Issuu on Google+

   

Bloddonation  for  de  udvalgte   Homoseksuelle  mænd  har  livslang  karantæne  fra  blodbankerne,  som  kalder  forbuddet   for  en  sundhedsfaglig  begrundet  beslutning.  Socialdemokratiets  Sundhedsordfører   finder  de  strikse  regler  diskriminerende.   A:  Marlene  Ulbæk  Cohr  Andreasen   Er  du  homoseksuel,  og  vil  du  gerne  hjælpe  samfundet  ved  at  donere  blod  i  en  af  landets   blodbanker,  må  du  gå  forgæves.  I  Danmark,  er  det  forbudt  for  homoseksuelle  mænd  at  afgive   blod,  og  sådan  har  det  været,  siden  Aids-­‐epidemien  brød  ud  i  1980’erne.  Siden,  er  tallene  for   nye  HIV-­‐tilfælde  faldet,  men  alligevel  har  man  i  de  danske  blodbanker  stadig  en  klar  holdning   til  forbuddet,  selvom  der  politisk  sættes  spørgsmålstegn  ved  det  strenge  forbud.   Blodbankchef  på  Odense  Universitetshospital  Jørgen  Georgsen  lægger  stor  vægt  på   patientsikkerheden,  som  han  finder  vigtigere  end  spørgsmålet  om,  hvorvidt  forbuddet   diskriminerer  de  homoseksuelle.     ”Den  svage  part  her  er  ikke  den  homoseksuelle  mand,  den  svage  part  er  patienten.  Det  er  en   ret  for  patienten  at  få  en  god  og  sikker  behandling,  men  det  er  ikke  en  ret  at  give  blod,”  siger   han.   Socialdemokratiets  Sundhedsordfører  Sophie  Hæstorp  Andersen  er  enig  i,  at  de  strikse  krav   omkring,  hvem  der  kan  donere  blod,  er  til  for  at  sikre  patienterne  en  tryg  og  sikker   behandling.  Hun  finder  stadig,  at  nogle  finjusteringer  i  forbuddet  kunne  virke  mindre   diskriminerende  overfor  de  homoseksuelle.   ”På  det  personlige  plan  mener  jeg,  at  man  hellere  spurgte  ind  til  de  homoseksuelles  adfærd.  Så   ville  det  ikke  være  fordi  de  er  homoseksuelle,  at  de  ikke  må  donere  blod,  men  fordi  de  har  en   risikoadfærd,”  forklarer  sundhedsordføreren.   Screening  skyder  bekymring  væk   På  trods  af,  at  der  hvert  år  bliver  brugt  40  mio.  kroner  på  at  tjekke  donorblod  for  HIV  og  andre   smitsomme  virus  vha.  den  såkaldte  NAT  -­‐screening,  har  Danmark  endnu  ikke  lempet  på  de   stramme  regler,  som  udelukkende  ser  på  seksualitet  og  ikke  på,  om  der  rent  faktisk  er  tale  om   en  risikoadfærd  blandt  de  homoseksuelle.     ”Hvis  vi  har  en  kritik  af  systemet,  så  er  det  lige  nøjagtigt  det.  På  forhånd  at  udelukke  en   befolkningsgruppe,  som  lever  ligeså  forskelligt  som  vi  andre,  virker  noget  diskriminerende,”   fortæller  Henriette  Laursen,  der  er  Direktør  i  AidsFondet.   Hun  deler  samme  holdning  som  socialdemokratiets  sundhedsordfører,  og  selvom  ord  som   diskrimination  og  udelukkelse  bliver  brugt  flittigt  af  direktøren  i  AidsFondet,  ser  man  i  LGBT   Danmark  (Landsforeningen  for  bøsser,  lesbiske,  biseksuelle  og  transpersoner)  ikke  noget   problem  i,  at  blodbankerne  er  forbudt  område  for  de  homoseksuelle  mænd.    


