M I N D E HÆ F T E
NYBORG
MARINE-
FORENING EST. 1913
FLÅDENS RAN 1807
4. En historisk oversigt 8. Det britiske ultimatum 10. Kanonbådskrigen - En dramatisk periode
C.A. Lorentzen
3. Flådens Ran 1807
12. Kanonbådsflåden i Storebælt 13. Slag i Storebælt - Kanonbådskrigen 15. Efterspillet - Flådeeg 16. Fakta vedrørende Flådeeg
Læseren ønskes god fornøjelse med dette lille skrift om Flådens Ran, som er lavet efter idé af Marineforeningens formand Kurt Verner.
2
Layout og tryk: Mark & Storm Grafisk
Den rædsomste Nat. Kongens Nytorv under bombardementet natten mellem 4. og 5. september 1807.
14. Modellen af kanonjollen ”Nyborg”
D E N R Æ D S O M S T E N AT
Flådens Ran 1807
E
fter idé fra medlem af både Plant et Træ i Nyborg og Nyborg Marineforening, Per Nyegaard Olesen, indgik de to foreninger og Nyborg Kommune i et samarbejde om at markere Flådens Ran i 1807 ved at plante en Flådeeg i anledning af 210 året for englændernes ran af den danske flåde efter Københavns bombardement fra den 2. til den 5. september 1807. Ideen falder fuldstændigt i tråd med, at det blandt andet er Marineforeningens opgave at viderebringe flådens historie. Der blev nedsat en arbejdsgruppe bestående af formanden for Plant et Træ, Benny Stougaard, og næstformanden for Nyborg Marineforening, Ebbe Rasmussen, samt borgmester Kenneth Muhs.
Følgende holdt tale og plantede egen: • Borgmester Kenneth Muhs • Repræsentant for Søværnet ved Nymfens chef kaptajnløjtnant Mads Juul Jørgensen • Formanden for Plant et Træ Benny Stougaard • Formanden for Nyborg Marineforening Kurt Verner Efter plantningen afslørede Borgmesteren informationstavlen, der er udarbejdet af Østfyns Museer og fortæller historien om Flådens Ege.
Arbejdsgruppens arbejde resulterede i, at der lørdag den 21. oktober 2017 blev plantet en Flådeeg ved Griffensund.
Plantningsarrangementet sluttede med, at Nyborg Saluteringslav under ledelse af kommandør Ole Olsen afgav Det Danske Løsen. Arrangementet forlagdes herefter til Marinestuen, hvor der blev serveret mad og forfriskninger samt underholdning ved Marineforeningens Kor.
Der blev opstillet en parade bestående af medlemmer fra Marineforeningen, Plant et Træ, mandskab fra patruljefartøjet P524 Nymfen og Nyborg Saluteringslav.
Med det her træ og med mindepladen vil vi fortælle historien om ranet af flåden til nutiden og til de kommende generationer, som Kurt Verner blandt andet udtrykte det i sin tale.
Per Nyegaard Olesen NYBORG, SEPTEMBER 2019
3
ENGLÆNDERKRIGENE
En historisk oversigt
E
nglænderkrigene, som er betegnelsen for perioden 1801- 1814, er en af de værste og sværeste perioder i Danmarks historie.
Den største del af Europa er i krig med Frankrig og Napoleon og dets allierede på den ene side og England og dets allierede på den anden side. Perioden benævnes også som Revolutions- og Napoleonskrigene 1792-1815. Danmark-Norge var en del af Det Væbnede Neutralitetsforbund, som blev oprettet i år 1800, bestående af Rusland, Sverige og Preussen. Et Væbnet Neutralitetsforbund var et forbund mellem neutrale lande til at sikre deres interesser mod krigsførende staters overgreb, om fornødent med magt. Men allerede i 1801 faldt forbundet fra hinanden. Rusland indgik en alliance med Frankrig. Denne alliance truede med at gøre Storbritannien til Revolutions- og Napoleonskrigenes taber. Storbritanniens strategi var herefter med magt at angribe Forbundets medlemmer et efter et.
4
En stæk britisk flåde under kommando af Sir Hyde Parker og med Nelson som næstkommanderende havde ordre til enten at tvinge Danmark til at udtræde af Det Væbnede Neutralitetsforbund eller at bemægtige sig eller ødelægge den danske flåde. Herefter skulle den britiske flåde fortsætte ind i Østersøen og tvinge Rusland og Sverige til ligeledes at udtræde af Forbundet. Det kom til kamp skærtorsdag den 2. april 1801 mellem en britisk flådeenhed kommanderet af Lord Nelson og den utilriggede dansk-norske flåde kommanderet af kommandør Olfert Fischer, som var opankret på Københavns Red. Slaget er det største, den dansk-norske flåde har udkæmpet, og trods indædt modstand lykkedes det Nelson at ødelægge en stor del af den dansk-norske flåde. Resultatet blev således, at Danmark-Norge ved kronprinsen, den senere kong Frederik VI, måtte acceptere en våbenhvile og trække sig ud af Det Væbnede Neutralitetsforbund og indstille den igangværende flådeudrustning.
