Issuu on Google+

12 { FyensStiftstidende

Nu

Lørdag 26. marts 2011

Big Fat Snake-soloens aften ■ Med en ny guitarist har Big Fat Snake fået mere musikalsk tyngde og er blevet mere harmonisk - på den flabede måde KONCERT

Big Fat Snake ####¤¤ Har Big Fat Snake været samtaleemne over middagsbordet for nyligt, har det næppe været muligt at undvige skilsmissefarcen mellem bandet og tidligere guitarist Peter Viskinde. En sag, der endte med dommerens hammer, så Big Fat Snake kunne fortsætte frimodigt med tidligere bassist, Asger Steenholdt, som ny lead-guitarist. Af hensyn til bandet skal vi ikke komme yderligere ind på Viskinde-sagen, dog må det nøgternt konstateres, at man ved at ofre Viskinde og tildele Steenholdt to flere strenge, har pumpet utroligt meget kvalitet ind i bandet, så lytteren nu er blevet fri for Viskindes dødsejler-soli. Asger Steenholdt har en – synes det - langt højere udviklet musisk sans, og når Big Fat Snake som sådan hviler på guitarbåren rock med soli i snart sagt hvert nummer, gør det bare Big Fat Snake langt mere interessant. I det muntre hjørne Bandet er i færd med sin ”Come Closer”-tour, der skal promovere pladen af samme navn, heldigvis er sætlisten krydret med mangt og meget fra deres enorme bagkatalog på nu 18 skiver, så koncerten samtidig bliver en vandring ned af memory lane for de cirka 300 fremmødte til torsdagens koncert på Posten. Og man må nok sige, at det revitaliserede band virker endog meget harmoniske. Der er smil og ikke mindst opfindsomhed at spore, det synes således helt naturligt, at koncerten starter med, at bandet helt uortodokst vader ind blandt publikum, ført an af Anders Blichfeldt, der, tro

■ Big Fat Snake leverede en solid omgang guitarrock, og var flabede i en grad, der var lige i øjet på det musiske udtryk, mener avisens anmelder ... mod forårsmoden, er klædt i denim, og synger ”Stop Sleeping With The Lights On” i en megafon med det resterende orkester i hælene. Nådesløst tight Big Fat Snake spiller to sæt. Det første er måske lidt tungt i opstarten, men finder en god, næsten Led Zeppelinlignende vibe på ”All I Wanna Know,” fra ”Come Closer,” hvor Asger Steenholdt brænder en dybfølt solo af, der sådan set kunne være fremført af Jimmy Page fra samme band. Der er wah-pedal og nerve, og bandet spiller nådeløst tight.

■ ... Og publikum synes også at være begejstret. Blichfeldt spørger, om publikum har fået varmen, og sætter i gang med klassikeren ”Fight For Your Love,” der slutter i et fint intermezzo leveret af den karikerede pianist, Pete Repete, som fører os over i afslutningen på første sæt,”Come Closer,” der

også står som sættets højdepunkt, og skriver sig ind som selvskrevet til næste ”Greatest Hits”-plade. Klimaks Det er svært at sige, hvad Anders Blichfeldt har indtaget i pausen, sikkert er det dog, at

Albani har udsolgt af ”1859” Menu: Albani har undervur-

deret kundernes appetit på den nye øl ”1859” - den er udsolgt fra lageret og bliver det samme i butikkerne om få dage. - På 15 dage har vi solgt, hvad vi regnede med at skulle sælge på 45 dage, så succesen kommer lidt bag på os, oplyser Albanis brand manager

Anders Hybholt. Albani under Royal Unibrew har derfor standset markedsføringen af øllen midlertidigt og kaldt annoncer i flere fynske medier tilbage. Klar 4. april Brygmester Hans Kristian Nielsen har dog sat en større

portion over i anden omgang, og den er klar til levering 4. april. Først for en uge siden, blev bryggeriet klar over, at man havde undervurderet den nye øls succes. Anders Hybholt vil af konkurrencehensyn ikke ud med, hvor mange flasker fynboerne har købt. Men ”1859” kommer formentligt

til at fylde mere end de fem procent af pilsner-sortimentet, som bryggeriet først havde regnet med. (bæk)

■ Brygmester Hans Kristian Nielsen, Albani skænker her den nye pilsner, Albani 1859, som er udviklet med inspiration fra kokken Thomas Pasfall på Munkebo Kro.

han synes totalt løftet over bekymringer af nogen art i andet sæt, og tager sig tid til at fortælle historier, pifte, synge falset og ellers være flabet og ungdommelig. Den attitude er i sig selv med til at redde de første tre numre, der overordnet skal have stemplet: kedelig. For helt sminke sig ud af realiteterne kan han ikke. Koncertens egentlige klimaks indtræder efter jukebox-klassikeren, ”Bonsoir Madame,” der leder over i et langt medley, som byder på massiv rock’n’roll, og et meget frigjort orkester med Pete Repete, som laver Victor Borge-lignende manøvrer bag sit flygel og de tre strengespillende herrer, der går på knæ foran Blichfeldts mikrofonstativ. Big Fat Snake slutter af med et par ekstranumre, mest benævnelsesværdig er nok

”No Peace Like In Heaven,” som måske skulle have været den endelige slutter, så publikum var blevet fri for at have den nye ”Time To Say Goodbye” på hovedet, som kvalitetsmæssigt ikke nærmer sig ”No Peace …” Men Big Fat Snake leverede en solid omgang guitarrock, og var flabede i en grad, der var lige i øjet på det musiske udtryk. Vigtigst af alt fik de elegant kombineret nyt med gammelt, så koncerten ikke som sådan faldt på alt det nye materiale. ”Det syngende fadølsanlæg” kan stadig. Om koncerten Posten, Odense, torsdag: Big Fat Snake. Af Mathias Sommer Foto: Birgitte Carol Heiberg kultur@fyens.dk, bch@fyens.dk


Big Fat Snake