiftet

Hvorfor købe en dyr advokat ude i byen, når du kan få meget mere for pengene i GA? Få råd hos GA’s erhvervsadvokat om bl.a.: Køb og salg Leasing Ophavsret Reklamationssager

Retsager Samhandelskontrakter Forsikringssager Ejeraftaler

Den erhvervsjuridiske rådgivning er brugerbetalt. Når det handler om personale og de grafiske overenskomster, er rådgivningen fortsat gratis for GA’s medlemsvirksomheder.

Det kan godt være svært at have overblik over samtlige detaljer, når dokumenter og kontrakt skal udformes i forbindelse med et generationsskifte. Det oplevede Poul og Karen Nørgaard, da to af deres medarbejdere stod parate til at overtage virksomheden Grafisk Center Langeskov på Fyn. Derfor søgte de rådgivning hos erhvervsjurist Jens Borring. - Det gav os en tryghed, at vi havde ham til at klare papirarbejdet og formulere de enkelte punkter i kontrakten. Så vi var sikre på at få det hele med og undgå ubehagelige overraskelser. Det var absolut ikke noget, vi kunne klare selv, og vi har været meget tilfredse med forløbet, siger bogtrykker Poul Nørgaard.

Ring til GA’s erhvervsadvokat Jens Borring på telefon 63 12 70 00. Jens Borring er erhvervsadvokat i GA, møderet for landsret.

Grafisk Arbejdsgiverforening / Helgavej 26 / 5230 Odense M / tlf: 63 12 70 00 / e-mail: ga@ga.dk / web: www.ga.dk

Stærkt efterår på vej hos Printeng • Stor interesse for vores Hagedorn produkter; knive til skæremaskiner, skærelister og bor. Passer til alle førende maskiner i postpress. SERVICE Service af maskiner på trykkerier SUPPLY forbrugsvarer af høj kvalitet ENGINEERING optimering af hele produktions–processen Løsninger der både fungerer på gulvet og i kassebogen…

Husk, du kan få hele ”pakken” hos os, så du kun behøver én leverandør.

• Vores gummiduge, lakduge og underduge fra Printec og Conti Tech ruller bare... • Vi realitetsforhandler pt. om flere nye, spændende agenturer. • Vi leverer nye skæregader til adskillige trykkerier som et led i deres produktionsoptimering. Måske skal vi også se på din maskinopsætning?

Ole Kjær

Ring 8694 3100 og hør mere. – et godt råd koster ikke noget, men kan være rigtig meget værd…

Printeng A/S - Bavne Allé 3 - DK-8370 Hadsten - 8694 3100 - info@printeng.dk - www.printeng.dk

november 2012 aftryk 61


MILJØ Dette er en ny r fast klumme, de ø, ilj m om handler øn arbejdsmiljø, gr markedsføring og CSR.

CARSTEN BØG er uddannet som cand. techn. soc. og afdelingschef for miljø- og konsulentafdelingen i GA.

KOMMENTAR tekst: CARSTEN BØG (cb@ga.dk) foto: SKOVDAL & SKOVDAL

Papirets rygte Frivillige mærkeordninger som FSC og PEFC, der sikrer, at papiret kan spores tilbage til dets oprindelse, er i dag globalt kendte. Og de har stadig en berettigelse. For selv om skovene i Europa er i kraftig vækst og produktionsmetoderne gode, så er skovdrift på andre kontinenter i mange tilfælde problematisk. Det truer ikke kun mange dyre- og plantearter – det fastholder også et stærkt negativt billede af den trykte kommunikation. I GA arbejder vi intensivt på at fremlægge dokumentation om papirets stærke, bæredygtige egenskaber, men selv om vores dokumentation også omfatter solide kilder som FN, står den enkelte forbrugers veneration for skoven dog stærkere end noget andet. En Greenpeacehistorie om en tiger, der dør langsomt, fordi den er fanget i en snare i en Indonesisk regnskov, kan vende billedet om sammenhængen mellem papir og skovdød på et splitsekund. Men netop det forhold, at skove betyder meget for os, rummer også en mulighed for at give papirforbruget et bedre rygte. Senest er EU gået ind i kampen for at forhindre import af træprodukter og papir fra ulovlig skovhugst med den såkaldte ”Timber Regulation”. Den indebærer, at alle træprodukter, herunder papir, skal have dokumentation for deres oprindelse. Dette nye supplement fra EU kunne blive en markant hjælp til at rette op på tryksagens rygte og samtidig betyde en konkurrencefordel til europæisk grafisk industri, der mere end nogensinde presses af krise og tiltagende globalisering. Det ville give markedet og kunderne en sikkerhed for, at tryksager fra Europa ikke stammer fra truede regnskove, mens tryksager

