Valgavis Venstre Gladsaxe april 2021

Page 1

Gladsaxe Valgavis Kommunalvalg i Gladsaxe i 2021

28. april 2021 – 29. april 2021

Gladsaxes borgere skal have mere at glæde sig over Af Martin Skou Heidemann Spidskandidat for Venstre til kommunalvalget

Gladsaxe skal have mere god arkitektur

Læs side

Det halter med psykiatrien

Læs side

Lektion fra nedlukningen

Læs side

4

6

6

Gladsaxe er en af landets absolut rigeste kommuner, og det vil vi gerne have, at borgerne i kommunen kan mærke. Derfor har vi en vision om at kunne levere den bedste service til alle borgere. Vi har en forpligtelse til at lade Kommunens økonomi afspejle Kommunens serviceniveau. Gladsaxe står i en økonomisk situation, der gives os utroligt mange muligheder. Men det kræver et samarbejdende og visionært byråd samt en smidig og effektiv administration, hvor man tænker nyt og kreativt til glæde for borgerne i Kommunen. Vi skal til stadighed finde de bedste løsninger –og meget gerne sammen med Kommunens borgere.

De, der har det svært, skal have det bedre Netop fordi vi har pengene og ressourcerne, er det svært at være vidne til skoleelever, som går ud af skolerne i Gladsaxe nærmest uden at kunne læse. For sådan er det i dag. Vi burde ikke kunne opleve mangel på grønne områder og legepladser i Kommunen eller se nedslidte skoler og idrætsfaciliteter. Men det kan vi. Vores stærke økonomi ses ikke på vores plejehjem eller på ældreområdet. I stedet har vi sager, hvor handicappede og deres familier presses unødigt. Familier i Gladsaxe skal ikke sidde med ondt i maven og frygte jævnlige armlægninger med kommunale sagsbehandle-

re. Vi må som minimum yde den lovbefalede hjælp til nogle af vores mest sårbare familier. Når en familie med et handicappet barn ender med at klage over Gladsaxe Kommunes afgørelse, får familien ret i 57 procent af tilfældene. Kommunen tager altså fejl flere gange, end den har ret. Hvis slagsmålene med Kommunen får familierne til at bryde sammen, så ender vi med endnu flere kommunale udgifter. Familierne skal hjælpes, og vi skal tilbyde et serviceniveau, der matcher, at vi er en af landets bedst økonomisk stillede kommuner. Vi skal kunne gå foran på et område som dette og være en kommune, hvor familier bruger tiden sammen med deres udsatte børn og ikke på at klage over Gladsaxe Kommunes uretfærdigheder. Vi kan ikke være det her

bekendt, for vi har råd til og mulighed for at tilbyde noget bedre. Kommunens borgere kan med rimelighed forvente en effektiv og serviceminded kommune med langt flere muligheder. Det kræver, at vi frigør kræfterne i det kommunale system. Lad borgerne få langt flere valgmuligheder. Lad os gør det bedre i morgen, end det var i går. For Gladsaxe rummer meget mere.

Ærgerlig coronaindsats Som en af de sidste kommuner i Danmark kom Gladsaxe ud af coronaens skygge. På grund af det høje smittetryk mente regeringen, at både vores skoler og liberale erhverv skulle holde lukket længere end næsten alle andre kommuner i landet. Det var en trist oplevelse, især for skoleelever og det lokale erhvervsliv.

Det var først da smittetallene var blevet alt for høje, at Gladsaxe Kommune gik i gang med at banke på døre i de udsatte områder. Vi kunne se, hvordan det gik galt i andre kommuner med tilsvarende store boligområder. Venstre spurgte derfor borgmesteren flere uger før, om vi ikke skulle sætte fuldt tryk på indsatsen i de store boligområder, så man kunne holde smitten væk. Så man lærte af de fejl, man gjorde andre steder i landet. Vi synes ikke selv, at det krævede den store indsigt at tænke sig til, at det nok ville gå i Gladsaxe som i andre kommuner. Gladsaxe Kommune holdt endda umiddelbart før påske det årlige møde med Kommunens boligforeninger. Det havde nok været en god ide at lade mødet handle om gode råd til at bekæmpe smittespredning.

Følg os på Facebook facebook.com / gladsaxevenstre

Derfor var det ærgerligt, at der ikke fra Rådhuset var mere fokus på at forebygge i stedet for at betale prisen, da det gik galt.

Brug for et skifte Der er mange ting, som vitterligt går rigtig godt i Gladsaxe. Især fordi vi har så forholdsvis mange penge til rådighed i forhold til andre kommuner. Men vi får bare alt for lidt ud af de mange skattekroner, som borgerne og virksomhederne betaler. Vi betaler alt for mange ”dumme penge” i Kommunen til ting, der bare ikke er tænkt smart nok. Det vil vi i Venstre gøre op med, og derfor har vi på en række områder lagt en plan for at gøre Gladsaxe til en effektiv kommune, hvor topprioriteten er at levere det bedst mulige til borgerne og de virksomheder, som vi lever af.


2

I

Gladsaxe Valgavis

I

Kommunalvalg i Gladsaxe i 2021

LEDER

Kassebeholdningen er bundsolid, men til gavn for hvem?

Det gode er, at Gladsaxe Kommune har en bundsolid økonomi. Faktisk lidt for solid. Gladsaxes kassebeholdning stiger således i år til nye højder med et rekordhøjt beløb. Dette til trods for, at vi står midt i en krise efter nedlukning og en coronapandemi, hvor mange har mistet deres levevilkår og job. Derfor er det uheldigt, at Gladsaxe Kommune opkræver flere af borgernes penge via skatter, end der er brug for. Borgerne vil have flere penge til sig selv, hvis kommunen sænker skatten. Dem kan man bruge, som man vil. Måske skal de bare bruges til at leve for, fordi jobbet er røget under coronakrisen. Måske står der en konfirmation for døren. Eller der skal laves noget nødvendigt på boligen. Så at sænke skatten – det kan vi sagtens gøre, uden at det betyder serviceforringelser. For pengene ryger jo bare i kassen og må slet ikke engang bruges af kommunen. Staten har nemlig sat et loft over, hvor meget vi må bruge. Så de penge kommunen opkræver, ryger bare ned i kassen uden at blive brugt. Selv om skatten er relativ lav i Gladsaxe, mener vi, at skatterne bør sænkes yderligere. Kommunen mangler nemlig ikke selv pengene. Da vi for nyligt købte Ringbo-grunden i Bagsværd af Københavns Kommune til et beløb på 115 millioner kroner, kunne vi betale den kontant. En meget stor del af Gladsaxe kommunes rigdom skyldes, at Novo Nordisk og andre store virksomheder ligger i Bagsværd og Søborg. Her skaber virksomhederne mange gode jobs og betaler store skatter til kommunekassen. Faktisk kunne vi også sænke virksomhedsskatten en smule uden problemer. Vi er i Venstre glade for de virksomheder, der skaber kapital og jobmuligheder til kommunen og ønsker et fortsat godt erhvervsklima og samarbejde med Kommunens virksomheder. Derfor ville det også give rigtig god mening, at borgerne fik lov til at beholde lidt flere af deres egne penge, så de kunne bruge dem i de lokale virksomheder. Kommunen kan nemlig kun putte dem i kassen. Så noget af den bedste coronahjælp, Kommunen kan være med til at give, er at lade borgerne bruge lidt flere af deres egne penge hos områdets egne erhvervsdrivende. Martin Skou Heidemann

Socialdemokraterne har siddet for længe på magten i Gladsaxe. Og de glemmer at gøre sig umage for at holde reglerne.

