Page 1

DANMARK September 2017 19. ÅRGANG

maritimedanmark.dk

NR. 9 DKK 49,50

MOLSLINJEN

TEMA

TUCO MARINE

Opjusterer på vand og land

Maritim industri

Ny højtryks spulebåd


MARITIME DANMARK 9-2017

TOPHISTORIE

HavneBladet 15

SÆRDELES SYNLIG SUCCES Mange store fartøjer til MHI Vestas Offshore med vindmøllevinger fylder godt i Havnen, og anløbene følges med stor interesse i Nakskov.

16

EKSTRA KAJAREALER KLARGØRES TIL UDSKIBNING AF VINGER 8.600 kvadratmeter yderligere areal direkte bag kaj 6 er nu ved at blive klargjort.

17

UDDYBNING GIVER ALBUERUM

18

LOLLAND KOMMUNE HAR VILJEN TIL ERHVERVSUDVIKLING I HAVNENE Direktør Bjørn B. Christiansen, DanskeHavne værdsatte sit besøg i driftige erhvervshavne på Lolland.

4

MOLSLINJEN OPRUSTER Mols-Linjen opruster såvel på havet som på land og tilbyder nu endnu flere muligheder for transport over havet mellem Jylland og Sjælland. Derfor er der kommet en ny hurtigfærge, og endnu en er på vej til trafikken mellem Aarhus og Sjællands Odde. Samtidig er rederiet ved at lægge puslespillet omkring sejlads til og fra Bornholm, som Mols-Linjen fra september 2018 skal stå for på en 10-årig kontrakt med Transport-, Bygnings- og Boligministeret. Det bliver første gang siden stiftelsen i 1964, at rederiet bevæger sig udenfor dets naturlige og oprindelige arbejdsområde.

10

19

GODSOMSÆTNING DANMARKS STATISTIK

20

VANDKIOSK PÅ RØDBYHAVN HAVN

21

BREDGAARD VÆRFT ETABLERER SIG I RØDBYHAVN

21

RØDBYHAVN HAVNS NYE MATERIELPLADS MED NYBYGGET HAL TAGET I BRUG

12

OTTE COASTERE TIL OPHUGNING I GRENÅ En aldrende svensk reders død har ført til en stor oprydning i hans flåde af coastere, som var lagt op i en privat havn i Bohuslän. Fornæs i Grenå bød ind og sikrede sig de otte skibe til genbrug og dermed forsvinder et blåt islæt i nærtrafikken, hvor de svensk-ejede skibe gennem næsten 40 år har taget deres del af transporten af korn, gødning, kul og andre bulkvarer mellem Danmark, Sverige, Polen, Litauen og Tyskland.

DANISH MARITIME DAYS 2018 De tre aktører bag Danish Maritime Days - Danske Rederier, Danske Maritime og Søfartsstyrelsen - er godt i gang med at forberede den næste udgave af den store maritime event, der finder sted i dagene fra den 2. - 4. maj 2018.

8

FÆRGE SIKRER Ø-SAMFUND PÅ KANTEN TIL GENNER BUGT Uanset vejrforhold så ligger Aabenraa Kommunes lille færge Barsøfærgen aldrig stille - det uanset det blæser ”en halv pelikan” på over 20 meter i sekundet. Færgen sejler på overfarten mellem Barsø Landing små 11 kilometer nordøst for den sønderjyske købstad Aabenraa til øen Barsø. Med sine ca. 226 hektar ligger øen rimelig ”lunt” placeret på kanten til Genner Bugt.

14

TUCO MARINE LEVERER NYUDVIKLET HØJTRYKS-SPULEBÅD Tuco Marines følger nu leveringer af ProZero-fartøjer til mandskabstransport og andre arbejdsbåde til Norge op med leveringen af en 15 meter lang højtryksspulebåd til norske AKVA Group. Spulebåden er designet for at imødekomme mange opfordringer til Tuco Marine om at udvide ProZero-serien af arbejdsbåde med dedikerede akvakultur-fartøjer.


32

HVIDE SANDE SHIPYARD ØJNER MULIGHEDER I SVÆRT MARKED Med sin enestående beliggenhed direkte ud til Nordsøbassinet indtager Hvide Sande Shipyard, Steel and Service et godt udgangspunkt i forhold til de mange aktiviteter der nu er på vej lige udenfor hoveddøren.

23

DFDS BIDES I HASERNE TIL/FRA KIEL DFDS er fortsat second to none i ro/ro-trafikken til/fra den nordtyske metropol Kiel, hvor væksten i fragtomsætningen i første halvår 2017 overgår sig selv med en stigning på 20 procent til samlet 3,8 millioner tons. Det fremgår af Kiel Havns halvårsregnskab, der på alle måder er interessant læsning, idet Ruslands-trafikken mellem Kiel-Ust Luga-Skt. Petersborg viser fremgang på trods af bl.a. EU’s sanktioner.

35 24

STABILISERING I NÆRSKIBSFARTEN TEGNER GODT FOR SKIBSVÆRFTERNE Efter en række magre år, der også ramte nærskibsfarten, øjner flere af de mindre og mellemstore skibsværfter igen muligheden for at stå på tærsklen til fremgang. Det er især inden for reparation og vedligehold, hovedeftersyn og klasse, der får rederne til i stadig større grad at søge til hjemlige værfter, der alt andet lige er konkurrencedygtige på priserne i forhold til udlandet og samtidig kan levere et stykke kvalitetsarbejde til rette tid.

MARITIME DANMARK Postomdeles til navngivne abonnenter i Skandinavien. Til samtlige danske rederier, samtlige skibe i den danske handelsflåde, maritime industrier, servicevirksomheder, havne, offshore virksomheder samt interesseorganisationer og folketinget. ISSN 2246-5022 Udsendes desuden som E-magasin.

INTERNATIONAL VIRKSOMHED MED STÅSTED I YDERSTE KLITRÆKKE Fra at være en ganske almindelig metalforarbejdende virksomhed på havnen i Hvide Sande for bare 10 år siden med nedadgående tendenser på indtjening og beskæftigelse, har et af de mere bemærkelsesværdige danske industri eventyrer på bare 5 år gennemgået en udvikling, der i dag har sat ”as: scan” på verdenskortet.

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Martin Uhlenfeldt Tlf.: +45 23 66 28 99 mu@maritimedanmark.dk

DIREKTION OG ADMINISTRATION

René Wittendorff Tlf.: +45 70 20 41 55 rw@maritimedanmark.dk

ANNONCER

Brian Kjær Tlf.: +45 70 20 41 55 bk@maritimedanmark.dk

Den danske skibsredervirksomhed Terntank ønskede at sikre sig, at alle eftersyn og godkendelser vedrørende sikkerhedsudstyret om bord på deres nyeste fartøj var i orden. Så Terntanks afdeling for skibshåndtering, der er placeret på den lille, svenske ø Donsö, hyrede det svenske firma C-Survey til at foretage inspektionerne. C-Survey er en serviceoperatør, der er certificeret af den danske virksomhed CRALOG, som - viste det sig - tilfældigvis er næsten-nabo til Terntanks danske residens I Skagen.

LAYOUT

Designunivers Tryk: PE Offset A/S, Varde 

DANMARK September 2017 19. ÅRGANG

maritimedanmark.dk

NR. 9 DKK 49,50

UDGIVER

Maritime Danmark ApS Dir. René Wittendorff Esplanaden 30.4 1263 København K Telefon: +45 70 20 41 55 Profiler er betalte journalistiske produkter.

MOLSLINJEN

TEMA

TUCO MARINE

Opjusterer på vand og land

Maritim industri

Ny højtryks spulebåd

Næste udgave: 29. september 2017

FOTO: TUCO MARINE AKVA HØJTRYKSSPULEBÅD

KOLOFON

28

DANSK-SVENSK SAMARBEJDE - DØR OM DØR


MOLSLINJEN OPRUSTER AF BENT MIKKELSEN

Mols-Linjen opruster såvel på havet som på land og tilbyder nu endnu flere muligheder for transport over havet mellem Jylland og Sjælland. Derfor er der kommet en ny hurtigfærge, og endnu en er på vej til trafikken mellem Aarhus og Sjællands Odde. Samtidig er rederiet ved at lægge puslespillet omkring sejlads til og fra Bornholm, som Mols-Linjen fra september 2018 skal stå for på en 10-årig kontrakt med Transport-, Bygnings- og Boligministeret. Det bliver første gang siden stiftelsen i 1964, at rederiet bevæger sig udenfor dets naturlige og oprindelige arbejdsområde.

/ SIDE 4

M

ed leveringen af Incat-færgen Express 3 har Molslinjen taget det første skridt mod en udvidelse af kapaciteten mellem Aarhus og Sjællands Odde samt Ebeltoft og Sjællands Odde, og samtidig gjort klar til at sætte i gang med ruterne til og fra Bornholm.

til operatørskiftet sejler på bareboatcharter til Færgen A/S. Den aldrende færge, der er bygget af Aalborg Værft i 1978, skal være reservefærge, som kan indsættes hvis HSC (High Speed Catamaran) færgerne ikke kan sejle på grund af vejret eller hvis der bliver isvinter og Østersøen fryser til.

Umiddelbart bliver tonnagen fordelt således, at Express 1, der var den første af de meget store hurtigfærger, vil blive overført til Bornholmer-farten og indsat på ruten mellem Rønne og Ystad. Derudover skal rederiets ældste færge Max Mols, der har været i drift siden 1998, overføres til Bornholms trafikken som reservefærge til Express 1.

Tonnageændringer hos Molslinjen omfatter også et nyt ro/pax-skib til ruten mellem Rønne og Køge. Det er allerede bestilt hos Rauma Marine Constructions i Rauma i Finland til levering i juni 2018. Det bliver et 158 meter langt ro/ro-skib med en bredde på 24,5 meter og med 1.500 lanemeter på dækkene. Der bliver kapacitet til 400 passagerer, hvor af 72 kan overnatte i køjer fordelt i 36 kabiner om bord.

