__MAIN_TEXT__

Page 1

M I N D E HÆ F T E

Søværnet i Nyborg 1 9 4 0- 1 9 4 3

& MINDEHØJTIDELIGHEDEN D E N

2 9.

AUGUST

2020

NYBORG

MARINE-

FORENING EST. 1913

SØVÆRNET I NYBORG 1940-1943


4.  Fra besættelse til operation Safari   38.  Ceremonien 29. august 2020

Bearbejdet af Mark & Storm, Ringe.

   3.  Forord

SPONSORER:

H O L M E N S B O U L E VA R D 1 1 5800 NYBORG  ·  T LF.+45 69 88 44 33

ØSTERVOLDGADE 44 5 8 0 0 N Y B O R G   ·   T L F. + 4 5 6 5 3 0 1 1 8 8

TA K T I L P E R K R E U T Z F E L D T

Layout og tryk:  Mark & Storm Grafisk

2

SØRIDDEREN udfor benzinhavnen på Avernakke

Nyborg Kommune Rådhuset Torvet 1 5800 Nyborg Tlf. 63 33 70 00


MINDEHÆFTE OM

Søværnet i Nyborg 194 0 - 194 3

N

yborgs historie er i høj grad defineret af vores placering ved Storebælt. Sådan har det været siden byens oprindelse, og sådan er det i dag. Som et strategisk og trafikalt knudepunkt ved vandet har vores maritime historie altid været en væsentlig del af de begivenheder og den udvikling, Nyborg igennem tiderne har undergået. Således også under Anden Verdenskrig. Derfor er denne publikation et vigtigt bidrag til fortællingen om Nyborgs historie. Publikationen dykker ned i Søværnets rolle i Nyborg maj 1940 til august 1943 med særlig vægt på begivenhederne 29. august 1943. Den 9. april 1940 blev Danmark besat, og dermed var starten på fem mørke år i Danmark og Nyborg sat. I Nyborg, som i det øvrige Danmark, medførte den tyske besættelse restriktioner og begrænsninger.

Således fortælles det i denne publikation, hvordan søværnet i Nyborg, skibe og besætninger, agerede i forhold til besættelsesmagten. 29 august 1943 blev en skelsættende dag for den danske flåde. Med Operation Safari planlagde tyskerne bl.a. overtagelse af den danske flåde og således også den del af den danske flåde, der lå i Nyborg. Det tyske overfald på flådefartøjerne i lystbåde­ havnen medførte nedskydning af en dansk skildvagt, der blev dødeligt såret. Den dag i dag ærer vi og mindes de danske faldne den 29 august, hvorfor vigtigheden i at fortælle og fastholde historien ikke kan og skal underdrives. Tak til John Maalø Larsen og Nyborg Marineforening for arbejdet med at give historien videre.

Nyd fortællingen! Den er værd at bruge tid på.

Kenneth Muhs B O R G M E S T E R N Y B O R G KO M M U N E .

3


Fra besættelse til Operation Safari AF JOHN MAALØ LARSEN

9. april 1940 blev Danmark besat af overlegne tyske styrker. Det var formelt ikke en besættelse, men en beskyttelse af landet mod angreb fra britiske tropper, så såvel hæren som søværnet fik lov til fortsat at bestå.

Figur 1. 9. april 1940: I Vesterhavnen i Nyborg ligger t.h. to tyske flådefartøjer, torpedobåden CLAUS VON BEVERN og minestrygeren NAUTILUS, der sammen med et tredje fartøj havde landsat de knap 190 soldater og marinere, som besatte Nyborg og Slipshavn tidligt om morgenen. T.v. to danske flådefartøjer, yderst torpedobåden GLENTEN, der havde ligget i Storebælt og af tyskerne var blevet beordret til Nyborg havn, og inderst torpedobåden ØRNEN, som lå til kajs i Nyborg under det tyske anløb. Bemærk de mange nysgerrige nyborgensere på kajen. Foto: Nyborg Lokalhistoriske Arkiv.

4


Figur 2. En moderne dansk torpedobåd af DRAGEN-klassen er overtaget af tyskerne og slæbes forbi Langelinie i København 5. februar 1941. Foto: Nationalmuseets Samlinger Online.

Søværnet beholdt i første omgang sine fartøjer, men egentlig uddannelsesaktivitet blev begrænset til Isefjorden og Det Sydfynske Øhav, mens undervandsbådene kunne øve dykning i en dyb rende i Mariager Fjord. Al flytning af fartøjer skulle meldes to døgn i forvejen til den tyske marine (Kriegsmarine), Søværnets Flyvevæsen fik totalt flyveforbud, og sejlads om natten var ikke tilladt. Der måtte ikke skydes med kanoner over et vist kaliber og med antiluftskyts.

Søværnets minestrygningstjeneste i Nyborg maj 1940 – juli 1943 Søværnets vigtigste opgave blev hurtigt minestrygning i indre danske farvande, bl.a. på færgeruterne mellem landsdelene. Allerede i maj 1940 forlangte tyskerne, at danske minestrygere skulle deltage i minebekæmpelsen. Søværnet protesterede - især mod at deltage i rydningen Nyborg-Korsør, da ruten blev brugt til transport af tysk krigsmateriel.

5. februar 1941 udleveredes seks af flådens moderne torpedobåde efter tysk krav til Kriegsmarine – godt nok under protest, men det medførte en særdeles skarp britisk reaktion: Det måtte skyldes mangel på mod og mandshjerte, at flåden tillod udleveringen. Denne reaktion var utvivlsomt en stærkt medvirkende årsag til, at noget lignende ikke gentog sig den 29. august 1943.

Regeringen gav dog sit ja, bl.a. fordi den frygtede, at fartøjerne ellers bare ville blive beslaglagt. Som en slags kompromis aftaltes det, at danskerne kun strøg de øst-vestgående ruter, som havde betydning for dansk infrastruktur, dvs. først og fremmest Korsør-Nyborg og Kalundborg-Århus; tyskerne strøg så de nord-sydgående ruter mellem Norge og Tyskland.

5


Figur 3. Kort over de områder hvor engelske miner blev nedkastet/udlagt. De har alle kodenavne efter

Figur 4.

grøntsager/planter. 2. Minestrygergruppe i Nyborg

Den minesprængte jernbanefærge CHRISTIAN

strøg Broccoli-feltet, 3. Minestrygergruppe i Korsør

IX fotograferet fra en forbipasserende færge.

Asparges-feltet. Her gengivet efter Bech 2008.

Foto: Nyborg Lokalhistoriske Arkiv.

Det drejede sig næsten udelukkende om strygning af engelske magnetminer nedkastet fra fly eller i enkelte tilfælde udlagt af undervandsbåde. De første miner var blevet nedkastet blot fire dage efter besættelsen, idet der 13. april 1940 blev nedkastet miner ud for Nyborg for at ramme Storebæltsoverfarten. Det lykkedes til fulde: Dagen efter ramte jernbanefærgen NYBORG en mine ved Sprogø, 17. april ramtes jernbanefærgen ODIN nær Korsør, og 20. april blev jernbanefærgen CHRISTIAN IX minesprængt på vej til Korsør og sank.

SPRINGEREN-klassen var allerede i 1929 blevet ombygget til minestrygere. Desuden blev der på fire private værfter i 1941 bygget yderligere ti små minestrygere af træ - den såkaldte MS-klasse2.

Søværnet fik i perioden 1939-1942 bygget i alt seks moderne minestrygere af SØLØVEN-klassen1 på Orlogsværftet, og seks ældre torpedobåde af

Der suppleredes med 38 lejede fiskekuttere, som blev malet grå og benævnt P-kuttere eller patruljekuttere. Disse blev trods navnet først og fremmest brugt i minestrygningstjenesten, de fleste som bøjekuttere, dvs. til udlægning af diverse markeringer og anden hjælp; til hver minestryger hørte en bøjekutter. Nogle af P-kutterne blev dog også brugt som egentlige minestrygere eller som reservestrygere.

1 Den sjette, SØHUNDEN, nåede ikke at blive udrustet, før den blev sænket på Holmen 29. august 1943. En skibsklasse består af ens skibe. Klassens første skib lægger navn til klassen. 2 Bygningen af disse ti både var besluttet allerede før besættelsen. De skulle have afløst de gamle minestrygere af SPRINGEREN-klassen, men disse blev fortsat benyttet, da krigen havde skabt et øget behov for minestrygere. MS = MineStryger.

6


Figur 5. De fire danske minestrygerklasser. Alle de her viste fartøjer har på et tidspunkt gjort tjeneste i Nyborg:

Ø.t.v.: Minestryger af SØLØVEN-klassen, her SØRIDDEREN ud for benzinhavnen på Avernakke. Ø.t.h.: Minestryger af SPRINGEREN-klassen, her NARHVALEN. N.t.v.: Minestryger af MS-klassen, her MS-6. N.t.h.: Patruljekutter, her P 6 i Nyborg Fiskerihavn. Under hele krigen 1939-1945 var de danske minestrygere afmærket med Dannebrogsmærke på begge skibssider. Fartøjerne uden Dannebrogsmærket er fotograferet før eller efter krigen. Fotos: a-c: Forsvarsgalleriet; d: Behnke, Nationalmuseets Samlinger Online.

I Nyborg havn placeredes 2. Minestrygergruppe under kommando af en orlogskaptajn. Gruppens chefer og fartøjer skiftede; fra 3. maj 1943 bestod den af minestrygeren SØRIDDEREN (48 mand) med bøjekutter P 36 (5 mand3), den ombyggede torpedobåd HAVØRNEN (21 mand) med bøjekutter P 5 (5 mand), minestrygeren MS-6 (11 mand) med bøjekutter P 25 (5 mand) og som reservestryger

P 4 (5 mand) – i alt syv fartøjer med en samlet besætning på 100 mand, heraf 4 civile. Chef for SØRIDDEREN og dermed ministrygergruppen var på det tidspunkt orlogskaptajn Ivar Hoppe (19031992), senere kommandør. Gruppens opgave var minestrygning af ruten Nyborg - Sprogø. Ruten mellem Sprogø og Korsør blev strøget af 3. Minestrygergruppe med basis i Korsør havn.

