Page 1

Et kloster i Lissabon Afgangsprogram 2009, Mathias Juel Christensen Kunstakademiets Arkitektskole, studieafd. 2 Vejleder, Lene Brix Suppleant, Marianne Ingvartsen


kloster, (af lat. claustrum ‘aflukket rum’, afledt af claudere ‘lukke’),


Indholdsfortegnelse 00_Introduktion

01_Klosterets traditionelle rolle 02_ Fremtidens kloster 03_ Fremtidens kloster - en visualisering

10_Klosteret

11_Historie 12_Arkitekturen 13_Tiden / klokken 14_Døgnrytme 15_Den rumlige opbygning

21_Intruduktion til byen 22_Typografi 23_Historie 24_Kortenes fortælling

20_Lissabon

30_Arbejdsfelt

31_Beskrivelse 32_Snit 33_Foto

40_Feltstudie

41_En bevægelse – byens trapper 42_Overgangen

50_Arbejdsmetode

51_Fokus 52_Procesplan 53_Volumeundersøgelse 54_Afleveringen 55_Format

60_Oplysninger

61_Curiculum Vitae 62_Studieforløb 63_Kilder


Studier af arbejdsfelt i Lissabon 2008

Fotoeksperiment, der illustrerer overgangen: fra det nĂŚre til det fjerne / det tĂŚtte til det ĂĽbne / fra kontakten til gaderum, til kontakten med byen.


Lissabon 6. okt. 2008

Lissabons hektiske byliv med høj puls, støj og trafik fik mig til at søge efter et fredeligt sted, hvor jeg kunne fordøje mine indtryk. Jeg bevægede mig opad, opad byens trapper, opad højene, op i luften - indtil jeg mødte et sted, der åbnede byen for mig. Et sted, der indbød til den pause, jeg havde brug for; en pause fra byen.

00_Introduktion Jeg vil igennem dette program forsøge at give en indsigt i den klosterarkitektur, det sted, den proces og det resultat, som jeg vil arbejde mig igennem og frem til i dette projekt: et kloster i Lissabon.


01_Klosterets traditionelle rolle Som bygning hører klosteret til blandt den ældste bygningskunst, vi har i vores vestlige samfund, og også blandt den vigtigste og mest imponerende. Klosteret har igennem dets lange historie fungeret som vidensbank - og vidensformidler i samfundet. Munkene har tillært og udviklet mange evner, som de gennem deres enorme netværk har videregivet på tværs af grænser og kontinenter. Klostrene har været et sted, hvor uvidende har kunnet søge viden, syge har kunnet søge behandling og fortabte har kunnet søge hjælp til at finde den rette vej. Bygningerne har kunnet rumme det, fordi det er til dette formål, de er udviklet og bygget. Klosteret tilbyder en dyb forståelse for, at det af og til er nødvendigt med fred for at kunne fordybe sig, hvad enten det gælder hellige tekster eller andre studier. Klostrenes regler handler om stilhed, og en enkelthed i dagens rutiner understreger det.

Le Thoronet - Provence


02_fremtidens kloster Fremtidens kloster er det moderne kloster, der ligger placeret i byen og møder byen på dens præmisser. Jeg vil gentænke det klassiske kloster så det bliver moderne og derfor kan få og bære sin rolle i nutidens samfund. Jeg vil arbejde med grænsen mellem det aflukkede og det offentlige; åbne klosteret for offentligheden i en grad, der skaber grobund for en integrering i samfundet, men samtidig lade det fungere som det et kloster er, en aflukket enhed. Fra studier af det klassiske Cistercienske kloster vil jeg overføre citater til det nye og nutidige forslag. Et forslag der skal kunne fungere nu og i fremtiden, som kloster i Lissabon, som pendant til andre mere traditionelle klostre i verden; når det gælder om tilsøgning af nye munke og når det gælder funktionen som refugium. Jeg ser fremtidens kloster i Lissabon som en pause fra byen, fra hverdagen eller livet generelt. Som et sted, der både indbyder til fordybelse og til at lade tankerne flyve. Munkenes kloster: Den oprindelige klosterfilosofi lyder “ora et labora” - bed og arbejd. Den religiøse dimension vil ligge som et fundament i projektet - som et sted hvor det jordiske og det ophøjede mødes. Men troen er ikke et krav til klosteret gæster/ besøgende, blot de respekterer klosterets regler om stilhed og fordybelse. ’Fremtidens kloster’ lukker på én og samme tid af for verden og vender sig mod verden i tjeneste. For at klosterets faste beboere (brødrene) kan få overskud til verden og kan leve op til

disse ideer har et spirituelle, religiøse, element sit særlige rum og egen plads. Tidebønnerne, læsningerne, gudstjenesterne alt sammen en del af klostrets daglige rutine, som de besøgende selvfølgelig kan gøre brug af, men som kører og præger dagen uanset gæsternes deltagelse, også disse rutiner gør stedet til et kloster. Studiets kloster: I et samfund, hvor noget så grundlæggende som stilhed er blevet en mangelvare, vil dette kloster være et sted hvor ikke kun munke men også forfattere, digtere, komponister, studerende, og byens travle mennesker for en kort eller længere tid kan finde roen og den tid til sig selv / et projekt, der kan være svært at finde andre steder. Murene her er så tykke, at ingen unødige lyde trænger ind. En lukket dør betyder en lukket dør. Samfundets kloster: Et ophold skal ikke forstås, som den eneste måde, som man - indbyggeren i Lissabon, turisten eller forretningsmanden - kan opleve denne verden på. Muligheden vil ligge for den udefra kommende, i at udnytte flere af klosterets funktioner. Mulighederne i klosterets bibliotek, der kan forstås som en hule, som den studerende kan udnytte i læseperioderne. Kaffen, forretningsmanden nyder i klosterets lille cafe, eller haven der bruges af moderen, der er på vej hjem til de tre børn, den korte tur hun tager gennem klosterets have, vil være den pause stedet er. En pause som udviklingen af dette program og selve projektet vil forme og definere. Frans af Assisi, (1182 – 1226), er grundlæggeren af Franciskanerordenen.


