Page 1

DANMARK Marts 2018 20. Ã…RGANG

maritimedanmark.dk

NR. 3 DKK 49,50

DANISH MARITIME FAIR

TEMA

COASTER

Stor opbakning

Havne og havnevirksomheder

Endnu en dansk coaster solgt


MARITIME DANMARK 3-2018

TOPHISTORIE 10

HAVNEUDVIDELSE I SØBY - EN KAMP OM OVERLEVELSE Uanset at en påkrævet udvidelse af Søby Havn på Ærø til mindst 161 mio. kr. er med på Finansloven for 2018, så er intet endelig godkendt. Uvisheden sætter sit præg på befolkningen, der ikke beder om statslige arbejdspladser, men om hjælp til en gennemgribende modernisering og udvidelse af erhvervshavnen med nye moler og kajanlæg.

14

4

I kraft af sin unikke beliggenhed på grænsen mellem fjord og hav, er Thyborøn Havn i dag vokset til Danmarks 10. største havn - med kraftigt stigende godstransport, solide aktiviteter indenfor både maritim service og fiskeri, og potentialet til at blive en fremtidig havvindmøllepark installationsantenne og servicehavn. Med 5,5 km kaj, og en vanddybde på op til 9 meter, tjener Thyborøn i dag som havn for hele region Midt- og Vestjylland.

STOR OPBAKNING TIL DANISH MARITIME FAIR Der er travlhed ved telefonerne i salgsafdelingen hos Danish Maritime Fair. Opkaldene kommer både fra danske og udenlandske virksomheder som gerne vil sikre sig en stand på messen, der i år finder sted i foråret - nærmere bestemt fra den 2-4. maj i Lokomotivværkstedet i København.

8

THYBORØN HAVN I RIVENDE UDVIKLING

DANSKE HAVNE BAKKER OP OM VÆKSTPLAN Danske Havne bakker op om regeringens mål om at gøre Danmark til et globalt maritimt kraftcenter med fokus på digitalisering, attraktive rammevilkår, viden og knowhow samt globalt udsyn og tiltrækningskraft.

6

DANSKE HAVNE SKABER GROBUND FOR VÆKST OG JOBS De erhvervshavne danske og de virksomheder der er tilknyttet, har afgørende betydning for hele Danmark. En afgørende opgave for de danske havne er at tilføre mere til sine kunder, end blot være udlejere. Havnene kan være bindeled mellem havnevirksomheder, leverandører og andre kunder og dermed øge synergien.

16

FREDERIKSVÆRK KLARER DE HELT TUNGE LØFT På havnen i Frederiksværk driver A. Henriksen Shipping to store kraner, en Liebherr LHM 400 og en Liebherr LHM 550, som i et tandemløft kan håndtere hele 248 tons. Der er tale om den største løftekapacitet præsteret af mobilhavnekraner på Sjælland.


24

18

NorSea Group Denmark investerer omkring 35 mio. kroner i renovering af kontoret på Esbjerg Havn. Det skal skabe et innovativt kraftcenter, og efterspørgslen fra andre virksomheder er stor.

KALUNDBORG HAVN UDVIDER OG UDDYBER I disse dage ligger uddybningsfartøjet Optimus fra finske Wasa Dredging klar i Kalundborg Havn. Den store backhoe dredger skal uddybe til 15 meters vanddybde ud for det nye havneområde, Ny Vesthavn, som Kalundborg Havn for øjeblikket er ved at bygge.

22

20

SKANDINAVISK SVEJSE SERVICE FLYTTER IND PÅ KALUNDBORG HAVN

26

HVORFOR HAR VI OFFENTLIGT EJEDE HAVNE I DANMARK? Den danske havnesektor løfter store dele af dansk udenrigshandel. Mere end 75 procent af de godsmængder, der passerer Danmarks grænser, går gennem en havn. Derfor er det også klart, at vi som samfund har en stor interesse i en velfungerende havnesektor. Her er det vigtigt at huske, at den danske havnesektor består af havneinfrastruktur og havnevirksomheder.

MARITIME DANMARK Postomdeles til navngivne abonnenter i Skandinavien. Til samtlige danske rederier, samtlige skibe i den danske handelsflåde, maritime industrier, servicevirksomheder, havne, offshore virksomheder samt interesseorganisationer og folketinget. ISSN 2246-5022 Udsendes desuden som E-magasin.

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Martin Uhlenfeldt Tlf.: +45 23 66 28 99 mu@maritimedanmark.dk

DIREKTION OG ADMINISTRATION René Wittendorff Tlf.: +45 70 20 41 55 rw@maritimedanmark.dk

ANNONCER

Brian Kjær Tlf.: +45 60 21 30 14 bk@maritimedanmark.dk

RØNNE HAVN GØR KLAR TIL KRYDSTOGTVÆKST Godt 45 %. Så stor er den forventede vækst i antal krydstogtanløb hos Rønne Havn i 2018 og væksten forventes at fortsætte. For havnen er i gang med en udvidelse som betyder, at den pr. 1 juni 2019 kan tage imod flere krydstogtskibe på op til 350 meter.

ØVRIGE HISTORIER

Kalundborg Havn bliver fra 1. april hjemsted for en ny virksomhed, når smedevirksomheden 3S ApS, Skandinavisk Svejse Service, flytter ind. Virksomheden påtager sig blandt andet maritime opgaver og ønsker med placeringen på Kalundborg Havn at komme tættere på den type opgaver.

