Issuu on Google+

TEMPUS Magazine

A:

M TE l

Ju AKTUELT: Udlændingeaftalen EVENTYR: Den lille pige med svovlstikkerne SPOT PÅ: Den Gamle By

Et nyt magasin for udenlandsk sundhedspersonale


Indhold 3 Leder 5 Et liv i Danmark

- en ungarsk læges erfaringer

8 AKTUELT: Den nye udlændingeaftale

TEMA: JUL 11 Jul i Danmark A-Å 15 SPOT PÅ: Den gamle By i Aarhus 18 Fattigdom i Danmark 21 Klumme: Er julen hjertenes eller forbrugerens fest?

23 Den lille pige med svovlstikkerne

26 Invitation til Nytårskur 27 Ægtefællemøde 28 Blognyt 29 Kalender

2 2

TEMPUS Redaktør Stine Skaarenborg Redaktion Helle Martens Anne Baltzer Layout Klaus Kohberg Forside Kriss Szkurlatowski Øvrige billeder fra sxc.hu og Medicolinks billedbank Udgives af Medicolink www.medicolink.dk


Leder

Kære læser. Jeg er meget glad for at kunne præsentere magasinet Tempus. Det har længe været en ambition at skabe et magasin for alle Jer, der er kommet til Danmark sammen med Jeres familier. Jeg håber også, at alle Jer, vi samarbejder med på landets hospitaler, har lyst til at læse med. Tempus betyder tid, og selvom tid ofte er et abstrakt begreb, synes vi navnet passer godt til magasinet. Vi sætter nemlig fokus på nogle nutidige ting som den aktuelle debat om regeringens nyligt lancerede pointsystem for familiesammenføringer. Hvad betyder pointsystemet for mennesker, som gerne vil have deres udenlandske ægtefælle til Danmark. Og kommer pointsystemet til at have betydning for, hvordan Danmark opleves i udlandet? Vi beskæftiger os også med datiden. Du kan læse Lazslo Vezendis beretning om hans første år i Danmark. Hvilke overvejelser han

havde, før han kom til Danmark, og hvad der faktisk mødte ham. Vi kigger også frem i tiden, og giver dig gode råd til, hvad du kan opleve her i juletiden. Julen er et tema, som vi sætter spot på her i dette første nummer af Tempus. Du kan læse om juletraditioner i Danmark og H.C. Andersens juleeventyr Den lille pige med svovlstikkerne. En både dejlig og trist historie, hvor man følger en lille pige nytårsaften. Fremover vil vi i hver udgave af Tempus sætte fokus på en seværdighed i Danmark. I denne udgave tager vi på besøg i Den Gamle By i Århus. At besøge Den Gamle By er som at træde ind i en mindre dansk købstad i 16-, 17og 1800-tallet med huse, boliger, butikker og værksteder – med andre ord et levende museum. Her kan man både se, smage, lugte og føle julen, sådan som det var i gamle dage.

3


Selv om Danmark er et af de mest velstillede lande i verden, er det ikke alle familier, der har råd til at fejre julen. Du kan læse om begrebet julehjælp og fattigdom i Danmark. Jeg håber, at vi med magasinet både kan underholde Jer og måske gøre Jer en smule klogere. Men frem for alt håber jeg på at vække Jeres nysgerrighed om det land, I har valgt at bosætte Jer i. Tempus er således et magasin, der beskæftiger sig med datid, nutid og fremtid. Her kan du læse om både

4

aktuelle og kulturelle emner, og vi håber at kunne vække til både debat og eftertanke. Fremover kan du forvente at finde magasinet i din indbakke fire gange om året. Vi modtager gerne ris, ros, indslag og gode ideer til den kommende udgave af Tempus. God læselyst – glædelig jul og godt nytår. Stine Skaarenborg Projektleder og redaktør ssk@medicolink.dk


Et nyt liv i Danmark - en ungarsk læges erfaringer af László Vezendi Hvordan afgør en læge at forlade sit land og arbejde i et nyt, f.eks. Danmark? Fordi han eller hun savner et roligt, ikke overbelastet arbejdssted, hvor medarbejderne kan arbejde sammen omkring patienterne, et velfungerede sundhedsvæsen, uddannelsessystem og løn, som man kan grundlægge familiens sædvanlige liv med. Kigger man rundt i verden, kan man finde et land, Danmark, som opfylder ens forventninger. Så flytter man til Danmark. Sammen med andre ungarske familier, flyttede vi til Thisted. Det er en dejlig lille by i Nordjylland, hvor man kan finde det forventede rolige liv. Det offentlige sundhedsvæsen er lige i hele landet, og man får den samme gode løn. Men der er forskel på arbejdspladserne. Heldigvis har vi fundet et velorganiseret, velfungerede lille sygehus i udkanten af landet. Bedømmelsen af arbejdspladsen er forskellig afhængig af personers professionelle baggrund. Jeg, som øjenlæge, blev ansat på en lille afdeling, hvor medarbejderne, på

trods af den lille størrelse, arbejder hårdt. Patienterne har været meget tilfredse med behandlingerne, og forhåbentligt er de stadigvæk. Men arbejdsniveauet er meget anderledes, end det er i Ungarn. Vi skal behandle færre former for sygdomme, og kun sjældent kommer patienter med overraskende og/ eller sjældne sygdomme, og arbejdsfordelingen fungerer meget godt mellem lægerne. Omstændighederne er meget bedre her, end de er i Ungarn. Man kan finde næsten alle de nødvendige apparater og maskiner til behandling af patienter, og meget forskelligt medicin uden restriktioner er tilgængeligt. Til operationer kan man bruge mange engangsinstrumenter, som er mere præcise og nemmere at bruge, end de faste instrumenter. Omstændighederne er meget bedre, hvis vi kigger på arkitekturen. Dog er sygehusbygningen gammel, men godt vedligeholdt. Der er mange rum til forskellige undersøgelser og behandlinger, så kan man bibeholde intimiteten med hver patient. Der er ikke så mange patienter på samme tid, så arbejdet er mere roligt. Der er mulighed for at tale med patienterne - sammen med en sygeplejerske - så man kan oplyse dem fra den 5


lægelig og den sygepleje faglige side. Humøret på afdelingen er meget hyggeligt og mange af patienter er tilfredse med det, sammenlignet med de andre sygehuse i Danmark. Dog vil jeg skrive nogle ord om andre afdelinger. Nogle af mine ungarske kolleger er ikke så tilfredse med deres arbejde. De har mere faste rammer for deres opgaver, og det kan gøre arbejdet lidt svært. Der er ingen børne-, neurologiske-, pulmonal-, osv. afdelinger, så lægerne skal behandle sådanne sygdomme som en medicinsk eller kirurgisk specialist. Det kan også til tider være svært at gennemskue og forstå vagt- og vikarsystemet.