produceret i visse andre lande uden for Europa ville stille kunden mere usikkert. Sådan var EU’s regulering også tiltænkt, men i sidste øjeblik er det lykkedes for en gruppe stærke lobbyister fra europæiske forlagsvirksomheder at undgå, at den nye regulering inkluderer det trykte produkt. I Timber Regulation nævnes nu kun papirprodukter og ikke det færdige tryksagsprodukt. Det vil sige, at hvis et forlag får produceret et produkt i et land uden for Europa, så gælder kravet om sporbarhed for papiret ikke længere. Og det opmuntrer nærmest forlag og andre til at få produceret deres tryksager uden for Europa. Rigtigt kedeligt faktisk for her kunne branchen med EU’s hjælp have signaleret, at der findes papir, der officielt er mere bæredygtigt end andet papir, og at der findes et marked, hvor kunderne trygt kan handle deres tryksager. Dermed får de europæiske grafiske producenter atter opgaven med at klare ærterne i forhold til papirets rygte. Og det gør mærker som FSC og PEFC endnu mere nødvendige end nogensinde, for kun sådanne mærker kan bevise, at det anvendte papir er mere bæredygtigt end andet.

”Nu har de europæiske grafiske producenter atter fået opgaven med at klare ærterne i forhold til papirets rygte” CARSTEN BØG, AFDELINGSCHEF I GA'S MILJØ- OG KONSULENTAFDELING

62 aftryk november 2012


Som medlem af GA og Codan kunde  er du godt hjulpet, hvis uheldet er ude Det er aldrig sjovt at få en skade. Og hos Codan forstår vi, at god og effektiv skadebehandling er afgørende.

Det skal være nemt og enkelt at anmelde skader

•   Hos Codan kan du anmelde dine skader på telefonen, via vores  hjemmeside eller via brev •   85 % af alle opkald besvares indenfor 60 sekunder. •   Vi har 24 timers døgnservice 

RING 33 55 41 24 OG HØR MERE OM DINE FORDELE

Behandlingen af skader skal ske hurtigt og effektivt •   De fleste mindre og ukomplicerede skader behandles straks  på telefonen. •   I 9 ud af 10 tilfælde kender du det videre forløb indenfor 3 dage

Jeg vil tale med en, der forstår min situation

•   Du betjenes af erfarne skadebehandlere, som kender din branche.

Ring 33 55 41 24 … og hør mere om dine muligheder

©Codan Forsikring A/S  10.12  CVR 1052 9638. Der dækkes med de forbehold og undtagelser, der følger af policetekster og forsikringsbetingelser. 


EMBALLAGE tekst: MARIA STERNDORFF (ms@agi.dk) foto: iSTOCK

Intelligent emballage har endnu ikke vundet fodfæste

”Det er 15 år siden, man begyndte at tale om RFID-tags, men jeg har stadig ikke set dem ude i handlen” JESPER CLEMENT, LEKTOR PÅ COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL

64 aftryk november 2012


Selv om elektroniske komponenter i dag kan trykkes med konventionelle trykprincipper, er der lang vej til flere informationer på varerne i supermarkedet, vurderer emballageforsker Jesper Clement, CBS. Teknologien til intelligent fødevareemballage, så en forpakning kan registrere og videregive information, har eksisteret i adskillige år, men den praktiske anvendelse kan stadig ligge på et meget lille sted. Der er ellers mange fordele ved intelligent emballage både for producenter og forbrugere. Emballagen kan både forlænge produktets levetid og fungere som formidler til omverdenen ved at fortælle kunden om fx opbevaringstemperatur, om den er utæt, eller om den har været udsat for stød. Der skelnes mellem intelligent emballage og ”aktiv” emballage. Sidstnævnte kan fx være film eller servietindlæg, der forlænger et produkts levetid ved at omdanne ilt i en emballage til ikke-fordærvende luftarter. Det anvendes hyppigt i produktionen af fødevarer. Intelligent emballage er derimod et kommunikationsværktøj, der kan formidle information til forbruger, producent eller til lagersystemer. Det kan være informationer om fødevarernes historie, produktion, opbevaringsforhold, alder, stød, læk eller fordærv. Det kan også være praktiske oplysninger som pris, blødere oplysninger som råvarernes oprindelse eller værdiskabende oplysninger, der kan anvendes til markedsføring. Typisk opbevares informationen i elektroniske komponenter, som i dag kan trykkes med konventionelle trykprincipper. Det er også muligt at bruge analoge løsninger som fx temperaturfølsom trykfarve, men her sætter størrelsen på emballagen en naturlig begrænsning på, hvor meget information, der kan videregives. Endnu ikke RFID i supermarkedet En af de mest kendte teknologier til at opbevare store mængder information på meget lille plads er RFID-chippen (se boks på næste side).