KOLOFON

RIFT OM PLADSER I INNOVATIVT OFFSHORE-HUS

27

AALBORG HAVN OG RGS NORDIC INDGÅR MILJØSAMARBEJDE

28

AABENRAA HAVN RYDDER OP EFTER KRAFTVÆRKER

29

NORDEN SIGER NEJ I SUEZKANALEN

30

STOR OPBAKNING TIL MARINEHJEMMEVÆRNET

32

ENDNU EN DANSK COASTER SOLGT

34

SIC TRANSIT GLORIA MUNDI

LAYOUT

Designunivers Tryk: PE Offset A/S, Varde 

DANMARK Marts 2018 20. ÅRGANG

maritimedanmark.dk

NR. 3 DKK 49,50

UDGIVER

Maritime Danmark ApS Dir. René Wittendorff Esplanaden 30.4 1263 København K Telefon: +45 70 20 41 55 Profiler er betalte journalistiske produkter.

DANISH MARITIME FAIR

TEMA

COASTER

Stor opbakning

Havne og havnevirksomheder

Endnu en dansk coaster solgt

Næste udgave: 3. april 2018


STOR OPBAKNING TIL DANISH MARITIME FAIR

Der er travlhed ved telefonerne i salgsafdelingen hos Danish Maritime Fair. Opkaldene kommer både fra danske og udenlandske virksomheder som gerne vil sikre sig en stand på messen, der i år finder sted i foråret - nærmere bestemt fra den 2-4. maj i Lokomotivværkstedet i København.

PJ Diesel En af de udstillere der har været med helt fra start er danske PJ Diesel. Ud over at deltage med en stor stand har PJ Diesel - på ny - valgt at være Guldsponsor for hele messen. - Vi er Guldsponsor igen i år, og det er meget bevidst, fordi vi gerne vil bakke op omkring det gode initiativ så godt som vi overhovedet kan. Danmark er verdens sjettestørste maritime nation, og det er oplagt at vi skal have en maritim messe, når vi har så stor en maritim tilstedeværelse, siger Rasmus ElsborgJensen, General Manager i PJ Diesel. Hvorfor synes I det er vigtigt at være med på Danish Maritime Fair 2018?

Hvad forventer I at få ud af messen? - Vi forventer at få en god dialog med vores samarbejdspartnere. Vi har valgt at møde talstærkt op på messen, så de besøgende på vores stand får mulighed for at sætte ansigt på nogle af de personer de taler i telefon med til dagligt. Samtidig får vores samarbejdspartnere mulighed for at tale med de producenter vi repræsenterer, siger Rasmus Elsborg-Jensen. Hvilke forberedelser gør I jer på forhånd? - Danish Maritime Fair er en stor marketing-investering for os, så vi lægger mange kræfter i den. Blandt andet gør vi en stor indsats for at invitere kunder og samarbejdspartnere til vores stand, og til messen generelt. Vi mener at et af succeskriterierne for messen er, at alle udstillerne bakker op om den. - Og så gør vi meget ud af at give de besøgende en god oplevelse på vores stand. At de får mulighed for at se forskellige produkter, og få besvaret nogle af de spørgsmål de eventuelt har, siger Rasmus Elsborg-Jensen. Codan Marine Fra en helt anden del af branchen, forsikringsselskabet Codan Marine, er budskabet det samme:

- Når der nu er en maritim messe i Danmark, så vil vi gerne støtte op om det initiativ - være solidariske. Det lyder måske lidt ophøjet, men det synes vi er vigtigt, siger Stina Søholm, Area Manager i Codan Marine. - Derudover handler det om synlighed, kundekontakt og netværk. Det er vigtigt for os at være synlige i det maritime miljø, vi er jo ikke så mange marine-forsikringsselskaber i Danmark. Vi vil rigtig gerne møde vores kunder, og selvfølgelig også potentielle kunder - og endelig er messen en lejlighed til at holde sig orienteret om markedet. Sker der et eller andet nyt, som er godt for os at vide.   Hvad forventer I at få ud af messen?  - Vi har ikke nogen forventning om at indgå konkrete aftaler på messen. Marineforsikringer er relativt komplekse, så det vil være sjældent vi får solgt dem over en messestand. Men vi forventer at få en god oplevelse, og at vi får præsenteret vores produkter og kompetencer derude, siger Stina Søholm. Det er stadig mulig at sikre sig en god stand på messen. Det gør du ved at ringe til Salgsafdelingen på +45 7020 4155, eller sende en mail til booking@ danishmaritimefair.dk Du kan læse meget mere om Danish Maritime Fair på hjemmesiden www.danishmaritimefair.dk

Danmark er verdens sjettestørste maritime nation, og det er oplagt at vi skal have en maritim messe. -Rasmus Elsborg-Jensen, General Manager, PJ Diesel

/ SIDE 4

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

FOTO: CARSTEN LUNDAGER

- Samtidig oplever vi en flot opbakning til messen fra den hjemlige maritime branche, både fra nye udstillere og fra udstillere der har været med før. Der er stor tilfredshed med, at vi har en international maritim messe i Danmark - et udstillingsvindue hvor vi på hjemmebane kan præsentere alle de innovative produkter og stærke kompetencer vi råder over herhjemme, siger Rene Wittendorff.

- Danish Maritime Fair giver god mulighed for, at vi kan møde vores kunder og leverandører under mere uformelle rammer. Samtidig gir den mulighed for, at vise hele vores produktportefølje frem.

- Det bliver en endnu mere international messe i år, med mange udenlandske udstillere og en ny stor maritim konference arrangeret af selskabet bag Nor-Shipping, siger Rene Wittendorff, CEO i Medie Gruppen Maritime Danmark, og ansvarlig for salget til Danish Maritime Fair.


LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 5 /


TEMA: HAVNE OG HAVNEVIRKSOMHEDER

DANSKE HAVNE SKABER GROBUND FOR VÆKST OG JOBS De erhvervshavne danske og de virksomheder der er tilknyttet, har afgørende betydning for hele Danmark. En afgørende opgave for de danske havne er at tilføre mere til sine kunder, end blot være udlejere. Havnene kan være bindeled mellem havnevirksomheder, leverandører og andre kunder og dermed øge synergien. Med andre ord, så er havne og virksomhederne på havnen gensidigt afhængige af hinanden for at kunne levere den bedste service til kunder fra ind- og udland.

D

anske Havnes nyligt publicerede oplandsanalyser, udarbejdet af SDU og CRT, viser, at havnene står for 5-10 % af den lokale beskæftigelse.

havne fungerer som vækstmotorer for de regionale økonomier og arbejdsmarked. Men havnene kan kun skabe vækst i det omfang, som deres vilkår tillader det.

- Derfor kan jeg godt forstå den store betydning man tillægger havnene, hvor de ligger, siger direktør i Danske Havne, Bjørn B. Christiansen. I Danmarks landdistrikter er havnenes betydning endnu større, her fylder havnene relativt mere for den lokale jobskabelse og samfundsøkonomi.

FORTSAT VÆKST KRÆVER ORDENTLIGE RAMMEVILKÅR For at havnene forsat skal være regionale vækstmotorer, er det vigtigt at fremtidens vilkår, muligheder og erhvervsmæssige udfoldelsesmuligheder bliver tænkt ind det globale marked, som havnene opererer på. Rammevilkårene skal både tage højde for konkurrencen inden for landets grænser, men også hvordan en samlet maritim sektor er stillet i den globale konkurrencesituation.

HAVNE ER REGIONALE VÆKSTMOTORER Havnene i Danmark er inde i en positiv udvikling. En udvikling, der skyldes, at havnene bliver endnu bedre til at gribe de forretningsmuligheder, der ligger, og udnytte og udvikle havnenes potentiale endnu mere. Over de kommende år investeres omkring 5 mia. kroner i de danske havne til gavn for brugerne af de danske havne. - Havnene er endnu ikke tilbage på før kriseniveau, men havnene har siden 2009 oplevet en vækst på mere end 3,5 % om året. Det er væsentlig kraftigere end den øvrige danske økonomi, siger Bjørn B. Christiansen. Og flere steder melder havnene om fuld belægning af deres havnearealer – derfor havnenes udvidelsesplaner. Med de store investerings- og vækstrater der ses på havnene kan det, med rette, siges, at de danske

/ SIDE 6

Er rammevilkårene på plads, kan havnene koncentrere sig om det, de er bedst til – at skabe værdi for deres kunder. Det indebærer løbende transformation. Den fortsatte internationalisering, stigende konkurrence og de nye markeder betyder, at havne skal være omstillingsparate og klar på transformation. Derfor sætter vi til Danske Havnes Havnekonference 2018, fokus på netop transformation i havnene – Port Transformation. Havnekonferencen stiller skarpt på havnenes evne til at transformere sig i takt med efterspørgslen og markedet. Danske Havnes Havnekonference 2018 finder sted i Esbjerg Musikhus den 10.-11. april 2018. KILDE: DANSKE HAVNE

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK


Motorrenovering - det er vores speciale Vi renoverer alle typer motorer til marine, industri, entreprenør, lastbiler samt salg af reservedele.

A/S Esbjerg Cylinder Service Tlf.: 75 13 92 55 www.ecs-itop.dk

A/S Midtjydsk Cylinder Service Tlf.: 86 62 22 44 www.mcs-itop.dk

SERVICES We serve all vessels requiering assistance in connecting with mooring and unmooring service, no vessel are too small or too large.

FOTO: MEDVIND/BENT SØRENSEN

Kalundborg Linesmen ApS Tlf.: +45 59 50 93 11 kalundborglinesmen@mail.dk www.kalundborglinesmen.dk

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 7 /


TEMA: HAVNE OG HAVNEVIRKSOMHEDER

DANSKE HAVNE BAKKER OP OM VÆKSTPLAN

Danske Havne bakker op om regeringens mål om at gøre Danmark til et globalt maritimt kraftcenter med fokus på digitalisering, attraktive rammevilkår, viden og knowhow samt globalt udsyn og tiltrækningskraft.

- Danmark har i dag en solid position i den internationale søfart, i den maritime udstyrsindustri og de tilstødende erhvervsområder inden for bl.a. offshore energi, cirkulær økonomi, krydstogtsturisme og fiskeriet. Det er en position, dansk erhvervsliv har opnået over en årrække. Det er derfor helt afgørende, at vi hele tiden er opmærksomme på, at rammevilkårene både er tidssvarende og konkurrencedygtige, siger formanden for Danske Havne, Ole Ingrisch, i en kommentar til regeringens vækstplan for den maritime sektor. - Det gælder fx inden for havvind, hvor det er nødvendigt justere rammevilkårene for specialskibe, så besætningen bliver beskattet under DIS-ordningen. Netop dette område er et rigtig godt eksempel på, at vi løbende har behov for at give den danske lovgivning et servicetjek, lige som montørområdet og skattevilkårene

/ SIDE 8

for indregistrering af skibe er afgørende for, om man vælges til eller fra som søfartsnation, siger Ole Ingrisch. Den danske havnelovgivning skal derfor sikre en moderne og effektiv styring af erhvervshavnene, og det er helt centralt for at understøtte den maritime konkurrenceevne og de tilstødende erhvervsområder. - Derfor skal vi have en ny havnelovgivning, der forhåbentligt kan skabe et nyt Esbjerg, et nyt Lindø eller et nyt Frederikshavn med fokus på de enorme vækstpotentialer inden for udskiftning og recycling af offshore vind, gas og olie, når der for alvor kommer hul på det 500 mia. kroner store marked for nedtagning og ophugning af udtjente olieboreplatforme og havvindmøller, siger Ole Ingrisch.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

- Vi skal sikre rentable investeringer i havnene og lige konkurrencevilkår mellem havnene både internt i Danmark, men også i forhold til de nordeuropæiske havne. Ellers lander de lukrative opgaver fremover i Hull og Cuxhaven. Særligt den stærke statslige involvering i de nordtyske havne, bekymrer Ole Ingrisch. Formanden for de danske havne opfordrer derfor regeringen til at have dette rette fokus, når havneloven skal revideres i 2018, så vi får gennemført den nødvendige modernisering af erhvervshavnenes styring og ledelse samt sikring af den internationale konkurrencekraft i de danske erhvervshavne.