Jeg vil også fortælle lidt mere om mit private liv. Det er helt klart, at det danske sprog er ret svært at tale, og det kan være svært at forstå. Når man begynder med at læse dansk, opdager man, hvor vanskeligt det er. Og efter fem måneders undervisning i dansk, finder jeg mig selv i et sted i Danmark, hvor jeg hverken kan forstå eller tale dialekten. Det er meget svært at vænne sig til. Men 6

det bliver bedre og bedre med tiden. I begyndelsen skal man både arbejde, indrette et hus, have børnene i skole eller børnehave. Det er tidskrævende, og man har ikke så meget tid. Derfor fandt vi det bedst, at jeg først flyttede til Danmark, og efter en måned gjorde min familie det samme. Så kom jeg over det først chok, og jeg kunne hjælpe familien igennem den første del af integrationen i Danmark. De første måneder gik med at indrette huset, starte livet et nyt sted, registrere diverse ting (skat, CPR nummer, bilen, bank konto oprettelse, osv.) Det var ikke så nemt, men jeg kunne ofte få hjælp på engelsk. Bagefter kunne vi starte vores nye liv i Danmark. Og det er et ret spændende og brugbart liv. Danskerne er et meget venligt folk, og de kan godt lide udlændinge. Det er et godt liv og en dejlig natur. Vi er i den heldige situation at leve i et område, som ligger på grænsen til Danmarks første Nationalpark i Thy. Så kan vi planlægge udflugter til Nationalpark Thy, Vesterhavet, Limfjorden osv. Der er også mange seværdigheder i nærheden. Man kan finde forlystelsespark i Fårup (Fårup Sommerland), akvariet i Hirtshals og i Vorupør, Zoo i Aalborg, Blomsterpark på Morsø (Jesperhus), Legoland i Billund. Og der er også mulighed for at besøge hovedstaden, København. Der er mange interessante


steder i København. Der er f.eks. Amalienborg, Christiansborg, det Kongelige Teater, Børsen, Zoo, Tivoli. Og det er også noget særligt at se og køre på enten Storebæltsbroen eller Øresundsbroen.

Så skal man tilpasse ønsker til muligheder. Hvis ønskerne er højere end mulighederne, kan banken annullere lånet. Men mine erfaringer viser, at alle folk kan finde en løsning, der passer til dem.

Boligen er en anden vigtig Mine erfaringer ting for nytilflyttere i I begyndelsen kan viser, at alle folk kan det være svært at Danmark. Man kan enten finde en løsning, der deltage i danske leje lejlighed eller hus, og passer til dem. Regionerne kan også stille en bolig til rådighed for nye kulturbegivenheder læger. Det kræver en stor såsom kulturmøder, organisering, og man møder tit teaterstykker, foredrag, udfordringer. Man skal regne med, danske film i biografen osv. at der kommer nogle ekstra udgifter Det er på grund af vanskeligheder med flytningen. De huse, som med det danske sprog. Dog er regionen stiller til rådighed, er ofte danskerne meget venlige, så man 30-40 år gamle, men i god stand. skal ikke koncentrere sig så meget De har stue, nogle værelser, køkken, for at tale dansk flydende. Men der vaskerum og garage. Badeværelset er mulighed for at lytte til musik, er ret gammeldags, men brugbart. til en koncert eller danse sammen Man kan sjældent finde badekar, med danskerne. Og det har vi gjort men brusebad forefindes. Hvis en del gange. Vi har allerede været huset har en have, er haveredskaber til koncerter og er blevet inviteret til udstyr, man selv skal erhverve sig. dans. Almindeligvis er husene ret tæt på sygehuset. Livet er dejligt i huset, Hvordan kan man forestille sig sin men sygehuset stiller dem kun til fremtid? Der er ingen, som kan se rådighed i to år. Så skal man søge ind i fremtiden, men man kan gøre efter et nyt hus at bo i. Det er faktisk sig nogle antagelser. Der har allerede en anden udfordring. Der er dårlige været store forandringer i det tider på ejendomsmarkedet lige danske sundhedsvæsen, siden min nu, og priserne er temmelig høje familie og jeg flyttede til Danmark. for en ungarer, så man skal låne Selvfølgelig kan livet bringe os penge fra banken. Det kan være mange udfordringer, men baseret enten nemt eller svært. Banken ser på vores tidligere erfaringer, så var på familiens indkomst og beslutter vores beslutning om at flytte til hvor meget man kan få lov at låne. Danmark den rigtige.

7


AKTUELT: Den nye udlændingeaftale Af Helle Martens

familiesammenført, hvis man er under 24 år. Men det kan kun ske, Siden starten af november hvis ansøgeren f.eks. er studerende har den nye udlændingeaftale på et af verdens top-20 universiteter. mellem regeringen (Venstre og En anden ændring er, at I fremtiden Konservative) og Dansk Folkeparti skal parrets samlede tilknytning til fyldt meget i medierne. Det skyldes Danmark være væsentligt større hovedsagligt et nyt pointsystem for end deres samlede tilknytning til et udlændinge. andet land. Det betyder f.eks., at det ikke længere er tilstrækkeligt I 2002 blev der indført en regel, den med ét visumophold, men at såkaldte 24 års regel, der betyder, at ansøgeren nu skal have flere man skal være over 24 år, for at få visumophold i Danmark. Derudover sin ægtefælle til Danmark. skal ansøgeren i forbindelse Denne regel bliver med visumopholdet nu suppleret af et gennemføre et Umiddelbart er pointsystem, hvor kursus i dansk, som familiesammenføring ikke man skal opnå et ansøgeren selv noget problem for EU-borgere, antal point for betaler for. Samtidig der jo er omfattet af EUat opnå familiekræves der en sammenføring bankgaranti på reglerne for familieophold. i Danmark. Der 100.000 kroner mod gives points før 50.000 kroner - Jens Vested-Hansen, for uddannelse, for at få sin ægtefælle Professor i retslære sprogkundskaber, hertil. erhvervserfaring og evne Dog vil de nye stramninger til selvforsørgelse. Til gengæld for familiesammenføring ikke få bliver ægtefællesammenføring betydning for EU-borgere. meget sværere for personer uden ”Umiddelbart er familiedisse kvalifikationer. Regeringens sammenføring ikke noget problem håb er, at “aftalen vil sikre en for EU-borgere, der jo er omfattet af hurtigere og bedre integration både EU-reglerne for familieophold”, siger for den ægtefællesammenførte Jens Vedsted-Hansen, professor i og eventuelle børn”. Nyt er det retslære ved Aarhus Universitet også, at man godt kan blive Socialdemokraterne og SF mener,

AKTU 8


”Jeg tror, at vi bliver et foregangsland”

