__MAIN_TEXT__
feature-image

Page 1

Ă…rsberetning 2019


Foto: Astrid Maria Rasmussen


Bestyrelsens forord

Søfarten er vigtigere end nogensinde før Når disse linjer skrives, står Danmark og verden over for den største udfordring i nyere tid; corona-epi­de­­­ mien og dens følgevirkninger. Ingen ved, hvordan verden ser ud om et halvt år, men alle er klar over, at intet bliver som før. Og dog. For søfartens rolle som en helt afgørende faktor, når det gælder om at sikre forsyninger af fødevarer, energi og teknologi, er med krisen blevet tydelig for enhver. Søfart er helt afgørende for at facilitere handel og et globaliseret samfund. Takket være effektive forsyningskæder behøver danskerne hverken at frygte for forsyningssikkerheden, husholdningerne eller virksomhederne. Og takket være søfarten hænger verden fortsat sammen, trods aflyste fly og grænselukninger. Det er også søfarten, der skal bidrage til at Danmark kommer ud af krisen, når verden igen vil efterspørge de varer, danske virksomheder producerer. Derefter er søfarten vigtigere end nogensinde før.

M/S Museet for Søfart oplevede i 2019 en stigning i besøgstallet på næsten 20%, og den positive udvikling tegnede til at fortsætte i 2020. Mange flere børn og deres familier besøgte museet, og studerende på de maritime uddannelser brugte udstillingerne som led i deres dannelsesforløb. Danske og udenlandske turister strømmede til både særudstillinger, arrangementer og til museets faste samlinger. Den store interesse viser, at søfart er et spejlbillede på menneskets ambitioner og drømme, og museet kan derfor være med til at skabe håb og optimisme for både unge og ældre. Historisk set har søfarten bragt rigdom og velstand til Danmark og sendt danskerne ud i verden til mødet med fremmede kulturer. Begge dele har beriget og udviklet vores samfund. Så når søfarten er vigtigere end nogensinde før, er M/S Museet for Søfart det også, for i mødet med historien bliver vi bevidste om de muligheder, fremtiden vil bringe.

Erik Østergaard, bestyrelsesformand

3


Ledelsens beretning

”Det er drømmene, der er i sidste ende former virkeligheden og ikke omvendt" Troels Kløvedal 2019 blev året, hvor M/S Museet for Søfart for alvor fik fat i det store brede publikum. Med tre udstil­ lingsåbninger, et meget attraktivt børnetilbud og en lang række arrangementer, undervisningsforløb og aktiviteter i og uden for museet slog vi fast, at museet gør en forskel for både internationale turister, kultur- og historieinteresserede danskere og lokale børnefamilier. Midt i alle udstillingsåbningerne, foredragene, rundvisningerne og debatterne gik en rød tråd: Drømmene. Årets første udstilling Når mænd får nok – livet ombord på Danmark-ekspeditionen er historien om to mænd – polarforskeren Mylius Erichsen og kaptajnen Alf Trolle og deres 26 kolleger, der drømte om at sejle op langs Grønlands østkyst og kortlægge nogle af de sidste hvide pletter på landkortet. Tre af dem kom aldrig hjem, men deres mod og viljestyrke har inspireret opdagelsesrejsende sidenhen. I maj åbnede vi udstillingen BIG DOCK om museets tilblivelse og forvandling fra udtjent værftsområde til arkitektur i verdensklasse. Det er fortællingen om unge, vilde arkitekter, dygtige ingeniører og modige fonde, der kastede sig ud i ét af de mest vanskelige kulturbyggerier i nyere tid – og lykkedes med det. Frihedens Værksted om Troels Kløvedal og livet ombord på Nordkaperen blev efterårets store særudstilling. Her møder man Troels, der tidligt mister sin mor, kommer

4

i pleje, på kostskole og i lære som skibs­elektriker, inden han endelig får sin drøm om at sejle ud og se verden opfyldt. Søfart har altid handlet om at turde tænke og drømme stort. Fra opdagelsesrejsende over handelsmænd til nutidens søfart, hvor nye handelsruter og ny maritim teknologi er med til at sikre den grønne omstilling. Derfor er det også særlig glædeligt, at museets store maritime børneområde DRØMMESKIBET året igennem har tiltrukket legeglade og eventyrlystne børn. Det har betydet en vækst i antallet af børn på 40% og er med til at sikre nye generationers interesse for søfart – og evne til at drømme stort. Året sluttede med udgivelsen af bogen Kinafarerne – fra kejserens Kina til kongens København om danske købmænd i 1700-tallet, der med drømmen om rigdom og lykke tog den lange tur til Kina for at hjembringe te, silke og porcelæn til Danmark. Bogen har høstet meget flotte anmeldelser i alle landets dagblade. Men vi drømmer bare videre. Og er derfor i fuld gang med at planlægge udstillinger og aktiviteter, der over de næste år skal sikre M/S Museet for Søfarts position som et sted for alle dem, der tør drømme.