3 Det ene besætningsmedlem var civilt – som oftest bådens ejer, der virkede som fartøjsfører. Kommandohavende om bord var en søløjtnant af reserven.

7


Figur 6.

Figur 7.

Orlogskaptajn Ivar Hoppe, chef for 2.

Minestrygning med MS-både.

Minestrygergruppe 11/3 – 21/8 1943. Senere foto.

Postkort: Forsvarsgalleriet.

Foto: Forsvarsgalleriet.

Hvad selve minestrygningen angik, stod 2. Minestrygergruppe under kommando af Minestrygningscentralen i København, i alle andre forhold under det sømilitære Distrikt Fyn med orlogskaptajn Carl-Ebbe Dinesen (1899-1973), senere kommandørkaptajn, som chef fra 1. oktober 1941. Distriktet havde hovedkvarter i Svendborg. Fra privat side blev der indrettet en marinestue oven over Landmandscaféen i Stendamsgade som soldaterhjem for orlogsgasterne. Nyborg kommune leverede gratis lys og varme.

I en artikel offentliggjort i Marinehistorisk Tidsskrift fortalte pensioneret maskinmester Christian Schmidt Hansen (1921-2012) i 2009 om sin tid som værnepligtig maskinist om bord på minestrygeren NARHVALEN 4, der en overgang indgik i 2. Minestrygergruppe med basishavn i Nyborg. Her deltog han i den til tider meget trælse minestrygningstjeneste fra 29. september 1942 til 15. marts 1943, hvor han blev hjemsendt.

”… Vi fik nu fast base i Nyborg, hvor vi skulle stryge miner i færgernes sejlrender mellem Nyborg og Sprogø. Det var vi to minestrygere om, ligesom der var to minestrygere mellem Korsør og Sprogø, og tilsammen tog de fire minestrygere en hel del miner. Vi havde stor hjælp af fiskerne, der fiskede om natten i Storebælt, for når vi kom ud om morgenen, kunne fiskerne i flere tilfælde fortælle, hvor englænderne havde smidt minerne, og vi blev ved med at stryge, til vi havde heldet med os. Den dag i dag forstår jeg ikke, hvad englænderne ville opnå ved at genere de danske færger, for tyskerne havde jo deres egen form for transport, og det var meget lidt, de benyttede færgerne.”

4 NARHVALEN var en af de seks torpedobåde af SPRINGEREN-klassen, der i 1929 var blevet ombygget til minestrygere. 29. august 1943 lå den oplagt uden besætning på Holmen. Den blev hverken sænket eller taget af tyskerne, da den var forældet.

8


Figur 8.

Figur 9.

Slæbemagnet.

Bøjekutter P 13 bugserer slæbemagnet.

Foto: Forsvarsgalleriet.

Foto: Forsvarsgalleriet.

Minestrygningen foregik med slæbemagneter af varierende længder. Via et elkabel udsendtes impulser, som narrede minen til at registrere en eller flere oversejlinger. Minen var indstillet til at sprænge efter et vist antal oversejlinger, så en rute skulle i mange tilfælde stryges adskillige gange, før minen sprang. Selve minestrygeren blev jævnligt afmagnetiseret, så minen ikke kunne opfange dens passage. De allierede gik senere over til at anvende akustiske miner, hvor det var motorstøjen, der udløste minen.

Vi strøg hele dagen, og ved 16-tiden kom eksplosionen, og der var som tidligere mange fisk, der mistede livet; traditionen tro ved minesprængninger fik vi kogt torsk med sennepssovs til middag næste dag.

Schmidt Hansen fortsætter: ”Selv om vi havde fast base i Nyborg, måtte vi også hjælpe til andre steder. Vi var i Kerteminde et par dage uden held, og senere blev vi sendt til Fåborg, hvor fiskerne med en bøje anviste et sted ved Bjørnø, hvor englænderne havde kastet en mine.

Vi tog et par miner mere i farvandet ud for Fåborg og blev derefter dirigeret til Assens, hvor man fra færgen Assens-Årøsund havde en melding om nedkastede miner. Vi strøg på stedet i 8 - 10 dage uden resultat og gik derefter tilbage til Fåborg og senere Nyborg. Jeg har hørt, at færgen blev ramt af minen, og at flere mennesker omkom. 5 For en god ordens skyld skal det oplyses, at NARHVALEN altid var fulgt af en fiskekutter af en type, som søværnet havde chartret en del af.

5 22. oktober 1942 blev færgen SØNDERJYLLAND minesprængt syd for Årø og sank. Et besætningsmedlem og en passager blev svært kvæstet, to besætningsmedlemmer fik lettere kvæstelser.

9


Augustoprøret Frem til sommeren 1943 var forholdet mellem Danmark og Tyskland styret af den såkaldte samarbejdspolitik. Den danske regering føjede stort set i et og alt de tyske myndigheder, fra 5. november 1942 under ledelse af rigsbefuldmægtigede Werner Best (1903-1989), tidligere SS-Obergruppenführer6. Han indså klart, at samarbejdspolitikken krævede tyske indrømmelser, så eksempelvis fik danske nazister aldrig indflydelse på landets ledelse. Til gengæld fik Tyskland danske varer, danske soldater og dansk arbejdskraft – og der var nogenlunde ro på bagsmækken! Figur 10. Den tyske rigsbefuldmægtigede Werner Best

Dens opgave var i det daglige af sikkerhedsmæssige grunde at følge NARHVALEN, hvis der skulle falde én eller flere i vandet, men ellers var dens opgave at bugsere slæbemagneten i havn om aftenen og ud af havnen igen om morgenen. Når vi modtog slæbemagneten om morgenen, blev slæbetrossen og elkablet monteret, og der blev firet af med dampspillet på slæbetrossen til den rette afstand; jeg kan ikke huske, om det var 100 meter eller 120 meter eller måske 180 meter, men en overgang var det min opgave at køre med dampspillet, og i vinterkulden syntes jeg, det tog meget lang tid, og jeg var ikke længe om at komme ned i maskinrummet til varmen igen, når det var overstået… Hvor mange miner, der er bragt til eksplosion i den tid, jeg sejlede med NARHVALEN, har jeg ikke tal på, men vi fik kogt torsk til middag hver gang, og det var fiskekutteren, der ledsagede os, som samlede fiskene op…”

formentlig fotograferet ved begravelsen af omkomne efter angrebet på det tyske politihovedkvarter på Shellhuset i København i marts 1945. Foto: Nationalmuseets Samlinger Online.

Det med roen ændrede sig i løbet af 1943. Det gik stadigt dårligere for Tyskland, og i juli gik det helt galt: På Østfronten blev den tyske sommeroffensiv standset i panserslaget ved Kursk og vendt til en sovjetisk modoffensiv med store tyske tab til følge. 10. juli gik de allierede i land på Sicilien, og 15 dage senere blev Mussolini afsat. I slutningen af juli stod Hamborg i flammer efter massive britiske og amerikanske bombetogter, hvorunder ca. 45.000 indbyggere omkom. I Danmark var antallet af sabotageaktioner tiltagende, og denne sommer kom den foreløbige kulmination 28. juli med sænkningen af mineskibet LINZ i Odense havn og 6. august med omfattende sabotager på havnen i Esbjerg. Disse blev mødt med udgangsforbud; svaret var generalstrejker.

6 General i SS. Som sådan havde han uden tvivl begået adskillige krigsforbrydelser, men han blev aldrig dømt for dem.

10


Figur 11. Sådan kunne det gå i august 1943, hvis man handlede med tyskere. En kolonialvareforretning i Odense er smadret af vrede demonstranter. Foto: Christoffersen, Fyens Stiftstidende, Nationalmuseets Samlinger Online.

Sådanne angreb gav helt almindelige unge danskere blod på tanden, og overalt i landet blev nazisters og værnemageres huse, lejligheder og forretninger udsat for hærværk. ”Tyskertøse” blev indfanget, afklædt, klippet skaldede, overmalet og jaget gennem gaderne. Mod slutningen af august eskalerede situationen. Det kom til demonstrationer i de fleste større byer, bl.a. i Aalborg i forbindelse med begravelsen af en dræbt dansk modstandsmand. Demonstrationerne blev fulgt af strejker, i Aarhus som protest mod den første tyske dødsdom, i Aalborg som protest mod en tysk soldats drab på en sagesløs dansker.

I Odense kom det til masseslagsmål mellem tyske soldater og danske soldater bakket op af unge odenseanere. Mere eller mindre pressede tyske soldater skød mod såvel folkemængder som enkeltpersoner, hvilket resulterede i adskillige dræbte og sårede. En tysk officer, som fik funktioneringsfejl på sin pistol, var tæt på at blive lynchet, og to anholdte danskere blev til gengæld pisket til blods af tyske SS-politisoldater. Det hele mundede ud i omfattende strejker. På Fyn bredte uroen sig til Middelfart og Svendborg og derfra til Fredericia, Vejle og Kolding. På Sjælland gik det hedest til i Helsingør og i København, hvor bl.a. modstandsgruppen Holger Danskes sprængning af Forum7 d. 24. august gav genlyd over hele landet.

7 Stor idrætshal der skulle have været brugt til indkvartering af tyske soldater.

11


Figur 12. I Jernbanegade i Odense føler Leutnant Wieseler sig truet af mængden og skyder mod den. Da han åbenbart får funktioneringsfejl på sin pistol, bliver han overfaldet og nær lynchet. Det koster Odense by en bod på 1 mio. kr. – svarende til 22 mio. kr. i dag. Foto: Nationalmuseets Samlinger Online.