En del af udbuddet fra operatøren forudsætter, at der skal være en reserve-hurtigfærge på standby i Rønne for det tilfælde at ”hoved”-færgen har havari. Molslinjens Bornholmer-flåde kommer også til at bestå af den traditionelle færge Povl Anker, som allerede er indkøbt fra Færgen A/S og som frem

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

OPRUSTNING Det betyder, at hovedruten mellem Aarhus og Sjællands Odde i fremtiden skal betjenes af ene store HSC-færger af samme type. Det bliver således Express 2, Express


3 og fra 2018 søsterfærgen Express 4, som skal klare de mange overfarter på hovedruten, hvor der er op til 48 afsejlinger pr. døgn. Meget tyder på, at netop denne rute har et større potentiale end i dag, idet trafiktallene har en pæn opadgående tendens. Det hænger efter Molslinjen eget udsagn sammen med de stigende kø-problemer på motorvejene over Fyn og Sjælland mod København og retur. Det betyder, at flere og flere kunder ser Molslinjen som en nyttig genvej, hvor der ganske vist skal betales en pæn pris for overfarten, men til gengæld slipper de rejsende for kø-trafik og får endda en behagelig pause på godt én time under overfarten. Som nævnt er trafiktallene stigende og alene i den del af 2017, som er gået, har rederiet konstateret en stigning på fire procent på antallet af personbiler og rejsende fra Aarhus mod Sjællands Odde. I 2016 overførte Molslinjen 1,3 millioner personbiler og 2,8 millioner passagerer. Nybygningen Express 3, der er et leasing-skib forstået på den måde, at

den er bygget og finansieret af Incatkoncernen i Hobart på Tasmania, og derefter leaset til Molslinjen i en periode på 12 år, har betydet, at vognmænd med de store modulvogntog har fået bedre vilkår for at krydse Kattegat over havet. På nybygningen er konstruktionen blevet tilpasset det faktum, at flere vognmænd ønsker at benytte overfarten, hvorfor der er lavet ændring i de piller, som er på vogndækket. Det gør det muligt for modulvogntog på 25 meter i længden at vende på dækket uden større problemer. Det er nødvendigt at vende vogntoget – og busser – på vogndækket, da færgen kun har udkørsel over agterenden. Personbiler vender også på færgen før udkørsel. Express 3 har kapacitet til op til 30 lastbiler eller busser i kombination med andre kørende enheder, idet de tunge køretøjer skal holde på bestemte pladser på vogndækket af hensyn til den underliggende afstivning. Den samlede kapacitet på vogndækket er op til 416 biler samt pladser til 60 motorcykler, men de forskellige typer kørende enheder kan kombineres og

FAKTA OM EXPRESS 3 Navn Express 3 Hjemhavn Aarhus Kaldesignal OXEO IMO-nr. 9793064 Byggeværft Incat Australia Private Shipbuilding Limited, Hobart Byggenummer 88 Ejer Adriatic Fast Ferries Ltd, Nassau (Incat) c/o International Catamarans Proprietary Limited Charterer Molslinjen A/S, Aarhus Kontrakt 30-10-2015 Køllagt 16-12-2015 Søsat 01-04-2017 Afleveret 20-04-2017 Længde o.a. 109,4 m Længde p.p. 99,0 m Bredde 30,5 m Dybgang 3,8 m Sidehøjde 8,35 m Tonnage 10.842 BT 3.253 NT 1.000 DWT Egenvægt 1.500 tons Kapacitet 1.000 passagerer 411 personbiler + 60 motorcykler 30 lastbiler (max) Lanemeter 567 m Aptering 2.000 kvm Maskineri 4 x MAN-B&W type 20V28/33D Udtag 36.400 kW Fart 48 knob (max) 37 knob (servicefart) Hjælpemotor 4 x Scania DI13 Waterjets 4 x Wärtsilä type LJX 1500 Ankerkæde 314 meter Klasse DNVGL Notation +1A1 HSLC Car Ferry B E0 R1

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 5 /


give andre kapacitetstal på de individuelle rejser mellem de to havnebyer. Omrokeringerne betyder, at ruterne fra Aarhus og Ebeltoft vil blive betjent af tre af de store HSC-færger med den største kapacitet hidtil hos Molslinjen. Det bliver med Express 2, Express 3 og Express 4. De kan samtidig indgå i et beredskab med betjening af Bornholm uagtet, at Max Mols skal være reservefærge. I tilfælde af havari på Express 1 kan overfarten formentlig trække på et af søsterskibene fra Aarhus-overfarten. BUSSER Busser med passagerer har gennem årene været en del af de tunge køretøjer på Molslinjen og det vil det fortsat være. Der er dog ændringer på den måde, at det fremover sker i Molslinjens eget regi. Rederiets slogan Kombardo er fra denne sommer sat på en busforbindelse mellem Aarhus / SIDE 6

Rutebilstation og Ingerslevsgade ved DGI-Byen i København (tæt ved hovedbanegården). Det er sket i et samarbejde med busselskabet Herning Turist, der på vegne af Molslinjen har søsat Kombardo Expressen. Tidligere har rederiet haft en tilsvarende service, idet Abildskou’s Busser med Rute 888 var faste gæster på Molslinjens færger over Kattegat, men samarbejdet ophørte tidligere i år og Abildskou’s ruter til København kører nu via Storebæltsforbindelsen. Kombardo Expressen markedsføres selvstændigt og med egen webside med bestilling og booking af rejser.

kommerciel direktør i Molslinjen.

- Vi har lyttet til vore kunder uden bil, som længe har haft et ønske om en effektiv og billig rejse mellem Aarhus og København. Det ønske opfylder vi med Kombardo Expressen, og samtidig kommer vi med en stærk udvidelse af vores færgeprodukt, siger Jesper Skovgaard,

På toppen af øverste vogndæk ligger apteringsdækket, hvor der er rundt 2.000 kvm. areal til rådighed for de op til 1.000 passagerer, der maksimalt kan være på færgerne. Området med 2.000 kvm. er opdelt i forskellige grupper. Det er bl.a. en salon med almindelige sæder, hvor

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

VOGNDÆK Express-færgerne har to vogndæk. Det nederste vogndæk, der er beregnet til høje køretøjer bl.a. til de mange håndværkerbiler, som dagligt tager turen til Sjælland og retur. Der er en frihøjde på 4,60 meter. Det er også rigeligt til at transportere almindelige lastbiler og trækkere med trailere. Der er også mulighed for at tage visse typer af særtransporter med om bord. Det øverste vogndæk har en frihøjde på 2,10 meter og bruges kun til almindelige personbiler.


de rejsende efter ønske kan købe mad og forfriskninger i en kombineret cafeteria/kiosk eller spise den medbragte madpakke. I den forreste del af skibets aptering er BlueClass salonen, hvor der er en ekstra eksklusiv salon, hvor maden er inkluderet i billetprisen (og så er der samtidig garanteret en plads på vogndækket indtil fem minutter før afsejlingen). Denne service har gennem en årrække været særdeles populær blandt de professionelle rejsende. Det er både de, der rejser til møder i København, handelsrejsende og håndværkere på vej til opgaver på Sjælland. De kan straks de kommer om bord gå op i salonen og gå i gang med et måltid, der er tilpasset tidspunktet på dagen. Altså morgenmad til kl. 10. Frokost til ud på eftermiddagen og aftensmad efter kl. 17. Med i BlueClass-billetten er der også fri adgang til dagens aviser, ligesom der overalt på færgen er tv-signal, så de rejsende kan følge med i dagens tv-programmer. Færgerne har naturligvis også Wi-Fi-net med fri adgang for alle rejsende og dermed kan rejsetiden blive til arbejdstid, som det hedder i et Molslinjens slogans. STYREHUS Færgens kontrolcenter er styrehuset, der ligger som en kuppel på toppen af den ellers flade top på selve skroget. Styrehuset er meget smallere end selve skroget, hvilket, siden leveringen af Express 1 ex Kat Express 1, har været en tilvænningssag for navigatørerne. Det betyder, at navigatøren ikke som på andre skibe kan gå ud til skibssiden for at følge med, når skibet er på vej mod kajen. Det sker på Express-færgerne via tv-monitorer, der er placeret i alle hjørner af færgerne. Navigatørerne får billederne op på skærmene på instrumentbordet i styrehuset og kan dermed følge med i skibets bevægelser. Det har været lidt grænseoverskridende, men efter tilvænningen går det såmænd ligeså nemt, som hvis man havde de direkte visuelle udsyn på gammeldags manér, hedder det fra Molslinjens navigatører. STARTEN Molslinjen, som var det oprindelige navn, så dagens lys i 1964, da lokale kræfter i Ebeltoft og omegn fremlagde planer om en færgerute på det sted, hvor der er kortest afstand mellem Sjælland og Djursland. Det blev ”opdaget” i 1960, da skroget til fregatten Jylland skulle bugseres fra København til Ebeltoft. Det var en delikat opgave med et gammelt skrøbeligt træskrog og to bugserbåde, og derfor blev ruteplanlægningen lagt således, at der blev sejlet langs kysten af Sjælland til det punkt, hvor der var kortest vej at krydse Kattegat på. Det blev så udviklet til planer om en færgerute i 1960’erne, hvor biltrafikken var inde i en enorm stigning. Det lokale initiativ blev inden starten i juni 1966 overtaget af DFDS, der lavede et datterselskab, som drev ruten. Den blev startet med to færger, der var bygget af Aalborg Værft. Det var Mette Mols og Maren Mols, og som i 1969 blev suppleret af Mikkel Mols og Morten Mols. Indtil oliekrisen i 1974 og årene efter var der til stadig behov for mere kapacitet på overfarten, der lod to meget større færger bygge ved Helsingør Værft, men krisen gav dog helt nye udfordringer bl.a. fordi det var mere end svært at sælge de fire oprindelige færger. Ruten overlevede og fik i 1990’erne nye udfordringer igen med de første HSC-færger bl.a. i den konkurrerende Cat-Link, der sejlede fra Aarhus til Kalundborg. Det problem blev løst med udgangen af 1998, da Molslinjen overtog aktiemajoritet i Cat-Link og begyndte at sejle fra Aarhus til Sjællands Odde. Det var begyndelsen til den massive succes, som ruten fra Aarhus nu har, og reelt har den overhalet overfarten fra Ebeltoft. Det er sket på trods af massive offentlige investeringer i veje på begge sider af Kattegat. Det har dog ikke kunne opveje det faktum, at der næsten er motorvej til Aarhus’ byskilt fra alle sider og dermed let adgang til færgelejet.

Turborenovering - det er vores speciale 30 års erfaring og med markedets nyeste maskiner, tilbyder vi reparation af turboer, samt salg af renoverede og fabriksnye turboer direkte fra lager.

A/S Esbjerg Cylinder Service Tlf.: 75 13 92 55 www.ecs-itop.dk

A/S Midtjydsk Cylinder Service Tlf.: 86 62 22 44 www.mcs-itop.dk

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 7 /


AF JENS NØRGAARD

FÆRGE SIKRER Ø-SAMFUND PÅ KANTEN TIL GENNER BUGT Uanset vejrforhold så ligger Aabenraa Kommunes lille færge Barsøfærgen aldrig stille - det uanset det blæser ”en halv pelikan” på over 20 meter i sekundet. Færgen sejler på overfarten mellem Barsø Landing små 11 kilometer nordøst for den sønderjyske købstad Aabenraa til øen Barsø. Med sine ca. 226 hektar ligger øen rimelig ”lunt” placeret på kanten til Genner Bugt

B

arsøfærgen pløjer sig vej over indsejlingen til Genner Bugt med en gennemsnitsfart på 7 knob. Færgen er Danmarks største énmandsbetjente færge, som overfartleder Peter Phil Espersen bedyrer. Den er et kvarter om at nå frem til den lille naturperle, hvor landbrug er hovederhvervet med mælkeproduktion, kornavl og fritgående kvæg. Der er ikke de store udfordringer ved at besejle ruten mellem Barsø Landing og Barsø. De udfordringer der måtte være er til at overskue. Færgen er dimensioneret til forholdene der kan opstå under storm – det uanset det blæ-

/ SIDE 8

ser over 22 m/s en tidlig januar morgen fra sydøst ved anløbet af færgelejet på Barsø eller modsat på Jyllandssiden fra nord/nordvest. Højvande kan til tider være et problem, men så har vi en trækvogn til øens skolebørn, så vi kan trække dem tørskoet ombord, bedyrer overfartslederen. Barsøfærgen er en dobbelttenderfærge som måler 19 meter. Den er 5,8 m bred og stikker kun 1,9 meter. Færgen er udstyret med to Perkins 185 hk motorer. De blev sat i for et par år siden. Motorerne afløste to Scania motorer fra 1984 som var nedslidt.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

PÅ VAGT 24 TIMER Færgen har tre faste medarbejdere der jobber i turnus. Det er foruden overfartsleder og skibsfører, Peter Phil Espersen, de to tidligere fisker og kystskipper Søren Siig og Andreas Jakobsen. - Vagterne er på 24 timer og begynder klokken 06:25 og slutter klokken 18:20. Herefter står vi til rådighed med et varsel på 30 minutter frem til klokken 06:25 næste morgen. Rådighedsvagten træder til ved pludselig opstået sygdom på øen eller andet, hvor kravet er en ambulance eller sygetransport eller blot overførelse af vagtlæge. Ved brand eller andre former for hasteopgaver


træder færgefolkene også til, idet vi udgør en del af det kommunale beredskab, fortæller overfartsleder Peter Phil Espersen.

på Løjt Land. Det har intet formål i sig selv at fragte bilerne frem og tilbage, når afstandene er som de nu er på øen.

udover har de fastboende én gratis overførsel ved familiesammenkomster samt ved kultur-, fodbold-, badminton- og ride arrangementer.