KILDE: DANSKE HAVNE FOTO: MEDVIND/BENT SØRENSEN


Grunden til at skibene vokser i Køge Erhvervshavnen i Køge udvides, så vi i fremtiden kan modtage dobbelt så store skibe. Når anlægsprojektet står færdig i 2022, bliver Køge Havn en endnu stærkere samarbejdspartner for de lokale virksomheder og det store opland. Skandinavisk Transport Center og Køge Havn skaber tilsammen optimale rammer for alle typer af virksomheder, både til lands og til vands. Placér din virksomhed i fremtidens transportcenter. Kontakt os allerede i dag. Vi tilbyder erhvervsgrunde fra 20.000 m2. Find din egen grund på: www.stc-koege.dk

Der er gode grunde til, at fremtiden ligger i Køge.

Skandinavisk Transport Center


TEMA: HAVNE OG HAVNEVIRKSOMHEDER

AF JENS NØRGAARD

HAVNEUDVIDELSE I SØBY - EN KAMP OM OVERLEVELSE Uanset at en påkrævet udvidelse af Søby Havn på Ærø til mindst 161 mio. kr. er med på Finansloven for 2018, så er intet endelig godkendt. Uvisheden sætter sit præg på befolkningen, der ikke beder om statslige arbejdspladser, men om hjælp til en gennemgribende modernisering og udvidelse af erhvervshavnen med nye moler og kajanlæg, så virksomhederne på havneområdet kan fortsætte deres rivende udvikling.

- Det er et enten eller - alternativet - afvikling og fraflytning fra øen, siger næstformanden for den selvejende Søby Erhvervshavn, Roar Thomsen. En udvidelse vil ifølge fortalerne styrke den maritime klynge på Sydfyn samt 22 maritime virksomheder på Ærø, hedder det i et notat. - Uanset politisk opbakning på Christiansborg, så mangler vi godkendelsen, fortsætter Roar Thomsen. Vi skal have gennemført projektet. En endelig VVM redegørelse til 1,3 mio. kr. ligger klar i foråret. Budgettet for den samlede udbygning løber som sagt op i 161 mio. kr. Det beløb svarer til hvad byggeriet af 150 meter motorvej koster i dagens Danmark, siger Roar Thomsen videre.

Hverken Ærø Kommune eller Søby Havn kan løfte en infrastruktur-investering af denne størrelse. Ærø Kommune, der har udpeget den nordlige del af øen som Ærøs erhvervsområde, er gået forrest i forbindelse med udbygningsplanerne. Kommunen har bevilget 41 mio. kr. til udvidelsen. Det svarer til 10 procent af kommunens samlede budget. DYBT VAND KOSTER Største enkeltpost er ifølge den selvejende erhvervshavns næstformand etableringen af to nye dækmoler. De alene ”sluger” 80 mio. kr. i det samlede budget. Problemet - om man så må sige - er den store dybgang ud for den eksisterende havn - skabt af istiden for millioner af år siden. Alene bunddækket i form af kampesten andrager

Rambuk gøres klar til nedramning af spunsvægge omkring Søby Erhvervshavn Øst mole. I baggrunden ses El-færgen ”Ellen” ved Søby Værfts udrustningskaj.

i bredden 60 meter for hver dækmole. Stenen importeres fra Norge og derudover genbruges de sten som i dag udgør dækmolerne til havnen. De manglende økonomiske midler håber man at få ind via fonde ect. Entreprenørmaskinerne står parat – en hel ”skov” af rambugge, gravemaskiner, gummigeder, flåder og kompressor fra Munck Gruppen A/S i Nyborg, pryder store dele af havnebilledet i disse uger. Det omfatter også med Ærøfærgernes anlægsarbejder til nyt færgeleje. Det udføres af MT Højgaard A/S. Lejet skal stå klart når el-færgen ”Ellen” tages endelig i brug til august på overfarten mellem Søby og Fynshav.

Nedramningen af spunsvæggene ved den forkortede Øst mole så godt som overstået. Nu mangler entreprenørerne at forankre spunsen med store jernwire, som det der ses nederst på billedet.