Ulla Tofte, direktør


Tak Fonde M/S Museet for Søfart skylder en stor tak til alle de fonde, sponsorer og bevillingsgivere, der har støttet museets udstillinger og aktiviteter i 2019. Takket være jeres generøse bidrag kan vi fortsat udvikle og styrke museet.

- Aage og Johanne Louis-Hansens Fond - Aage V. Jensens Fonde - Brebøl-fonden - Carlsen-Langes Legatstiftelse - Danske Rederier - Fritz Hansen - Helsingør Kommune - Kulturstyrelsen - Maritim Museums Fond - M/S Museet for Søfarts Venner - Nordea-fonden - Lauritzen Fonden - Orients Fond - Sonntag Pictures - Statens Kunstfond - TORM Fonden - William Demant Fonden

Endvidere har en lang række private bidragydere støttet museets arbejde med donationer.

5


Særudstilling 9. oktober 2019 – 31. oktober 2020

Frihedens værksted – Kløvedal og livet med Nordkaperen Københavnerdreng på landet. Jazzmand på skibs­ værftet. Arbejder blandt akademikere. Kollek­tivist i individets tidsalder. Troels Kløvedal rejste gennem livet som en fremmed fugl. Men han samlede andre fugle omkring sig. Og sammen byggede de en rej­ sende rede. I Helsingør mødte han for første gang industri­ samfundets klasseskel, men også kærlighed og venskab. Og han opdagede, hvilken umådelig rigdom det er at kunne et håndværk. Midt i hans ungdoms læreplads, den gamle dok i Helsingør, følger vi Troels Kløvedals livsrejse. Fra Østerbro til Djursland over verdenshavene.

Mange af årets arrangementer tog turen om bag Troels Kløvedals persona og virke. Det var muligt at præsentere foredrag om den litteratur og musik, som Troels selv satte pris på bl.a. ved fremtrædende kulturpersonligheder som Ib Michael, Katherine Diez og DR Jazz-vært Cæcilie Iburg. Også institutioner, som har haft indvirkning på Troels Kløvedals liv, blev belyst. Museet kunne derfor ligeledes byde indenfor til foredrag om bl.a. Skorpeskolen i Hellebæk. Det viste sig særligt, at de Troels Kløvedal-vinklede foredrag, udover museets loyale foredragsdeltagere, også tiltrak et betydeligt antal publikummer, som ikke tidligere havde været på museet, men for hvem Troels stod som et fyrtårn af livsinspiration.

Udstillingen, der er skabt i samarbejde med Natur­ historisk Museum i Aarhus og Troels Kløvedal selv, har været en publikumssucces. Det mærkes tydeligt, at mange mennesker i forskellige aldersgrupper interesserer sig for Kløvedal og hans liv. Udstil­ lingen fordeler sig i flere rum og sætter sit præg på hele museet. Arrangementsprogram, hjemmeside, undervisning, butik og café er koordineret omkring Frihedens Værksted i større omfang, end vi har prøvet før.

“Hvis man fik rejsebacillen i kroppen af at høre eller læse om hans ture på verdenshavene, er der mere pirring at hente…”

Berlingske

6

Foto: Niels Ole Sørensen

Politiken


Foto: Astrid Maria Rasmussen

7


Særudstilling 17. januar – 25. august 2019

Når mænd får nok – af hinanden Om bord med Danmark-Ekspeditionen 1906-08 Gennem fotos og uddrag fra deltagernes dagbøger blev livet om bord på ekspeditionsskibet DANMARK foldet ud. Man mødte den dynamiske og selvoptagne ekspeditionsleder Ludvig Mylius-Eriksen, skibets konservative, men yngre, kaptajn Alf Trolle og hele persongalleriet omkring dem. De 28 mænd blev i Grønland i mere end to år. På skibet var der konstant uro mellem kulturradikale demokrater og hierarkisk indstillede officerer, og der var dybe kulturkløfter mellem akademikere og søfolk. Konflikt og kærlighed i ødemarken. Udstillingen blev omtalt i en række af de største aviser.