Magten må aldrig stige politikerne til hovedet I Gladsaxe har socialdemokraterne været ved magten længere end de fleste kan huske. Og hvis du spørger hos Venstre, så er det også på høje tid med et magtskifte i Kommunen, for det er ikke sundt at sidde på magten så længe. ”Vi har set nogle tilfælde, hvor ledende socialdemokrater har taget ting for givet. Taget sig friheder, vi ikke synes de burde. Eller set igennem fingre med noget, som man burde holde sig for god til. Den slags kan ske, når man har været borgmesterparti for længe”, siger Martin Skou Heidemann. Strukturen i Gladsaxe Kommune er ikke anderledes end i mange af landets øvrige kommuner. Det er et demokratisk valgt styre, som udgøres af repræsen-

tanter for politiske partier, der træffer de overordnede politiske beslutninger – på tværs af partifarver.

Kommunalt brev brugt til politisk profilering De beslutninger udføres så af en administration, som er ansat til at varetage opgaven. ”Vi har dygtige direktører, chefer, ledere og medarbejdere, der omsætter vores politik til den daglige kommunale drift. Det er derfor administrationen, som kommunikerer med borgerne i hverdagen. Desværre har vi set et eksempel på politikere, der endte med at få deres eget profilbillede på et officielt brev fra kommunen – til rigtig mange borgere. Det virker som politisk profilering af enkeltpersoner,

Gladsaxe Valgavis – kommunalvalg 2021 i Gladsaxe Kommune Valgavis fra Venstre i Gladsaxe i forbindelse med kommunalvalget tirsdag 16. november 2021. REDAKTION: SCHOU Kommunikation Jesper Schou Hansen jesper@jesperschouhansen.dk Tlf. 26 23 73 78

TRYK: Sjællands Medier A/S

FOTO: Mikkel Bækgaard m.fl.

OPLAG: 27.405 eksemplarer. Uddeles i Gladsaxe kommune i dagene 28. april 2021 – 29. april 2021 i postnumrene 2800 Kgs. Lyngby, 2860 Søborg samt 2880 Bagsværd.

TEKST: Jesper Schou Hansen hvor intet andet er angivet. GRAFIKER: Visholm Marketing

UDGIVER: Venstre i Gladsaxe ved Martin Skou Heidemann

DISTRIBUTION: FK Distribution A/S Bredebjergvej 6, 2630 Taastrup

når politikeres personlige holdninger og billeder bliver gengivet i kommunens breve til borgerne. Det er ikke en kommunal opgave”, siger Martin Skou Heidemann, som er overrasket over, at politikere i det hele taget på den måde kan finde på at føre noget, der kan forveksles med valgkamp, for kommunale midler.

Politiker deltog I en anden sag blev et kommunalt finansieret koncertsted misbrugt til private formål i form af et bryllup. Her deltog en socialdemokratisk politiker, da vedkommende viede parret. ”Det er jo ikke i borgernes interesse, når en Gladsaxe-politiker ser gennem fingre med, at Kommunens koncertsted misbruges til

private formål”, siger Martin Skou Heidemann. ”Byrådet har en fælles opgave med at gøre Gladsaxe bedre og værne om kommunens fælles muligheder, og det vil Venstre til enhver tid arbejde for”, siger han. Han synes ikke, at det tjener noget formål at sætte navne på socialdemokraterne. For det handler om princippet og ikke de pågældende personer. ”Jeg er ikke interesseret i at gå efter enkeltpersoner i disse sager. Jeg er interesseret i, at Socialdemokratiet - som parti - gør sig ekstra umage for at holde sig indenfor reglerne. Det ansvar hører med, når man har siddet solidt på magten i en meget lang periode”, siger Martin Skou Heidemann.


Gladsaxe Valgavis

I

Kommunalvalg i Gladsaxe i 2021

I

3

Alt for mange er i klemme under nedlukningerne Rigtig mange danskere er kommet i klemme under nedlukningerne. Ikke kun de, der driver egen virksomhed og de, som er blevet fyret som følge af nedlukningen. Men også rigtig mange patientgrupper. Og det bekymrer Venstres sundhedsordfører i Folketinget Martin Geertsen, der også leder Venstres gruppe i Region Hovedstad. ”Det går sådan set galt allerede fra starter. Altså i marts sidste år. Der får Sundhedsstyrelsen at vide, at man skal se bort fra det normale princip om proportionalitet – altså at der populært sagt skal være mening med galskaben. Det betød at mange undersøgelser på hospitalet og hos praktiserende læger og speciallæger blev aflyst. Også ret alvorlige undersøgelser”, siger Martin Geertsen. Derfor er han bekymret for, hvad vi i årene fremover kommer til at kunne aflæse i diverse statistikker omkring dødelighed af andre sygdomme. ”Vi tilbyder jo i Danmark forskellige aldersgrupper en række undersøgelser fordi vi ved, at vi på den måde opdager en række sygdomme. Eksempelvis ved vi at hvis vi screener både mænd og kvinder, så er der en række kræftsygdomme i tide, som vi opdager og som vi så ofte kan helbrede.. Vi redder kort og godt menneskeliv på den måde. Laver vi ikke de undersøgelser, så vil nogle jo udvikle sygdommen. Og kommer vi for sent i gang med behandlingen, så dør de. Så jeg frygter hvad der sker – også hvis vi ikke nu sætter rigtig meget turbo på at få indhentet hvad der nu måtte være af efterslæb på undersøgelser”, siger Martin Geertsen.