»Søgningen mod arbejdsrefugierne er en klar modtendens til altid at være online. Vi vil i stigende grad efterspørge nogle klare rum, hvor der er tid og plads til refleksion, fordybelse, de store drømme eller bare at være for en stund,« »De samme mennesker, som søger stilheden på arbejdsrefugier, har ikke lyst til, at det bliver en permanent tilstand. Til daglig er de online med resten af verden og deres kolleger. Og lige så dejligt to uger væk fra telefoner, internet og kolleger kan være, lige så afhængige er de af at kunne kommunikere og være en del af det arbejdsmæssige netværk resten af tiden.« siger Niels Bøttger-Rasmussen, fra Institut for Fremtidsforskning

Idea store whitechapel - London

Le Thoronet - Provence

Ørslev Kloster - Limfjorden


03_fremtidens kloster - en visualisering Diversiteten i det moderne kloster, der på foregående side er beskrevet med ord, er her forsøgt illustreret med billeder og stemninger. Forstået på den måde, at fremtidens kloster bør være et sted, hvor principper og atmosfæren fra de gamle klostre som f.eks. findes i Le Thoronet møder nye og moderne måder at fordybe sig. Arkitekturen skal være tilpasset dette, give plads, også til det skæve og eksperimenterende, som PS1 formår. PS1 - Artist in Residence, hvor kunstnere bor, arbejder og udstiller. Her formår stedet både at inspirere og forpligte kunstnere på samme tid. Idea Store Whitechapel i London formår at lægge sig midt i den dramatiske by og stadig fungere som et sted, et bibliotek, en opbevaring af ord, med ro og plads til studie, fordybelse, en pause. La Tourette viser det kan gøres på en tidslig moderne og effektiv måde, og Ørslev Kloster beviser, at stedet virkelig tilbyder noget, mange ikke kan finde andre steder.

PS1 - New York

La Tourette - Lyon


11_Et studie i cistercienserordenens historie Den kristne klosterbevægelse opstod i Egypten i 300-tallet, hvor det første kloster blev grundlagt af Pachomios. Han skrev en regel for livet i klosteret. Klostervæsenet spredte sig hurtigt i romerriget, og langt de fleste klostre er derfor en del af den romerskkatolske kirke. I det sjette århundrede udformede Sankt Benedikt regler for, hvorledes munke skulle leve afsondret fra verdslige fristelser. Det havde de svært ved at overholde. Benediktinerordenen degenererede og Cistercienserordenen blev oprettet for at få munkene tilbage på den smalle sti. De blev kendt som ’de hvide munke’ og levede en asketisk tilværelse, præget af fattigdom og afsondrethed. Denne nye orden blev populær, og der blev hurtigt grundlagt nye klostre, døtreklostre, efter moderklosteret der ligger i Citeaux i det nuværende Frankrig, og som ordenen er opkaldt efter. I gennem 1100-tallet grundlagde cistercienserordenen 343 klostre i Europa. I år 1300 var tallet vokset til ca. 700, i et område fra Sicilien til Nordnorge og fra Irland til Polen – og selvfølgelig også Portugal, hvor klosteret Alcobaca har haft stor betydning. For at sikre, at et datterkloster efterlevede ordenens regler, om at bygningerne var renset for alt, der kunne distrahere og skjule sandheden, og at medlemmerne søgte kvalitet i alt, åndeligt og materielt, rejste abbeden fra moderklostret en gang årligt på besøg i sine datterklostre. I klostrene skulle alt være formålsbestemt og arkitekturen var præget af enkelhed, økonomi og funktion. Klostrene skulle vise, hvordan begrænsning fører til styrke. Efterhånden som datterklostrene selv fik datterklostre, blev abbederne inviteret til Citeaux for at understrege den loyalitet, der skulle være mellem moderkloster og datterkloster. Anlæggets kerne var den firesidede klostergård, der lå omgivet af kirken mod nord, sakristi (hvor de hellige kirkekar blev opbevaret), bibliotek, munkenes samlingsrum og deres dormitorium (munkenes sovesal) mod øst (i hhv. under- og overetagen), køkken og refektorium (spisesal) mod syd og lægbrødrebolig mod vest. Kirken skulle formes over en plan som et latinsk kors; korpartiet var til munkene, mens skibet var reserveret de i ordenens første tid langt flere lægbrødre. Både højkoret og en række kapeller til siderne herfor skulle have en lige afslutning mod øst. Kirkerne kunne være forsynet med en smal forhal mod vest, men måtte ikke have tårne og i en lang periode ingen andre billeder end et malet krucifiks. Indenfor videnskaben, er Cisterciensernes betydning mindre, men tonekunst og landbrug står i stor gæld til dem. Deres avlsgårde var middelalderens landbrugsskoler, og alle klostre havde haver og parker tilknyttet, der forsynede beboerne med mad og urter til medicinsk behandling.

