senere samme år udgav i fuld længde. (Bogen udkom på dansk på forlaget Tiderne Skifter i 2001 under titlen: En verden af glas). Det er klart, at tidsskriftets og den konkrete histories titel indikerede, at læseren ville blive præsenteret for et menneske af en ganske særlig støbning og i øvrigt for en ganske særlig forbrydelse. Mennesket var Demitrios Tsafandas - halvt europæer, halvt afrikaner, født i 1918 i det koloniale Mozambique. Tsafandas far var græker, hans mor afrikaner. De første Granta #1 (1979) fokuserede på ny amerikansk litteratur.
seks år af sit liv tilbragte Tsafandas hos sin farmor i Alexandria, og det blev indled-
Blandt bidragsyderne var Susan Sontag, John Hawkes,
ningen til et eksil, som kom til at vare hele hans liv. Hans permanente hjemløshed,
William Gass, Joyce Carol Oates og James Purdy.
fremmedhed og higen efter et fædreland, en familie og en identitet kom i dén grad
Nummeret var, som temaet indikerede, om nutidig litteratur
til at præge ham. Hans blandede herkomst betød, at han var både sort og hvid - eller
i USA.
snarere hverken-eller. Overalt blev han nægtet visum, pas og opholdstilladelse. Han blev en geografisk og mental nomade og endte med at blive gal! Hans forbrydelse bestod i, at han i Cape Town en eftermiddag i september 1966 lod den slange, han mente at have i sig, overtale sig til at købe en kniv. Selvsamme slange overtalte ham mindre end to timer senere til at bruge kniven og dræbe arkitekten bag apartheid, Sydafrikas premierminister Hendrik Verwoerd. Drabet af Verwoerd var den gang for Sydafrika, hvad drabet af Kennedy var for USA. Den hollandske forfatter, Henk van Woerden, interviewede den alderssvækkede, men klart huskende Tsafandas på et plejehjem i 1998, året før han døde. På den baggrund formåede forfatteren at genskabe historien om den gale mand. Men samtidig lykkedes det forfatteren - på baggrund af grundig research - at genopdage og gengive Verwoerds livsbane, som - skulle det vise sig - havde træk tilfælles med Tsafandas’. Måske var også premierministeren gal? Historien har dét, som er kendetegnende for historierne i Granta - en udtalt litterær kvalitet kombineret med en god historie, der er godt vinklet og godt fortalt. Læseren kommer ind under huden på drabsmanden, men tvinges med historien også til at tage stilling til, om drabsmanden var mere eller mindre gal end den dræbte. Granta nr. 20 fra 1986 bar titlen In Trouble Again (I vanskeligheder igen, red.). En af historierne i nummeret var skrevet af den polske journalist og forfatter Ryszard Kapuscinski og hed A Tour of Angola (En rundrejse i Angola, red.). Forfatteren arbejdede i årtier som det polske telegrambureau PAPs primære udlandskorrespondent og dækkede bl.a. fodboldkrigen imellem Honduras og El Salvador, revolutionen i Iran, borgerkrigen i Angola og det sovjetiske imperiums fald. Om tiden i Angola skrev han bogen, Another Day of Life, hvor titlen slet og ret refererede til det glædelige i, at han og dem, han var sammen med, hver aften kunne
Granta#20 (1986) var et særnummer om rejseskildringer.
konstatere, at de havde overlevet endnu en dag. Det særlige ved Kapuscinskis
Nummeret rummede bl.a. bidrag af Salman Rushdie,
journalistik / sagprosa var, at den aldrig tog afsæt i, hvad der rørte sig i magthaver-
Hanif Kureishi, Ryszard Kapuscinski og Martha Gellhorn.
nes kredse. Kapuscinski bestræbte sig alene på at skildre krigen, som den så ud med
I nummeret kom læseren til Nicaragua, Afghanistan, Angola
“almindelige menneskers øjne.’
og mange andre lande. 46
I modsætning til størsteparten af de journalister, der i dag dækker krige i verdens