Selve færgefarten og færgen er ejet af Aabenraa Kommune. Barsøfærgen er bygget på det nu hedengangne Aabenraa Værft og blev sat i drift i 1980. I 2002 blev færgen forlænget med tre meter. Ved den operation blev stabiliteten på fartøjet væsentlig forbedret og lastekapaciteten forøget fra 12 til 21 tons. Indgrebet på færgen var med til at fremtidssikre skibet, så der nu blev plads til landbrugsmaskiner, lastbiler og ikke mindst mælketankbilen til øens store mælkeproducent.

Færgelejet ved Barsø Landing er netop uddybet. For to år siden fik overfarten nye ramper og i slutningen af marts i år var færgen til det årlige eftersyn og bundsmøring på Assens skibsværft A/S.

For at forenkle og lette arbejdet for medarbejderne påtænker overfartsleder Peter Phil Espersen at indføre automatisk bookingsystem. Går alt efter de nuværende planer, skulle systemet gerne kunne tages i brug for årsskiftet 2017/18. Det vil betyde en større lettelse i skibsførernes arbejde, der foruden at sejle færgen også omfatter styring af billettering og styring af reservationssystemet. Derudover står skibsførerne individuelt for rengøring af færgen og toiletter, motorpasning og løbende kontorarbejde i vagtstuen ved færgelejet på Barsø Landing.

DANSKE FÆRGER I GOD STAND Færgen kan selvfølgelig medtage personbiler – fire ad gangen – men der er ikke meget at køre efter på øen. Barsø har kun 800 meter asfalteret offentlig vej. Alle andre veje er grusveje ofte med levende hegn på begge sider. Til tider vokser de helt sammen og sætter en naturlig stopper for bilisme. Sommergæster kan dog tage bilen med til øen og stille den ved sommerhuset – længere er den ikke fastslår, overfartsleder Peter Phil Espersen. Barsø’s fastboende indbygger har deres køretøjer holdene ved anløbsstedet Barsø Landing

Søfartsstyrelsen kvitterede med nul anmærkninger efter en større gennemgang af fartøjet. Det falder godt i tråd med værftsdirektør Erling Pedersens udsagn om, at de mindre færger der søger værftet for årligt eftersyn generelt er i rigtig god stand. Det gælder færger som Bitten Clausen fra Ballebro-Hardeshøj overfarten i Alssund, Aarø færgen, Baagø færgen, Hjarnø der sejler fra Snaptun og så Barsøfærgen. - Rederne tager fornuftige beslutninger, hvilket sikrer en god driftssikkerhed i forhold til at overholde sejlplaner, fortæller værftsdirektør Erling Pedersen. AUTOMATISK BOOKING - I færgerederiet er vi indstillet på at yde bedst mulig service for beboerne og øens gæster. Skal man f.eks. over/fra til øen uden for regulær fartplan, kan man bestille en ekstra færge. Der-

Barsøfærgen er med i samarbejdet De kommunale Ø-færger Færgesekretariatet med base i Ærøskøbing på Ærø. Det er Peter Phil Espersen rigtig godt tilfreds med efter to år som overfartsleder. I en længere periode har han sejlet som styrmand hos A.P. Møller Mærsk samt været projektleder hos Siemens Wind Power. Medlemsskabet i Færgesekretariatet rummer for vores overfart og færge en række fordele som bl.a. omfatter fælles indkøb til driften.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 9 /


AF MARTIN UHLENFELDT

DANISH MARITIME DAYS 2018 De tre aktører bag Danish Maritime Days - Danske Rederier, Danske Maritime og Søfartsstyrelsen - er godt i gang med at forberede den næste udgave af den store maritime event, der finder sted i dagene fra den 2. - 4. maj 2018.

I

starten af efteråret ventes der indkaldt til et møde, hvor alle de der ønsker at afholde et arrangement i forbindelse med Danish Maritime Days er inviteret. Det gælder såvel de der tidligere har bidraget med arrangementer, som nye. Danish Maritime Days blev sat i verden i 2014 med betydelige økonomiske midler i ryggen fra såvel maritime fonde som offentlige kasser. En betydelig del af disse midler gik til afvikling af Danish Maritime Forum, som ikke kommer til at være en del af DMD-platformen i det fremtidige setup.

/ SIDE 10

Efter den 3-årige opstartsfase står Danish Maritime Days nu på egne ben, hvilket bl.a. betyder, at der ikke er længere er så mange økonomiske ressourcer til rådighed. FÆLLES KALENDER Danish Maritime Days Sekretariatet, der i 2018 er under Danske Maritimes ledelse, vil på linje med de tidligere events dog stå for en fælles kalender på Danish Maritime Days hjemmeside, hvor alle arrangementer vil blive annonceret. Alle arrangementer er velkomne, dog vil der - i den udstrækning det er muligt - blive gjort forsøg på at koordinere ar-

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

rangementerne, så arrangementer med overlappende indhold ikke finder sted på samme tidspunkt. UNDER SAMME TAG Lokomotivværkstedet, hvor Danish Maritime Fair finder sted, kommer til at huse mange af de arrangementerne der finder sted i løbet af Danish Maritime Days 2018. Du kan kontakte Danish Maritime Fair, hvis du ønsker at undersøge mulighederne for at afholde et Danish Maritime Days arrangement i Lokomotivværkstedet. Ring til 2646 0106 eller send en mail til organizer@danishmaritimefair.dk


København, 2. – 4. Maj 2018

Fuld fart fremad

DANISH MARITIME FAIR ER TILBAGE I

2018

Hold dig opdateret på www.danishmaritimefair.dk

Udstillinger • Konferencer • Events


AF BENT MIKKELSEN

OTTE COASTERE TIL OPHUGNING I GRENÅ

En aldrende svensk reders død har ført til en stor oprydning i hans flåde af coastere, som var lagt op i en privat havn i Bohuslän. Fornæs i Grenå bød ind og sikrede sig de otte skibe til genbrug og dermed forsvinder et blåt islæt i nærtrafikken, hvor de svensk-ejede skibe gennem næsten 40 år har taget deres del af transporten af korn, gødning, kul og andre bulkvarer mellem Danmark, Sverige, Polen, Litauen og Tyskland.

D

en svenske reder Alvar Ohlsson døde i juni i år i en alder af 92 år. Dermed blev der sat et stort punktum for en rederivirksomhed, som over de seneste 40-50 år har givet anledning til knurren blandt konkurrenterne og undren

/ SIDE 12

blandt myndighederne. Han var ved sin død ejer af 13 skibe – coastere, et fiskeskib og et tidligere norsk kystvagt-skib samt et tidligere stand-by skib, der virkede som logementskib for polske arbejdere ved Falkværft i Falkenberg, som han

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

også var ejer af. Hovedparten af skibene var oplagt på grund af svagt og svigtende marked i Skandinavien over de seneste par år, hvor der har været en nedgang i søtransporten.


stoppe for udgifterne til skibene. Det blev så til en handel med 11 skibe, som løbende i disse måneder bliver slæbt fra Hälle til Grenå. Det sker i den takt, som Grenå-virksomheden kan forarbejde og gøre skibene klar til at blive klippet i stykker på anlægget. Forinden skal de renses for træ, isolering, ligesom elektronik mv. afmonteres med henblik på videre salg. Det samme sker med maskinanlæggene, som også udtages og sættes på lager i venten på en køber.

han ikke ejer skibe, men blot giver gode råd og hjælper en gammel dame, der bor i London, og at der en hende, der ejer skibene. Han hævdede, at han givet de gode råd uden at få betaling for servicen uagtet, at han havde fuldstændig fuldmagt til at disponere over alle pengene.

- Efterhånden har vi jo ikke flere købere i nærområdet, så vort salg af brugt udstyr er fortrinsvis til oversøiske købere. Der er fortsat et stort behov for at få suppleret grej til aldrende europæisk byggede skibe rundt om i verden, fortæller Peter Niemann, Fornæs Shipbreaking.

I 2011 blev der anlagt en skattesag mod Alvar Ohlsson og flere søfarende, der har haft hyre i selskabets skibe, og det endte med en domfældelse og en skattebøde på 3,2 million SEK. Skatteverket havde stykket et regnskab sammen på basis af dokumenter fra havne, mæglere etc. og deraf skattesat Ohlson til en indkomst på 7,2 mio SEK. Dommen blev anket, men stadfæstet i Överste Domstolen og efterfølgende blev bøden betalt.

I mellem de skibe, som Fornæs har købt, viste der sig en lille perle, idet coasteren Livia, der er bygget af Sietas-værftet i Hamburg, og som i sine første mange år sejlede som feeder for Unifeeder i Aarhus under navnet Canopus, havde et sprit nyt hovedmaskineri fra B&W/ Alpha. Alvar Ohlsson købte skibet som havarist i Norge og med en forsikringsskade på en nedbrudt hovedmotor. Den blev så skiftet med en ny og efter installationen har Livia kun sejlet en prøvetur og derfor var der kun otte (8) timers drift på hovedmaskineriet. Den er der helt sikkert nogle andre, der kan få glæde af et eller andet sted i verden, siger Peter Niemann.

FOTO: JENS LARSEN

Det var næsten omkostningsfrit for Alvar Ohlsson at have skibene oplagte, thi han var selv ejer af den private havn i Hälle i Iddefjorden, der danner grænsen mellem Norge og Sverige i Bohuslän. Der lå skibene side om side i venten på bedre tider eller måske et salg til Middelhavet. Der har været flere henvendelser gennem de senere år, men Alvar Ohlsson holdt fast og ville ikke sælge sine skibe sådan umiddelbart. Alle coasterne var klar til at sejle om end deres ydre var noget mærket af at have ligget oplagt flere år. Nogle af de enheder, der har ligget længst, har haft fast adresse i Hälle siden 2003, mens broderparten er kommet til oplægning i årene 2011 til 2013. SLÆB Fornæs Shipbreaking i Grenå bød sig til og lykkedes med at lukke en handel med Alvar Ohlssons arvinger med sønnen Curt i spidsen. De ønskede at få ryddet op hurtigt og dermed

Opgaven med at slæbe skibene fra Hälle sker med slæbebåden Ronja, der ejes og drives af Charlotte Mærsk-Møller. Hun har givet en pris på slæbet af alle skibene, og det sker så ind i mellem andre opgaver med slæbebåden, der har et pæletræk på 18 tons. Ronja har netop også været på den norske vestkyst for at hente to supplyskibe, som deres norske rederi har valgt at skille sig af med i den aktuelle krise i offshore-branchen. Begge skibe blev også solgt til Fornæs Shipbreaking og skal nu omsættes til genbrugsmaterialer på anlægget i Grenå. Tilbage i Hälle er også et større lager af entreprenørmaskiner som bulldozere, gravemaskiner, kraner og andet grej, som er blevet købt op gennem årene og som nu skal sælges videre. KONTROVERSIEL REDER Alvar Ohlsson har alle dage været en kontroversiel reder i Sverige. Han har i alle årene gemt sine penge udenfor Sverige til stor irritation for det svenske Skatteverket, der i årevis har søgt at få skattepenge ud af Ohlsson. Han har i ligeså mange år strakt armene i vejret og fortalt, at

Skibene har været registreret i selskabet Lupin Shipping med adresse i London, mens skibene har sejlet under St. Vincent og Grenadines flag med Kingstown som hjemhavn.