Ordenens udbredelse


Lissabon 6. okt. 2008

Jeg blev ramt af en stemning af fred og overskuelighed: Jeg fik følelsen af, at stemningen dette sted fortjente at blive gjort bevidst. Jeg begyndte at overveje, hvordan dette kunne gøres. Her burde ligge noget, der understregede og forstærkede det, som stedet repræsenterede. Mine tanker faldt på, at et kloster ville kunne bære det. En formålsbestemt bygning, et kloster, der med sine regler om enkelthed og harmoni med omgivelserne, ville gøre dette sted til det, som byen havde brug for; en pause fra byen. Internettet natten mellem 8. og 9. jan. 2009

De historiske tråde ligger filtret fuldstændig sammen foran mig, ordnerne er komplicerede og svære at definere. Jeg føler, at jeg skal få rede på dette før jeg kan komme videre. I dette kaos finder jeg cistercienserordenen, som om de selv reagerede på denne situation, prædiker enkelthed.

12

_Arkitekturen Cisterciensernes arkitektur blev takket være ordenens udbredelse og systematiske opbygning så dominerende i 1100-t., at den nærmest blev synonym med begrebet klosterarkitektur. Fra første færd skabtes en bygningsmodel baseret på cisterciensernes krav om enkelhed og funktionalitet. Et typisk cisterciensisk klosterinteriør skulle udstråle en overjordisk enkelhed, der alene beroede på samspillet mellem lys og skygge; forsagelsen af farver og udsmykning havde nærmest ikonoklastisk karakter. Klostrene blev bygget efter faste retningslinier, hvilket indebar, at gæstende munke altid ville kunne finde rundt i det kloster, de besøgte.

Grundlæggeren af ordenen skrev i forbindelse med retningslinierne omkring klosterplanlægningen; ’Hvad er gud? Der er længde, bredde, højde og dybde’. Han ville have, at klostrene skulle have proportioner, ikke dekorationer. Bygningerne blev planlagt, udlagt og bygget efter enkle regler, geometriske figurer, faste mål og målforhold. Enkelhed og harmoni skulle være rammen, der støttede munkene ’de levende sten’ i en tilværelse helliget sparsomhed, tavshed og bøn. Stilistisk set er cisterciensernes arkitektur præget af abstrakte skønhedsvirkninger som fx harmoniske forhold mellem de enkelte rumenheder. Cisterciensernes klostre fortsatte gennem det tyvende århundrede med at sprede sig, især uden for Europa. Over de sidste 60 år er antallet fordoblet til 171 klostre i 2005. Men samtidig er antallet af munke faldet med 15 %, så der i dag er omkring 2500 munke og 1800 nonner på verdensplan. I gennemsnit bor der 25 munke i hvert kloster, halvt så mange som før i tiden. Cistercienserne har i dag en plan om hellere at være repræsenteret mange steder i små klostre end at være samlet få steder i store klostre. I den forbindelse vil det være nærliggende at tro, at Cistercienserne har en plan om at vende tilbage til Portugal, hvor de ikke er repræsenteret i form af funktionelle klostre i dag. Når det en dag sker, vil de med stor sandsynlighed blive hilst velkommen, fordi klostrene har og altid har haft en stor plads i portugisernes hjerte. Den 7. juli 2007 blev resultatet af en landsdækkende afstemning offentliggjort på portugisisk TV: af de syv fornemste portugisiske attraktioner og seværdigheder udvalgt af de portugisiske fjernsynsseere var fire klostre.


13_Tiden / Klokken Tiden har altid været en vigtig faktor for munkene, og dermed også markeringen af tiden. Dette skete og sker i form af klokker. Alle klostre benytter lyden fra klokkerne til at definere overgangen fra en periode af dagen til den næste. Fra kirketårnet, altid ydmygt bygget i træ, annonceres messer og måltider. Den anden og mindre klokke, hængende på væggen til soveafdelingerne, bliver brugt til at markere dagens start, samt gudstjenester der kun er for munkene. Den sidste klokke betjenes fra spisesalen, hvor den annoncerer bønnerne før og efter maden. Diagrammatisk plan af et klassisk Cisterciensk kloster

1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. 14. 15. 16. 17. 18. 19. 20. 21. 22. 23. 24. 25. 26. 27. 28. 29. 30. 31. 32. 33. 34. 35. 36.

Munkenes kvarter

Lægbrødernes kvarter

Højkor (den del af en kirke hvor alteret står) Tværskib, korsarm (den tværbygning som er indskudt mellem langskibet og koret) Sakristi (et rum til ting der hører til gudstjenesten, opbevares, og hvor præsten kan opholde sig) Aften trappe Porte des Morts Skærm Munkenes kor Bænke for syge Munkenes dør til klostergang (mod indre gård) Lægbrødrenes kor Lægbrødrenes dør til mellemgang Indgang (placeret så langt fra alteret som muligt) Brønd i klostergården Bog kammer Gang langs klostergården Kapitelhus Dags trappe førende til: Munkenes soveområde Munkenes vaskerum Munkenes møderum Munkenes passage Scriptorium (munkenes rekreationsrum) Novicernes rum, (en person som gennemgår en prøvetid forud for at blive optaget i et kloster) Fyrrummet Munkenes refektorium (spisesalen hvor munkene mødes til de 3 daglige måltider) Læserens prædikestol Lem til køkken Køkken Spisekammer Lægbrødrenes møderum Lægbrødernes refektorium (spisesal) Lægbrødernes passage Lager Lægbrødrenes trappe til: Soveområde Vaskeområde


Uddrag ;

15_det klassiske klosters Rumprogram Københavns hovedbibliotek 10. jan. 2009

På de uendelige lange reoler med bøger finder jeg frem til den viden, jeg søger om munkeordner. Bøger, der afslører små forskelle, opbygninger, regler og dybder om emnet. Fra det cistercienske kloster finder jeg en række (følgende) elementer interessante og relevante. Både i deres historiske betydning for ordenen, men også i fremtidens klostre, er jeg sikker på, de fortsat er vigtige og værd at studere.