”Det  hele  giver  meget  god  mening,  når  en  sundhedsfaglig  begrundet  beslutning  ligger  bag   forbuddet.  Hvis  der  er  en  etisk  problemstilling,  er  det  at  udsætte  blodmodtagerne  for  en   højere  smitterisiko,”  siger  LGBT’s  talsmand  for  sundhed,  Anders  Pedersen.   Han  mener  ikke,  at  homoseksuelle  burde  føle  sig  stødt  over  forbuddet,  men  i  stedet  fokusere   på  det  faktum,  at  smitterisikoen  blandt  homoseksuelle  er  større  end  blandt  andre   befolkningsgrupper.   Pseudodebat  om  ligestilling   Blodbankchef  Jørgen  Georgsen  synes  heller  ikke,  det  er  en  debat,  der  er  nødvendig  at  rippe  op   i.  Han  kalder  det  en  pseudo  debat  om  ligestilling,  hvor  man  tager  fokus  væk  fra  det   væsentligste,  nemlig  patienterne.   ”Det  er  jo  ikke  en  menneskeret  at  blive  bloddonor.  Homoseksuelle  mænd  kan  godt  gøre  noget   for  at  skaffe  bloddonorer,  men  i  sidste  ende  er  det  for  patientens  skyld,  at  vi  tapper  blod,  ikke   for  donorerne,”  forklarer  han.   Sophie  Hæstorp  Andersen  finder  det  problematisk,  at  reglerne  for  homoseksuelle  er   urokkelige,  mens  man  ser  igennem  fingre  med,  at  andre  befolkningsgrupper  også  nemt  kan   befinde  sig  i  risikozoner  med  fare  for  smitsomme  sygdomme  som  HIV  og  aids.     ”Forbuddet  burde  handle  om  hvem  der  i  realiteten  har  en  risikoadfærd,  i  stedet  for  at  gå  efter   at  homoseksuelle  per  definition  er  i  risikozonen,”  siger  hun.   Alligevel  tror  sundhedsordføreren,  at  ændringer  på  området  ligger  et  godt  stykke  ude  i   fremtiden,  da  Danmark  ikke  har  en  reel  stor  mangel  på  blod.  Derfor  finder  lægerne  det  ikke   nødvendigt  at  ændre  på  de  nuværende  regler,  selvom  de  kan  virke  diskriminerende  på  de   homoseksuelle  mænd.       HIV-­smitte  tallene       I  2004  fandt  man  306  nye  tilfælde  af  HIV   i  Danmark.  Af  disse  var  147     homoseksuelle  mænd.       I  2009  var  tallet  faldet  til  236,  hvoraf     108  var  smittet  gennem  seksuel  kontakt     mellem  mænd.       Koncentrationen  af  HIV  blandt   homoseksuelle  mænd  er  stadig  stor.   I  den  vestlige  verden  står  de  for  39  %  af   alle  nye  HIV-­‐tilfælde  i  2010.  

NAT  -­screening   Efter  aids-­‐epidemien  i  80’erne  valgte   sundhedsstyrelsen  at  gøre  det  forbudt   for  homoseksuelle  at  donere  blod.     Siden  har  to  blodmodtagere  været   udsat  for  smitte,  hvilket  22.  august   2007  førte  til  indførelsen  af  NAT  -­‐ screening.     Beslutningen  blev  foretaget  af   Folketingets  sundhedsudvalg  og   Sundheds-­‐  og  indenrigsministeren,  den   daværende  Lars  Løkke  Rasmussen.   NAT  -­‐screening,  er  en  metode  til  at   påvise  virus  i  blodet,  og  den  koster   årligt  40  mio.  kroner  at  gennemføre.      


Homoseksuelt  blod  er  uønsket   Hvert  år  bruges  40  millioner  fra  statskassen  på  at  sikre  det  blod  der  tappes  i   blodbankerne.  Alligevel  kan  homoseksuelle  mænd  ikke  afgive  blod.  Politisk,  har  man  et   mere  nuanceret  syn  på  sagen.   Af:  Marlene  Ulbæk  Cohr  Andreasen   Danmark  bruger  40  mio.  kroner  om  året  på  en  metode,  der  undersøger  donorblod  for   smitsom  virus.  De  mange  penge,  der  hvert  år  bruges  på  screeningen,  skal  sikre  en  høj   patientsikkerhed.  På  trods  af,  at  alt  donorblod  testes,  inden  det  gives  videre  til  patienterne,   nægter  man  at  ændre  på  reglerne,  der  forbyder  homoseksuelle  at  donere  blod.   ”Der  er  for  høj  en  risiko  involveret,”  siger  Mikkel  Andersen,  presse-­‐  og   kommunikationsansvarlig  i  Bloddonorerne  i  Danmark.     Han  lægger  vægt  på,  at  der  blandt  andre  grupper  af  mennesker  også  er  restriktioner  som  gør,   at  de  ikke  kan  donere  blod.  Det  kan  være  i  forbindelse  med  udlandsrejser  og  sygdomsforløb.   Her  er  der  tale  om  karantæneperioder,  hvor  man  bliver  udelukket  fra  at  kunne  donere  blod  i   et  bestemt  tidsrum.     Henriette  Laursen,  Direktør  i  AidsFondet  kritiserer,  at  der  ved  udelukkelsen  af   homoseksuelle,  ikke  findes  en  tidsgrænse  for  karantænen.  Her  bliver  der  på  forhånd   udelukket  nogle  mennesker,  som  ligeså  godt  kunne  være  sunde  og  raske.     ”Ligesom  man  skal  have  en  samtale,  med  alle  andre  der  giver  blod  omkring  deres  adfærd,  tror   jeg,  at  man  kunne  føre  den  samme  samtale  med  homoseksuelle  om  deres  adfærd.  Det  ville   virke  mindre  diskriminerende,”  forklarer  AidsFondets  Direktør,  Henriette  Laursen.     Fornyet  debat  følger   Også  politisk,  er  man  klar  over,  at  området  trænger  til  en  debat  med  fornyede  øjne  på  sagen.   Vestres  Sundhedsordfører,  Sophie  Løhde,  ser  gerne,  at  de  lægefaglige  kredse  kommer  på   banen  med  deres  vurderinger,  for  at  få  en  konstruktiv  debat  op  at  køre  i  de  politiske  kredse.     ”Diskussionen  som  vil  rejse  sig,  vil  nogle  steder  bygge  på  frygt  i  stedet  for  på  fakta.  Derfor  tror   jeg,  det  er  vigtigt,  at  lægerne  kommer  på  banen  med  deres  input,  så  vi  kan  vi  få  en  åben  og   fordomsfri  debat,”  siger  hun.   Forslaget  om  en  fornyet  debat,  støttes  op  ad  Sundhedsordføreren  fra  Radikale,  Camilla   Hersom,  som  udtrykker  en  undren  over  det  absolutte  forbud.   ”Vi  vil  være  parate  til  at  kigge  på  det.  Der  har  før  været  gode  grunde  til,  at  man  har  haft  det   forbud,  men  jeg  havde  fået  den  opfattelse,  at  man  var  der  nu,  hvor  det  var  sikkert  at  modtage   blod  fra  homoseksuelle,”  forklarer  hun.   Lempelser  blandt  ligesindede  