Birthe Rønn Hornbech, Integrationsminister, Venstre

“Vi isolerer os fra EU og verden, og det tjener ikke Danmarks interesser” Margrethe Vestager, Gruppeformand, Det Radikale Venstre

at det nye pointsystem rammer socialt skævt og ikke gavner integrationen, og de afviser derfor at støtte udlændingeaftalen, men fremlægger deres eget pointsystem, hvor ansøgeren skal opfylde to af følgende fem krav: • Bestået danskkursus • Bestået engelskkursus • Relevant uddannelse, hvor en erhvervsuddannelse skal sidestilles med en akademisk uddannelse • Mindst to års erhvervserfaring • Man skal stå til rådighed for det danske arbejdsmarked eller uddannelsessystem og skrive under på en rådighedskontrakt ”I forhold til den hidtidige 24-årsregel er vores forslag hverken strammere eller mere lempeligt. Det vil ikke påvirke antallet af familiesammenføringer men sikre, at de udlændinge, der kommer til Danmark, er mere integrationsparate - og at nogle af de af 24-årsreglens utilsigtede konsekvenser afbødes”, står der i deres udspil. Afvisningen er endnu mere markant fra Det Radikale Venstre og Enhedslisten. De radikales gruppeformand,

Margrethe Vestager, siger: ”Ingen andre EU-lande kan finde på at behandle deres egne borgere så dårligt, som vi gør i Danmark. Og i dag er det kun blevet værre. Vi isolerer os fra EU og verden, og det tjener ikke Danmarks interesser”. Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (Venstre) er ikke enig og vurderer, at det nye pointsystem vil danne skole i andre lande. ”Jeg tror, at vi bliver et foregangsland”, siger hun til Politiken.dk den 17. november 2010 om forventningen til omverdenens reaktion.

UELT Reaktioner på pointsystemet Det er ikke kun i folketinget, at det nye pointsystem bliver diskuteret. Bestyrelsesformand Niels Due Jensen fra en af Danmarks største virksomheder, Grundfos, har udtalt, at det nye pointsystem vil gå ud over erhvervslivet og det danske image. Også udenfor Danmark bliver det nye pointsystem diskuteret. Både FN og Europarådet har udtrykt bekymring for, at det nye pointsystem forskelsbehandler udlændinge. Det danske pointsystem for familiesammenføring

9


Hvis man er over 24 år skal man optjene 60 point for at blive familiesammenført, mens man skal have 120 point, hvis man er under 24 år.

betegnes af Europarådets menneskerettighedskommissær, Thomas Hammarberg, som et direkte ”brud på menneskeretskonventionerne”. Den danske befolkning er delt i to i spørgsmålet om et pointsystem, viser en meningsmåling fra analyseinstituttet Megafon. Ud af 1.126 adspurgte danskere svarer 44 procent, at de går ind for et pointsystem i sager om familiesammenføring, mens 45 procent svarer, at de er modstandere

af et pointsystem. ”Målingen viser, at der er sket et skred i befolkningens holdning til udlændingepolitikken. Det er en større andel end normalt, som svarer, at nu skal vi tage det roligt med stramninger. Måske har udlændingepolitikken nået en grænse, som man skal tage til efterretning”, siger valgforsker Johannes Andersen i Politiken. Med det nye pointsystem er udlændingedebatten igen blusset op i Danmark, og Megafonmålingen viser da også, at 3 ud af 4 af de adspurgte mener, det har afgørende betydning for det næste folketingsvalg.

Sådan får man point

I/ Færdiggjort uddannelse 120 POINT for PhD/kandidatuddannelse i Danmark eller top 20 universitet 80 POINT for PhD/kandidatuddannelser andre universiteter i udlandet 70 POINT for Bacheloruddannelser i Danmark eller top 20 universitet 50 POINT for Bacheloruddannelser andre universiteter i udlandet 50 POINT for Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser i Danmark 40 POINT for Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser i udlandet II/ Erhvervserfaring 80 POINT for Kvalificeret erhvervserfaring i 2 år i Danmark 60 POINT for Kvalificeret erhvervserfaringi 2½ år ud af de seneste 3 år i udlandet 40 POINT for Anden erhvervserfaring i 2½ år ud af de seneste 3 år i udlandet III/ Sproglige kvalifikationer 50 POINT for Dansk, svensk og norsk på niveau svarende til studieprøven (C 1) 40 POINT for Engelsk, tysk, fransk, spansk på niveau svarende til studieprøven (C 1) IV/ Øvrige 20 POINT for Dansk på niveau svarende til Prøve i Dansk 2 (B1-B2) 20 POINT for Engelsk, tysk, fransk, spansk på niveau svarende til Prøve i Dansk 2 20 POINT for Hvis ansøger ikke bosætter sig i et udsat boligområde 10 POINT for Aktiv deltagelse i globale humanitære organisationer 10 POINT for Selvforsørgelse (kan ikke kombineres med erhvervsarbejde)

10


J A:

M TE

Jul i Danmark A-Å

ul

Af Helle Martens Alle lande har nogle særlige juletraditioner, dette gælder selvfølgelig også for Danmark. Vi har lavet en lille juleguide, så du kan lære den danske jul at kende. Advent Advent kommer af adventus, der betyder ”ankomsten”, eller ”han kommer” og er en nedtælling til det, der kommer til jul, nemlig Jesus fødsel. Adventen bliver markeret med en adventskrans. Kransen er typisk lavet af gran og pyntet med fire lys og silkebånd. De fire lys tændes ét ad gangen hver søndag, så fjerde søndag i advent brænder alle fire lys på én gang.

Gløgg Gløgg er en afholdt drik om julen. Drikken består af varm og krydret

vin og indeholder ofte rosiner og mandler. Hvid jul En rigtig dansk jul skal helst være hvid, men det er desværre en sjældenhed. Først når 90% af landet er dækket af minimum en halv cm sne taler Danmarks Meteorologiske Institut om en landsdækkende hvid jul, og den situation har vi faktisk kun været i otte gange siden 1900. Det var i 1915, 1923, 1938, 1956, 1969, 1981, 1995 og 2009. Jul (ordet) Faktisk stammer ordet ”jul” fra før, kristendommen blev indført. Det oldnordiske ord er jól, et flertalsord der betyder noget i retning af “festtid”. Ordet nævnes også i den eneste samtidige kilde, der beskriver førkristen jul. Der er tale om et digt, som beskriver Harald Hårfagers jul i slutningen af 800-årene. Digtet fortæller, at Harald vil “drekkajól” - altså ikke fejre eller holde - men drikke jul ude på skibene med sine mænd. Da den kristne fest for Jesu fødsel blev slået sammen med den nordiske jul, havde missionærerne gerne set, at festens navn var blevet ændret til “Kristmesse” som det engelske “Christmas”. Men sådan gik det altså ikke. 11