Augustoprøret i Nyborg – minestrygerne flyttes Også i Nyborg opstod der strejker og uroligheder. 18. august kom det på Kirkepladsen (i dag Gammeltorv) til klammeri mellem tyske soldater og danske marinere. De danske marinere blev fløjtet tilbage til deres skibe, men ca. 300 borgere samledes på Midtermolen og råbte hurra for de friske fyre. Tyske underofficerer trak deres pistoler og politiet kniplerne for at drive mængden tilbage. Herunder kom det til stenkast mod tyskvenlige familiers vinduer og mod forretninger, der handlede med tyskerne. Dagen efter blev marinerne nægtet landlov. Politimesteren udstedte forbud mod sammenstimlen, og om aftenen patruljerede politiet i gaderne. Det kom alligevel til opløb, og politiet splittede mængden med brug af knipler. Der blev strejket på mange arbejdspladser, bl.a. Jernstøberiet.

12

Figur 13a+b. Strejkende støberiarbejdere ud for Nyborg Jernstøberi i Vestergade. Bemærk de to tyske officerer med cykler. Når selve gaden ser ud, som den gør, skyldes det, at den i denne periode blev lagt helt om som beskæftigelsesarbejde delvist betalt af staten. Fotos: Nyborg Lokalhistoriske Arkiv.


Disse uroligheder medførte, at politimesteren 21. august anmodede søværnet om at flytte minestrygerne til Korsør. Dette skete samme dag, og tilbage i Nyborg blev kun MS-6 og dens bøjekutter P 25, samt reservestrygeren P 4.

Disse fartøjer flyttedes til Lystbådehavnen, hvor de lå lidt afsides. Når de tre fartøjer forblev i Nyborg, skyldtes det søværnets ønske om at kunne følge med i begivenhederne i byen. Ved den lejlighed overgik kommandoen over såvel SØRIDDEREN som 2. Minestrygergruppe til orlogskaptajn Erik Groth (1905-1962), senere kommandør.

Figur 14a+b.

Erik Groth.

T.v.: Minestryger af SØLØVEN-klassen ligger til kajs ved Midtermolen i Nyborg. Det var slut d. 21. august 1943, da søværnet efterkom den lokale politimesters anmodning om at få 2. Minestrygergruppe flyttet til Korsør for at undgå yderligere skærmydsler mellem danske marinere og tyske soldater. Tilbage blev kun MS-6 og to P-kuttere, som alle blev bragt lidt af vejen i Lystbådehavnen. Foto: Nationalmuseets Samlinger Online. T.h.: 2. Minestrygergruppes nye chef, orlogskaptajn Erik Groth. Groth fik kun få dage på denne post. 29. august opholdt han sig i Korsør uden forbindelse til sine fartøjer i Nyborg. Senere foto. Foto: Forsvarsgalleriet.

13


Forhandlingssammenbrud Augustoprøret i 1943 var et nederlag for samarbejdspolitikken og for Werner Bests bløde linje. 27. august kom han tilbage til København fra et møde i Berlin, hvor han af den tyske udenrigsminister var blevet skældt huden fuld for den uholdbare situation i Danmark. Med sig havde han et ultimatum, som beordrede den danske regering til øjeblikkeligt at indføre undtagelsestilstand, hvilket ville indebære: • At der blev indført forsamlingsforbud på offentlige steder • At der blev indført strejkeforbud • At der blev indført udgangsforbud i tidsrummet 20.30-05.30 • At alle skydevåben og sprængstoffer skulle inddrages • At det skulle være strafbart at genere danskere, som samarbejdede med tyske myndigheder eller med tyskere generelt • At der skulle indføres pressecensur • At der blev nedsat danske særdomstole til øjeblikkeligt at straffe overtrædelse af ovennævnte punkter • At der blev indført dødsstraf for sabotage, angreb mod den tyske værnemagt8 og for besiddelse af skydevåben og sprængstoffer.

Ultimatummet blev overrakt til den danske regering 28. august kl. 09.00. For at understrege, at fløjlshandskerne var taget af, blev den første henrettelse af en dansk modstandsmand gennemført samme morgen. Regeringen ville ikke på egen hånd træffe beslutning om, hvorvidt man skulle gå ind på de tyske krav eller afvise dem. Der indkaldtes derfor til møde i Samarbejdsudvalget, hvor alle partilederne havde sæde.

Her var der fuld enighed om at afvise de tyske krav, men det besluttedes alligevel at diskutere sagen i de enkelte partigrupper. Kl. 13.30 mødtes udvalget igen, og efter en kort diskussion blev man enige om at afvise ultimatummet. Herefter tog partiformændene ind på Amalienborg for at meddele kongen beslutningen. Majestæten var enig med politikerne.

8 Værnemagt = Wehrmacht; 1935-1945 samlet betegnelse for den tyske hær, marine og luftvåben.

14


Figur 15a. Kong Christian X. Som landets eneste admiral var han formelt øverste chef for søværnet. Foto: Nationalmuseets Samlinger Online.

Bagefter holdt forsvarsminister Søren Brorsen (1875-1961) et kort møde med cheferne for hæren og søværnet. Han mente, det var sandsynligt, at besættelsesmagten ville afvæbne de danske styrker. Hvis det gik, som han spåede, måtte man ikke indlade sig i kamp, men skulle lade sig afvæbne. Hærchefen, generalløjtnant Ebbe Gørtz (18861976), var enig med ministeren, men fastholdt, at man ikke skulle overgive sig, før en tysk officer havde henvendt sig til den stedlige danske øverstbefalende. Søværnets chef, viceadmiral Aage Helgesen Vedel (1894-1981), ville derimod ikke bare give op. Der udspandt sig en hidsig debat, og det endte med, han fik lov til at fastholde en tidligere udstedt forholdsordre om, at flådens skibe ved et tysk overfald så vidt muligt skulle søge til Sverige; lykkedes det ikke, skulle de sænkes.

Figur 15b. Forsvarsminister Søren Brorsen, gårdejer og venstrepolitiker. Han var medlem af Folketinget i mere end 35 år og sad som forsvarsminister i tre regeringer, sidst i samarbejdsregeringen frem til august 1943, hvorefter han forlod dansk landspolitik. Foto: Wikimedia.

De var i foråret 1943 med henblik på dette på Vedels ordre blevet klargjort til sænkning ved at installere sprængladninger i dem. Han havde i maj personligt besøgt de danske orlogsskibe rundt om i landet for at sikre sig, at alle havde forstået ordren. Ordren om sænkning gjaldt dog ikke P-kutterne, som alle var lejede civile fiskekuttere. I en villa i Københavns omegn blev der opstillet en radiosender, hvorfra ordrer til sænkning kunne udsendes, hvis Søværnskommandoen blev besat af tyske tropper.

15


Kl. 16.00 udløb fristen for at gå ind på de tyske fordringer. Kl. 15.45 afleveredes det danske svar: Man kunne ikke medvirke til gennemførelsen af kravene. Dermed ophørte den danske regering og Folketinget deres virke. Allerede samme dag, som Best vendte tilbage fra Berlin – 27. august –, havde han holdt møde med de tyske militære chefer, chefen for Wehrmacht, General Hermann von Hanneken (1890-1981), og Admiral Dänemark, Vizeadmiral Hans-Heinrich Wurmbach (1891-1965), senere Admiral. Best vidste udmærket, at den danske regering ikke ville kunne gå ind på de tyske krav, og det aftaltes, at den allerede planlagte afvæbning af de danske militære styrker, Operation Safari, skulle løbe af stabelen søndag d. 29. august tidligt om morgenen. Operation Safari Den tyske marine havde lige siden marts 1943, hvor Vizeadmiral Wurmbach tiltrådte som Admiral Dänemark, dvs. chef for marinens landbaserede enheder og for havnebeskyttelsesflotillerne9, arbejdet med forskellige planer for at stække den danske flåde. Den mest radikale gik på et kup, hvor man overtog samtlige danske flådeenheder.

Figur 16. De to danske militære topchefer gennem 1940’erne: Generalløjtnant Gørtz og viceadmiral Vedel. Foto gengivet fra Jespersen 1993, s. 19.

Problemet ved denne løsning var, at man så ikke bagefter havde tilstrækkeligt med tysk mandskab til minestrygning og kystbevogtning. Wurmbach slap for at træffe en beslutning, da hans overordnede myndighed, Marineoberkommando der Ostsee, 10. august befalede ham at indgå i planlægningen af Operation Safari med overtagelse af den danske flådes skibe som mål. Aktionen skulle igangsættes med kodeordet ”Blitz” (lyn) efterfulgt af starttidspunktet.

9 I alle vigtige havnebyer lå en tysk havnebeskyttelsesflotille, Hafenschutzflottille. Flotillen i Nyborg lå på Slipshavn. En af de tyske barakker fra den tid er stadig bevaret derude (2020). Hafenschutzflotillen i Nyborg blev opløst i april 1944, sandsynligvis fordi Kriegsmarine manglede mandskab til vigtigere opgaver. Flotillens chef, Korvettenkapitän Pfeiffer, blev overflyttet til en føringsstab under Marineoberkommando der Ostsee som ingeniørofficer.

16


Figur 17. Vizeadmiral Wurmbach på besøg ved det tyske havnekommandantur i Nyborg på Hotel Royal i Adelgade. Foto: Nyborg Lokalhistoriske Arkiv.

Aktionen mod de danske skibe i Nyborg Lystbådehavn skulle ledes af chefen for Hafenschutzflottille Nyborg på Slipshavn, Korvettenkapitän Heinrich Pfeiffer (f. 1907), chef siden 1. april 1943. Han rådede dels over en forpostbåd10 og sit mandskab fra havnebeskyttelsesflotillen, dels over en stødtrop fra det lokale 1. Kompagni af 167. Grenadier Ausbildung Bataillon (infanteriuddannelsesbataljon), sandsynligvis tre skyttegrupper á ti mand.

Således var situationen, da von Hanneken lørdag d. 28. august præcis kl. 16, da fristen for regeringens svar udløb, udsendte signalet: ”Blitz 29.8 4.00 Uhr”.

Desuden fik han ildstøtte af en deling fra 3. Lette Luftværnsbatteri til særlige formål fra Vordingborg udrustet med tre stk. 20 mm flak11-skyts. Det lader sig ikke præcist sige hvor mange tyske soldater og marinere, der samlet set skulle deltage i dette angreb, men et tal på ca. 150 er nok ikke helt galt. Besætningerne på de danske skibe udgjorde 37 mand – heraf tre civile.

