Page 37

Kajaksurf

i Galicien som individuel deltager, og kommer hjem med en super inspirerende fortælling om konkurrenceugen, og de oplevelser der kan hentes til et VM. Bakket op af Chris Hobson begynder tankerne så små at spores ind på næste VM, i 2017 – og da det bliver annonceret til at køre i Nordirland, brygger surfarbejdsgruppen i DKF en plan sammen: Med afsæt i udviklingen i 2016, bliver det annonceret, at 2017 er året, hvor vi skal afsted, og surfkajakcupturneringen bliver brugt som udvælgelsesrunde til at finde deltagerne på VM-holdet. Vi skal bruge både junior (U18), kvindelige deltagere og herrer i forskellige aldersklasser, og alle der vil deltage, skal afsætte tid til træning og 10 dages VM-deltagelse i slutningen af oktober. Vejen til Portrush og World Surf Kayak Championships 2018 Ved en blanding af held, tilfældigheder og hårdt arbejde, ender to af holdets medlemmer, Maja Birk og Jesper Tilsted med at besøge Portrush i foråret 2018. Den tur skulle vise sig at blive afgørende for vores deltagelse, for med sig hjem fik de både erfaring med hvordan de nordirske bølger virkede, men mindst lige så vigtigt: En kontakt til den lokale surf-guru Andy Hill der driver Troggs surf shop og surfskole, og kan hjælpe med indkvartering på sit hostel – lejligheder med fælles køkken, i gå-afstand fra konkurrence spottet. Så bliver det ikke bedre. Vi samler teamet til fælles træningsweekend i september – her bliver der også snakket forventninger til ugens arbejde, og vi ved, at vi kommer til at stå med masser af arbejde: Teamet skal bakke op om hinanden til både individuelle heats og team-konkurrencer, samtidig med at vi selv er ansvarlige for logistik, indkvartering og forplejning Et mesterstykke af logistik bliver kørt i stilling, hvor Johannes og Jesper tømrer en genial transportløsning sammen til at køre alle holdets surfkajakker på lastbil til Portrush i Nordirland, og de danske deltagere plus familie selv følger efter med fly og lejede biler fra Belfast. Med på lastbilen er også alt det grej der skal hjælpe os gennem en uges oktoberklima ved nordatlanten – telt, termokedeldragter, dannebrogsfaner, epoxy og glasfiber, surfvåddragter og mange andre ting.

Nu rykker vi. Det er nu vi skal teste, hvordan formen er, efter måneders surf i danske bølger. Første konkurrencedag ligger lige efter en dyb lavtrykspassage. Resultatet er bølger som overgår alt hvad vi har konkurreret i tidligere – i højde og størrelse. Massive sæt på 3-3 ½ meter buldrer ind mod stranden og de professionelle livreddere på jetski har nok at se til på konkurrencens første morgen: Alle kæmper, både os og de andre deltagere. Resten af ugen konkurrerer vi på alt fra helt rene, kraftfulde bølger i den helt rigtige ”yeeehaarr- størrelse", til noget der er så småt, at vi ville have kaldt det ”fesent” på nordjysk. Og konkurrencen slutter i vindblæste og lettere rodede bølger. Vi har smagt hele paletten af forhold og mødt en kæmpestor hjælpsomhed og opbakning fra de andre teams – blandt andet med lån af kajakker. Der er blevet skabt nye netværk og kontakter, og Bo Oppermann fra de danske team har vist flaget ved de koordineringsmøder der kører på organisationsniveau i ugens løb. For et surfkajak-VM er meget andet end blot konkurrence: Det er en chance for at se internationale surfkammerater. For at dele en pint og en røverhistorie på den lokale pub. For at tegne World Surf Kayak Associations fremtid og bekræfte hinanden i at netop kajaksurf, som den nichedisciplin, det er, har noget helt særligt at byde på: En unik vibe, en energi og en imødekommenhed, som i den grad gør at man får lyst til at ta’ en tur mere i karussellen.

kilometer ned af stranden på på én bølge – helt unikt. Kursen mod Peru er allerede ved at blive sat, og i 2018 er der fokus på at videreføre de danske surfkonkurrencer. Datoer og tilmelding til Surfkajak Cup-runderne kan ses på surfkajakcup.dk. Surfarbejdsgruppen har i 2018 et særligt fokus på at udvikle erfaring blandt U18-kajakroere frem mod at sætte et hold til VM i 2019, hvor der er brug for alle, fra U18 til grand masters på 60+. God etikette og viden hjælper dig på vej Fremover kommer vi til at se endnu flere kajakker på vandet i de danske surfspots, sammen med SUPs, padelsurfere, windsurfere, kitesurfere og andre glade vandhunde. Derfor er det afgørende for sikkerheden og for den gode relation til andre surfere, at vi som kajaksurfere holder en god stil på vandet. Det starter med at man sætter sig ind i god surf-etikette, både i teori og i praksis. Se faktaboksene i denne artikel om, hvor du kan lære mere. Vil du udforske de danske surf-spots, står det danske kajaksurf miljø klar med viden, netværk og muligheder. Du finder alt fra privat arrangerede ture, over konkurrencer, wokshops, symposier og til individuel og gruppeundervisning med uddannede instruktører. Vi ses i de salte bølger!

Kurs mod Peru og verdens længste venstrebølge Næste VM er i 2019 i Peru. Spottet vender ud mod stillehavet, og ligger tæt på Chicama, der er verdens længste venstrebølge. Når den virker kan der surfes flere

Om Tue Tue er DKF Instruktør 3 i havkajak, ACA Level 2 SUP Instruktør, BCU 5* Sea Leader. Tue har roet havkajak siden 2004, surfkajak siden 2008 og padlet SUP siden 2011, og han underviser på alle niveauer, fra begynder, til IPP4 samt ACA Level 2 SUP. Se mere på onadventure.dk og kajakenergi.dk

| 02-2018 37

Kano & Kajak-2018-02  
Kano & Kajak-2018-02