Det var ikke kun Skatteverket, der havde et horn i siden på Alvar Ohlsson. Hans konkurrenter/ kolleger i nærfarterne har gennem alle årene set skævt til sejladsen med coasterne under bekvemmelighedsflag som sammen med Ohlsson andre små fiduser har gjort det muligt for ham at tjene penge, mens det gik baglæns for dem, som sejlede under national flag og efter gældende regler. På trods af utallige Port State kontroller har Alvar Ohlsson ikke haft nogle alvorlige anmærkninger, men kollegerne kunne ofte se de blå coastere fra Kingstown med lidt mere last om bord end tilladt, ligesom skibene ofte sejlede med en mand eller to for kort og dermed kunne spare på udgifterne. Det var også en udbredt sport at aflønne de søfarende med sorte penge fra udenlandske konti og dermed slippe billigere gennem driften af skibene. De blå skibe med sort skorsten har sådan set altid været i ordentlig stand og teknisk set har der kun været småting at sætte anmærkninger på. Foreløbig har familien valgt at fortsætte sejladsen med coasteren Lavinia på 2.400 DWT. DE SKIBE, SOM FORSVINDER FRA NÆRFARTERNE ER: LIAN 2.743 DWT LONA 2.958 DWT LANDIA 1.964 DWT LAMARO 1.769 DWT LOVINDA 2.422 DWT LAGUNA 1.600 DWT LIVIA 2.560 DWT VIA 1.115 DWT ICEBEAR 320 BT (ex-kystvagtskib) LANDY 210 BT (fiskeskib)

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 13 /


TUCO MARINE LEVERER NYUDVIKLET HØJTRYKS-SPULEBÅD

Tuco Marines følger nu leveringer af ProZero-fartøjer til mandskabstransport og andre arbejdsbåde til Norge op med leveringen af en 15 meter lang højtryks-spulebåd til norske AKVA Group. Spulebåden er designet for at imødekomme mange opfordringer til Tuco Marine om at udvide ProZero-serien af arbejdsbåde med dedikerede akvakultur-fartøjer.

H

øjtryks-spulebåden er bygget af kompositmaterialer. Dette reducerer fartøjets vægt og sikrer lav vedligeholdelse og høj styrke. Takket være den lave vægt og de to indenbords dieselmotorer, der er forbundet med et Volvo Penta IPS drev med fremadvendte, dobbelte modroterende propeller, kan fartøjet fuldt lastet opnå en fart på over 33 knob. Foreningen af lav vægt og effektiv fremdrift resulterer i forbilledlig kontrol og manøvredygtighed, brændstoføkonomi i verdensklasse og minimal miljøbelastning.

- Vi er henrykte over at kunne levere dette fantastiske fartøj og igen demonstrere, at vores ProZero-koncept er et fortrinligt værktøj for skibsejere, der søger topydelse, pålidelighed og gode forhold for besætningen om bord, siger Jonas Pedersen, Direktør hos Tuco Marine. Båden er solgt til AKVA Group i samarbejde med Tucos lokale partner på akvakulturmarkedet, Arild Friestad fra Boat and Barge AS, der i årtier har været en anerkendt leverandør til industrien.

Skroget på denne specifikke ProZero-model har specielle detaljer og forstærkninger, der gør båden ideel til arbejdet med akvakultur. ProZero-skroget sørger desuden for stabile sejlegenskaber - selv i meget hård sø, hvor de fleste fartøjer må give op. ProZero-bådene er tilgængelige i mange varianter, og alle er omhyggeligt tilpasset kundens unikke specifikationer. Styrehusets layout er lagt an på optimal udnyttelse af den seneste og mest avancerede navigations- og overvågningsteknologi.


HavneBladet Erhvervshavnene Nakskov Havn og Rødbyhavn Trafikhavn

September 2017

Særdeles synlig succes Mange store fartøjer til MHI Vestas Offshore med vindmøllevinger fylder godt i Havnen, og anløbene følges med stor interesse i Nakskov. Lolland Kommune har fået en meget succesfuld virksomhed på havnen i Nakskov. Det betyder flere anløb af store skibe, end vi tidligere har set. Det er meget synligt på havnen, og det ses også i opgørelserne over skibsanløb, at der er rekordstor skibstonnage fra MHI Vestas Offshore.

Virksomheden er også årsagen til, at der investeres i yderligere arealforbedringer bag kaj 6, ligesom der netop nu udrettes to sving i indsejlingen til Nakskov Havn for at lette besejlingen med især meget lange og brede fartøjer. Det flotte billede, som pryder forsiden af HavneBladet, er et dronefoto taget

af Søren Rosenberg fra virksomheden ByogLandskab i Nakskov. Tak til ByogLandskab for at stille det dejlige billedet til rådighed for os, som så smukt viser et hjørne af den moderne industrihavn med lidt af værftsbyen og den smukke Nakskov Fjord i baggrunden.


HavneBladet

Ekstra kajarealer klargøres til udskibning af vinger Det kalk- og cementstabiliserede areal mangler kun den sidste finish.

8.600 kvadratmeter yderligere areal direkte bag kaj 6 er nu ved at blive klargjort. Vinger på 80 meters længde kræver plads. Der er derfor behov for mere plads til opmarch af gods, der skal udskibes. Netop nu er det hovedsagligt de lange vindmøllevinger fra MHIVestas, der skal være på arealet.

Men arealerne er også til rådighed for andet gods, der ind- eller udskibes i Nakskov. De nye arealer vil give bedre muligheder for håndtering af store og tunge emner ind over kaj 6, der er konstrueret til at kunne klare

Maskiner i gang med opgravning af materialer samt fræsning af asfalt.

20 tons pr. kvadratmeter, og som også har 8,5 meter vanddybde. Det samlede areal bag ved kaj 6 vil blive 15.900 kvadratmeter, når arbejdet er færdigt. Det er Holbøll & Sønner Entreprise A/S, der gennemfører arbejdet. Allerede tirsdagen efter licitationsdagen var Holbøll i gang med arbejdet, som i første omgang bestod i at nedbryde og sortere materialet i området. Den største del af materialet bliver genanvendt, og en mindre del bliver kørt væk fra området, da det ikke er egnet til underlaget, der skal være stærkt og stabilt for tungt gods og store køretøjer. Området er nu kloakeret samt kalk- og cementstabiliseret, og der arbejdes med at planere området. Arealerne forventes klar medio august 2017, og de vil sandsynligvis allerede være taget i brug, når dette læses.


Erhvervshavnene Nakskov Havn & Rødbyhavn Trafikhavn

Uddybning giver albuerum Sejlrenden i Nakskov Fjord blev i 2008 færdiguddybet til en dybde på 8,5 meter. Nu er Rohde Nielsen A/S tilbage for at vedligeholde dybden i sejlrenden og for at udføre udvidelser af sejlrenden sydøst for Enehøje og ved det inderste sving ud for Rosnæs. Umiddelbart før jul godkendte byrådet en anlægsbevilling til oprensning og uddybning af sejlrenden i Nakskov Fjord. Efter en længere sagsgang med at få de nødvendige myndighedstilladelser blev rådgivningsopgaven sendt i udbud, og der blev indgået aftale med SWECO om rådgivningsdelen. Igen i juni 2017 var der licitation. Denne gang for at finde en entreprenør, der kunne løfte opgaven. Her viste det sig at være Rohde Nielsen A/S, der kom med det bedste tilbud på knap 6,5 mio. kr. Med myndighedsbehandling, konsulentassistance og forventede ekstraarbejder beløber hele opgaven sig til ca. 10 mio. kr. Skibene fra Rohde Nielsen anløb Nakskov den 30. juli, og allerede den 31. juli var man i færd med oprensningen. Man begynder inde fra og graver sig lige så sikkert ud gennem fjorden. Hele operationen er planlagt til at være færdig primo november, og da forventes i alt at være flyttet ca. 245.000 tons sediment fra sejlrenden. Til trods for den mindre dybde i sejlrenden har der ikke været problemer med at få de for Nakskov store skibe

Slæbebåden VIDAR R og klapprammen MUNIN R med gravemaskinen AJAX i midten.

De grønne zoner angiver oprensningsområderne og de røde udvidelse af sving.

ind gennem fjorden. Men det er givet, at skibe får en mere fri og lettere sejlads efter oprensningen. Udvidelsen af svinget sydøst for Enehøje og ved det inderste sving ved Rosnæs vil helt sikkert gøre det lettere for de større skibe at anløbe og afsejle Nakskov Havn.


HavneBladet

Lolland Kommune har viljen til erhvervsudvikling i havnene

Fra venstre ses Henrik Høegh, Bjørn B. Christiansen, Jens Erik Kistrup, Jørgen Buhl og Bjarne Hansen. (Foto: pressefotograf Anders Knudsen, Folketidende Gruppen).

Direktør Bjørn B. Christiansen, DanskeHavne værdsatte sit besøg i driftige erhvervshavne på Lolland. Lolland Kommune har viljen til at fastholde Nakskov Havn som en betydelig erhvervshavn i Østdanmark. Det stod klart for Danske Havnes direktør, Bjørn B. Christiansen, efter hans besøg i Nakskov Havn og Rødbyhavn Trafikhavn. Efter MHI Vestas Offshore Wind A/S er kommet til Nakskov Havn, er der ca. 2.000 arbejdspladser i forbindelse med havnen. Det svarer til, at hvert tiende job er afhængigt af havnen. Så det er ingen overdrivelse at sige, at Nakskov Havn har

stor betydning for lokalsamfundet. Og det ser ud til, at Nakskov Havns aktiviteter vil øges yderligere med et stigende antal anløb, konstaterer Bjørn B. Christiansen.

strukturprojekt med et budget på over 50 mia. kr. vil få en betydelig positiv afsmitning på hele regionen og ikke mindst havnene i Rødby og Nakskov.

I 2016 slog Nakskov Havn rekord i anløbet tonnage. En rekord, som forventes at blive overgået igen i 2017. Samtidig starter byggeriet af en ny Storstrømsbro til næste år. Længere ude i fremtiden forventes anlæggelsen af Femern-forbindelsen at kunne påbegyndes, og forventningen er, at så stort et infra-

Bjørn B. Christiansen var særdeles glad for det, han så og hørte på Lolland, og taknemmelig for en glimrende præsentation om Femern-projektet, som Benno Hansen gav på Femern Info Center i Rødbyhavn.


Erhvervshavnene Nakskov Havn & Rødbyhavn Trafikhavn

Godsomsætning Danmarks Statistik Flot fremgang for regionale havne på Lolland vidner om stor aktivitet i området. Nakskov Havn viser den absolut største fremgang af alle havne i området. Havnen indtager med 517 t. tons gods pladsen som den største godshavn i området. Generelt er der meget positive tal for havnene og kun tilbagegang for Rødbyhavn Trafikhavn og Vording-

borg Havn. For begge disse havne er der dog store forventninger til den fremtidige udvikling. Havnene er meget forskellige og supplerer derfor hinanden godt. Men for alle havne gælder, at de indgår som en vigtig del af det lokale erhvervsliv, og at deres til-

stedeværelse er grundlaget for et betydeligt antal arbejdspladser. De pæne tal fra Danmarks Statistik afspejler et højt aktivitetsniveau for hele området, hvilket vi naturligvis kun kan glæde os over.