november 2012 aftryk 65


”Det undrer mig, at fødevareproducenterne endnu ikke er begyndt at eksperimentere med RFID i de eksklusive varer” JESPER CLEMENT, VIDENSKABELIG ASSISTENT PÅ COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL

viser i Jesper Clement under ciale i emspe d me ng markedsføri kommunin, sig nerne emballagede ng m.v. cki tra eye ik, iot sem , kation

I emballageproduktionen var der for en del år siden store forventninger til RFID-tag’en. Den blev bl.a. set som teknologien, der kunne realisere drømmen om det intelligente køleskab, der selv kunne holde styr på sit indhold og tilmed være i stand til at sende indkøbslister til supermarkedet. I begyndelsen var RFID-tags for dyre til, at der kunne blive tale om en reel anvendelse i emballageproduktion, men forventningen var, at prisen ville falde, hvilket også har holdt stik. Men når nu priserne er faldet som ventet, hvorfor ser vi så ikke RFID-tag’en i supermarkedet? Det har Jesper Clement et bud på. Han underviser og forsker i markedsføring på Copenhagen Business School: – Det er 15 år siden, man begyndte at snakke om RFID-tags, men jeg har stadig ikke set dem ude i handlen. Fungerer på lageret Han fortæller, at RFID i dag anvendes i en vis grad i produktionsøjemed og i større udstrækning til lagerføring, fordi teknologien kan rumme mange informationer. Det giver en række umiddelbare fordele. Varerne skal bare ind gennem porten, og så har lagerstyreren et præcist overblik over lagerbeholdningen. – Her kan alle se en besparelse og effektivisering. I butikken derimod har en RFID-tag et helt andet formål, der ikke er lige så målbart. Derfor tror jeg ikke, vi kommer til at se RFID-tags i større stil på emballager til forbrugerne. – Selv om RFID-tags er blevet billigere, opvejer det ikke prisen for at gå over til denne teknologi. Stregkoden fungerer stadig fint, og hvis man vil skifte til RFID, er man nødt til at investere i nye kasseapparater, der kan aflæse tags’ene. Han vurderer heller ikke, at kunderne vil betale merprisen for indførelse af den

66 aftryk november 2012

nye teknologi, da de ikke altid vil vide, hvad de skal bruge informationen til. – Og endelig har man endnu ingen metoder til at måle effekten af den øgede information. Når det er sagt, undrer det ham alligevel, at fødevareproducenterne endnu ikke er begyndt at eksperimentere med at implementere RFID i de eksklusive varer. – De kunne fx begynde med produkter som vin og spiritus. Hvorfor ikke lave en vinprop, der kan fortælle, hvor længe man kan eller bør have en vin liggende i vinreolen og ved hvilken temperatur? Overload af information Jesper Clement mener, der er flere årsager til, at intelligent emballage endnu ikke har fået den forventede succes. Især hæfter han sig ved begrænsningen i menneskers evne til at modtage og tage stilling til information. – Undersøgelser viser, at vi i købesituationen bedst kan tage stilling til et produkt, hvis der kun er fire til seks parametre. Er der flere, bliver de fleste usikre på, hvad de står med, og hvis der er mere end 20 parametre, vil de fleste kunder helt afstå fra at vælge et produkt. Skal man integrere mere information i emballage, må den øgede information pakkes ind på en måde, så vi kan kapere den. Information og valg skal brydes ned til noget, som gør informationsstrømmen mere overskuelig for forbrugeren, forklarer han. Mangel på videndeling En anden forklaring er, at emballagefremstilling har en teknisk og en kommunikativ tilgang. I den tekniske del finder vi konstruktører, ergoterapeuter og ingeniører – og selve udviklingen af den intelligente emballage. I den kommunikative har vi

grafiske designere og markedsføringsfolk. – Når jeg møder folk i emballageproduktion, befinder de sig enten i den ene eller den anden lejr, og kommunikationen mellem de to er ikke særlig stor. Desuden konflikter de ofte, når det handler om, hvilke egenskaber der er vigtigst i en emballageløsning. – Jo flere led der er i en produktionsvirksomhed, desto større risiko findes der for, at der tænkes forskelligt. Der skal altså deles viden. Ellers risikerer den gode idé – som fx intelligens i emballagen – ikke at blive til virkelighed.