Christian William Eckersberg Den engelske flåde ud for København august 1807
Slaget kom til at markere afslutningen på 80 års fred og gode betingelser for dansk skibsfart. Revolutions- og Napoleonskrigene indvarslede en ny periode i europæisk historie, og i den altomfattende krig mellem de europæiske stormagter var neutralitet ikke længere en mulighed. Med en fredsaftale mellem Rusland og Frankrig i 1807 kom den dansk-norske flåde inden for Napoleons rækkevidde og kunne dermed true de britiske interesser i Østersøen. Som en reaktion på alliancen mellem Napoleon og den russiske kejser, Aleksander 1., i juli 1807 iværksatte England en militær lynaktion mod Danmark. Målet var at forhindre, at den dansk-norske flåde faldt i Napoleons hænder.
Det skete ikke af frygt for, at den ville blive brugt til en invasion af England, men for at sikre den engelske Østersøhandel, der var en økonomisk forudsætning for den engelske krigsførelse. Da Danmark afviste det engelske krav om en udlevering af flåden, landsatte englænderne en hær på Sjælland og udsatte København for historiens første større terrorbombardement mod en europæisk storby. Efter tre nætters bombardement, den 2.-5. september 1807, kapitulerede hovedstaden, og englænderne sejlede bort med hele den hjemmeværende dansk-norske flåde. Handelsskibe under dansk flag blev opbragt overalt og deres besætninger interneret i de berygtede engelske fængselsskibe. Kolonierne i Indien og Vestindien blev besat, og den samme skæbne overgik Anholt og Helgoland.
5
Danmark sluttede sig til Napoleon, som var den eneste, der kunne og ville garantere den danske Helstats territorium ved en kommende fredsslutning.
Jylland lå nu åben for en invasion. Danmark var økonomisk udmarvet efter den langvarige krig, der førte til Statsbankerotten i januar 1813. Politisk og militært stod Helstaten totalt isoleret.
Efter tabet af flåden og af det sidste linjeskib Prins Christian Frederik i slaget ved Sjællands Odde den 22. marts 1808 søgte Danmark med en i hast bygget kanonbådsflåde at spærre englænderne vejen ind og ud af Østersøen. Kanonbådskrigen var en realitet. For Frederik VI var krigens mål at skåne nordmændene for den engelske blokade og at bevare Norge i Helstaten. Da Rusland i 1812 garanterede Sverige besiddelsen af Norge som betaling for landets deltagelse i krigen mod Frankrig, reagerede Frederik VI derfor med at knytte sig endnu tættere til Napoleon.
Den 14. januar 1813 i Kiel måtte Frederik VI´s udsending derfor underskrive en fredstraktat, hvori Frederik VI afstod Norge til tronfølgeren af Sverige, Jean Baptiste Bernadotte, den senere kong Karl 14. Johan. Englænderkrigene førte således til opløsningen af det 434 år lange statsfællesskab med Norge, der nu gik sine egne veje med vedtagelsen af den frie Eidsvollforfatning og unionen med Sverige 1814-1905.
Den franske kejser blev imidlertid krigens taber. Efter hans nederlag i slaget ved Leipzig trak det danske hjælpekorps i Nordtyskland sig i december 1813 op i Holsten, hvor det blev indesluttet i fæstningen Rendsburg.
6
I den samtidige fred med England fik Danmark sine kolonier i Indien og Vestindien tilbage, men ikke Helgoland. England beholdt øen til 1890, da man afstod øen til Tyskland i bytte for Zanzibar. Som formel kompensation for tabet af Norge fik Frederik VI det lille hertugdømme Lauenburg.
J. P. Møllers billede af det ødelagte København set fra Gråbrødretorv 1808 er et stykke propagandakunst, der skal fastholde erindringen om englændernes brutalitet.
7
DET BRITISKE
Ultimatum I
1807 var der krig i Europa. Frankrig havde besejret stormagterne Preussen, Østrig og Rusland – kun Storbritannien holdt stand, først og fremmest takket være Royal Navy, verdens største orlogsflåde. Hvis Frankrig kom i besiddelse af den danske flåde, ville den franske flåde dermed overgå Royal Navy i størrelse. Samtidig frygtede Storbritannien, at den danske flåde kunne blokere Østersøen for britiske handelsskibe. Den britiske regering stillede derfor Danmark over for to valgmuligheder: Enten at indgå en alliance med Storbritanien eller også at udlevere flåden til krigen mod Frankrig var slut. Det første turde man ikke af frygt for Frankrig, det andet ville blotte Danmark for angreb fra Sverige.
Svaret var derfor et NEJ! Resultatet var en britisk invasion af Nordsjælland, Københavns belejring, verdens første terrorbombardement af en storby og dansk overgivelse. Briterne bortførte efterfølgende hele den danske orlogsflåde. 20. oktober 1807 sejlede de bort med 15 linjeskibe, 15 fregatter og 7 brigger, samt alt øvrigt flådemateriel.
8
Flåden forlader havnen for sidste gang. Englænderne sejler bort med den dansk-norske flåde den 21. oktober 1807. Maleriet er malet i år 1919 af marine- og historiemaleren Christian Mølsted
Der var hverken økonomi eller egetræ nok i Danmark til en genopbygning af flåden. Der blev derfor plantet egetræer overalt i de danske skove – FLÅDENS EGE. De var klar til hugst ca. 200 år senere – men da var man for længst gået bort fra at bruge egetræ til skibsbygning! Flådens ran fik indirekte betydning for Nyborg. I stedet for store orlogsskibe af egetræ byggede man over 150 små kanonbåde af forskellige typer og størrelser. De kunne bygges af andet end egetræ, og det var økonomisk overkommeligt at bygge og udruste dem. De blev fordelt på kanonbådsstationer overalt i landet – og den næststørste kom til at ligge i Nyborg/Slipshavn. Her lå krigen igennem (1807-1814) op til 16 kanonbåde med et samlet mandskab på ca. 1000 mand.
9
Å R 1 8 0 7 - 1 8 1 4 - E N D R A M AT I S K P E R I O D E
Kanonbådskrigen Kanonbådskrigen er navnet på en dramatisk periode i dansk historie. Det er det danske navn for en række fjendtligheder imellem Danmark-Norge og Storbritannien i perioden 1807-1814.
I
kke blot ranede englænderne den danske flåde efter Københavns bombardement i september 1807, men de brændte også alle de danske krigsskibe, der lå til reparation på Holmen.
Der var to typer; kanonchalupper med ca. 64 mand om bord og bevæbnet med 2 kanoner, og kanonjoller med en ca. 24 mands besætning og en enkelt kanon.
Der blev derfor hastigt lagt en plan for, hvordan man kunne opretholde en vis kontrol af de dansk – norske farvande.
Kanonerne var normalt 18 eller 24 punds. Kanonbådskrig er en form for kystkrig, hvor kanonbådene som angrebsskibe- og i samarbejde med de mange kystbatterier, der blev anlagt i samme periode – kunne tage kampen op mod de store engelske orlogs- og handelsskibe. Kanonbådene kunne med held, især i stille vejr og i flok, angribe og erobre de store skibe. Kanonbådskrigen ophørte, da Freden i Kiel blev indgået den 14. januar 1814.
Der var hverken tømmer eller tid nok til at bygge de store orlogsskibe, men englænderne havde heldigvis ikke taget konstruktionstegningerne med sig, så løsningen var, at der skulle bygges kanonbåde. Kanonbådene var udviklet i 1757 af den svenske skibsbygger Frederik Henrik af Chapman, hvis far Thomas Chapman oprindeligt var engelsk sømand. Kanonbådene var konstrueret og bygget som erstatning for den tabte danske flåde. Der blev bygget omkring 150 kanonbåde i denne periode.
10
De fleste kanonbåde blev hurtigt opgivet efter krigen. Enkelte indgik i den norske flåde, og Danmark begyndte en opbygning af egentlige orlogsskibe igen.
Kanonbådskrig nær Alvøen i Norge 11. maj 1808.
11
KANONBÅDSFLÅDEN I
Storebælt
Bombardementet af København
D
en største kanonbådsstation uden for København lå i Nyborg. Kommandøren for kanonbådsstationen i Nyborg var Ulrik Anton Schønheyder, en om nogen søhelten fra kanonbådskrigen I 1805 blev han chef på kongebåden Søeormen, et lille enmastet fartøj, der lå i Storebælt. Sammen med Peter Willemoes sørgede han for i august 1807 at bringe 25.000 soldater fra Fyn via Langeland og Lolland til Sjælland i små civile både.
Udsigt over beltet fra Nyborg fæstning c. 1807
Efter bombardementet af København i september 1807 blev han kommandør for kanonbådsstationen i Nyborg. I 1809 og 1811 lå der således 16 kanonchalupper og 4 morterchalupper i Nyborg. Dertil kom ca. 1100 mand og en hel del materiel. Noget af materiellet blev i øvrigt opbevaret i Vor Frue Kirke. Fra kirkens tårn blev der holdt øje med de engelske skibe i Storebælt.
12
S L A G I S T O R E B Æ LT U N D E R
Kanonbådskrigen
D
en 2. august 1808 fik Schønheyder kommandoen over 20 kanonbåde fra Nyborg, Korsør og Skælskør. Målet var den engelske orlogsbrig Tigress, der var bestykket med 14 kanoner. Orlogsbriggen lå opankret ved Knudshoved og var til stor gene for forbindelsen over Storebælt. Efter tre kvarters kamp måtte briggen overgive sig. Den 9. august 1808 skete endnu en krigshandling nær Nyborg. Spanske hjælpetropper var sendt til Danmark. Spanien var allieret med Frankrig og dermed Danmark. Men da Napoleon afsatte den spanske konge, gjorde de spanske tropper oprør og gik over på engelsk side. Pludselig var her nu flere tusinde fjendtlige soldater i Nyborg. Spanierne bad kommandanten for Nyborg fæstning om at overgive sig, hvilket han gjorde uden betingelser. Spanierne krævede efterfølgende at få de danske skibe udleveret, så de kunne afsejle fra byen. De danske skibschefer, premierløjtnant Rasch og sekondløjtnant Rosenørn nægtede at udlevere skibene og svarede spanierne, at de ville beskyde enhver, der søgte at komme ud af havnen uden deres tilladelse.
En engelsk flåde kom spanierne til hjælp, og efter en kort, intens kamp måtte de danske skibe overgive sig. Herefter forlod de spanske tropper byen om bord på 57 danske transportskibe, der lå i Nyborg fjord. I maj 1809 var Schønheyder med til at generobre Romsø. Øen blev lejlighedsvis brugt af englænderne for at skaffe vand og brænde. Der blev taget hen ved 100 englændere som krigsfanger. De mange kanonbåde udgjorde en konstant trussel for de engelske handelsskibe, hvilket betød, at englænderne måtte beskytte disse med stadig flere orlogsskibe. Englænderne samlede derfor handelsskibene i store konvojer som for eksempel i juli 1809, hvor en konvoj med 280 handelsskibe passerede Storebælt, og i 1810, hvor en kæmpekonvoj med 600 handelsskibe passerede Storebælt og ankrede op ved Romsø. Da det var for farligt for kanonbådene at angribe de store konvojer og komme i kamp med de store engelske orlogsskibe, var kanonbådenes taktik at angribe enkelte handelsskibe i ly af mørket eller angribe enlige handelsskibe, der var kommet for langt væk fra konvojen.
13
MODELLEN AF
Kanonjollen “Nyborg”
P
å sendemandsmødet 2007 i Ebeltoft blev det besluttet at etablere en 100-års Jubilæumsfond. Fondens formål var at markere foreningens 100 års jubilæum i 2013 ved at synliggøre og promovere foreningen med et maritimt projekt. På Landsbestyrelsesmødet den 6. marts 2010 vedtog en enig Landsbestyrelse, at fondens midler skulle gå til bygningen af en “Kanonbåd Replica”. Formålet med projekt “Kanonbåd Replica” var således at overdrage det museale Blå Danmark et unikt sømilitært levende minde fra en historisk tid. Da Nyborg var det område, der næst efter København havde den markant stærkeste flådestationering i perioden 1807-1814, var Nyborg Kommune en oplagt samarbejdspartner vedrørende placeringen af “Kanonbåd Replica”.
14
Desværre var opbakningen fra landets marineforeninger ikke stor nok, så projektet måtte skrinlægges. Det betød, at Nyborg Marineforenings bestyrelse besluttede at anmode foreningens modelbygger, Egon Poulsen, om at en bygge en model af en kanonjolle. Kanonjollen blev bygget og afleveret, samt navngivet “Nyborg” ved en festlig højtidelighed i marinestuen i anledning af Nyborg Marineforenings 100 års jubilæum. Her står kanonjollen til et evigt minde og som en del af den historiske og maritime fortælling for Nyborgområdet.