Der var planlagt en større omlægning af de danske minestrygere gældende fra mandag d. 30. august 1943. Den indebar, at MS-5 med tilhørende bøjekutter P 22 fra Nakskov skulle afløse MS-6 og P 25, som skulle til Bandholm på Lollands nordkyst; MS-5 og P 22 ankom allerede lørdag d. 28. august til Nyborg; P 25 afsejlede mod Bandholm samme dag, MS-6 skulle først afsejle søndag.

Overfaldet 29. august i Nyborg Lystbådehavn Som tidligere nævnt havde minestrygeren MS-6 og dens bøjekutter P 25, samt reservestrygeren P 4 siden 21. august 1943 ligget i Nyborg Lystbådehavn.

10 Se note 19. 11 Flak = FLugAbwehrKanone; antiluftskyts, her 20 mm maskinkanoner af typen 2 cm FlaK 30/38.

17


Figur 18a. Luftfoto af Nyborg Lystbådehavn bearbejdet af Peder Gammel på baggrund af søløjtnant H.A. Jørgensens skitse. Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kongelige Bibliotek, Luftfotosamlingen, sylvest_nks_03076tif.

Endvidere skulle reservestrygeren P 7 flyttes fra Korsør til Nakskov, men overnattede undervejs i Nyborg, hvortil den ankom lørdag. Endelig lå P 34 på bedding på Nyborg Skibsværft for reparation. Lørdag d. 28. august om aftenen lå der således alt i alt i Lystbådehavnen to MS-både (MS-5 og MS-6) og tre P-kuttere (P 4, P 7 og P 22) med i alt 37 mand om bord – heraf var de tre civile, en på hver P-kutter. P 4 kunne ikke sejle, da dens kølevandsledning var under reparation. P 34 på bedding var uden besætning, men kommandohavende søløjtnant opholdt sig i Nyborg.

18

Lørdag d. 28. august havde chefen på MS-5 i Nakskov kl. 01.05 modtaget følgende telefonbesked fra Søværnskommandoen: ”Skibe og fartøjer skal indtil videre ligge på 1/4 times varsel - stop - Landlovsgaster behøves ikke kaldt om bord, men der er omtrent skærpet beredskab - stop - Underret øvrige skibe i havnen.” Distrikt Fyn havde forsøgt at afgive samme melding til MS-6 i Nyborg, men kunne ikke komme igennem på telefonen. Spørgsmålet er, om man derfra har gjort nok for at få denne vigtige besked frem?


Figur 18b. Kort over Nyborg Lystbådehavn tegnet af Peder Gammel på baggrund af samtidige kort og søløjtnant H.A. Jørgensens skitse. 1. P 4, reservestryger fra 2. Minestrygergruppe; da kutterens kølevandsledning var i stykker, kunne den ikke sejle. 2. MS-6 fra 2. Minestrygergruppe. 3. P 22 fra Nakskov, ankommet 28. august. 4. MS-5 fra Nakskov, ankommet 28. august. 5. P 7 på vej fra Korsør til Nakskov, ankommet 28. august. 6. Skildvagt Niels Bøje Olsen, der uden varsel blev skudt ned af de angribende tyskere. 7. P 34 på bedding på Nyborg Skibsværft. 8. Molehoved med til lejligheden opstillet tysk 20 mm flak-kanon. 9(?). Fiskerihavnen; her var der muligvis til lejligheden opstillet yderligere to tyske 20 mm flak-kanoner. 10. Armeret logger, dvs. tysk forpostbåd. 11. Nyborg Roklubs klubhus; her opholdt minestrygergruppens telefonvagt sig. 12. Bådebro. Kortets fuldt optrukne pil viser Hafenschutzflotillens angrebsvej, de punkterede pile viser ”de grønnes” angrebsveje.

”Omtrent skærpet beredskab” må siges at være en uheldig vending. Hvordan skulle ”omtrent” forstås? Derimod vidste enhver søofficer, hvad ”skærpet beredskab” medførte, nemlig: a. Alle kampmidler klargøres, hvorefter der overgås til kvartersvagt. b. Der gøres klar til afgang på kort varsel. c. Der holdes konstant radiovagt. d. Al landlov ophører. e. Beholdninger kompletteres så vidt muligt. f. Indenbords øvelser kan afholdes.

19


Figur 19. Minestryger af MS-klassen, her MS-7 ankret op ved Als Odde ved Mariager Fjord kort før dens vellykkede flugt til Sverige 29. august. Her ses både armering og slæbemagnet tydeligt. Et besætningsmedlem er ved at rengøre maskinkanonen. Længde: 24,4 m, bredde 4,6 m, dybgang 1,5 m, deplacement 74 t, fart 11 knob. Armering: 1 stk. 20 mm maskinkanon, 2 stk. 8 mm rekylgevær i dobbeltaffutage. Besætning 11 mand: chef/navigatør – regnskabsfører/våbenansvarlig - overfyrbøder/maskinchef – to maskinister – rorgænger – kok – fire gaster til betjening af våben og minegrej m.m. Foto: Nationalmuseets Samlinger Online.

Der kan næppe herske tvivl om, at der her skete et alvorligt svigt i Nyborg. Chefen på MS-5 skulle have videregivet telefonbeskeden til chefen på MS-6 straks ved ankomsten til Nyborg og allerede natten før have gjort sine egne to fartøjer klar.

P 4’s kølevandsledning skulle have været repareret øjeblikkeligt. Eneste undskyldning er Søværnskommandoens brug af ordet ”omtrent”. Står det for den manglende tilbagekaldelse af landlovsgasterne – eller hvad?

Ordren betød, at såvel maskinkanonen som de to rekylgeværer på hver af de to MS-både skulle have været klargjort til skydning, mandskabet på alle fem fartøjer skulle have haft udleveret revolvere og opholdt sig fuldt påklædt på deres kvarterer, og maskinerne skulle have været startet op.

Begivenhederne søndag morgen viste, at man på orlogsfartøjerne i Nyborg trods ordren om ”omtrent skærpet opmærksomhed” ikke på mindste måde var forberedt på et overfald12.

12 I Korsør havde de danske skibe fjernet overtrækket fra skytset og lagt ammunition klar. Ved hvert fartøj var der en dobbeltpost, frivagterne hvilede påklædte og sænkning af minestrygerne var forberedt.

20


Figur 20: Patruljekutter, her P 1 ankret op på Holmen efter krigen. Lejede civile fiskekuttere, alle forskellige. Armering: ingen. Besætning 5 mand: en søløjtnant af reserven, tre orlogsgaster og en civil, typisk kutterens ejer. Foto: Forsvarsgalleriet.

Søløjtnant O. Kinchs beretning Chefen på MS-5, søløjtnant I af reserven O. Kinch, senere skibsfører, fortalte således følgende om dagens og nattens begivenheder i den beretning af 12. oktober 1943, han via Kystflaaden indsendte til Marineministeriet: ”… Afsejlingen fra Nakskov fandt sted kl. 12.00. Ankomsten til Nyborg fandt sted samme dag kl. 17.00. Kort efter ankomsten modtoges overlevering af chefen på MS-6. Senere tilbragtes en times tid i kammeratligt samvær. Her drejede samtalen sig hovedsageligt om de nye forhold, som alle minestrygere i disse dage kom under (omlægningen pr. 30. august). Den kritiske situation for landet berørtes næppe. Vi vidste alle, at alvorlige begivenheder i København forestod, men at vi selv skulle blive revet med af begivenhedernes gang, tænkte ingen af os på. Al landlov var inddraget i disse dage, og det varede ikke længe, før der var ro overalt.

Vagten var ordnet af chefen for MS-6. Der var udsat to poster, nemlig en dobbeltpost med hhv. revolverbevæbnet skildvagt og ubevæbnet ordonnans og en telefonvagt. Denne opholdt sig i Nyborg Roklubs lokaler. Omtrent kl. 05.00 søndag morgen blev jeg vækket ved skydning og høje råb inde på kajen iblandet enkelte kraftige detonationer som af lettere artilleri. Jeg sprang straks op og tog et par benklæder og en jakke på, greb min revolver og ville begive mig op på dækket. Min første tanke var, at enkelte af marinesoldaterne trods forbuddet var gået i land og her var kommet i klammeri med tyske soldater. Idet jeg var i færd med at springe op på dækket, hørte jeg høje råb i skibets nærhed og trampen af tungt fodtøj på dækket. Jeg havde kort forinden atter slukket lyset, og jeg fik nu den indskydelse, at jeg skulle lægge mig hen på sofaen for at afvente den nærmeste udvikling af begivenhederne.

21


Næppe havde jeg lagt mig, før der blev skudt med riffel (eller maskingevær) gennem koøjerne ovenover mig. Der faldt en halv snes skud, og derefter lød et øredøvende brag. Jeg troede lige i øjeblikket, at det var et projektil fra en 20 mm kanon, som var eksploderet i min kahyt. Senere kunne jeg rekonstruere begivenhederne: En håndgranat var blevet kastet ind gennem koøjet lige over mig. Den var faldet ned på dørken (gulvet), og her var den eksploderet – vel knap en meter fra mig. Jeg følte, at jeg blev såret i hoften, men havde dog mine lemmers fulde brug. Kort efter blev lemmen i dækket åbnet, og overfyrbøderen om bord kaldte på mig og opfordrede mig til at komme op på dækket, men uden våben. Jeg gik op på dækket, hvor et par geværpiber var rettet mod mig, medens man undersøgte, om jeg bar våben. Oppe på den lille træbro, hvor vi lå, stod hele besætningen opstillet. Jeg gjorde opmærksom på, at jeg var såret, og blev vist hen til en bænk, hvor en tysk soldat lagde en bandage over såret. Her talte jeg med chefen for MS-6, som fortalte, at tyskerne havde forlangt, at alle våben og al ammunition skulle afleveres og bringes i land. Kort efter gik jeg ledsaget af to tyske soldater op til det tyske lazaret (Hotel Dania, Dronningensvej 6). Her blev jeg lagt på en briks, og såret blev midlertidigt behandlet. Ca. tre kvarter efter blev jeg i en ambulance ført til sygehuset i Nyborg. Forude, hvor resten af besætningen boede, var der blevet kastet en håndgranat ned i gangen. Herefter var mandskabet blevet kommanderet på dækket uden våben.

