Page 1

Forskningsprojektet

NYHEDERNES SOCIALE ANSIGT

Popular-Paper Serie nr. 1 Lars Holmgaard Christensen Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 2013

[1]


Projektets formål har været at undersøge og diskutere, hvordan nyheder fordøjes på Facebook, hvordan journalistikken trives på Facebook, og hvordan nyhedsmedier indgår i Facebooks sociale netværk - Lars Holmgaard Christensen, ph.d., Forskningschef i Sociale Medier Danmarks Medie og Journalisthøjskole

Følg forskningen på Facebook i gruppen Nyhedernes Sociale Ansigt *Projektet har været finansieret af Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Civic Communication gruppen under forskningssamarbejdet Digital Urban Living (www.digitalurbanliving.dk)

toder:

Projektets me

k-sider i 6 iernes Faceboo ed sm ed yh n å gelse p fi: daglig delta Virtuel Etnogra ninger løbende opfølg r te ef er h og måneder anter. Dvs. rmerede inform fo n li ve ed m s iew book-sider alitative interv smediers Face ed yh Eksplorative kv n å p ve ti t ak agligt poster re, der har være , og som selv d ud lb ti Facebook-bruge rs ie ed edsm forskellige nyh og på tværs af book nyheder på Face aovervågning

tællinger og dat Kvantitative op

Projektteam: Forskningsleder: - Lars Holmgaard Christensen Forskningassistenter: - Winnie Rechnagel - Jens Anton Tingstrøm Klinken

[2]


FACEBOOK - EN NY PLATFORM FOR NYHEDSMEDIERNE Hvordan skal nyhedsmedier forholde sig til den kakofoni af digitale stemmer, som findes på sociale netværkssider?

Nyhedsmedier på Facebook At kunne skabe relationer gennem hverdagslivets forskellige gøremål og projekter er for mange personer med til at skabe en målrettet interesse for Facebook. Jagten på anerkendelse og håbet om nye muligheder er en hovedkilde til Facebooks store popularitet De personer, som logger på og opretter en profil på Facebook, behersker det sociale netværk udfra de kompetencer, præferencer og orienteringer, de i forvejen har, men i mødet med Facebooks

datastruktur og uforudsigelige sociale liveness opstår også nye måder at være forbruger, borger og individ i et netværkssamfund. Danske nyhedsmedier skal kunne passe ind i en ny kommunikativ infrastruktur, der er båret af en orientering mod brugerne på Facebook, der udlever forskellige projekter, og som vil skabe betydning i forhold til en evig konstruktion og rekonstruktion af det gode liv.

Hvad gør man med sit nyhedsbrand i et socialt medielandskab, hvor journalistiske produkter bliver modsagt, twistet og re-mikset?

Udviklingen&i&antal&likes&for&diverse&danske&avismediers&Facebook&sider& 60000*

Poli0ken*

50000*

BT*

Antal&likes&

40000*

Ekstra*Bladet*

30000*

Informa0on* 20000*

Berlingske* JP* Kristeligt*Dagblad*

10000*

n. ju

ju

/1 0* l./ 10 * au g. /1 0* se p. /1 0 ok * t./ 10 no * v./ 10 de * c./ 10 * ja n. /1 1* fe b. /1 1* m ar . /1 1 ap * r./ 11 * m aj /1 1* ju n. /1 1* ju l./ 11 * au g. /1 1* se p. /1 1 ok * t./ 11 no * v./ 11 de * c./ 11 * ja n. /1 2* fe b. /1 2* m ar . /1 2 ap * r./ 12 * m aj /1 2* ju n. /1 2* ju l./ 12 * au g. /1 2* se p. /1 2 ok * t./ 12 no * v./ 12 de * c./ 12 *