Julebryg De danske bryggerier synes også, julen skal fejres, og derfor bliver der hvert år lavet juleøl, der er lidt mørkere og stærkere end normalt. Når Tuborgs juleøl bliver frigivet, sker det ved en begivenhed, der hedder ”J-dag”, og alle taler om, at ”sneen falder”, der betyder, at juleøllen er ude i butikkerne. Juleaften Den primære fejring foregår om aftenen d. 24. december. I løbet af dagen pynter nogle juletræ, og mange går i kirke til julegudstjeneste. Ikke så meget for kristendommens skyld men for hyggens og traditionen. Ved 18-tiden er middagen som regel ved at være klar. De fleste danskere spiser andesteg juleaften, men også gås og flæskesteg er meget populære. Tilbehøret består typisk af rødkål, brune og hvide kartofler og sovs. Til dessert spiser man ofte ris à l’amande med varm kirsebærsauce. I desserten skal gemmes en hel, smuttet mandel. Den, der finder mandelen, får en lille gave. Efter middagen danser familien om juletræet og synger julesange. Skønsmæssigt er kun ca. halvdelen af de salmer, der synges juleaften, af højtidelig karakter. Resten er mere muntre folkesange. Til sidst åbnes gaverne. Første og anden juledag bruges ofte sammen med venner og familier, og der spises ofte julefrokost. 12

Julefrokost I juledagene er der tradition for at samles til julefrokost, og her diskes der op med diverse lækkerier. Julefrokosten består af traditionelle danske retter – koldt smørrebrød som en hovedingrediens suppleret af for eksempel sild, fiskefilet, leverpostej, frikadeller, medisterpølse og flæskesteg. Hertil drikkes der ofte juleøl og snaps. Julefrokost kan også være en firmafest, ofte afholdt i julemåneden, men nogle gange også i november/januar. Julekalender Julekalendere findes i mange varianter i Danmark. I fjernsynet vises der på flere forskellige kanaler julekalendere for både børn og voksne. Det er en tvserie - bestående af 24 afsnit - hvor julen er et centralt tema. Samtidig kan man ofte få en papkalender til de julekalendere, der vises på tv. Den fungerer som appetitvækkere, og hver dags motiv refererer til det afsnit, der bringes samme aften. Disse julekalendere fungerer samtidig som indsamling til velgørende formål; overskuddet fra DR’s kalender går til børn i fattige lande, og overskuddet fra TV2’s kalender går til Julemærkehjemmene i Danmark. Julekalendere til voksne er ofte mere humoristiske og ofte med satire. I år kan man for eksempel på TV2 se The


traditionel mad og drikke. I ældre tid var det normalt med julestuer, hvor familierne mødtes og fejrede julens komme. I dag ses det mest som klippeklistre-dag, hvor børnene laver kræmmerhuse, chokolade og pakker julegaver ind.

J A: ul

Juleknas Op til jul er der tradition for juleknas og julegodter, der dækker over et bredt udvalg af søde sager. Typisk juleknas er for eksempel pebernødder, peberkager, vaniljekranse, brune kager og diverse nødder, men til lækkert juleknas hører også julekonfekt i form af chokolade, nougat og marcipan.

M TE

Julekalender fra 1991, som især blev kendt for gøre grin med det jyske og dansk/engelske sprog. En variant af julekalenderen er slikjulekalenderen, hvor der, bag hver af de 24 låger, gemmer sig chokolade eller lignende. Pakkekalenderen er en kalender, hvor der er en lille gave til hver af de 24 dage i julen. Det er ofte en delvist hjemmelavet kalender, hvor pakkerne er indkøbt separat. En variant af denne kalender er adventskalenderen med en gave til hver søndag i advent. Pakkekalenderen er typisk noget, forældre eller bedsteforældre laver til børnene. Skrabekalenderen er en kombination af skrabelodder og julekalender.

Julemærker Mange bruger julen til at sende julekort til venner og familie. Meget ofte bliver danskernes julebreve og kort forsynet med specielle julemærker som supplement til frimærkerne. Motivet er forskelligt fra år til år, og julemærkerne kan købes på alle landets posthuse. Overskuddet fra salget går til de fire danske Julemærkehjem. Et Julemærkehjem tilbyder et midlertidigt hjem for børn, der har det svært ofte på grund af overvægt. Over 700 børn er i løbet af et år på et ca. 10 ugers ophold, hvor børnene blandt andet lærer om gode madvaner.

Julemarkeder Julemarkeder er udbredt over hele landet. Her bydes på alle varer til julen plus masser af juletraditioner såsom sang, dans og 13


Juletræ For mange er det blevet en hyggelig tradition selv at udvælge og fælde deres juletræ, men de fleste er nødt til at købe træet på et af de salgssteder, der er indrettet til formålet i tusindtal over hele landet. Ofte er det de danske spejdere, der står for salget af juletræer. Spejderne får også overskuddet, som de bruger på deres spejderaktiviteter. Et pyntet juletræ vil ofte have en stjerne i toppen, lyskæde eller levende stearinlys. Hvis de gamle traditioner skal holdes i hævd, skal træet også forsynes med guirlander af dannebrogsflag, kræmmerhuse fyldt med kager og konfekt, små legetøjsinstrumenter og fehår. Dog vil der i dag som regel også være en del julepynt fra danske designere som Georg Jensen eller Rosendahl. Kalenderlys Kalenderlyset tæller dagene ned til jul. Det er inddelt i 24 felter, ofte dekoreret med nisse- og granmotiver. Lucia Lucia er lysets helgeninde, og fejres den 13. december, især på skoler, plejehjem og institutioner over hele landet, i form af optog med sang, gløgg og julebag. Ifølge legenden bar Lucia en krans af lys om sit hoved, således at hun havde begge hænder fri, når hun ulovligt ville give sine 14

kristne trosfæller mad og drikke, mens de gemte sig i underjordiske grave i det gamle Rom. Lucia døde i år 304 som en martyr under Kejser Diocletians forfølgelse af de kristne i Syrakus på Sicilien. Æbleskiver Æbleskiver betegner en dansk delikatesse hovedsageligt bestående af en slags pandekagedej tilsat kardemomme, der ved hjælp af en æbleskivepande er formet til kugler. De nydes varme, normalt med flormelis og syltetøj og eventuelt et glas gløgg. Det er også muligt at købe dybfrosne æbleskiver til opvarmning i ovnen. På trods af navnet indeholder æbleskiver i dag typisk ikke æbler.


J A:

M TE ul

SPOT PÅ: Den Gamle By i Århus Af Helle Martens Midt i Århus findes en historisk tidslomme. Den Gamle By i Århus er et aktivt og levende udendørsmuseum, og når entreen er betalt, kan du opleve bylivet og dansk kultur igennem de seneste 500 år af Danmarks historie. Den Gamle By blev grundlagt i 1914 og har siden udviklet sig til en mindre købstad med 75 historiske huse. Alle mursten, bindingsværk og møbler er originale og flyttet fra byer i hele Danmark. De bygninger, som flyttes til Den Gamle By, bygges op præcist, som de stod det tidligere sted. Udover at se hvordan byen så ud dengang, kan man smage, dufte og lytte til historien. Du går rundt i byen og møder de ansatte, der går rundt i datidens dragter og forestiller at leve i en anden tid. Man føler faktisk, at man er en del af denne tid. De laver mad, hugger brænde, laver håndarbejde eller ekspederer kunder i butikken. Du er velkommen til at snakke med dem, og du kan selvfølgelig også købe varer hos blandt andet bageren, købmanden og boghandleren Jeg er taget i Den Gamle By en smuk novemberdag for at snakke med bagermesteren, Henning.