Alle var straks gået op. Ingen havde forsøgt at gøre modstand, og ingen var såret. Håndgranaterne havde forårsaget ret store ødelæggelser. I chefens kahyt var der slået hul i dørken, og en del af møblerne var ødelagte. Forude var døre og skabe nede i gangen blevet sprængt i stykker.” Søløjtnant P. Corfitsens beretning Chefen på MS-6, søløjtnant I af reserven Palle Corfitsen (1918-1995), senere orlogskaptajn, er lidt mere kortfattet:

Figur 21. Søløjtnant I af reserven Palle Corfitsen. Senere foto. Foto: Forsvarsgalleriet.

”… Kl. 04.15 blev der åbnet ild med maskin­ geværer og maskinpistoler fra to sider. Den ene skildvagt faldt med et underlivsskud. Den anden sprang ned i mit lukaf og varskoede: ”Tyskerne kommer, de har skudt skildvagten”. Jeg tog min revolver, der lå i køjen, og forsøgte at komme op på dækket. Da jeg ville stikke hovedet op, eksploderede 20 mm forhåndsammunitionsskabet13. Et af magasinerne var ramt af et projektil. Jeg åbnede så i stedet for koøjet i nedgangen. På kajen stod tre tyskere og sigtede på skibet med lette maskingeværer14. Jeg lagde derfor revolveren i lukafet og gik op. Tyskerne forlangte besætningen på dækket. Jeg beordrede dem op uden våben…

13 Forhåndsammunitionen til skibets 20 mm maskinkanon var den ammunition, der lå klar i et skab nær kanonen til en første brug. Den øvrige ammunition lå under dæk. 14 Der er sandsynligvis tale om maskinpistoler.

22


Da besætningerne var afvæbnede, ønskede kommandanten på Slipshavn, Korvettenkapitän Pfeiffer, der havde ledet angrebet, skibene sejlet til Slipshavn, hvortil vi ankom kl. ca. 06.00. Da kaptajnen af mig blev spurgt, hvorfor skibene var blevet overfaldet, sagde han, at der var blevet skudt på tyskerne med maskinpistol. Da jeg meddelte ham, at vi ingen maskinpistoler havde, viste det sig, at tyskerne ved at angribe os fra to sider havde skudt på hinanden.

Herved dræbtes mindst syv tyskere (indrømmet tab). Om eftermiddagen blev besætningen overført til og interneret på Hotel Nyborg Strand.” Søløjtnant H.A. Jørgensens beretning Også de tre fartøjsførere på P-kutterne indsendte hver deres beretning. Søløjtnant I af reserven Hans Asger Jørgensen (1911-2000), senere orlogskaptajn, på P 4 prøvede også at give sin udlægning af, hvad tyskerne havde foretaget sig; desuden vedlagde søløjtnanten en skitse over området.

Figur 22. Orlogsgast øver skydning med Marinerevolver M/1891. Om bord på fartøjerne i Nyborg Lystbådehavn havde officererne udleveret denne revolver. Den var belgisk, og tromlen rummede seks patroner. På hvert fartøj var der desuden oplagt revolvere til det øvrige mandskab til brug ved vagttjeneste, forhøjet beredskab o. lign. Foto: Forsvarsgalleriet.

23


”P 4 var den 28/8 beliggende i Nyborg Lystbådehavn. Fartøjet var ikke sejlklart, da kølevandsledningen fra søventilen til såvel hovedmotoren som dæksmotoren var under reparation. Al landlov var inddraget, og der blev gået vagt i tørn med de øvrige i havnen liggende kuttere og MS-både. (En revolverbevæbnet skildvagt og en ube­ væbnet ordonnans). Kl. ca. 23.30 var jeg gået til køjs efter at have haft telefonsamtale med vagtchefen på SØRIDDEREN15 i Korsør, der oplyste, at alt så roligt ud. Kl. ca. 04.15 blev jeg vækket af en ret heftig skydning. Jeg troede først, at der var luftalarm, men umiddelbart efter hørte jeg en mand springe ned på dækket og råbe ned i kappen16 til mig: ”Op, op, hurtigt!”. Jeg sprang ud af køjen, tændte lys, tog et par benklæder på og spændte revolveren på. Idet jeg åbnede døren til forgangen, hvorved lyset skinnede op i kappen, blev to håndgranater smidt ned, og de eksploderede i min umiddelbare nærhed (ca. 1 m). Jeg blev slået bevidstløs og kan ikke erindre mere, før jeg står oppe i land og bliver undersøgt for våben. (Jeg antager, bevidstløsheden har varet ca. fem minutter). Figur 23. Søløjtnant I af reserven Hans Asger Jørgensen, her fotograferet præcis to år senere da han som chef for Marinestation Slipshavn deltog i udmarchen til Nyborg Strand i forbindelse med afsløringen af mindestenen for de faldne. Fotoudsnit: Nyborg Lokalhistoriske Arkiv.

Der blev stadig skudt, så det hvislede om ørerne på os, og jeg blev lidt efter lidt klar over, hvad der var på færde. Ved eksplosionerne om bord blev også den øvrige besætning vækket og kom på dækket. Der blev ikke fra besætningens side skudt eller ydet modstand.

15 En af de minestrygere som indtil 21. august havde ligget i Nyborg havn; SØRIDDERENs chef var som chef for 2. Minestrygergruppe dermed også chef for fartøjerne i Nyborg. 16 Overdækket nedgang til rum under dæk.

24


Figur 24. Tyskerne smed utallige Stielhandgranate M 1924 (skafthåndgranat) mod fartøjerne i Lystbådehavnen. Trods navnet var der dog tale om det, der i dansk terminologi hed håndbomber, dvs. der blev ikke udløst deciderede sprængstykker ved eksplosionen. Granaten vejede 595 g, heraf 165 g sprængstof. Foto gengivet fra Petersen og Jacobsen 2015, s. 172.

P 4 var det første af de i havnen liggende fartøjer, der blev overfaldet, og besætningen herfra blev således først samlet på kajen, men lidt efter lidt blev alle fartøjsbesætningerne samlet sammen. På kajen lå skildvagten skudt i underlivet, og jeg så fire bevidstløse tyske soldater blive kørt væk på en lastbil (en mariner og tre ”grønne”). Jeg spurgte officeren fra overfaldskommandoet om, hvad meningen egentlig var, og han svarede, at det var den dumme danske regerings skyld. Jeg spurgte videre om, hvorfor de skød skildvagten og smed håndgranater ned i fartøjerne, og han sagde, de var blevet mødt med ild fra maskinpistoler og maskingeværer. Jeg gjorde ham opmærksom på, at skildvagtens revolver sad i hylsteret og var hans eneste våben, og at maskinskytset på MS-bådene ikke havde været bemandet. Jeg kunne se på hans ansigtsudtryk, at han var klar over, hvad der var sket, og han udbrød: ”Ach, ach!”.

Overfaldskommandoet bestod efter mit skøn af ca. 150 mand; heraf ca. 75 marinere. Derudover var der sat en maskinkanon op på havnemolen ved havneindløbet, og uden for havnen lå en armeret logger (forpostbåd, jf. note 19). Marinerne kom fra roklubbens klubhus, og de ”grønne” kom fra Dyrehavevej og haverne over for fartøjerne. I mørket åbner de ”grønne” ild mod marinerne, der springer rundt på bådebroen ved fartøjerne, og disse besvarer ilden. Øjenvidner, der har besøgt mig på sygehuset, fortæller, at de har set syv dræbte tyskere. Jeg anmodede om at komme til læge, da jeg havde en del splintsår i benene og i hovedet og led af meget stærke hovedsmerter, og jeg var fuldstændig døv på det ene øre. Det blev afslået, og der blev sagt, at når vi kom til Slipshavn, var der en læge. Der blev smidt et par forbindingspakker hen til mig og sagt, at jeg selv kunne afvaske og forbinde sårene midlertidigt, og jeg fik lov til at gå ned under bord under bevogtning. Der blev så givet ordre til at aflevere alle våben og ammunition, hvilket blev efterkommet. Kl. ca. 05.45 blev der givet ordre til, at vi skulle sejle til Slipshavn. Jeg gjorde officeren opmærksom på, at vi ikke kunne sejle, hvorpå P 22 blev beordret til at gå på siden af P 4 og slæbe os til Slipshavn.”

25


Figur 25. 2 cm FLugAbwehrKanone (Flak) 30/38 (20 mm antiluftskytsmaskinkanon). Maskinkanonen vejede 450 kg/410 kg og havde en effektiv skudafstand mod jordmål på 5800 m – absolut rigeligt i denne situation! Den havde en besætning på syv mand og kunne skyde 120/180 skud/min. Der blev dog ikke brug for denne massive ildkraft. Foto: Flymuseet i Gatow, Berlin; Wikimedia, Dirk 1981.

Forløbet Denne beretning med dens vedlagte skitse viser stort set, hvordan det tyske overfald blev gennemført: De tre stk. 20 mm flak-skyts (maskinkanoner) fra 3. Lette Luftværnsbatteri til særlige formål fra Vordingborg skulle hindre dels brugen af MS-bådenes maskinskyts, dels udsejling fra Lystbådehavnen. Den ene maskinkanon var anbragt på molehovedet ved indsejlingen til Fiskeri- og Lystbådehavnen. De to øvrige kan have været anbragt på Fiskerihavnens kaj. Lige uden for indsejlingen lå et fartøj armeret med to stk. 20 mm maskinkanoner klar til at sætte efter eventuelle udbrydere. Det var en forpostbåd fra Hafenschutzflotillen. Den kaldes på søløjtnant Jørgensens skitse for ”armeret logger”.