0*

jun./10* 3054*

aug./10* 3272*

okt./10* 3514*

jan./11* 3981*

apr./11* 4397*

jun./11* 4715*

aug./11* 5669*

okt./11* 7740*

apr./12* 10662*

Informa0on*

5680*

7046*

7987*

9700*

11162*

11919*

12423*

13743*

16173*

16901*

17435*

22215*

Poli0ken*

2707*

2908*

3268*

5158*

6818*

7838*

8551*

19493*

29601*

36683*

44593*

56414*

Berlingske*

jul./12* 11674*

sep./12* 12428*

dec./12* 13776*

JP*

1588*

1720*

2032*

2451*

2815*

3125*

3592*

4441*

5936*

7662*

8846*

12213*

Ekstra*Bladet*

500*

670*

857*

1347*

1841*

2182*

6326*

11960*

27221*

31225*

33095*

38483*

BT*

636*

1269*

4028*

12755*

18259*

19405*

23609*

24611*

31125*

33783*

39559*

46726*

Kristeligt*Dagblad*

954*

1685*

2341*

5104*

7458*

7705*

7781*

8151*

9038*

9400*

9593*

10031*

[3]


HVORDAN KAN VI FÅ FOLK TIL AT LIKE OS PÅ FACEBOOK?

Niche eller omnibusmedie på Facebook

Er det vigtigt for nyhedsmedierne at have nogle få gode Facebooksider eller er det mest fornuftig at understøtte enkeltstående tvprogrammer og formater? Tv2 Nyhederne valgte den første strategi. DR Nyheder den anden...(tal for TV-avisen m.fl. er ikke medtaget i sammenligning)

Selvom brugerne har fået en ny type indflydelse på nyhedsstrømmen, så synes der rig mulighed for, at de traditionelle medier, trykte såvel som elektroniske, kan arbejde sammen med brugerne og udnytte Facebooks kommunikative infrastruktur. Det betyder, at de journalistiske produkter bliver tænkt viralt, at det journalistiske indhold forsøges tilført en social nyhedsværdi, der kan gøre det interessant for brugerne at sprede nyhedsindhold i egne netværk. Det gælder altså om at få folk til at synes godt om de ting, man som nyhedsmedie har på hjerte eller gøre brugerne så pikeret over en vinkel eller en opførsel, at de tager indholdet under social behandling på Facebook. Nyhedsmediernes indhold bliver derfor et vigtigt råstof for den sociale aktivitet på Facebook, og ligesåvel som brugerne behersker Facebook udfra en i

forvejen kendt hverdagspraksis, så udnytter nyhedsmedier også mulighederne på Facebook med afsæt i redaktionelle virkeligheder. Der har derfor også været mangeartede forsøg på at bruge Facebook som platform, sprede nyheder og engagere et publikum i håb om at opbygge en ny relation til nyhedsforbrugerne.

JEG ER BEGYNDT AT KALDE MIG EN "PROFESSIONEL FACEBOOKER", FOR JEG ER DAGLIGT PÅ, OG HAR LIGESOM MIT EGET NYHEDSMEDIE, HVOR JEG BESTEMMER, HVAD JEG VIL SENDE UD I ÆTEREN AF NYHEDER, SOM JEG MEST FINDER PÅ ONLINE-AVISER. DET KAN VÆRE UNDERHOLDNING, NUTID, PROBLEMSTILLINGER ELLER POLITIK. - Facebook-brugeren Fritz om forbrug af nyheder på Facebook

Udviklingen&i&antal&likes&for&de&to&public&service&tv7mediers&Facebook&sider& 90000"

80000"

Antal&Likes&

70000"

60000"

50000"

40000" TV2" 30000"

DR"

20000"

10000"

no

ok t. /

10 " v./ 10 de " c./ 10 " ja n. /1 1" fe b. /1 m 1" ar . /1 1 ap " r./ 11 m " aj /1 1" ju n. /1 1" ju l./ 11 au " g. /1 1" se p. /1 1 ok " t. / 11 no " v./ 11 de " c./ 11 " ja n. /1 2" fe b. /1 m 2" ar . /1 2 ap " r./ 12 m " aj /1 2" ju n. /1 2" ju l./ 12 au " g. /1 2" se p. /1 2 ok " t. / 12 no " v./ 12 de " c./ 12 "

