Page 1

K R . 2 5,0 0 € 3,33

UAFHÆNGIG AF PARTIPOLITISKE OG ØKONOMISKE INTE R E S S E R

TO RSDAG 3. MAJ 2012

ATOMFRIT JAPAN Enhedslisten kræver offentlig vækst for ja til finanslov

Før Fukushima var ambitionen at skaffe 60 pct. af Japans strøm fra a-kraft. På lørdag lukkes den sidste af 54 reaktorer midlertidigt

Sportsbiografier er blevet litterære

SIDE 8-9

SIDE 10-11

SIDE 16-17

Tekniske skoler har sat milliarder til side Mens LO kræver flere midler til de tekniske skoler, har skolerne selv polstret sig økonomisk af frygt for besparelser, fordi der hvert år forhandles nye bevillinger. SF og Enhedslisten vil give skolerne langsigtet økonomisk sikkerhed, så de tør bruge pengene på deres elever Af Michelle Egedius Færch og Mathias Koch Stræde

D

a LO-formand Harald Børsting i sin 1. maj-tale blæste til angreb mod ungdomsarbejdsløsheden, krævede han »et løft til vores erhvervsuddannelser« i form af »flere midler til området«.

Men efter en gennemgang af 2010-regnskaberne for landets 21 tekniske skoler vurderer to eksperter, at skolerne allerede har en overordentlig god økonomi. »Der ligger lige over tre milliarder kroner i egenkapital på skolerne, som er mere end rigeligt med fedt,« siger statsautoriseret revisor ved CBS Jens Kristian Elkjær-Larsen. »Spørgsmålet er, om man ikke kunne spare

betydelige midler ved for eksempel at sætte tilskuddet pr. elev ned eller bede skolerne om at betale den opsamlede egenkapital tilbage til staten.« En stor del af skolernes egenkapital står i bygninger, men ifølge professor i økonomistyring på Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh skulle »de penge, som skolerne sparer op til at købe bygninger for, jo egentligt bruges på de elever, der går der, mens de sparer«. Per Nikolaj Bukh vurderer, at årsagen til den gode økonomi er, at skolerne får penge pr. elev via det såkaldte taxametersystem, »for man kan jo altid proppe en elev mere ind i klassen«. Ifølge den seneste årsopgørelse fra 2010 var der da også 1.500 flere årselever på de tekniske skoler end året før. Økonomikonsulent i Danske Erhvervs-

skoler Flemming Jørgensen henviser til, at taxametertaksterne bliver forhandlet fra år til år, og derfor er det »vigtigt at have en økonomisk stødpude«, siger han. Fra SF og Enhedslisten lyder beskeden, at skolerne skal bruge deres penge på eleverne i stedet for at spare op, og de to partier vil derfor arbejde for »at give skolerne flerårige rammer for deres økonomi«, som SF’s uddannelsesordfører Lisbeth Bech Poulsen siger. LO fastholder, at der er behov for flere midler til området og ser ikke noget problem i, at skolerne har lagt penge til side. »De skal have en robusthed, der gør, at de kan klare økonomiske udfordringer,« siger LO-sekretær Ejner K. Holst. Side 6

Bliv certificeret coach Det lærer du Tag en akkrediteret coachuddannelse og bliv en suveræn sparringspartner i organisatoriske samtaler. På én af landets mest effektfulde coachuddannelser lærer du at skabe udvikling og afklaring hos medarbejdere og ledere i din organisation.