Voldsom frygt Han er også bekymret for den frygt, som corona skabte i hele befolkningen. Var der italienske tilstande på vej, hvor sygehusene var på randen til kollaps og hvor militæret måtte køre lig bort på ladet af lastbiler. ”Vi havde jo perioder, hvor nogle ikke engang turde at gå til egen læge. De var skræmt. Og måske lød beskeden fra lægen heller ikke just opmuntrende, fordi de jo måske også var bekymrede over den voldsomme

Det går sådan set galt allerede fra starten. Altså i marts sidste år. Der får Sundhedsstyrelsen at vide, at man skal se bort fra det normale princip om proportionalitet – altså at der populært sagt skal være mening med galskaben. Det betød, at mange undersøgelser blev aflyst. Også ret alvorlige undersøgelser - Martin Geertsen -

”Der er helt sikkert nogle, som har haft rigtig godt af at gå hjemme. De har haft stor gavn af en anden type undervisning. Godt for det. Men der er jo også nogle, som ikke har haft godt af det overhovedet. - Martin Geertsen -

retorik, som statsministeren brugte”, siger Martin Geertsen. Han vil på ingen måde undervurdere farligheden af corona og er helt enig i, at nedlukningen var helt nødvendig. Men han savner almindelig sund fornuft, når det gælder om få patienter i tidlig nok behandling. Især kræftpatienter. ”Jeg har selv været i kræftbehandling. En af mine jævnaldrende gode venner Peter har været i kræftbehandling. Jeg ved, at det kan ramme ellers sunde og raske mennesker og hvis man ikke fanger det i tide, så kan det gå rigtig galt. Derfor skal vi altså også se at få lidt fart på igen”, siger Martin Geertsen, der oplister en række andre

sygdomme, som er mindst lige så vigtige at få prioriteret.

Mistrivsel blandt unge Med lukkede skoler har vi haft gang i et ret omfattende ”eksperiment” – og her er også grund til at holde skarpt øje med hvad der sker med vores unge, mener Martin Geertsen. ”Der er helt sikkert nogle, som har haft rigtig godt af at gå hjemme. De har haft stor gavn af en anden type undervisning. Men der er jo også nogle, som ikke har haft godt af det overhovedet. Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, var også tidligt ude at advarer om mistrivsel blandt unge. Det synes jeg

han gjorde klogt i, men jeg synes desværre, at det ansvarlige politiske system – både i Regionen og i Folketinget er alt for lidt fokus på, at mistrivsel jo hurtigt kan sætte sig i psykiske udfordringer og problemer. Det skal vi altså skynde os med. Det er en haster-haster opgave”, siger Martin Geertsen. Han er i forvejen meget lidt imponeret over indsatsen inden for psykiatrien. Alt for mange får lov at gå ubehandlede for længe, hvilket rigtig ofte forværre situationen. ”Venstre fik indført kræftpakkerne med kæmpe gavnlig effekt - og jeg kan ikke se, hvordan vi kommer uden om psykiatripakker også, så vi kan få rettet op på noget, som har været et massivt efterslæb. Jeg er i øvrigt ikke engang sikker på, at det samlet bliver dyrene, når jeg ser på hvilke store samfundsmæssige ressourcer vi bruger på at rykke ud med ambulance og politi, når ubehandlede eller dårligt behandlede borgere har kraftige psykiske problemer”, siger Martin Geertsen, der mener, at man generelt

skal have kigget hele sundhedsområdet efter.

Uafhængighed Coronaen har lært Martin Geertsen, at der er nødvendigt at kigge på proportionerne og rådgivningen i det danske sundhedsvæsen generelt. Den opgave trænger sig for alvor på, når coronaen er ovre. ”Der er nogle der har foreslået et ”folkesundhedsråd” som kan kigge lidt på proportionerne på danskernes sundhed generelt. Er der lidelse og sygdomme, der falder ned mellem stolene f.eks. på grund af corona - og ikke bliver håndteret? Og hvordan fordeler vi ressourcerne. Vi har fået lavet kræftpakker og brugt mange penge på at få IT-systemer og det administrative til at virke. Men der er jo mange ting at tage fat på. Og vi bruger mange penge. Men bruger vi dem rigtigt? Jeg nævnte eksemplet med psykiatrien. Men der er jo mange andre områder”, siger Martin Geertsen og går i gang med at opremse en mængde sygdomsområder, som også trænger til opmærksomhed.

”Det er mere for at sige, at vi jo bruger jo rigtig mange penge. Men hvordan prioriterer vi bedst muligt. Hvordan får vi gjort den sundhedsfaglige rådgivning uafhængig igen. De statslige styrelser har været udsat for en voldsomt politisk pres. Vi er nød til lige at bakke, så vi kan sikre at det er deres faglige synspunkter, der kommer frem – herunder en second opinion. Så må vi træffe de politiske beslutninger på baggrund af transparente analyser og faktuelle oplysninger”, siger Martin Geertsen. Aftalen med den travle Venstre-politiker er ved at være slut. Han skal tilbage til nye forhandlinger med regeringen. Om endnu en lille genåbning. Noget han synes går alt for langsomt, når der nu rent faktisk er rum for at åbne hurtigere op – og lukke ned igen de sted, hvor noget går galt. ”Vi behøver jo ikke holde butikker lukket på Søborg Hovedgade, hvis problemet er isoleret til Værebroparken. Vi må godt tænke os bare lidt om og være fleksible”, siger han på vej ned til mødelokalet.


4

I

Gladsaxe Valgavis

I

Kommunalvalg i Gladsaxe i 2021

Bekymret over forholdene for de ældre Sidste sommer blev hele Danmark vidne til et groft omsorgssvigt af en svækket og dement kvinde. En dokumentarudsendelse fortalte historien om, hvordan Århus Kommune behandlede den ældre kvinde – Else. En dokumentar, der rystede mange i hele Danmark. For nogle år siden var det galt på Kildegården i Gladsaxe, og kommunen fik påtaler af Styrelsen for Patientsikkerhed. For at sikre, at noget lignende ikke sker i Gladsaxe, har Venstre rejst spørgsmålet i Byrådet. Her er lysten til at svare på spørgsmål dog begrænset, fortæller byrådsmedlem Lone Yalcinkaya (V), der har siddet i byrådet i cirka 20 år. ”Der blev for nyligt nedsat et udvalg på vores initiativ, som skal se på sagen. Desværre er det udvalg langt hen ad vejen bemandet helt anderledes, end vi havde ønsket. Det er ærgerligt, for eventuelle problemer forsvinder ikke ved, at de kritiske røster ikke høres”, siger Lone Yalcinkaya.

Først forsøg led skibbrud Allerede inden udvalget blev nedsat, havde hun og Venstregruppen på rådhuset forsøgt at sikre sig imod,

Selvom alle politikere tog kraftig afstand fra de århusianske politikeres og plejehjemmets håndtering af Else-sagen, endte debatten i Byrådet uden svar.

Presset til at nedsætte udvalg

Lone Yalcinkaya, som til dagligt er sagsbehandler i en styrelse, vil være helt sikker på, at de ældre i Gladsaxe behandles ordentligt. at noget lignende ville ske i Gladsaxe Kommune. Det havde partiet gjort ved at rejse spørgsmål i Byrådet for at få sagen bedst muligt belyst. ”Vi ville udvise rettidig omhu og tjekke op på forholdene på vores plejehjem. Derfor rejste vi spørgsmålet i Byrådet for at undersøge, om vi havde lignende klager i Kommunen, og hvor mange henvendelser og klager vi modtog fra pårørende om kritisable forhold på plejehjemmene”, fortæller Lone, som ud over at være byråds-

medlem er sagsbehandler i Udlændingestyrelsen. Det var der kun ringe opbakning til hos flertallet i Byrådet. ”Uden at blinke afviste borgmesteren vores ønske om indsigt i fejl og klager på plejehjemområdet. Hun svarede heller ikke på, hvor mange klager der blev indgivet af pårørende vedrørende omsorgssvigt på vores plejehjem. For klager og uhensigtsmæssig behandling af plejehjemsbeboere bliver simpelthen ikke registreret”, konstaterer Lone.