/ SIDE 10

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

STRØM TIL ”ELLEN” I den forbindelse har det været nødvendig at skære 15 meter af et eksisterende kajanlæg, så verdens største og kraftigste eldrevne færge kan


FOTO: JENS NØRGAARD

få den nødvendige svajeplads. Det resterende kajanlæg tjener som afgrænsning til den østlige lystbådehavn og bolværk for den nuværende færge M/F ”Skjoldnæs”, der frem til at ”Ellen” tages i brug, betjener Fynshav på Als. Senere genindsættes ”Skjoldnæs” igen på Faaborg-ruten. En af de helt store udfordringer for ingeniører og el-folk har været sikring af strømforsyningssikkerheden til el-færgen. En større omformerstation skulle bygges til omformering af vekselstrøm til jævnstrøm, som så via kabler og de dertilhørende kabelskakte føres frem til et stort skab, (stikdåse, red.), ved færgeklappen, hvor der bliver udtag til opladning af færgens batterier. Først herefter ombord på ”Ellen” omformeres jævnstrømmen igen til vekselstrøm. Gravearbejdet på havnen i Søby har været omfattende. Kabelskakte skulle etableres så

der hurtigt kan lokaliseres fejl uden at man nødvendigvis behøver at grave hele havneområdet op igen. Omtalen af Ærøfærgernes ibrugtagning af verdens kraftigste eldrevne færge har givet genlyd over store dele af Europa, og er som sådan også støttet økonomisk af EU, da der er tale om pilotprojekt, som kan danne skole andre steder i verden. Håbet er at mange interessenter vil vise sig efterhånden som miljøbevidstheden griber markant om sig. SØBY VÆRFT FORLÆNGER DOK Modsat Ærøfærgernes nye terminal og færgeleje ligger Ærøs største arbejdsplads Søby Værft A/S med sine flere end 150 arbejdspladser og række af underleverandører som skibselektro, indretning og aptering. Her er både gravemaskiner og rambukke i gang med en 25 meter lang

forlængelse af dok 3. Dokken får når arbejdet er sluttet en samlet længde på 140 meter. Beslutningen om at udvide dokken med 25 meter er ifølge administrerende direktør Roar Falkenberg taget for at sikre konkurrenceevnen og faciliteter i forhold til kundernes behov. I dag kan værftet tage skibe op til 115 meter. Det giver adgang til 45 procent af markedet. Det må bare ikke stoppe her har Roar Falkenberg tidligere bedyret overfor Maritime Danmark. Vi har brug for en endnu større dok der kan tage skibe på over 150 meter. Derved når værftet ud til et segment på 75 procent af markedet. Det projekt som værftet selv finansierer koster alene 80 mio. kr. Skibsstørrelserne er i kraftigt vækst ind/ud af Østersøen. Her har Søby Værft en central placering i forhold til bl.a. de store container-

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 11 /


TEMA: HAVNE OG HAVNEVIRKSOMHEDER

Nedramningen af spunsvæggene i forbindelse med udbygning af Søby Værfts dok 3 er i fuld gang, som det fremgår af billedet.

skibes rutenet til Gdansk eller Skt. Petersborg samt M/R tankskibene stadig større trafik ind til Baltikum. Den helt store interesse samler sig om feederskibene ud/ind af Kieler kanalen. Vand er der rigeligt af på vestsiden af Ærø og ned til Søby mellem 25 og 30 meter.

på havnen og øens opland. Det vil derudover bidrage med yderligere 200 arbejdspladser. Udvidelsen af Ærø Erhvervshavn er derfor essentiel for hele øen, slutter Roar Thomsen. Det handler om at sikre udvikling og bosætning. Søby Havn er ifølge de lokale politikere et knudepunkt, hvor det handler om at give de bedste mulige vækstbetingelser og styrke konkurrenceevnen og trække ny omsætning til samt bidrage til, at værftsindustrien herhjemme kan få en frontløber i det sydvestlige hjørne af Danmark.

FOTO: JENS NØRGAARD

STØRRE SKIBE UDFORDRER I SØBY Værftets tre dokke var i brug da Maritime Danmark besøgte Søby. I dok 3 lå et tankskib på små 100 meter til et større stålarbejde. I dok 1 lå den ny kanalfærge, der skal sejle mellem Thyborøn og Agger, for udrustning. Færgen ventes klar til aflevering og jomfrutur fra det sydfynske øhav frem til Thyborøn til pinse.

førte Søby havn en større udvidelse, fortsætter næstformanden for erhvervshavnen, Roar Thomsen. Beslutningen dengang blev taget fordi virksomhederne tabte markedsandele. Mere end 12 år senere kan man så bare konstatere, at udvidelsen den gang var en kæmpe succes for hele øen. Den skabte 40 arbejdspladser, hvilket var væsentligt mere end man turde formode. I en forundersøgelse bliver det fastslået, at en ny havneudvidelse vil få ovenud stor samfundsøkonomisk værdi på op til 400 mio. kr. om året som følge af øget produktionsværdi

I dok 2 lå en hopper dredger, (klapskib, red.). Værftshallerne emmede af travlhed for maskinarbejdere og teknikere. Udviklingen i den internationale skibsfart udfordrer de maritime erhverv og andre på Ærø. Udvidelsen af havnen vil således ikke kun være til gavn for værftet men generelt produktionsvirksomheder på øen som landbrug, varmeforsyningen o.l.. Havet er og bliver den eneste transportvej til fra øen. Jo større skibene bliver jo vanskeliger bliver besejlingen til/fra Søby. FLERE ARBEJDSPLADSER TIL ØEN En ny udvidelse af erhvervshavnen i Søby vil ikke være første gang. Allerede i 2006 gennem-

/ SIDE 12

El-færgen ”Ellen’s” leje og klap er så vidt klar til den nye færge. Den grønne kasse i baggrunden er ”stikdåsen” til færgens elforsyning. Den mangler kun at blive sat på plads ved færgeklappen.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK


''

Do you want to grow your network and global export with more than 160 Danish marine companies?