8

“Reality show anno 1906.” Politiken

“‘Når mænd får nok – af hinanden’ fortæller en historie, der er svær at få nok af.“ Information


Bogudgivelser

Nordstjernen står højt – søfolk og ekspeditioner i Arktis gennem 500 år Med bidrag af bl.a. journalist Martin Breum, historiker Karsten Hermansen og bådsmand Benny Strøm Selv om Danmark med sine forårsfugtige løvskove og skvulpende, sommervarme fjorde er en anden verden, har isen i Arktis også en plads i vores sjæl. I ødemarken er vi små, men samtidig er vi, langt borte fra civilisationen, sat fri til bare at være mennesker. I Nordstjernen står højt – søfolk og ekspeditioner i Arktis gennem 500 år møder vi de søfarende, der tabte hjertet til naturen og isen, og dem der helt tabte sig selv. Og vi fornemmer, at stærke bånd knytter nutidens søfarende sammen med fortidens.

“Hvert år venter man i spænding på den årbog, Museet for Søfart udsender. Den ene perle efter den anden har givet fantastiske læseoplevelser. Og nu har de gjort det igen. Med den måske smukkeste perle af dem alle: ”Nordstjernen står højt. Om søfolk og ekspeditioner i Arktis gennem 500 år.” Historie-Online

Kinafarerne – mellem kongens København og kejserens Kina

I november udkom museets nyeste årbog, Kinafarerne – mellem kongens København og kejserens Kina, nummer 78 i rækken siden 1942. Vi følger de mennesker, der stod for den tidlige handel og kulturmøder i Kina fra det tidlige 1700-tal og et århundrede frem. Vi får et indblik i, hvordan verdenshandel kunne foregå ved hjælp af udbyggede netværk i og omkring Asiatisk Kompagni. Bogen er skrevet af museumsinspektør Benjamin Asmussen baseret på hans ph.d.-afhandling fra Center for Virksomhedshistorie på CBS fra 2018. Som noget nyt samarbejdede museet med Gads Forlag om udgivelsen af bogen. Topkarakterer og omtale i både de store aviser og lokalaviserne sørgede for at bogen nu sælger stort og skubbede derved museets forskningsformidling langt ud i landet.

“… et særdeles indsigtsfuldt værk, der er et pragteksempel på, hvad nye tilgange til historien kan frembringe(…) Asmussens medrivende fortælling fortjener et stort publikum.” Politiken

“Der er mange detaljer om kinesiske prostituerede, pirater, svindlere og spændende kinesiske skæbner i denne fornemme bog. Og så er der tillige et ganske forrygende billedmateriale med illustra­tioner, man ikke har set før.” Berlingske

9


Foto: Maria Dønvang

10


Besøgende

Børnefamilier strømmede til

40%

flere besøgende børn 2019 blev året, hvor M/S Museet for Søfart for alvor slog sit navn fast som et af landets mest børnevenlige museer. Næsten 40% flere besøgende under 18 år valgte at besøge museet. Det skyldes åbningen af museets maritime legeunivers DRØMMESKIBET året før, der førte til et støt voksende antal børn, der besøgte museet sammen med familie, skole eller daginstitution. Året rundt har DRØMMESKIBET summet af liv. I sømandsværkstedet så tusindvis af finurlige, selvbyggede drømmeskibe dagens lys, og i skole­ ferierne indførte messedrengen Ingolf på lettere utraditionel vis ungerne i livet om bord. Her lærte de bl.a. at bande som en sømand, fange kakerlakker og tørre brækklatter op på tid, og at smage forskel på melorme og tørret torsk. I sommerferien indtog en lille flåde af rumpejoller museets dok og indbød store og små til at køre ræs med hinanden og lære forskel

“Jeg kommer altid med børn, og vi elsker at lege i DRØMMESKIBET – og især at kunne lave vores egne drømmeskibe.”

på styrbord og bagbord, mens de sejlede rundt mellem jordankrene. Begejstringen for DRØMMESKIBET førte bl.a. til en finaleplads i kategorien Bedste museum for børn (Børn i Byen) samt en eksplosiv vækst i salget af årskort til museet. I 2019 indledte M/S Museet for Søfart et flerårigt samarbejde med Mødrehjælpen og Lauritzen Fonden for at give børn fra lavindkomstfamilier mulighed for at opleve DRØMMESKIBET på lige fod med andre børn.