Gladsaxe skal have mere god arkitektur Over årtier har Gladsaxe udviklet sig uden, at der har været en samlet plan for, hvordan arkitekturen skulle udvikle sig i kommunen. Derfor er Gladsaxe blevet en kommune med meget forskellig arkitektur, hvor det i perioder har være så som så med visionerne - og hvor man har skullet kigge noget langt efter byggerier med kvalitet, magi eller sammenhængskraft. Med det har et forslag fra Venstre nu gjort op med, efter at partiet sidste år fik vedtaget, at Gladsaxe skal have sin egen stadsarkitekt.

Stadsarkitekt med solid erfaring Kommunens første stadsarkitekt, Tina Saaby Madsen, er en erfaren kvinde, der kom til jobbet efter at have bestridt et tilsvarende jo i Københavns Kommune i en længere årrække. ”Det har være en sand fornøjelse at få nye øjne på den måde, som byen kan planlægges og udvikle sig på. Vi har længe ønsket os mere

Det er bare ikke alt i Gladsaxe, som er blevet arkitekturmæssigt lige vellykket – eller trygt. Her Høje Gladsaxe. kvalitet i byudviklingen fremfor bare mere og større byggeri”, siger Astrid Søborg, der er byrådsmedlem i Gladsaxe. Hun er begejstret for det arbejde, som stadsarkitekten allerede har leveret. ”Byrådets medlemmer har jo som sådan ingen større ekspertise for så vidt angår god arkitektur. Og derfor er stadsarkitektens rolle så vigtig. Hun kan rådgive byrådet til at træffe nogle mere oplyste valg. Det betyder ikke, at alt nu giver sig selv. Vi vil

forsat stå i nogle dilemmaer, hvor vi må vælge, fordi ikke alle gode ønsker kan opfyldes på en gang, når nyt byggeri kommer til”, siger Astrid Søborg.

Professionelle bidrag ”Med råd fra en stadsarkitekt kan vi komme til at forskønne et område, selv om tidligere tiders dårlige beslutninger gør, at vi ikke kan opnå den perfekte løsning. Men takket være stadsarkitekten får vi nu nogle ideer, forslag og greb, der

I anden omgang lykkedes det imidlertid Lone Yalcinkaya og Venstre at få opbakning til, at nedsætte et såkaldt § 17-stk.-4-udvalg, der - som et midlertidigt udvalg - skulle have fokus på forholdene på vores plejehjem. ”Vi var rigtig glade, da vores forslag blev vedtaget. Endelig kunne vi gennemgå forholdene på plejehjemmene med en tættekam for at sikre den bedst mulig tilværelse for vores svageste borgere, bedste mulig ledelse og respektfuldt arbejdsliv for vores medarbejdere”, fortæller Lone. Glæden blev dog kort, for Socialdemokratiet fik gennemtrumfet, at udvalget har så tilpas få medlemmer, at det næsten er helt uden politiske modstandere af borgmesterens linje. ”Det er ærgerligt. Der er brug for at både politikerne og borgerne bliver klogere på omfanget og karakteren af klager, som pårørende rejser på grund af forholde-

kan gøre et område bedre og mere magisk. Og det har vi altså brug for i Gladsaxe”, siger Astrid Søborg. Venstre ønsker generelt, at der skal bygges i overensstemmelse med omgivelserne. Det vil sige, at højder skal passe til omgivelserne, vi skal ikke skabe mere skygge end højst nødvendigt og heller ikke skabe flere vindomsuste hjørner end nødvendigt: ”Noget af det er lettere sagt end gjort, så derfor er det godt, at vi har en stadsarkitekt med på holdet, så vi kan få nogle professionelle øjne på, når vi prøver at holde fast i de overordnede linjer”, siger Astrid Søborg.

Ny kommunal arkitekturpolitik ”I øjeblikket arbejder vi med at formulere en ny arkitekturpolitik. Det bliver en milepæl for Gladsaxe at få en brugbar politik, der sætter retning for et skønnere og grønnere Gladsaxe i fremtiden. Det skal være en politik, der både skaber plads til magi og overraskelse samtidig med, at vi passer på de kvaliteter, der også findes i byens forskellige kvarterer og villaområder med hver deres historier og særlige træk”, siger Astrid Søborg.

ne på vores plejehjem”, konstaterer Lone.

Gik ud over de ældre Både Else-sagen i Århus og Kildegårdssagen i Gladsaxe gik ud over de ældre, selvom der på papiret var mekanismer, der skulle sikre, at alt gik godt. Det er også derfor, at det er Lone Yalcinkaya meget magtpåliggende, at der bliver lavet et ”servicetjek”, så man er sikker på, at noget ikke flyver under radaren, som det er sket før. ”Det er vigtigt, at vi udviser rettidig omhu. Er der ikke noget at komme efter, så er det jo kun godt. Men under alle omstændigheder, så er vi nødt til at få rettet op på

den manglende registrering af klager. Det er jo netop med til at gøre os klogere på, om vi er på vej i den forkerte retning – vel at mærke før det er for sent”, siger Lone. For et par år siden var det Gladsaxe, der med kritisable forhold på Kildegården var i søgelyset. ”Det udløste dengang alvorlig kritik fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Først efter presseomtalen og påbuddet fra Styrelsen anerkendte man, at forholdene og rutinerne ikke var i orden. Men for nogle borgere var det desværre alt for sent at gøre det godt igen. Nu skal vi sikre os, at det ikke sker igen”, siger Lone Yalcinkaya.

