Issuu on Google+


SIRIUS BESTYRELSEN Formand: Mads Grundvad Nielsen, 1. sem. Næstformand: Sofia Buono Stamer, 3. sem. Barformand: Mads Winther, 3. sem. Redaktør: Randi Andersen, 3. sem. Bådformand: Jimmi Vile, 1. sem.

REDAKTØRENS LEDER Mit navn er Randi. Jeg går i 3. semester, og er den nye redaktør på SIRIUS. Jeg har været med i redaktionen i et år nu, og det har længe ligget i kortene at jeg skulle stille op som redaktør ved generalforsamlingen i februar. Da generalforsamlingen faldt sammen med vores deadline på bladet, er det nummer af Sirius, du står med i hånden, ligeså meget Lauras, som det er mit. For fremtiden håber jeg at kunne blive ved med, at levere et farvestrålende og indholdsrigt blad. Der er noget at leve op til, men med redaktionen i ryggen tror jeg på det nok skal lykkes. Og som altid modtages gode historier, flotte billeder og andre skøre indslag fra alle kanter, med kyshånd. Randi Andersen

Festansvarlig: Nanna Lyck, 2. sem. Aktivitetsansvarlig: Andreas Bang, 1. sem. Kasserer: Daniel Krogh, 2. sem. Suppleanter: Cæcilie Blinkenberg, 1. sem. Stephanie Hansen, 2 HF

Forsidebilledet: »Midtfarvandsafmærkningen i Det lille Hav i Marstal er fastfrosset i det hårde vintervejr« Foreningen har træffetid tirsdag og torsdag fra kl. 09.10 til 09.30 eller på tlf. 21 97 77 82. Deadline: Dead line næste nummer d. 15. maj 2012. Indlæg kan sendes til nis@marnav.dk eller til navigatorforeningen@gmail.com Al gengivelse fra bladet, hvad enten det er i uddrag eller i fuld længde, er kun tilladt med redaktionens tilladelse. Indlæg i bladet dækker ikke nødvendigvis redaktionens holdning.

OPLAG: 1300 EKSEMPLARER MARK & STORM GRAFISK A/S · 5960 MARSTAL

Sidste frist for indlevering af stof til næste nummer er

15. MAJ 2012 Sendes til nis@marnav.dk eller navigatorforeningen@gmail.com

2

SIRIUS

INDHOLD Fra rektors kontor, marts 2012 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Endurances forlis ved Antarktis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hvad kan man med en eksamen fra Marstal Navigatiosskole . . . . . . . Eksamensafslutning december 2012 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 9 pigen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Navigatørforeningens fastelavnsfest . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lidt om IMO og BLG møde i London . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Morgenbitteren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ny medarbejder til E-learning afdelingen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Morfars Brevkasse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Logbog fra Marineforeningen 17. januar 2012 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . På tur med M/F Skjoldnæs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hjælpere søges til TS Pinseregatta og søsætning af Bonavista . . . . . . Ærøskøbingfærgen på afveje, 2. del . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Resultat af: Test din viden om Riga Balsam og deltag i konkurrencen om at vinde en stor flasske Riga . . . . . . . . . Hvor har du sidst læst Sirius? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lidt fra gemmeren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fotokonkurrence 2012 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . T&T - Arrebo _ en ny vinkel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Idas legehus og noget om at løfte i flok! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Logbog fra Busturen 21. januar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Skoleskibet Danmark togt 97 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Over Stillehavet med Yukon, afsnit 3 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nordstjernens skæbne under Første Verdenskrig . . . . . . . . . . . . . . . . .

3 4 6 7 9 10 12 14 17 18 19 20 21 22 24 25 25 26 29 30 32 33 36 40

ÆRØ BOGHANDEL ApS Kongensgade 31 A · 5960 Marstal Tlf. 62 53 10 77 · Fax 62 53 25 77 E-mail: aeroe-bog@post. tele.dk

B Ø G E R · PA P I R V A R E R


FRA REKTORS KONTOR, MARTS 2012 Af Søren Vestergaard Tiden flyver – vi er snart igen midtvejs i semesteret og det hele spiller. Klasserne er fyldt godt op hvilket også betyder, at der er meget pres på resten af skolen – kantine, værksted osv, men det ser ud som om det virker. Vores nye styrelse i Uddannelsesministeriet er ved at have fundet sig selv på plads og lige så stille bliver der samlet op på de opgaver, som var i gang før valget. De nye bekendtgørelser om Skipperuddannelserne er så klar, at de nu kun mangler det endelige stempel i uddannelsesrådet. Ministeriet har heldigvis bestemt sig for først at sætte dem i kraft fra 1. januar 2013, så vi har god tid til få diverse studieplaner på plads. Ændringerne bliver ikke så voldsomme og er primært lavet for at opfylde STCW 2010. En af de ændringer, som vi planlægger, er, at der ikke mere vil være en Maritim Forberedelse for de som ikke har et 10. klasses indgangsniveau. Derimod vil grundfagene matematik og fysik/kemi blive indlagt i 2. semester, så alle får en ordentlig brush up på fagene. Vi døjer stadig med adgangsbe-

grænsningen og regeringsskiftet har ikke hjulpet på den situation, så her kæmper vi bare videre. Vores snart langvarige projekt for at skabe mersalg ude i verden går ind i en ny fase, hvor vores medarbejder Henrik Bisbo sammen med sin hustru flytter til Singapore – foreløbig er det planlagt til at vare i to år. Hvis resultatet bliver, som vi håber, vil det måske være en permanent løsning at have en medarbejder derude. Projektet er støttet af Den Dansk Maritime Fond med en slags underskudsgaranti.

Rekrutteringen til HF-søfart elever til sommer er stort set tilendebragt og vi afventer nu den elektroniske tilmelding, så vi kan se hvor mange, der egentlig søger. Vores fornemmelse er, at vi nok skal få det antal som politikerne nu engang vil tillade os at optage. Vi har været i markedet efter nye lærere og i skrivende stund ser det ud til at det lykkes for os at tiltrække nogle dygtige mennesker, så vi kan lave nogle ordentlige uddannelser også fremadrettet.

MARSTAL TLF. 62 53 17 80 · FAX 62 53 17 50

SIRIUS   

3


ENDURANCES FORLIS VED ANTARKTIS Af Randi Andersen

Rygtet siger at en annonce som denne engang figurerede i en engelsk avis, da Sir Ernest Shackleton i 1914 søgte deltagere til sin tredje ekspedition til Antarktis. Der er dog aldrig fundet en originalversion af annoncen, og ingen ved hvilken avis den skulle stamme fra. Oprindelsen af teksten er altså tvivlsom, men beskriver alligevel de forhold, som Shackletons 28 mand store ekspeditionsgruppe måtte leve under efter tabet af skibet Endurance. Målet med ekspeditionen var at krydse Antarktis til fods. Et andet skib skulle så hente de krydsende ekspeditionsdeltagere på den anden side. Skibet forlod hvalfangerøen South Georgia efter en måneds ophold den 5. december 1914. Dette blev ekspeditionsdeltagernes sidste kontakt med omverdenen i næsten halvandet år.

Første del af rejsen gik planmæssigt; sydover, ind i Weddellhavet og gennem pakis. Endurance nåede så langt, som til cirka 100 mil fra målet. Men en vinter med særlig meget is kombineret med kraftig vind fra nord, resulterede i at isen pressede sig mere og mere sammen omkring skibet, som i løbet af januar 1915 kom til at sidde helt fast i isen. Efter flere mislykkede forsøg på at fortsætte rejsen, stod det klar at skibet ville være frosset inde vinteren over. Det barske klima var langt fra det eneste mændene skulle overvinde. Kedsomhed, frustration, skuffelse og interne konflikter var ting, som kunne have drevet de fleste til vanvid i løbet af kort tid. For at forhindre dette, blev der jævnligt arrangeret fodbold og hockey på isen, blandt andre sociale arrangementer. Således gik flere måneder indtil lyset så småt begyndte at vende tilbage. Varmere temperaturer fik isen til at bevæge sig anderledes end den havde gjort over vinteren, og isflager begyndte at skure hen over hinanden. Det stod klart at isen enten ville tø og lade skibet sejle videre, eller at presset fra isen ville øges yderligere, hvorved skibet ville blive knust som i en skruetvinge. I løbet af oktober skete de første skader på skroget, og da de forværredes besluttede Shackleton at slå lejr på isen. Skibet knustes langsomt, og mændene havde derfor god tid til at medbringe så mange forsyninger fra

Ekspeditionens rute gennem pakisen i Weddellhavet til Elephant Island og tilbage til South Georgia. http://secondstory.com/project/the-endurance

4

SIRIUS

Endurance skruet fast i isen. http://whitemountainfilms.com/theendurance.php

skibet, som de overhovedet kunne slæbe. Heriblandt telte, hundeslæder, fotoudstyr, redningsbåde og mad.De boede nu i telte på en stor isflage i nærheden af Endurance, som ødelagedes mere og mere for til sidst at synke den 21. november 1915. Shackleton sørgede for selv at dele telt med de ekspeditionsdeltagere han anså som de mest oprørske. Han viste at de for at overleve måtte blive sammen, og de sidste de havde brug for var mytterister. Ved at holde disse folk tæt på sig selv forhindrede han sammensværgelser og lignende, da han nu kunne stoppe dem i opløbet. Skibet var drevet næsten 1200 mil med isen, og mændene var nu omkring 300 mil fra Paulet Island, hvor man vidste der var forsyninger. I december gav Shackleton ordre til at pakke lejren sammen, og til fods begav de sig af sted mod vest og mod Paulet Island. Men vejen var næsten ufremkommelig, da mændene skulle slæbe de tonstunge både over den ujævne is, og efter noget tid slog de atter lejr på en stor isflage. I marts 1916 var de tæt på Paulet Island, under 100 mil, men måtte så opgive at nå målet, da de drev med isen væk fra øen. Til gengæld var de nu inden for rækkevidde af en anden ø, Elephant Island. Da den isflage de havde slået lejr på var blevet så tynd


at den brækkede i to, blev bådene hurtigt sat i vandet og pakket med grej og folk, og kursen sat mod Elephant Island.De nåede øen efter fem dages sejlads i åbent farvand med de tre små joller. Da var det 497 dage siden de sidst havde haft fast grund under fødderne, og her var de mere sikre end de havde været siden tabet af skibet. Men i glæden over endelig at være nået på land, måtte de sande at Elephant Island var et af de værste steder de kunne være landet. Øen var en ugæstfri klippeblok uden forsyninger, og lå ikke i nærheden af nogen skibsruter. Det var altså håbløst at vente på redning fra et forbipasserende skib. Omverdenen vidste ikke hvor de var, og uden mulighed for at skabe kontakt var de nødt til at forlade øen igen. Det nærmeste befolkede sted var hvalfangerøen South Georgia, hvor de i sin tid havde startet rejsen. Men mellem ekspeditionsdeltagerne og South Georgia lå 800 sømil af et af de mest forblæste havområder i verden, og deres bedste båd var en 22 fods åben jolle. Navigationen skulle foregå med sekstant, men de kunne let risikere at der var overskyet i flere uger. Seks mand, inklusive Shackleton selv, begav sig ud på rejsen til South Georgia, mens de øvrige ekspeditionsdeltagere blev tilbage. Det var april måned, og snakken gik på om Shackleton overhovedet ville nå frem til South Georgia, og i så fald hvornår de selv kunne forvente at blive reddet. De byggede en hytte af de to tilbageblevne både, og her afventede de deres skæbne mens vinteren på Antarktis endnu engang satte ind og lukkede farvandet omkring øen. Efter 15 dages rejse i stormvejr nåede Shackleton til South Georgia. Uheldigvis landede de på den forkerte side af øen og måtte krydse den til fods. Tre af mændene var for forkomne til at foretage turen, og blev tilbage

ved båden. Shackleton og to andre kæmpede sig gennem uvejsomt terræn til hvalfangerstationen på den anden side, og den 20. maj 1916 nåede de endelig frem og fik fortalt omverdenen hvordan det var gået for ekspeditionen og deres skib. Shackleton forsøgte flere gange at nå til Elephant Island og hente resten af mændene, men på grund af is lykkedes det først fjerde gang. Den 30. august 1916, efter 105 dage i uvished

på Elephant Island nåede Shackleton endelig, i en chilensk damper, frem til de 22 mænd på øen. Således overlevede alle 28 ekspeditionsdeltagere tabet af deres skib, Endurance, i et af verdens mest barske klimaer. Først og fremmest takket være Sir Ernest Shackletons fremragende lederskab og kendskab til området. Og på trods af den mislykkede ekspedition opnåede de hjemvendte deltagere alligevel berømmelse og heltestatus.

Lejr på en isflage. http://mattiesproject.blogspot.com/2011/05/ocean-camp-and-patience-camp.html

Båden sættes i vandet på Elephant Island, klar til rejsen mod South Georgia. http://gerryco23.wordpress.com/2011/01/05/men-of-endurance/

Endurance knust af is. http://www.coolantarctica.com/Antarctica%20fact% 20file/History/shackleton_ picture_pop-ups/endurance_wild.htm

Kilder: http://www.coolantarctica.com http://en.wikipedia.org/wiki/Endurance_(1912_ship) http://www.antarcticconnection.com/antarctic/shackleton/index.shtml Endurance, Shackleton’s incredible voyage to the Antarctic af Alfred Lansing SIRIUS   

5


HVAD KAN MAN MED EN EKSAMEN FRA MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE? Den dag man sidder til sin egen dimission og hører rektors bevingede ord »Husk nu at kigge ud af vinduet«, ligger det lige til højrebenet at man skal ud at sejle som styrmand. På SIRIUS vil vi se nærmere på hvad man ellers kan bruge uddannelsen til, men også på hvad der trækker navigatører i land. I dette nummer fortæller Daniel Damkilde om vejen fra søen til rederikontoret.

Når musikken trækker Af Daniel Damkilde Christensen For omtrent 1 år siden måtte jeg sygeafmønstre det gode skib TORM Mary, jeg havde længe været i tvivl omkring mit karrierevalg og havde nok ret tidligt i uddannelsen, besluttet at søens vej nok ikke ville blive fremtiden for mig. Jeg ankom Kastrup en kold januar morgen, og satte næsen mod Odense, jeg havde selvfølgelig lige sørget for en 6-pack, og lidt hygge til hjemturen. Efter en 6-pack plus moms ankom jeg Odense hvor en kammerat ventede med en nyhed, som ændrede min fremtid. Jeg blev tilbudt at udleve den drøm jeg altid havde haft, nemlig at spille musik, og derved sætte mit eget præg på den musik vi i dag spiller.

Efter et par vilde aftener i øvelokalet, og et par venskaber rigere besluttede jeg mig for at kontakte mit rederi. Jeg var ikke et sekund i tvivl om hvad jeg ville, men det var alligevel med en nervøs stemme der fremstammede et »Undskyld, men jeg kan ikke tage afsted igen«. De tog meget godt imod det, og ønskede selvfølgelig mig det bedste. Jeg spurgte pænt om de evt. havde noget jeg kunne hjælpe dem med inde på kontoret, der var dog ikke noget på det tidspunkt. Halvanden måned senere blev jeg kontaktet af bemandingsafdelingen, som havde et tilbud til mig. Jeg kunne få lov at komme ind på kontoret og hjælpe til i Newbuilding afdelingen i et par måneder. Yes, så lykkedes det endelig, jeg var villig til at satse alt for at udleve min drøm, og her stod jeg

en! kipper S å p Vi ses

Vær med til en hyggelig stund på Skipperen! Der er altid gang i den på Skipperen! Musikken slukker først når der lukkes, og alle kan være med! Skipperkroen er det bedste sted at tage hen, hvis man trænger til en ordentlig omgang råhygge. Musikken spiller hele tiden, og du kan lytte til den mens du sidder og får en øl med vennerne, eller du kan lytte til den mens du tæver vennerne i billard. Kom og vær med – alle er velkommen! Åben alle dage fra kl. 10 til senest 05!