RFID Radio Frequency Identification, RFID, er et trådløst system, der ved hjælp af elektromagnetiske felter kan overføre data fra et mærke (tag) på et produkt, så det kan spores og aflæses. En RFID-tag indeholder elektronisk lagret data, som kan læses fra relativt store afstande, op til ca. 200 m, afhængig af den type radiofrekvens, der er i brug. Modsat stregkoden behøver en RFID-tag ikke være synlig for at kunne aflæses.


105810_PMH_ann_AGI_89x132_okt12.1 1

.

00

dk

up str

mm

Ta a

30

sa

26 .

er

-20

ten

18

nd e.n

emballage • undgå lageRbinding • undgå afskRivningeR • pRint on demand • skRæddeRsyede emballage-løsningeR

• indlægssedleR • etiketteR • foliepRæg • kacheRing / lak • vaRiable data

.4 35 Tlf

www.pmhsys.com

PMH Systems ApS | Harhoffs Allé 43 | DK-4100 Ringsted

Digitaltrykt

2

21

-f

ww

w. eg

lex

.d

Hos PMH Systems har vi udstyret til virksomheder, der arbejder med løsninger inden for skilte-, banner- og udstillingsmarkedet. Som gode købmænd sikrer vi de bedste produkter i vores sortiment, der dækker både print og efterbehandlings udstyr.

T: +45 57 67 20 23

ww

k .

ibi

w. nd

lit

u

et

24 365 7

rsk

æt

:Anapurna M2050 forhandles i hele Skandinavien af PMH Systems.

Reklame tRyksageR bogpRoduktion manualeR vaRiable data posteRpRint dvd-bRænding pRint on demand

al tu

• • • • • • •

et ag

digiTalTryk

29/10/12 18:11:24

Får I nok ud af jeres firmapension? Vil I også have merværdi for lønkronerne ved at flytte til en stor rammeordning og samtidig få skræddersyet pensionsordningen til den enkelte medarbejders behov? Så ring til Nordea Liv & Pension på 70 33 99 99 og hør om din virksomheds muligheder hos os.

november 2012 aftryk 67


TEKNIK

KOMMENTAR tekst: MARIA STERNDORFF (ms@agi.dk) foto: LARS GUSTAFSSON

Mønten har to sider

Memjet-teknologien er god for en printhastighed på intet mindre end 1.830 cm i minuttet.

MARIA STERNDORFF er uddannet i medieproduktion fra Mediehøjskolen og arbejder som teknisk redaktør hos forlaget AGI.

Det er ubetinget det hurtigste i den grafiske branche. drupa viste, at Memjet skal tages seriøst, men outputkvaliteten er stadig svingende fra leverandør til leverandør. Jeg har efterhånden haft fingrene i kvalitetseksempler fra de fleste printere på markedet, drevet af printhoveder fra Memjet. Det, som jeg oplever, er udmærket, hastigheden taget i betragtning, men dog ofte med små kvalitetshæmmende unøjagtigheder. Det er fx tilstoppede dyser, der manifesteres ved hvide striber gennem printet. Det er et problem, som kan forekomme i de fleste inkjetprintere, men jeg ser det tit i prøver, som er sendt af leverandøren direkte til mig og altså må betragtes som repræsentativt for, hvad der er det optimale.

Forekomst af banding ses også på eksempler på Memjets prøver. Memjets printhoveder specificeres til en teknisk opløsning på 1.200 DPI, men ofte svarer resultatet ikke overens med det output, der leveres. En høj kvalitet gøres ikke alene af printhovedet, og kriteriet for succes ligger også i kompetenceniveauet for udvikling og anvendelse af software og hardware hos den virksomhed, der udvikler en printer med Memjet som byggesten. Memjet er uden tvivl en teknologi, som skal følges med interesse, og potentialet er til stede – det ser vi heldigvis også eksempler på – men det er absolut ikke en betingelsesløs succes, bare fordi den er ”Powered by Memjet”.

MARKEDSPLADSEN kontakt: PREBEN JENSEN (tlf. 3164 1314, pj@agi.dk)

Hovedkontor i Skandinavien

Originalvalser til din trykmaskine Kontakt teknisk sælger Michael Staede Tel: +46 (0)706 274 175, e-mail: michael.staede@boettcher-systems.com Heidelberg, MAN Roland, KBA, Komori, Ryobi m.fl. Böttcher DK498.indd 1 68 aftryk november 2012

Böttcher Nordic AB Box 245 SE-686 25 Sunne Besøgs- & leveringsadr.: Brårudsallén 2 SE-686 33 Sunne Tel: +46 (0)565 - 165 70 Fax: +46 (0)565 - 165 80 2012-02-02 10.36


Har De problemer med statisk elektricitet? Så har vi løsningen! LIROS NO-STATIC No-static Long Range. Rækkevidde op til 100 cm. Fjerner gnister på op til 50 cm. Lad os prøve det af på Deres maskine!

ALFA INSTRUMENTS

Vi leverer med funktionsgaranti. Over 45 års erfaring. l-a-a-a-a-n-g referenceliste.

Stanseforme Kanalmatricer og fræste matricer Rense- og separationsværktøjer

86 52 54 55 • vikaform@vikaform.dk www.vikaform.dk

POSTBOKS 336, 2500 VALBY • TLF. 7025 1720 • FAX 7025 1730 www.alfainstruments.dk • e-mail: info@alfaline.dk

SERVICE

• Maskintransport • Maskinflytning og baksning • Kraner 27-115 t/m • Gaffeltrucks 3-27 tons • Hydrauliske tårne 9-250 tons • Flytning af fabriksanlæg • Sværgodstransport • Spedition • Søfragt • Containerpakning • Lagerhotel

Sjælland Tlf: 36498949 E-mail: na@krusemaskin.dk

Jylland og Fyn Tlf: 86994144 E-mail: uv@krusemaskin.dk

VIL DU ANNONCERE? Kontakt Preben Jensen T. 31 64 13 14 pj@agi.dk

november 2012 aftryk 69


KØB OG SALG

Vi køber kontant

Køb og salg af brugte maskiner

Trykmaskiner, Skæremaskiner Efterbehandling/bogproduktion maskiner

Se foto af vore maskiner på www.clausens-ss.dk

Heidelberg, Komori 1-color - 12-color, Polar, Wohlenberg, Schneider, Ideal KOLBUS, Muller-Martini, Hörauf, ASTER Lamina, Stahl, MBO, Herzog-Heymann BOBST, Horizon, Duplo, Bourg

Perfecta 132 TVC Polar 115 EMC 1990 Polar nedlægger 1998 Polar rystebord RA-4 1999 Polar rystebord RA-2 1995 Thando stabelvender 1999 Eurofold falsemaskine EBA 435 skæremaskine 2009 Stahl falsemaskine 50.4-F50 EBA skæremaskine 72 CM. Duplo optager m. 6 statione

Stort udvalg i brugte maskiner

• Se www.scanposten.dk • Foto og video af maskinerne i drift

Telefon 44 97 29 70 www.clausens-ss.dk

scanposten

.dk

Køb og salg af grafiske maskiner

OFFSET 2 FARVE OFFSET 2 FARVE

DIVERSE DIVERSE

Itek 3983 Itek A3 3983 A3

Hjørnerunder Hjørnerunder Divsamt slut låse samt slut stege til bogtryk Div slut låse slut stege til bogtryk Magnetunderlag Magnetunderlag til bogtryktil bogtryk Hæfte/ maskine / bord model Hæfte maskine bord model 1000 Plus 1000Plus andre tingandre ting

Heidelberg GTOZ 46 cm Papirboremaskiner Heidelberg GTOZ 46 cm N+P 1+2+4 sp 1+2+4 sp Clausens sk maskiner 500.indd 1 N+P Papirboremaskiner

BOGTRYK/STANS BOGTRYK/STANS Heidelberg SBG 56x76 Heidelberg SBG 56x76 Heidelberg vinge 26x38 Heidelberg vinge 26x38 Heidelberg vinge 34x46 Heidelberg vinge 34x46