26

Hafenschutzflotillen fra Slipshavn (ca. 75 mand) er blevet sat af på Dyrehavevej og har i ly af mørke og uvejr bevæget sig ned ad bakke ad stien mellem Dyrehavevej og roklubbens klubhus og frem mod skibene. Her er de ved en fejl blevet beskudt af de tyske infanterister, har troet at ilden kom fra danskerne og derfor skudt skildvagten, beskudt skibene med geværer og maskinpistoler samt kastet håndbomber ned gennem lugerne. Samtidig har en stødtrop bestående af tre skyttegrupper (3X10 mand) fra 1. Kompagni af 167. Grenadier Ausbildungs Bataillon angrebet ad tre veje: en gruppe fra Strandvejen ad nuværende Lystbådevejs ene vinkel, en gruppe fra Dyrehavevej ad nuværende Lystbådevejs anden vinkel og en gruppe fra Dyrehavevej gennem villahaverne til græsplænen bag roklubbens klubhus.


Figur 26. Orlogsgast 4942 Niels Bøje Olsen, skildvagten fra P 7 der uden varsel og uden mulighed for at forsvare sig blev skudt ned og dødeligt såret som indledning på det tyske angreb. Foto: Forsvarsgalleriet.

De to angreb har været uhyre dårligt koordineret. Lederen af angrebet var Korvettenkapitän Pfeiffer, der var elektronikingeniør og ikke infanterist. Marinerne er kommet først frem til skibene. Soldaterne fra 1. Kompagni har taget dem for danskere og beskudt dem; de tyske marinerne har som nævnt troet, ilden kom fra danske marinere, hvorefter de dels har beskudt skibene, dels skudt tilbage. Hver skyttegruppe rådede bl.a. over et let maskingevær, så marinerne har været udsat for en massiv ild fra egne styrker – i dag hedder det blå ild17. Tabene Den danske styrke havde en dræbt og to sårede. Skildvagten, orlogsgast 4942 Niels Bøje Olsen (1921-1943) fra P 7 blev dødeligt såret af et underlivsskud, og søløjtnanterne H.A. Jørgensen fra P 4 og O. Kinch fra MS-5 blev såret af lufttryk og splinter fra håndbomber.

De tyske tab ved denne aktion kendes ikke. De samlede tyske tab blev i en intern tysk rapport angivet som 1 dræbt og 33 sårede. Disse tal indbefatter alle tyske tab i Nyborg denne morgen, dvs. også tabene ved de samtidige angreb på det danske 3. Regiment på Nyborg Strand og på vandrerhjemmet, Østerøvej 113. På Nyborg Strand var der med sikkerhed mindst en dræbt tysker, så hvis de tyske tal står til troende, havde de ingen dræbte i Lystbådehavnen. Opgørelser fra andre steder i landet tyder dog på, at tyskerne nogle steder underdrev deres tab, så det kan ikke afvises, at der også var fatale tyske tab her. 3. Regiment havde denne morgen to dræbte, en dødeligt såret og ni lettere sårede. De danske civile tab var en dræbt og en dødeligt såret – begge på jernbaneterrænet, hvor de blev ofre for nervøse tyske soldater.

17 I moderne krigsførelse regner man med, at 10 – 20 % af alle tab skyldes blå ild.

27


Efter overfaldet Søløjtnant H.A. Jørgensen skriver videre i sin beretning: ”Efter ankomsten til Slipshavn blev vi beordret til at forblive i vore fartøjer. Jeg anmodede atter om at komme til læge, men der blev svaret, at der ingen læge var i øjeblikket. Jeg lagde mig så på køjen, hvor jeg lå og kastede op, men faldt senere i søvn.Hen på eftermiddagen fik vi ordre til at pakke de personlige ejendele, vi kunne føre med os, for vi skulle nu til Nyborg; næste dag ville der så blive givet os tilladelse til at hente resten af vore personlige ejendele. I Nyborg ville jeg så komme under lægebehandling. I Nyborg blev jeg i en tysk bil kørt til Nyborg Sygehus, hvor jeg blev indlagt. Forinden var det blevet forklaret mig, at hvis jeg gjorde forsøg på at flygte, ville jeg blive skudt. På sygehuset blev det konstateret, at jeg havde hjernerystelse, og højre trommehinde var sprængt. Splintsårene var på nær et par enkelte ret overfladiske. Ingen af den øvrige besætning var kommet noget til. Såvel den civile som den militære besætning blev interneret sammen med 3. Regiment på Nyborg Strand…”

Kommandohavende søløjtnant på P 34, som lå på bedding, blev afhentet på sit kvarter i Nyborg om formiddagen og bragt til Slipshavn. De fire faldne danskere blev bisat fra Sygehus­ kapellet torsdag d. 2. september. Højtideligheden blev forrettet af den lokale sognepræst, pastor Mads Flintholm (1882-1960). For at undgå at ceremonien skulle udarte sig til en national manifestation, havde tyskerne bestemt, at der kun måtte deltage et begrænset antal gæster – nære slægtninge og venner og nogle få danske befalingsmænd og menige, bl.a. besætningen fra P 7. Desuden deltog den stedlige tyske kommandant og hans adjudant. Det var forbudt andre end de nærmeste familiemedlemmer at lægge blomster ved kisterne, men ved hver kiste lå der en krans ”Fra Kongen” og kranse fra militære myndigheder. Efter højtideligheden i kapellet førtes de fire kister til Nyborg Assistenskirkegård. Her var der til gengæld et stort opbud af nyborgensere, der ville vise de faldne en sidste ære.

Figur 27. De fire kister med de faldne danskere blev ført fra Sygehuskapellet til Nyborg Assistenskirkegård. Her ses et udsnit af det tyske detachement. Bemærk de fire store kranse fra det tyske kommandantskab. En dansk bataljonschef kaldte det senere en forsmædelse, at danske soldater blev gravsat under tysk militær honnør. Foto: Karl Helten, Nyborg Lokalhistoriske Arkiv.

28


Figur 28. Orlogsgast 4942 Niels Bøje Olsens grav på Finderup kirkegård nær Høng. Stenen er rejst af sognet. Foto: Frans Løvschall.

Graven var kastet således, at kisterne kunne bæres direkte ned i graven, hvor de blev stillet side om side. Her talte pastor Flintholm om de faldne og foretog jordpåkastelsen. Efter 3. Regiments chef havde sagt de faldne et sidste farvel, nedlagde den tyske kommandant en krans ved hver kiste fra den tyske værnemagt, og derpå affyrede et tysk kommando en æressalut over graven. En af de danske bataljonschefer kaldte det i 1948 en forsmædelse, at danske soldater blev gravsat under tysk militær honnør. Herefter blev de tre af kisterne fjernet igen og ført til de kirkegårde, hvor familierne ønskede dem gravsat – orlogsgast 4942 N.B. Olsen i Finderup nær Høng. Efter få dage på Nyborg Strand blev søværnets mandskab interneret forskellige steder på Sjælland. 22. oktober blev de sidste hjemsendt herfra. De fastansatte befalingsmænd fortsatte med at arbejde inden for områder som luftmeldetjeneste og civilbeskyttelse; andre fik stillinger, som kunne bruges som skalkeskjul for at arbejde med efterretningstjeneste og andet modstandsarbejde samt opstilling af illegale militære styrker.

Disse blev senere slået sammen med modstandsbevægelsens tilsvarende styrker under betegnelsen M-grupper (militærgrupper) - en bevæbnet undergrundshær til støtte for en allieret landgang eller til at opretholde ro og orden efter en tysk kapitulation. I tysk tjeneste De to minestrygere (MS-5 og MS-6) og de fire patruljekuttere (P 4, P 7, P 22 og P 34) i Nyborg Lystbådehavn blev beslaglagt af tyskerne18. I første omgang indgik de i minestrygerenheden Küstenschutzflottille Große Belt med station i Nyborg. Flotillen talte otte danske minestrygere af alle klasser og seksten P-kuttere. De blev bemandet med tyske besætninger, men meningen var, at disse skulle erstattes af frivillige danske besætninger. Det lykkedes dog aldrig at få nogen fra det danske søværn til at melde sig. Senere blev de seks fartøjer benyttet som forpostbåde i 12. Vorpostensicherungsflottille19 i Storebælt.

18 De fleste kutterejere fik i 1944 udbetalt erstatning af den danske stat svarende til forsikringssummen, så efter 5. maj 1945 ejede søværnet de tidligere lejede fartøjer med undtagelse af P 7, som søværnet atter lejede efter krigen. 19 Forpostbåde er en oversættelse af det tyske Vorpostensicherungsboote. De blev i kystnære områder benyttet til minerydning, eskortetjeneste og havnebevogtning, herunder forsvar mod flyangreb. Alle både af denne klasse betegnedes med Vs + et fircifret nummer, hvor de første to cifre var flotillenummeret. Fx blev MS 5 til Vs1212.

29


Figur 29. Minestrygeren SØRIDDEREN fra 2. Minestrygergruppe bortføres af tyskerne efter kampene i Korsør havn. Foto: Forsvarsgalleriet.

2. Minestrygergruppes øvrige tab 2. Minestrygergruppe, der som nævnt havde flyttet størstedelen af sine skibe fra Nyborg til Korsør under det hede augustoprør, havde uden for Nyborg følgende tab af fartøjer d. 29. august: SØRIDDEREN blev taget i Korsør havn ved et voldsomt overfald, der kom så overraskende, at der ikke blev tid til at sænke den. Vagtchefen og ordonnansen beskød tyskerne med deres revolvere uden resultat. Tyskerne anvendte den først som minestryger i Küstenschutzflottille Große Belt, senere som forpostbåd.

30

HAVØRNEN med dens bøjekutter P 5 var som led i omrokeringen gældende fra 30. august sejlet til Næstved for at få kul på. Chefen på HAVØRNEN var bange for at blive spærret inde i havnen der og sejlede om natten til Stubbekøbing uden tyskernes viden. Minestrygeren undslap i første omgang derfra, men på vej til Sverige blev den opdaget af en tysk torpedobåd, beskudt, sat på grund og sprængt af egen besætning, som undslap under kraftig beskydning. Den blev stående på grund på Stammenakke Rev ved Sjællands sydspids helt frem til 1952.