0"

TV2"

okt./10" 3520"

jan./11" 7098"

apr./11" 17648"

jun./11" 24485"

aug./11" 29079"

okt./11" 42015"

apr./12" 57022"

jul./12" 63484"

sep./12" 69600"

dec./12" 80313"

DR"

1574"

2528"

3175"

4600"

6232"

9001"

14332"

16782"

17147"

20987"

[4]


Den sociale brug af nyheder / News-You-Can-Play-With - At udveksle nyheder på Facebook bygger bro mellem stereotyper og skabeloner i nyhedsmedierne og nyhedsforbrugernes egne selvfølgeligheder, forhåbninger og kulturelle koder. - Udveksling af nyheder bliver til en kreativ leg

All of Facebook is a stage... Bag ethvert underholdende interface, det være sig på tv, i et computerspil eller på en social netværksside findes der et reelt værktøj til at bestemme ’gameplayet’ Dette gameplay bestemmer al databearbejdning. ’Gameplayet’ leverer således den infrastruktur, der bestemmer de måder, vi kan være sammen i Facebooks social medieret offentlighed.

med sprogkoder og ord, der har til formål at skabe uforudsigelig underholdende social liveness - Når der deles og diskuteres nyheder låner Facebook-brugerne ‘autoritet’ og konventioner fra nyhedsmediernes indhold.

”Jeg bruger det på den måde, at jeg selv leger "journalist" ved at sætte nyheder fra online aviserne på min væg, og så deltager mine Facebook-venner

- At udveksle nyheder bruges til kulturel identifikation og kritik, men er samtidig rituelt bekræftende og mytevedligeholdende for forestillede fællesskaber

”[Facebook] er et "legetøj", hvor jeg kan lege med ord, udfolde min humor og lege med idéer”

-­‐ Facebook-bruger

- Facebook-bruger

Facebook er en måde at etablere et moralsk kompas

Nyhedsmedier er brændstof for social betydningsskabelse

Overvågningens glæder

På trods af publikums løsrivelse fra de traditionelle medier og muligheden for kommunikativ selvstyre i de sociale medier, så er de traditionelle medier i den grad stadig i blodbanerne på de sociale mediebrugere. Der foregår et vigtigt samspil, og de journalistiske produkter er ofte en del af det råstof og brændstof, der skaber social aktivitet og selskabelighed på Facebook. Som i andre af livets situationer, så gælder det, når vi skal være sociale eller indgå i en samtale med nogen, at vi har brug for et fælles udgangspunkt, som kan være dagsordenssættende for samværet og en samtaleperformance.

Det sociale opstår på baggrund af de data, som brugerne giver og afgiver. Data virker som en boomerang for underholdningen, da de bliver kastet tilbage ind i det sociale netværk i form af visuelle statistikker, uforudsigelige nyhedsopdateringer osv. Det skaber selskabelighed og øger underholdningsværdien.

Nyhedsartikler tilbyder sig som en vigtig rekvisit til disse seancer. Når vi deler nyheder med hinanden i sociale medier, så handler det ikke så meget om at publicere ’mit perspektiv’ eller komme til orde i absolut form, men at starte en proces, hvor folks kommentarer og bekræftelser skal udvide, nuancere, udfordre og sikre et argument og et perspektiv, men samtidig også levere social liveness og anerkendende tilstedeværelse. Sociale medier kan på flere måder stimulere til en mere intensiv interaktiv nyhedslæsning og nyhedsoplevelse. Nyhedsprodukterne bliver pillet fra hinanden og indgår i modtagerstyrede betydningsskabende processer, der samtidig bestemmer den sociale relevans. At dele en nyhed og andet indhold har til formål, at vi tilkendegiver, at vi er aktive, at vi er på kanalen, at vi giver os til kende i det sociale netværk. Vi gør de andre i netværket opmærksom på, at vi er åbne for blive klogere, tilgængelige for at lade fordomme blive bekræftet. Men mest af alt, at vi er klar på muligheden for at gøre hinanden klogere - klogere på hinanden. [5]