“Ud over at arkitek­turen er fuldstændig vidunderlig, så er der de fedeste aktiviteter for børn – legeplads inde og ude, klæd ud, karaoke og et kæmpestort kreaværksted.” (Instagram)

(Brugerundersøgelse)

11


Undervisning

Eventyrlyst, fortælleglæde & drømme

27%

flere børn & unge i undervisningsforløb i 2019 2019 blev igen et rekordår med hele 282 undervisningsforløb. Museet tilbød ni forskellige forløb til børnehave, grundskole og ungdomsuddannelse. Alle forløb havde det til fælles, at børn, elever og studerende spillede en aktiv rolle undervejs i hele forløbet. I 2019 blev et nyt forløb til daginstitutioner lanceret, hvor små minimatroser drog på eventyr med DRØMMESKIBET. Museets unikke involverende og legende undervisningsform, der samtidig understøtter læreplanerne, er grunden til, at antallet af bookede forløb stiger.

inden for få uger havde flere hundrede skolelærere fra hele Danmark bestilt materialet. Et eksempel på, hvordan M/S Museet for Søfart kan løfte sit ansvar som nationalt søfartsmuseum og gøre en forskel også for de mange skoleelever, der ikke har mulighed for at besøge museet og opleve museets fysiske undervisningsforløb.

“Materialet lægger virkelig op til at bruge fantasien og ikke lade sig begrænse af det umiddelbart mulige.”

I slutningen af 2019 blev et nyt undervisningsmateriale Slip drømmene fri – Eventyrlyst, fortælleglæde og drømme introduceret til 3.-4. klassetrin. Materialet, der er udviklet til udstillingen Frihedens værksted – Kløvedal og Nordkaperen, kræver ikke et museumsbesøg. Allerede

Undervisningsforløb

12

Klasselærer, 4. klasse, Sjølund-Hejls Skole i Kolding

2016

2017

2018

2019

Børn og unge u. 18 år i undervisningsforløb

3900

4100

5550

7050

Undervisningsforløb

156

166

222

282

Daginstitutioner

5

7

9

23

Skolebesøg på egen hånd

123

220

115

230


Permanent udstilling

BIG DOCK – fra tørdok til museum

I udstillingen fortælles historien af Bjarke Ingels selv – gennem film, udsagn, modeller og et af hans foretrukne medier: tegneserien. Museumsbygningen er ikke blot en arkitektonisk genistreg, men også en af de største ingeniørmæssige bedrifter i Danmarkshistorien. Præcis hvilke byggetekniske hovedbrud og løsninger projektet førte med sig kan man få et indblik i via videointerviews og 3D-simulationer produceret af Rambøll (rådgivende ingeniørfirma på byggeprojektet) specielt til udstillingen. Udstillingen er støttet af Orients Fond og Sonntag Pictures.

Foto: Siw Aldershvile Nielsen

Fascinationen for museets unikke arkitektoniske rammer er mindst lige så stor i dag, som da museet åbnede i 2013. For at imødekomme den store interesse hos museets publikum åbnede museet 15. maj den nye permanente udstilling BIG DOCK – fra dok til museum. I udstillingen kommer vi helt tæt på stjernearkitekten Bjarke Ingels’ overvejelser, visioner og kreative proces omkring skabelsen af den allerede i dag ikoniske underjordiske museumsbygning, som Danmarks søfartsmuseum har til huse i.

13


Butik & café

En butik blandt verdens bedste! Den røde tråd kunne også opleves i M/S Café, hvor der i forbindelse med udstillingen Frihedens Værksted blev introduceret en menu inspireret af Troels Kløvedals rejser med Nordkaperen. Foruden at fortsætte med det populære koncept Afternoon Tea blev der i dokken afholdt krebsegilde som i de amerikanske sydstater. I 2019 kom der endnu mere fokus på den hjemmelavede mad og den høje service. I både M/S Butik og M/S Café fortsatte den positive udvikling af den daglige drift.