BOGBINDERIMASKINER BOGBINDERIMASKINER 1000 andre ting Plus 1000Plus andre ting Div false maskiner Div false maskiner Eurofold A3 4sug/blæs 4 + 2 lommer Eurofold A3 sug/blæs + 2 lommer GUK sug/blæs GUK sug/blæs

KØB OG SALG KØB OG SALG AF GRAFISKE AF GRAFISKE MASKINER MASKINER Vi køber typer og modeller uanset Vi køber alle typer alle og modeller uanset årgang ogårgang stand og stand AFREGNING KONTANTKONTANT AFREGNING ••• ••• Vi køber også komplette trykkerier Vi køber også komplette trykkerier

V/ Schmidt Jesper Schmidt SCHMIDT GRAFISK V/ Jesper SCHMIDT GRAFISK

Elmekrogen •· 3500 Værløse •· schmidtgrafisk@post.tele.dk Elmekrogen 9 • Torv 350098Værløse • schmidtgrafisk@post.tele.dk Glostrup 2600 Glostrup schmidtgrafisk@post.tele.dk Tlf.07443298• Fax 07 32 Fax21447698• Mobil 21 76 •28 Mobil Tlf. 44 98 44•98 70 07283270 07 32

70 aftryk november 2012

Kontakt Kurt Panduro Rydstrøm • kpr@scanposten.dk +45 7026 6400

2011-05-25 09.07

KØB/SALG IMPORT / EXPORT af alle slags grafiske maskiner

KØB OG VURDERING AF HELE TRYKKERIER FÅ ET TILBUD FRA OS

-

HURTIG OG KONTANT AFREGNING

Køb & salg af brugte trykkerimaskiner til export Henvendelse

Universal Trading Co.

Telefon: 36 49 24 66 Fax: 36 49 24 99 Mobil: 30 41 13 86

KLINGE-TRADING ApS Maglebjergvej 5 · 2800 Lyngby

Telefon 45 888 444 Telefax 45 888 114 Mobil 4016 9794 e-mail: js@klingetrade.dk

Email: shaerdk@hotmail.com


Leasing pr. måned ekskl. moms

kr. 63.000,-

KØB OG SALG

12:07:13

Vil du også spare 40% på en ”ny” trykmaskine? Køb brugt og tag toppen af investeringen, ring til os på 33 11 61 11 – eller besøg os på www.unigraphic.dk

unig@unigraphic.dk • Tuborg Boulevard 12-3 DK-2900 Hellerup • telefon 3311 6111

TRYK

STÅLTRYK ••• BLINDPRÆG • FOLIETRYK ••• LAKTRYK • UDSTANSNING

NORDISK STÅLTRYK ApS Mose Allé 7 B 2610 Rødovre

A-Mail Kuverter A/S kan mere end du tror!

• Offsettryk • Flexotryk A-Mail Kuverter A/S • Print Julius Thomsensvej 3 • Print med variable data JESPER RØGIND JØRGENSEN 7100 Vejle • Repro Divisionschef / Division Manager Tlf.: 7582 8144 • Design Direkte +45 6025 6040 Fax 7582 5863 • Små/store oplag jrj@amail.dk info@amail.dk • Stort sortiment

www.amail.dk

SERVICE

Scan koden og

Tlf. 36 70 40 61 Fax 36 70 40 88

A-MAIL KUVERTER A/S Julius Thomsensvej 3 DK-7100 Vejle Telefon +45 75 82 81 44 www.amail.dk

se en film om A-Mail

EFTERBEHANDLING

Reparationer og flytninger Reparationer af cylinder skader

– af grafiske maskiner. Speciale Heidelberg Mogens Philip & Co. ApS

Værkstedvej 24 · DK-2500 Valby Telefon 36 45 43 48 · Telefax 36 17 85 87

laUdstansning uden P.M.”lus” Bukkestreger og perforation Vi stanser op til 10.000 ark i timen Formater: 21 x 30 cm til 96 x 126 cm - og til meget konkurrencedygtige priser!

P.M.-Stans Kirstinehøj 61 2770 Kastrup Tel.: 32 51 31 28 Fax: 32 51 88 47

november 2012 aftryk 71


EFTERBEHANDLING

med eller uden ophæng og i alle hovedfarverne.

SPIRAL-EX-INDBINDING, i alle farver.

Spiral-indbinding med plastovertrukket tråd i alle farver.