Book din plads på 86 18 17 22 eller læs mere på attractor.dk

Det får du š(&^[b[kdZ[hl_id_d]iZW][ šD[jl³haic´Z[h š)_dZ_l_Zk[bb[b³h_d]iiWcjWb[h š_FWZiecb³h_d]il³haj´` šF[hiedb_]\[[ZXWYa\hWZ[c"ZkYeWY^[h š;aiWc[d"c$c$

er Rambøll Management Consultings afdeling for systemiske kurser og uddannelser

EMCC

internationalt akkrediteret uddannelse


6

INFORMATION TORSDAG 3. MAJ 2012

POLITIK Fordi bevillingerne til de tekniske skoler forhandles på årsbasis, er de bange for at bruge alle deres midler. Foto: Sigrid Nygaard

Tekniske skoler polstrer sig mod nedskæringer I stedet for at bruge deres penge på eleverne har landets tekniske skoler opbygget en egenkapital på tre milliarder kroner. Man kan spare ‘betydelige midler’ ved at nedsætte tilskuddet pr. elev, vurderer ekspert, mens LO vil give skolerne endnu flere penge. SF og Enhedslisten vil i stedet sikre, at de eksisterende midler bliver brugt til undervisning Af Michelle Egedius Færch og Mathias Koch Stræde

S

elv om de tekniske skoler plages af frafald, har de en særdeles velpolstret økonomi. Ligesom universiteterne, hvis økonomi Information afdækkede i sidste uge, har skolerne i tider med offentlige besparelser formået at samle store formuer i egenkapital. Det vurderer to eksperter, der har gennemgået 2010-regnskaberne for 21 tekniske skoler. Ifølge Jens Kristian Elkjær-Larsen, der er statsautoriseret revisor ved CBS, har skolerne en egenkapital på over tre milliarder kroner, og det er ifølge revisoren »mere end rigeligt med fedt«. En del af skolernes egenkapital er i bygninger, men Jens Kristian Elkjær-Larsen sætter stadig spørgsmålstegn ved, om skolernes robuste økonomi er nødvendig.

»Spørgsmålet er, om man ikke kunne spare betydelige midler ved for eksempel at sætte tilskuddet pr. elev ned, eller bede skolerne om at betale den opsamlede egenkapital tilbage til staten,« siger han.

Flere elever, flere penge Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring på Aalborg Universitet og beskæftiger sig med offentlige virksomheder, er enig i, at skolerne har en »rigtig, rigtig god økonomi«. Ifølge ham er årsagen til skolernes gode økonomi, at de får penge pr. elev via det såkaldte taxametersystem. »Skolerne har et enorm godt fundament for at skabe et overskud, når man optager flere og flere elever, men de faste omkostninger ændrer sig ikke, for man kan jo altid proppe en elev mere ind i klassen,« siger Per Nikolaj Bukh. Og der er kommet flere elever på de tekniske skoler, viser den seneste

opgørelse fra 2010, hvor 1.500 flere årselever havde deres gang på en teknisk skole sammenlignet med året før. Hos Danske Erhvervsskoler, der er interesseorganisation for de tekniske skoler, fremhæver økonomikonsulent Flemming Jørgensen også taxametersystemet. »Nu har vi haft et system, hvor skolerne selv har måttet beholde det overskud, de har lavet, siden taxameterordningen blev indført i 1991. Det har givet skolerne en mulighed for at ruste sig, og det er også dét, der er sket,« siger han.

Usikre på politikerne Flere af de tekniske skoler forklarer den store egenkapital ved, at pengene er bundet i grunde og bygnin-

FAKTA Tekniske skoler • De 21 tekniske skoler har i alt 3,2 milliard i egenkapital • Deres egenkapital udgør i gennemsnit 70 pct. af omsætningen • Overskudsgraden på skolerne var i snit 3,3 pct. i 2009 og 1,7 pct. i 2010 • Anlægsaktiverne, som primært er grunde og bygninger, udgjorde i 2010 80 pct. af de samlede aktiver på skolerne.

ger, men det argument har Per Nikolaj Bukh ikke meget tilovers for: »Det er ikke vigtigt, at en stor del af egenkapitalen er låst fast i mursten, for det forklarer stadig ikke, hvorfor skolerne har brugt pengene på bygninger,« siger han. Danske Erhvervsskoler mener, at skolerne ikke kan bebrejdes for at spare op, når systemet ser ud, som det gør. »Det er vigtigt at have en økonomisk stødpude, fordi skolerne arbejder i et politisk miljø, hvor man kun kender taxametertaksterne for ét år af gangen,« siger Flemming Jørgensen. Taksterne – og dermed de penge, som skolerne får til rådighed – bliver forhandlet fra år til år i forbindelse med finansloven. Og taksterne har netop ændret sig i negativ retning over de sidste ni år, viser en analyse fra Danske Erhvervsskoler. Selv om skolerne får cirka samme beløb pr. elev, så har de tekniske skoler fået en tredjedel færre penge til administration og bygninger i løbet af 2003 til 2012.