14_Døgnrytme Et udsnit af en munks dagligdag ifølge reglerne af ST. Benedict fra 1200 tallet 02.00 03.00-04.30 04.30-05.00 05.00-08.00 08.00-08.30 08.30-11.30 11.30-12.00 12.00 12.00-14.00 14.00-14.30 14.30 15.00-18.00 18.00-18.30 18.30 19.00-02.00

Morgenbøn Læsning Bøn Arbejde Bøn Læsning Bøn Mad Hvile Bøn Mad Arbejde Bøn Mad Hvile

Det varierer over hele året, men indeholder dog næsten altid det samme dog i forskellige rækkefølge og længde. Dette eksempel er gældende d. 21. juni:

Kirkerummet: En præst udefra holder messe hver dag. Selve kirkerummet indeholder siddepladser for tilhørerne, alter, prædikestol og skriftestol. Derudover indeholder kirken flere forskellige funktioner Cellen: Munkens eget værelse, hvor han sover, studerer og beder. Det er vigtigt, at der ikke er noget, der kan forstyrre munken i rummet. Derfor skal cellen være af en overskuelig størrelse og må kun indeholde en seng, en skammel, et skab og en lampe. Refektorium: Spisesalen hvor munkene mødes til de 3 daglige måltider. De spiser i tavshed, mens der bliver læst op af religiøse tekster. Køkken og bryggers knytter sig til refektoriet. Bibliotek: Et kloster har en bogsamling, da læsning og studier er en vigtig del af hverdagen. Klostergården: Et centralt beliggende uderum, som alle funktionerne henvender sig til. En gang langs klostergården fungerer som fordeling til hele anlægget. Haven: Haven er i så høj grad som muligt klosterets spisekammer, en have som både skal forsyne klosteret med frugt og grønsager til klosterets køkken. Gæsteafdeling: En del af klosteret, hvor besøgende/gæster kan komme og bo. Denne afdeling indeholder værelser, bad toiletter, køkken og opholdsrum.


Portugal

Costa Verde

Montanhas Costa de Prata

38° 43′ 0″ N, 8° 52′ 0″ W

Planicies

Costa de Lisboa

Algarve


Forte de Monsanto (230 m) i den store Monsantoskov i den vestlige del af byen. Den mest kendte bakke er Sâo Jorge, som er let at få øje på, idet det imponerende slot Castello de São Jorge ligger på toppen. De resterende 6 høje har enten en kirke eller et udsigtspunkt på toppen, dette gælder også bydelen Graça, hvor arbejdsfeltet for denne opgave har sin placering. Byen breder sig i dag langt ud over de syv høje, som den er grundlagt på. Lissabon er Portugals kulturelle, politiske og økonomiske centrum med sæde for landets præsident, parlament, centraladministration og nationalbank, universiteter, handelshøjskole, kunstakademi samt en række museer og teatre. Mod nord, øst og vest breder det moderne Lissabon sig ud med brede avenuer og forgrenede motorvejsanlæg. I den nordlige del ligger bl.a. lufthavnen, universitetet samt det gigantiske postmodernistiske forretnings-, kontorog boligkompleks Amoreiras.

Arquivo Histórico Lissabon 13. okt. 2009

I det svale lokale på dette arkiv fordyber jeg mig i gamle kort, byggetilladelser og blueprints. Jeg opdager hvilken historie denne by har bag sig, hvordan den flere gange er blevet ramt af jordskælv, der har lagt store dele i ruiner. Som en form for gestus er toppene af er højene altid blevet markeret. Det går op for mig, at der stort set ikke er bygget noget nyt i den gamle del af byen, det er blevet skubbet ud, hele tiden til ydrekanten af byen.

21_Intruduktion til byen Portugal havde i mange hundrede år status af europæisk stormagt på linje med England og Frankrig, det ses tydeligt i hovedstaden. Lissabon er beliggende i Midtportugal 17 km nord for Tejoflodens udløb i Atlanterhavet. Byen er ældre end Rom og alle andre hovedstæder i Vesteuropa.

Da Lissabon blev valgt til europæisk kulturby i 1995 og vært for verdensudstillingen i 1998 styrkede byen sin kulturelle og historiske position som europæisk storby. I forbindelse med Expo98 begyndte en udvidelse af byens undergrundsbaner, som nu dækker en stor del af byens transportbehov. Derimod bevares kun få linjer i det tidligere omfattende net af sporvogne.

Byen er placeret i et landskab domineret af 7 høje. Det betyder, at niveauforskellene er meget store i Lissabon. Det højeste punkt er