P 5 kom ud af Næstved havn og forsøgte ligeledes at nå Sverige. Den blev dog opdaget og beskudt af den samme tyske torpedobåd, som havde beskudt HAVØRNEN. P 5 var uden armering og måtte overgive sig. Tyskerne anvendte den som forpostbåd. Som en lille krølle på dens historie kan det nævnes, at den senere overgik til marinehjemmeværnet og sank efter en kollision med bilfærgen BROEN i Nyborg Fjord i 1952. MS-6’s bøjekutter P 25 afsejlede som nævnt til Bandholm havn søndag d. 29. august. Her lå den frem til 31. august, hvor den blev taget af tyskerne; derefter kom den i tysk tjeneste.

Flådens øvrige tab af fartøjer 29. august Efter det tyske overfald eksisterede den danske flåde ikke længere. Dens fartøjer fik forskellige skæbner: · Nogle undslap til Sverige · Nogle blev sænket eller på anden måde ødelagt af egne besætninger · Nogle blev taget af tyskerne · Nogle blev liggende på Holmen, da de ikke mentes at have interesse for tyskerne.

Figur 30. Minestrygeren HAVØRNEN fra 2. Minestrygergruppe sat på grund ved Sjællands sydspids af besætningen efter et forgæves forsøg på at nå til det neutrale Sverige. Foto: Forsvarsgalleriet.

31


Til Sverige Bevogtningsskibet HAVKATTEN, minestrygerne MS-1, MS-7 og MS-9 samt ni K-kuttere fra kystbevogtningen20 undslap til Sverige. Fartøjerne kom senere til at indgå i Den Danske Brigade21 som Karlskronastyrken.

Sænket eller ødelagt af egne besætninger På mindre end tre kvarter lykkedes det at gennemføre de planlagte sænkninger på Holmen i København enten ved åbning af bundventilerne, sprængning eller brand.

De omfattede: Artilleriskibet PEDER SKRAM. Undervandsbådene HAVKALEN, DAPHNE, ROTA, BELLONA, HAVHESTEN, HAVFRUEN, DRYADEN, HAVMANDEN og FLORA. Mineskibene LOSSEN, LINDORMEN, LOUGEN, LAALAND, KVINTUS og SIXTUS. Minestrygerne SØBJØRNEN, SØULVEN, SØHUNDEN, MS-4, MS-8 og MS-10. Bevogtningsfartøjerne HVALROSSEN, MAKRELLEN, NORDKAPEREN og SÆLEN. Værkstedsskibet HENRIK GERNER. Opmålingsskibet HEIMDAL. Alle sænkninger foregik uden tab af personel.

20 K-kutterne var i lighed med P-kutterne lejede civile fiskekuttere. K = kystbevogtning. 21 Dansk militær enhed opstillet, udrustet og trænet i Sverige. Formålet med styrken var, at den ved et allieret angreb på tyskerne i Danmark kunne transporteres til Danmark og støtte de allierede.

Figur 31. Karlskronastyrken. Fra venstre et antal K-kuttere, bevogtningsskibet HAVKATTEN og de tre MS-både. Foto: Nationalmuseets Samlinger Online.

32


Figur 32. Flådens sænkning, Holmen. Fra højre ses artilleriskibet PEDER SKRAM, varmebåd nr. 2 (ikke sænket, forældet) og masterne fra bevogtningsfartøjet HVALROSSEN. Foto: Herluf Jensen, Nationalmuseets Samlinger Online.

I Storebælt lykkedes det at sænke inspektions- og skoleskibet HVIDBJØRNEN, selv om der var kommet bevæbnet tysk mandskab ombord.

I Isefjorden blev artilleriskibet NIELS IUEL efter kamp mod tyske fly sat på grund og delvist ødelagt.

33


Figur 33. Artilleriskibet NIELS JUEL angribes af tyske fly i Isefjorden og sættes senere på grund og ødelægges delvist. Foto: Nationalmuseets Samlinger Online.

Taget af tyskerne I alle øvrige havne var det tyske overfald så voldsomt og pludseligt, at det ikke lykkedes at sænke fartøjerne, som derfor blev taget af tyskerne. Det drejede sig om: · Korsør: Udover 2. Minestrygergruppes fartøjer tog tyskerne også minestrygerne SPRINGEREN og HAIEN. · Kalundborg: Minestrygerne SØHESTEN og MS-2. · Køge Bugt: Minestrygeren MS-3. I Storebælt mislykkedes forsøget på at sprænge inspektions- og skoleskibet INGOLF, som blev taget af tyskerne. Da såvel P-kutterne som K-kutterne var lejede og derfor ikke tilhørte søværnet, indgik de ikke i planerne om sænkning.

34

Med undtagelse af de nævnte K-kuttere, som slap til Sverige, blev de derfor alle taget af tyskerne og indgår ikke i opgørelsen. Endvidere lå der på Holmen en række fartøjer, som var udgået af tjeneste eller ikke blev anset for at være af værdi for tyskerne og derfor ikke blev sænket. Enkelte af dem blev alligevel taget og anvendt.


Figur 34a+b. T.v.: Nyborgs daværende borgmester Christian S. Andersen (1878-1956, borgmester 1940-1946) ved mindestenen efter afsløringen 29. august 1945. Foto: Nyborg Lokalhistoriske Arkiv. T.h.: Mindestenen ved Hotel Nyborg Strand anno 2020. Foto: Forfatteren.

Betydning Her mere end 75 år efter begivenhederne kan man måske spørge sig selv om, hvorfor disse sømilitære begivenheder fylder så meget i besættelseshistorien. De sænkede skibe kunne uden problemer hæves igen, men kun få fandt tyskerne værd at anvende: · Artilleriskibene blev hævet og anvendt som hhv. skoleskib og luftværnsskib.

Kun minestrygerne SØBJØRNEN, SØULVEN og MS-4 var så ødelagte, at tyskerne opgav at hæve dem. Det er da heller ikke den sømilitære, men den symbolske betydning der gjorde indtryk på vore allierede. Sabotagerne, folkestrejken, de danske søfolk i allieret tjeneste og flådens sænkning 29. august var med til at give Danmark en plads blandt de allierede sejrherrer i 1945.

· Undervandsbådene kunne tyskerne ikke bruge. · De fire af mineskibene blev ikke hævet, et blev slæbt bort, men ikke anvendt, og et fandt anvendelse som forpostbåd. · Bevogtningsfartøjerne var forældede og blev ikke hævet.

Mindet I efteråret 1944 samledes alle soldaterforeningerne i Nyborg til et møde, hvor der blev nedsat et udvalg, der havde til formål at tilvejebringe et mindesmærke for de faldne fra kampene 29. august 1943. Krigen var endnu ikke slut, men der var ingen tvivl om, hvor det bar hen.

· Inspektions- og skoleskibet blev hævet og anvendt som forpostbåd.

Man besluttede sig for en mindesten. Selve stenen blev skænket af godsejer Gregers Juel (1896-1983) på Juelsberg. Soldaterforeningerne betalte for transport og indhugning af tekst og navne på stenen.

· Tre af minestrygerne blev hævet og kom i tysk tjeneste.

Bestyrelsen på Nyborg Strand modtog stenen og påtog sig vedligeholdelsen.

· Værkstedsskibet og opmålingsskibet blev hævet og anvendt af tyskerne.

35


Den 29. august 1945 blev mindesmærket indviet af den fungerende chef for 3. Regiment, som stillede med musikkorps, faner og 58 mand, der mødte et detachement fra søværnet, repræsentanter for modstandsbevægelsen og for de allierede engelske styrker og 400 mand fra soldaterforeningerne. Desuden deltog de, der blev såret under kampene. Ved stenen talte Nyborgs borgmester, formanden for Forsvarsbrødrene i Nyborg, orlogskaptajn Dinesen fra Marinedistrikt Fyn og faderen til en af de faldne.

Der har lige siden hvert år d. 29. august været afholdt en eller anden form for højtidelighed ved stenen. Især i jubilæumsårene 1948, 1953, 1968 og 1993 var der gjort meget ud af arrangementet. I 1948, 1953 og 1968 var det Prinsens Livregiment, der stod for højtideligheden, i 1993 veteranforeningen, ”3. REGIMENTS VETERANER af 29. august 1943” og fra 2018 og frem Jyske Dragonregiment.22

22 3. Regiment var i 1961 blevet til Prinsens Livregiment, og i 2005 blev det slået sammen med Jyske Dragonregiment under dettes navn.

Figur 35. Søværnets og modstandsbevægelsens detachementer ved afsløringen 1945. Foto: Nyborg Lokalhistoriske Arkiv.

36


Figur 36. Udsnit af mindepladen på Nyborg Rådhus. Foto: Forfatteren.

På Nyborg Rådhus hænger en mindeplade over Besættelsens faldne i eller fra Nyborg. Den blev i 1945 skænket til Nyborg by af byrådsmedlem, fabrikant Emil Landsperg (1892-1949).

På mindepladen står navnene på de faldne fra kampene 29. august øverst, nedenunder er navnene på seks ofre fra modstandskampen. I 1948 opsattes i Holmens kirke i København en mindetavle over søværnets 35 omkomne i 2. Verdenskrig. Af dem faldt de syv 29. august 1943, herunder ”Værnepligtig Niels Bøje Olsen”. Øverst på tavlen står ”Pro patria” (for fædrelandet) og forneden: De lærte os: Lad tvang og trældom true. Fri mand kan dø – men intet kan ham kue.

Figur 37. Mindetavlen i Holmens Kirke. Foto: Anders Bjørnvad, Nationalmuseets Samlinger Online.

37


C E R E M O N I E N 2 9 . AU G U S T 2 0 2 0

Nyborg Gl. Lystbådehavn Mange borgere er mødt trods regnen

B

estyrelsen for Nyborg Marineforening besluttede i 2019, at i 75 året for Danmarks befrielse skulle et kapitel i Danmarks- og orlogshistorien hentes ind i nutiden og bevares for fremtiden.