EFTERSPILLET
Flådeeg
T
re dage efter at englænderne sejlede væk med den danske flåde, blev der udstedt en kongelig forordning om at plante nye egeskove, så man kunne sikre flådens behov for flådeeg til bygningen af nye krigsskibe. Der blev endvidere udstedt et forbud mod udførsel af egetræer fra Danmark og Norge. Den 30. oktober 1807 beslaglagde regeringen alt egetræ, der var anvendeligt til skibsbygning, og det var uanset, om det stod på roden eller var fældet. Admiralitetet mærkede egetræerne på rod og betalte ejeren for træet. Der skulle bruges ca. 2000 træer for at bygge ét orlogsskib. En flådeeg skal stå i mindst to hundrede år, før den kan anvendes til skibsbygning. Med den teknologiske udvikling igennem de forløbne to hundrede år forsvandt flådens behov for flådeeg. Ved årtusindeskiftet stod 90.000 egetræer klar til efter kongelig forordning at blive fældet, men i dag har vi ikke brug for dem til at bygge orlogsskibe. Beslutningstagerne kunne dengang ikke forudse den teknologiske udvikling, så i dag kan vi som en spændende naturoplevelse se flådeege i mange offentlige og private skove.
15
FA K TA V E D R Ø R E N D E
Flådeeg
H
elt fra 1500-tallet var der frygt for mangel på velegnede egetræer til den danske flådes byggeri af orlogsskibe. Flådens forventede behov for træ blev taget så seriøst, at egeskove blev beskyttet mod privat træfældning og eksport af egetømmer. Samtidigt blev der også plantet nye egetræer til senere brug for den dansk-norske flåde. Som nævnt i forordet skal plantningen af Flådeegen være et bindeled imellem den maritime historiske fortid, nutiden og de kommende generationer.
1. Du skal plante et træ.
16
Men plantningen skal også være et bindeled til skovbrugets historiske fortid, nutiden og til kommende generationer. Den plantede Flådeeg vil fra sin plads ved Griffensund til alle tider symbolisere indgangen til det maritime Blå Nyborg. Som afslutning på denne trilogi skal her citeres Piet Heins tre vers, som han digtede i anledning af “Plant et Træ” kampagnen i 1980’erne. Versene blev anvendt som diplom til børn og voksne i forbindelse med Nyborg Kommunes forskellige skovrejsningsprojekter i perioden fra 1980 til i dag.
2. Du skal åbne dit jeg.
3. Du skal blomstre og dræ.
Du skal gøre een gerning,
Du skal blive et eneste trin
Dine frugter skal mætte
som lever, når du går i knæ,
på en videre vej.
om så kun det simpleste kræ.
en ting som skal vare,
Du skal være et led i en lod,
Du har del i en fremtid.
og være til lykke og læ.
som når ud over dig.
For den skal du plante et træ.
Du skal plante et trÌ. Du skal gøre een gerning!
17
18
Kildehenvisninger: Østfyns Museer, v. John Maalø Larsen, informationstavler, Kanonbådskrigen og Flådeeg. Østfyns Museer, Skoletjenesten, tema Kanonbådskrigen. Ole Ventegodt, Væbnede Neutralitetsforbund i Den Store Danske, Gyldendal. Ole Feldbæk, Slaget på Reden i Den Store Danske, Gyldendal. Ole Feldbæk, Englænderkrigene i Den Store Danske, Gyldendal. Nationalmuseet, Englandskrigene 1801-1814. Wikipedia, Kanonbådskrigen. Flemming Moberg, Kanonbådskrigen 1807-1814, til lands og til vands. Janne Bavnhøj, Hr. Krigsminister-Egen klar til levering. Bo Fritzbøger, Flådeeg i Den Store Danske, Gyldendal. Niels Andreasen, Fyens Stiftstidende, Flådens værste øv-dag nogensinde markeret i Nyborg. Olaf Olsen, Danmarks Historie 1800-1850, Gyldendal og Politiken. Jens Ole Løje Jensen, “Kanonbåd Replica” i Under Dannebrog. Piet Hein, Til kampagnen “Plant et Træ”.
SPONSORER
w w w. a l ba n i . d k
Dreier & Co Langelandsvej 28 5800 Nyborg
Tlf. 6331 6500
www.dreierogco.dk
19
Tak til Marineforeningens formand Kurt Verner for idéoplæg og input. Tak til John Maalø Larsen for korrekturlæsning og bemærkninger til Flådens Ran. Tak til Marineforeningens webredaktør Eivind Rasmussen for billedmateriale og grafisk opsætning Tak til min hustru Lis Olesen for korrekturlæsning.
20
Nyborg Marineforening · Vesterhavnen 70 A · DK-5800 Nyborg