KILDE: DANMARKS STATISTIK 11-05-2017

FOTO: SØREN ROSENBERG, BYOGLANDSKAB NAKSKOV.


HavneBladet

Vandkiosk på Rødbyhavn Havn Havnen har, som endnu et tiltag for at klargøre sig til Femern-byggeriet, etableret en vandkiosk på havnen. I samarbejde med Lollands Forsyning har havnen nu etableret en vandkiosk ved siden af den eksisterende bunkringsstation. En vandkiosk er en selvbetjent vandudleveringsplads, hvor de forventede mange arbejdsfartøjer selv kan bunkre ferskvand døgnet rundt. Fartøjet skal forinden rekvirere en nøgle hos Lollands Forsyning. Nøglen bliver kodet til skibet, så de afregnes efter forbrug. Fartøjet får månedligt faktura direkte fra Lollands Forsyning. Havnekontoret vil have ekstra nøgler liggende til nye kunder. Den nye Vandkiosk er placeret på kaj 8, hvor skibene nu kan bunkre olie (dog kun til mindre erhvervsfartøjer). Der kan bunkres ferskvand fra det nye anlæg, og samme sted ligger spildevandsanlægget til opsamling af kloak-spildevand fra skibe. Også dette anlæg er selvbetjent. En vandkiosk som denne findes faktisk flere steder i kommunen, hvor typisk slamsugere etc. på samme måde kan købe ferskvand til skylning af kloakker og lignende.


Erhvervshavnene Nakskov Havn & Rødbyhavn Trafikhavn

Bredgaard Værft etablerer sig i Rødbyhavn Bredgaard værft har købt arealer og bygninger til etablering af nye faciliteter til støbning af store glasfiberfartøjer. Bredgaard Værft har allerede ordrer på flere nybygninger, hvoraf en skal afleveres på Island. Der bliver bygget en stor hal til støbearbejdet, og de eksisterende bygninger bliver

indrettet med værksteder, administration og mandskabsfaciliteter. Byggeriet forventes at starte medio august, når blandt andet byggetilla-

delse og miljøtilladelse er på plads. Værftet forventes at beskæftige 25 medarbejdere.

Rødbyhavn Havns nye materielplads med nybygget hal taget i brug I foråret er der opsat en hal på 400 kvm på den nye materielplads. Nu beskyttes det rullende materiel mod vejr og vind. Havnen har fået ny materielplads til havnens kørende materiel og nødvendige reservedele. Pladsen ligger perfekt i tilknytning til havnekontoret på Østre Kaj. I hallen kan der udføres mindre reparationsopgaver, og der kan forberedes kajreparationer. Projektet giver desuden en attraktiv ”kajnær” plads til udlejning for havnens kunder.


AF JENS NØRGAARD

DFDS BIDES I HASERNE TIL/FRA KIEL DFDS er fortsat second to none i ro/ro-trafikken til/fra den nordtyske metropol Kiel, hvor væksten i fragtomsætningen i første halvår 2017 overgår sig selv med en stigning på 20 procent til samlet 3,8 millioner tons. Det fremgår af Kiel Havns halvårsregnskab, der på alle måder er interessant læsning, idet Ruslands-trafikken mellem Kiel-Ust Luga-Skt. Petersborg viser fremgang på trods af bl.a. EU’s sanktioner.

D

FDS der bl.a. har base i Kiel siden 2001 besejler overfarten til Rusland i en spacecharter med finske Finnlines. Stigningerne på overfarten fremkommer især på import af russisk træ. Træet skal indgå i produktion af møbler og gulve i forskellige europæiske træindustrier. Det har fået havnen i Kiel til at investere massivt i lagerkapacitet, da det russiske træ ofte er særdeles vådt, når det ankommer. Træet hentes som regel langt ude på de russiske stepper, hvor permafrosten om sommeren slipper sit tag og dermed opbløder sletterne og besværliggør trætransporterne, som foregår gennem sumpagtige områder. Udover transporterne fra Rusland står det danske rederi for den daglige ro/pax overfart mellem Kiel og Klaipeda i Litauen og vice versa. Det sker med to ro/pax færger Victoria Seaways og Regina Seaways. Havnen i Kiel ønsker i sin halvårsredegørelse ikke at afsløre tallene for de samlede fragtmængder på to største operatører DFDS og Stena Line.

Kun så meget afsløres, at Stena Line har haft en fremgang på overfarten til/fra Kiel-Göteborg i fragtdelen på hele 12,8 procent. Dermed er det svenske rederi lige i hælene på danske DFDS. SVENSK DOMINANS Kiel Havns CEO, Dr. Dirk Claus, skriver i oversigten for årets første seks måneder at fragtmængderne blev løftet med 550.000 tons til 3,8 mio. tons. En stor del af fremgangen skal bl.a. ses i lyset af at svensk skovindustri ved storkoncernerne SCA Svenska Cellulosa Aktiebolaget og Iggesund Paperboard AB (Holmen Group) slog sig sammen om et fælles internationalt Hub til det vestlige og sydlige Europa med udgangspunkt i Kiel. De to svenske koncerner bidrog i halvårsopgørelsen med 400.000 tons papirprodukter i havnens nyetablerede multihaller på østsiden af fjorden. Trækker man de 400.000 tons fra det samlede regnskab ville fremgangen i Kiel stadig overgå tallene fra samme periode sidste år med 7,6 procent.

Containertrafikken spiller en sekundær rolle i Kiel med håndtering af kun 13.400 TEU (+19,3 Procent) i første halvår 2017. Både DFDS, Stena Line og norske Color Line dominerer i den direkte kombitrafik skib/tog fra Kiel til Trieste i det nordøstlige Italien samt Verona mellem Milano og Venedig. Sidstnævnte er under fortsat udbygning. Fremgangen i kombitrafikken er på 10 procent. Havnen arbejder i den forbindelse på at optimere og udbygge jernbanesporene nær Stena Lines terminal så jernbanevognene kan tilpasses efterspørgslen. På Pax-området til/fra Göteborg og Oslo var der en stigning på 3,1 procent svarende til 913.000 mennesker. Stena Line tegner sig for den største vækst stærkt fulgt af DFDS på Klaipeda ruten. Fleste passagerer rejste med Color Line til Oslo. På krydstogtssiden var der 65 skibsanløb til Kiel med et samlet paxtal på 200.000 passagerer.

Krydstoftgiganterne fra TUI side om side i Kiel.


TEMA: MARITIM INDUSTRI

AF JENS NØRGAARD

STABILISERING I NÆRSKIBSFARTEN TEGNER GODT FOR SKIBSVÆRFTERNE Efter en række magre år, der også ramte nærskibsfarten, øjner flere af de mindre og mellemstore skibsværfter igen muligheden for at stå på tærsklen til fremgang. Det er især inden for reparation og vedligehold, hovedeftersyn og klasse, der får rederne til i stadig større grad at søge til hjemlige værfter, der alt andet lige er konkurrencedygtige på priserne i forhold til udlandet og samtidig kan levere et stykke kvalitetsarbejde til rette tid.

E

t af de værfter der har mærket til opsvinget inden for reparation og vedligehold er Søby Værft A/S. For mindre end et år siden var situationen en ganske anden. Omstrukturering og nytænkning har givet en stærkere korpsånd på værftet med en god aldersfordeling og bredde i mandskabet, hvor alle passer på hinanden. De mange opgaver der udføres på skibene betyder, at der er brug for værftets tre dokke og hvor planerne om en fjerde dok til fartøjer på op til 150 meter ikke længere er udelukket. - Vi får ganske enkelt mere ud af det vi laver i dag end tidligere, fortæller værftets administrerende direktør Roar Falkenberg.

DANSKE VÆRFTER STÅR STÆRK De danske værfter har alle formået at finde deres niche. Ifølge adm. direktør Jenny N. Braat, Danske Maritime, er der ingen tvivl om at de seneste år har været præget af de lave oliepriser og krisen inden for shipping, men fremtiden er lys. Alle internationale markedsundersøgelser viser, at der skal bygges mange nye specialfartøjer, det kan være fiskerifartøjer, mandskabsskibe, færger og lignende. I det samlede billede står danske værfter derfor stærkt. - Det gør de, fortsætter Jenny Braat, fordi vi både nationalt og globalt har mere fokus på vigtigheden af grøn og klimavenlig transport. Skibene skal opgraderes eller have deres hovedeftersyn og det kan snildt ske på danske værfter.

Fremgangen på Søby værft har betydet ansættelse af 14 nye medarbejdere, så man nu er oppe på 60 personer fordelt på skibsmontører, kleinsmede og motormekanikere. I alt er der 120 mand beskæftiget på værftsområdet. Udover værftets egne ansatte er der underleverandører som Søby Skibselektro og Nautic Wood. - Derudover har vi et større indtag af lærlinge. Af dem er 11 vordende skibsmontører og én kleinsmed. De fleste kommer fra nærområdet på Ærø, fortæller værftsdirektøren videre.

/ SIDE 24

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

- Vi går ind i fremtiden med positive forventninger til at stort potentielt marked. Er markedsvilkårene fair, vil danske værfter have gode muligheder. I den forbindelse kan vi se, at de rapporter som Søfartsstyrelsen gennem de senere år har fået udarbejdet over beskæftigelse, viser at de danske værfter er i vækst. Såvidt den øverste leder i Danske


Maritime. Holder hendes udsagn - meget tyder allerede på det, så lover det godt for værfternes fremtid. Her gælder det om at være på forkant med udviklingen. Det er de forhold der er taget bestik af i Søby, hvor travlheden allerede har banket på. VERDENS MEST KRAFTFULDE E-FÆRGE Råskibet til det der skal blive til den mest kraftfulde elektriske færge af sin art i verden, har netop gjort fast ved udrustningskajen efter slæb fra det polske værft Ridson i Stettin. Roar Falkenberg lægger ikke skjul på at udrustningen af E-færgen er en stor opgave. - Designfasen har været længe undervejs grundet nye regelsæt etc. Vi er nu i fasen, hvor der skal afprøves i forhold til de mange interessenter. Det er forholdene til brandsikkerhed, transformer- og skibets ladestation. Det dyreste ved E-færgen er sådan set landanlæggene. Det er voldsomme omkostninger. EU er med ind over, da det er et udviklingsprojekt med anvendelse af helt nye materialer som bl.a. kulfiber.

Værftsdirektøren forventer ikke at E-færger vil sætte nye standarder for færgedrift i Danmark lige med det samme. En kombination diesel-hybrid, som længe har stået sin prøve i bilindustrien, har fået afsmittende effekt på skibsfarten og vil i flere år fremover beherske markedet. En sustainable færgedrift med Efærger ligger længere ude i fremtiden, når vi behersker teknikken og omkostningerne fuldt ud. E-færgen, der ligger ved udrustningskajen i Søby, skal trafikere for Ærøfærgerne og være klar i februar næste år. Den indsættes på overfarten mellem Søby og Fynshav. Den udstyres med 2 styk elmotorer med en ydelse på 750 KW hver svarende til 1500 kW eller 2000 HK samlet. Samtidig reducerer den nye færgeoverfarten med 20 minutter fra i dag 1 time og 10 minutter til 50 minutter fremover. Den samlede pris for færgen med nye havneanlæg i bl.a. Søby og Fynshav løber op i små 200 mio. kr.. EU betaler de 125 mio. kr.! Netop

nu er entreprenørkoncernen MT Højgaard i gang i Søby Havn med at anlægge færgeleje ved siden af færgen Skjoldnæs leje. Den færge sejler indtil videre på Trekant-ruten mellem Søby - Fynshav og Søby - Faaborg. Fremover skal de to færge betjene hver sin overfart til henholdsvis Fynshav og Faaborg. FLERE FÆRGER NYE TIDER For de rejsende bliver det at komme til Ærø fra næste sommer og retur indgangen til helt nye tider. Ingen havde drømt om at mennesker ville valfarte, i ordets bedste forstand, til det sydfynske ø-rige som tilfældet viser fra denne og sidste sommer. Det har rederiet Ærøfærgerne tidligere erkendt i et interview med Maritime Danmark. For små og for få færger besværliggjorde rejserne til bl.a. Ærø. På Søby Værft tæller logistikken. Til oktober følger yderligere en nybygning ved udrustningskajen. Det er råskibet til Thyborøn-Agger Overfartens nye hybridfærge. Færgen bygges i Stettin og slæbes til udrustning i Søby.

Pladsen er trang når færgen ”Skjoldnæs” går ind i sit leje i Søby. Ikke mange meter skiller den fra de knivskarpe jerndrager, hvor entreprenørerne fra MT Højgaard forbereder det nye leje til E-færgen.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 25 /


TEMA: MARITIM INDUSTRI

Hybridfærgen til Thyborøn-Agger forventes i fart i foråret 2018 og skal årligt transportere 5.000 lastbiler, 50 personbiler og 140.000 passagerer mellem Thyborøn i Lemvig Kommune og Agger i Thisted Kommune. Færgen kommer designmæssigt til at ligne Agersøfærgen, der sejler på Slagelse Kommunes overfart mellem Stignæs på Sjælland og øen Agersø i Storebælt. Hybridfærgen er blot væsentlig større. Skibet koster ca. 42,3 mio. kr. at bygge. SOMMER MED STOR AKTIVITET De maritime kunder i Søby har i år været rederier fra Norge, Holland, Tyskland og selvfølgelig Danmark. Hjemmeværnet har tidligere haft sine skibe til hovedeftersyn på værftet. Nu gælder det Søværnets mellemstore enheder under inspektionsskibene i Thetis-klassen. Søby Værft har indgået en syv årig kontrakt med FM – Forsvarets Materiel Kommando - om hovedeftersyn med mere i bl.a. Knud Rasmussen klassen. Disse skibe er bygget i Polen og udrustet hos Karstensens Skibsværft i Skagen. Den seneste Lauge Koch, blev afleveret fra værftet i Skagen i slutningen af sidste år og har siden ligget til militær udrustning på flådestation Korsør. Skibet ventes at afgå på opgave i Grønland til oktober for afløsning af det første skib i klassen Knud Rasmussen. Det skib går herefter til Søby Værft for hovedeftersyn og ombygning af helikopter platformen, som skal tilpasses forsvarets nye MH-60R Seahawk helikopter, der har afløst de 35 år gamle Lynx helikoptere. På trods af sommer har værftet ikke ligget stille på noget tidspunkt. Flere skibe har været ind over til hovedeftersyn. Det gælder bl.a. fra Svendborg rederiet - Nielsen & Bresling A/S - tidligere Faaborg, der havde boxskibet Nina Bres i dokken. Derudover var Søfartsstyrelsens inspektions- og bøjeskib Jens Sørensen til hovedeftersyn og klasse. Foruden dets hovedopgave som bøjeskib anvendes skibet også til søopmåling i danske som grønlandske farvande.

FLERE Ø-FÆRGER I DOK I SØBY - I midten af juli ankom tankskibet Hanne Theresa fra herning shipping A/S. Skibet er i management hos Nordic Tankers A/S. Det er det andet skib fra Nordic Tankers vi har til hovedeftersyn i år, fortæller Roar Falkenberg. Derudover har der været flere tyske tankskibe ind over værftet for reparationer med mere.

- Mon ikke det er en begyndende stabilisering vi oplever. På nordspidsen af Ærø er vi naturlig nok glade for, at en målrettet indsats har gjort, at mange færger har fundet vej til dokkene i Søby. Ikke færre end 11 ø-færger har været forbi i løbet af årets første seks måneder heriblandt Læsøfærgen Magrete Læsø. - Et af de bærende elementer på Søby Værft er motorafdelingen med 25 svende og nu 8 lærlinge eftersom fire blev uddannet i begyndelsen af august. Vi kan stort set lave alt selv, og behersker samtidig de nye tekniker der kræves for at køre en veltrimmet afdeling.

Søby Værfts rullende værksted præsenteres af værftsdirektør Roar Falkenberg. I bilen bag rattet skimtes den rejsende medarbejder skibsmontør Martin Fladegaard. / SIDE 26

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

WORLD WIDE MOTORSERVICE Søby Værft har gennem længere tid haft en særlig rejseafdeling under motorafdelingen standby 24-7. Her har man nu tunet rejseholdet med endnu en specialist, så man til hver en tid kan efterkomme kundernes ønsker. Motorafdelingens rejsehold har fået deres egne rullende værkstedsbiler, så de hurtigt kan rykke ud til f.eks. vedligehold af pumper, hovedmotorer m.m. udenfor dokningsperioden. Holdet rejser over hele Europa og har netop været i Amsterdam, men kan i princippet flyve World Wide.


TRADITIONELT MANDEFAG HAR MANGEL PÅ KVINDER Fredag den 4. august kunne fire skibsmontørlærlinge på Søby Værft på Ærø slutte deres fireårige uddannelse ved nærmest at gå planken ud og hoppe i Søby Havn - en gammel tradition - som tegn på at de nu var fuldgyldige svende. Hele seancen blev overværet af alle kollegaer og pårørende. Nu manglede de blot det skriftlige bevis. Det blev efterfølgende overrakt af adm. direktør i brancheforeningen Danske Maritime, Jenny Braat.

Entreprenører i gang med at bygge dukdalpe ved E-færgens kommende leje. I baggrunden Søby Værft

- De mange tiltag på Søby Værft har betydet større interesse blandt skibsmontører, kleinsmede og motormekanikere i andre dele af landet til at prøve ”ykken på Ærø. F.eks. havde vi 26 kvalificerede ansøgere til en projektlederstilling. På værftet handler det ifølge Roar Falkenberg om at være innovativ og kunne samarbejde og være med til at udvikle. Det handler også om at kunne tage hensyn til omgivelserne. Et værft er nu engang ikke en lydløs arbejdsplads. Derfor har vi gjort meget for at lyddæmpe. Det seneste påhit er en større lydmur på 6 meters højde, hvor hvert element vejer 7 tons. Elementerne er foreløbig er opstillet i en halvcirkel omkring dok3 for at dæmpe for støj og støv. Søby Værft er fondsejet og ligger på lejet grund. Ejeren er interessentselskabet Søby Havn der netop er ved at få udarbejdet en VVM-redegørelse for en tiltrængt havneudvidelse. Redegørelsen og de beslutninger der så skal tages, kan måske give et fingerpeg om mulighederne for at bygge en dok mere til værftet. - Vi må jo nok erkende, slutter administrerende direktør Roar Falkenberg, at markedet for de mindre skibe er ved at være et overstået kapitel. Skal vi stadig have en berettigelse i værftssektoren, kræver det at vi følger vore kunder og udvider dokkapaciteten og samtidig forbedrer indsejlingsforholdene til havnen væsentligt.

De fire nye skibsmontører fra Søby Værft her flankeret fra venstre af adm. direktør Roar Falkenberg, skibsmontør Ramus Dalhede Pedersen, skibsmontør Simon Holm Pedersen, skibsmontør Tobias Erndal Hansen, skibsmontør Casper Larsen og adm. direktør i brancheforeningen Danske Maritime, Jenny Braat. I sin tale til de fire nye svende roste Jenny Braat dem for at have valgt at uddanne sig i Det Blå Danmark. Der er ca. 100.000 personer som arbejder i hele sektoren. Den maritime industri beskæftiger ca. 40.000 direkte og indirekte og er den største delsektor i Det Blå Danmark opgjort i beskæftigelse. Direkte henvendt til de fire nye svende sagde Jenny Braat videre, at der med uddannelsen som skibsmontør åbner der sig mangfoldige muligheder for videre uddannelse inden for den martime sektor. Hun noterede sig således, at to fra holdet allerede har søgt videre dels på bl.a. skibsassistent uddannelsen på det maritime og polytekniske uddannelsescenter MARTEC i Frederikshavn og dels i fiskeriet. Uddannelsen til skibsmontør giver en grundlæggende viden om tekniske, mekaniske og hydrauliske anlæg på f.eks. mindre skibe, fiskekuttere, energianlæg eller offshoreanlæg. Med andre ord: -Karrieremulighederne er grænseløse! STØRRE SAMFUNDSANSVAR - I Danmark er vi gode til skibsbygning - en tradition der går helt

tilbage til vikingetiden. Mange initiativer er sat i søen med bl.a. eksport for øje som nye tekniker, nye metoder til skibsbygning som den nye E-færge mellem Søby og Fynshav samt Hybridfærgen mellem Thyborøn og Agger. Begge færger skal bygges her i Søby. Jenny Braat lagde i sin tale ikke skjul på, at det går op og ned i værftsbranchen herhjemme. Hun vælger dog at se på det positive og efterlyser en langt større forståelse for de håndværksmæssige fag i den danske folkeskole. Det at blive skibsmontør er i Jenny Braat ’s bevidsthed lige så fint som en gymnasial uddannelse med studenterhuen som kronen på værket. Derfor kan jeg kun opfordre til et større engagement og samfundsansvar i grundskolerne for de erhvervsfaglige uddannelser. Danske Maritimes direktør blev stærkt bakket op af Søby Værfts administrerende direktør Roar Falkenberg. Begge talte varmt for større tilgang i branchen for at optage piger i det der i generationer har været et traditionelt mandefag.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 27 /


TEMA: MARITIM INDUSTRI

AF JENS NØRGAARD

INTERNATIONAL VIRKSOMHED MED Fra at være en ganske almindelig metalforarbejdende virksomhed på havnen i Hvide Sande for bare 10 år siden med nedadgående tendenser på indtjening og beskæftigelse, har et af de mere bemærkelsesværdige danske industri eventyrer på bare 5 år gennemgået en udvikling, der i dag har sat ”as: scan” på verdenskortet. Virksomheden begyndte som et motorværksted der servicerede fiskeskibene i byen. Nu er det et højteknologisk foretagende med 40 ansatte, der arbejder med løsninger såvel til international skibsfart og fiskeri samt den landbaserede kraftværks- og fjernvarmeforsyning.

I

1960 blev as: scan grundlagt som Havnens Motorværksted. Med nedgangen i fiskeriet og dermed færre fiskefartøjer kunne det ikke undgås at ramme den tidligere familieejede virksomhed. Der måtte nye kræfter til. Valget faldt på bysbarnet Michael Vejlgaard, der sad i en direktørstilling i Løgstrup Steel i Kvistgaard. I januar 2011 tiltrådte han som 40-årig sit nye chefjob i den tidligere hjemby. Målet var at bringe as: scan på fode igen. Forinden udnævnelsen til adm. direktør sad han som bestyrelsesmedlem i virksomheden.

Michael Vejlgaard er oprindelig uddannet automekaniker i Hvide Sande. Senere fulgte videreuddannelse i Thyborøn som skibsmontør. Herefter tog han maskinmesteruddannelsen i København, hvor han sideløbende læst økonomi. Skulle det der oprindelig var et mindre smedeværksted i fiskerbyen Hvide Sande overhovedet have en renæssance måtte der en hestekur til. Der skulle skæres helt ind til benet og lidt til. Som sagt så gjort!