I  lande  som  Sverige  og  Storbritannien,  kan  homoseksuelle  mænd  nu  skrive  sig  på  donorlisten,   hvis  de  ikke  har  haft  seksuelt  samkvem  med  andre  mænd  i  et  år.  I  Danmark  har  man  endnu   ikke  fulgt  samme  eksempel,  som  ifølge  Mikkel  Andersen  fra  Bloddonorerne  i  Danmark,  er  ren   og  skær  signalpolitik,  som  ikke  har  nogen  reel  virkning.  Han  mener,  at  det  er  en  utopisk  tanke,   at  homoseksuelle  mænd  i  den  seksuelt  aktive  alder  ikke  dyrker  regelmæssig  sex  med   skiftende  partnere.   AidsFondets  Direktør  Henriette  Laursen,  finder  en  sådan  tankegang  diskriminerende,  og   forklarer  her,  at  det  ikke  er  alle  homoseksuelle  mænd,  der  fører  den  samme  livsstil.     Fortidslevn     Denne  tankegang  kan  Johannes  Nymark  godt  følge.  Han  er  homoseksuel  og  lever  i  et  fast   parforhold.  Da  han  fra  nogle  venner  hørte  om  forbuddet,  tænkte  han  først,  at  der  måtte  være   en  fornuftig  forklaring  bag,  men  han  kom  frem  til,  at  det  virkede  som  et  fortidslevn  fra   dengang  aids-­‐epidemien  hærgede  i  de  homoseksuelle  miljøer.     ”I  mit  hoved  er  det  en  regel,  der  er  lavet  på  et  tidspunkt,  hvor  procentdelen  af  HIV-­‐smittede   var  høj  indenfor  homoseksuelle.  Jeg  kan  godt  se,  hvorfor  man  i  sin  tid  har  lavet  reglen,  så  jeg   tænker  ikke,  at  det  ikke  er  noget  man  bevidst  har  gjort  for  at  diskriminere,  men  man  må  jo   følge  med  tiden,  og  ændre  reglerne  så  de  passer  til  de  tal,  der  findes  i  dag,”  forklarer  han.   Samme  syndige  adfærd   Selvom  Johannes  har  gået  og  overvejet  at  blive  bloddonor,  må  han  nu  acceptere,  at  han  ifølge   blodbankerne  hører  til  i  en  risikogruppe.  Johannes,  er  som  så  mange  andre  homoseksuelle   mænd  i  et  fast  parforhold,  og  derfor  føler  han  ikke,  at  han  har  en  risikoadfærd,  der  er  større,   end  den  adfærd  heteroseksuelle  også  kan  have.  Han  synes,  ligesom  Henriette  Laursen,  at  det   ville  være  fornuftigt,  hvis  man  talte  med  de  homoseksuelle,  i  stedet  for  at  antage  at  alle   homoseksuelle  lever  et  udfarende  liv  med  risiko  for  at  erhverve  sig  HIV  og  aids.   ”Det  giver  ingen  mening  at  have  en  regel  der  udelukker  helt  almindelige  mennesker,”  tilføjer   han.     Mikkel  Andersen  fra  Bloddonorerne  i  Danmark  mener  ikke,  at  det  er  muligt  at  lave  en  skelnen   blandt  de  homoseksuelle.   ”Ti  procent  af  alle  børn  i  Danmark  har  ikke  den  far  de  tror  de  har,  og  problemet  med  de   homoseksuelle  er,  at  de  går  ud  og  knalder  med  nogle  der  er  i  risikogruppen  for  at  få  HIV  og   aids,”  siger  Mikkel  Andersen  fra  bloddonorerne  i  Danmark.   Johannes  Nymark  føler  sig  ikke  på  nogen  måde  krænket  eller  diskrimineret,  men  fokuserer  på   det  fjollede  i  at  have  en  regel,  som  ikke  længere  er  nødvendig  at  håndhæve  i  en  sådan  grad,  at   alle  homoseksuelle  mænd  bliver  berørt  af  den.     Sikkerhed  handler  ikke  om  seksualitet  


I  sidste  ende  handler  det  om,  at  blodmodtagerne  får  den  sikreste  og  den  bedst  mulige   behandling,  og  netop  derfor  indførtes  NAT  -­‐screeningen  i  2007.     Mark  Lauritsen  der  selv  har  modtaget  donorblod,  synes  det  er  helt  idiotisk,  at  blodbankerne   er  lukket  område  for  de  homoseksuelle  mænd.  Han  var  i  en  ulykke  for  nogle  år  siden,  der   gjorde,  at  han  fik  op  til  flere  blodtransfusioner.   ”Når  man  er  i  en  situation,  hvor  man  har  brug  for  donorblod,  så  er  det  alvorligt,  og  man  bør   være  glad  for,  at  der  er  frivillige  der  vil  hjælpe.  Jeg  var  i  en  livstruende  situation,  og  så  betyder   seksualitet  ikke  en  pind,”  fortæller  Mark  Lauritsen  om  oplevelsen.   Med  den  øgede  kontrol  af  donorblod,  er  det  for  ham  uforståeligt,  hvorfor  Danmark  ikke  har   valgt  at  gå  i  Sverige  og  Englands  fodspor,  for  at  udvise  en  mere  retfærdig  donorpolitik.  På  de   homoseksuelles  vegne  finder  han  det  diskriminerende,  at  det  skal  handle  mere  om  seksualitet   end  om  en  faktisk  adfærd.    ”Det  havde  været  en  anden  sag,  om  man  følte  for  at  lave  en  ekstrakontrol  af  de   homoseksuelles  blod,  men  med  den  kontrol  der  i  forvejen  er,  burde  det  ikke  være   nødvendigt,”  siger  han.     Spildte  ressourcer   AidsFondets  Direktør,  Henriette  Laursen  føler,  at  der  går  spildte  skattekroner  til  at  lave  den   dyre  NAT  -­‐screening  af  donorblodet.  Hun  synes,  at  reglerne  for  homoseksuelle  enten  skulle   lempes  ligesom  i  Sverige  og  England,  eller  også  skulle  de  40  mio.  der  bliver  brugt  på  NAT  -­‐ screeningen  gå  til  noget  mere  fornuftigt.     ”Man  har  sat  sikkerheden  fuldstændigt  i  højsædet,  men  pengene  kunne  bruges  bedre  ved  fx  at   bekæmpe  HIV-­‐mørketallet,  nemlig  det  faktum,  at  der  lever  over  1000  mennesker  med  HIV  i   Danmark  uden  at  vide  det.  Hvis  man  virkelig  satte  ind  der,  ville  man  se  antallet  af  HIV  tilfælde   dale,”  pointerer  hun.   Henriette  Laursen  støtter  sin  pointe  ved  at  forklare,  hvordan  den  dyre  NAT  -­‐screening  i   gennemsnit  vil  fange  ét  enkelt  tilfælde  af  HIV-­‐smittet  blod  hvert  10.  år.  Direktøren  synes,  at   det  er  spildte  ressourcer,  når  risikoen  for  inficeret  blod  er  så  lav.   Selvom  både  Johannes  Nymark  og  Mark  Lauritsen  gerne  så  at  reglerne  blev  ændret,  lyder  det   ikke  til  at  ville  ske  foreløbig.  Danmark  har  ikke  mangel  på  blod,  og  Mikkel  Andersen  fra   Bloddonorerne  i  Danmark  lægger  igen  vægt  på  vigtigheden  i  at  minimere  enhver  risiko  for,  at   patienter  bliver  smittet.  Spørgsmålet  er,  hvor  lang  tid  der  vil  gå,  før  politikerne  tager  debatten   op,  for  at  se  på,  om  der  reelt  stadig  er  grund  til  at  ekskludere  de  homoseksuelle  mænd  fra   blodbankerne.    



Nyhedspakke - bloddonor