Vandretur Højdepunkt Deltagerne når frem til Grimhøj, en af bakkerne i området. Nogle går stille af sted, mens andre snakker og griner. – Man kan gå udenom, hvis man ikke vil op på Grimhøj, så mødes vi ovre på den anden side, siger turlederen. Hun går forrest op. To vælger ruten rundt om bakken, ti tager turen op. Under opstigningen er deltagerne lidt mere stilfærdige end før på stien. To kvinder med regntøj og rygsæk fortsætter med samtalen uden at sætte tempoet ned. – Se, der er en bænk, siger den ene og peger på en udkigsbænk. – Der kan man lige sidde og nyde solskinnet. De griner muntert over turens heldige udvikling. Turen op på bakken belønnes med en 360 graders udsigt over Aarhus by, Hasle Bakker og Skjoldhøjskilen. Humøret er stadig højt og regnen ophørt, da nedstigningen begynder, og de ti fra toppen støder til de to, der venter forneden. Regnjakkerne åbnes. Det er ikke kun turdeltagerne, der er fulde af overskud, for bakkerne, som turen går over og udenom, er anlagt af overskudsjord fra byggeprojekter.
Overskud i bakkerne Irene Søndergaard fortæller, at der engang ikke var noget herude. I løbet af de sidste 15 år er der i området anlagt tre store bakker, vandre- og cykelstier samt endda regnvandsbassiner, der ligner ægte søer. – Nu er det rigtig vokset til og er blevet til smuk natur, bemærker hun.
Det er ikke motion i traditionel forstand, hun og de andre kommer efter. Det er først og fremmest oplevelsen af naturen og muligheden for at se noget, man ikke oplever på egen hånd, der trækker. Irene Søndergaard fortsætter og fortæller lidt af historien om bakkerne, der voksede frem af genbrugsjord og var en del af Aarhus kommunes satsning på at skabe et rekreativt område og en grøn korridor i Skjoldhøjkilen, der strækker sig fra Hasle Bakker i øst til True Skov i Vest. Bakkerne blev bygget over en periode på ti år, og bjergruten mellem Hasle Bakker og True Skov rummer både urskov, løbe- og cykelvenlige stier, det gamle vandløb Voldbækken og en række sjældne dyr såsom den grønne løvfrø og sommerfuglen dueurtsværmer. Ud over at være opholdssted for planter, fugle og smådyr huser bakkerne en masse aktiviteter arrangeret af lokale foreninger. En af dem er Dansk Vandrelaug, der godt nok er en forening for vandrere, men ikke nødvendigvis for folk, der elsker motion.
Mere end motion – Jeg hader motion, men hvis jeg ikke kunne gå mere, blev jeg jo nødt til at gå til noget, siger Elsebeth Danielsen, 76 år, med et smil mens hun traver afsted langs Voldbækkens bredder. Hun står på langrendsski i Norge om vinteren og går med på de korte, men også på længere ture i Dansk Vandrelaug. Det er ikke motion i traditionel
forstand, hun og de andre kommer efter. Man går ikke på et hold og man melder sig ikke til turene, for medlemmer af Dansk Vandrelaug kan bare dukke op, hvis de har lyst. Det er først og fremmest oplevelsen af naturen og muligheden for at se noget, man ikke oplever på egen hånd, der trækker. – Når jeg går alene, går jeg ofte den samme vej, siger Lis Strøm, 72 år. – Her oplever jeg noget nyt. Det er nogle dygtige turledere. Naturligvis betyder det også noget at få rørt sig, og nogle af deltagerne fortæller, at de går med for at holde sig i gang og møde andre, nu hvor man ikke skal af sted på arbejde. – Efter vandreturene føler man sig lettet på mange måder, siger Elsebeth Danielsen. Vibeke Lyngsø, 73, er enig: – At gå er den bedste måde at komme rundt på. Regnjakkerne er havnet i rygsække eller bundet om livet. Alle har røde kinder, og snakken er stilnet af. Rundturen er slut. Flokken af vandreglade står igen på parkeringspladsen. Bildøre smækker og en gruppe slentrer over til bussen. Deltagerne i mandagens korte vandretur tager hjem til frokost og til de sædvanlige cirkler.
Tempoet på turen er pænt, men der er også plads til at holde pause og puste ud.
De fleste deltagere når toppen af Grimhøj, mens nogle få går udenom.
Fritidsliv
06-2013
23