Page 35

Kajaksurf

Hvad er en surfkajak? Surfkajakker kommer i to klasser: High Performance (HP) og International Class (IC). Surfkajakskrogets bund er planende, med inspiration fra surfboards – og kajakken er optimeret til kystnær brug i brydende bølger. Cockpittet giver associationer til en tætsiddende, hvor du har solid kontakt til sæde, lår og fødder. Den tætte kontakt er med til at give kontrol, for kajakken skal i høj grad surfes med kroppen. Surfkajakkerne er kendetegnet ved, at de har planende skrog, skarpt-vinklede kanter (rails) og dermed egenskaber til at kunne manøvreres på bølgen.

Hvordan vilde er bølgerne til et VM i kajaksurf? Og hvad er baggrunden for at sende et hold af danske deltagere til Nord Irland og prøve kræfter med VM-konkurrencen? For 10 år siden begyndte kajaksurf at få en fod indenfor i det danske kajakmiljø. Her følger historien om den udvikling der er fundet sted gennem årene 2008-2017, og et bud på hvad der vil ske i 2018 og de kommende år. Artiklen her har fokus på udviklingen og de vigtige milepæle, mere end på konkret teknik og grej. For dig der gerne vil vide mere om hvad en surfkajak er, og hvordan du kan lære mere om at at surfe bølger i de korte planene kajakker, findes der information i faktaboksene her i artiklen. De første spirer Allerede tilbage i starten af 00’erne opstår der små enklaver af danske kajakroere som opsøger vesterhavsbølgerne. Blandt andre i form af danskere, der henter inspiration fra udenlandske kajakkurser. Og fra den hedengangne britiske militærmand Ron Reilly, som den gang var midt i 70’erne, og delte ud af sin surferfaring til små hold. De første surfkajakker finder vej til danske kajakforhandlere omkring 2005 og dermed beretninger om surfkajakker i bølgerne ved Klitmøller og langs de nordsjællandske strande. Også fra havkajakkredse ser vi en begyndende interesse for at opsøge surfbølgerne.

2008-2009: En idé fødes og tager fart I 2008 ser vi flere tydelige tegn på at kajaksurf-interessen er vokset gennem de foregående år. I Thisted Ro- og Kajakklub etableres der en kajaksurf-afdeling, hvor blandt andet Casper Gyldenberg og Jesper Tilsted sammensætter en trailerfuld surfkajakker, som står til rådighed for klubmedlemmer og andre med surfinteresse. Der arrangeres både en uformel surfsamling i maj, og et større surfsymposium i september, med Peter Unold, breddekonsulent i DKF, som tovholder på programmet. Lørdag morgen i Nørre Vorupør var der samling, og omkring 30 deltagere var mødt frem. Kravet til kajakkerne var ”brug hvad du har” – størstedelen var havkajakker, med et par surfkajakker og polokajakker var også at finde på stranden. Som eksternt indslag denne weekend, havde vi besøg af Rasmus Fejerskov fra Westwind.dk, som holdt et inspirerende og absolut relevant oplæg om surfetikette – altså de ”færdselsregler” og det adfærdskodeks, der gælder blandt surfere, og som vi der tager ud i bølgerne i kajak, også skal kende og forholde os til. Surfsymposium 2008 markerede på denne måde starten på den udvikling, der skulle kendetegne de to næste år: Idéen om at tage kajakker ud i de danske surfzoner begynder for alvor at sprede sig. Et år senere, i september 2009, var deltagerantallet mere end fordoblet: Omkring 70 deltagere var samlet i Thisted

| 02-2018 35

Kano & Kajak-2018-02  
Kano & Kajak-2018-02