SF og Ø: Flerårige aftaler Mogens Ove Nielsen, der er direktør på Københavns Tekniske Skole, er enig i, at de skiftende takster og den usikre politiske situation har gjort, at skolerne har polstret sig. »Vi kunne spare 18 millioner kroner på Københavns Teknisk Skole, uden at vi skulle fyre én eneste medar-

bejder. Fordi vi har kassen,« siger han. Ikke desto mindre mener LO, at der er behov for »flere midler til området«, som Harald Børsting sagde tirsdag i sin 1. maj-tale, hvor han efterlyste »et løft til vores erhvervsuddannelser, som kan få flere unge til at tage en faglig uddannelse«. Og det gør ikke indtryk på LO, at de tekniske skoler tilsammen har en egenkapital på over tre milliarder kr. »Skolerne skal selvfølgelig ikke være banker, men de skal have en robusthed, der gør, at de kan klare økonomiske udfordringer,« siger LO-sekretær Ejner K. Holst til Information. Men det er nu engang ikke meningen, at skolerne skal spare op, mener Enhedslistens uddannelsesordfører, Rosa Lund. »Det er vigtigt, at skolerne bruger de penge, som de har, på uddannelse,« siger hun. Sammen med SF vil Enhedslisten arbejde for, at skolerne får mere sikkerhed for deres økonomi, så de undgår at spare op til dårligere tider. »Vi bliver nødt at give skolerne flerårige rammer for deres økonomi,« siger Lisbeth Bech Poulsen, uddannelsesordfører for SF. I øjeblikket er begge partier med i forberedelserne til en reform af taxametersystemet, og de forudser, at reformen kan komme til at indeholde større økonomisk sikkerhed for skolerne. Hos Radikale Venstre, der også er en del af reformen, vil uddannelsesordfører Lotte Rod ikke nødvendigvis lægge sig fast på flerårige aftaler. »Vi vil gerne diskutere, om man skal give skolerne et større grundbeløb, så der er mindre, der er baseret på taxameter,« siger hun, mens Venstres uddannelsesordfører, Peter Juul, ikke ser grund til bekymring over skolernes store egenkapital. Det er snarere udtryk for »rettidig omhu, at skolerne kan modstå rørte vande, hvis der er dårligt optag et år eller hvis man kommer i økonomiske problemer«, mener han.

Pengene løber ud Usikkerheden forstærkes af, at syv procent af skolernes økonomi stammer fra globaliseringsaftalen, som udløber i slutningen af 2012. »Vi ved ikke, om pengene er der i 2013. For en mellemstor skole er det syv til otte millioner, der kommer fra globaliseringspengene, og af den grund er det også en god idé at have en vis stødpude at stå imod med,« siger Flemming Jørgensen. Ifølge Flemming Jørgensen tror de fleste skoler ikke på, at pengene kommer fuldt igen. Allerede nu må skolerne begynde at tilpasse sig, hvis de ikke får svar på, om hvor stram økonomien bliver næste år. Hvis der skal fyres lærere, og det skal have en effekt, skal det gøres inden længe, mener Flemming Jørgensen og henviser til, at lærerne har opsigelsesperioder, der kan være over et halvt år. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra børne- og undervisningsminister Christine Antorini. politik@information.dk

Information forside og artikel - 3. maj 2012  

Information forside og artikel - 3. maj 2012

Advertisement