Be a part of the National Pavilion of Denmark at ... Asia Pacific Maritime

Singapore

Seatrade Cruise Global

USA

Sea Japan 2018

Japan

Posidonia 2018

Greece

SMM, Hamborg

Germany

Euronaval, Paris

France

www.dk-danishmarine.com part of Danish Export Association


TEMA: HAVNE OG HAVNEVIRKSOMHEDER

THYBORØN HAVN I RIVENDE UDVIKLING

I kraft af sin unikke beliggenhed på grænsen mellem fjord og hav, er Thyborøn Havn i dag vokset til Danmarks 10. største havn - med kraftigt stigende godstransport, solide aktiviteter indenfor både maritim service og fiskeri, og potentialet til at blive en fremtidig havvindmøllepark installationsantenne og servicehavn. Med 5,5 km kaj, og en vanddybde på op til 9 meter, tjener Thyborøn i dag som havn for hele region Midt- og Vestjylland.

”Ja, vi har hænderne fulde”, reflekterer havnedirektør Jesper Holt Jensen. ”Men den unikke stemning rundt om på havnen, virksomhederne, som hjælper hinanden, og de opgaver, vi går i gang med, supplerer den enestående ’vi kan’attitude, som sjældent findes i andre havne. ”Vi er måske nok små af størrelse, men vi er store til at få arbejdet gjort. Det uforbeholdne samarbejde mellem alle virksomheder på havnen er berømt. Det er havnens DNA”.

/ SIDE 14

Ordet enestående dukker op mange gange, når Jesper Holt Jensen taler om aktiviteterne, beliggenheden og den overordnede indsats på Thyborøn Havn. Havnen blev oprindelig grundlagt af den danske stat d. 29. maj 1914 og fungerede på det tidspunkt som fiskerihavn. Thyborøn Havn har bevaret denne historiske forbindelse over 100 år senere og er nu en af Danmarks tre største fiskerihavne i mængde og om-

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

sætning og er for øjeblikket hjemhavn for ca. 100 fiskefartøjer. Med faciliteter hvor det er muligt at anløbe havnen i alt slag vejr, havnens østvendte indsejling sikrer dette selv i hårdt vejr, kan fartøjer lægge til uden problemer og garanteres sikker håndtering. BULK VARER I VÆKST Havnens fire vigtigste forretningsområder er bulkfragt, konsumfiskeri, industrifiskeri til


fiskemel og -olie produktion og ikke mindst maritim service. En femte aktivitet i udvikling er offshore vindmølleparker. Havnen beskæftiger 20 ansatte og havde en omsætning på 43.79 mio. kr. i 2017. Bulkgods tegnede sig for 1.7 mio. tons i 2017. Mere end 5.000 fartøjer anløber havnen om året. Dette understøtter ca. 2.600 arbejdspladser i forskellige virksomheder på egnen. Med en kapacitet på 900.000 m² areal, har havnen alle faciliteter til at drive en moderne industri havn. Et areal på 5.000 m² til tungt gods støder op til sværgods kajfaciliteter og 150.000 m² er tilegnet kajnært gods. Et af havnens vigtigste forretningsområder er bulkfragt. En stor procentdel af bulkgodset er udvinding af grus som et råmateriale fra det nærliggende jyske rev. Størstedelen af gruset bliver brugt i den danske byggeindustri og delvist i den hollandske. Så længe byggeindustrien i EU er i vækst, stiger efterspørgslen efter råmaterialer som grus. Det er en stor fordel for Thyborøn med mere bulkgods over kaj.

Andet gods på Thyborøn Havn er biomasse og træ, produkter til gas og varmeværker, frossent fiskeafskær til foderproduktion, kemikalier, knuste materialer til asfalt produktion og senest er en ny laksefoder godslinje med udskibning til Norge, åbnet på havnen i Thyborøn. MARITIM SERVICE VOKSER En bærende kraft i Thyborøns økonomi i de seneste 50 år har været udviklingen af den maritime service. Havnen dokker mere en 125 fartøjer pr. år og er fleksibel og fremsynet. Havnen, som er Danmarks 3. største mht. dokkapacitet, driver den største flydedok på den danske nordsøkyst. Den er 153 m lang, 33 m bred og kan hæve fartøjer på op til 9.000 T, som har en dybgang på op til 6,8 m. Flydedokken indeholder 2 dok pits og kan derfor i spidsbelastninger dokke to mindre fartøjer på samme tid. De indre mål er 150 x 25 m. Tørdokken har fire slipways og en kapacitet på 500 BT.

Når fartøjet er i dok i Thyborøn, får man samtlige services stillet til rådighed på en gang, eks. smede, overflade behandlere, elektrikere og tømrere. Det gælder om at få ordnet så meget som muligt i samme dokning, og det kan lade sig gøre i Thyborøn. Fra generation til generation er den maritime service på havnen vokset sig stærkere og stærkere i takt med, at fiskeriet har udviklet sig. Kutterne er i dag betydeligt større og mere teknisk avancerede end tidligere. De maritime virksomheder har udviklet sig til i de senere år ligeledes at tilbyde ydelser til andre industrier end fiskeriet. Fragtskibe og offshore fartøjer bliver i dag også serviceret på havnen i Thyborøn. Det femte forretningsområde: Offshore sektoren Det nyeste forretningsområde på havnen er offshore branchen. Strategisk ligger havnen tæt på flere havvindmølleparker, kun fem sømil fra den 180 MW nærkyst vindmøllepark Vesterhav Nord og 30 sømil fra den 170 MW partner vindmøllepark Vesterhav Syd. Thyborøn ligger derudover på en ideel position til at servicere andre af fremtidens havvindmølleprojekter i Nordsøen, placeret bare otte timers sejlads fra Dogger Bank. Thyborøn Havn er netop blevet brugt som installationshavn til den 28 MW offshore test vindmøllepark i Nissum Bredning. Derved har de nye offshore faciliteter på havnen allerede bevist sit værd. Jesper Holt Jensen siger: “Med så mange havvindmølleparker ved vores dørtrin, arbejder havnen I øjeblikket med at udvikle de ideelle rammer for et offshore O&M center, strategisk placeret til at give nem adgang til havvindmølleparkerne i Nordsøen.” Et specifikt område i havnen er blevet reserveret til virksomheder, som er specialiseret i offshore O&M af både havvindmølleparker og søkabelnettet i Nordsøen, Nordlink og Vikinglink. SAMARBEJDE I DNA´ET “Udover at have strålende faciliteter er Thyborøn kendt for den mentalitet, der råder hos mennesker og virksomheder, som arbejder på havnen. Man er yderst fleksibel og arbejder dedikeret med kundens tilfredshed og for at yde et meget højt serviceniveau. Virksomhederne samarbejder på havnen i Thyborøn, også selvom de kan være konkurrenter, det gør, at her får kunden arbejdet udført. Vi kan godt blive opfattet som en mindre havn, men vi arbejder helhjertet og får selv de største opgaver løst. Bestemt ret unikt!