Adm. direktør Michael Vejlgaard, as: scan, gennemgår de omfattende hydraulik installationer ombord på den nye skotske trawler ”Keila” der får hjemhavn i Kirkwall på Orkneyøerne. Trawleren måler 28 meter i længden og 8,2 meter i bredden, og forlader Vestværftet Aps i løbet af efteråret.

/ SIDE 28

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

PROFESSIONALISERET PÅ FIRE ÅR Fra at være et traditionelt styret foretagende er as: scan blevet gennem professionaliseret. - På bare fire år er vi vokset og har mere end tredoblet vores omsætning, fortæller Michael Vejlgaard. - I dag ser du et højteknologisk smedeværksted der igen giver overskud. Her stilles store krav til såvel mandskab, maskiner og IT. Vi er gennemdigitaliseret og næsten papirløs. Når


STÅSTED I YDERSTE KLITRÆKKE

smeden trykker ”færdig” på et produkt og det er godkendt af værkføreren, går ordren direkte i økonomien og ud til kunden. - Vi investerer såvel i IT som i mandskab så de hele tiden er up to date. Der stilles flere og flere, samt større krav til dokumentation i forhold til tidligere. Det gør sig også gældende inden for fiskeindustrien og ikke mindst i fiskeskibene i forhold til kompleksiteten ved automatisering og stigende brug af hydraulik og automation. - Vi har handlingsplaner og strategier, som vi følger. Der er procedure for faste mødestrukturer og planer for alt, hvad vi gør. Det er simpelthen nødvendigt med den overordnede styring, lyder det fra Michael Vejlgaard. HJÆLPEN KOM UDE FRA Undervejs i forløbet med at strømline Hvide Sande virksomheden blev direktøren kontaktet af Innovations Agenterne, der så et klart potentiale for udvikling. Innovations Agenterne er en fælles ordning bestående af et korps på cirka 40 erfarne virksomhedsrådgivere, som alle kommer fra Danmarks ni GTS’er – Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter. Ordningen er

finansieret af Rådet for Teknologi og Innovation under Forsknings- og Innovationsstyrelsen, og innovationsagenterne hjælper små og mellemstore virksomheder med at udleve deres teknologiske potentiale og udnytte deres ressourcer bedre. For Michael Vejlgaard kom henvendelsen på det helt rigtige tidspunkt: - Når vi vækster helt herude vestpå, har vi svært ved at finde den rigtige arbejdskraft. Der er bare ikke mange, som af sig selv flytter helt herud - med mindre de som jeg er født i området og bevidst søger tilbage. Specialiseret mandskab er vores helt store udfordring. Alene sidste år lejede vi mandskab ind for halvanden million kroner. - Da jeg satte mig i direktørstolen aftalte vi, at der skulle barberes gæld af. Vi besluttede, at alt overskud skulle bruges til afvikling af gæld og nye investeringer. Den melding gik både internt og eksternt. Vi ville have styr på økonomien. MØDT MED SKEPSIS I starten blev de nye strategier naturligvis mødt med nogen skepsis og modstand, hu-

sker Michael Vejlgaard. Arbejdsmiljøet på virksomheden var heller ikke det bedste, men det blev der lavet om på. - Vi har en helt anden struktur og åbenhed i dag. Det betyder, at medarbejderne reelt kan se, at de ting, de kommer med via MUSsamtaler og APV, dem bliver der faktisk gjort noget ved. Vi tager vores medarbejdere alvorligt og løser de problemer, der måtte dukke op i hverdagen,« forklarer direktøren videre. Nu kan medarbejderne både mærke og se, at pengene bliver brugt i virksomheden og ikke bare i lommerne på aktionærerne, siger Michael Vejlgaard. TRE UDGØR AS: SCAN Tre virksomheder er i dag grundlaget for as: scan, der har sit domicil og værksteder tæt på den yderste klitrække på nordsiden af havnen i Hvide Sande over for Vestværftet Aps. De tre virksomheder er: as: scan winches, er det tidligere Havnens Motorværksted, hvor der produceres alt hvad der er marinebaseret – fra at svejse til konstruktion, Hydraulik, gear og motor. Virk-

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 29 /


TEMA: MARITIM INDUSTRI

Hydraulikinstallationer i maskinrummet ombord på den nye skotske trawler ”Keila” ved Vestværftets udrustningskaj i Hvide Sande somheden designer og producerer elektriske og hydrauliske spil og dæksudstyr til såvel marine som offshore. I princippet producerer de hele pakken inden for design, produktion, installation og reparation. As: scan steering producer styremaskiner til skibe over hele verden. Væksten i afdelingen er på godt 10 procent om året. Vi udvikler løbende nye typer styremaskiner til alt hvad der overhovedet kan sejle, og har stille og roligt arbejdet os op i de forskellige skibsklasser. Det sidste vi har på programmet er komplette rorarrangementer som rorstammer, selve roret, rorkassen og dyser. As: scan industries leverer alle former for smedearbejde til industrien, herunder elkedler til fjernvarmesektoren, der kan udnytte overskudsstrøm fra vindmøller og bruges til

/ SIDE 30

frekvensregulering af el nettet. Virksomheden er især stærk på det tyske fjernvarmemarked. For at kunne betjene markedet optimalt har as: scan haft agentur i Tyskland. Det er nu frasolgt for at styrke innovationen i Scan Winches og Scan Steering der sidder på kerneområderne. - Innovation er nøgleordet for vækst i virksomheden. Det betyder at vi løbende arbejder med nye løsninger til bl.a. fiskeriet. Vi har netop udviklet og solgt de første trawlcomputere - det absolut nyeste til fiskeriet der til hver en tid har styr på hydraulik, splitwinches, trawltromler, trawlnet og wire. Har man først kodet funktionerne ind på sin PLC automationen, så behøver skipperen ikke stresse rundt i styrehuset for at dreje på op til 10 forskellige knapper for at skifte mellem de forskellige systemer og enheder. Nu kan processerne klares med et håndtag, joystick og en PC skærm.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

SMØR PÅ BRØDET - Trawlcomputeren er et af de første store udspil i vort løbende udviklingsarbejde eftersom vi, som netop omtalt, har flyttet vores udenlandske aktiviteter i form af agentur i Tyskland tilbage til Hvide Sande. Eksporten af knowhow og udstyr til den tyske fjernvarmeindustri udgår derfor fra det vestjyske. Det vil sige, at vi nu kun har et sted, hvor vi til gengæld koncentrere os om det der er vores corebusiness - marineindustrien. Vi skal ikke glemme at det var fiskerne der gav os smør på brødet, da Havnens Motorværksted blev etableret for nu 57 år siden. - Et andet eksempel på nyudvikling som i øvrigt kan bruges i et samspil med den nye computere vi har lanceret, fortsætter Michael Vejlgaard, er design og produktion af store elektriske spil. El drevne aggregater er i flere tilfælde ved udmanøvrere hydraulik. Vi har netop lavet et 20 tons


Mange håndtag og knapper var tidligere et must i styrhuset på ethvert fiskefartøj ved fiskeri med trawl. Det krævede størst mulig opmærksomhed! Den nye trawlcomputer fylder ikke mere end en bærebar computer og nem at betjene. Den erstatter alle de knapper som ses på ”før” billedet. Computeren til gengæld styrer såvel splitwinches, nettromler, bowpropel og andre mindre hydraulik funktioner. Trawl computeren tager højde for asymmetrisk træk under drej, så fordelingen af trækket automatisk tilpasses. Det eneste den ansvarlige i styrhuset skal gøre, er at angive data for fiskeriet til computeren, så husker den selv samtlige funktioner ved fremtidig brug.

HIGH QUALITY MARINE FILTERS

skibsfiltre.dk

BMJ Maskinfabrik A/S

spil til Esvagt. Inspirationen til brugen af el til dæksudstyr kommer fraBMJ Machine Factory de store skibe og vinder som sagt nu også mere indpas på de mindre fartøjer - ikke mindst i fiskerflåden. Hydraulik er godt, men tungt og meget dyrt at installere og vedligeholde. El derimod er renheden selv!

• Smaller items are in stock • Larger items within a single production cycle • Filters forBMJ large and small vessels

MANGLER FAGLÆRTE SPECIALISTER “A sea-worthy ship without delay... - Med de nye initiativer samt vækst håber vi på at kunne vække opmærkdemands filters from BMJ somheden på vores højteknologiske virksomhed, hvor vi løbende- super har delivery times... brug for de bedste maskinteknikere og montører. Problemet er belig- super quality... - super service... genheden og det uanset du har den smukkeste natur lige udenfor vores - super customized products...” arbejdsplads. Her valfarter turisterne i ordets bedste forstand bare forbi for at nyde naturen med alle dens facetter. - Mangel på faglært arbejdskraft til vort segment i produktionen herunder montage på skibene på Vestværftet Aps og Hvide Sande Shipyard gør, at vi har et forholdsvis stort indtag af medarbejdere på lejebasis samt et meget stort indtag af lærlinge, da arbejdskraften vi søger - ikke findes i vort område, slutter Michael Vejlgaard!

Maskinfabrik A/S

Skalmstrupvej 10 DK-7850 Stoholm J Skalmstrupvej 10 DK - 7850 Stoholm J

Wide d l r o W very Deli

Tlf. +45 97 54 22 77 Tel +45 97 54 22 77 Fax +45 97 54 23 65 Mobil +45 40 57 94 84 kontakt@bmj-stoholm.dk www.skibsfiltre.dk

www.bmjmarine.com LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 31 /


TEMA: MARITIM INDUSTRI

Den nybyggede flyshooter og garnbåd ”Hafborg” ved udrustningskajen.

AF JENS NØRGAARD

HVIDE SANDE SHIPYARD ØJNER MULIGHEDER I SVÆRT MARKED

Med sin enestående beliggenhed direkte ud til Nordsøbassinet indtager Hvide Sande Shipyard, Steel and Service et godt udgangspunkt i forhold til de mange aktiviteter der nu er på vej lige udenfor hoveddøren. Forberedelserne til tre nye havvindmølleparker er allerede så småt i gang på havet op langs den jyske vestkyst. Det drejer sig om Hornsrev 3, Vesterhavet Syd og Vesterhavet Nord – projekter der i lighed med Kriegers Flak mellem Møn og Bornholm alle er vundet af den svenske energikoncern Vattenfall.

- Det er klart at vi gør os håb om at få en ”bid” af de mange opgaver som nu venter forude i relation til vind offshore, siger direktør på det vestjyske værft, Carl Erik Kristensen. - Gennem flere år har vi allerede leveret diverse emner til vind-, olie- og gasindustrien offshore. Så arbejdet offshore er bestemt ikke nogen ubekendt størrelse for os. Siden værftet blev etableret i 1950 som Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri tæt op ad slusen, der forbinder havnen med Nordsøen og Ringkø/ SIDE 32

bing Fjord, har spidskompetencerne ellers ligget på skibsbygning af fiskeskibe, specialfartøjer, færger og renovering af træskibe. Disse kompetencer er fortsat til stede og indgår i strømligningen af arbejdspladsen, fortsætter Carl Erik Kristensen, der er tredje generation i spidsen for værftet. Han overtog ledelsen efter sin far i det tidlige forår i år. Værftet er i dag en avanceret virksomhed med store kompetencer på udvikling af bl.a. højteknologiske værktøjer til offshore sektoren.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

FREMTIDEN PÅ TRE SØJLER Der arbejdes og udvikles inden for tre søjler: • Skibsbygning såfremt det er rentabelt • Reparationsværft herunder ombygning af skibe • Stålafdeling - udvikling af forskelligartede konstruktioner til offshore industrien - Det er kombinationen af disse tre elementer der gør, at vi klarer os i dag uanset det er et svært marked at operere i, fortæller Carl Erik Kristensen videre. Mellem 170 og 200 personer er beskæftiget på værftsområdet. De 118 personer er fastansat på værftet. Syv personer


er freelance beskæftiget - og arbejder kun for os. Så er der 32 personer som er inde på korte tidskontrakter og endelig er der vore underleverandører. Blandt vore medarbejdere er de 13 lærlinge. Blandt dem er to piger som uddanner sig til bådebyggere. - Vi vil gerne op på 15 lærlinge og søger i øjeblikket et ungt menneske, som ser det som sin mulighed at blive kleinsmed i et godt og spændende team her på værftet i Hvide Sande. Alt i alt har vi en broget flok medarbejdere som hver for sig er med til at løfte os ind i en ny tid som f.eks. i stålafdelingen, hvor udvikling og vækst står højt på dagsorden. SATSER INTERNATIONALT - F.eks. producerer vi en avanceret Davit-kran med en løfteevne på 1.000 kg og kombinere den med en selvudviklet løfteunit der gør, at kranen bliver i stand til at løfte hele 3 tons fra sin fremtidige faste placering på platformen øverst på forbindelsesstykket - det såkaldte transition piece - der er forbindelsesledet f.eks. til fundamentet af monopæltypen. Det er på toppen af transition piece, at man fastbolter det nederste tårnsegment til vindmøllen osv. De første kraner er allerede afsendt til Horn Rev III projektet.

Kranen er designet med fokus på sikkerhed, og så skal den være enkel at betjene. For at forhindre kondensskader er kranens motorhus endvidere udstyret med en varmeanordning. Som helhed er Davit kranen nærmest vedligeholdelsesfri. Produktionen af disse kraner samt den såkaldte løfteunit har givet os forhåbninger om flere internationale ordre. Ordrene går World Wide, det samme er tilfældet med et stort stykke løfteværktøj der anvendes til installation af vindmøller. Størrelsen på denne enhed svarer ca. til en 40 fods container. Formålet med løfteværktøjet er at møllevingen, når den skal løftes på plads fra et installationsskib, ligger stabilt i sin rektangulære containerlignende enhed, når den skal monteres i op til 150 meters højde på akslen til turbinerne. Carl Erik Kristensen lagde ikke skjul på at det var dyre sager vi stod og så på, da Maritime Danmark fik tingene af se. Medarbejderne stod netop og var ved at gøre klar til forsendelse af udstyret, der bl.a. skulle leveres til USA, Australien og Tyskland. BREDT PRODUKTSORTIMENT - For os handler det om at fastholde en bred vifte i vort produktsortiment. Fiskeskibe er

stadig en mulighed. Vi har således en helt ny islandsk flyshooter, (Snurrevod. red.), og garnbåd til udrustning. Skibet skal leveres først i det nye år. Beddingen er også sat i stand, så vi nu kan håndtere op til fire store katamaraner ud over vogne til traditionelle enkeltskrogsskibe. Det gælder bl.a. CTV katamaranerne som Northern Offshore Service NOS, der havde ”Detecter” inde til eftersyn. Skibet kom direkte fra Emden til Hvide Sande, og er igen i arbejde på Vindfarmen Gemini i Tyske Bugt. Her transporterer det servicefolk rundt til de forskellige møller. NOS hører til de hyppige gæster på værftet i Hvide Sande. - Hybridfærger samt ”Årets skib 2016” specialfartøjet OV Bøkfjord, som vi sidste år afleverede til det norske Kystverket, er blot nogle af de spændende fartøjer der er leveret fra værftet. Derudover har DONG fået leveret crewbåde - i øvrigt et segmentet man forventer mere af efterhånden som vindparkerne skyder op i Nord- som Østersøen. STØRRE SKIB STØRRE LAST - I øjeblikket har vi travlt i en af vore store produktionshaller, hvor to muslingefartøjer, der normalt opererer i Limfjorden, forlænges. Det ene skib gennemgår derudover en større

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 33 /


TEMA: MARITIM INDUSTRI

Et blik udover havneområdet med skibe til udrustning og reparation. Fra Venstre ses CTV’eren fra Northern Offshore Service NOS ”Detecter” og nybygningen til Island – flyshooteren og garnskibet ”Hafborg”.

ombygning udover forlængelsen, idet den gøres en hel meter bredere end tilfældet har været frem til i dag. Fra en længde på 11,99 meter er SK925 ”Joan Kiss” vokset med tre meter til 14,99 m. Bredden på 5 m har fået lagt en meter oven i, hvilket betyder, at skipper og reder Alex Sloth Hedegaard, fredmover bliver i stand til at forøge mængden af muslinger ombord fra 30 tons til det dobbelte. Muslingeskibet ”Joan Kiss” der deler plads med kollegaen SK 100 ”Morten-Thomas”, er begge hjemskrevet i Sundstrup i bunden af Lovens Bredning. Skibenes primære muslingefiskeri ligger for det meste i den vestlige del af Limfjorden nær Visby Bredning mellem Mors og Thy. Fiskeskipper Alex Sloth Hedega-

ard håber at få sit skib fuldt funktionsdygtigt fra værftet i begyndelsen af september, hvor fiskeriet efter muslinger for alvor går i gang igen i Limfjorden. Som det ses på et af billederne fra den store produktionshal på Hvide Sande Shipyard arbejdes der med spanteopbygning i forskibet på ”Joan Kiss”. Nu håber vi bare på en god sæson. I foråret var det småt for fiskeriet, men heldigvis fik vi mulighed for at fiske i vintermånederne januar – februar, så det hjalp på det samlede regnskab, slutter skipper. INDGÅR PAGT OM TRÆSKIBENE - Det hører jo med til de mange positive oplevelser vi har her på værftet, fortsætter Carl Erik Kristensen, at vi kommer tæt på kunderne - i dette tilfælde muslingefiskerne.

Deres erfaringer fra arbejdet på havet og den måde skibene opfører sig på, er med til at give os den optimale baggrund for at yde en god indsats. På værftet ønsker vort team af teknikere og håndværkere at lave løsninger. Det omfatter både el- og hybridløsninger til færgedrift. Sidstnævnte har vi beskæftiget os indgående med på bl.a. Venø-færgen. Derudover servicerer vi de ældre træskibe som træskonnerten Frem af Kolding. Den har netop været på bedding. Skibet bruges normalt til undervisning og tursejlads, men har ligget stille i et stykke tid grundet salg. Den nye redder har så valgt os til at gøre skibet klar igen, så de kunne få de nødvendige tilladelser bogstaveligt talt. Det er en ret stor og kostbar omgang, og vi er heller ikke færdige endnu uanset skibet har fået lov til at sejle retur til hjemhavnen. Med baggrund i at træskibene er dyre at vedligeholde, har vi indgået en pagt, hvor vi i samarbejde med redderne/skibenes ejere laver en fem årig plan for vedligehold. Det gør det økonomisk overkommeligt over årene og er med til at bevare disse skønne skibe. For vore bådebyggere på værftet, er det en kærkommen opgave til at holde sig selv ajour med et gammelt håndværk fra en svunden tid i Danmark. Blandt de faste træskibe der ankommer for eftersyn i vinterperioden er blandt andet Nationalmuseets Fulton.

Davit kranen efter løftetest på værftet. Læg mærke til den gule løfteunit som skibsværftet har udviklet, og som forøger den normale løfteevne fra 1 ton til 3. / SIDE 34

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK


DANSK-SVENSK SAMARBEJDE - DØR OM DØR

Den danske skibsredervirksomhed Terntank ønskede at sikre sig, at alle eftersyn og godkendelser vedrørende sikkerhedsudstyret om bord på deres nyeste fartøj var i orden. Så Terntanks afdeling for skibshåndtering, der er placeret på den lille, svenske ø Donsö, hyrede det svenske firma C-Survey til at foretage inspektionerne. C-Survey er en serviceoperatør, der er certificeret af den danske virksomhed CRALOG, som - viste det sig - tilfældigvis er næsten-nabo til Terntanks danske residens I Skagen.

V

erden er lille, ikke mindst når man arbejder i den maritime serviceindustri og har høje mål for sikkerheden om bord. Terntank, der i dag har sit danske hovedsæde i Skagen, blev oprindeligt etableret som en skibsredervirksomhed i Sverige i 1958, men i 2009 valgte det daværende Tärntank Rederi AB at flytte sine aktiviteter til Danmark under navnet Terntank Rederi A/S. Dog beholdt virksomheden sin afdeling for skibshåndtering, Terntank Management, på Donsö i Sverige. Igennem adskillige år har Terntank Management benyttet sig af de dygtige medarbejdere hos nabovirksomheden C-Survey på den lille ø Donsö i den svenske skærgård lige udenfor Göteborg. - Vores samarbejde med C-Survey gør tingene meget nemmere for os, eftersom de er i stand til at udføre alle de nødvendige inspektioner som en samlet pakke, siger Östen Johnsson, teknisk chef ved Terntank Management. HØJE KRAV Inspektionen om bord på nybygningen Tern Ocean blev faktisk foretaget på det kinesiske værft Avic Dingheng, og blev foretaget til trods for at de pågældende inspektioner ikke er lov-

pligtige, før fartøjet er et år gammelt. Alligevel valgte Terntank, af hensyn til rederiets kunder, at få alle godkendelser i hus. Siden etableringen i 2009 har C-Survey foretaget inspektioner af flåden hos adskillige af de lokale skibsredere på Donsö. I 2015 gennemførte medarbejderne fra C-Survey deres første CRALOG-kursus med henblik på at blive certificeret i vedligehold og inspektioner af LSA-udstyr (Life Saving Appliance) såsom redningsbåde, kraner, daviter og løst løftegrej. VERDENSOMSPÆNDENDE NETVÆRK - C-Surveys vækst og effektivitet gør dem til en rollemodel for alle vore servicevirksomheder verden over. Allerede det første år efter deres uddannelse ved vores CRALOG Academy, foretog C-Survey 300 in-

spektioner. De tæller nu seks erfarne teknikere og endnu én er på vej. Ingen af vore samarbejdspartnere på 27 lokationer globalt har gjort så store fremskridt på så kort tid, siger Ian Fleming McCurdie, adm. direktør I CRALOG, der har hjemsted på Frederikshavn Havn i Danmark. CRALOG uddanner serviceteknikere i inspektion af LSA-udstyr over hele kloden. - Vores globale netværk af certificeret mandskab er alle uddannet på vores eget akademi. I dag har vi uddannet personale 27 steder på kloden. At sikre lokal og certificeret arbejdskraft til skibsredere er en del af vores succes. I den sammenhæng er det en lidt pudsig tilfældighed, at vores svenske samarbejdspartnere er så tæt forbundet til en skibsredervirksomhed, som nu mere eller mindre befinder sig i vores baghave, siger Ian Fleming McCurdie.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 35 /


www.europort.nl Sales representative Denmark, Norway, Sweden Maritime Danmark Mr. RenĂŠ Wittendorff T: +45 7020 4155 E: rw@maritimedanmark.dk

General sales Rotterdam Ahoy Project team Europort T: +31 10 2933 345 E: info@europort.nl

Maritime danmark 9 2017  

Molslinjen opruster: Mols-Linjen opruster såvel på havet som på land og tilbyder nu endnu flere muligheder for transport over havet mellem J...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you