Page 1

Line - valgene

Esben - valgsystem

PrimĂŚrvalg, prĂŚsidentvalg, midtvejsvalg Valgsystemet Valgkampsteknikker

Viktoria - Valgkampsteknikker


Line - valgene

Esben - valgsystem

Viktoria - Valgkampsteknikker

Primærvalg, præsidentvalg, valg, hvad er det?

midtvejs-

Primærvalg: Primærvalg kan man også kalde en slags indledende valgrunde, hvor der bliver udvalgt de kandidater, der skal stille op til det egentlige valg. Der findes to slags primærvalg: Det lukkede, som kun er for de registrerede vælgere hos det pågældende parti (I USA skal man registrere sig som enten Demokrat, Republikaner eller uafhængig). Og så findes der det åbne primærvalg, som er for alle. Det er altså vælgerne der afgør hvem der skal være de enkelte partiers præsidentkandidat, man skal altså før man kan stille op som præsidentkandidat vinde sit partis nomination. Primærvalgene begynder oftest i staten Iowa og fortsætter i de øvrige stater frem til juni måned, hvor de sidste valg afvikles. Når delstaterne så har stemt sender de deres delegerede til det nationale partikonvent, hvor de skal mødes med de andre staters delegerede og så stemmer de så om hvem der skal være partiets præsidentkandidat. Der findes to forskellige måder at afholde primærvalg på. Der findes det man kalder caucuses, som f.eks. afholdes i Iowa, som er egentlige valgmøder, hvor medlemmerne af partiet mødes hjemme hos hinanden eller på skoler eller andre steder, hvor valgmøderne bliver afholdt om de forskellige kandidater og så bliver det så afsluttet med afstemninger. Det er en meget vanskelig måde, hvis man gerne vil være præsident, da det kræver en masse timelange møder og et godt politisk netværk i den pågældende stat og man skal sætte sig meget ind i hvad de enkelte grupper ønsker. Så findes der også det der kaldes Open primaries som er de almindelige valg, hvor vælgerne stemmer på en præsidentkandidat. Hver stat har deres egne særregler. Efter det første causes valg i Iowa kommer det vigtigste valg i den lille stat New Hampshire. Det er det vigtigste valg fordi det er det første open primary i valgkampen og det er her det afgøres hvor godt ens parti står. De vælgere, som stemmer til primærvalgene er ofte almindelige amerikaner, som er meget politiske aktive og derfor ved hvilke holdninger og mærkesager de står for.

Præsidentvalg: Ved præsidentvalget bliver der valgt en ny præsident og vicepræsident. Præsidentvalget er indirekte, da de registrerede vælgere i hver delstat stemmer om, hvem


Line - valgene

Esben - valgsystem

Viktoria - Valgkampsteknikker

statens delegerede skal stemme på. Ved præsidentvalget er det lige meget, hvor stor sejren bliver, dvs. at en stat tæller lige meget, om den vindes med 51 % af stemmerne, eller om den vindes med 100 % af stemmerne. Hver delstat har et antal delegerede, som svarer til dens repræsentation i Kongressen. Antal delegerede for hver stat bliver afgjort ud fra statens indbyggertal. Der er 538 delegerede til valg ved hvert præsidentvalg (100 senatorer + 435 repræsentanter + 3 stemmer for Washington D.C.). Kandidaterne skal derfor have mindst 270 delegerede for at blive præsident. Præsidentvalget afholdes hvert fjerde år på tirsdagen efter den første mandag i november. Præsidenten kan kun genvælges én gang, og han derfor maksimalt være præsident i 8 år. Kun i meget specielle tilfælde kan præsidenten være på magten i op til 10 år.

Midtvejsvalg: Midtvejsvalget til Kongressen kan bedst sammenlignes med det danske folketingsvalg, og valget afholdes midt i perioden mellem præsidentvalgene. Kongressen kan sammenlignes med Folketinget herhjemme, og den står for lovgivningen i samarbejde med præsidenten. Vil præsidenten f.eks. have gennemført en reform, skal han have et flertal i Kongressen. Det samme gælder, hvis man vil indlede krige eller indgå i internationale traktater. I værste tilfælde kan Kongressen afsætte præsidenten. Der er to kamre i Kongressen: Repræsentanternes Hus og Senatet. Repræsentanternes Hus har 435 pladser – en for hvert valgdistrikt. De små stater med få mennesker har kun et valgdistrikt, og kan dermed kun vælge en repræsentant, mens de store stater har mange valgdistrikter. Senatet består af 100 pladser – to senatorer for hver stat. I USA er der valg til Kongressen hvert andet år.


Line - valgene

Esben - valgsystem

Viktoria - Valgkampsteknikker

USA's valgsystem Ligesom mange andre politiske systemer, har USA et meget komplekst valgsystem, som kan virke enormt kompliceret og uoverskuelig for udenforstående. Som dansker, er det især svært at forstå det, da systemet er opbygget omkring præsidentvalg med flertals valg i enkeltmandskredse, hvor der i Danmark er parlamentarisk valg med forholdsvalg i enkeltmandskredse. Derfor vil dette afsnit gennemgå processen og forklarer, hvordan valgsystemet fungerer, og hvorfor det fungerer således.

Valgmandskollegium sikrer de små Det hele fungerer med et valgmandskollegium. Det er bygget op med 538 valgmænd, som er fordelt ud, så hver stat har et antal valgmænd i et forhold, nogenlunde svarende til statens befolkning. Det Kortskitse af fordelingen af valgmænd for betyder at valget er et indirekte valg, hvor delstaterne i USA man i hver stat vælger et antal valgmænd, der har forpligtet sig til at støtte en bestemt kandidat. Frem for at have et direkte valg af præsidenten. Grunden til dette er, at de små stater er bange for at blive overrumplet af de store stater. Men med dette system er kandidaterne nødt til at forholde sig til de små staters behov, men samtidig heller ikke give dem for meget magt, ved at ligestille dem med de folkerige stater. Denne valgmetode kan fungerer i en negativ retning, som det skete i 2000 med George W. Bush, hvor kandidaten vinder, fordi kandidaten vinder flest enkeltmandskredse, mens antallet af stemmer samlet set, står uden betydning for resultatet. Det illustreres ved at der er 3 stater med 30 indbyggere i hver og to kandidater A og B. Kandidat A vinder de 2 første stater med 1 stemme over B i begge stater, dvs. A har 32 stemmer, mens B har 28 stemmer. B vinder dog sidste stat med 25 stemmer. I alt har B 53 stemmer og A har kun 37. Men A bliver præsident, da A har vundet i to kredse, mens B kun har vundet én kreds.

”The winner takes it all” Et andet problem med denne valgmetode er, at den bygger på noget man kalder ”The winner takes it all”. Som direkte som det står, betyder at den kandidat der vinder, tager det hele. Derfor er der en risiko for at ens stemme vil være spildt, fordi den kandidat man stemte på endte med at tabe. Det forklarer samtidig, hvorfor det amerikanske partisystem besværliggør eksistensberettigelsen af små partier, da det ligesom er enten eller og mange


Line - valgene

Esben - valgsystem

Viktoria - Valgkampsteknikker

vælgere gider ikke spilde der stemme på et parti der alligevel ikke vinder lige meget hvor enig man er med det givne partis politik.

Ændring af valgsystem er uoverskueligt Trods disse kritikpunkter ændrer man stadig ikke systemet. Det kan skyldes et par ting. Bl.a. er det alt for uoverskueligt med et alternativ. Selvom man eventuelt har et alternativt, er det svært at realiserer, da man aldrig vil blive enige. Derudover er der selvfølgelig også nogle positive sider ved sådan et valgsystem, bl.a. er der stærk aktivitet af partierne rundt om i hele landet og udtrykke interesse for lokale problemer i de små stater, da også har en stor betydning for valgresultatet. Der bliver derfor brugt enormt mange penge fra både republikanerne og demokrater på, at fremme det givne partis politik. Midler og metoderne er uendelige mange, det vil derfor være passende, at tage et nærmere kig på dem, som kommer i næste afsnit, der omhandler valgkampsteknikker.