Sâo Jorge Graça

Baixa

havnen

snit i kotemodel af LIssabon 1:4000 - set fra nord mod syd


Lissabon i 1995

printes p책 A3 Bykort fra 1995


1888

23_Uddrag af et studie i Lissabons historie På grund af Lissabons klassiske navn, Olissipona, har traditionen udpeget den græske sagnhelt Odysseus som byens grundlægger. Det var dog fønikere og ikke grækere, der etablerede støttepunktet Alis Ubbo ved en lille bugt, hvor Lissabons centrum i dag befinder sig. Byen blev romersk i 205 f.Kr. under navnet Felicitas Julia og et betydningsfuldt administrationscentrum i provinsen Lusitanien. I 585 kom Lissabon under visigoterne, men blev maurisk i 714. Den kristne generobring skete i forbindelse med det andet korstog, hvor byen med deltagelse af korsfarere i 1147 blev indtaget af Portugals første konge Alfonso 1. Henriques. Fra 1255 residerede kongen stadig hyppigere i Lissabon, der efterhånden fik status som hovedstad. Opdagelsen af søvejen til Indien i 1498 gjorde Lissabon til internationalt handelscentrum, og byen kunne med 165.000 indbyggere omkring 1620 tælles blandt de største i Europa. Lissabon har været udsat for mange jordskælv gennem sin historie. I 1755, da de fleste af byens indbyggere var samlet i kirkerne for at fejre Alle Helgens Dag, indtraf det største jordskælv nogensinde i Europa. Indbyggerne løb mod havnen for at undgå de ildebrande, som brød ud. Byen blev oversvømmet af en 4 etager høj bølge. På få timer mistede Lissabon en tredjedel af sine indbyggere.

1844

Genopbygningen, der stod på langt ind i 1800 tallet, ændrede radikalt byens centrum, idet den foregik efter moderne principper med bygninger med samme højde og facade. I merkantilismens ånd fik de nye gader navn efter ædelmetaller og erhverv, og den tidligere slotsplads blev til pragtpladsen Praça do Comércio, ‘Handelens plads’, med triumfbue og kongelig rytterstatue. Under Napoleonskrigene blev Lissabon besat af en fransk invasionshær, og det portugisiske hof og statsadministrationen evakueredes i 1807-21 til Brasilien. I de sidste årtier af 1800 tallet, da byens vækst atter tog kraftigt til, og indbyggertallet steg fra 300.000 i 1890 til 700.000 i 1930, blev Lissabon centrum for en intens republikansk agitation og social uro. I 1908 blev kongen og tronfølgeren myrdet på åben gade, og 5.10.1910 omstyrtedes kongedømmet ved en revolution i Lissabon. I Lissabon foregik også “Nellikerevolutionen” den 25.4.1974, der genoprettede demokratiet efter næsten 40 års diktatur. I dag har selve Lissabon omkring 560.000 indbyggere, og Stor-Lissabon har over 2.500.000 indbyggere.

1820


Lissabon i dag


1 2 3 4 5 6 7 8

5

Øvre del af arbejdsfeltet Nedre del af arbejdsfeltet Kirken Miradouro de Graça Kaserneområde Quartel da Graça Udsigtspunktet Miradouro de Nossa Senhora de Monte Udsigtspunktet ved kirken Miradouro de Graça Stoppested for sporvogn 28 fra byens centrum Metrostationen Martim Moniz

Øvre del af arbejdsfeltet er cirke 1.500 m2 Nedre del af arbejdsfeltet er cirka 13.000 m2

da

a alç

do

1

e nt

M

o

Rua D

amas

C

ceno

Mont

eiro

da G

raça

4

Rua

2

7

3 6

Sporvogn i Lissabon 15. okt. 2009

To drenge holder godt fast mens de sidder på deres cykel og griner. Sporvognes sæde begynder at gnave, måske er det hældningen på vejen der gør det. Jeg er midt det pulserende Lissabon, endnu engang på vej opad højen, op mod Graça.


31_Arbejdsfelt Graça er et boligkvarter, der ligger på højen nordøst for São Jorge slottet. Det er et relativt lille kvarter på 0,34 km², der er befolket af 6960 indbyggere. Kvarteret har siden 1271 været kendt for sin kirke Miradouro de Graça. Et andet kendetegn for kvarteret er flådens kaserne, Quartel da Graça.

Graça i 1939

5

8 Den direkte rute fra metrostationen til højens top

Snit igennem nabobygning

Kvarteret er et af de mere rolige i byen, og man fornemmer en fred og langt fra hektisk stemning, når man bevæger sig fra midtbyen og op ad højen, Graça er placeret på. Selve boligkvarteret har været under jævn udvikling gennem hele Lissabons historie, hvilket man oplever igennem kvarterets arkitektur, der repræsenterer mange stilperioder og bygningstyper. Højderne på bygningerne springer meget og kan være svære at definere, da stort set hele bydelen ligger på siden af højen, så forsiden af bygningen er ofte 5-6 etager mens bagsiden måske er 3, dette er illustreret med snittegningen her på siden. Det er kun på toppen af højen, at bygningerne ikke kæmper med denne problematik. Fra stort set hele kvarteret er der en visuel forbindelse til hele byen i form af en fantastisk udsigt. Derfor ligger der ikke overraskende to udkigspunkter, et ved kirken og et på den nordvestlige top. Disse udkigspunkter fungerer ikke kun som turistattraktioner, de er i højere grad et sted, kvarterets indbyggere bruger til pauser. Og dem kan man nemt få brug for med 60 højdemeter på ti minutters gang fra arbejdsfeltet ned til nærmeste metrostation på Martim Moniz.

