Page 1

t r a y d bo M E R T EKS

D U S P KRO

IN N K Y SM

TATOVERING

G

er en gammel kunstform. Lige så langt tilbage vi

har spor af mennesker, har vi spor af, at de har været tatoverede. »Ismanden«, der dukkede op efter 5.000 år i Alpernes gletscher, var dekoreret med 58 tatoveringer. Hans tatoveringer var dog kun enkle streger og prikker. Ordet tatovering stammer fra Tahiti, hvor det hed tatau. Sandsynligvis opstod de første tatoveringer ved at nogle havde et lille sår, som de kom til at gnide med en hånd, der var fuld af sort kul fra bålet. Når såret helede, opdagede de at der blev et spor. Og efterhånden lærte de at bruge det bevidst. Ligeledes er tatoveringer brugt forskelligt i forskellige kulturer. Nogle steder er tatoveringerne farverige, andre steder er de blot sorte og endelig i Afrika, hvor huden jo er meget mørk, er tatoveringerne små, høje ar, der danner smukke mønstre. Tatovering som vi kender det i dag, er forholdsvis ny i Europa. Med den kristne kirkes indtog, blev tatovering nemlig bandlyst. Den kom først tilbage til Europa med sømændene nogle hundrede år senere, nu med etniske rødder i det store udland. I Danmark er det i dag forbudt at tatovere unge under 18 år, og det er forbudt at tatovere hoved, hals og hænder.


PIERCING er blevet praktiseret verden over gennem tusinde af år. Traditionelt er mange piercinger blevet udført af åndelige eller religiøse grunde. Mange afrikanske stammefolk mener at onde ånder kan flyve ind gennem en persons næsebor og bringe sygdom. Men ved at have en ring i næsen, holder man ånderne borte. Piercing er også blevet brugt til at udtrykke social rang eller status. I det gamle Rom kunne man kende slaverne, der tjente kejseren, på at de havde bestemte piercinger. I den primitive tidsalder brugte stammefolket piercinger på forskellige måder. For eksempel har diverse indianerstammer og afrikanske grupper lavet huller i ørene for så efter at udvide det, til det blev den rette størrelse, og hullet kunne godt være op til flere diameter bredt (stretch). På den indonesiske ø Borneo, er det faktisk et krav for mændene at få sådanne huller. Det viser, hvor de står i hierarkiet. Tallerkennegerne og de så kaldte ”giraf”-kvinder med ringe om halsen, er også et godt eksempel på ekstrem udsmykning, ved udvidelse af kropslemmer. Endelig kan man lade sig pierce for dekorationens skyld. De fleste piercinger der udføres i Europa og USA i dag, udføres udelukkende til det formål.

PEARLING (implant) er små perler implanteres under huden. Perlerne er lavet enten af kirurgisk stål eller titanium. Man afmærker hudområderne med to punkter, hvor perlen skal komme ind. Hver punkt bliver piercet med en piercing nål eller skalpel. Huden bliver løftet, og man indsætter perlen. Åbningerne bliver derefter sutureret. Du starter med små perler, men de kan skiftes ud med nogle større, efterhånden som din hud udvider sig. Implantater har ligeledes været kendt hos flere stammefolk. I dag bliver de oftest brugt som seksuel sti mulation, ved at placerer dem rundt omkring på penis. Ud over implantat i penis er der en del andre implantater, som omformer kroppen. Man kan implantere materiale således, at man ser ud til at have horn eller til at ligne en Klingon. Nogle benytter koral i stedet for titanium. Det er et naturmateriale, og det bliver assimiler et i kroppen. Dvs. at kroppen forkalker implantatet og erstatter det med sit eget væv. På den måde bliver implantatet permanent og en del af ens krop.

TRANSDERMAL IMPLANT

ligner pearling. Men i stedet for at

v æ re h e l t i k ro p p e n , e r e n d e l a f d e t u d e n f o r k ro p p e n . D e m e s t kendte er Stegosaurus halen og metal mohawken som er en serie pigge, som stikker op af hovedet.


rådet de om n æ r b ved at b e r. , enten r a e edska g r n i e r r b d n re m egnineller a er at f N t, at t blade e O s e I d n T n a y r såd t er FIKA p af t S K A R I a t s k æ r e v e d h j æ l a l m e n t a t o v e r i n g ee n a f e n s k r o p . D ek a l ed t og en, m rfor s eller v nstner lem de et. De l l u l e i k t m f s i a m kare let llen tiller s liver f emstil s b r Forske f m t e e e r v r f i bl mønst e re år man ke vil l tykk en, at især n s e gen ik s , d r e e n c b e o r n v æ re re d s k a lingsp merte id vil t e små l ved he k a s n t n af s a e e r l g r e a e d t t e a e eny størst ing, d r lang man b brænd ånede ås, at t m s d å e s v p k at se et ion ledes s å r. D n ca. å rifikat e s e d , g k i l g e læ gisk o et end med b sykolo end d rådet p m r o e r g de en. fra randin lte gni kation i e f i k r n a kendt ved b E k r . s e æ r d e is o v i r o orette e gs-per ng ud ud, hv healin den. D h ftegni u a t h r n r o e e s v t på mmer emhæ a t io n . så god der ko som fr e , k f ik o k a r if ik t r s s e t t k e g ir u r v r e gå, b r at und K e lo id e r in g e lk , h a r v r o o o f t f e a e T m n am o lk e t . i s å re det er li g t s t negerf a t p il le r - og p r in d e e d o ll e e r v , æ n n r e , is ørste, r hude et ente f o r f le b lø d b rtykke man d n o e r f le g d il o e t d ger erv re m s ed van e m b r in t og d r m f ig r I dag f t g e r o n u r h bespå s å re n e e jd e t e le r f o uge sæ je r n e r er arb r f t f b t at de h e t e a d e ved læ n g ed, at a t io dste nen og t id ig m s k a r if ik io m t r a a det be e r s v e li r p e re e ls e . B e det nder o e s in f ic etænd ed at s Både u b . m r som d r o a e f n e o g d ik k e r e o r r is ik dståen get st l man e a m e re u k m s r , e d n d in g å r. stamørt, er af bræ t h a lv t ugt af lp r e er udf b . jæ a r h c æ d r e t is r gået jø e r ført ve har væ / M m il r der e g S nen ud ø f in e t , t k t u a c lt i le s b is k a ld t e e re s u runget det så f æ r d ig p r a ll in a . s æ d u is n, e ly n G id e r io a t t R a e ik n m r if o s Skar i mode t n e re en er f kuns a m t , e lk r mefo u la r is e et pop v le b r og e

Bodyart  
Advertisement