Page 1

»Jeg er jo blevet bedt om at sige et par ord« RELATIONER Festlige lejligheder som bryllup, rund fødselsdag eller de næste måneders

konfirmationer kræver ofte en tale, men hvad gør man, hvis man panikker ved tanken om at rejse sig op i en forsamling og sige noget begavet? Fri præsenterer en overlevelses-guide til taleren. Af Gitte Holtze FOTO: CHRISTIAN ALS

ias Math

Grütt

ne r

K

link-klonk. Den sprøde lyd af et slag på glas, stilhed, en rømmen, nervøs flagren med papir og derefter en – din – stemme, der stammende mumler: Ja, jeg er jo ikke den store taler. Hvorefter du kaster sig ud i en lang – for du har jo så meget, du skal sige, usammenhængende – du har pludselig glemt rækkefølgen af dine guldkorn, krampagtig – puha, der er mange, der kigger på mig, monolog. Lyder det bekendt? At holde en i positiv forstand uforglemmelig festtale er ikke en kunst, ret mange mestrer. Alligevel er det en øvelse, vi for at glæde fødselaren, bruden eller konfirmanden går igennem flere gange i livet, og som ofte betyder nervøs mavepine og vågne nætter i dage eller uger, inden vi skal agere ufrivilligt midtpunkt ved en ellers festlig lejlighed. Den gode nyhed er, at de hektisk blafrende sommerfugle i vores krop sjældent opfattes af dem, der hører på os. Det siger Mathias Grüttner, cand. mag. i retorik. Han er direktør i firmaet Rhetorica, som underviser erhvervsfolk i retorik, og har i den sammenhæng oplevet mangen en nervøs taler. »Det viser sig gang på gang, at den, der taler, er langt mere nervøs end det ser ud til for dem, der lytter,« siger Mathias Grüttner. Men at man kan bluffe sig fra tapsved og et dunkende hjerte, betyder absolut ikke nødvendigvis, at vi dermed farer op på talerstolen ved først givne lejlighed, tværtimod. Ifølge en amerikansk undersøgelse mener 40 procent af os, at det at stille sig op foran en forsamling og sige noget kløgtigt og vittigt er det vær-

ste, vi kan blive udsat for her i livet. Det skyldes ifølge Mathias Grüttner en grundlæggende angst for at tabe ansigt. »Mennesker er dybest set flokdyr, som trives bedst med at gøre som alle andre og som ikke bryder sig om at sætte sig selv til skue, som jo er det, man gør, når man stiller sig op og holder tale,« siger Mathias Grüttner. Det er dog muligt at komme levende igennem talehelvedet uden hverken at tabe ansigt eller miste nattesøvnen inden. Selv den mest taleforskrækkede kan med forberedelse, øvelse og fokus på nogle få vigtige punkter lære at holde en tale, der huskes. På den gode måde. Fri har med hjælp fra Mathias Grüttner samlet en række råd, som kan få dig igennem forårets fester med ansigtet i behold. God fornøjelse. giho@berlingske.dk

Forberedelse ■ Alfa omega for enhver tale Hvis du ved, hvad du skal sige, er der langt mindre sandsynlighed for, at du går i stå eller fabler forfjamsket derudad. Find den røde tråd i din tale – noget, der binder din tale sammen fra start til slut. F.eks. fødselarens gode humør, guldbrudeparrets forelskelse gennem 50 år eller konfirmandens kvikke hoved. Tænk i god tid, inden talen skal holdes, over den røde tråd, og skriv ned, når du kommer på anekdoter, der kan bruges til at illustrere den. Sorter herefter i stoffet – fortæl højst tre historier, mere bliver for meget og du kan aldrig nå hele vejen rundt om en person alligevel. ■ Opbygning Start aldrig med at undskylde for dig selv. Tilhørerne står af og du sender et signal om, at du ikke kan finde ud af at holde tale. Brug »idiot-dispositionen«, som i al sin enkelhed går ud på, at du først fortæller, hvad du nu vil sige, derefter siger det, og til slut opsummerer, hvad du har sagt. Det giver dig overblik over din tale og tilhørerne ved hele tiden, hvor I er i dispositionen. 10