Graça kvarterets hjerte er Rua da Graça, hovedgaden hvor sporvognen fra byens midte når kvarteret. Sporvognen markerer byens identitet og tilstedeværelse. Her leves det hektiske byliv med høj puls og sender bydelens indbyggere videre ud i de rolige gader efter at have overstået indkøb og spisning. Øvre del af arbejdsfeltet er en tomt, der aldrig har været bebygget. Et felt indvendigt i et Usving hvor Calçada do Monte og Rua Damasceno Monteiro danner dens grænser. Der er cirka 14 meters højdeforskel over grunden – i dette højdeskift sker overgangen, hvor man for første gang får muligheden for at kigge udover byen og havnen. Stedet går fra kun at være en del af gadens rum til at henvende sig til hele byen. I denne overgang er det, som om man pludselig kan få luft igen, og byen virker, som om den er langt væk. Støjen, lugten og intensiteten, der er få meter længere nede af højen, kan nærmest ikke fornemmes. Lysten til ophold opstår, og menneskene tager instinktivt en fysisk pause, mens hjernen fortsætter ud over byen. På grund af hældningen på gaden og det skarpe U-sving er det, som alt går ned i tempo, når både biler og gående passerer forbi stedet. Nedre del anden del af arbejdsfeltet er på nuværende tidspunkt tilhørende flådens kaserne, Quartel da Graça. Bag en 4 meter høj mur ligger et stor areal hen som vildnis, og er aldrig hverken blevet bebygget eller beplantet. Området har aldrig været offentligt på trods af, det ligger midt i byen, og militæret ikke bruger det. Ved at åbne dette område giver jeg byen et nyt rum, en ny mulighed for at binde nabokvarterene sammen.


Rua Damasceno Monteiro Øvre del af arbejdsfeltet ligger bag muren*

Quartel da Graça

Nedre del af arbejdsfeltet Calçada do Monte

+86,8 snit a-A / 1:1000

* Muren deler på nuværende tidspunkt arbejdsfeltet op i to, og afholder byen fra at bruge rummet der ligger bagved.

+51,7 +42,5

arbejdsfelt


Quartel da Graça

+86,2 Rua dos Lagares

+50,3

snit b-B / 1:2000

arbejdsfelt

snit a-A

snit b-B snit c-C

32_snit Rua Damasceno Monteiro Calçada do Monte +71,6

Rua dos Lagares +52,3

+84,6

+80,6

+60,4

+40,5 nedre af arbejdsfeltet

øvre del snit c-C / 1:2000


Quartel da Graรงa

Kirken Miradouro de Graรงa

Nedre del af arbejdsfeltet

ร˜vre del af arbejdsfeltet


33_Foto

Ă˜vre del af arbejdsfeltet

Castello de SĂŁo Jorge Ponte 25 de Abril


Nedre del af arbejdsfeltet ligger bag denne mur

Ă˜vre del af arbejdsfeltet starter ved vejens kant


Øvre del af arbejdsfeltet

Udsigtspunktet Kirken Miradouro de Graça

Nedre del af arbejdsfeltet

view fra Castello de São Jorge


Udsigtspunktet Miradouro de Nossa Senhora de Monte

Nedre del af arbejdsfeltet

view fra Justa elevatoren

Quartel da Graรงa


En trappe i Lissabon 12. okt. 2008

Jeg for vild igen og igen, hver gang jeg ville besøge mit arbejdsfelt, kvarteret jeg troede kendte så godt. Hver gang var der en ny trappe. Jeg begyndte at tælle trinnene, tegnede dem ind på mit kort, holdt øje med udsigten. Kontakten med byen, der skiftevis blev givet og taget fra mig, ved bevægelse på trappen. - Som om jeg bevægede mig indenfor i byrummet, og passerede forbi dets vinduer; nogle stod på klem og gav mig små glimt, mens andre havde et panorama lignende format, der virkelig viste byen for fuld tryk. Nogle lå gemt dybt i væggen, og blændede nærmest i det mørke rum, andre med en fin takt som en melodi.

feltarbejde / et studie / en opmålning / en registering af byens trapper


site

41_Et studie: En bevægelse - byens trapper Lissabon er oprindeligt bygget på 7 høje. Dette medførte, at behovet for trapper, var eksisterende fra starten af byens tilblivelse. Trapperne muliggjorde udnyttelse af arealer i byen, man ellers ikke ville kunne nå med almindelig vej. Så i dag er det ikke ualmindeligt, at trapperne fungerer som eneste adgangsvej til og fra boliger. Jeg opmålte og registrerede 5 trapper, der alle lå omkring mit arbejdsfelt. Trapper, der på forskellige måder bandt byen sammen. De var alle unikke i deres størrelse, form, hældning og bredde, men løser hver især deres opgave. De fungerer som overgange mellem forskellige byrumstyper, fører indbyggerne op igennem byen, viser brugerne fra de små trange gyder op i luften og åbner den optiske forbindelse til resten af byen. De definerer et tempo og deres brugere markerer en pause, flere begreber der kan indarbejdes/overføres i projektet.


eksempel på feltarbejde / et studie i overgangen mellem trappen som byrum og det private i for af bygningen

Februar Etablering af sitemodel

13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28

Mellemgennemgang

Mellemgennemgang

42_Overgangen

Marts 1

2

April 3

4

5

6

7

8

9

10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31

Den urbane kontekst studeres, undersøgelse af program i model og tegning Bygnings relation til stedet, dens placering studeres studie af cellen Studierne fra feltarbejdet inkorporeres og evalueres Strategi forbearbejdning af pladen

1

2

3

De særlige rum, kroppens skala, rum, lys materia Afprøvninger og forslag præsenteres


51_fokus feltarbejdet

Analysen af historien

studiet af konteksten

Studiearbejdet jeg udførte under mit ophold i Lissabon havde stor betydning for udviklingen af og valget af program. Arbejdet har inspireret mig til projektet form og tematik, men vil også have stor betydning for projektet fremtidige forløb. Jeg vil bruge de erfaringer, jeg drog under opholdet. Studier i af trappens betydning for opbygningen af byen og analysen af overgangen mellem trappen som byrum og det private, er eksempler herpå.

Samtidig ser jeg også de traditionelle opbygningsregler for klostre som spændende formgivende elementer. Cisterciensernes bygningsmodel, der er baseret på krav om enkelhed og funktionalitet, skal analyseres og forstås - men også nytænkes og bearbejdes. Det vil derfor være nødvendigt at kigge på eksempler for historiske klostre, før jeg selv kan udvikle et velfungerede moderne kloster.

Til sidst er placeringen en vigtig faktor, som jeg vil arbejde på at opnå en forståelse af - hvilket gør mig i stand til at vælge den rigtige komposition for projektet, både når det gælder i landskabet, men og i det urbane rum.

1

2

52_Procesplan

Maj 3

4

5

6

7

8

9

10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27

Præcisering af valgte ide

ige rum, kroppens skala, rum, lys materialer studeres

er og forslag præsenteres

Bud på et konkluderende arkitektonisk design

Afsluttende aflevering

Mellemgennemgang

23 24 25 26 27 28 29 30 31

April

Afleverings materialet udarbejdes


53_volumestudie - arbejdsfeltet i forhold til programmet

2500 m2 i grundplan placeret pĂĽ det mulige arbejdsfelt

Ă˜vre del af arbejdsfeltet er cirke 1.500 m2 Nedre del af arbejdsfeltet er cirka 13.000 m2


54_Afleveringen

55_Format

Klosteret program er beregnet på cirka 30 munke, 1 præst og 10 besøgende og vil indeholde de rumlige beskrivelse jeg frembragt i dette program, men det indeholder også det offentlige element, der binder klosteret til byen og byen til klosteret, forstået som en integration af klosteret i den moderne by. Jeg vil i mine studier af konteksten komme tættere på forholdet mellem byen og klosteret og herigennem definere elementerne mere præcist.

Afleveringsform i tegning og model:

Klosterhave Klostergård Korsgang (indvendig buegang) Kirken, preparatorium Nattrappen (mellem kirke og soveceller) Præstebolig Bibliotek Refektorium (spisesalen), bryggers, køkken Kapitelsal (møderum) Rekreationsrum, adspredelses værelse Soveceller, bad og toiletter Entre / reception Samtalerum til besøgende Butik Studieceller for besøgende

Bygningens skala: Strukturen og bygningens relation til stedet, planer/ snit/ facader 1:200 og områdemodel 1:200 model

Anslået nettoareal

350

m2

40 150 250 100 100 650 50 60 80 350

m2 m2 m2 m2 m2 m2 m2 m2 m2 m2

2180

m2

Dette er et udgangspunkt, som kan ændre sig i arbejdet med opgaven.

Tre skalaer forventes undersøgt og repræsenteret. Hovedvægten forventes at ligge i feltet mellem bygningens skala og kroppens skala. Den urbane skala: Bymæssig kontekst, overordnet plan/snit over området 1:500/1000 og diagrammatiske overvejelser

Kroppens skala: Rum og materialitet i relation til den menneskelige skala. Karakteristiske rum/detaljer 1:50 samt rumlige visualiseringer


61_Curiculum Vitae 2007

Ansat hos Henning Larsen Architects

2006

Undervisning på International Center of Photography, New York

2006

Praktik på Levenbetts Studio i New York

2006

Medarbejder på fire børnebøger om arkitektur, skrevet af Bente Lange

2005 –

Ansat hos arkitekt og forfatter PhD. Bente Lange

2005 – 2006

Ansat hos arkitektfirmaet Biting, Rasmus Groth

2002 – 2003

Piccolo på Henning Larsen Architects

62_Studieforløb

Afslapningsområde (voksne) Indsejling til kajakklub

z

Indgang Udgang

Flydepram

Indgang

x

a b

Multianvendeligt rum

Foyer

c

level 0: lille kunsthal level 1: værksted

d

MODELSNIT:

z-Z

MODELSNIT:

x-X

e

Kunsthal

View

Springområde

Restaurant

Multianvendeligt rum

Udgang Multianvendeligt rum Indgang (lastbiler)

Serveringsområde

Z

X

A

B

D

C

E SNIT:

a-A

SNIT:

b-B

SNIT:

c-C

SNIT:

d-D

SNIT:

e-E

Cafe Træplateauområde Strandområde

Terrasse

25 m. bassin

Klatrevæg (våd)

Udspring fra omklædningsrum Udendørsbrusere

50 m.

Klatrevæg Klatreområde

Hovedbygning

Ankerplads til sejlskibe

Streetbasketbane KOLLEGIEVÆRELSE 32 KVM

Vandpolobassin

Øvelsesområde for dykkere

KOLLEGIEVÆRELSE 20 KVM

KOLLEGIEVÆRELSE 20 KVM

KOLLEGIEVÆRELSE 20 KVM BESKYTTETBOLIG 42 KVM

BESKYTTETBOLIG 40 KVM

BESKYTTETBOLIG 42 KVM

KOLLEGIEKØKKEN 35 KVM 1. ETAGE I LEJLIGHED 32 AF 113 KVM

Dykkerklub

2. ETAGE I LEJLIGHED 32 AF 113 KVM

Plan 1:600

BESKYTTETBOLIG 48 KVM

FÆLLES OPHOLDSAREAL 63 KVM

Beachvolleybane LEJLIGHED - 90 KVM

BESKYTTETBOLIG 61 KVM

BESKYTTETBOLIG 48 KVM

LEJLIGHED - 112 KVM

1. ETAGE I LEJLIGHED 35 AF 78 KVM 2. ETAGE I LEJLIGHED 35 AF 78 KVM

Sejlindgang til dykkerklub

PLAN A

PLAN B

PERSONALERUM 34 KVM

STUDIELEJLIGHED - 62 KVM

PLAN C

PLAN D

PLAN E

PLAN F

BESKYTTETBOLIG 48 KVM

PLAN G

2 . ETAGE I LEJLIGHED 87 AF 174 KVM

1. ETAGE I LEJLIGHED 87 AF 174 KVM

PRIVAT AREAL

OFFENTLIGT AREAL

1 cm = 1 m

PLAN H

PLAN I

PLAN J

PLAN K

PLAN L

PLAN M

1:1000

KUNSTHAL

1.semester

2.semester

3.semester

4.semester

5.semester

Studieafd.1: 3 opgaver med relationerne; Punktet, Rummet - Linien, Forløbet - Fladen, ved Jacob Bang og Dan Reese