Søværnet i Nyborg 1940 – 1943, som danner baggrunden for disse sidste sider. Det er vores håb, at billeder og uddrag af taler m.v. vil give et indtryk af ceremonien, højtideligheden og stemningen på denne regnfulde sensommerdag.

Vi havde fået flere henvendelser om at synliggøre den ulykkelige hændelse, der fandt sted i Gl. Lystbådehavn 29. august 1943. Denne hændelse kostede orlogsgast Niels Bøje Olsen livet.

I paraden deltog Jydske Dragon Regiment med Estandart, patruljefartøjet NAJADENs besætning, Garderforeningen med fane. Marineforeningerne fra Kerteminde, Assens, Svendborg og Nyborg med flag samt et stort antal medlemmer. Nyborg Marineforenings kor, trompetist Per Nyegaard Olesen samt Nyborg Fæstnings Saluteringslaug. En del borgere havde ligeledes fundet vej til kajkanten. John Maalø Larsen holdt den historiske tale og Borgmester Kenneth Muhs den officielle sammen med afsløringen af mindepladen.

Vi ansøgte Nyborg Kommune om tilladelse til at nedfælde en mindeplade i brohammeren præcis på det sted, hvor han blev skudt. Vi bad efterfølgende en af vores trofaste støtter, lokalhistorikeren John Maalø Larsen, om assistanse, hvilket han som sædvanlig sagde ja til. Han har således skrevet historien:

Ved paraden var Jydske Dragon Regiment, Patruljefartøjet P523, Garderforeningen samt Marineforeningerne fra Kerteminde, Assens, Svendborg og Nyborg med flag Foto: Garnisionsstøtteenheden Jydske Dragonregiment

38

Foto Nyborg Marineforening


Fra Søværnet deltog Patruljefartøjet P523

Arne Claus Petersen, Nyborg Marineforening,

NAJADEN.

har stillet paraden. Foto Nyborg Marineforening

PROGRAM: FOR AFSLØRING AF MINDEPLADE

Kl. 10.30: Flag på plads, paraden stilles Kl. 10.35: Koret synger: I Danmark er jeg født og Fagre Blomst Kl. 10.40: Velkomst ved Kurt Verner Kl. 10.45: John Maalø taler Kl. 10.50: Koret synger: Hvem kan segla forutan vind Kl. 11.00: Borgmester Kenneth Muhs taler og afslører mindeplade. Herefter lægges blomster af borgmester, CH NAJADEN og Kurt Verner Trumpet solo Last Post v/ Per Nyegaard Olesen

Koret synger: En lærke lettede og Den Danske sang

Nyborg Fæstnings Saluteringslaug afgiver ”Det danske løsen”.

Koret synger: 1. vers af Der er et yndigt land

Kl. 11.30: Aftrædning

Koret havde sammensat et smukt repertoire til dagen.

Foto Nyborg Marineforening

39


JOHN MAALØ LARSEN

Uddrag af talen:

J

ohn Maalø Larsen giver en historisk baggrund for arrangementet. Uddrag af talen: Tidligt søndag morgen den 29. august åndede alt fred og ro i Lystbådehavnen. I roklubbens klubhus sad en ubevæbnet og uden tvivl halvsovende dansk telefonvagt, og på kajen gik en revolverbevæbnet skildvagt og en ubevæbnet ordonnans. De øvrige 31 marinere sov trygt i deres fartøjer. De fem fartøjer med deres sovende besætninger blev angrebet fra to sider. Fra stien mellem Dyrehavevej og roklubben angreb de 75 tyske marinere, fra den anden side angreb de 30 infanterister. Angrebet slog fuldstændigt fejl. De tyske marinere kom først frem til de danske fartøjer. De tyske infanterister troede, det var danske marinere og beskød dem med geværer og maskingeværer. De tyske marinere troede, de blev beskudt fra minestrygerne, beskød dem og smed håndgranater mod dem. I dette virvar blev den danske skildvagt Niels Bøje Olsen dødeligt såret af et underlivsskud, inden han så meget som nåede at trække sin revolver.

Formanden for Nyborg Marineforening Kurt Verner byder velkommen. Foto Nyborg Marineforening

40

To danske søofficerer blev lettere såret af håndgranaterne. De tyske tab kendes ikke. Niels Bøje Olsen ligger begravet på Finderup kirkegård nær Høng på Sjælland. Han er mindet på en mindesten ved Hotel Nyborg Strand, på en mindeplade på Nyborg Rådhus, på en mindetavle i Holmens kirke i København og bliver det i dag her i lystbådehavnen, hvor han hin søndag morgen for 77 år siden blev skudt ned uden chance for at forsvare sig.


Borgmesteren taler, i baggrunden ses to besætningsmedlemmer fra P523 NAJADEN. MOKS René Lundby Nielsen MSPC Kim Schou Pedersen, der overdrager blomster.

B O R G M E S T E R K E N N E T H M U H S TA L E R

Uddrag af talen:

I

dag samles vi i lighed med tidligere år for at mindes og ære de, der måtte lade det dyre­ bareste vi har, livet, i kampen mod den tyske besættelsesmagt 29. August 1943. Nogle vil måske mene, at 29. August 1943 ligger så langt tilbage i tiden, at det ikke længere giver mening at samles og mindes. Intet kunne være mere forkert. For Nyborgs historie - vores historie - er i høj grad defineret af væsentlige historiske begivenheder fra middelalder til i dag, ja og ikke mindst af vores placering ved Storebælt - ved havet. Sådan har det været siden byens oprindelse, og sådan er det den dag i dag. Som et strategisk og trafikalt knudepunkt ved vandet har vores maritime historie altid været en væsentlig del af de begivenheder og den udvikling, Nyborg igennem tiderne har undergået, således også under Anden Verdenskrig.

Ja man kan sige at en væsentlig del af vores fælles DNA har sit afsæt i netop den maritime historie. Alene af disse årsager giver det mening at huske på historien og ikke mindst mindes og ære de, der spillede vigtige roller i samme historie. I dag er vi samlet om den helt særlige begivenhed det er at skulle afsløre mindeplade for orlogsgast 4942 Niels Bøje Olsen, skildvagt ved P7, der den 29. August 1943 uden forvarsel og som indledning på det tyske angreb blev dødeligt såret.

CH NAJADEN, PL Jesper Wellendorph Paludan-Frederiksen, borgmester og formand for Nyborg Marineforening. Borgmesteren har udtalt et æret være Niels Bøje Olsens minde. Foto Nyborg Marineforening

41


Repræsenteret ved Poul Ravnsbæk og Erik Press afgiver ”Det danske løsen (3 skud)

Last post spilles af Per Nyegaard Olesen, Nyborg

Nyborg Fæstnings Saluteringslaug.

Marineforening. Foto Nyborg Marineforening

Foto Nyborg Marineforening

Blomsterne er holdt i røde, hvide, blå og grønne

Mindepladen er fremstillet af gravørmester

farver, de nationale og havets farver.

Steen Andersen, Odense Stempelfabrik,

Kreation: Lottes Blomster, Aunslev.

nedfældet i brohammeren af Uffe Malling,

Foto Nyborg Marineforening

Nyborg Marineforening.

Vi håber, at denne fortælling vil medvirke til at øge interessen og forståelsen for at fastholde historien. Nyd den smukke plade, når I spadserer i lystbådehavnen. VENLIG HILSEN

K U RT V E R N E R FORMAND NYBORG MARINEFORENING

42


Som en påskønnelse af John Maalø Larsens store arbejde for Nyborg Marineforening, blev han ved et arrangement i Marinestuen 29. august 2020 tildelt Marineforeningens fortjenstegn.

Kilder T RY K T E K I L D E R : Bech, Poul: Søkrig i danske farvande under Anden Verdenskrig 1939-42, Århus 2008. Danielsen, Niels-Birger: Modstand 1942-1943, København 2018. Den parlamentariske Kommission: Beretning til Folketinget, bd. VI s. 578-580, København 1949. Hansen, Chr. Schmidt: ”Indkaldt til søværnet 1942-43” i Marinehistorisk Tidsskrift, 3/2009. Hendriksen, Knud: Operation Safari – 29. august 1943, København 1993. Jespersen, Knud J.V.: Brigaden, Haslev 1993. Kjølsen, F.H.: Da Danmarks flaade blev sænket, København 1945. Larsen, John Maalø: Oprør og kamp i Nyborg 1943, Nyborg 2018. Nørby, Søren: Flådens sænkning 29. august 1943, Odense 2003. Olsen, Gunnar: ”MS-bådene. 50 år i tjeneste” i Marinehistorisk Tidsskrift, 1/1991. Olsen og Storgaard: Flådens skibe og fartøjer 1945-1990, København 1998. Petersen og Jacobsen: 9. april 1940 – Våben, udrustning og uniformer, København 2015. Politikens Forlag: Hvem Hvad Hvor 1939, 1940, 1941, 1942, 1943, 1944. Pontoppidan og Teisen: Danske søofficerer 1933-1982, København 1984. Selskabet De Danske Forsvarsbrødre for Nyborg og Omegn: 100 års jubilæumsskrift, Nyborg 1989. Skov, Andreas: Oprør – da danskerne sagde nej til den tyske besættelsesmagt, Hellerup 2003.

U T RY K T E K I L D E R : Frans Løvschalls kartotek over krigergrave i Danmark. Generalrapport over Begivenhederne i Søværnet omkring den 29. August 1943. Rigsarkivet: Forsvarets Arkiver, Marinestaben, V. Diverse sager, V-14 – V-18

WEB-SIDER: www.axishistory.com · www.danishnavalhistory.dk

43


Profile for Mark & Storm Grafisk

MINDEHÆFTE Søværnet i Nyborg 1940-1943  

Søværnet i Nyborg 1940-1943 MINDEHØJTIDELIGHEDEN DEN 29. AUGUST 2020

MINDEHÆFTE Søværnet i Nyborg 1940-1943  

Søværnet i Nyborg 1940-1943 MINDEHØJTIDELIGHEDEN DEN 29. AUGUST 2020