Valgkampsteknikker I USA er valgkampene mere aggressive modstanderne imellem, end hvad vi kender fra Danmark. Alle midler tages i brug for at føre den bedste valgkamp. First Amendment er en ændring af The Constitution of the United States, som er den gældende lov. I First Amendment er der en række friheds love, blandt andet forbyder ændringen foretagelse af love som kan indskrænke ytringsfriheden, eller krænke pressefriheden. I USA er der nemlig helt andre rammer for ytringsfriheden end der er i Danmark Kandidaterne kan tillade sige at føre valgkamp på at nedgøre de andre kandidater, og det vil stadig være acceptabelt for vælgerne. Hvis der er snavs at finde på modkandidaten, bliver det så sandelig også fundet, eller i hvert fald opfundet. Har modparten gennemgået en


Line - valgene

Esben - valgsystem

Viktoria - Valgkampsteknikker

skilsmisse, eller haft en affære, eller andet som udelukkende er personligt, kan det bruges i mod denne i valgkampen. Det handler om at stille sig selv i et bedre lys end modstanderen, og politikerne holder sig ikke tilbage. I 1980 forsvarede Reagans kone, Nancy Reagan, sin mand i mod beskyldninger fra Carter, som lød, at Reagan ville smide de ældre på gaden og stoppe deres sociale sikkerhed. Ved at Nancy Reagan omtaler Reagan som ”my husband”, bliver Reagan ”menneskeliggjort” og på den måde bliver det muligt for det almindelige menneske at identificerer sig med ham. I Danmark ville der måske komme en debat ud af det, hvis Lars Løkke Rasmussens kone trådte frem på TV og forsvarede ham i mod anklager, men i USA er det accepteret og alle kneb gælder. I USA findes der politiske interesseorganisationer, de såkaldte: Politic Action Committee, kaldet PAC’s. De har altid eksisteret i USA, som politiske interesseorganisationer. Disse PAC’s spillede ikke en særlig stor rolle før i tiden, da en lov, om donationer til de politiske interesseorganisationer sagde, at det var begrænset, hvor meget man måtte donere til enten kandidater, partier eller bare PAC’s generelt. I marts 2010 blev denne lov dog ophævet, hvilket betød, at man nu kunne donere lige så meget man ville. Den vigtigste konsekvens af ophævelsen af denne dom er dannelsen af Super PAC’s - altså en politisk komite, der ikke er direkte knyttet sig til en kandidat, men som selvstændigt fører kampagner. Under præsidentvalget forholder det sig dog anderledes. Først bliver der nedsat en komite, som kommer med dens mening om, hvordan det kommer til at se ud for kandidaterne, hvis de vælger at stille op. Først efter kandidaterne har udmeldt, at de stiller op som præsidentkandidat, må de begynde at samle penge ind, hvilket gøres ved brug af fundraisere. I en valgkamp findes der forskellige virkemidler. I en præsidentkampagne vil det være meget usandsynligt ikke at opleve et spil mellem ord og billeder. Højtidelig musik og sætningen ”change the world” er også klassikere. Et eksempel herpå er en af Barack Obamas taler år 2012, han henvender sig til de unge vælgere. Han taler meget dynamisk og slutter med at råbe slagordet ”Fired up! Ready to go!”. Det er også meget typisk at politikere i valgkampen benytter sig af mottos og slagord. Politikerne skal fremstå som mægtige ledere, men samtidig også som varmhjertede og sympatiske. Det gælder om at finde balancen mellem at være ”most electible” og ”most likeable”. Hvis en politker er mest electible har denne fordel pga. kompetence, og hvis en politiker er mest likeable har denne fordel pga. sin troværdighed og personlige fremtræden. Begge er meget vigtige og afgørende for en valgkamp.

USA på 10 minutter - Valgkamp  

USA på 10 minutter - Valgkamp

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you