Hvad er et § 17-udvalg? Et § 17-stk.-4-udvalg kan Byrådet nedsætte til at varetage bestemte opgaver eller til at udføre forberedende eller rådgivende funktioner for Byrådet, Økonomiudvalget eller et af de stående udvalg. Vi kalder § 17-stk.-4-udvalg for opgaveudvalg. Et opgaveudvalg er tænkt som et forum, som Byrådet frit kan sammensætte, så de fornødne kompetencer bringes sammen. I disse udvalg kan medlemmerne være sagkyndige, græsrødder, borgere, virksomhedsledere med viden om eller interesse for et specifikt område. Her behøver der altså ikke sidde byrådsmedlemmer. Et opgaveudvalg vil oftest bestå af både borgere og politikere og i nogle tilfælde også af ansatte fra kommunens administration. Kilde: Gladsaxe Kommune

Camilla Friis bliver ny næstformand i Gladsaxe Byrådskandidat Camilla Friis bliver ny næstformand hos Venstre i Gladsaxe. Det sker efter at den hidtidige næstformand Thekla Ravn er indtrådt i byrådet i forbindelse med, at nu fhv. byrådsmedlem Henrik Bach Mortensen er fraflyttet kommunen. ”Vi er superglade for, at vi har kunne trække på Camilla, så hun nu bliver ny næstformand. Hun meldte sig allerede sidste år klar til at blive en af vores kandidater til efterårets kommunalvalg, og nu har det så flasket sig sådan, at hun bliver ny næstformand for Venstre her i Gladsaxe”, siger Allan Feddersen, der er formand for Venstre i Gladsaxe. Tidligere har Camilla Friis fortalt til Gladsaxe Valgavis, at tidspunktet for hende for at stille op var det hele rigtige. ”På det tidspunkt var der noget i mig, der sagde, at nu er det det rigtige at gøre. Jeg er ikke vokset op med ungdomspolitik og den slags, men tiden var bare – for mig – blevet den rigtige til at melde mig ind i Venstre”, fortalte Camilla Friis ved den lejlighed.

Camilla Friis er ny næstformand og også af finde blandt kandidater for Venstre til næste års kommunalvalg. I hendes barndomshjem blev der ofte diskuteret politik, og synspunkterne var borgerlige. ”Det er ikke, fordi jeg kommer ud af en familie, hvor alle var aktive i politik. Slet ikke. Der var ikke nogen, der var medlem af et parti. Men det har altid fyldt i hjemmet, at vi kunnet snakke om politik og om, hvad der rørte sig i samfundet. Om det var i Danmark eller det store udland. Der tror jeg ikke, at min opvækst og senere voksenliv adskiller sig fra så mange andres”, siger Camilla Friis.


Gladsaxe Valgavis

I

Kommunalvalg i Gladsaxe i 2021

I

5

Kommunale udgifter til idræt pr indbygger 2011-2018 1200

1000

800

Gladsaxe halter bagefter med idrætsanlæg 600

400

200

0

1

2

3

Gentofte

Ifølge ham viser tallene, at der er færre og færre, der er medlem af en idrætsforening. ”Gladsaxe går på ingen måde foran for hverken at bygge eller modernisere idrætsanlæggene, så vi kan tilbyde de bedste idrætsfaciliteter. Vi halter kort og godt bagefter vores naboer på trods af, at vi har bundsolide skatteindtægter i kommunen”, siger Martin.

Ønskerne er der Idrætsforeningerne i Gladsaxe har gennem de seneste år fremlagt en lang række ønsker til forbedringer af forholdene. De er ifølge

Venstre alle sammen særdeles oplagte, men i det nuværende budget til og med 2024 er der ikke gjort plads til at opfylde foreningernes ønsker. ”Det er nogle glimrende og visionære ideer, og i en af landets rigeste kommuner er det svært at forstå, at der ikke er afsat penge. Vi foreslår derfor, at der hvert år afsættes et tocifret millionbeløb til at imødekomme idrætsforeningernes ønsker”, siger Martin. Dermed ønsker han og Venstre, at der bliver rettet op på de mange steder, hvor kommunens idrætsfacilite-

Gladsaxe

5

Glostrup

6

7

Herlev

8

Hvidovre

Anlægsomkostninger indbygger 2011-2019 Anlægsudgifter til idrætpr pr. indbygger 2011-2019 Gentofte Statistikbanken.dk IDRFIN01 samt BEV107

Gladsaxe halter langt bagefter nabokommunerne, når det kommer til investeringer i idrætsanlæg. Faktisk mere end 100 millioner kroner, når man sammenligner med Herlev kommune. Derfor har Venstre lagt op til, at der skal laves en egentlig idrætspolitik med en tilhørende ambitiøs og målrettet økonomisk handleplan. ”Vi vil gerne styrke alles muligheder for at dyrke idræt, og vi vil sætte barren højt for at skabe de bedste forudsætninger for, at alle Gladsaxes borgere kan bevæge sig”, siger Venstre spidskandidat Martin Skou Heidemann om udspillet.

4

Herlev

Glostrup

Gladsaxe

Hvidovre

kr.-

kr.1.000,00 2011

kr.2.000,00 2012

ter ikke lever op til standarden.

Vi har pengene ”Der er triste og utidssvarende omklædningsrum, efterspørgsel på klatrevægge og rigtige skaterbaner, sammenbygning af idrætshallerne, opgradering for de idrætsgrene, der er gemt ned i kælderen ved svømmehallen, mere og moderne inventar i hallerne og mange, mange andre gode forslag”, siger Martin. Som budgetterne ser ud

2013

kr.3.000,00 2014

2015

kr.4.000,00 2016

2017

nu, er der ikke penge til at gøre noget ved de mange forslag. I hvert fald ikke frem til og med 2024. Imens vil Gladsaxe sakke længere og længere bagud, mens medlemstallene i klubberne fortsat daler. ”Det går ikke. Hvis vi politisk vil prioritere idrætten, må vi også afsætte den nødvendige økonomi og skabe rette faciliteter. Vi må tænke nyt, samarbejde med private aktører og være visionære. Det fortjener Gladsaxe”, siger Martin Skou Heidemann (V). Du kan læse Venstres

kr.5.000,00 2018

kr.6.000,00

2019

idrætsudspil ved at bruge QR koden. Du scanner den blot med din mobiltelefon.


6

I

Gladsaxe Valgavis

I

Kommunalvalg i Gladsaxe i 2021

Regionen styrer borgernes sundhed Af Gunnar Sumberg Økonom og IT-salgschef Kandidat til byrådet i Gladsaxe og regionsrådet i Region Hovedstaden (V)

Er der sengepladser nok på fødegangen? Løber jordemødrene for stærkt? Er der nok pladser i psykiatrien? Bliver de unge svigtet af psykiatrien? Det hænder, at Region Hovedstaden kommer med i det daglige nyhedsflow, der ellers domineres af landspolitikkens diverse ”underholdende” personsager og lokalpolitikkens løbende diskussioner om bemandinger i daginstitutioner og renovering af idrætsanlæg. Men arbejdet i Region Hovedstaden er vigtigt, for her handler det om

drukner i corona, men at der er balance i sundhedsindsatsen – med al respekt for denne virus. Kort og godt: En bedre balance mellem både corona-indsats, afbalanceret genåbning og behandling af alle de andre sygdomme som f.eks. kræft.

vores alle sammens sundhed. Hospitalssektoren og psykiatrien udgør langt over 90 % af det, som regionen beskæftiger sig med. Og det typisk i en eller anden form for samarbejde med kommunerne. For kommunerne står for det forebyggende, f.eks. rygestop, og for en del af efterbehandlingen, f.eks. hjemmehjælpen.

Skal dække kæmpe område

Forebyg problemerne Det er rigtig dyrt at behandle sygdomme, og det kan have meget store personlige omkostninger. Derfor arbejder Venstre især på at styrke forebyggelsen. Altså undgå, at sygdommen opstår. Ligeledes kæmper vi p.t. for at bevare behandlingsgarantien, så det hele ikke

Gunnar Sumberg, kandidat til byrådet i Gladsaxe og regionsrådet i Region Hovedstaden (V)

Region Hovedstaden dækker 1,7 millioner mennesker – fra Bornholm til Hundested – med mange forskellige lokale ønsker til diverse prioriteringer. Det er derfor vigtigt med en lokal repræsentant fra Gladsaxe, for ellers bliver vi ikke hørt. Personligt synes jeg, at psykiatrien – trods en del

forbedringer - skal løftes mere. I dag er det alt for ofte politiet eller familien, der agerer buffer i forhold til psykisk syge. Og det er simpelthen ikke rimeligt. I dag kan vi hjælpe psykisk syge langt bedre en tidligere. Både medicinsk og gennem andre typer af behandlinger. Men får området ikke det nødvendige økonomiske løft, så fastholder vi mennesker i sygdom med store personlige omkostninger til følge for både den enkelte, deres pårørende og alle andre berørte. Jeg tror vi samlet set kan sparer rigtig meget ved at give den rigtige og gode behandling langt tidligere. Det er en af mine mærkesager. Jeg har siddet i Venstres regionsrådsbestyrelse for Region Hovedstaden i nogle år og bl.a. fået et hospice til Gladsaxe på ønskesedlen. Så lokal indsats hjælper, og der er mange områder, hvor du bliver berørt af de beslutninger, der træffes. Så hjælp mig gerne med at hjælpe DIG.

Kan vi mon lære noget af corona-nedlukningen af skolerne? Den markante nedlukning af landets skoler på grund af corona, har givet et unik indblik i andre muligheder at organiserer sig på. På den negative side har været isoleringen og børn og unges manglende mulighed for at se venner og kammerater. På den positive side har væ-

ret muligheden - for nogle til at fordybe sig og lære på en helt ny måde. ”På mange måder har corona-nedlukningen jo været et fuld-skala eksperiment for hele samfundet. Vi kan allerede nu høre, hvordan store virksomheder seriøst taler om, at de i langt

højere grad vil lade medarbejdere arbejde hjemmefra. På samme måde, så er der også en lektie at lære fra skoleområdet. Nu skal vi bare finde ud af, hvad vi kan omsætte på en gode måde, så vi for nogle glade og dygtigere elever ud af det”, siger medlem af Gladsaxe Byråd for Venstre Thekla Ravn.

Nogle børn har udviklet sig rigtig meget

Thekla Ravn (V): Hvad kan vi lære af den lange nedlukning?

Specielt nedlukningen i foråret, gav stof til eftertanke. Da børnene var retur i skole, var det i små grupper og undervisningen foregik rundt omkring på skolen og på udeområderne. For en stor del af børnene viste disse ændringer sig at have en god effekt. De kunne bedre koncentrere sig og havde langt bedre indlæring. ”Allerede nu kan se vi, at der er nogle børn, som har udviklet sig positivt under noget af nedlukningen. De har fået noget ro af at være i nogle mindre grupper, hvilket de har haft stor gavn af rent udviklingsmæssigt. Det gælder både i den periode, hvor de har været hjemme – hvis der har været ressourcer i hjemmet vel at mærke – og i den periode, hvor de

har været tilbage i skolen i mindre grupper. Det skal vi have analyseret på, og finde ud af, hvordan vi fremadrettet kan bruge til at skabe en bedre skole i Gladsaxe”, siger Thekla Ravn. Hun er helt med på, at man ikke bare sådan lige har økonomi til at halvere alle klasser eller sætte en ekstra lærer ind i hver klasse. Men alligevel åbner det ifølge hende nye muligheder. ”Vi kunne jo se på, om vi eksempelvis rent fysisk har indrettet skolerne på den rigtige måde. Vi har jo kunnet se, at der for nogle har været en god effekt i at arbejde i mindre grupper. Der har også været effekt af, at man ikke var så tæt med alle. Måske gav det noget mere ro. Det er i hvert fald interessant, og det skal vi da helt klart have undersøgt, så vi kan få noget positivt med ud af denne år lange nedlukning”, siger Thekla Ravn.

Hjemmearbejde med fordele Hun arbejder i dag for Gladsaxe Kommune på skoleområdet og kan fra egen stol se, at hjemmearbejde også for hende har kunnet noget.

”Der har da været hjemmearbejdsdage, hvor jeg har haft så meget fred og ro, at jeg praktisk talt har kunne lave en hel uges arbejde på næsten kun en dag. De daglige forstyrrelser, som der helt naturligt er på en arbejdsplads, har der ikke været hjemme. Det er jo en interessant iagttagelse. Det kan man naturligvis ikke bare en-til-en oversætte til, at så er det også sådan med skolen. Men det vil unægtelig være interessant at finde ud af, om vi kan trække nogle gode erfaringer ud af corona-nedlukningen”, siger Thekla Ravn. Fra sin egen familie har hun kunne følge, hvordan børnene også fik lært noget nyt og andet ved at gå hjemme. ”Det krævede jo også en hel del af os. Det tror jeg de fleste familier med skolesøgende børn konstaterede. Vi fik – efter en lidt hektisk start – organiseret os med skemaer, så min mand eksempelvis kunne tage børnene ud til en halv idrætsdag. Eller der var plads til selvstudie, hvor børnene fik lært noget om at koncentrere sig. Det kunne jo godt være, at der fra tid til

anden skulle være en dag, hvor børnene var hjemme fra skole – og at det var en del af læren fra nedlukningen”, siger Thekla Ravn, der også er helt bevidst om, at rigtig mange børn har været væk fra deres kammerater alt for længe – og det omvendt slet ikke har været sundt for dem. Specielt den anden nedlukning har tæret hård på langt de fleste børn og voksne.

Vi skal lære af corona Alligevel forestiller hun sig ikke, at skolen kommer tilbage i forhold 1:1 og bliver præcis, som den var før. Uanset hvad, så vil der være ændringer, som coronaen har skabt. ”Jeg har ikke en nøglefærdig fortælling, om hvad vi kan uddrage af nedlukningen for så vidt angår elever, læring og samvær. Men vi ville jo aldrig få mulighed for at gennemføre sådan et forsøg, med en anden type undervisning under normale vilkår. Så vi skylder os selv og vores børn at få uddraget mest muligt af dette kæmpe eksperiment, som vi alle har været en del af”, siger Thekla Ravn.


Gladsaxe Valgavis

I

Kommunalvalg i Gladsaxe i 2021

I

7

Trygheden er vigtig! Af Astrid Søborg Medlem af byrådet i Gladsaxe (V)

Tryghed er afgørende for vores livskvalitet. Derfor er Venstre optaget af, at kommunen bidrager

til, at borgerne kan føle sig trygge i deres nærmiljø. Ved budgetaftalen for 2021 fik Venstre tilføjet flere ressourcer til det kriminalitetsforebyggende arbejde i Gladsaxe Kommune. Trygheden kan være udfordret flere steder i kommunen i peri-

oder. Derfor er der brug for tæt kontakt mellem kommunen og borgerne, så borgernes oplevelser og behov bliver formidlet til de medarbejdere i kommunen, der kan være med til at sætte ind. Man skal som borger let kunne henvende sig med problemer el-

ler observationer – hvor og hvem man kan tage kontakt til. På samme måde skal kommunen bidrage til, at politiet har fokus på de udfordringer, der opstår hos os. Vi har kraftigt opfordret borgmesteren til i langt højere grad at inddrage byrådsmedlemmerne i

det tryghedsfremmende arbejde, så vi alle kan være med til at finde de løsninger og tiltag for borgerne, som kan øge trygheden, uanset om det drejer sig om konkret såkaldte SSP-indsats (Skole, Samfund, Politi) vægterordninger, lys på stier eller andet.

Trygheden tilbage i Gladsaxe Af Håkon Fisker Bisgaard

som et supplement til Politiets arbejde.

Medlem af bestyrelsen i Venstre Gladsaxe

Gladsaxe Kommune er en god Kommune. Diversiteten er stor, skønne grønne områder, god infrastruktur til øvrige dele af Region Hovedstaden og mange arbejdspladser. Dette må og skal vi værne om. Der har desværre været en række uheldige episoder i Gladsaxe over den seneste tid, som blandt andet har fyldt i medierne. I løbet af det seneste år har der – for at nævne nogle eksempler - været biljagter med vanvidsbilister i både Bagsværd og Søborg, skuddrab i Gyngemose Park, den formodede bilbombe ligeledes i Gyngemose Park, bilbrande ved Søborg Torv, en hundelufter som blev skudt ved Markenkvarteret i Søborg/Bagsværd. Derudover blev en kvinde overfaldet på en parkeringsplads ved en butik i februar. Dette er blot nogle eksempler på grov kriminalitet, som er fuldstændig uacceptabelt.

Øget fokus på sikkerhed I Venstre Gladsaxe vil vi arbejde for et øget politisk fokus på tryghed i byrådet. Dette skal blandt andet gøres ved løbende at have dialog med Politiet og SSP-samarbejdet – Skole, Samfund, Politi – om de unge. Når samfundet igen åbnes op, bør der også skabes en tættere dialog og styrket samarbejdet med kommunens foreningsliv, således at kommunens yngre borgere også har mulighed for at deltage i di-

Venstre er svaret Vi skal værne om trygheden i Gladsaxe for at fastholde borgere og virksomheder, men også for at tiltrække nye borgere og skabe grobund for nye virksomheder og arbejdspladser i kommunen. Jeg har selv boet i Gladsaxe i de sidste 11 år og synes, det er Danmarks bedste kommune. Der vil altid være noget, som kan forbed-

res og gøres på en anden måde – dette har vi et fælles ansvar for i kommunen. I Venstre Gladsaxe ønsker vi et trygt Gladsaxe med gode tilbud, og hvor unge som ældre kan færdes uden bekymring. Jeg har stor tiltro til Venstres Byrådsgruppe – og jeg ved, at de prioriterer trygheden højt i vores kommune. Derfor håber jeg på, at din stemme ved årets kommunalvalg går til Venstre, så vi fortsat kan styrke og genvinde trygheden i vores gode kommune.

Håkon Fisker Bisgaard.

verse sports- og fritidsforeninger. Derudover kunne et forslag være at lave et samarbejde med Landsorganisationen Unge i Beredskabet, der i forvejen har et samarbejde med over 30 kommuner på landsplan.

Kommunale vagter Folketinget har for nylig givet mulighed for at styrke de kommunale vagtkorps rundt om i kommunerne. Denne ordning benytter kommunen sig i forvejen af, og tilbage i 2019 blev Gladsaxe kommunes

Vagtservice som den første kommunale vagtordning ISO 9001 certificeret, hvilket er den højeste kvalitets- og ledelsesstandard inden for vagtområdet. Vi bør styrke denne vagtordning rundt om i kommunen – både i de områder, som har oplevet en stigende kriminalitet i form af indbrud og vold, men også som en præventiv løsning på hot spots rundt om i kommunen. Retssikkerheden for borgerne må naturligvis ikke forringes, og vagtordningen skal hovedsageligt ses

En afbrændt bil på Søborg Parkalle. Det er ikke sådant et image vi ønsker, at Gladsaxe skal have.

Trygge boligområder – også i Gyngemosen Den gamle TV-by har altid været et naturskønt område, som har udviklet sig til en levende ny bydel i Søborg. Desværre lidt for levende – og med for mange kedelige hændelser som drab, bilbomber og anden kriminalitet igennem det seneste år, synes man hos Venstre.

Partiet foreslog derfor allerede ved budgetforhandlingerne i efteråret, at der skulle gøres mere for trygheden i kommunen. Ifølge Venstre er der mange udfordringer i kommunens tættest bebyggede boligområder, som stadig kræver en løbende og

markant indsats for at skabe tryghed. I Gyngemose Park bor der både børnefamilier, yngre og ældre medborgere, som partiet mener har krav på den samme tryghed som alle andre. Derfor foreslog Venstre, at der

skulle gennemføres en målrettet tilbundsgående spørgeskemaundersøgelse af utrygheden i Gyngemosepark. Undersøgelsen blev en realitet, selvom den langt fra fik den grundighed og bredde, som partiet havde ønsket sig. Ifølge Venstre er det nødvendigt

med forebyggelse, tidlig indsats og at bruge den fælles erfaring fra andre boligområder, inden det går så vidt, som det gik i Gyngemosen. Udgangspunktet for partiet er, at alle borgere i kommunen, kan føle sig trygge i deres hjem.


8

I

Gladsaxe Valgavis

I

Kommunalvalg i Gladsaxe i 2021

Helt ærligt, Gladsaxe er ved at drukne i trafikstøj Det er sundhedsskadeligt at bo i nærheden af støj, og derfor har der i årevis været fokus på at få gjort noget ved støjen fra de motorveje, der kører gennem Gladsaxe. Derfor var det også forventningen, at den nye plan for trafikinvesteringer ville have et signifikant bidrag til bekæmpelse af støjen. Men det er ikke sket. Og det skuffer folketingsmedlem Mads Fuglede (V). ”I Gladsaxe fylder trafikstøj alt for meget. Det burde være et roligt sted at bo. I stedet er Gladsaxe en af de kommuner, der er mest plaget af trafikstøj. Det er et velkendt problem, og det er et problem, jeg har kæmpet med i al min tid som politiker”, siger Mads Fuglede, der er skuffet over, at regeringen ikke har øjne for den store belastning, som støjen er i Gladsaxe. ”Livskvaliteten skal være den samme for alle borgere i landet – også dem, der bor i de store byer eller nær dem. Vi ved, at støj dræber, og vi ved, at støj forringer livskvaliteten. Det er der efterhånden mange rapporter og undersøgelser, der viser. Med de store samfundsmæssige og menneskelige omkostninger ved trafikstøj er det nødvendigt, at proble-

met bliver prioriteret både økonomisk og politisk”, siger Mads Fuglede.

rammer de rigtige steder”, siger Mads Fuglede.