6

SIRIUS

62 53 20 28

med band, og et midlertidig arbejde. Mere kunne man nok ikke forvente af et firma, der allerede havde hjulpet så meget. Men det viste sig at blive endnu bedre. Efter godt 2 måneder på kontoret i min midlertidige stilling så jeg et stillingsopslag i samme rederi. De manglede en Crew Koordinator. Jeg tog chancen og kontaktede bemandingschefen og spurgte hvilke muligheder, jeg havde for en fremtidig stilling i bemandingsafdelingen. Jeg havde ikke mere erfaring end 15 uger til søs som styrmand, og havde tidligere hørt at man nok skulle have en del år på bagen, for at få sig et job i land. Bemandingschefen kunne se de kvalifikationer jeg havde som uddannet skibsfører, og jeg fik tilbudt jobbet som Marine HR Coordinator Training & Cadets. Med denne nye stillingsbetegnelse skulle jeg primært arbejde med rederiets kadetter og assistere med kursusbestilling. Det var oplagt at arbejde med kadetterne, da jeg selv havde været samme tur igennem hos rederiet, og derfor kan jeg guide eleverne igennem deres uddannelsesforløb på en god måde.

Sidste frist for indlevering af stof til næste nummer er

15. MAJ 2012


EKSAMENSAFSLUTNING DECEMBER 2011 Af Laura Lynge

Traditionen tro blev der holdt taler for og delt eksamensbeviser ud til de dimitterende elever. Der var fine gaver fra flere rederier og organisationer. Redaktionen ønsker alle tillykke.

Styrmænd Jeppe Skovbjerg Eriksen Ulrik Kristensen Stig Larsen Anders Kjerstein Sørensen

Christian Robert Lund Buchardt Christian Sune Jensen Morten Lundberg Jensen Jan Callesen Fink Jõrgensen Nicoline Kastberg Larsen Laura Lynge Ove Henri Bruun de Neergaard Christian Egegaard Nielsen Anders Ormstrup Peter André Martin Poulsen Jesper Holmgren Sveegaard Niels Wilstrup

Sætteskippere Christian Thorbjørn Andersen Jens Bang Anna Bergmark

Skibsførere Rolf Pommer Eriksen Lars-Johan Friberg Finn Ginnerup

Kystskippere Dirch Snorre Dichmann Michael Holst Erling Ancher Jensen Stefan Kreiberg Niels Villadsen Nielsen

Kystskippere.

Styrmænd.

Sætteskippere.

Skibsførere.

Alex Grosse Paw Poul Elling Halse Rolf Erick Fejerskov Jensen Elmar Joensen Thorleif Johannesen Poul Larsen Bonnie Majlund Michael Micki Mazur Nikki Alberth Villads Mosgaard Michael Neumann Tommy Nielsen Jonas Stig Pedersen Rolf Johan Trap I løbet af året Jakob Filsøe Preisler

STØT VORE ANNONCØRER - DE STØTTER OS! SIRIUS   

7


DAN N E S D U E IG L IL IV R F S T E HJ E M M EVÆRN D. Ø N S V A H I K L O F E P L TIL AT HJÆ DET RE DDE R LIV. RINEHJ R FARTØJSFØRERE I MA LE NG MA VI S. SØ L TI L GØR EN FORSKE

EMMEVÆRNET.

A KASTRU P. KE NN ETH, 38 ÅR, FR ERIN MA I FARTØJ SFØRER DAGLIGT TIL ER . ET RN VÆ HJ EM ME HAVN EASS ISTENT. nnelse fra Med en militær udda nneth og Ke n ka t hjemmeværne i efterge lta de ng tni hans besæ tioner til ak søgninger og rednings nger på tni sæ be e havs. De frivillig fartøjer 30 ts rne væ me Marinehjem dø ud gnet rundt er parate til at rykke i hele landet. s opgaver i Læs mere om Kenneth edlem.nu vm bli på t ne hjemmevær

SMS HJV + navn, adresse, alder og email til 1245. Så bliver du kontaktet af en frivillig fra hjemmeværnet i dit område. Alm. sms-takst.


Side 9 pigen

Sidste frist for indlevering af stof til nĂŚste nummer er

15. MAJ Sendes til navigatorforeningen@gmail.com eller nis@marnav.dk

ŠS“G�SHFSOF"4 XXXBFSPFGFSSZEL

ŠS“GÂ?SHFSOF"4 7FTUFSHBEF ŠS“TL“CJOH 5MG XXXBFSPFGFSSZEL

SIRIUS   

9


Navigatørforeningens Af Laura Lynge

Lørdag den 3. marts afholdtes fastelavnsfest for medlemmer af Navigatørforeningen. Der var virkelig gjort noget ud af kostumerne og man kunne blandt andet møde Ridder Dåse, Hendes Majestæt Dronningen, Kung Fu Panda, Svampebob Firkant, Midtfarvandsafmærkning og den grundstødte Pøtfærge, en fisk, en heks, en tyrolerdame, Lady Gaga, Under tøflen, en virkelig flot drage og mange flere.. SIRIUS bringer her et par stemningsbilleder fra festen. En fugtig Svampebob Firkant Ridder Dåse

Hendes kongelige højhed og Kung Fu Panda

Pøt fæ vejv rgens iser

Dr. Pi


ils

Fastelavnsfest

t ege m ka n Ma n

pa p d e m

og

fa G af

n gte r a m ens hilse n Ord e eks p책 h

t ap

e


LIDT OM IMO OG BLG MØDE I LONDON Af Michael Christensen, lærer i kursusafdelingen Sub committee on bulk liquid and gases (BLG subcommittee ) holdt møde i IMO bygning i London fra den 30. januar til den 3, februar. Sædvanen tro deltog en repræsentant fra Marstal Navigationsskole, for at snuse lidt til hvad der rører sig inden for branchen, i dette tilfælde tanksskibsbranchen. I år var det så undertegnede der havde fornøjelse af at repræsentere Marstal Navigationsskole. Udover at blive opdateret om nye tiltag og regler der er på vej, giver mødet et godt indtryk af hvorledes organisationen IMO fungerer, og hvordan nye regler og konventioner bliver til. Man hører tit folk gå at tale om, at det er snart på tide at IMO gør dit eller dat. Men IMO gør ikke noget af sig selv kan man sige. Lad mig komme med et eksempel. Jeg kunne godt tænke mig at man fornyede Resolution 446 (XI) Reviced Specifications for the Control of Crude Oil Washing Systems, da den blandt andet trænger til lidt opdatering. Men der er ingen på IMO`s kontor i London der sidder og læser resolutionen igennem med jævne mellemrum, og tænker at den trænger vist til lidt fornyelse. Den korrekte måde er at jeg foreslår Søfartsstyrelsen at Resolution 446 (XI) fornyes. Hvis Søfartsstyrelsen er enig, ud-

12

SIRIUS

færdiger Danmark et papir, med hele teksten til den nye Resolution, som fremlægges til et BLG møde. Der tager IMO’s medlemsstater stilling til, om det er nødvendigt at forny Resolutionen, og derefter hvorvidt man kan blive enig om den nye tekst. Da det formentlig kan blive en forholdsvis lang tekst, havner teksten i en arbejdsgruppe (working group), som så udfærdiger forslag til den endelige tekst. Dette forslag går tilbage til BLG gruppen, hvor den, hvis den vedtages, går videre til MEPC (Maritime Enviroment Protection Committee), for endelig vedtagelse. Men bemærk IMO i London er et sekretariat, der overvejende handler på vegne af medlemsstaterne. IMO` har et grundlæggende princip om at der så vidt muligt skal opnås enighed om teksten i nye og ændret konventioner og cirkulærer. Det vil sige, at man skal forsøge at udfærdige en tekst som alle medlemsstater kan blive enige om. I og med at der for tiden er omkring 170 medlemsstater, kan det godt blive en vanskelig affære, og det lykkedes ikke altid. Men det er udgangspunktet, og det er måske forklaringen på at det godt kan forekomme at cirkulærerne kan blive lidt »vidtfavnende«. Der kan også være meget politik indblandet i de forhandlinger der foregår i salen under BLG møderne. Forskellige lande har forskellige agendaer, der tager ud-

gangs punkt i at beskytte landes egen søfartsinteresser. For nogen lande kan ændringerne være billige, og dermed mere spiselige. For eksempel da man fornyede STCW-Konventionen, kan man sige at ændringerne er gratis, for de lande der ikke selv har søfartsuddannelse, såsom Liberia, Monrovia Var der så noget nyt på mødet? – ja, her er nogen af de hovedemner der blev behandlet: Prøvetagning i forbindelse med Ballast Water Management Konventionen blev drøftet. Det afsnit er ikke helt på plads endnu, hvilket muligvis er årsagen til at konventionen endnu ikke er ratificeret. Man kom ikke til enighed. Der er behov for »further considerations«. IGF koden »Code for Ships using Gas as Fuel« er stadig under udarbejdelse. Man er blandt andet ude i en drøftelse af hvor i skibet gas fuel tankene må placeres. Der er forslag fremme om at tankene ikke må placeres under aptering og passagerområder, hvilket vel nok er lidt uspiselig for krydstogtskibene, som vel er meget interesseret i at bruge »gas as fuel«. Revideringen af IGC koden (Gastankskibe) er ved at nærme sig afslutningen. »Measures to prevent explosions on oil and chemical tankers transporting low-flash point cargoes«, det


EBBES BÅDEBYGGERI EBBES BÅDEBYGGERI OG SEJLLOFT MARSTAL – DANMARK

• NYBYGNING • SEJLMAGERI • REPARATION • KRAN 32 T • BÅDHALLER • YACHT SERVICE • STOR MEGIN • DIESEL - BENZIN

Ebbes Bådebyggeri H. C. Christensensvej 5 - Marstal - Tlf. 62 53 21 27 - Fax 62 53 27 27 www.ebbe-marstal.dk - E-mail· ebbes_baadebyggeri@post.tele.dk

Som elev på skolen og medlem af MN har man ret til: ● At spille gratis badminton og fodbold i Ærøhallen (tider opsat på skolen). ● At deltage i fester og arrangementer, arrangeret af foreningens bestyrelse.

Gamle elever, som skaffer en ny, kan opnå en dusør på 1.000 kr.

Marstal Navigatørforening

DU KAN LIGE NÅ DET! DUSØR:

vil sige ændring af inertgas reglerne for tankskibe, er ved at være færdiggjort. Nu er man ved at færdiggøre teksten til SOLAS og de ændringer de nye inertgasregler vil få på IBC koden. Til slut vil jeg hilse og sige at det stadigt er hyggeligt at sidde på pubben »The Swan« og spise »hand battered fish and chips« hvortil der nydes en »pint of Guiness«.

● Stemmeret ved generalforsamlingerne. ● Rabat på skolebøger, bowling i Arrebohallen. ● Gratis medlemsskab af Marstal Sejlklub.

Som elev på skolen og medlem af MN har man pligt til: ● At møde op på generalforsamlingerne. ● At være almindelig interesseret i foreningens arbejde. Som bevis på at man er medlem, får man enten et studiekort, som stemples ved betaling, eller man får et medlemskort, hvorpå der er kvitteret for betaling. For passive medlemmer – se andet sted her i bladet.

Kystskipper, Styrmand, Sætteskipper, Skibsfører Uddannelserne starter juli 2012

MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE TLF. 62 53 10 75 www.marnav.dk

SIRIUS   

13


Morgenbitteren Her kommer DE kære læser ind i billedet. De kan bidrage med en røverhistorie, et citat, en vits eller noget andet gøgl.

Nyt »Multi-tool« med navigationsskole logo! Navigationsskolens metallinealer kan bruges til meget. De fleste elever har nok forsøgt sig med at bruge den som brevvægt og veje diverse papirer på kanten af skolebordet – sådan som den faktisk er beregnet til. Men herudover kan den bruges til mangt og meget. Det kan afsløres at den virker fortrinligt til at skrabe spildt stearin af et bord, og Jeppe fra 3. semester har fundet ud af at den også kan bruges som kagekniv! Mon dette »Multi-tool« af en lineal overhovedet er tilladt i håndbagagen på flyet? Redaktionen hører gerne fra læsere, som har fundet på andre spændende måder at bruge skolens linealer eller muleposer.

Genoplivning af druknet - anno 1780 »Politisk lommebog til hvermands brug i daglige forefaldende haandteringer, samt modebog«. Udgivelser: Zimmelklær, Amagartorv 48, Kjøbenhavn – 1780 – 104 sider En nyttig håndbog, der indeholder alt, hvad der er værd at vide!

Look-a-like

Under afsnittet om Førstehjælp staar følgende: ...Hvis man finder en druknet skal man lægge ham på venstre side, tage de vaade klæder af ham og bedække ham paa venstre side, med tørre sengeklæder elle et hestedækken, hvorefter man gnider, børster eller skurer hans hoved, bryst og fodsaaler, især omkring hjerte og ribben. Man holder derefter et gennemskaaret løg eller et stykke peberrod op under næsen paa den druknede og derefter blæses tobaksrøg fra en pibe eller snustobak fra en fjederving op i hans næse Saa aabner man hans mund, renser den med fingrene for skarn og slim og blæser frisk tobaksrøg ind i munden medens en anden gnider hans bryst. Hvis ikke dette virker kan man benytte et kraftigt middel, nemlig at blæse tobaksrøg op i endetarmen paa ham – dette sker dog lettest ved hjælp af et rør eller en pibe...

Overførelsen af Syfilis Syfilis bliver i langt de fleste Tilfælde overført ved Samleje, af og til dog ad andre Veje, ved Drikkebægere, Tobakspiber, Musikinstrumenter, Barberknive, Legetøj o.lign. Ved den ringeste Mistanke om Syfilis hos Mennesker i ens Omgangskreds maa man ikke benytte Drikkebægere, Spiseredskaber, Piber, Cigarrør, Barberknive osv. fælles, medmindre de først er renset omhyggeligt. Børn maa opdrages til aldrig at »ryge« paa de voksnes Cigaretter, Cigarer eller Piber og aldrig bruge andre Menneskers Ske, Gaffel eller Tallerken. Man maa lige saa lidt lade dem overkysse af de kære Onkler og Tanter, hvad der desværre stadigvæk er Skik i vide Kredse. Det af Syfilis mest hjemsøgte Land i Europa er Bosnien. Aarsagen til den store Udbredelse af Syfilis dér, er den Uskik, at medbringe Børnene til de elskede Kaffeselskaber og efter Landets Skik lade dem kysse af alle de tilstedeværende. Desuden findes dérden forkastelige Skik, at Naboerskerne overlader deres Smaabørn til hinanden, naar de har travlt, og ikke alene for at de kan have Opsigt med dem, men de giver dem ogsaa Die, og saaledes bliver Børnene smittet af den syfilitiske Naboerske og bringer Smitten videre til deres egen Moder og gennem denne til hele Familien. Ligenende Skikke er ogsaa Aarsagen til den overordentlig store Udbredelse af Syfilis mellem Araberne og Tyrkerne i Middelhavsbækkenet.

14

SIRIUS

»Erna Iversen eller Mads Winter«


Hvis verden var styret af sømænd… Har du nogensinde overvejet, hvordan verden ville være, hvis det var sømænd der bestemte? Vi bringer her nogle eksempler på, hvordan den kunne tage sig ud, hvis sømænd overtog verdensherredømmet. Hvis verden var styret af sømænd,ville: – Peter Tanev præsentere vejrudsigten i beaufort i stedet for m/s. – de førende tøjmærker være »TORM«, »Handelsflådens Velfærdsråd«, »Marstal Navigatørforening« o.l. – urskiver i stedet for tallene 1,2,3…bruge benævnelserne »10-kaffe«, »3-kaffe« og »5-bajer«. – 8-16 jobs straks blive konverteret til 3-skiftet vagt. – æg og bacon til morgenmad være en menneskerettighed. – telefonnumre være kanaler og frekvenser. – GPS’en sige styrbord, bagbord i stedet for højre, venstre. – fartgrænser og distancer være i knob og sømil.

Hvad stavekontrollen foreslår: Ølhaner: Øl håner, søhaner, kølhaler og ølmaver Framo: farmor, frem, farme, frame Ombord: ombud, omordn, Lombard, ombrød Toplanterne: Topplanet, toppene, opulente, toppende, tilplante Søben: svøben, søgen, søbe, søgen, søen Søbrise: sø brise, søb rise, Søbros Slop: slup, slap, slip, sop, spol Inerting: innerwing, inertien, ingenting, minering Duale: Dale, Dulle, Dvale, Doyle, Dua Le Affarende: affyrende, afførende, affarvende, af farende, affasende Til gengæld kender stavekontrollen ordet færgegrundstødningskorrespondent

SIRIUS   

15


M A R S TA L N AV I G AT I O N S S K O L E

KURSUSPLAN - ÅBNE KURSER 2012 A: »Advanced Course« for olie-, gas- og kemikalietankskibe, 1. del (4 dage): Pris kr. 1.690,Starter: 10. april, 4. juni, 6. august, 10. september, 5. november. B: »Advanced Course« for olietankskibe, 2. del (Oil Tanker Operation) (4½ dag): Pris kr. 2.080,Starter: 16. april, 11. juni, 13. august, 17. september, 12. november. C: »Advanced Course« for kemikalietankskibe, 2. del (Chemical Tanker Operation) (4½ dag): Pris kr. 2.080,Starter: 23. april, 18. juni, 20. august, 24. september, 19. november. D: »Advanced Course« for gastankskibe, 2. del (Gas Tanker Operation) (4 dage): Pris kr. 2.080,Starter: 26. marts, 22. oktober. E: Tankrensning med råolie (Crude Oil Washing) og »Volatile Organic Compound Emmision Control« (2 dage): Pris 1.560,Starter: 8. oktober. Follow-up kursus for ledende officerer i kemikalietankskibe (2 dage): Pris: 3.750,Starter: 10. oktober. Commercial Tanker Operation (2 dage): Pris kr. 3.975,Starter: 19. marts, 1. oktober. Marpol Annex II for surveyors (2 dage): Pris kr. 3.750,Starter: 21. marts, 5. september. HEAVY LIFT (2 dage): Pris 3.975,Starter: 3. september.

Sikkerhedskursus for værftsfolk/ skibsreparatører (1½ dag): Pris kr. 2.350,Starter: aftales med kunde, kontakt kursusafdelingen for oplysninger. Ship Security Officer (SSO) (2 dage): Pris kr. 4.250,Starter: 16. april, 29. oktober. ECDIS kursus (5 dage) (max 12 deltagere): Pris kr. 8.500,- for 5 dage - kr. 5.500,- for 3 dage Starter: 12. marts, 23. april, 6. august, 22. oktober. Incident Investigation and Analysis (2 dage): Pris kr. 4.575,Starter: 29. marts, 1. november. GMDSS (GOC) (10 dage): Pris kr. 10.600,Starter: 5. november. Evt flere datoer i efteråret 2012 – kontakt os venligst. GMDSS (GOC) fornyelse/genopfriskning af certifikat: (5 dage): Pris kr. 6.800,Starter: 19. marts, 27. august, 12. november. ROC: (5 dage): Pris kr. 5.400,Starter: 23. april. Evt. flere datoer i efteråret 2012 – kontakt os venlingst. GMDSS nødprocedure kursus, (ref. til MSC.1/Circ.1208 (22 May 2006) (1 ½ dag): Pris kr. 3.150,Starter: 22. maj, 9. oktober. ARPA kursus (4 dage) (max 6 deltagere): Pris kr. 7.860,Starter: 19. november. (Kunde kan aftale andet tidspunkt) Ice navigation (4 dage) (Max 9 deltagere): Pris kr. 15.000,Starter: 11. juni, 27.august, 3. december.

Transport af farligt gods i tørlastskibe (2½ dage): Pris kr. 4.775,- og i færger (3 dage): Pris kr. 4.975,Starter: 18. juni, 24. september, 10. december.

Search and Rescue (SAR) (3 dage): (max 9 deltagere): Pris kr. 12.750,Starter: 23. april, 10. september, 17. december.

Transport af farligt gods i færger for skibsassistenter (2 dage): Pris kr. 3.150,Starter: 10. april, 31. oktober.

Ship Handling i Simulator (3 dage): (max 6 deltagere): Pris kr. 12.750,Starter: 10. april, 4. juni, 3. september, 10. december.

NYT Transport af bulklast. IMSBC Code (1 dag): Pris kr. 2.350,Starter: 24. maj, 3. oktober. Vi afholder desuden gerne et kursus hos kunden i DK eller udland

Bridge Resource Management (Bridge Team Management) i Simulator (3 dage): (max 9 deltagere): Pris kr. 12.750,Starter: 12. marts, 30. maj, 29. oktober.

Arbejdsmiljø (§16) (3 dage) (max 15 deltagere): Pris kr. 4.980,Starter: 19. marts, 21. maj, 17. september, 26. november. Dansk søret for udenlandske seniorofficerer (2 dage): Pris kr 5.000,Starter: 22. marts, 24. maj, 20. september, 29. november. Kurset udbydes ligeledes som e-learning Dansk søret for udenlandske seniorofficerer plus Arbejdsmiljø § 16 (5 dage): Pris kr. 8.300,Starter: Kontakt kursusafdelingen for oplysninger.

16

SIRIUS

Ship Handling i simulator kan kombineres med et Bridge Resource Management genopfriskningskursus (4 dage): (max 6 deltagere): Pris kr. 15.000,Starter: 10. april, 4. juni, 3. september, 10. december. Bridge Resource Management Training and Enducation Course for Danish Pilots i Simulator (4 dage): (max 9 deltagere): Pris kr. aftales med kunde. Starter: Aftales med kunde.

Anti-piracy in simulator (2½ dage) (max 9 deltagere): Pris kr. 13.500,Starter: dato for kursus (endnu) ikke fastlagt. Vil snarest blive offentliggjort på hjemmesiden. Kurset er udviklet og afholdes sammen med firmaet Risk Intelligence. Anti-piracy simulator Course bibringer navigatører, SSO’s, CSO’s og andre securityansvarlige en grundig forståelse af hele problematikken ro omkring pirateri og grund- principper for at forsvare skibet. Undvigesituationer og -manøvrer afprøves i simulatoren. Undervisere fra både MARNAV og Risk Intelligence. Starter: 27. marts. Kursus for »Compas Adjuster« (2 dage) (max 9 deltagere): Pris kr. 3.950,Deltagerforudsætning: uddannelse og erfaring som navigatør eller dual skibsofficer. Starter: 7. juni, 10. december.

De nævnte priser er inklusive materialer og kaffe med brød på skolen. Bortset fra kurserne ”A”, ”B”, ”C”, ”D” og ”E” tillægges 25% moms på ovenstående priser. Tilmelding bedes foretaget så tidligt som muligt før kursusstart. Skolen udsender program, deltagerliste, færgeplan m.m. til den enkelte deltager ca. 14 dage inden kursusstart. Priser: Foruden materialeomkostninger og kursusafgift betales der for ophold og fortæring på hotel. Skolen sørger almindeligvis for hotelreservationer. – Hotelpriserne ligger pt. på 1.145,- pr. døgn med fuld fortæring. Afregning: For rederitilmeldte kursister sen- der skolen faktura til rederiet. Privat tilmeldte vil den 1. kursusdag blive opkrævet kursusgebyret. Der tages forbehold for prisændringer. Der tages forbehold for ændring af kursusdatoer. Der udstedes bevis for deltagelse i kursus, og søfartsbog kan, hvis det ønskes, påtegnes med kursusstempel. Vi er åbne for ændringer i kursusplanen, herunder oprettelse af nye kurser. Ligeledes afholder vi gerne kurser uden for Ærø, på skibe og i udlandet i den udstrækning, kursusafdelingens kapacitet tillader det. Alle vore kurser kan afholdes på engelsk. Vi håber, De kan få udbytte af vore kurser og står naturligvis til rådighed med yderligere oplysninger. Tilmelding kan også ske via: kursus@marnav.dk Kursusplanen holdes løbende opdateret på www.marnav.dk Kursusafdelingen direkte:

+45 6253 1968


NY MEDARBEJDER TIL E-LEARNING AFDELINGEN Af Ole Berg Jeg startede i E-learningsafdelingen 1. februar, så jeg er i fuld gang med at sætte mig ind i hvad der sker i »alt-muligtafdelingen« hvilket er mit umiddelbare indtryk til dato. Jeg har fornøjelsen at dele kontor med Christian og Henrik i skolens nyeste fløj: Skibet. Jeg er oprindeligt udannet på Søværnets Officersskole, hvor jeg afgik som håbefuld premierløjtnant med skibsførereksamen i 1985. Efter 5 år på skolebænken (dog med gode lange perioder til søs med praktisk træning) startede jeg i ubådseskadren i januar 1990 – og røg direkte tilbage på skolebænken igen. Før man slippes løs som vagtgående officer i en undervandsbåd er der nogen enkelte ting man lige skal lære sig – og efter 6 måneders teoretisk og især praktisk uddannelse var jeg klar til at gå selvstændig vagt i kommandorummet. Første tjeneste var som våbenofficer i ubåden Spækhuggeren – dansk design og bygget på orlogsværftet – og vi var lige gamle vi to, fra 1959. Videre tjeneste i undervandsbåde af Narhvalen klassen – tysk design, dansk bygget, og Tumler klassen, tysk design, norsk bygget. Undervejs specialuddannelse i hydro akustik, angrebskoordinator og ubådschef, alt foregik i England. Karrieren i Søværnet sluttede jeg som ubådschef i 1993. Det var et job i den nyetablerede »Kort & Matrikelstyrelsen« (KMS), der trak. Jeg blev ansat som chef for Søkortafdelingen og souschef i Kortdivisionen. Og det blev et kulturchok – både for mig og for medarbejderne! Fra ubådseskadrens ca. 120 sømænd (Ingen K på den tid) til 550 »kontor« arbejdere MK. Men det gik forholdsvist smertefrit, og undervejs nåede jeg også at være ansvarlig for bygningsdrift og trykkeri i 5 år (Navigatører kan man sætte til hvad som helst). Omkring halvdelen af min tid gik med diverse interna-

New E-Learning course

tionale samarbejder. Dansk repræsentant i den Internationale Hydrografisk Organisation (IHO), der bl.a. sætter standarder for sø-opmåling, indhold og udseende af søkort, regionale samarbejder under IHO (Østersø-, Nordsøog den Nordiske Region), samarbejder om distribution af elektroniske Søkort (Primar Stavanger) og endelig bisidder for Søfartstyrelsen i IMO i alle forhold vedrørende søkort. I speciel fokus var standardiseringen af elektroniske søkort og udviklingen af Performance Standard for ECDIS i de i alt 11 år jeg var i KMS. Så hvis ECIDS og elektroniske søkort er noget underligt noget er det altså min skyld – så kom bare forbi hvis der er noget I vil spørge om… Undervejs i min tid i KMS nåede Danmark i 2000 at blive første land der havde alle hjemmefarvande dækket med Elektroniske søkort. Grønland og Færøerne specifikt undtaget i denne sammenhæng. (Laang historie). I 2004 skulle der ske noget nyt og jeg blev ansat i en svensk virksomhed T-Kartor – www.t-kartor.se. T-Kartor producerer alle former for kort – også søkort – på kontrakt, og udvikler data baser og software til at fremstille og vedligeholde kort med. Hvis I tager en tur til London, er der 40% chance for at de kort i ser på gaden, ved busser og undergrundsbanen er produceret at T-Kartor. Jeg var i hovedsagen beskæftiget med salgsopgaver, men det er også blevet til en hel del projektledning undervejs. Rejseaktiviteten har været intens, og muligheden for at få et arbejde nærmere hjemmet, som samtidig var maritimt, var kærkommen også for hjemmebanen. Jeg har været gift med Lis i 31 år, og vi har haft hus på Ærø siden 1994. Alle børn er for længst flyttet hjemmefra, så husholdningen dirigeres nu af to katte. Jeg satser på at få tid til at udnytte mit fiskekort i tiden fremover, og har til hensigt at anvende cyklen som primært transportmiddel til og fra arbejde – der er kun lidt sympati til overs for sommercyklister.

Tank Cleaning eCourse

available on CD. This course will take you through all the general procedures in connection with cleaning of tanks on board oil and chemical tankers. t t t t t

Marstal Navigationsskole

.BSOBW4JOHBQPSF 

E-mail: e-learning@marnav.dk www: http://www.marnav.dk

E-mail: asia@marnav.sg www: http://www.marnav.sg

4BGFUZSFRVJSFNFOUT  &óDJFOUUBOLDMFBOJOH   1PUFOUJBMSJTLTBOEIB[BSET    &OWJSPONFOUBMBOEöOBODJBMJNQBDU    "TTFTTNFOU$FSUJöDBUJPO  

- Your choice of course

STØT VORE ANNONCØRER - DE STØTTER OS! SIRIUS   

17


MORFARS BREVKASSE Morfars brevkasse har været med i bladet i et stykke tid nu og derfor vil jeg opfordre jer til at skrive til Morfar hvis I skulle have et spørgsmål som I gerne vil have svar på. Morfar kan svare på næsten alt og det kan jo være at du er heldig og at det netop er dit spørgsmål der kommer med i bladet. Spørgsmålene sendes til morfarsbrevkasse@gmail.com Kære Morfar Jeg er efter et par passager af den engelske kanal, kommet til at undre mig over hvorfor at færgerne altid generer os almindelige handelsskibe? Det passer som regel med når vi kommer sejlende, at søvejsreglernes bestemmelser bliver presset til det yderste. Jeg har ved de samme lejligheder lagt mærke til at de har nogle underlige former på boven, er det en form for avanceret bølgebryder som de har fundet ud af, for det kan da ikke være for at skabe aerodynamisk vindoptimering? Mvh. Den opmærksomme navigatør Kære opmærksomme navigatør. Tak for det glimrende spørsmål, som oven i købet viste sig at være en totrinsraket. Først søvejsreglerne: Der er ingen tvivl om at færgerne i de meget trafikerede stræder har en noget mere tilbagelænet holdning til antikollision end majoriteten af navigatører bryder sig om. Her tænker jeg både på Den engelske kanal, Øresund, Fursund og mange andre steder. Det faktum tror jeg i udgangspunktet ikke der er noget at gøre ved. Det svarer vel nærmest til at køre bil på motorvejen mellem Odense og Svendborg. Der er så mange biler, men de fleste (det er gerne de lokale) kører ikke mere end 70 km/t. Det betyder at man med tiden bliver noget nær blind for de mange overhalinger i høj fart, og dermed bliver mere og mere uforsigtig jo nærmere man kommer til Svendborg. Når man er godt

nede på Fyn (Typisk omkring Kværndrup) har man så en »near miss«, og må undvige en traktor eller andet motorredskab der har forvildet sig ind på motorvejen. Derefter bliver man lidt mere rolig i en tid. Jeg har talt med flere færgefolk i tæt trafikerede områder, der siger at det samme sker for dem med tiden. En gang imellem kommer der et skib lidt for tæt på, og så holder man lidt mere afstand et stykke tid. Jeg vil ikke opfordre dig til at forsøge dig med at fremprovokere en »near miss« situation bare for at gøre det lettere næste gang du skal igennem »Kanaljen«, selvom det er indlysende fristende. Omkring design på boven på færger, er jeg desværre nødt til at skuffe dig. De fleste færgers underlige former, er resultater af fortøjningsarrangementer, regelefterlevelse af den ene eller anden art, eller forsøg på at undgå samme. Jeg kan ikke udelukke at der er enkelt færger der er designet med henblik på en grad af aerodynamik også! Jeg håber at svarene er tilfredsstillende, ellers er du meget velkommen til at henvende dig igen på morfarsbrevkasse@gmail.com. Du er selvfølgelig også velkommen til at henvende dig selvom svarene er gode nok! Med venlig hilsen Morfar. Kære morfar Har et juridisk spørgsmål til dig. Jeg har set 5-6 afsnit af Matlock men har dog ikke kunne finde svar på mit spørgsmål om parkering foran offent-

Læs Ærø Ugeavis overalt på kloden!

www.aeroeugeavis.dk

AVISEN OPDATERES HVER TIRSDAG KL. 12.00 18

SIRIUS

lige instanser, derfor har jeg nu valgt at spørge i dette forum. Jeg kørte gennem landet og valgte at parkere i den gamle købstad Aalborg. Jeg havde endvidere meget vanskeligt ved at finde en holdeplads, men så da pludselig at der var frie parkerings pladser ved Told & Skat. Jeg læste på skiltet at der var »Parkering for Ansatte og Kunder« Så jeg parkerede min bil med god samvittighed velvidende at jeg afleverer cirka halvdelen af min SU der og betragter mig derfor som kunde. Dagen efter kunne jeg så konstatere at jeg havde modtaget en bøde for ulovlig parkering. Mit spørgsmål her er, har jeg mulighed for at vinde en evt. retssag og er der særlige regler fordi jeg tidligere har sejlet under DIS og derfor bliver betragtet under en anden kategori end kunde. Mvh. Den nu straffede Mand der bor i en bar PS: Jeg vil gerne takke for dine meget fine besvarelser på mine spørgsmål. Kære Bar-mand. Jeg takker mange gange for dine gode spørgsmål. Dette må siges at være kronen på et endnu ufuldført værk, så jeg vil skride direkte til svaret; Parkering foran offentlige instanser har ofte bragt mange problemer med sig, jeg husker for eksempel en gang jeg parkerede foran Søretten, men den historie gemmer vi til en anden god gang. Det kan ikke udelukkes at du kan vinde en retssag, selvom man kan sige at det hører til sjældenhederne at der er nogen der vinder over Skat i retten. På den anden side, er det normalt sager hvor skat har en del ekspertise, der ender i retten. Det kan nok ikke gøre sig gældende på dette felt. Dog vil jeg gerne både minde og advare om færdselslovens §29, der omhandler steder hvor standsning eller parkering ikke må ske. Det omhandler blandt andre steder: Uoverskuelig bakketop, Stoppested, Krybespor. Jeg har ind imellem hørt virksomheden Skat omtalt i alle tre kategorier, så mon ikke deres repræsentant i retten vil påberåbe sig noget i den retning? Til dit spørgsmål omkring DIS, kan jeg kun sige at der er flere ting der tyder på at du ikke vil blive betragtet som kunde hos Skat hvis du på et tidspunkt har været involveret i dette Skibsredernes guldæg. Alt tyder på at man selv efter en kort berøring med dette stykke politiske makværk, er at betragte, dels som andenrangsborger i


Danmark, dels som noget der kan sidestilles med en skattesvindler. Alt i alt, kære Bar-mand, tror jeg du har en halvdårlig sag i forhold til retten. Hvis jeg var dig, ville jeg nok overveje en anden måde at kradse pengene ind på. Jeg er ked af at jeg ikke kan holde ild i håbet, men som ansvarlig brevkasseredaktør er jeg er jo som bekendt nødt til at være realistisk. All the best Morfar. Kære Morfar Hvordan kan I arbejde i det mørke? Man kan jo ikke se en hånd for sig når man kommer op på broen en mørk nat. Nede i hullet tænder vi altid lyset så vi kan se hvad vi foretager os. Desuden er jeg bange for at komme til at befamle den kvindelige aspirant, når jeg skal føle mig frem i mørket. Ville hun i så fald kunne få medhold i at der er tale om sexchikane, når jeg, uvidende om hendes tilstedeværelse på broen, kommer til at beføle hende under min søgen efter kaffemaskinen? Så tænd dog lyset mennesker! Kærlig hilsen maskinmesteren. Allerbedste maskinmester. Tak for spørgsmålet, det er et glimrende et af slagsen! Der er flere grunde til at det er mørkt på broen. Den vigtigste har du nærmest selv forklaret; der bliver ikke lavet noget på broen, så der er ingen grund til at tænde lys. Det er vel nok den altoverskyggende grund til at blive navigatør i det hele taget. Der er timer, dage, måneder, ja faktisk år, hvor man ikke laver noget som helst. Mange er flove over det, og vælger derfor at slukke lyset. Andre slukker bare af gammel vane, eller glemmer simpelthen at tænde, og andre igen gør det af hensyn til nattesynet. Med hensyn til befamling, vil jeg sige at det skal man selvfølgelig til enhver tid holde sig fra, også selvom det er utilsigtet. For en erfaren navigatør vil det dog aldrig komme til at udgøre et problem med mindre den unge dame ligefrem stiller sig lige foran maskinen. Der er et indbygget kompas i en rigtig navigatør, der gør at han til enhver tid kan finde kaffemaskinen uanset sigtbarheden. De fleste er med tiden også i stand til at hælde op uden at spilde, også i dårligt vejr! Med hensyn til en eventuel retssag, vil jeg tro at din sag er omtrent lige så dårlig som den straffede der skrev i et andet indlæg i dette blad! Sexchikane tages meget alvorligt nu om dage. Med venlig hilsen Morfar

LOGBOG FRA... Marineforeningen 17. januar 2012

18.20 – Øluddelermanden vil ikke give pigerne sit telefonnummer 18.26 – Der væddes på hvornår Sveegaard giver den første omgang 18.28 – Erik K. in the house 18.29 – Martin »arme og ben« ankommet i træsko 18.34 – Søren V. Bemærker at Ole »Road« er forsinket 18.41 – Puljen i væddemålet på 233,5 kr. 18.42 – Riga-uddelermanden går sin første omgang 18.42 – Stig Styrmand: »30, Yes, jeg fandt ud af det, og så igennem telefonen!« 18.44 – Navigatørforeningens næstformand: »Hvad satan Svante, sidder du og bider din Riga over?« 18.49 – Sofia og Jeppe fisker efter smørklatter i labskovsen 18.51 – Skolens omgang. Søren V. opfordrer til at deltage i foreningslivet 19.02 – Kajakklubben præsenteres 19.31 – I er jo alle enormt friske og smidige. Svante: »Enormt smidige« 19.04 – Polokajak er som at spille håndbold i en radiobil 19.05 – Viceborgmesteren: »Til en rigtig ø sejler man jo«. En elev: »Det er samme tale som sidste år« 19.09 – Viceborgmesteren har ikke fået guldkortet med fra kommunen, det skaber en del oprør. Han forstår en hentydning og giver en omgang. 19.11 – Mark er hermafrodit 19.12 – Note fra bord 2: Det bemærkes at viceborgmesteren har undladt at opfordre til ægteskab med lokale piger 19.13 – Anders: »Pinse er sgu da i juli!« 19.14 – Det pointeres igen overfor Anders at Grønland altså ER verdens største ø 19.19 – Der skåles med Sveegaard 19.21 – Hvor sidder oksen fra Ommel? 19.22 – Der skåles med Sveegaard 19.24 – Katten smagte som den plejede 19.22 – Nis nyser 19.25 – Anker 19.26 – Billardmanden taler. Nis nyser 19.27 – Vagthavende styrmand blev snydt for en Marstalbitter, ØV 19.29 – Der nævnes ikke lommebillard 19.31 – Erik K. tilbyder billardklubben at give ¼ omgang Riga. Han snakker om jagter og andre gardincoastere. Han er i tvivl om hvilken dag (pinse)solen står op og bliver tør i piben 19.39 – Eriks taletid nedskåret til 8 minutter 19.41 – Mark vil gerne vide hvad det er, der er vinkelret på det astronomiske, så han kan finde ud af om solen står op først i Marstal eller i Helsingør. Svaret er Zenith. 19.47 – Søren V. har været medlem af sejlklubben næsten siden den startede i 1872, og navigatørforeningen omtales som »Svantes forening« 19.50 – Svømmeklubben er mere lukket farvand 19.55 – Politimanden: Og så har vi linedance, og det er Jan Gudmundsson der står for det. Bord 2 forslår navnet ændres fra MIF til Marstal idræts- og linedanceforening – MILF! 19.57 – Advarsel: Politiet kører i en sort passat stationcar med nummerpladen DF 25 343 19.57 – Mark: »Jeg troede det var Mugge der kørte den«. Sofia: »Han plejer at sidde på bagsædet« 19.58 – Politimanden gør opmærksom på at den omgang han gav i august ikke var fra politiet, men fra MIF (MILF). I dag er omgangen også fra MIF (MILF), siger han 19.58 – Politiet giver en omgang 20.03 – Anker , ÷ pilot 20.04 – Anders, 1. semester udtaler sig om golf og udfordrer Søren V. 20.05 – Meget stærk ost kommer på bordet 20.06 – Fy for en skefuld! Det er sgu tykke skiver, det er første gang jeg er blevet sat til vægs af en ostemad 20.07 – Sterile Dennis er millimeter fra at tude over osten (sikke en sømand) 20.05 – Nis nyser 20.10 – Nis, har du det godt? Nis: »Ja ja, hvor er min sko?« 20.13 – »Med et sundt og aktivt kønsliv modstår man sportslivets fristelser« siger repræsentant for Ommel Swingerklub. 20.17 – Repræsentant fra Ommel Swingerklub tilbyder at give alle en omgang 20.19 – Man drikker også i dårligt vejr 20.26 – Der er hul i Brandis jolle 20.27 – Brandi har nakket 3 ostemadder 20.29 – Sveegaard har stadig ikke givet omgang, så 1. semester samler sammen til en omgang 20.31 – Erik Kromann: »Hvor er mit skib?« 20.32 – Jens Mis mindes alle de chancer han har misset 20.35 – Alle er Ninja 20.39 – Aff. Br. 0˚00’0N Påk. Br. 17˚10’0N 20.53 – Bøge skal også ha’ en 21.03 – Strikkeklub med fru Vestergaard torsdag kl. 17.30. Kontakt Jimmi fra 1. semester 21.09 – Dyb samtale afbrydes af Marks debutoptræden med De småborgerlige 21.14 – Jens til Sofia: »Du er skolens trunte!« 21.18 – Lauras forening (SIRIUS) giver en omgang 21.31 – Kan man ikke lave pasta, formet som klejner? 21.41 – Erik Kroman optræder med sangen »Så længe vi øllet kan drikke« med en pige under hver arm 21.43 – Cæcilie præsenterer 1. semesters anden omgang 21.50 – »Hvor er jeres gud?« »Jan Gud?« Samme størrelse? 22.10 – »Englene (De småborgerlige)stod foran mig!« 22.12 – Erik K: »Vi har indgået kontrakt om at synge hvert år til navigatørforeningens julefrokost« 22.14 – »Søren V, har du aldrig gået på højskole?« 22.35 – Henrik får logbogen. De andre er pi, pi, pisse stive 22.41 – Position ukendt 23.05 – Eskildsen tæller sine kondomer 23.08 – Over lukketid

SIRIUS   

19


PÅ TUR MED M/F SKJOLDNÆS Af Bjarke Krog

Nærmer os Søby.

Michael Fly og Thomas koncentreret om isen.

Der er ikke meget plads.

Ny styrmand.

20

SIRIUS

I stedet for den sædvanlige tur i fredagsbaren til den anden side af hegnet, havde jeg aftalt med Michael Fly at jeg kunne komme en tur ud og se hvordan det er at sejle færge. Michael Fly er ansat som fungerende skipper på M/F Skjoldnæs hos Ærøfærgerne. Jeg møder som aftalt i Søby efter en fantastisk køretur i flot sol og et snebelagt Ærø, og med masser af is på vandet – allerede her begynder den lille knægt at krybe frem i en, ja tak, action! Det skulle da helt sikkert nok blive fedt det her. Jeg mødes med Michael og vi går ombord, for at starte broen op og gøre klar. Kl. 14.45: Hornet testet og opstarts checklisten er fuldført (Dette blev bekræftet af maskinchefen over radio!). Kl. 14.50: Palle Refsgaard ankommet (endda før bommen gik ned). Kl. 14.55: Rettidig afgang ifølge sejlplanen. Michael Fly er køligt gået i gang med at lave sine sakse-tricks med skibets 2 hovedmotorer og vender skibet stilfuldt rundt i det ydre havnebassin (får det til at se rigtig nemt ud) og vupti, så er kursen sat mod havnehullet, hvor der her bliver givet fuld knald på begge motorer. Dette resulterer dog ikke i den store fart på de normale 10½ knob. I stedet ryster og brager skibet, mens vi gennembryder den faktisk ret så pakkede is. Fly griber straks radioen og tager kontakt til M/F Søbyfærgen der er på vej ind til Søby Havn, de bliver enige om at det er bedst de deler en sejlrende. Herefter gjaldt det om at spotte den bedst mulige rute ud af isen, som lå fra Søby og ud til omkring Skjoldnæs. Efter vi kom ud af isen gik det med fuld fart mod Fynshav og her lykkedes det er at ankomme rettidig, dårlig kommunikation fra Bøjden-færgen gjorde at vi måtte stoppe og vente kort mens de afgik. Igen viste Michael saksetricket med motorerne og bakkede færgen sikkert på plads. Kl. 16.05: All Fast Fynshav. Kl. 16.06: Palle Refsgaard forlader færgen destination Hvide Sande. Kl. 16.20: Rettidig afgang Fynshav. Sejladsen herefter forgår meget stille og roligt mod Søby, dog bliver en lokal fisker spottet på lang afstand, og Michael er hurtig til at konkludere at han højst sandsynligt venter på at vi kommer forbi og bryder en sejlrende, da vi kommer tættere på bliver denne teori bekræftet og det viser sig at være »SG77« også kendt som »Frasse«. Igen går der sport i at finde det rigtige spor at lægge sig i, og det viser sig at den rende vi lavede da vi gik ud fra Søby er mere eller mindre forsvundet


igen, da isen hurtigt har pakket sig sammen. Vi nærmer os anløbet og Michael bevæger sig ud til sin plads og viser endnu engang hvordan man skal manøvrere i havn. Kl. 17.30: All fast Søby. Her sluttede min lille tur frem og tilbage med Søby-Fynshav færgen, men fik dog oplyst efterfølgende at dagen efter var der is hele vejen over og søndag var alt isen forsvundet igen. Jeg vil takke besætningen på det gode skib M/F Skjoldnæs, Michael Fly og Peter Noltenius for en god og spændende tur, lidt ud over det sædvanlige.

Fås i Fredags baren

Hjælpere søges til TS Pinseregatta og søsætning af BONAVISTA I forbindelse med afholdelse af TS (træskibs-ejernes sammenslutning) Pinseregatta 24.-28. Maj, som samtidig er tidspunktet for at skonnerten Bonavista søsættes, skal der bruges nogle hænder. Interesserede kan henvende sig til Erik på museet, tlf. 62 53 23 31 eller på erik@marmus.dk

Her ses Bonavista (med hækjolle) set agter fra, nedrigget til motorjagt, oplagt Marstal Havn november 1955 ud for Eriksens Plads. Ved siden af ligger M/S A. FABRICIUS.

Navigatørelev • Styrmand • Skipper • Vagtofficer • Duale skibsofficer • Aspirant • Skibsfører • Lods • Overstyrmand • Enestyrmand • Offshore • Havneassistent/foged • Port captain • Maskinmester

sasamles es i G Ø sag SKIBSOFFICERER o sagt: Kort

SØFARTENSSLØFARTENS EDERE - DANSKLN AVIGATØRFORENING EDERE om bord i fremtiden... Havnegade 55 . 1058 København K . Tlf. (+45) 3345 5565 . Fax (+45) 3345 5566 E-mail: mail@soefartens.org

SIRIUS   

21


RESULTAT AF: TEST DIN VIDEN OM RIGA BALSAM OG DELTAG I KONKURRENCEN OM AT VINDE EN STOR FLASKE RIGA! Af Sven Mathiesen Der indkom hele 32 besvarelser på quizzen i septemberudgaven af SIRIUS. Ikke alle besvarelser var korrekte – så langt fra endda, men den 1. december udtrak vi dog en heldig vinder. Skolens sekretær Karin Kristensen var udvalgt som lykkens gudinde og uvildig person, da hun helt og aldeles ikke kan fordrage Riga Balsam, og

dermed ikke kunne lade sig bestikke på nogen måde. Efter at have udtrukket en del ikke-rigtige besvarelser dukkede den første korrekte besvarelse op, og den heldige vinder af en 0,7 liters Riga Balsam blev Christian Folting, som er ansat i MARNAVs e-learning afdeling. Christian kan vist heller ikke rigtig li’ Riga Balsam, men nu har han da en chance til at vænne sig til medicinen. De rigtige svar på quizzen er (efter forfatterens subjektive mening): 1. Hvornår blev Riga Balsam »grundlagt«? a. 1652 b. 1752 c. 1852 2. Findes der forskellige varianter af Riga Balsam? a. Nej, kun den sorte »Rigas Melnais Balzams« b. Ja, den sorte og en solbær type c. Ja, den sorte, en solbær type og en Baileys-type

SuperBrugsen i Marstal fører nu kun to af de tre typer Riga Balsam. På grund af den underlige smag og farve er der ikke noget salg i Solbærvarianten.

Karin op Bente stod for udtrækningen.

24

SIRIUS

3. Hvordan smager en Riga bedst? a. Først en bundskjuler i et snapseglas – fyld efter med Brøndums b. Først en bundskjuler i et snapseglas – fyld efter med Rød Aalborg c. Smager bedst serveret ufortyndet i store glas ved stuetemperatur

4. Riga Balsam sælges i stenkrukker af forskellig størrelse. Hvad er største størrelse? a. 0,7 liter b. 1,0 liter c. 3,0 liter 5. Hvor mange forskellige krydderurter medgår der til fremstilling af den sorte Riga? a. 12 b. 24 c. 36 6. Hvor fremstilles Riga Balsam? a. Riga b. Ventspils c. Bordeaux 7. Der er skrevet en dansk sang til Riga Balsams pris. Hvem er den kendte forfatter, som for øvrigt har arbejdet i Riga? a. Søren Vestergaard b. Halfdan Rasmussen c. Benny Andersen 8. Hvad er den værste bivirkning ved overdreven indtagelse af Riga Balsam? a. Dårlig ånde b. Flimmer for øjnene c. Mørk afføring (en enkelt quizdeltager havde svaret, at han havde erfaring for, at han oplever alle tre bivirkninger, – og det kan han såmænd nok have ret i)

Christian Folting har Riga nok til resten af vinteren.


HVOR HAR DU SIDST LÆST SIRIUS?

Kom glad i foreningens fredagsbar

MONKEY ISLAND Priserne er så billige, at man rent faktisk kan sige at der er happy hour hele tiden.

Har du lyst til at bidrage til næste nummer af SIRIUS, er det bare at sende et billede og en lille beskrivelse til: navigatorforeningen @gmail. com Så kan vi samtidig se hvor langt ud i verdenen SIRIUS rækker, men måske også få nogen: Sjove billeder – Underlige billeder – Spøjse billeder – Ekstreme billeder etc. Billeder fra verdenen såvel som herhjemme i Danmark. Reglerne er også ganske simple:

Åbent hver fredag fra kl. 12.00-17.00

Lidt fra gemmeren: Af Bjarke Krog

– Du skal selv være på billedet – Sirius / Metropolitan bladet skal også fremgå. Redaktionen

Sofia Stamer havde seneste eksemplar af SIRIUS med i bagagen, da hun ferierede i New York i juleferien. I skyggen af Empire State Building fik hun taget dette billede, som endnu et bevis på at SIRIUS når langt udenfor Ærøs grænser.

SIRIUS   

25


FOTOKONKURRENCE 2012 Igen i år vil vi på SIRIUS redaktionen med glæde modtage læsernes bedste billeder. Til hver udgivelse vil vi udvælge tre gode billeder, som vil blive trykt i bladet. Til december vil en uvildig dommer udtrække de tre bedste og der vil være præmier i form af tøj med Navigatørforeningens logo. Billedet skal være af en passende kvalitet og have et maritimt islæt. Husk billedtekst. Mailes til: navigatorforeningen@gmail.com

Cæcilie Blinkenberg: Lilla Dan på Limfjorden Rundt.

26

SIRIUS


Kenny Søby: I færd med at få skibet MHV 806 på rette plads til en ankring i Flensborg Fjord.

Lasse Holm: Købmænd.

SIRIUS   

27


BLIV NAVIGATØR på Marstal Navigationsskole I JANUAR OG AUGUST STARTER FØLGENDE UDDANNELSER PÅ MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE: Kystskipperuddannelse: ■ Uddannelsen varer 1/2 år og berettiger til SU. ■ Optagelsesbetingelser er 18 måneders sejltid. Styrmandsuddannelse: ■ Uddannelsen varer 1 år (1/2 år hvis man i forvejen er kystskipper). ■ Med styrmandseksamen kan man fortsætte 1 /2 år til sætteskippereksamen og derefter til skibsføreruddannelsen. ■ Optagelsesbetingelser: 18 måneders sejltid som skibsassistent samt folkeskolens 10. kl. prøve samt yderligere 2 års relevant erhvervserfaring og minimum 25 år gammel. ■ Uddannelsen berettiger til SVU, som svarer til højeste dagpengesats. Sætteskipperuddannelse: ■ Uddannelsen til sætteskipper varer 11/2 år (1/2 år hvis man har styrmandseksamen, 1 år hvis man har kystskippereksamen). ■ Med en sætteskippereksamen kan studierne fortsættes på Marstal Navigationsskole og på 1 år kan man læse til skibsfører. ■ Optagelsesbetingelser til sætteskipperuddannelsen er 18 måneders sejltid som skibsassistent eller 12 mdr. som styrmandsaspirant samt folkeskolens 10. kl. prøve. ■ Uddannelsen er SU-berettiget.

Skibsføreruddannelse: ■ Uddannelsen varer 1 år. ■ En del af uddannelsen kan gennemføres ved fjernundervisning. ■ Uddannelsen er SU-berettiget. ■ Optagelsesbetingelser: enten ● sætteskippereksamen eller ● »gammel« styrmandseksamen eller ● juniorofficerseksamen.

Gode muligheder for legater Mere information kan fås ved henvendelse til Marstal Navigationsskole eller internet: WWW.MARNAV.DK

MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE Ellenet 10 · 5960 Marstal · Telefon 62 53 10 75 e-mail: marnav@marnav.dk

28

SIRIUS


T&T - ARREBO - EN NY VINKEL Det var en kold dag, hvor vi i forvejen havde ageret scootertyve, da bylivet i Marstal manglede lidt kriminalitet. Vi havde lånt en varevogn til formålet og vi satte naturligvis scooterne pænt på plads igen. Den følgende aften var vi blevet chartret ud til et privat fødselsdagsarrangement af vores pimp. Dette henleder muligvis tankerne hen på et lettere pikant show, men her må vi dog skuffe vore læsere, da ingen af os ved hvordan man gør. I løbet af aftenen skulle vi på værtshuset Arrebo stå for servering af de våde varer, hvilket var et helt nyt koncept for os. Der gik da også 5-10 øl, før vi fandt ud af, at det ikke var os der skulle drikke, når vi skulle åbne en øl. Under arrangementet var der flirtende kvinder, desværre snakkede de ikke til os bag baren. Der stod vi ellers i vores fine arbejdstøj, der var så udspændt at man tydeligt kunne se kuldepåvirkningen på vores store mandepatter. Vi lærte at vi bag baren, måtte tilegne os en form for koreografi, da man nemt kan komme til skade. Thomas fik en masse blå mærker. Der var dog tid til tosserier og senere på aftenen fandt vi på at slå ud i luften efter hinanden for sjov. Dette

kan gå grueligt galt, uden den førnævnte koreografi, for da Teo slår ud efter Thomas, med en prober næve, flytter Thomas sit hoved i retningen af Teos næve, hvilket resulterede i at Thomas fik sig ordentlig én på singadusen! Dette tog han dog med ophøjet ro, men han er også fra Randers. Senere på aftenen kommer der livemusik og efter at de har spillet et stykke tid, bliver vi udfordret i hvor mange gange vi kunne hoppe op og ned. Efter 200 hop gav vi op og forhalede hen bag baren, hvor Teos chef stod og hoppede.

Da natten blev til morgen og gæsterne var gået hjem, skulle vi rydde op og lukke stedet. Arrebo er et gammel sted, med mange antikke ting. Heriblandt telefonen. Vi forsøgte forgæves at få denne antikke genstand til at kalde op til en taxa, men måtte give op. Vi tog den førnævnte varevogn hjem, da vi efter nattens strabadser mest lignede to gamle sutter der er trætte af at leve. Husk at man ikke kan komme længere ud i skoven, end helt ud! T&T

3A Trafikskole ApS. Marstal Tlf. 20 11 72 16 / 62 22 11 88

SHIP MANAGEMENT JXcebi\WXßefgV_Tfff[\c`TaTZX`Xag gblbheàXXg — Oil Tankers — Chemical Tankers — Gas Carriers — Dry Cargo Vessels — Offshore and special purpose vessels

CONSULTING We make sure you get what you want — Newbuilding supervision — Conversion — Maritime consulting — Management systems (ISM, ISO, TMSA & ISPS)

Contact us +45 33 36 44 00 www.erria.dk

SIRIUS   

29


IDAS LEGEHUS OG NOGET OM AT LØFTE I FLOK! Af Verner Nielsen Under oprydning i en skrivebordsskuffe fandt jeg denne lille billedserie.

Kort fortalt drejer det sig om at jeg havde bygget et legehus til vores yngste datter Ida. Med selvbyggerens sædvanlige grundighed og en nyind-

købt skruemaskine var det lykkedes mig at få frembragt et meget solidt og ikke mindst et meget tungt hus. Der var en ulempe. Placeringen gjorde, at

Ida venter tålmodigt på det nye legehus.

Kolossen holdes i gang.

Huset er stadig i skyggen, og en del af holdet lader psykisk op til opgaven. De ældre læsere vil genkende, Uffe, Martin Brind, Martin Mylius, Esben Strandvig, skibsfører Niels Hansen i banangul pullower, og delvist skjult, Mie Frey.

Tæt ved målet. På grund af et frugttræ skulle garagen passeres meget tæt. Mylius styrer afstanden og en anspændt Bakari venter med klodser.

»Tusindbenet« er på vej. Martin Mylius og Bakari var begge skadede og kunne ikke løfte. Deres opgave var at dirigere holdet gennem de snævreste passager og sørge for at klodse huset op ved landingen, så alle kunne få fingrene med igen.Mylius virker truende med træklodsen. En rømning på dette tidspunkt vil være katastrofal.

Huset i position, og holdet slapper af. Blandt forsamlingen ses endvidere Nick, Jakob, Ulrik, Stefan og Mikkel som nye ansigter. Selve flytningen tog under 3 min.

30

SIRIUS


solen stort set aldrig skinnede på huset. Af frygt for at den lille måtte henleve en barndom på skyggesiden, måtte der gøres noget. Alene mængden af skruer udelukkede en adskillelse og flytning. Men hvad kan friske sømænd ikke klare ved konstruktivt samarbejde? Jeg allierede mig med et blandet skipperhold fra navigationsskolen. Der var endnu ikke lagt gulv, så opgaven gik i al sin enkelhed ud på at stige ind i huset, fatte en gulvbjælke, stemme i, sætte sig i bevægelse og holde kolossen i gang, til vi var fremme ved det nye fundament, hvor det endeligt skulle drejes 90° til bagbord og landes. I starten af april 2002 gik det løs. Da holdet begyndte at trække sammen, dukkede min tidligere gode nabo og kollega Hemming Andersen pludselig frem gennem hækken. Skønt født i København og et arbejdsliv i det meste af verden, brugte han impulsivt det marstalske kampråb: »Det går aldrig godt!« Heldigvis havde Hemming medbragt et kamera, for at forevige hvor galt det ville gå. Billedserien skyldes nyligt afdøde og savnede Hemming. Endnu engang tak til alle der deltog. Ida bruger stadig huset. Mest til at overnatte i sammen med veninderne.

Helsingør Brand- og Dykkerskole 5 dages kurser for: ● Navigationsskoler ● Maskinmesterskoler

● Grund STWC 95 ● Brandleder STWC 95 ● Genopfriskningskurser

www.nsbv112.dk

Det er ikke uden grund at farvandet i det sydfynske bliver kaldt noget af Danmarks smukkeste.

Oplev det selv i Navigatørforeningens egen båd Båden: Motor: Passagerer: Pris: Bevis krav:

Butterfly 650. Yanmar 22 hk. 8 voksne. 50 kr. pr. motortime. Fremvisning af Duelighedsbevis for fritidssejlere.

Kontakt: Bådformand Jimmi Vile på tlf. 40 10 63 40

Founded in 1884, J. Lauritzen A/S (JL) is one of Denmark’s leading shipping companies. During the last decade JL has undertaken a multi-layered strategic re-engineering and adjustment of its activities and business portfolio. In that period the company has grown its businesses considerably by multiplying the asset base and operations. JL owns and operates a diversified, modern fleet of bulk carriers, gas carriers, product tankers, as well as dynamically positioned shuttle tankers and offshore accommodation vessels and the company is dedicated to ensuring that its activities are conducted in a sustainable and environmentally responsible way. For further information please visit www.j-l.com

OCEANS OF KNOW-HOW

SIRIUS   

31


LOGBOG FRA... Busturen 21. januar

14.15 – Notice of Readiness afgivet fra bussen, der er ankommet og liggetiden begynder at løbe. 14.30 – Afg. Marnav 14.41 – Sofia lærer at benytte en øloplukker 14.47 – Den første traktor bliver observeret 14.51 – Anker  @ Rise 15.08 – Randi og Sofie har fået venindeøreringe 15.16 – Det er koldt udenfor 15.17 – Watch handover to Stephanie acc. to checklist Ø.L. 008 15.22 – Vagthavende distraheret af logbogslæsning 15.28 – NBjarke prøver at være vigtig 15.32 – Panik i bussen, Sofia kalder 15.34 – Afg. Rise 15.35 – Mads snakker igen og udlover en flaske sprut til den første der når toppen af bakken på Søbygård 15.40 – Svante har pisset i bukserne, men det kan gnubbes væk 15.41 – Anders synes det er en lorte spasserbus uden musik 15.42 – Vi overhaler en Piaggio. Fartgrænsen ikke overholdt ved overhalingen 15.45 – Passage af Danmarks længste landsby 15.47 – I år er der ingen præmie til den første som er nøgen, så Morten har forgæves øvet sig på helikopteren i et halvt år 15.49 – Ank. Søbygård 15.50 – Hørt ved ankomst: »Kan man virkelig ikke tisse her når man er pige?« 15.51 – Marie og Idalene er gået i mormor-mode 15.53 – Lasse vinder kapløbet til bakketoppen 15.54 – Brandi med bar mave bindes fast til flagstang og fotograferes med Sofie 15.55 – Vitsø Nor er fuld af vand 15.57 – Sofie hejser Brandis underbukser til tops i flagstangen på bakketoppen 15.59 – Afg. Søbygård. Brandi vinker farvel til underbukserne. Point of no return. Next stop Skjoldnæs 15.59 – Jomfru Maria åbner øl 16.01 – Mie skal over og pisse på fyrtårnet 16.02 – Fly står af. One man down 16.05 – Svantes bukser tørlagt 16.06 – Mads har ufatteligt behårede fodsåler 16.08 – »Hvis I har fugen, så har vi ploven!« 16.10 – Ank. Skjoldnæs 16.24 – Ikke flere øl i bussen 16.32 – Dok IV er klar 16.34 – prisstigninger på Dok IV 16.35 – Sofie og Georg føler sig snydt 16.40 – Fly mødes igen på Dok IV 16.50 – Sekretæren og formanden diskuterer afgangstidspunktet 16.58 – Eskildsen er usoigneret 16.59 – Bjarke er gået i knæ og Sofie har hikke 17.01 – Så kom Bo 17.07 – Bo forsøger at huske navnet på barformanden 17.10 – Det er konstateret at det er dyrt at gå på hotelbar i Århus 17.22 – Bo gætter på Randis alder og skyder 5 år under 17.23 – Løbeklubben dinglelem gør deres ting, og deres maskot fremviser deres tøj på catwalken 17.40 – »I en lille båd der gynger…« 17.54 – Afg. Dok IV. 1920 Peter iført sikkerhedshjelm 17.55 – Svante tjekker pigetoilettet og Sofia tjekker drengetoilettet. »Hov Svante, det er ikke en af vores« 18.12 – Vaze og Pernille krammer i burgerkøen for at holde Kromann bagved 18.17 – Stephanie parterer en burger 18.20 – Thomas er stiv og har brug for en krykke 18.21 – Marie og Vaze snakker vendelbomål, men ingen forstår det. »Du ser rigtig godt ud« betyder »din cigaret er gået ud« 18.32 – Pommes frites sauce på flaske i bussen 18.34 – Svante stjæler pølsen fra Anders’ hotdog 18.36 – Og vi sagde røvskæg med snaps 18.37 – LARM 18.38 – Martin taget med fingeren i småkagedåsen 18.40 – Eskildsen synes Martin er pisse sød 18.41 – Eskildsen og Brandi smager på hinandens tunger 18.45 – Congosangen 18.50 – Næste stop Hartzen 18.51 – Randi og Brandi stikker hænderne ud af vinduet 18.53 – Sofia: »Må jeg sutte på din flaskehals?« 18.54 – Ank. Dunkær 19.01 – Idalene bag baren, men ikke autoriseret til at servere alkohol 19.17 – Randi har Sofies hat på. Sofie: »Har i set min hat?« 19.19 – Jimmi vil ikke dele 19.20 – Vaze har en smiley i nakken 19.25 – Afg. Dunkær. Next stop Ommel 19.28 – Teo kører bussen. Thomas: »Du har ikke kørekort til det der!« 19.30 – Den rigtige buschauffør er stukket af 19.45 – Ank. Ommel 20.27 – Bussen startet for snart at køre videre 20.38 – Andreas har toiletpapirslips på og Mads er en af de værste 20.43 – Ank. Minde. Alle ud af bussen 20.45 – Morten går hjem med sine øl, men siger han kommer igen og Læsø smiler 21.00 – Liggetiden er for længst overskredet og resten af aftenen regnes som demurrage!

32

SIRIUS

GENERALFORSAMLING I MARSTAL NAVIGATØRFORENING Af Laura Lynge I februar afholdtes Navigatørforeningens årlige generalforsamling. Afgående formand Svante berettede om foreningens aktiviteter i det forgangne år. Under god ro og orden blev regnskabet gennemgået og godkendt, hvorefter en række vedtægtsændringer, med en enkelt undtagelse, blev vedtaget. Alle ændringer kom i høring og der var en god og saglig debat herom. Det vigtigste er at både bar, forening og blad alle for første gang i flere år giver overskud. Dette overskud kommer foreningens medlemmer til gode. Efter en kort pause blev der valgt nye bestyrelsesmedlemmer. I navigatørforeningen er der altid stor udskiftning da folk kun kan sidde et år, maksimalt to. Den nye bestyrelse er: Formand: Mads fra 1. semester Næstformand: Sofia fra 3. semester Kasserer: Daniel fra 2. semester Redaktør: Randi fra 3. semester Barformand: Mads fra 3. semester Bådformand: Jimmi fra 1. semester Festarrangør: Nanna fra 2. semester Bing-bang-arrangement: Andreas fra 1. semester Suppleanter: Stephanie fra HF søfart og Cæcilie fra 1. semester Det var en fornøjelse at se engagementet hos de nye og det lover rigtig godt for foreningens fremtid. Held og lykke!

Bliv passivt medlem af

MARSTAL NAVIGATØRFORENING Kontingent: 200 kr. årligt


SKOLESKIBET DANMARK TOGT 97 Af Kasper Brandi Pedersen Indledning Mit navn er Kasper Brandi Pedersen, og dette er en beretning om mit seneste togt på skoleskibet Danmark som bådsmand, hvor mit job var at sørge for daglig vedligeholdelse af skibet, samt at undervise eleverne i vedligeholdelse, både teoretisk og praktisk. Togt 97 var mit tredje togt, som besætning på skoleskibet. Det tredje togt blev også de mest udfordrende og givende 3 måneder i mit liv. På et normalt togt har vi ca. 80 danske meget motiverede elever ombord, i alderen 171/2 til 23 år. Dette skulle blive anderledes, da de danske elever blev byttet ud med 71 angolanske elever, i alderen 20 til 47 år. Den gennemsnitlige alder lå på ca. 30 år. Hvordan blev denne skøre idé til virkelighed, og hvor kom den fra? Vi har længe ønsket os, at vi fik 2 togter om året i stedet for ét, men mangel på danske elever samt mangel på midler stoppede idéen. Men i vinteren 2009/2010 kontaktede rederiet Switzer, Martec som driver skoleskibet Danmark, angående uddannelse af angolanske elever til ubefarende skibsassistenter, med det formål, at kunne bemande en helt ny flåde i en ny LNG terminal i Soyo Angola. Switzer havde fået entreprisen på alle lokale fartøjer i den nye havn, slæbebåde, lodsbåde, patruljebåde samt vand- og bunkerbåde. Dog på den ene betingelse, at de startede et uddannelsesprogram for lokale, der skulle bemande flåden. På sigt skulle hele besætningen være angolansk i løbet af de næste 20 år. Da det havde rygtedes, at vi var begyndt, at undervise de danske elever på engelsk, syntes de, det kunne være interessant, hvis vi ville tage os af opgaven, hvilket vi selvfølgelig var klar på. Switzer startede med at finde elever i Angola og gav dem intensiv engelsk undervisning, for at ruste dem bedre til opgaven. Udover det, havde vi også bedt Switzer om, at informere eleverne grundigt om alt, lige fra søsyge, arbejde om natten, arbejde om søndagen, til at adlyde ordrer osv., da vi kunne forstå, at der ingen tradition er for søfart i Angola. Den selvfølge som vi har som danskere, med at alle ved, hvad søsyge er, eller i det mindste har hørt om det, gjaldt ikke i denne sammenhæng.

Skoleskibet Danmark. Togt 96 sluttede i Lissabon oktober 2010. Togt 97 skulle starte i Lissabon i slutningen af februar 2011. Vinteren i Lissabon, gik for mit vedkommende med klargøring og vedligeholdelse af »den hvide svane« til det kommende togt. Kvartermester Niklas (Holmeren) og kvartermester Anders (Arno) var også på skibet, og vi hjalp hinanden med vedligeholdelse og klargøring. Vi havde selvfølgelig mange snakke og diskussioner om forventningerne til det kommende togt og til de kommende elever. Men vi var enige om, at vi glædede os, også selvom vi var klar over, at dette nok var den største udfordring i vores liv, den som vi havde i vente. Personligt var jeg glad for at skulle være på dækket med Arno og Holmeren, 2 personer jeg ikke ét sekund tvivlede på! De er sgu hver især,

det man kalder »en rigtig sømand« og en kammerat, man altid – og i ét og alt – kan regne med. Om det gælder en druktur, der har taget overhånd, eller en storm på Atlanten. Som et yderligere plus er deres humør altid i top. Kulturer der mødes Så kom dagen »Lissabon søndag den 30. januar 2011 klokken ca. 19.00«. Eleverne ankom i 2 busser. Vi kunne se en masse hvide smil i vinduerne. På kajen delte vi dem op i bakker og skifter, hvorefter de kom ombord. Tror sgu de var mindst ligeså spændte som os. De så skibet, banjerne, toiletterne osv. De fik lidt mad, introduktion i hængekøjer og kom på køjen ca. kl. 22.00. Nu var vi i gang. Fedt... Mandag d. 31. januar skrev jeg et digt om det første møde. Digtet beskriver det vist bedst.

Bangassa, Nsito og en glad sømand. SIRIUS   

33


Det første møde.... Vi ventede alle spændt PÅ JER.. I kom! Igennem bussernes vinduer, så vi 71 flotte hvide smil Vi smilte tilbage I vinkede Det kriblede ned af ryggen, som en dejlig lun sommerregn I gik ud af busserne, I kikkede spændt, og interesserede på det store sejlskib Dette skib, skulle blive, jeres hjem og skole de næste 3 mdr. Busserne kørte væk... I frøs, I frøs meget... I blev delt op i bakker, delt op i skifter på kajen.. En ny verden, i den nye verden I lige var kommet til.. Vi tog jer ombord Jeres smil bredte sig til os, som solens stråler på havet, ved dagens første timer... I så banjerne.. Som de næste 3 mdr. vil blive jeres stue, spisestue og soveværelse I lærte hurtigere, end nogensinde før at hænge køjer op Det varmede at se jer iagttage At se jer lære At se jer lytte I så baderummene I så blanke »ting« der kom vand ud af! Også varmt vand I kom på køjen... Der blev sagt godnat på engelsk, portugisisk og dansk Jeg smilte da jeg lukkede øjnene, og faldt i søvn.. 06.00 I skulle have hjælp til køjerne Vi gik på banjen De var væk, køjerne var væk, Pakket pænt væk! Som de skulle!! I var friske, jeres smil og glæde ramte igen.. Overraskede grinte vi, Smilede vi... Ved morgen mønstringen sang I Smukt sang I det prikkede, det kildrede, det varmede fra det yderste hår til den nederste negl... I vandt mit hjerte, Jeg tror jeg kan fra sige vores hjerter... OBRIGADO (tak på portugisisk)

Det var så det første døgn. De næste 6 dage skulle gå med at vænne sig til skibet, udtrykkene samt en masse procedurer, som brandrulle, evakueringsrulle osv.

Muabi sammen med Arno og Holmeren.

34

SIRIUS

Der var mange problemer. F.eks ventede vi ofte 7 til 10 minutter på en enkelt elev til en mønstring. Det sjove var, at det ikke rørte de andre elever at vente. Udover det, fandt vi ud af, at

de slet ikke var så gode til engelsk, som vi var blevet lovet. De var gode til at sige. »Yes Chief«, også selvom de ikke fattede en meter af, hvad der blev sagt. Dette gav problemer og kunne give nogle store sikkerhedsmæssige problemer. Et par dage efter påmønstringen havde jeg sat 2 elever i gang med at mattere en kiste, der skulle lakeres, nr. 34 Miguel på et par af 30 år og nr. 32 Nelo. De havde forstået den simple opgave, og jeg havde på det tidspunkt også en fornemmelse af, at de forstod, hvad jeg sagde. Jeg kom tilbage ca. 15 minutter senere, hvor Nelo var væk. Jeg spurgte Miguel: »Miguel where is your friend? The other Trainee who helped you with this job?« Han svarede: »Ehhh ME Three – Four«. Jeg svarede: »Yes Miguel I know you are number 34. But where is your friend, Amigo?« Miguel svarede: »Arrrh he toilet..«Jeg sagde tak og tænkte: »Puha, det bliver hårdt de næste 3 måneder.« Med 20 elever på dækket til vedligeholdelse hver eneste dag, og de kan ikke engang sige deres eget nummer. Skal siges, der var selvfølgelig også elever, der var gode til engelsk. Udover det gik det faktisk godt. De kom alle i riggen ved første forsøg osv. På fjerde dagen, gik det virkelig op for flere af os, at der var lang vej endnu. Der stod 3 til 4 elever og diskuterede, mens de kiggede på kajen. Tilsidst spurgte de overstyrmanden Anders: »Chief we have a small doubt is this moving or are we moving«. Hvorefter han svarede: »I don t think that Portugal is moving, I think it is the ship.« Udover alle problemerne havde vi de sødeste elever, man kunne forestille sig. Efter en lang arbejdsdag, skulle man bare vise sig på dækket, og der kom flere elever over og sagde: »Ohh mr. Brandi« med et stort smil og gav én et lille kram. Lidt mærkeligt i star-

Brace up for starboard tack!


ten fordi de ofte var mindst 10 år ældre end jeg. Da Thagaard, 1. Styrmanden, skulle præsentere sine fag, startede han med at vise på et verdenskort, hvor i verden han havde sejlet. Midt i foredraget spørger Cahilopå 46 år: »Mr. »Thargar« do you take it as a proof that the earth is round«. Hvor han svarede: »Yes I do«. Cahilo var ikke overbevist. Han var nok lige så overbevist om, at jorden var flad, som vi er overbevist om, at den er rund. Hvis man forestiller sig, at der kom en afrikaner, som ville bilde os ind, at jorden var firkantet, ville vi sgu heller ikke være nemme at overbevise. Ellers gik det overraskende godt. Efter 6 dage i havn, drog vi af sted mod Madeira. Fra Lissabon til Madeira Vi sejlede ud gennem floden under broen, eskorteret af 3 Switser slæbebåde med flag og brandsprøjterne på fuld skrue. 71 glade syngende og dansende elever. Da vi kom fri af land efter en halv time, begyndte det at rulle en smule fra nogle gamle dønninger. To timer efter havde vi ca. 71 søsyge elever og bræk overalt. Og elever der løb fra udkik, maskinvagt og ja endda rorgængeren løb væk. Tre timer efter afgang kom en elev og spurgte: »Mr. Brandi how many hours do we have to Madeira«. Jeg svarede: »I don’t know how many hours but I know we have about 14 days, as the Captain said at the muster«. Han svarede: »Uuuiiiih mr. Brandi it’s not good.« De næste dage gik med halvdårligt vejr, syge elever, elever der gemte sig, misforståelser, og elever der ikke ville gå til vejrs (bjærge sejl) osv. Samtidig havde vi nogle meget søde og kærlige elever, der nok bare var bange, for det ukendte. Trods diskussioner – om det virkeligt kunne passe, at de skulle på vagt nu, selvom det stod på skemaet – var der glæde og knus, så snart de havde fri. Der var selvfølgelig også nogle elever, der virkeligt klarede det godt. Efter de 5 til 6 dage begyndte det så småt at fungere, de blev lidt bedre til vagterne, men der var stadig laang vej. Jeg kom en aften op på bakken for at se efter udkikken og fandt ham sovende i fosterstilling. Vækkede ham ogsagde: »Lemba you are the look out, and have to be awake and stand up.« Lemba svarede: »But can t you see that I m tired« Jeg svarede: »Yes, but the only thing you have to do is stand up and look!« Lemba begyndte at tude, han fik en stor krammer og lo-

vede ikke at sove mere. Det gjorde han heller ikke, før næste gang. Men fremskridt, er jo fremskridt. Og der skete fremskridt. Vi var kommet godt i gang med vedligeholdelse. De var gode, rigtig gode, især i godt vejr. For det meste gik det fremragende indtil 3-kaffen. Efter 3-kaffen var luften ofte gået af ballonen. I starten kæmpede jeg en kamp for at få dem i højt gear igen, men måtte indse kampen var tabt. En dag sagde jeg til en elev: »If you work fast the next hour, you will be done and you will have some extra off time«. Han svarede: »Can’t you see I m tired now«. Jeg svarede: »Yes but we have to paint this area today otherwise we have to remove the rust and clean it again another day. Because it will rain tomorrow.« Han svarede: »Yes but I m tired now!« Jeg smilede og gav ham et klap på skulderen, hvorefter han arbejde i stille tempo og blev halvt færdig. Efter den episode indrømmede jeg, at de lyttede til deres krop, og der var andre vigtigere kampe at vinde. Ved ikke, hvem der er klogest. Vi ender jo nok med at knokle os ihjel eller dø af stress. Ja, de dør i hvert fald ikke af stress. Da vi kom nærmere Madeira steg humøret igen. Der var dog nogle der havde hjemve, og en søsyge der ikke ville forsvinde. Sikkert pga. det store pres, de var udsat for, hvilket der bestemt ikke var noget at sige til. Der var to elever, der havde meddelt kaptajnen, at de ønskede at afmønstre på Madeira. Vi havde stadig mange gode stunder med eleverne. Jeg nød under vedligeholdelse, at gå rundt og snakke med eleverne. Høre om deres liv, koner og børn. Koner havde de flere af. I Angola er der 6 kvinder per mand

Muabi og jeg med Azorerne i baggrunden. pga. de mange års borgerkrig. Så det er gjort delvist lovligt med flere koner eller kærester. Havde en længere snak med Muabi, som ikke forstod, at en mand som jeg kun havde en kæreste. Han forklarede, at det var ligesom i en bil, hvor man altid havde et reservehjul med. Så hvis der var bøvl med et at af hjulene, havde man bare et ekstra at køre videre på. Det lo vi meget af. Vi lå nu tæt ved Funchal på Madeira og var på vej i havn. Vi skulle ligge der i 3 dage og eleverne skulle på bustur. På Madeira var eleverne på shopping og bustur. De to der ville hjem afmønstrede, og vi sejlede videre mod Cap Verde med 69 elever. Læs anden del af Brandi s spændende historie i næste nummer…

Bliv passivt medlem af Navigatørforeningen

● LEGATER ● Marstal Navigationsskoles Uddeler hvert år mange tusinde i direkte støtte Legat: til studerende og deres aktiviteter. Legatet uddeles ca. 1. april og 1. oktober. EOS Legatet:

Et legat som er stiftet af anonyme givere i Marstal. Legatet udlodder ca. 15.000 kr. pr. år og uddeles i foråret.

P. E. Pålssons Mindelegat: Legatet uddeler hvert år ca. 10.000 kr. i maj. P. N. Lauridsens Legat:

Uddeler 1 portion à 1.000 kr. hvert år i maj.

Søfartens Skolelegat:

Uddeler 3.000 kr. i en eller flere portioner i november.

Kraemers Legat:

Uddeler 2-3 portioner à 3.000-5.000 kr. hvert år i november.

SIRIUS   

35


OVER STILLEHAVET MED YUKON Tekst og fotos: Cæcilie Blinkenberg

TAHITI - TONGA 29 dage blev det til i alt på Tahiti og de fleste af dem blev brugt på vedligehold og lidt sightseeing. Tahiti er en slags hoved ø for fransk Polynesien og Papeéte, den største by på øen, er »hovedstaden«. Midtpunktet for turismen og der hvor det er muligt at tjene penge. Så det er et meget naturligt samlingssted for polynesier fra fransk Polynesiens fem øgrupper; Marquesas, Gambier, Tuamotu, Australs og Selskabsøerne. De flytter til øen for at leve det moderne liv, med alt hvad der hører med: diskoteker, store skinnende biler, café liv, mode butikker, store villaer osv. Vi ankom Papeéte på Norges national dag, den 17.05.11, og samme aften var vi vel fortøjet ved kaj og alle iklædt vore fine klær og på jagt efter en restaurant. Vi skulle ud og spise den traditionelle afskedsmiddag med sidste bens gaster, da de skulle mønstre af dagen efter. Det var en helt ny fornemmelse af at ligge til kaj, friheden til at kunne gå i land når man har lyst, og bare for en

Solnedgang på Raiatea

36

SIRIUS

lille tur, uafhængigheden af dinghyen, landstrøm! Alt det ferskvand man lyster, bil larm, byliv, masser af mennesker, ting som man helt har glemt, når man nu for det meste, faktisk altid, ligger for anker. Da det jo koster penge at ligge ved kaj, blev det lidt dyrt i længden. Så efter fem dage ved kaj,

Ola lakerer blokke.

AFSNIT 4

lagde vi os for anker ved en marina, lidt længere nede ad kysten, syd for Papeéte. Der var de dog så snobbede at vi ikke måtte benytte faciliteterne, medmindre vi betalte et beløb der var dyrere end at ligge til kaj i byen! Men til gengæld var det bare at hoppe ud over siden, hvis man trængte til at blive kølet lidt af i det salte vand. Noget som jo ikke var muligt i byen. Min bror Sune og jeg, lejede en bil og kørte øen rundt på to dage. Vi ville have lejet en firehjulstrukket bil, men da vi ikke måtte køre indlands, var der jo ikke meget vits i det!! Så det blev bare en lille person bil. Vi stoppede ved de steder, der på kortet var udpeget som »sightseeing spots«, blandt andet tre vandfald og et par ferskvands grotter, men jeg må indrømme, at jeg ikke synes Tahiti var noget specielt! Måske fordi vi er så privilegeret med den måde vi rejser rundt på. Muligheden for, med skib, at kunne komme steder som næsten er urørt af turismen eller ganske begrænset. Jeg er sikker på, at kom man med direkte fly fra Europa, er Tahiti et meget tropisk og eksotisk sted, med spændende polynesiske mennesker og flot natur.


Men når man som os har oplevet de venlige lokale på Marquesas øerne, kørt vild »dirt road« kørsel med firhjulstrækker på Nuku Hiva og badet i det fantastiske azur blå vand på Tuamotu atollerne, så synes jeg at Tahiti er et meget turistet sted, med en god del indflydelse fra den vestlige verden. Så for mig var opholdet på Tahiti mere muligheden for at få lavet en masse vedligehold og nyde bylivet i

Skilt på Aututaki.

Papeéte. Byliv med muligheden for at gå på café, ose rundt i butikker, shoppe lidt, besøg boghandlere og snuse i bøger, observere mennesker i alle mulige slags udsmykninger, drikke øl på byens barer, sætte sig i parken og læse i sin bog osv. Den 27.05.11 holdt vi afskedsfest for Sune, som skulle hjem og arbejde som overstyrmand på den norske fuldrigger Sørlandet. Det var en god fest, der varede til sent ud på natten! Og det blev da også kommenteret af nogle af de andre ankerliggere dagen derpå, men ja ja, det er jo ikke hver dag man holder afskedsfest så… Den 12.06.11 var alle de nye gaster ombord, tre styk: Lars, Yvonne og Paul. Vi brugte et par dage på at gøre klar til afgang, få alt på plads efter den lange periode med vedligehold, bunkre diesel og toppe op med vand. Første stop på dette ben, blev på naboøen Moorea, ankring i Opunohu bugten. Ola og jeg blev ombord og passede skibet imens gasterne og familien Bundgaard Nash gik en tur på øen. En enkelt overnatning og så var ankeret hevet op og vi satte kursen nordvest mod øen Raiatea, som vi ankom efter en lille nat sejlads. To dage på Raiatea med snorkling, badning og et lille stop i byen Uturo, og

så blev ankeret atter hevet op og kursen sat mod Bora Bora, bare tyve sømil væk. En lækker dagsejlads. Tre dage på Bora Bora med rigtig lækker snorkling, badning, sejlads inden for revet og lidt sightseeing i byen Vaitape. Ola og jeg brugte mine sidste polynesiske franc og den sidste aften, på en »six-pack« Hinano øl og en pose chips, som vi nød på en lille beton kaj til en flot solnedgang. Tahiti, Moorea, Raiatea og Bora Bora er alle en del af Selskabsøerne, som består af i alt fjorten øer. Selskabsøerne er stort set alle vulkan øer, med et beskyttende koral rev rundt om. De er på mellem stadiet til at blive en atol. Det har været utroligt spændende at opleve tre forskellige øgrupper i Fransk Polynesien, som hver især er på sit atol-stadie. Marquesas øerne som alle er vulkan øer, som rejser sig ret op af havet, uden et eneste rev omkring, Selskabsøerne som også er vulkanøer, men som er begyndt at synke og danne koral rev omkring og til sidst Tuamotu atollerne, som jo oprindeligt også var vulkan øer, men her er vulkanen helt sunket og tilbage er en lækker lagune velbeskyttet af et koralrev. Den 21.06.11 var det afgang Bora Bora og udklarering af Fransk Poly-

Få udfordringer og et spændende liv i Royal Arctic Line A/S

SIRIUS   

37


Sejlads nesien. Kursen blev lagt vest over mod Cook øerne cirka 495 sømil borte. Vinden var god, sejladsen skøn og det var sjældent et vi sejlede under 5 knob – dejligt. Den 25.06.11, i formiddagens solskin, ankom vi øen Aitutaki , som er en af de sydlige Cook øer. Yukon stak for meget til at vi kunne gå gennem revet og ind i lagunen, så ankeret blev droppet udenfor og dinghyen sat på vandet. To dage havde vi til at udforske denne nye ø. Ola og jeg skiftedes med familien Bundgaard Nash om at passe på skibet. Den første dag var vi bare inde og gå lidt rundt i byen Arutanga, men indtrykket var stort. Menneskerne var utrolig venlige, sproget var engelsk (som var meget nyt for os, da vi var vant til fransk de sidste to – tre måneneder), miljøet en del fattigere end det vi havde oplevet i Fransk Polynesien, bilerne en del mere slidt og mange religiøse udsagn på diverse skilte for eksempel: »don’t fly Sunday – keep holy« osv. Dag nummer to på øen var en søndag og som skiltene sagde i hele byen og udenfor, så var det en hellig dag hvor man ikke fortog sig andet end at gå i kirke, så stort set alt var lukket. Vi havde nu hørt at der skulle være en café på nordsiden, som skulle være åben, så Ola og jeg begyndte at gå langs med hovedvejen. Vi havde tomlen i vejret, men det var ikke mange biler, der var ude og køre den dag, men den første der kom samlede os op. Hun skulle dog ikke så langt, bare et par kilometer til et hotel, hvor hun arbejdede, men der kunne man købe øl, så det blev første stop. Vi fik at vide, at caféen på nordsiden var lukket, men hvis vi fortsatte et par kilometer ud ad vejen, kunne

38

SIRIUS

man finde en sti på højre side, som skulle føre op til øens højeste punkt, til en god udsigt. På vej ud ad vejen, mod stien til toppen, kom vi forbi et lille hotel/ gæstehus, som havde cykler og scootere. Vi vidste at de kun var til gæsterne og at vi højst sandsynligvis ikke ville få lov til at låne to, men hva faen man kan jo altid spørge. Svaret var som gættet, men efter lidt snak frem og tilbage: om at vi var fra det »store« gamle skib uden for revet, at vi bare

Mig og min lyserøde cykel.

havde to dage på øen, det var søndag osv. Det viste sig så også at ejeren af hotellet var fra Holland og havde haft skib selv. Så der stod vi, udvekslede postkort og billede af skib og så kom de i tanke om at de havde to ekstra cykler ude i skuret, som vi da sagtens kunne låne. De skulle dog først lige graves ud blandt en masse skrammel, så det endte med at vi lånte to cykler, af dem til gæsterne, en grå til Ola og en lyserød til mig. Sådan. Man ved først rigtig, at man har savnet en ting, når man prøver det igen. Cykle det elsker jeg, hjemme i DK plejer jeg at cykle næsten hele tiden. Så det var en let hovedregning at regne ud, at det er cirka et halvt år siden jeg sidst sad på en cykel! Det var helt fantastisk at cykle igen. Den 27.06.11 lettede vi anker og satte kursen mod Niue godt 500 sømil vestover. Sejlene var rebet og det blæste godt. De kommende ni dage blev rimelig hårde, på mange måder. Vi havde delt skibet i to vagter, så vi gik seks timer på og seks timer af. Jeg synes det er hårdt at gå dette vagtsystem; vagterne er lange, og så snart man har frivagt, skal man skynde sig ned og indhente noget søvn. Oven i det fik vi skiftende vinde og underlig sø; på anden dagen drejede vinden fra sydøst helt om til nordvest! Meget mærkeligt når man jo burde sejle rundt i sydøst passaten? Sø fra den


SØASSURANCEFORENINGEN »ÆRØ« GS Skolegade 1 · DK 5960 Marstal tlf. 62 53 10 73 · Fax. 62 53 27 73

ALLE TYPER SKIBSFORSIKRINGER – NU OGSÅ LYSTBÅDE »ÆRØ«s spændende historie er beskrevet i 150 års jubilæumsbogen »Ved fælles hjælp« – den kan købes på Marstal Søfartsmuseum.

ene retning og gammel dønning fra en anden, kræver en vis balance. På sjette dagen måtte vi konkludere at Niue, desværre, ikke ville blive et aktuelt stop! Da ankerpladsen på Niue kun ville være beskyttet ved østlige vinde, og vi havde store dønninger fra syd, så det ville ikke have været et behageligt sted at ligge. Ny plan – direkte til Tonga. Meget kraftige vinde i to dage, store søer og pludselig ingen vind! Selvom det var lidt en hård tur, var der skam også nogle højdepunkter, blandt andet på femte dagen da vores veje krydsede med en stor flok kaskelot hvaler. Det var heldigvis på en af de roligere dage, så i det dejlige formiddags lys kunne vi nyde det fascinerende syn af disse store havdyr. På syvende dagen fangede jeg min første fisk og dette bens eneste. Det var jo ikke første gang vi fangede fisk ombord, men det plejede at være sådan, at det mindste tegn på fisk på krogen fik alle gutterne i fuld gang, men denne gang var det mig der opdagede det, halede den ind, rensede den og parterede den. Ja ja den var jo ikke så stor, omkring 1-2 kg, men en wahoo – det var det. Den 05.07.11 efter ni dage i søen ankom vi sen aften til øen Tongatapu, hoved øen i Tonga øgruppen, og vi smed anker udenfor hovedbyen Nuku’alofa. Tirsdag blev til torsdag og onsdag forsvandt, da vi inden ankomst Tonga havde krydset den internationale datolinje. Endnu et togt vel overstået, med mange spændende oplevelser, dejlig snorkling og 1647 sømil tilbagelagt. Se flere billeder – læs også kaptajnens log på Yukon hjemmeside: www. yukon-tours.dk

SØBY VÆRFT A/S - waypoint for innovative shipbuilding since 1931 3 dry docks with max. capacity 115 x 24 x 6 mtr.

