Tietgenkollegiet af Lundgaard & Tranberg
Mathilde Aggebo og Julie Henriksen mødtes på Danmarks Design Skole, hvor de hurtigt indledte et samarbejde baseret på en fælles begejstring for væven som værktøj. De er således begge uddannede tekstildesignere fra 1993, og allerede dengang havde de en ide om, at man kan overføre fordelene ved tekstiler på andre dele af vores omverden. – Sigtet med Aggebo+Henriksen har fra starten været at transformere tekstile værdier til moderne arkitektur. Det kunne vi ikke formulere, da vi var færdiguddannede i 90’erne, men vi opdagede dengang et tydeligt fravær af tekstil alle vegne omkring os. Der var et udtalt behov for at få mønstrene, farverne og alt det, som tekstiler kan tilføje af taktilitet og stoflighed, tilbage i vores bygninger. I tidligere tider blev der i høj grad anvendt tekstiler, fordi de havde en funktion, som isolering, skærm mod sollys, akustik osv. Men nye byggematerialer og løsninger har givet nye designmuligheder, som arkitekterne har udforsket, og det har desværre resulteret i en gradvis fjernelse af tekstiler i nyere bygninger, fortæller Mathilde Aggebo og uddyber: – Tekstiler er på den måde et basismateriale, som altid vil have grundlæggende betydning for os mennesker – helt banalt svøber man jo babyer og syge for at beskytte dem. Og det er dén stimulering af nærsanserne, forenet med vores kunstneriske ambitioner, som vi i ca. 25 år har arbejdet med at få integreret i indretningen og arkitekturen.
”MED VÆVENS LODRETTE OG VANDRETTE STREGER SOM UDGANGSPUNKT”
Julie Henriksen er uddannet væver hos Bodil Bødtker-Næss, før hun startede på Danmarks Designskole, og hun ser den dybe faglige begejstring som bærende for samarbejdet med Mathilde Aggebo: – Vi er jo begge rundede af tekstilfaget, og den tilgang har vi med os på alle projekter. Vævens lodrette og vandrette linjer og den måde hvorpå, man i væven skaber en konstruktion i flere lag, er i virkeligheden udgangspunktet for næsten alt vores arbejde: Vi arbejder ofte med forskellige skala. Lige nu er vi midt i et kunstnerisk projekt – Why Kasuri? – hvor vi studerer den japanske væve – og indfarvningsteknik Kasuri, som ligesom megen japansk kultur handler om at perfektionere gentagelsen. Det er fantastisk at gå i dybden på den måde med en væveteknik, og ved at arbejde indgående med det og herved øve vores sprog og træne de faglige muskler, så kan vi forhåbentlig transformere det til andre typer af projekter, siger Julie Henriksen og pointerer, at deres løsninger skal kunne produceres industrielt og allerhelst også senere indgå i en større arkitektonisk sammenhæng. – Tekstiler i indretningen handler ikke bare om udsmykning, men også om at opfylde et eller flere funktionelle behov og nuancerer de mange forskellige overflader i vores bygninger. Det kan være flot på billeder med rene linjer, men man kan som menneske miste orienteringen. Og hvis man sammenligner brugen af byggematerialer i dag med, da vi startede op i begyndelsen af 90’erne, så tænker arkitekter i dag anderledes, men vi var nok frontløbere i den sammenhæng, siger Julie Henriksen. Byggeri + Arkitektur # 84
TÆT SAMARBEJDE MED LANDETS TEGNESTUER
Den første vigtige opgave for Aggebo+Henriksen var at designe scenetæppet til Dronningesalen på Det Kgl. Bibliotek. Her vandt designduoen konkurrencen med et stærkt koncept som gik ud på at tage udgangspunkt i bibliotekets arkiver, det blev til en grafisk præsentation af H.C. Andersens håndskrift fra Prinsessen på ærten, og de to tekstildesignere arbejdede tæt sammen med Schmidt Hammer og Lassens, og brugte bl.a. deres tegnemateriale. Mathilde Aggebo fortæller i den forbindelse: – Vi har haft et tæt samarbejde med mange tegnestuer, og på vores bedste opgaver har vi været med tidligt i projekteringen, hvilket gjorde det nemmere at integrere vores løsninger i den overordnede vision. Der er en naturlig faglig grænse i processen, hvor arkitekternes faglighed stopper, og vi tager over, og her opstår de bedste resultater med en god direkte kommunikation. Samtidig er det en fordel, at vi altid arbejder med prototyper i 1:1, så man får et klart billede af det færdige resultat. Det er en stor fordel i dialogen med bygherren, ligesom økonomien kan indtænkes fra starten.
55