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 15 /


TEMA: HAVNE OG HAVNEVIRKSOMHEDER

FREDERIKSVÆRK KLARER DE HELT TUNGE LØFT

På havnen i Frederiksværk driver A. Henriksen Shipping to store kraner, en Liebherr LHM 400 og en Liebherr LHM 550, som i et tandemløft kan håndtere hele 248 tons. Der er tale om den største løftekapacitet præsteret af mobilhavnekraner på Sjælland.

D

e to kraner bliver primært anvendt til at håndtere stål ind og ud for stålvalseværket, i det man årligt henholdsvist losser og laster et godt stykke over 400 skibe i Frederiksværk Havn. I år forventer A. Henriksen Shipping, der ejer kranerne, at komme helt op i nærheden af 475 skibsanløb, da man har fået et større ordre på at losse et antal skibe, der over en række måneder anløber med i alt 492 broelementer, som skal indgå i byggeriet af den nye Kronprinsesse Marys Bro over Roskilde Fjord. - Vi har satset relativt kraftigt på at få denne ordre, da det krævede, at vi investerede i en ny og større kran. Den mindste af kranerne, Liebherr LHM 400, som vi har haft i 10 år, har en maksimal løftekapacitet på 104 tons, men da broelementerne vejer mellem ca. 90 og 110 TS pr. styk, kunne vi ikke klare opgaven uden en større kran, siger administrerende direktør Teddy Folmer, A. Henriksen Shipping.

- Dette var en af årsagerne til, at vi valgte at anskaffe den større Liebherr LHM 550 med en maksimal løftekapacitet på 144 tons.

taineroperationer og er i det hele taget ganske veludstyrede hvad angår maskineri, herunder containertruck, fortæller Teddy Folmer.

Udover opgaven med at losse skibene skal A. Henriksen Shipping læsse broelementerne på blokvogne for den videre transport til byggepladsen ved Frederikssund samt varetage en række andre tilknyttede opgaver såsom at stå for klareringen af de mange skibe, der anløber havnen. Aktiviteterne i Frederiksværk er blot en del af firmaets aktiviteter.

- Vi har ca. 40 ansatte, som opererer 24-7, og da vi primært benytter lokal arbejdskraft både i Hundested og i Frederiksværk, kan vi betjene skibe og øvrige kunder med ganske kort notits. A. Henriksen Shipping har også et par linjefartsagenturer, i det man har ugentlige anløb af skibe fra de to norske rederier Norlines og Scan-Shipping. Nor Lines anløber Hundested på sin vej fra Swinoujscie i Polen til Norge, hvor man betjener norgeskysten helt til Kirkenes, ligesom Scan-Shipping, udover at anløbe Hundested, også besejler en lang række norske havne samt Lysekil i Sverige og Swinoujscie i Polen.

- Vi har vor hovedafdeling i Hundested, hvor vi driver shipping- og havnevirksomhed over et areal på 55.000 m2 og har 8 pakhuse på i alt 14.000 m2. Også i Hundested har vi vore egne kraner til både bulk-, stykgods- og con-


TEMA: HAVNE OG HAVNEVIRKSOMHEDER

AF TINA ALTENBURG, KALUNDBORG HAVN

KALUNDBORG HAVN UDVIDER OG UDDYBER I disse dage ligger uddybningsfartøjet Optimus fra finske Wasa Dredging klar i Kalundborg Havn. Den store backhoe dredger skal uddybe til 15 meters vanddybde ud for det nye havneområde, Ny Vesthavn, som Kalundborg Havn for øjeblikket er ved at bygge.

D

et er lidt af en milepæl, når backhoe dredgeren Optimus den 1. marts går i gang med at fjerne materiale fra bunden af Kalundborg Fjord ud for det nye havneområde, som i øjeblikket skyder op af vandet. Hercules Fundering har i et stykke tid været i gang med at bygge Ny Vesthavn, og blandt andet har man i de sidste par måneder kunne se stenene blive lagt på plads til henholdsvis den vestlige og den østlige mole. Langsomt begynder det derfor at ligne et kajanlæg, men nu starter altså også uddybningsarbejdet på søsiden. Dermed starter en meget vigtig del af hele anlægsarbejdet, for det er netop det dybe vand, som står i centrum for markedsføringen af Ny Vesthavn. Kalundborg Havn har netop igangsat en stor markedsføringskampagne med titlen ”Plads til ambitioner”, som signalerer, at er der to ting, der karakteriserer Ny Vesthavn, så er det, at der er masser af plads og dybt vand. Med andre ord har virksomheder her gode muligheder for at udvide. Ny Vesthavn omfatter et areal på 330.000 kvadratmeter og bliver med 15 meters vanddybde Sjællands eneste offentligt tilgængelige dybvandshavn.