Our skilled staff are able to offer you high quality work whether it is ● Engine work ● Steel repair ● Surface treatment Searching for a reliable par tner, contact SØBY VÆRFT A/S

SØBY VÆRFT A/S www.shipyard.dk

54O 56,5’ N 10O 15,6’ E

Mig og min wahoo.

SØBY VÆRFT A/S, DOKVEJ 5, DK-5985 SØBY ÆRØ, TEL. +45 6258 1123, FAX +45 6258 1442, shipyard@shipyard.dk, www.shipyard.dk

SIRIUS   

39


NORDSTJERNENS SKÆBNE UNDER FØRSTE VERDENSKRIG Af Karsten Hermansen Med våbenhvilen den 11. november 1918 fik Første Verdenskrig og fire uhyggelige år en ende. Det kostede mange menneskeliv, men det blev også skelsættende for mange danske rederier, som udnyttede skibsprisernes himmelflugt til at få kapitalen til at vokse. Det gjaldt også for Marstalrederiet Erik B. Kromann, der dog gentagne gange måtte erfare, at tyskernes uindskrænkede ubådskrig ikke var tomme trusler. Kromann var bestyrende reder for CIMBRIA, der den 3. juli 1917 var på vej til Thorshavn med en ladning salt, da en tysk undervandsbåd uden varsel begyndte at skyde mod skibet. Besætningen gik i bådene, men blev snart efter indhentet af undervandsbåden. Skibets fører, Kristian Albertsen, blev beordret om bord i undervandsbåden, medens tyskerne først udplyndrede skibet og derefter overhældte det med petroleum og satte ild til det. Forbræn-

dingen gik imidlertid langsomt, så der blev anbragt to udvendige bomber på CIMBRIAs bagbord side. Efter sprængningen sank skibet straks, Kristian Albertsen blev frigivet, og endelig kunne besætningen fortsætte sejladsen i redningsbåden, som halvandet døgn senere nåede Suderø. Det hører med til historien, at CIMBRIAs besætning få dage inden havde opsamlet de overlevende fra en anden krigsforlist Marstalskonnert, nemlig tremastet topsejlsskonnert FREDEN. Meldingen om CIMBRIA havde endnu ikke nået Marstal, da endnu et af rederiets skibe blev ramt af samme skæbne. Sidst på eftermiddagen den 4. juli 1917 – præcis et døgn efter CIMBRIA – dukkede en undervandsbåd op og forlangte, at besætningen på KODAN skulle forlade skibet straks og gå i redningsbåden. Skipperen nedlagde en nytteløs protest, og kort efter var tyskerne om bord på KODAN for at lægge dynamitpatroner ned i lastrummet, der var fyldt med kul fra

Fleetwood til Reykjavik. Omkring 20 minutter senere sprang skibet i luften. Der var ikke mere at vente på, så KODANs besætning satte sejlene på redningsbåden og styrede sydefter. Tre dage senere blev alle mand taget op af en engelsk patruljebåd, som dagen efter landsatte alle i Oban i Skotland. 1917 blev i sandhed et barskt år for alle sejlende. Rederiet Kromann mistede det år hele syv skibe på grund af den uindskrænkede ubådskrig. Krigsforlisene i 1918 ramte til gengæld ikke rederiet Kromann så hårdt, men der var indtil flere gange fare på færde. Ikke mindst NORDSTJERNEN var foruroligende tæt på et forlis. H. L. Hansen – også kaldet MølleborgHansen – var fører af den tremastede bramsejlsskonnert NORDSTJERNEN, der i juni 1918 lå i Göteborg og lastede træ til Casablanca, da der kom telegram fra rederiet om at blive liggende indtil videre, eftersom krigsforsikringen hverken ville forsikre skib eller ladning.

Tremastet bramsejlsskonnert NORDSTJERNEN var bygget i Troense i 1913 og kom til Marstal i 1918, da Erik B. Kromann købte skibet. NORDSTJERNEN, som var klipperbygget og en meget god sejler, kom straks i oversøisk fart. I 1932 blev ræerne nedrigget, og i 1933 blev skibet chartret af Knud Rasmussen til en Thuleekspedition.

40

SIRIUS


»Det blev nu regnet for en Kendsgerning, at et fast undersøisk Minefelt var udlagt tværs over Kattegat. Vi laa ventende i ca. 3 Uger sammen med andre danske Skibe. Da endelig kom der Tilladelse [til] at afsejle paa følgende Betingelser: Sejladsen maatte foregaa indenskærs op til Paternoster, derfra holde sig indenfor 3 miles Grænsen til vi var paa Højde med Bergen, og først da sætte Kurs vest over udenom Farezonen nord om Færøerne. Ved Afsejlingen modtog jeg fra det engelske Konsulat en forseglet Konvolut at overgive til Admiralitetet i Gibraltar. Denne indeholdt det frie Lejde, der gav Tilladelse til at gaa til Gibraltar for Inspektion og derved undgaa at blive bragt ind til britisk Havn. [Vi] undgik saaledes at komme indenfor den Farezone, hvor tyske U-Baade sænkede ethvert Skib uden forudgaaende Varsel. Endvidere fik jeg en lukket Konvolut med fortrolig Sejlanvisning og med bestemte Signaler at hejse, hvis vi mødte engelske Søstridskræfter, disse var da bekendt med, at man havde free License. Fra Rederiet blev sendt mig et Brev til tyske U-Baade, om vi mødte nogle. Hvad dette indeholdt, fik jeg aldrig at vide, men jeg var tilbøjelig til at tro, at jeg med dette var sikret, naar jeg holdt mig udenfor Zonen, men det viste sig senere at være værdiløst. Det blev en streng Rejse at holde sig indenfor 3 miles Grænsen den lange Vej i al Slags Vejr med et Sejlskib helt op til Bergen. Vi maatte flere Gange

Tremastet bramsejlsskonnert CIMBRIA blev bygget på Taasinge i 1903 og købt til Marstal i 1916. Den 3. juni 1917 blev skibet sænket i Atlanten af en tysk ubåd. søge ind i norske Fjorde for haardt Vejr. Godt det var Sommer og lyst næsten hele Natten. Endelig naaede vi op, saa vi kunde sætte Kursen vest over nord om Færøerne og helt ud til 20 Grader vestlig Længde, inden vi maatte sætte Kursen syd over. Her udenfor Zonen følte vi os ret trygge. Mødte vi tyske U-Baade her, fik vi dog Varsel enten ved Skud eller Signal, naar de vilde foretage Visitation. Vor Last var desværre vel ikke helt

neutral. Modtagerens Navn paa vort Konnossement var en Franskmand, det lød paa Nie & Co, Paris, til Filialen i Casablanca. Efter et Par Døgns Sejlads vest over ved 8 Tiden om Aftenen dukkede en U-Baad op i Læ og affyrede 2 Skud. Det ene Projektil faldt lige foran Skibet, det andet tæt agten om. Vi brasede øjeblikkelig bak, firede den Redningsbaad i Vandet, som hang i Daviderne udsvinget, med 4 Mand

SKIBSFØRER SINGLE PURPOSE Vejen til skibsførerpapirerne kan stadig gå uden om maskinrummet!

Forudsætninger: enten – sætteskippereksamen – »gammel« styrmandseksamen – juniorofficerseksamen

En del af uddannelsen kan gennemføres ved fjernundervisning

Marstal Navigationsskole Tlf. 62 53 10 75 · www.marnav.dk SIRIUS   

41


ved Aarerne roede vi over til U-Baaden, jeg medbringende alle Skibspapirerne samt det engelske Licensbrev, dette stak jeg dog ind i Brystlommen, da jeg ikke uden Opfordring havde til Hensigt at fremvise det. Chefen paa UBaaden modtog mig ret venligt. Han spurgte først, om jeg talte tysk, jeg svarede, at jeg talte bedre engelsk. Saa taler vi engelsk, var hans Svar. Han gennemgik nu alle Papirerne, aabnede Brevet og sagde: Skibet skal sÌttes i Brand. Lasten er Kontrabande. Det var et haardt Slag for mig. [Det var] min første Rejse med et nÌsten nyt dejligt Skib, hvori jeg havde en ret stor Part, saa jeg forsøgte at forklare, at Marokko maatte vÌre neutralt Land. Det var ikke en fransk Koloni, men kun et Protektorat,. Og hvad med Brevet, sagde jeg, idet jeg virkelig troede, at det var til min HjÌlp. De tror da ikke, det kan redde Dem, sagde han, idet han rev det midt over og kastede det over bord. DernÌst gav han en Ordre ned, og et Par Bøger blev sendt op – den ene ret stor. Nu begyndte et helt Krydsforhør, og paa alle mine Svar slog NÌstkommandøren op i den lille Bog og svarede hver Gang Chefen paa tysk: Det passer. Jeg blev spurgt om alt vedrørende Skibet,

hvornaar det var købt af nuvÌrende Rederi, hvad der var betalt for det, og hvor det havde opholdt sig fra 1914, da det var nyt, og til Efteraaret 1917. Det havde nemlig ligget i Petersborg beslaglagt af Russerne, men blev frigivet ved Revolutionen. Alt passede med, hvad der stod i Bogen. Saa blev den store Bog slaaet op, og bladet i. Der var Fotografier af alle Slags danske Skibe, baade Damp og Sejl. Endelig midt i Bogen kom et dejligt Fotografi af NORDSTJERNEN. Der har vi den, sagde han. Da dette var overstaaet, siger Chefen: Hvor er det engelske Licence? Det vil jeg se. Jeg drog Konvolutten frem, han tog den, skar den op og lÌste, hvad der stod, tog sin Fyldepen og skrev noget, forseglede det derefter med 3 store Laksegl [og] derpaa et Stempel D.U., overrakte mig det sammen med Skibspapirerne og sagde: Saa faar De Lov at fortsÌtte for denne Gang, og paa Licensbrevet kan engelske Støvere (?) da se, at vi ikke sover. Men: prøv nu ikke mere paa at indtage Last til ikkeneutralt Land. Jeg var selvfølgelig saa lykkelig over Frigivelsen, at jeg bedyrede, det skulle ikke ske, og saa havde jeg nÌr faaet et Chok, da han paa godt dansk siger: Sikken Løgnhals. Hvor har jeg ofte senere tÌnkt paa, om ikke denne humane Chef var Sønderjyde.

Fü mere plads i økonomien /\N_""u\UKXN_PuOX\�UUOPY\NOVOWON -ROMUSXZKUUOX>SVWOVNNSQSPSVSKVOXOVVO\Zu`Y\O] RTOWWO]SNOR`Y\N_YQ]uUKXV�]OWO\O Gør det muligt Marstal Afdeling Kongensgade 28 62 53 11 06 nordea.dk

42

SIRIUS

Vi roede saa ombord og fortsatte vor Sejlads til lidt før Midnat, da der igen lød Skud, og en U-Baad dukkede op. Denne Gang var det en Ìgte Prøjser. Han skÌldte og svor, at det ikke gik raskt nok med at komme over, og blev rasende, fordi jeg havde sendt Styrmanden først, men der kom nok Besked, at jeg havde at komme selv, naar et Krigsskib stoppede os. Han saa Skibets Papirer igennem og gav Ordre at gøre BrÌndstof klar. De ville bruge vor Baad til at gaa ombord i NORDSTJERNEN. Jeg forklarede, at det var uforstaaeligt, da jeg var bleven visiteret af en tysk U-Baad for ikke lÌnge Siden, og denne lod mig passere. Og det vil De søge at indbilde mig? sagde han. Jeg drog mit engelske License frem og rakte ham det, idet jeg sagde: Her er Beviset, og hvor var jeg nu glad for, det havde vÌret aabnet, [for] heri saa jeg nu vor Redning. Han skar det op, skrev ogsaa noget, 3 Laksegl igen med Stempler, gav mig Papirerne med Ordene: VÌr De glad for, at De ikke traf mig først. Forsvind! Og han begyndte allerede at dykke med det samme, inden vi var kommen klar af Skibssiden. Atter tilbage til NORDSTJERNEN at fortsÌtte Rejsen. Kl. ca. 3 om Morgenen [var der] igen en U-Baad og Varselsskud. Hele Gentagelsen om igen, yderligere Laksegl og Stempler, saa Bag- siden af den gule Konvolut med License var nu fyldt med store Laksegl, 9 i alt, alle stemplet D.U.. Kl. ca. 5, et Par Timers Sejlads fra hvor vi havde haft den sidste U-Baad – med vor Fart ca. 8 Sømils Distance – saa vi Røg og Skorstene i nordlig Retning. Vi var klar over, at det var engelske Krigsskibe og store Skibe. Jeg samlede hele BesÌtningen og spurgte dem, om nogen af dem havde noget imod, at jeg søgte Kontakt med Krigsskibene og give dem Rapport om det passerede. Jeg gjorde Mandskabet bekendt med, at der var en vis Risiko, hvis det blev opdaget af tyske U-Baade. Ingen af BesÌtningen havde noget imod mit Forslag, og jeg hejste med det samme de internationale Signaler for kom nÌrmere, jeg har vigtige Meddelelser. Det varede ikke lÌnge, før Signalet blev opfattet, og den ene – en stor Krydser – kom med stor Fart ned mod os, lagde bi lidt fra NORDSTJERNEN, firede en stor Vedetbaad i Vandet, bemandet med ca. 30 Mand, 2 Officerer og en Signalgast. Denne sidste blev placeret oppe paa Taget af Hytten, og alt, hvad jeg fortalte blev signaleret over til Krydseren. Derefter gik Officererne og jeg ned i Kahytten, hvor de


fik noteret op sidste Position for alle tre U-Baade – jeg havde udsat disse i Søkortet. Derefter gik de fra Borde med Ønsket om heldig Rejse og Tak for Oplysningerne. De var synligt nervøse ved at ligge stille ret længe. Jeg sagde ogsaa: »Det maa jo vrimle med Tyske UBaade,« naar jeg havde haft 3 i Løbet af 6 Timer. Vi fortsatte nu vor Rejse. Vi saa at alle tre Krigsskibe begyndte en Krydsning i [den] Retning, jeg havde angivet. Resten af Rejsen til Gibraltar forløb uden særlige Begivenheder. {Fortsættes i næste nr.)

Rise Sparekasse RRisie seSparekas Sparekas se se Tlf. 62f 1452 0814 TlTl f. 62 .52 62 52 14 0808

www.risespar.dk ww w w .ri .ri ses ses par. par. dkdk

Så er kursen sat... SåSå erer kur kur sen sen sat sat … …....

SVENDBORG BUGSER A/S SVENDBORG TOWING COMPANY LTD.

TOWAGE SALVAGE SUPPLY-SERVICES HEAVY-LIFT PROJECTS MARINE CONSTRUCTION PROJECTS CREWING

Bliv passivt medlem af

Marstal Navigatørforening KONTINGENT: 200 KR. ÅRLIGT

Besøg MARSTAL SØFARTSMUSEUM Medlemmer af Marstal Navigatørforening, der for tiden går på Marstal Navigationsskole har adgang til Marstal Søfartsmuseum til en pris à 30. kr.

Nordre Kajgade 9A · DK-5700 Svendborg Tel: +45 6222 2911 · Fax: +45 6222 2555 E-mail: info@svendborgbugser.dk Web: www.svendborgbugser.dk

Indmeldelsesblanket! Bliv passiv medlem i Marstal Navigatørforening. Kontingent er kun kr. 200 årligt.

– en maritim oplevelse i søstærke omgivelser!

NAVN ADRESSE POSTNR.

BY

Klip kuponen ud og send den til os. De vil herefter modtage et girokort til indbetaling.


I ÅRHUNDREDER SPREDTE DANSKE VIKINGER RÆDSEL BLANDT KONKURRERENDE SØMÆND. VI HOLDER DE STOLTE TRADITIONER I HÆVD.


Marstal Navigationsskole, SIRIUS Marts 2012