“For mig er det en mulighed for at "snakke" om alt det, som jeg går og tumler med oven i hovedet … nutid, politik, mennesker, og hvad der sker lige nu. Hverken min mand eller omgangskreds er interesseret i det som jeg, så derfor betyder Facebook, at jeg kan få afløb for og komme af med noget af det, jeg brænder inde med. Og jeg får på den måde også andres syn på sagen, hvilket kun gør det mere spændende” - Facebook-bruger


”Jeg har altid godt kunnet lide at kommentere nyhederne eller artikler. Det er dog sjældent jeg får skrevet debatindlæg grundet dårlig tid…jeg fandt ud af at det passede mig meget bedre med de korte indlæg på Facebook end læserbreve o.lign.” - Facebook-bruger om den lavere tærskel for deltagelse i en samfundsdebat på

Inside Community Management En Community-manager har til opgave Samtidig deler og diskuterer brugerne at opdyrke og kultivere et publikum.

på Facebook nyheder på egne

Denne opgave er væsentlig for at kunne samarbejde med brugere på

profilsider, hvor uopmærksomme venner bliver mere opmærksomme på

Facebook. En Community Managers engagement, kreative leg med ord og

nyhedshistorier. Netværksvenner bliver et filter og kommer til at spille

villighed til at indgå i sociale netværk

en redaktionel rolle i nyheds-

sætter en anderledes ramme for måden, nyheder kan spredes og finde

spredningen. Mens det traditionelt har været nyhedsmedierne, der var filter

relevans og brugbarhed hos publikum. for brugernes indhold i form af læserBrugerrespons og læserbreve får et andet liv i de digitale miljøer, hvor

breve og andet i debatsektionen, synes det i 2013 også at være

nyhedsforbruget suppleres med spontane reaktioner, kommentarer og

brugerne, der i sociale mediemiljøer er filter for nyhedsmediernes indhold

statusopdateringer. Det giver en reel mulighed for en journalistik i samspil med forbrugeren, borgeren, det motiverede og engagerede publikum.

CROWD SOURCING Begrebet Crowdsourcing er i dag et kendt greb for mange af de journalister, der inviterer personer og sociale netværk indenfor i det journalistiske maskinrum som hjælp til at udvikle en historie eller som hjælp til at indhente og forstå konkret kildemateriale. Crowdsourcing er en åben forespørgsel til de mest entusiastiske deltagere i sociale netværk men også til ikke-journalistiske formidlings eksperter, som får mulighed for at bidrage. Sociale medier gør det let at kontakte personer og invitere dem indenfor, men hvordan håndterer journalister og nyhedsmedier denne relation?

CROWD NURSING

VENNERNE SOM NYHEDSFILTER ”[Jeg] søger nyheder udfra den verden jeg lever i, men det sker da også at en af mine venner har delt en nyhed, jeg finder spændende” ”Facebook er ret centralt. Jeg opsøger sjældent nyheder selv, men hvis nogen linker til en nyhed, er det ret sandsynligt, at jeg læser den, og efterfølgende opholder mig lidt tid på sitet” ”Nogle kigger rundt på

‘A crowd’ er typisk en forsamling af mennesker, som samles til en begivenhed, et politisk valg, et sportsarrangement mm. ‘A crowd’ adskiller sig således fra ‘massen’, der som begreb er temmelig elitær og nedladende.

vennernes væg og ser, hvilke

Når nyhedsmedier konkret engagerer personer i sociale medier, så bør både et kultiverende, et udviklende og et støttende aspekt spille ind fra nyhedsmediernes side, der ikke kan betragte det engagerede publikum som en generaliseret masse.

gennemskue, hvorfor et emne

Nyhedsmedierne må først og fremmest arbejde på at kultivere, gøde jorden for at nogen overhovedet vil engagere sig. Når personer så faktisk er engageret med navn og billede bliver det nyhedsmediernes etiske forpligtelse at sikre, at de folk, som de aktivt engagerer ikke bliver udstillet på grund af deres interaktive medvirken. Crowdsourcing efter et publikum bør derfor altid ledsages af Crowdnursing