Foto: Siw Aldershvile Nielsen

I 2019 kom nyheden om, at M/S Butik var nomineret i kategorien Bedste Butik af Leading Culture Destinations. I samarbejde med New York Times og visitBerlin stod LCD bag begivenheden, der også kaldes museernes svar på Oscar-uddelingen. Nomineringen er en bekræftelse i, at en rød tråd går gennem hele museet frem til et moderne univers i butikken, hvor der bliver samarbejdet med danske og internationale designere, der nyfortolker det maritime tema.

14


Foto: Siw Aldershvile Nielsen

15


Aktiviteter i havnen

Liv i den historiske havn I det maritime værksted blev der igangsat maritim aftenskole, hvor der formidles om alt fra linoliemaling til vedligeholdelse af skibsmotorer. Kapsejladsen Øresund på Langs voksede desuden til Østdanmarks største kapsejlads, med skibe fra både Sverige og Tyskland. På FYRSKIB NR 17 går entusiastiske ældre frivillige og vedligeholder det 125 år gamle skib i et givende og socialt fællesskab.

Fotos: Siw Aldershvile Nielsen

I løbet af 2019 tiltog aktiviteterne på havnen i stor stil. Samarbejdet mellem M/S Museet for Søfart, U/NORD Bådebyggerskolen, Det Maritime Værk­ sted Hal 16 og Museerne Helsingør, udmøntede sig i flere gode tiltag, hvoraf det største er en maritim besøgs­pakke. Her inviteres alle til at opleve det maritime Danmark. Med åbent skib i de historiske fartøjer samt mulighed for sejladser, rundvisninger på M/S Museet for Søfart og Værftsmuseet, samt aktiviteter i det maritime værksted, kan alle få fornemmelsen af det maritime Danmark.

Videnscenter & arkiv

Rekordår for downloads I 2019 digitaliserede Billedarkivet 6.125 billeder og havde 54.686 downloads; det sidste kun til og med november, hvilket er det højeste antal downloads nogensinde. Museernes nationale registreringsdatabase SARA blev rullet ud. På M/S Museet for Søfart betød det, at vi kunne lægge vores resterende, og allerede digitaliserede, registreringer online. Med stor hjælp fra vores frivillige publicerede vi ca. 20.000 poster, og vores mere end 46.000 museumsgenstande er nu søgbare for både os og vores kolleger på andre museer. Snart vil genstandene også være tilgængelige for offentligheden, når den nye offentlige portal kommer.

16

Pr. 1. juli 2019 valgte vi at flytte det primære fokus til publikumsrettede aktiviteter og opnå større fokus på selvbetjening og online ressourcer. Biblioteket låner ikke længere bøger ud via de danske folke­ biblioteker, men har en fast månedlig åbningsdag; den sidste torsdag i måneden (på nær juli og december). I september blev der for første gang afholdt Søfarts­ historiens dag. Alle inspektører og arkivarer tog imod gæster med lyst til at dykke dybere i historien og blive introduceret til museets mange analoge og digitale ressourcer. Der var oplæg om bl.a. historiske søkort, Kinahandel, slægtsforskning og fyrskibe.


En særlig tak til museets frivillige! M/S Museet for Søfart – og i lige så høj grad publikum – bliver dagligt beriget af et enestående engagement fra museets mange frivillige. I publikumsområderne sørger vores dedikerede team af frivillige museumsværter sammen med museets frontpersonale for at alle, der besøger museet, føler sig mere end almindeligt godt modtaget og får den hjælp de har brug for undervejs i museumsbesøget. I museets videnscenter bidrager frivillige til at gøre museets samlinger og arkiver tilgængelige for en kæmpestor brugerskare online gennem et stort scannings- og registreringsarbejde. På museets genstandsmagasin tager modelskibsgruppen sig af museets unikke samling af skibsmodeller, og i DRØMMESKIBET tager de frivillige sig mindst lige så godt af de mange legeglade børn og voksne. Det er umuligt at forestille sig hverdagen på M/S Museet for Søfart uden vores kompetente, dygtige og rare frivillige. En stor tak skal lyde til:

- Annemarie Plum - Benny Plum Olsen - Bente Marker - Bjarne Rodenkam - Carl-Johan Jargenius - Coenraad Rebel - Dorthe Gjerulff - Erik Rehfeld - Esmar Sørensen - Finn Tullberg - Flemming Olsen - Flemming Petersen - Frank Lass - Gorm Rasmussen - Hans Erik Lund Rasmussen - Hans Ole Skovsgaard - Hans Ove Claudi-Hansen - Helle Danielsen - Henriette Vinther - Henrik Jensen - Jan Balschmidt - Jan Uldal Niemann - Jasmin Thomassen - Jean-Paul Pieschi - Jens Juul Nielsen - Karina Pihl-Jensen - Karsten Bertelsen - Karsten Fuglsig Mogensen

- Katrine Gjertsen - Keld Stentoft - Kim Christian Dragstrup - Knud Winther Hansen - Kurt Arne Empacher - Lars Krauthammer - Lene Niemann - Lennart Sjöborg - Lisbeth Busch-Madsen - Lise Friis - Mette S. Truelsen - Monica Erstad - Monika Suhajda - Morten Kirketerp - Peter Klein - Peter Korsholm - Peter Uldum - Steen Lundby - Steffen Agger - Stig Hansen - Susanne Vibe Raahauge - Svend Beyer - Torben Lindhardt Jensen - Vibeke Pak

Virksomhedsoplysninger M/S Museet for Søfart er under protektion af Hendes Majestæt Dronning Margrethe II. Bestyrelse

- Adm dir. Erik Østergaard, formand - Direktør Dorthe W. Barsøe - Skibsingeniør Claus Kruse - Direktør Kresten Schultz Jørgensen - Direktør Mette Rosholm - Seniorforsker Per Kristian Madsen - Museumsinspektør Thorbjørn Thaarup (valgt af medarbejderne) Repræsentantskab

- Asser Amdisen, Sammenslutningen af ledere ved de af Søfartsstyrelsen godkendte uddannelsesinstitutioner - Bertel Johansen, Maskinmestrenes forening - Claus Kruse, Danmarks Rederiforening - Erik Østergaard, Dansk Erhverv - Flemming Thiesen, 3F Sømændene - Jakob Ejlers, Søfartsstyrelsen - Jens Fage-Pedersen, CO Søfart - Jens Peter Olsen, Danske Maritime - Johan Röstin, Danske Færgerederier - Michael Mathiesen, Helsingør Kommune - Mikkel Brønnum Hansen, European Maritime Development Center - Ole Thalund, Danske Shippingog Havnevirksomheder - Ole Vistrup, Træskibs Sammenslutningen - Ove C. Eriksen, Rederiforeningen af 2010 - Steen Sabinsky, M/S Museet for Søfarts Venner - Sune Blinkenberg, Søfartens Ledere Revision

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab

17


Årsresultat 2019

Indtægter

2019

2018

Tilskud fra staten

7.245.662

7.301.620

Tilskud fra Helsingør Kommune

1.600.000

1.400.000

Entréindtægter

7.394.436

5.974.108

Butik, cafe og konference

5.715.355

5.875.740

Tilskud fra fonde og puljer samt donationer

6.207.404

13.126.692

Renter og øvrige indtægter

311.875

466.555

Indtægter i alt

28.474.730

34.144.715

Udgifter

2019

2018

Personale

12.822.026

12.933.646

Driftsudgifter

2.557.519

2.870.160

Husleje

5.305.919

5.288.493

Samlingernes bevaring og forvaltning

97.472

112.507

Udstillinger

1.356.656

6.062.270

Formidling og kommunikation

1.318.951

1.482.800

Butik, cafe og konference

3.951.647

4.004.486

Administration

1.030.465

1.362.787

Udgifter i alt

28.440.654

34.117.149

34.076

27.566

Årets resultat og overskud M/S Museet for Søfart har i 2019 et overskud på 27 t.kr. Overskuddet sker især på baggrund af vort stigende besøgstal. Således er omsætningen på entre steget med 25%, og antallet af besøgende er steget

18

med 18% set i forhold til sidste år. Der indregnes del­­­­­­­­­vis moms som følge af blandede aktiviteter samt kom­­­­­pensationsmoms. Beløbene er fordelt på deres respektive områder.


Foto: Siw Aldershvile Nielsen

19


Foto: Siw Aldershvile Nielsen

Profile for M/S Museet for Søfart

Årsberetning 2019  

Årsberetning 2019  

Advertisement

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded