Idrætspolitisk udspil for Venstre Gladsaxe

Page 5

Klubhuse mangler Både volleyballklubben og bordtennisklubben efterspørger klubhuse, hvor de kan sikre det sociale liv, der altid er rundt om de egentlige idrætsaktiviteter og i foreningslivet. Det er her, hvor der skabes værdifulde relationer, som ofte varer hele livet.

Jeg ville ønske, at der havde været idrætstilbud til børn og unge, hvor jeg voksede op. Det har været en kamp for mig at dyrke et minimum af motion som voksen, fordi jeg ikke voksede op med det. Jeg ønsker, at vores børn skal have et mere aktivt liv, end jeg har haft

Der mangler også gode og hyggelige lokaler ved Gladsaxes idrætshaller og til fodboldklubberne. Det bør være sådan, at man kan hygge sig sammen efter træningen.

- Lone Yalcinkaya -

Fodboldbanen på Gladsaxe Stadion Den store bane mellem tribunerne på Gladsaxe Stadion ligger ofte øde hen. Også selv om der er pres på banetid umiddelbart ved siden af. Det er endda sådan, at græstæppet på den store bane bliver passet og plejet i sådan en grad, at dette alene optager en stor del af arbejdet med at passe området. Det er ikke hensigtsmæssigt at passe og pleje en fodboldbane, som nærmest ikke bliver brugt. Der skal selvfølgelig lægges kunstgræs på i stedet. Det vil frigør eftertragtet banetid og sænke samtidigt driftsomkostningerne.

5


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.