[6]

emner der gav debat og hvilke ikke. Og hvis de gør det, så ender de ofte med at blive frustrerede, for det er ikke altid til at giver debat det ene sted og ikke det andet.” “Jeg bruger Facebook som et supplement til avis og tv, og kan nemmere "tale" med de medvirkende ... - Facebook-brugere om forbrug af nyheder på Facebook


FACEBOOK UDVIDER DEBATTEN Engagerende nyheder i en proces, ikke effektive nyheder som produkt Forskellige programformater på tv har

Mens tv-programmet er konstrueret i

Der foregår egentlig en type

i flere år forsøgt at integrere internet

et let forståeligt konfliktunivers

crowdsourcing, da man på Facebook

og nu sociale medier i formater, der tænker på tværs af medietyper og

omkring et samfundsrelevant tema mellem kendte debattører, så

spørger efter ideer med mere til programmet, men det synes dog mest

mediegenrer. Det har været et generelt træk, at tv-

inviteres der også til debat på Facebook-siden, hvor andre kendte

af fungere som crowdnursing og en slags ‘frontloading’ der holder gejsten

programmer oftest har brugt internet

debattører eller fagpersoner deltager i oppe mellem programmerne. Det

og sociale medier for på den ene eller anden måde at trække det ind på tv.

debatten på Facebook med engagerede seere. Facebooksiden og

skaber alligevel en udvidet ramme for debatten og ikke mindst den sociale

DRs Debatten gjorde det lidt

tv-programmet lever side om side

liveness, som netop snakkegenren er

anderledes, da formatet tænkte Facebook som en udvidelse af

som to forskellige vidensformer i samfundsdebatten.

leveringsdygtig i.

muligheden for at deltage i debatten.

!

80,00%&

70,00%&

60,00%&

68,99%&

Kommentarer på Debattens Facebook-side, mens tvprogram sendes fordelt på forskellige temaer og køn 55,88%&

56,06%&

Går&Danmark&Fallit?& Vil&Mellemøsten&bliver&mere&demokraKsk?&

50,00%&

Har&Kunsten&mistet&sin&evne&Kl&at&chokere?&

40,00%& 30,15%&

30,00%&

31,82%&

18,99%&

20,00%&

11,63%&

13,97%&

11,90%&

10,00%& 0,39%& 0,00%& Mænd&

Kvinder&

Kommentator/Pundit&

[7]

0,00%&

0,22%&

Community&Moderator&


Forskningsartikler fra projektet Christensen, Lars Holmgaard (2013) “Facebook som Nyhedskanal:” I: Facebook red. Jakob Linaa Jensen og Jæsper Tække, Samfundslitteratur

Christensen, Lars Holmgaard (2011) “Constructing a Facebook Audience” I: Konferenceartikel, Transforming

Mere information

Audiences, London

• Lars Holmgaard Christensen, ph.d., Forskningschef i Sociale Medier

“Mobilt privatliv og Synligheden Offentlighed” I: Byens Digitale Liv,

Christensen, Lars Holmgaard (2011)

• Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus/Emdrup

Ajour

Crossing Boundaries, Berkeley California

Christensen, Lars Holmgaard (2012) “Crowdnursing” I: Konferenceartikel,

Christensen, Lars Holmgaard (2011) “En statusopdatering” I: Journalistica vol 1 2011 Christensen, Lars Holmgaard og Winnie Rechnagel (2011) “40 år med

• Mail: lhc@dmjx.dk • Mobil: 30502212

Christensen, Lars Holmgaard (2011) Internet og Sociale Medier ver 2.0:

Postadresse:

Working Paper Serie, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

• Olof Palmes Alle 11, 8200 Aarhus N

de tossede læsere” I:Journalistik gennem 40 år (Roger Buch red.) Forlaget Ajour

[8]

Nyhedernes Sociale Ansigt  

Popular-Paper Serie nr. 1