Skæring • Falsning Løsbladsoptagning • Faneudstansning alle bogtykkelser fra 2 mm til 40 mm / alle længder fra 60 mm til 600 mm.

DREJERGANGEN 5, 2690 KARLSLUNDE TLF: 46 15 05 35 - 46 15 05 33 • FAX: 46 15 05 23 SPIRALIN@SPIRALIN.DK • WWW.SPIRALIN.DK

Industrivej 20 - 5750 Ringe

Spiralin_rubrik annonce.indd 1

26-01-2007 13:43:59

- din samarbejdspartner når det gælder efterbehandling af tryksager. Wire-O · Kachering · Laminering

Vi er specialister i Wire-O, kachering og laminering – og forhandler bl.a. Wire-O maskiner, wire, lamineringslommer og folie.

Lyshøjen 2 · 8520 Lystrup · Tlf. 86 755 888 · salg@dk-laminering.dk · www.dk-laminering.dk

centrum - grafisk færdiggørelse a/s Tlf 86 42 72 66

Agerskellet 36

Fax 86 42 72 71

8920 Randers NV www.centrum-gf.dk

info@centrum-gf.dk

- hurtigst bedst størst foliering | adressering | klammehæftning | folderfals

72 aftryk november 2012

| wire-o | spiralisering

|

alle slags softcover med eller uden flapper


EFTERBEHANDLING

www.probeco.dk

Samlehæftning: 6 stationer + omslagspålægger med samtidig rilning. 2 eller 4 øjeklammer. Lægfals.

Falsning: Portfals. Parallel op til 9 fløje. Småfals ned til 18 x 50 mm.

Spiral og Wireindbinding: Kalendere med ophæng. Manualer m.m. Ibico plastrygge. Løsblade indsvejst i Ibicoomslag.

Optagning: Kalenderoptagning maskinelt op til 50 x 70 cm. Vi har også stor kapacitet i optagning af løsblade, katalogarbejde og formularsæt. Også optagning af sæt med hjørneklamme.

Udstansning: Udstansning af faner og europahuller m.m.

Skæring: Alt skærearbejde udføres på nyeste skæreanlæg.

Bundtning: Aftælling og bundtning med foliestrimmel.

Selvklæbende løsninger til grafiske opgaver Stort standardprogram og individuelle løsninger bl.a. • • • • • • •

Visitkortlommer Skrålommer CD-lommer med og uden flap A3 | A4 | A5 | A6 | A7 lommer Filestrips Eksperter i specialløsninger tilpasset dit behov Special lommer i plast uden klæb

For yderligere oplysninger kontakt

Berg & Probeco A/S Danmarksvej 5 9670 Løgstør Tlf 98 67 55 66 Fax 98 67 27 66 e-mail: berg@bergco.dk

SERVICE

Luftbefugtning Højtryksanlæg Dysebefugtning Laveste energiforbrug Laveste støjniveau

Litterbuen 14B . 2740 Skovlunde

Telefon: 35 81 32 51 Telefax: 35 82 22 02

Salg & Service

- også på Deres anlæg

dansk klimasystem aps Tlf. 75 94 20 90 Fax 75 94 28 40

E-mail: mail@danskklimasystem.dk www.danskklimasystem.dk

november 2012 aftryk 73

Dansk_klimasystem_31.07.06.indd31-07-2006 1 19:48:39


MEDLEMMER, MEDARBEJDERE, MÆRKEDAGE & KALENDER navneredation: MARIE RAUN KNUDSEN (mrk@ga.dk)

e n v a n m o nyt 60 ÅR

NYE MEDLEMMER

Økonomichef Niels Bech, Rosendahls AS print design media, fylder 60 år den 27. november.

Vi byder velkommen til følgende nye medlemmer:

Adm. direktør Bjarne Pedersen, Bornholms Tidende Aktieselskab, fylder 60 år den 14. december. Bjarne Pedersen har 25-års jubilæum hos Bornholms Tidende den 1. december. Begge dele fejres med reception fredag den 14. december kl. 14-17 på adressen Lillevangsvej 6, 3700 Rønne.

