Page 9

Særtillæg | building green | bygge- & anlægsavisen

ANNONCE

9

Byggemøder på smartboards Revu og den cloud-baserede Bluebeam Studio, der er en samarbejdsplatform, som er indeholdt i alle brugerlicenser til Revu, forbinder projektpartnere over hele verden i realtid via det samme sæt centraliserede dokumenter. De to integrerede løsninger levendegør PDF-dokumenterne og fjerner behovet for at printe dem, og MT Højgaard benytter Revu på stationære og bærbare pc’er, iPads og smartboards. Når virksomheden holder byggemøder, foregår det derfor ofte med editérbare, digitale PDF-dokumenter som omdrejningspunkt. – På mange byggepladser har vi oprettet en VDC-container, hvor vi kan arbejde digitalt med tegningerne. Vi kan enten lave annotationer direkte i Revu-app’en til iPad eller endnu bedre på et stort smartboard, som vi har lagt ned. Alle faggrupper på formandsmøder står omkring det, der i virkeligheden minder om en stor digital papirtegning. Det er bare en intelligent elektronisk version af PDF-tegningen, som vi sammen kan gå rundt om, zoome ind og ud på, lave markups, ændringer og kommentarer på og i det hele taget bruge, som vi er vant til på papir. Den helt store forskel er, at alle ændringer og kommentarer med det samme uploades til Studio, hvor alle projekttegningerne gemmes. Det er uhyre smart og effektivt, fortæller Christian Ingemann Elvang.

Noget af det allerbedste Revu gør det via sammenligningsfunktionen meget nemmere at se forskellene mellem to tegninger. Er parterne enige om at ændre noget ved en tegning på byggepladsen, har det naturligvis en konsekvens for både tid og økonomi, og derfor har Revu en indbygget funktion, der gør, at den intelligente PDF-tegning med det samme kan sendes videre med henblik på konsekvensberegning og tidsestimater. – Studio er selve ”skyen”, som vi uploader PDF-tegningerne til, og der er meget høj sikkerhed, og vi kan nemt styre brugeradgangen på mappeniveau. VDC-koordinatoren har typisk ansvaret for at oprette en tegningsforside i Revu, og her kan hver enkelt faggruppe med ganske få tryk på skærmen se oplysninger om formandsmøder, telefonlister, arbejdsbeskrivelser, ugeplaner og andre vigtige informationer på byggesagen. Noget af det allerbedste er, at man kan navigere rundt i selv meget store PDFtegninger, og at men nemt kan springe til en snittegning via et tryk på selve teksten for snitsymbolet på tegningen. Det sparer masser af tid, og vi slipper for at skulle bladre rundt mellem en masse tegninger via tegningsnavne, lyder det fra Christian Ingemann Elvang.

Fast del af BIM-uddannelse MT Højgaard har godt 600 licenser til Revu og anvender løsningen på kryds og tværs af virksomhedens søsterselskaber, herunder blandt andet hoved- og totalentreprenøren Enemærke & Petersen, elinstallatøren Lindpro samt Scandi Byg, der er specialist i præfabrikerede træmodulbyggerier. Inden implementeringen og opstarten af Revu i MT Højgaard var virksomheden gennem et introduktions- og uddannelsesforløb i Revu, og løsningen indgår i dag som en fast bestanddel af MT Højgaards interne BIMuddannelse. Revu er desuden fuldstændig integreret med hele virksomhedens BIMplatform, for eksempel som plugin til Revit og AutoCAD.

Helt naturligt værktøj Senest har MT Højgaard anvendt Revu, da virksomheden byggede sit eget ultra

moderne domicil i Søborg, som blev taget i brug i august 2016. Men også på supersygehuset Nyt Aalborg Universitetshospital, Slagelse Sygehus og Universitetshospitalet i Aarhus anvender virksomheden Revu som det centrale omdrejningspunkt for al tegningshåndtering. – Vi er ikke 100 procent fri for printede tegninger. Men vi har valgt meget aktivt at satse på Revu, og vi kan se, at det fungerer rigtig godt i praksis. Selv ude i mandskabsvognene er det ved at blive et naturligt værktøj for vores mange forskellige faggrupper, og alene det at stå med et kæmpe smartboard, der ligger ned som en flad 2D-tegning, er virkelig en stor fordel,

understreger Christian Ingemann Elvang og slutter: – Vi er meget optaget af hele tiden at arbejde os hen mod endnu bedre kommunikationsformer og mere transparente processer. Vi arbejder allerede målrettet på at blive best in class inden for digitalisering i byggebranchen, og vi ser gerne, at endnu flere projekter i branchen køres som VDC-projekter, for det er den mest produktivitetsfremmende måde at arbejde på og den bedste måde at skabe samarbejde på mellem de forskellige faggrupper. Vi vil gradvist se processerne i byggebranchen blive mere og mere digitale, og den proces er Revu en central del af. For os er det

derfor blevet et helt naturligt værktøj i den fortsatte digitalisering og modernisering af vores egne arbejdsmetoder.

Få en gratis demo af Bluebeam Revu på Building Green Bluebeam kan man finde på stand 68 på dette års Building Green Messe, hvor man kan få en gratis demo af Bluebeam Revu. Den 2. november kl. 15.00, kan du lytte til Niklas Thillgren (Country Manager, Danmark), hvor han kommer til at tale om digital kommunikation og samarbejde på Scenen, Forum København – ”Specialist Talks”.

Boa 5 sektion 4  
Boa 5 sektion 4