Socialdemokraterne gør for lidt ved støj

Mens borgmestre fra hele landet fører en effektiv lobbykampagne for at sikre sig penge til infrastruktur, så hører han ikke meget fra Gladsaxes socialdemokratiske borgmester Trine Græse. Det undrer Mads Fuglede. ” Jeg ved, at Gladsaxes borgmester går til foretræde for trafikudvalget, men når jeg ser, hvordan politikere på resten af Sjælland og i det jyske kæmper energisk med effektive lobbykampagner for at overbevise deres egne, så må man sige, at det kunne gøres bedre. Hvorfor går de store partier i Gladsaxe ikke sammen om en dialog med Folketinget? Der er altså brug for, at skeen bliver taget i den anden hånd”, siger Mads Fuglede. Han understreger, at Venstre netop vil bruge penge til støjbekæmpelse, hvor der er de største problemer – og det er bl.a. i Gladsaxe. Ved næste Folketingsvalg stiller han ikke længere op i Gladsaxekredsen, men derimod i Ringkjøbing-Skjern-kredsen. ”Det er ikke et fravalg af mit el-

Han er ærgerlig over, at noget af det første, den socialdemokratiske regering gjorde, var at droppe den forrige regerings trafikplan. ”Vi satte penge af til at gøre noget ved problemet, da Venstre sad i regering i sidste valgperiode. Den infrastrukturaftale, som vi aftalte med de øvrige blå partier, valgte den nuværende regering imidlertid at rive over efter Folketingsvalget, og i det udspil, som nu er kommet, skal vi have en mere målrettet indsats i forhold til bekæmpelse af støj”, siger Mads Fuglede. Han mener, at regeringen har været alt for sløve med at indkalde til forhandlinger, og at et af de punkter, der skal forhandles om, netop er støj. ”I Venstre er vi klar til at forhandle, så snart regeringen indkalder, og vi er klar til at kæmpe for mindre trafikstøj. Venstre vil gå til de forhandlinger med et krav om, at støjbekæmpelsen bliver mere fokuseret, således at den

Mangler borgmesteren

skede Gladsaxe, men en følge af, at Maria og jeg har valgt at bygge vores fremtidige hjem i Vestjylland. Min kamp for at bekæmpe trafikstøj i Gladsaxe og omegn stopper dog ikke heraf. Jeg vil fortsat presse på for at få bugt med støjproblemerne, og det er mit håb, at forhandlinger om en ny infrastrukturaftale kommer i hus på denne side af et valg. Bliver en sådan aftale indgået med Venstre, vil jeg gøre mit for at sikre, at der bliver sat en større støjpulje af end regeringen har gjort”, lover Mads Fuglede.

Stærke lokale Venstrekræfter ”De gode kræfter Venstre stiller op med til kommunalvalget vil, anført af Martin Skou Heidemann, alle kæmpe for, at Gladsaxe ikke fortsat skal have så mange borgere, der bor i støjudsatte områder. Det er en vigtig kamp, som jeg synes, at du skal bakke op om ved at sætte et kryds ved en af de mange dygtige kandidater på Venstres liste på valgdagen”, siger Mads Fuglede. Ifølge ham kræver det dygtige lokale politikere, hvis der skal gøres noget ved problemerne.

Regeringen svigter Gladsaxe ”Regeringen blæser på støjproblemerne i Gladsaxe”. Sådan siger Venstres spidskandidat til kommunalvalget Martin Skou Heidemann, efter at regeringen har fremlagt deres udspil til en ny trafikhandlingsplan. ”Der bliver lavet forskellige – i øvrigt fornuftige – trafikudvidelser af motorvejsnettet, men fordi de gøres, uden at der samtidig gøres noget særligt ved støjen, så bliver det samlet set noget skidt”, mener Martin Skou Heidemann. Man blev specielt provokeret af det lokale socialdemokratiske folketingsmedlem, der lancerede trafikplanen under overskriften: ”Nu bekæmper vi støjen”. ”Der er ellers ingen tvivl om, at trafikplanen medfører stigende trafikstøj i Gladsaxe. To ud af tre er allerede generet af støjen. Et lokalt socialdemokratisk byrådsmedlem prøver også at dysse problemerne ned med talrige beroligende kommentarer på Facebook. Vi skal løse problemerne. Ikke ignorere dem”, mener Martin.

Hvor er støjdæmpningen? Regeringens forslag til trafikplan betyder et ekstra spor i hver retning på både Motorring 3 og Hillerødmotorvejen. Der bliver opsat

Trafikstøjen i Gladsaxe er et problem. Der mangler støjsikring især fra motorvejene gennem kommunen.

spredte støjværn og lagt lidt støjdæmpende asfalt. ”Men det kan slet ikke opveje den ekstra trafikstøj, og det gør heller ikke noget for at fjerne den eksisterende støj. Selv Gladsaxes

borgmester er utilfreds. Og så er det rigtig galt. I Venstre Gladsaxe er vi også dybt skuffede over regeringens svigt af både Gladsaxe og Storkøbenhavn generelt. Der er intet i regeringens plan, der peger

Mads Fuglede.

fremad de næste 15 år for os, der bor her”, siger Martin Skou Heidemann.

”Der mangler simpelthen noget power på Gladsaxe Rådhus. Husk dette, når du næste gang skal ned og sætte dit kryds. Uanset om det er til Kommunalbestyrelsen eller Folketinget, og selvom du ikke kan sætte kryds ud for mit navn til næste valg, er det Venstre, du skal stemme på, hvis du ønsker mindre snak og flere resultater. Det gælder ikke mindst bekæmpelse af støjproblemer i Gladsaxe”, siger MF’er Mads Fuglede (V).

Trafikknudepunkt og støjbekæmpelse Gladsaxe er et trafikknudepunkt. Derfor er det magtpåliggende for Venstre, at vi gør noget ved støjforurening, støjdæmpning og støjværn hver gang talen falder på nye infrastrukturplaner. Der skal kort og godt ikke bygges og udvides veje uden at tænke på de borgere, der er naboer. Derfor skal der til enhver tid følge penge med til massive og effektive støjværn, når vejnettet ændres. Det er på ingen måde det, regeringen har lagt op til i den nye trafikplan, der betyder et ekstra spor i hver retning på både Motorring 3 og Hillerødmotorvejen. Derfor kræver Venstre, at vi får en markant dialog om at bekæmpe Gladsaxes stigende støjforurening og laver en langsigtet plan for den trafikale udvikling.