FRI

BERLINGSKE TIDENDE / 4. SEKTION / 19. APRIL 2008

■ Begræns dig En god tale varer maksimum ti minutter – og fem er bedre. Du holder folks opmærksomhed, uden de begynder at kede sig. De fleste store historiske taler er på under ti minutter. ■ Billedsprog En god taler får tilhørerne til at leve sig ind i det sagte. Lad være med at tænke i lange, fine formuleringer – brug hellere enkle billeder, alle kan relatere til. Er du f.eks. i gang med en anekdote om noget, der skete hjemme hos dagens fødselar, kan du fortælle, hvordan der så ud, hvordan der lugtede og hvordan du havde det den dag. ■ Inddrag gæsterne Du taler ikke kun til æresgæsten, de øvrige gæster er også dit publikum. Tænk over, hvem gæsterne er, når du forbereder talen, der kan være stor forskel på dine guldkorn til en 30-års fødselsdag og et guldbryllup. Lad være med at tale i indforståede koder, som kun du og hovedpersonen kender – du mister resten af

flokken. Fortæl hele anekdoten. Kig på gæsterne – lad være med at stirre ned i dine noter eller febrilsk på fødselaren eller konfirmanden. Du taler også automatisk højere, når du ser på nogen, der sidder et stykke væk fra dig. Har du svært ved at møde folks blik, kan du snyde og fokusere på blomsterbuketterne på bordene. Inddrager du en af gæsterne i talen, kan du se på vedkommende, når han eller hun omtales. ■ Hold pauser Taler du for monotomt eller for hurtigt, står tilhørerne af. Hold pauser. Pauser fanger opmærksomheden, og husk, at to sekunders stilhed virker længe for dig, men ikke for tilhørerne. Overstreg eventuelt de ord i dit manuskript, som du vil give en anden betoning – et sådant skift i din talerytme giver også opmærksomhed. ■ Pas på med humor og ironi Humor er et godt redskab i en tale. Men lad være med at grine af dine egne vittigheder, underspil hellere. Og brug din situationsfornemmelse, det er ikke sikkert, alle har samme humor som du har. Ironi er farligt – ikke


■ Omskriv til mere talesprog: »Det er vildt, som tiden flyver«. Ret ord til talesprog, så der står »så’n«, »blir’« og »no’n’«, så du ikke får endelserne med.

■ Inddrag publikum – evt. med en direkte henvendelse: »Vi har sikkert alle historier, vi husker far for. For mig er det hans evner som gør-detselv mand«

■ Denne passage er ironisk. Undgå det ved at tilføje: »Men selv om det næsten altid er gået godt, har der også været i hvert fald tre gange, hvor din iver oversteg din sunde fornuft«. Så fortæller man publikum, at der nu vil komme tre anekdoter og får slået fast, at han faktisk er dygtig.

Generelt ■ Godt med et tema, her gør-detselv. Det giver fokus. ■ Helst aldrig mere end tre historier. Det kan også være en enkelt anekdote, hvor man fremhæver tre ting. ■ Længden er fin. Eventuelt kortere, hvis man taler langsomt. ■ print den ud og lav stikord i margenen, så du ikke kommer til at læse op.

alle opfatter noget, der er sagt ironisk, og det kan nemt kan kamme over og blive sarkasme. Undgå det. ■ Hjælpemidler For nogen kan det være en hjælp at holde en tale ud fra et dias-show – men generelt er det en dårlig idé. Det forstyrrer at skulle fumle med teknik og det er mindre personligt, end hvis talen udelukkende består af dine ord. Hvis du har brug for noget at have i hænderne, kan du eventuelt holde dine notater i den ene hånd og dit vinglas i det andet. ■ Undgå manuskript. At have hele talen nedskrevet kan være et sikkerhedsnet. Men går du i stå og skal kigge i din tekst, er det svært at finde den præcise sætning, du leder efter. Stikord er nemmere at overskue og du undgår at komme til at lave en oplæsning af din tale.