”Det er noget helt særligt at arbejde i Den Gamle By. Det bedste er at gå rundt i byen og mærke stemningen”, fortæller Henning, der har arbejdet i Den Gamle By i seks år. Helle er også bager og arbejder sammen med Henning. I alt er der ca. 200 fastansatte i Den Gamle By, men om julen er der brug for ekstra hænder, for Den Gamle By er velbesøgt. Den Gamle By er altid et besøg værd men især ved juletid, sker der ekstra meget i byen. Du har mulighed for at opleve jul, som danskerne har fejret den i århundreder med juleudstillinger, markedsboder og arrangementer. 15


”1/3 af alle besøgende Helle og Henning er begge uddannet kommer i julen, bagere, men det er anderledes og der kan at være bager i den gamle by. være 11.000 ”Jamen, Den Gamle By gav besøgende mig bagerglæden tilbage” Julen er noget helt særligt i den gamle by, man kommer på en enkelt fortæller Henning, der i stemning, så snart man går dag”, fortæller ellers havde planer om igennem gaderne. Henning, at forlade bagerfaget, der allerede indtil han begyndte i - Helle, bager i Den Gamle By har klaret Den Gamle By. ”Det er meget anderledes at være bager her. Vi bager jo kun julegaveindkøbende efter gamle opskrifter, og det derhjemme for at tager den tid det tager, så mixer og koncentrere sig om julen i Den pulverteknik bruger vi ikke. Vi bruger Gamle By. Der bliver nemlig travlt derimod masser af smør, sukker og i bageriet, og hver dag bliver der mandler, for man kender jo ikke til bagt 40 kg vaniljekranse, og i ernæring i 1885”. løbet af julen bliver der bagt 500 Udover at bage, står Henning kg pebernødder og 25.000 små også i bagerbutikken fra 1885. ”I honningkager. bageriet hedder jeg Henning og er i ”Kagerne er populære, og vi har en 2010, men når jeg træder ud i Den dame fra Esbjerg, der kommer hver Gamle By hedder jeg Bernard og er jul og køber vaniljekranse. Sidste i 1885”. De ansatte i Den Gamle By år købte hun 300, så det bliver har nemlig alle fået en rolle med spændende at se, hvor mange hun tilhørende historie, så de rigtig kan køber i år. Hun siger det ikke er jul, leve sig ind i historien. Henning før hun har fået vaniljekranse fra nyder at arbejde som Bernard og Den Gamle By”, griner Henning. tager sin rolle alvorligt. ”Folk skal jo se, hvordan det var dengang. Så jeg kan godt bede børn om at bukke og neje, og hvis de larmer, siger jeg, at børn skal ses, men ikke høres, som det var dengang”. Imens vi taler, kommer der kunder i forretningen. Bernard betjener dem høfligt og siger naturligvis De til ægteparret. Han kan dog ikke lade være med at drille lidt, og spørger om tjenestepigen har fri, når Fruen

16


M TE J A:

selv går på indkøb. Fakta om Den Gamle By: ”Nogen bliver lidt overrasket, når vi Den verdensberømte Guide snakker på den måde, men de fleste Michelin giver Den Gamle By synes heldigvis, det er sjovt”. de maksimale tre stjerner, og Bernards kone i Den Gamle By museet er på listen over verdens hedder Asta, og arbejder også i 1000 største seværdigheder. bagerforretningen. Hun fortæller, at hun har fået mange honninghjerter Den Gamle By med glansbilleder af Bernard i tidens Viborgvej 2 løb. Glansbillederne har hun samlet 8000 Aarhus C i en lille æske, og hun fortæller telefon: 86 12 31 88 glædeligt om juleforberedelserne i www.dengamleby.dk det lille bagerhjem. Det er tydeligt at mærke at både Henning og Bente, Åbningstider i julen: som hun hedder i virkeligheden, Man-torsdag: 9-18 begge går meget op i deres roller, og Fredag: 9-21 jeg glemmer næsten selv, at jeg er Lørdag: 10-21 fra nutiden. Søndag: 10-18 Fra min tur i 1885 går jeg mod byen i 1927, hvor jeg møder isenkræmmeren, der sælger alt fra køkkenredskaber til Bagermesterens opskrift på gammeldags vaniljekranse: legetøj i blik. Byen er ved at blive moderne, og der 500 gram mel 1 æg er cykler, elektricitet og et 375 gram smør sæbehus. En ny bydel er 250 gram sukker desuden ved at blive bygget ½ stang finhakket vanille 250 gram søde mandler i Den Gamle By, nemlig 15 gram bitre , stødte mandler (brug søde en del fra 1974. Her er mandler) Danmark kommet med i Mel , æg, smør, sukker, van EF, i dag kendt som EU, og ille og mandler æltes godt sammen , således at dejen slipper man kan se en radiobutik, hænderne . Herefter dannes en tyk pølse , hvoraf der skæres små stykker, brodeributik, og meget som trilles og lægges i små kranse med et temmelig stort andet er ved at blive hul , således at de ikke løbe r sammen . Gnid bygget. lidt ekstra mel på fingrene under trilningen . For at få kransene stribede kan Den Gamle By er et dejen trykkes gennem en sprutbak kelse-sprøjte og populært udflugtssted for derefter lægges til kranse . De bages langsomt lysbrune . Af denne portion både børn og voksne og er bliver der ca. 80 vanillekranse . helt klart et besøg værd – og især i juletiden.

ul 17


Fattigdom i Danmark Af Helle Martens Det er ikke alle, der forbinder juletiden med hygge, julebag og gaver. For nogle betyder julen ekstra bekymringer for, hvordan man skal klare sig igennem en højtid, hvor der er mange ekstra udgifter.

fattigdomsgrænse. En af dem er Martin Ågerup, der er formand for den liberale tænketank CEPOS. Han skriver: ”At sætte lighedstegn imellem lavindkomst og fattigdom er problematisk. En borger kan ikke siges at være fattig, blot fordi personen et enkelt år har en lav indkomst. Personens forbrugsmuligheder påvirkes først efter længere tids lav indkomst, fordi man ved kort tids indkomstnedgang kan tære på formue, tage lån eller på anden måde opretholde et højere forbrug(…) Fortalerne for en officiel fattigdomsgrænse har en meget tydelig ideologisk politisk dagsorden, nemlig at alle personer, der ligger under grænsen, automatisk skal have ret til (mere) forsørgelse fra det offentlige. En sådan

I Danmark bor mennesker, som ikke har råd til juletræ og gaver til børnene. Men bliver der flere eller færre? Danmark har ikke en officiel fattigdomsgrænse som for eksempel Storbritannien, Norge og Sverige. Derfor findes der ikke en officiel måde at måle fattigdom på. I Kristelig Dagblad kan man for eksempel læse at 40.000 danskere lever i fattigdom, mens Arbejderbevægelsen Erhvervsråd siger, der er 200.000. Netop fordi udregningsmodellerne er forskellige. Frelsens Hær Fattige i Danmark er ikke fattige i findes i over 30 byer og samme forstand som mennesker i er en frikirke med et socialt nogle af verdens udviklingslande, der islæt. Frelsens Hær driver en række risikerer at dø af sult. Men de kan forskellige former for institutioner og opfattes som relativt fattige, fordi projekter som for eksempel herberger, de på grund af deres lave indkomst væresteder, krisecentre og julehjælp. ikke har råd til at købe og gøre ting, Genbrug er en væsentlig del af Frelsens der betragtes som nødvendige og Hærs arbejde, og de bestyrer en række normale i det samfund, vi lever i. genbrugsbutikker. Men det er bestemt ikke alle, der Læs mere på mener, vi har fattigdom i Danmark, www.frelsenshaer.dk eller at vi har behov for en officiel 18


M TE

selvom der var 809 ansøgere. I år håber Lars Barslev at kunne hjælpe samme antal familier, selvom pengene til julehjælpen ikke er fundet endnu. ”Der er altid nogen, der ikke kan få. Det er aldrig sjovt at sige nej, og det er et møgarbejde, men det er vi nødt til, for vi har ikke pengene. Finanskrisen lever også i Århus og omegn, så det kan godt være, at nogle af vores faste givere ikke vil give i år, og det er jeg rigtig nervøs for lige nu”. Det er både privatpersoner, loger og virksomheder, der giver penge til Frelsens Hær, og Lars Barslev tjekker bankkontoen to gange om dagen for at se, om der er kommet flere penge ind. Julehjælpen består i at familien modtager en pakke med madvarer ”På den måde er vi sikre på, at de får noget at spise juleaften”, fortæller Lars Barslev.

Familier, der har det økonomisk hårdt, har mulighed for at søge om julehjælp ved forskellige velgørenhedsorganisationer, som for eksempel Frelsens Hær. ”Vi fik allerede den første henvendelse i juli, men der havde vi altså ikke åbent for ansøgningerne. Her, otte dage efter vi har åbnet, har vi allerede fået 277 ansøgere, og det er en stigning i forhold til sidste år”. Sidste år hjalp Frelsens Hær på landsplan over 5000 familier og i Århus nåede antallet op på 644,

Det er også muligt at holde jul hos Frelsens Hær, hvor der er åbent for folk, der ikke har andre steder at være. ”Vi er ca. 60, der spiser sammen, og så kommer der andre lidt senere, så det løber nok op i 80 personer i løbet af aftenen. Det er en traditionel juleaften med flæskesteg, mandelgave, og vi danser om juletræ. De får også en lille julegave. Det er kanonhyggeligt”. Hos Frelsens Hær forsøger man at hjælpe så mange som muligt, med de midler der er til rådighed. For Lars

J A:

automatik kan føre til, at flere end i dag vælger en tilværelse på passiv forsørgelse, og dermed fanges i en slags ”fattigdomsfælde”, fordi incitamenterne til at tage ansvar for sit eget liv svækkes markant”. Lars Barslev, der arbejder som Hærchef i Frelsens Hær, er ikke enig. ”Vi har masser af fattigdom i Danmark. Vi er blevet mere egoistiske og tænker ikke på vores næste. Folk Lars Barslev uden netværk er også fattige, og der er mange uden penge til hverdagen. Vi kan gå gratis til læge og komme på sygehus, men verden er meget mere end det. Og ja, vi er et af verdens rigeste lande, men vi har stadigvæk fattigdom”.

ul

19


Barslev kommer hele julen til at gå med arbejde i Frelsens Hær for at skabe en bedre jul for dem, der ikke har så meget. Selv har han kun et enkelt juleønske: ”Mit juleønske er at nå så mange

familier som muligt, i det omfang, det er muligt. At der ikke er nogen, der er udenfor, og at vi alle må få en god jul - hvad enten man er med familien, skal på arbejde eller være i et værested”.

Fakta om fattigdom Når man snakker om fattigdom, skelnes der mellem begreberne ”absolut fattigdom” og ”relativ fattigdom”. At leve i absolut fattigdom vil sige at have en indkomst der er så lav, at selv de mest basale menneskelige eksistensbehov ikke kan dækkes. Dvs. at helt grundlæggende behov for husly, rent vand og mad ikke kan opfyldes. Relativ fattigdom er et variabelt begreb, der ændrer sig alt efter hvor i verden man befinder sig. Relativ fattigdom refererer både til forskellen i velstand mellem ilande og ulande, og til forskellen mellem samfundsgrupper inden for de enkelte lande. Danmark er delt i spørgsmålet om fattigdom: Nogle som Frelsens Hær vil gerne have indført en fattigdomsgrænse, mens andre slet ikke mener, man kan tale om fattigdom i Danmark. 20


Allerede i oktober begyndte de første nisser at kigge frem, og når man endelig når til jul, er man så

ul

Julen er hjerternes fest, siger man…. Men en sjaskvåd novemberdag, hvor butikkerne er stuvende fulde, fordi alle skal ud at købe de samme gaver på det samme tidspunkt som mig, er det svært at føle næstekærligheden. ”Og så vil jeg gerne have pakket dem ind”, kan jeg høre damen foran mig sige. Ja, alle sytten bøger som du har købt, og som alligevel bliver byttet efter jul, tænker jeg. Årets gaveræs er i gang. Detailhandlen gnider sig i hænderne, mens hver familie forventes at bruge 4.400 kr. på julen i år. Jeg har læst, at de mest populære gaver under træet i år bliver IPhone 4, Xbox og Playstation. Hvad skete der med de hjemmestrikkede strømper og det skæve askebæger? (det sidste forsvandt, da rygeloven blev indført i Danmark). Hvert år bliver gaverne større og større, og at det er ”tanken der tæller” fylder jo ikke meget under træet. Julen varer længe koster mange penge, synger vi i den gamle danske julesang, ”Højt fra træets grønne top” af Peter Faber. Peter Faber havde ret allerede den gang i 1848.

J A:

En klumme af Helle Martens

M TE

Er julen hjerternes eller forbrugernes fest?

træt af at kigge på nisser, at man har lyst til at hive huen ned over deres små nuttede ansigter og sende dem retur til fabrikken, hvor de kom fra. Sende?? Det minder mig om, at jeg ikke har fået skrevet de 117 julekort til slægtninge og bekendte, som jeg ellers ikke beskæftiger mig med resten af året. PostDanmark har kronede dage (og så kan de sikkert ikke engang levere dem til tiden). Kirken har også kronede dage. Juleaften valfarter danskerne i kirke, selvom langt de fleste danskere prøver at undgå kirken de øvrige 364 dage. Gad vide om Gud synes, det er lige så hyklerisk som mig. Det handler jo ikke om Jesus, men om os selv…. I traditionens tegn tager vi kirken som gidsel. Julen er fuld af traditioner.

21 21


Julefrokoster er én af dem, hvor man spiser mere gris end man selv (og grisen) har godt af, og drikker mere end hvad man selv (og andre) har godt af. Én eller anden siger noget dumt (mig sidste år), eller skvatter ned fra et bord (sikkert mig i år). Man kan nemlig også komme til skade i julen. Sidste år endte over hundrede mennesker på

22

sygehuset juleaften, fordi de havde spist for meget. I januar begynder så de obligatoriske slankekure og ni måneder efter, begynder vi så forfra. Endelig bliver det min tur. Ekspedienten tvinger et smil frem og spørger, om bøgerne skal pakkes ind – selvfølgelig skal de det - jeg skal da ikke snydes!


J A:

M TE ul

Den lille pige med svovlstikkerne Et eventyr af H.C Andersen Hans Christian Andersen (18051875) er en dansk digter og forfatter. Han er verdensberømt for sine eventyr som Den standhaftige Tinsoldat, Den Lille Havfrue og Den Grimme Ælling som både børn og voksne elsker. Hans eventyr er oversat til mere end 150 sprog, og har inspireret til film, teaterstykker, balletter og tegnefilm. Eventyret om Den lille pige med svovlstikkerne, som du kan læse nedenfor, er fra 1848. Da teksten er skrevet i 1848, skal du være opmærksom på, at stavemåden er anderledes, for eksempel er alle navneord med stort begyndelsesbogstav, og å bliver skrevet som aa.

- Den lille pige med svovlstikkerne Det var saa grueligt koldt; det sneede og det begyndte at blive mørk Aften; det var ogsaa den sidste Aften i Aaret, Nytaarsaften. I denne Kulde og i dette Mørke gik paa Gaden en lille, fattig Pige med bart Hoved og nøgne Fødder; ja hun havde jo rigtignok havt Tøfler paa, da hun kom hjemme fra; men

hvad kunde det hjælpe! det var meget store Tøfler, hendes Moder havde sidst brugt dem, saa store vare de, og dem tabte den Lille, da hun skyndte sig over Gaden, i det to Vogne foer saa grueligt stærkt forbi; den ene Tøffel var ikke at finde og den anden løb en Dreng med; han sagde, at den kunde han bruge til 23


Vugge, naar han selv fik Børn. Der gik nu den lille Pige paa de nøgne smaa Fødder, der vare røde og blaa af Kulde; i et gammelt Forklæde holdt hun en Mængde Svovlstikker og eet Bundt gik hun med i Haanden; Ingen havde den hele Dag kjøbt af hende; Ingen havde givet hende en Skilling; sulten og forfrossen gik hun og saae saa forkuet ud, den lille Stakkel! Sneefnokkene faldt i hendes lange gule Haar, der krøllede saa smukt om Nakken, men den Stads tænkte hun rigtignok ikke paa. Ud fra alle Vinduer skinnede Lysene og saa lugtede der i Gaden saa deiligt af Gaasesteg; det var jo Nytaarsaften, ja det tænkte hun paa. Henne i en Krog mellem to Huse, det ene gik lidt mere frem i Gaden end det andet, der satte hun sig og krøb sammen; de smaa Been havde hun trukket op under sig, men hun frøs endnu mere og hiem turde hun ikke gaae, hun havde jo ingen Svovlstikker solgt, ikke faaet en eneste Skilling, hendes Fader vilde slaae hende og koldt var der ogsaa hjemme, de havde kun Taget lige over dem og der peeb Vinden ind, skjøndt der var stoppet Straa og Klude i de største Sprækker. Hendes smaa Hænder vare næsten ganske døde af Kulde. Ak! en lille Svovlstikke kunde gjøre godt. Turde hun bare trække een ud af Bundtet, stryge den mod Væggen og varme Fingrene. Hun trak een 24

ud, “ritsch!” hvor spruddede den, hvor brændte den! det var en varm, klar Lue, ligesom et lille Lys, da hun holdt Haanden om den; det var et underligt Lys! Den lille Pige syntes hun sad foran en stor Jernkakkelovn med blanke Messingkugler og Messingtromle; Ilden brændte saa velsignet, varmede saa godt! nei, hvad var det! - Den Lille strakte allerede Fødderne ud for ogsaa at varme disse, - - da slukkedes Flammen, Kakkelovnen forsvandt, - hun sad med en lille Stump af den udbrændte Svovlstikke i Haanden. En ny blev strøget, den brændte, den lyste, og hvor Skinnet faldt paa Muren, blev denne gjennemsigtig, som et Flor; hun saae lige ind i Stuen, hvor Bordet stod dækket med en skinnende hvid Dug, med fiint Porcellain, og deiligt dampede den stegte Gaas, fyldt med Svedsker og Æbler! og hvad der endnu var prægtigere, Gaasen sprang fra Fadet, vraltede hen af Gulvet med Gaffel og Kniv i Ryggen; lige hen til den fattige Pige kom den; da slukkedes Svovlstikken og der var kun den tykke, kolde Muur at see. Hun tændte en ny. Da sad hun under det deiligste Juletræ; det var endnu større og mere pyntet, end det hun gjennem Glasdøren havde seet hos den rige Kiøbmand, nu sidste Juul; tusinde Lys brændte paa de grønne Grene og brogede Billeder, som de der pynte Boutikvinduerne, saae ned til hende. Den Lille strakte begge Hænder i Veiret - da slukkedes


M TE

Nytaarsmorgen gik op over det lille Liig, der sad med Svovlstikkerne, hvoraf et Knippe var næsten brændt. Hun har villet varme sig! sagde man; Ingen vidste, hvad smukt hun havde seet, i hvilken Glands hun med gamle Mormoer var gaaet ind til Nytaars Glæde!

J A: ul

Svovlstikken; de mange Julelys gik høiere og høiere, hun saae de vare nu de klare Stjerner, een af dem faldt og gjorde en lang Ildstribe paa Himlen. “Nu døer der Een!” sagde den Lille, for gamle Mormoer, som var den eneste, der havde været god mod hende, men nu var død, havde sagt: naar en Stjerne falder, gaaer der en Sjæl op til Gud. Hun strøg igjen mod Muren en Svovlstikke, den lyste rundt om, og i Glandsen stod den gamle Mormoer, saa klar, saa skinnende, saa mild og velsignet. “Mormoer!” raabte den Lille, “O tag mig med! jeg veed, Du er borte, naar Svovlstikken gaaer ud; borte ligesom den varme Kakkelovn, den deilige Gaasesteg og det store velsignede Juletræ!” - og hun strøg ihast den hele Rest Svovlstikker, der var i Bundtet, hun vilde ret holde paa Mormoer; og Svovlstikkerne lyste med en saadan Glands, at det var klarere end ved den lyse Dag. Mormoer havde aldrig før været saa smuk, saa stor; hun løftede den lille Pige op paa sin Arm, og de fløi i Glands og Glæde, saa høit, saa høit; og der var ingen Kulde, ingen Hunger, ingen Angst, - de vare hos Gud! Men i Krogen ved Huset sad i den kolde Morgenstund den lille Pige med røde Kinder, med Smiil om Munden - død, frosset ihjel den sidste Aften i det gamle Aar.

- Slut -

25


Sneen satte stopper for Medicolinks julearrangement Af Anne Baltzer Så kom sneen til Danmark, endda i store mængder. Det gik ikke kun udover trafikken, men også udover det længe planlagte julearrangement i Løgstør for Medicolinks kandidater, deres familier, ansatte og andre interesserede. De snedækkede veje og fortove i

november gjorde, at arrangementet blev aflyst til stor ærgrelse for både voksne som børn, som havde glædet sig til tidlig julehygge. Da vi desværre ikke kan nå at gennemføre en ny julefest i år, har vi valgt at invitere jer til en nytårskur i stedet, for en hyggelig eftermiddag skal I ikke snydes for.

Nytårskur I Kongehuset er der tradition for en nytårskur for de kendte og kongelige. Til Medicolinks nytårskur er alle velkomne! Arrangement vil foregå lørdag d. 15. januar. Der vil være et fælles frokostbord. Hver familie skal medbringe en ret til 4 personer til ta’-selv bordet. Medicolink betaler for drikkevarer. Der vil være aktiviteter for børnene. Arrangement starter kl. 11. Adressen er: Løgstør Camping Skovbrynet 1 9670 Løgstør 26

Tilmelding skal venligst ske til abj@medicolink.dk senest mandag d. 10. januar I Jeres mail skal i venligst oplyse om hvor mange børn og voksne i kommer, hvilken ret i tager med til fællesbordet og jeres telefon nummer Vi glæder os til at se jer. De bedste jule og nytårshilsner, Medicolink


Ægtefællemøde Af Anne Baltzer I midten af november afholdt Medicolink det første ægtefælle møde, hvor der netop er fokus på ægtefællens liv i Danmark. Erszébet Dolmányos flyttede sammen med sin familie til Danmark i sensommeren 2009, da hendes mand fik arbejde på Thisted sygehus. Erszébet havde indvilget i at være foredragsholder på dagen, mens Medicolink stod for kage og kaffe. Fire ungarere havde valgt at bruge deres eftermiddag i Aalborg, hvor mødet fandt sted, for at høre om Erszébets erfaringer. Erszébet fortalte om hendes liv i Danmark, og hvilken stor omvæltning det havde været, at rejse fra et liv man kender, til at starte en hel ny tilværelse 1700 kilometer væk fra hjemlandet. Deltagerne, som har været i Danmark siden sensommeren 2010, fik svar på en masse spørgsmål, som omhandlede alt fra at registrere sin bil i Danmark til at få indmeldt børnene i børnehave eller skole.

Mødet varede to timer, og deltagerne gav udtryk for, at de syntes det var interessant og brugbart, og at de meget gerne vil deltage i lignende møder. Ægtefællemøderne er en del af Medicolinks nye integrationspakke. Møderne vil omhandle relevante emner, som både skal være oplysende men også netværksskabende. Møderne er for alle ægtefæller, som er kommet til Danmark, fordi deres partner er blevet tilbudt et job i landet, og der vil være ca. fire møder om året.

27


Blognyt Af Anne Baltzer Der er i Medicolink lavet en del nye tiltag for at sikre den bedst mulige integration for alle, som kommer til Danmark for at arbejde. Et af de nye tiltag er en blog.

www

Den nye blog vil være at finde på hjemmesiden, www.medicolink.dk i starten af det nye år. Her vil der to gange om ugen blive skrevet et indlæg med udgangspunkt i aktuelle eller kulturelle emner. Det kan for eksempel være klimadebat og COP16 i Mexico, dialekter i Danmark, eller hvorfor danskerne er udråbt til at være verdens lykkeligste folk. Du har også mulighed for at debattere de emner, du læser om i Tempus.

Indlæggene vil som udgangspunkt være på engelsk, og alle har mulighed for at kommentere på indhold eller selv skrive debatindlæg om for eksempel parlamentsvalg i dit hjemland eller sammenligninger mellem dit hjemlands sundhedsvæsen og det danske. Bloggen vil altså tage fat i aktuelle emner, og er en nem måde at holde sig orienteret på. Samtidig får I mulighed for at skrive og debattere med andre udlændinge og danskere. Vi håber, I vil tage godt imod bloggen.

28


Kalender Mangler du lidt inspiration til, hvad du skal lave i julemåneden, så kig med her. Vi har lavet et lille udpluk af koncerter, forestillinger, udstillinger og meget meget mere, som du kan foretage dig i Nordjylland. Du kan finde alle nedenstående arrangementer på www.kulturnaut.dk, hvor du også kan finde mange flere arrangementer. God fornøjelse! Et Juleeventyr af Charles Dickens på Vendsyssel Teater. Adresse: Dronningensgade 12, Hjørring. Entré: Løssalg: 185 kr., Voksne: 155 kr., Unge: 60 kr. Tid: Hver dag frem til d. 19. december kl. 19.30

Gospel Julekoncert med Steve Cameron

Adresse: Sankt Markus Kirken, Teglværks Allé 17, Aalborg Entré: 100 kr. Billetten købes på www.billetnet.dk Tid: lørdag d. 18. december kl. 16.

Økologisk Julemarked

Adresse: Drivhuset, Korsholmvej 178, Gedsted Entré: Gratis Tid: Søn. d. 19. december 2010, kl. 11 til 17

Kunstmarked med over 30 udstillere

Adresse: Mygdalhus, Skagen Landevej 658, Mygdal, Hjørring Entré: Gratis Tid: 20-23 december, kl. 13-17

Nytårskoncert: trompet & orgel

Rasmus Eskesen, solotrompetist i Aalborg Symfoniorkester og domorganist Erling A. Thomsen spiller festlige værker af Charpentier, Loeillet, Præstholm, Magle m.fl. Adresse: Budolfi Kirke (Aalborg Domkirke), Algade 40, Aalborg Entré: Gratis Tid: D. 9. januar 2011, kl. 19.30

Regn. Musikteater for børn.

Varighed: 30 min uden pause. Mandag d. 10. – 15. januar 2011, kl. 09.45 & 11.15. (Entré: Børn: 60 kr, Løssalg: 180 kr) Teater Nordkraft, Teglgårds Plads 1, Aalborg

29


Medicolink Ruggaardsvej 5 Dk-8680 Ry Denmark


Tempus Magasin