Page 1

ER DU DEN NYE QUINTILIAN? – Rhetorica søger praktikanter til forår og efterår 2011 Vi er et kommunikationshus med retorikken i centrum, og vi søger praktikanter, der har lyst, evner og ikke mindst mod på at lære andre, hvad god retorik er. Vi får masser af nye opgaver ind ad døren i disse dage, og derfor vil vi gerne så hurtigt som muligt have din hjælp til at formidle god retorik. Til gengæld tager vi hånd om din læring og sikrer, at du får den sparring, der skal til, for at du kan udvikle dig til en troværdig underviser, som kan holde dine kursister vågne og hjælpe dem til at brænde igennem. Som praktikant hos os får du erfaring med: • • • • • •

At undervise medarbejdere i en række små og store danske virksomheder og offentlige organisationer. At prøve retorikken af i praksis. At beskæftige dig med en bred vifte af retoriske discipliner. Vi underviser blandt andet i mundtlig og skriftlig formidling, rådgiver i taleskrivning og laver ledertræning. At være med til at udvikle kurser og komme med dine idéer til, hvordan vi bedst formidler retorik til vores kursister. Praktisk og teoretisk sparring om retorik og undervisning. At skrive om retorik til vores nyhedsbrev, nyhedsmedier og til fagblade.

Vi forventer, at du: • • • • •

Studerer retorik på minimum tredje år. Brænder for at formidle din viden. Har undervisningstæft og gerne undervisningserfaring. Ikke er bange for at komme i undervisningssituationer, hvor du skal glemme manuskriptet, tænke hurtigt og tilpasse undervisningen til de behov, der opstår undervejs. Enten har et semester med ekstra luft og derfor gerne vil tage 15 ECTS før sommerferien, eller at du gerne vil i praktik i efterårssemesteret.

Det formelle Vi tilbyder en praktikstilling nu her i foråret eller til efteråret 2011 på ca. 30 timer om ugen i tre til fire måneder. Vi er selvfølgelig fleksible i forhold til dine eksaminer og lignende. Stillingen er ulønnet. Ansøgning med CV sendes til Henrik Høen-Beck på hhb@rhetorica.dk senest: Forårsansøgere: 6. april 2011 – Mrk.: Forår Efterårsansøgere: 15. april 2011 – Mrk.: Efterår Rhetorica har til huse i 2880 Bagsværd (S-tog kører til døren). Du kan læse mere om os på www.rhetorica.dk. Ved spørgsmål kan du kontakte Henrik Høen-Beck ml. kl. 10:00-15:00 på 2627 8391.

Laurentsvej 16, 1. · 2880 Bagsværd Telefon 32 95 55 95 · www.rhetorica.dk · post@rhetorica.dk

/Praktikopslag_Retorik2  

http://www.rhetorica.dk/fileadmin/Brugerfiler/Praktikopslag_Retorik2.pdf

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you