Studieafd.1: Et sted til vandkultur på Christiansholm, vejleder Jacob Bang og Dan Reese

Studieafd.8: Kunst park + kunst hal, på Faste Batteri, vejleder Birgit Skovfoged og Frank Bundgaard

Studieafd.8: Bolig på vandet, husbåd + byplan for Benzinøen vejleder Birgit Skovfoged og Frank Bundgaard

Studieafd.8: Tårnhus på Refshaleøen, En helhedsplan for Refshaleøen vejleder Birgit Skovfoged og Frank Bundgaard


Under uddannelsen har jeg modtaget støtte fra følgende:

Studierejser:

2008: 2007: 2006: 2005: 2004 2003

Marie Månsson fond Margot og Thorvald Dreyers fond Bestsellers fond Oticon fonden Peter and Emma Thomsens fond Fonden af 3. november 1973 Arkitekt Fr. Borup og families fond Valdemar Schiøtts fond Kalmerfonden

Oslo, USA, Bosnien og Hercegovina, Croatien, Lissabon Jylland, Palermo, Holland New York, Frankrig Malmø, Egypten, Kina, Hong Kong Venedig, Berlin Holland, Barcelona

PALERMO, SICILY Latitude:

view fra politiets ankomst

38° 6’54.88”N

RÅDGIVNING/BISTANDS FUNKTIONER

Longitude: 13°22’6.27”E

Palazzo Castofilippo. Denne del af hjælpecenteret udnytter de eksisterende kvaliteter i det gamle palads, og indeholder rådgivningscenteret. Det spænder fra juridisk til økonomisk og jobmæssig rådgivning. I denne del af centeret findes undervisningsfaciliteter samt mulighed for at blive tilset af en læge. Ligeledes indeholder det tidligere palads også de administrative dele af centeret.

Indvandrere B4-0961, 0962, 0963, 0964 og 0965/98 Beslutning om samarbejdet med Middelhavslandene om indvandringsspørgsmål EUROPA-PARLAMENTET;

Udstillingsområde for byggematerialerne

.....4. opfordrer Rådet og de medlemsstater, som er direkte berørt, til snarest at styrke foranstaltningerne til kontrol af den ulovlige menneskesmugling og til samtidig i samarbejde med de involverede regeringer i de mest følsomme områder, f.eks. Gibraltar-strædet, Sicilien-strædet og Det Ægæiske Hav, at vedtage foranstaltninger til beskyttelse af indvandrere, som er blevet ofre for disse ulovlige aktiviteter,....

OFFENTLIG DEL

opstalt mod nord

Hjælpecenter for illegale indvandrere i Palermo

immi’grant, (af in- og afledn. af lat. migrare ‘vandre’), indvandrer, person, der varigt er flyttet til et andet land end det, hvor vedkommende oprindelig var statsborger.

bådenes plads i bygningnen

104 m

BOLIGEN TIL DEN ILLEGALE INDVANDRE

HALV OFFENTLIG DEL

1:333

Beboerne på hjælpecenteret arbejder under opholdet med at istandsætte gamle byggematerialer, de indsamler i ruinerne i den gamle bydel. På centeret gennemgår materialerne en restaurering, der gør dem klar til at blive solgt som genbrugsbyggemateriale. Men vigtigere er; at mens Palermo hjælper og støtter indvandrerne i den svære tid, de gennemgår efter ankomsten til byen – hjælper indvandrerne Palermo med at rydde i de gamle ruiner og istandsætte byen. Det byen ikke selv har været i stand til, på trods af det er 52 år siden 2. verdenskrig resulterede i 50% af den gamle bydel blev udbombet.

tværsnit gennem bådhus mm

6.semester

7.semester

8.semester

9.semester

10.semester

Studieafd.8: Bachelor projekt; en Havnepolitistation på Refshaleøen vejleder Birgit Skovfoged og Frank Bundgaard

Praktik:Levenbetts Studio New York

Studieafd.2: Hjælpecenter for illegale indvandrere i Palermo, vejleder Marianne Hansen

Studieafd.2: Fotografisk center i Palermo, vejleder Marianne Hansen

Studieafd.2: 2 boliger i Lissabon, vejleder Lene Brix

Deltagelse i konkurrence udarbejdelse, projektering af lejligheder og udstillingsindretning


Wikipedia Den Store Danske Encyklopædi Great monasteries of Europe Arkitektonisk diskurs Nytår 2007

63_Kilder

Artikler: Et værelse med udsigt, af Christian Nørr Next stop: Stilheden, af Jørgen Rye Unægtelig uhørt: Ørslev Kloster, fra mikaeld.urbanblog.dk Nu går vi i kloster for at få arbejdsro, af Christian Nørr


Et kloster i Lissabon  

Afgangsprogram 2009, Mathias Juel ChristensenKunstakademiets Arkitektskole, studieafd. 2Vejleder, Lene BrixSuppleant, Marianne Ingvartsen

Advertisement