Page 5

Kerteminde Boldklub 1927 - 2017

8. og 9. september 2017

5

En lille kig tilbage

Sådan startede det hele!

Der blev udarbejdet et forslag, der bl.a. indeholdt følgende betingelser:

Hold fra 1922

)

A  Kommunebogholder Nielsen skulle være den samlede klubs første formand, og klubbens navn skulle være Kerteminde Boldklub.

)

B  Den fælles klub skulle deles i en cricket- og en fodbold­ afdeling, der hver skulle passe sine egne pengesager.

)

C   Hver afdeling skulle vælge tre bestyrelses­ medlemmer.

Kerteminde Boldklub startede i virkeligheden som en cricketklub. Først i 1954 blev de to afdelinger adskilt, og fodbolden blev sin egen. Ingen er i tvivl om, at Kerteminde Boldklub i dens nuværende udgave er en fodboldklub. Men rent faktisk var det cricketinteresserede, der stod bag dannelsen af klubben i 1927. De ønskede, at cricketspillet blev organiseret i en klub og fik overdraget retten til at anvende navnet Kjerteminde Boldklub. Der havde ganske vist tidligere eksisteret en forening med dette navn, men den havde ikke fungeret i flere år. Nu genopstod boldklubben som en cricketklub, men allerede samme år blev fodbolden optaget. Samarbejdet mellem cricket og fodbold varede indtil 1954, hvor det pudsigt nok var cricket, der sagde farvel og overlod navnet til fodboldspillerne.

Fodboldens start i Kerteminde

Der var imidlertid blevet spillet fodbold i Kerteminde i flere år. Byen var med fra FBU’s start i 1904 under navnet Kjerteminde Fodboldklub. Kun fire klubber var organiseret ved unionens start. Foruden Kerteminde var det OB, Assens og Skårup. Selv om cricketspillet var toneangivende i de første år, blev der arbejdet ihærdigt på at få fodbolden etableret. Pioneren var Chr. ”Krølle” Andersen, der var en energisk og engageret formand.

De første turneringer var de såkaldte fireholdsstævner. En fodbold kostede otte kroner. Hvert af de deltagende hold betalte en daler, og præmien for at vinde turneringen var kampbolden.

På banen gik det ganske godt. I Kjerteminde Avis den 13.juni kunne man læse, ”at K.I. besejrede Boldklubben ”Sparta”, Odense, med 5 Maal mod 2. K.I. var Kampen igennem meget overlegen, og naar sejren ikke blev større skyldtes det udelukkende Odense-holdets udmærkede Maalmand, der klarede en mængde gode Skud.”

En attraktiv gulerod! Resultatmæssigt var der ikke meget at prale af i de første år. Først i sæsonen 1922/23 markerer byen sig med en 2. plads i Brækkens kreds 5. Dén succes blev ikke fastholdt. Året efter endte holdet på sidstepladsen. Og hvad værre var, så gik fodboldspillet i stå, og Kjerteminde Fodboldklub ophørte med at eksistere.

Cricketspillerne

Fodbold i nyt regi

Den 27.maj var der indbudt til møde på Tornøes Hotel med det formål at få startet en cricketklub. Der havde som nævnt eksisteret en tidligere udgave af Kerteminde Boldklub, men den havde ikke fungeret i flere år. De nye initiativtagere var boghandler Ejnar Hansen, forretningsfører N. Nielsen og kommunebogholder Heinr. Nielsen.

Først i 1926/27 deltager Amandas by på ny i FBU’s turnering. Nu er det under navnet Kjerteminde Idrætsklub, at der sparkes til bolden – og det kunne faktisk godt være risikabelt. I begyndelsen af juni måned 1927 sørgede K.I. således for at få sine aktive spillere ulykkesforsikret.

Men foreløbigt blev de mange gode skud altså affyret i en idrætsklub – og ikke i en boldklub. Men i foråret 1927 tog engagerede cricketfolk initiativ til gendannelsen af byens boldklub, og det førte til samarbejdet mellem cricket og fodbold – og altså stiftelse af den klub, som vi i dag kender som Kerteminde Boldklub.

Med til mødet var repræsentanter fra den første boldklub. Læge O.E. Schondel, direktør K. Schriver og bilejer V. Andersen gav tilladelse til, at benytte navnet Kerteminde Boldklub – samt at samtlige aktiver fra den gamle klub blev overført til den nye. Dermed var Kerteminde Boldklub en realitet, og Heinr. Nielsen valgtes som den første formand. Det månedlige kontingent for aktive blev fastsat til 1,50 kr. Der blev fundet en egnet spilleplads på Feden – det nuværende Parkvænget – og den første cricketkamp blev afviklet søndag den 17.juli. Det blev til nederlag i debuten. B 1913 vandt med ni stående gærder. Det blev dog til sejr i årets sidste kamp mod B 1909 i Odense.

Startvanskeligheder

Den nye klub fik imidlertid en dramatisk start. I august trådte formanden tilbage. Han ønskede en sammenslutning med Kerteminde Idrætsklub, hvor fodboldspillerne hørte til. Den 30. august blev der afholdt ekstraordinær generalforsamling, hvor en sammenslutning blev drøftet.

Forslaget blev vedtaget med overvældende majoritet, og KB’s bestyrelse blev bemyndiget til at indlede forhandlinger med Kerteminde Idrætsklub. Allerede dagen efter blev der sendt brev med invitation til sammenlægningen. Brevet afsluttes med: - Vi vil gerne have mødet meget hurtigt!

Sammenslutningen

Klubbens protokol mangler oplysninger om, hvad der derefter skete, men henover efteråret kan man følge udviklingen i Kjerteminde Avis.

Fodboldspillerne i K.I. tog imod invitationen, og bestyrelsen anbefalede fusionen. Den 8.september var der indkaldt til ekstraordinære generalforsamlinger – dels i de to klubber, og dels – hvis altså sammenslutningen vandt gehør – i den nye fælles forening. På de to separate generalforsamlinger blev sammenslutningen vedtaget, og til fodboldafdelingens ledelse valgtes købmand N.L.Nielsen, trafikassistent Tønnesen og toldmedhjælper Svinding. Derefter blev den fælles generalforsamling afholdt. Kommunebogholder Heinr. Nielsen blev med akklamation valgt til KB’s første formand, og det blev vedtaget, at sammenslutningen skulle træde i kraft den 1.oktober samme år. I begyndelsen af oktober blev klubbens første ordinære generalforsamling afviklet. Her blev kontingentet fastsat. Dyrkede man en enkelt af de to sportsgrene, var det månedlige kontingent 1 kr. Spillede man både fodbold og cricket, slap man med 50 øre. Strukturen med de to afdelinger under den fælles overbygning varede indtil 1954, hvor det kuriøst nok var cricketspillerne, der sagde farvel og overlod Boldklubben til fodbolden. Nu var Kerteminde Boldklub en klub med kun én bold – en fodbold. Eigil Rasmussen

KB90  

Kerteminde Boldklub 90 års Jubilæumsavis

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you