FIRMAMEDLEMMER • • • •

INTERNATIONALE BEGIVENHEDER 2013 22.-23. januar, FESPA Global Summit, www.fespa.com/globalsummit, London (England) 13.-16. marts, FESPA Brasil 2013, www.fespabrasil.com.br/en, Sao Paulo (Brasilien)

Chili Group A/S Color Print A/S Highway ApS Lolland-Falsters FritidsNyt ApS

18.-20. marts, RISI European Pulp & Paper Outlook Conference, www.risiinfo.com/events, Wien (Østrig) 19.-20. marts, Printing Summit 2013, www.wan-ifra.org/events/printing-summit-2013, Hamborg (Tyskland) 7.-11. maj, Grafitalia 2013, www.grafitalia.biz, Milano (Italien) 19.-24. maj, SID Display Week 2013, www.sid.org, Vancouver (Canada)

70 ÅR

25.-29. juni, FESPA 2013, www.fespa.com/london, London (England) 7.-9. oktober, World Publishing Expo 2013, www.wan-ifra.org/events/ world-publishing-expo-2013-ifra-expo-conference, Berlin (Tyskland)

KALENDER Serigrafmester Claus Rask fylder 70 år den 14. december. Dagen bliver fejret under private former med familien.

NYT JOB

TOPTRYK GRAFISK APS Toptryk Grafisk ansætter Lasse Frausig som ny direktør fra 1. oktober 2012. Lasse Frausig har en fortid fra bl.a. VesterKopi, Svendborg Tryk, Zeuner Grafisk og PJ Schmidt og skal være med til for alvor at sætte Toptryk Grafisk på Danmarkskortet.

KREDSFORENING

EMNE/FOREDRAGSHOLDER DATO

GA Østjylland

Juletræsfældning

08.12.12

GA Midt-Vest

Medlemsmøde ”Den fagre nye digitale verden”

29.11.12

GA Sydjylland

Torskespisning

18.01.13

GA ØSTdanmark

Julemøde Generalforsamling Sommermøde Aktivmøde Bowling Aktivmøde Julemøde

06.12.12 14.03.13 30.05.13 25.09.13 08.10.13 12.11.13 05.12.13

GA Sjælland Syd og Øerne

Julemiddag med revy

30.11.12

Grafisk OLD-Timer

Besøg på Post- & Telemuseet Hvordan var det nu det var Jazzaften Per Køhn/Caminoen Generalforsamling LO-skolen Sommertur til Hamburg Cirkusrevyen

23.10.12 22.11.12 25.01.13 19.02.13 20.03.13 23.04.13 14.05.13 12.06.13

STED

Menstrup Kro

Hvis et medlem af en kredsforening ønsker at deltage i en anden kredsforenings arrangement, kan det ske ved at henvende sig til formanden for den arrangerende kredsforening. For telefonnummer på formanden kontakt GA på tlf. 63 12 70 00. På www.ga.dk under Aktiviteter og Kredsaktiviteter findes en opdateret kredskalender.

74 aftryk november 2012


Dreyer Creative

G

rafisk forædling er et marketing tool, og har dermed et langt større formål end blot den umiddelbare dekoration! I vore dage bruger forbrugeren i supermarkedet typisk mindre end 3 sekunder på at beslutte sig for hvilke varemærker, der havner i indkøbskurven. Hvorfor? Fordi folk som regel ikke har tid til at læse på hvert

eneste produkt de køber, og ikke mindst fordi beslutningen mest af alt bygger på intuition, impuls og følelser! Ikke på rå kendsgerninger! Grafisk forædling er en kraftig optimering af varens package-design, som påkalder sig ekstra opmærksomhed på supermarkedets hylde. Som en tropetfanfare der slår til præcis i selve købsøjeblikket!


Europas mest moderne bogfabrik ligger i Gråsten

Ryg h 100 øjde f -394 ra mm

Verdens bedste anlæg til bogprodu ktion i små oplag: MüllerMartini Pantera Digital m/inline feed, auto-trim og auto -stack, 5.000 bøger/time, oms tilling på under 1 min

Bem kun ærk ry 100 ghø jde m op til 3 m og fra h 94 mm elt

Europas bedste og billigste på bøger i små oplag (50 til 1.000 stk) Vi kan printe og trykke bøger på alle papirkvaliteter Store formater, små formater, flapbøger, hardcover, Wire-O og specialopgaver Dedikeret underleverandør til grafiske virksomheder

Buskmosevej 4 · 6300 Gråsten · Tlf. 74 65 01 01 · www.toptryk.dk

Aftryk 7-2012  

Magasin udgivet af Grafisk Arbejdsgiverforening

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you