Kære far

Tiden flyve r afsted og det er svært år. Ikke, at d at forstå, at et er nogen du allerede høj alder – bliver du no fylder 60 sådan som k 120 og så udviklingen er du jo bare er i dag, halvvejs ind e i dit liv. Når nu vi se r tilbage på årene, der e husker ekst r gået, er de ra godt. r jo nogle ti ng, man Du har altid været en gø r-det-selv m de penge, d and og der u og mor ha er ingen en r sparet på, skruet på. de på alle at dine hæn der har sidd et så godt Jeg husker st adig, da jeg var barn og de mig, men skulle på sp da jeg skull ejderlejr. Jeg e pakke, ku sovepose sk glæden n e vi ikke fin ulle være i. de posen, so Jeg ville ege – den gamle m min n tl ig gerne hav var fra da m e en ny sov or var barn at have ligg epose et på loftet og den var længe. Men tung og lug grund til. D tede af det syntes d u gik ud i d u ikke, der v it værksted vupti, den v ar nogen og fandt en ar god som stump ledn ny. ing – og På samme måde fandt du ingen g hjælp, da d rund til at u engang b tilkalde pro esluttede, at skulle væk. fessionel det meget h Du ville ikk øje grantræ e fælde det, og være i v i haven for så ville ejen, når du der bare st skulle slå g rode. Desvæ å en rod ræs, så du v rre gled du ille hive de i dine elsked forsøge at tr t op med e træsko, da ække roden du var i gan op af jorden dømt hvilep g med at , og brække ause fra gørde benet, så det-selv pro rende, mån der var jekterne i n eder det forå ogle, for dig r. frustreNogle gange er det ikke k un familien i dine hjem , du hjælper, meg jorte pro nå jekter. Da v og havde le i skulle på tu r du kaster dig ud jet en moto r rc tværs over C amper, kom også tænke anada det flere ga r på andre, n nge til udtr år du gør no overnatte p yk, at du get. For ekse å en campin mpel skulle gplads, der som derfor vi en nat egentlig hav ikke var be de vinterlu m andet. Det v bidende ko kket og ar midt i se ldt. Da vi v ågnede om ptember og at lave kaffe morgenen o det var , kom der ik g skulle hav ke noget va Du sprang st e vand til nd ud af ha raks ud i de nen i campin n kolde mo viste sig, at gvognen. rgen for at u vandrørene ndersøge sa v ar frosset ti i vognen og gen. Det l. Men du fa gik i gang m ndt en hårtø ed at tø van du tøede rø rrer inde drørene op. rene op på Og ikke nok alle de omk om vi var d med ringliggend en eneste ca e pladser også det, m pingvogn p ville komm – selv å stedet og e andre før der formen til foråret. tlig ikke At du har v æret så akti v en handy datter, aldri man har be g har behøv tyde et at bekym tiske ting an re mig om re t at jeg, som din går. Ved min t meget, hv e utallige fly altid stået d ad praktninger i tid er, klar til at ens løb har hjælpe mig hænge hyld fa rmand m ed både at sl er o æbe møbler bliver ved m g lamper op. Og tusin og at d ed at være tak for det, lige så sund far, jeg håb mor, jeg og er du og rask, som resten af fam du er nu, så ilien kan få endnu. glæde af dit både håndelag i m ange år Lad os skåle for far og fo r hans gode at han må få hænder, og rigtig mang gøre det i øn e og lykkeb sket om, ringende år endnu.

Hvis du gerne vil have hele talen nedskrevet, så skriv stikord i marginen. ■ Kropssprog Nogle mennesker har det bedst med at vandre rundt, mens de taler, andre kan bedst lide at stå helt stille. Gør, hvad du har det bedst med, men ret dig op, det giver automatisk mere selvtillid og giver din stemme mere kraft. Det sender et positivt og kraftfuldt udtryk at slå ud med armene, når du vil understrege en pointe – men lad være med at gøre det, hvis du normalt aldrig gestikulerer, det virker indstuderet. Generelt er det vigtigere, at man virker ægte, end at det hele er perfekt. ■ Afslutningen En god tale har en mindeværdig afslutning, og tilhørerne skal kunne mærke, når den er på vej. Hold en kunstpause lige inden afslutningen. Skift rytme i dit

■ Tilføj billeder. F.eks. »du gik ud i dit værksted og rodede i en af dine mange kasser med dimser«.

■ Tilføj gerne flere billeder, der gør historien mere levende. F.eks. hvordan I andre havde det, da der ikke kunne laves kaffe. Slut anekdoten med sætningen: »Men du ville være sikker på, at andre ikke skulle stå i samme situation, hvis de kom forbi«. Det vender historien til noget positivt. Brug tankestreger til at vise, hvor du vil holde pause i talen. Omskriv ord til talesprog.

■ Undlad at henvise til hans helbred. Det er negativt.

■ Vis tilbage til de tre gode historier og uddrag de gode kvaliteter i dem til opremsningen. Dvs. »hans gode hænder, hans gå-på-mod og hans hjælpsomhed«.

sprog således, at du taler med mere energi under de afsluttende ord i stedet for at lade ordene blive til en mumlen, hvorefter du hastigt siger skål eller tak. Slut med »et slag med halen« – en enkelt punchline, folk husker. ■ Øv dig Når talen er på plads – øv den. Tag tid og skær ned, hvis den er for lang. Få en anden til at lytte og give efterkritik på, om den giver mening og om du holder dig til den røde tråd. Og øv den så igen og igen, indtil du kan den i søvne.

■ LAD VÆRE MED At drikke dig mod til. Det kan blive en pinlig affære.

BERLINGSKE TIDENDE / 4. SEKTION / 19. APRIL 2008

FRI

11

/Berlingske_-_gode_taler  

http://www.rhetorica.dk/fileadmin/Brugerfiler/Berlingske_-_gode_taler.pdf

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you