/ SIDE 18

DET DYBE VAND -Kalundborg Havn ligger strategisk godt placeret lige ved T-ruten, som er den dybvandsrute, der forbinder Østersøen og Nordsøen. Vi henvender os til de virksomheder, som kan have glæde af den placering og det 15 meter dybe vand. Det giver mulighed for, at selv nogle af de største skibe kan anløbe det nye kajanlæg, siger havnedirektør Bent Rasmussen. Kalundborg rummer det største industriområde på Sjælland uden for hovedstadsområdet, og havnen servicerer de virksomheder, der ligger her såvel som virksomheder på det øvrige Sjælland. Også det kræver, at havnen bliver udbygget, for allerede nu kan man godt mærke, at de skibe, der anløber havnen bliver større og større. En udvidelse med et kajanlæg, hvor vanddybden er 15 meter, er med andre ord også en simpel fremtidssikring af havnen. FINSK UDDYBNINGSSPECIALIST Imens denne markedsføringskampagne pågår, er finske Wasa Dredging ved at gøre klar til at sætte Optimus i gang med uddybningsarbejdet. Wasa Dredging er et specialiseret uddybningsrederi, som bare ikke er særligt kendte i

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

Danmark. Rent faktisk er opgaven i Kalundborg den første ordre, som det finske firma har sikret sig i Danmark. Til gengæld har Wasa Dredging haft mange opgaver i Finland og Sverige og håber, at opgaven i Kalundborg ikke bliver den eneste ordre i Danmark. Opgaven for Optimus er at uddybe, så der skabes et svajebassin med en vanddybde på 15 meter, så selv de store skibe kan anløbe den nye kaj uden problemer. Der er ganske vist allerede 15 meter i sejlrenden i Kalundborg Fjord og ind til Statoil Raffinaderiet, men der hvor svajebassinet skal placeres, er der i øjeblikket kun 11 meter. Den allerførste opgave for Wasa Dredging bliver dog at grave en rende, hvor Hercules Fundering kan ramme spuns til det, der bliver den egentlige kajvæg. I de kommende måneder vil man derfor i Kalundborg Fjord kunne se, at Hercules Fundering og Wasa Dredging arbejder side om side. Uddybningsarbejdet ventes at være overstået 1. august. Derefter vil der kun være betonarbejde samt diverse andre ting på landsiden, som mangler. Den 1. marts 2019 vil hele havneområdet være færdigt og klar til indvielse.


Kalundborg Havn ligger strategisk godt placeret lige ved T-ruten, som er den dybvandsrute, der forbinder Østersøen og Nordsøen. - Havnedirektør, Bent Rasmussen

THYBORØN HAVN VESTKYSTENS BEDSTE BESEJLINGSFORHOLD

THYBORØN

VI SES PÅ

DANISH MARITIME FAIR I KBH DEN 2. - 4. MAJ. 2018 STAND 430 · · · ·

Unik østvendt indsejling ved Nordsøen 1,7 mio ton gods pr. år Basehavn for offshore installation og service Vestkystens største flydedok

www.thyboronport.dk LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 19 /


TEMA: HAVNE OG HAVNEVIRKSOMHEDER

/ SIDE 20

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK


SKANDINAVISK SVEJSE SERVICE FLYTTER IND PÅ KALUNDBORG HAVN Kalundborg Havn bliver fra 1. april hjemsted for en ny virksomhed, når smedevirksomheden 3S ApS, Skandinavisk Svejse Service, flytter ind. Virksomheden påtager sig blandt andet maritime opgaver og ønsker med placeringen på Kalundborg Havn at komme tættere på den type opgaver.

3

S udlejer svejsere og smede til opgaver inden for en lang række brancher, og det omfatter blandt andet arbejde på kraftværker, skibskedler, raffinaderier og den kemiske industri. Med flytningen rykker 3S alle sine aktiviteter fra Svinninge i Holbæk Kommune til Kalundborg Havn. Virksomheden afvikler over 100.000 mandetimer om året. - Vi glæder os over at have fået aftalen med 3S, Skandinavisk Svejse Service. Det er altid godt, når nye virksomheder slår sig ned på havnens område og dermed er med til at skabe øget aktivitet. Samtidig bidrager det til paletten af de vidt forskellige virksomheder, der er repræsenteret på Kalundborg Havn, siger havnedirektør Bent Rasmussen. 3S flytter ind på et knap 1.200 kvadratmeter stort område i Østhavnen, som hidtil har huset Kalundborg Bådebyggeri. Det nye lejemål vil komme til at omfatte et helt nyt smedeværksted samt

Tlf.: +45 54 70 60 88 Fax: +45 54 70 60 12 www.bredgaardboats.com E-mail: info@bredgaardboats.com

administration og lager. Håbet er med den kajnære placering at få endnu flere opgaver inden for skibsrelateret reparationsvirksomhed. Det pågældende areal i Østhavnen, som har adressen Østre Havneplads 3, kommer dog til at se væsentligt anderledes ud end i dag. Telt og containere, som i dag står på grunden vil blive fjernet, og samtidig varsler 3S, at de vil foretage en komplet renovering af de eksisterende bygningers facader og tag ligesom der bygges til nuværende bygningsmasse. Dermed kommer de til at ligne de andre bygninger, der ligger i området, og sammen med en planlagt tilbygning vil hele området dermed få et ensartet udseende. 3S, Skandinavisk Svejse Service blev etableret i 2006. Samtidig lukker Kalundborg Bådebyggeri i Østhavnen. Nuværende ejer af bygningerne har solgt bygningsmassen på havnens grund til 3S.

Nyt bådeværft i Rødby Havn

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 21 /


TEMA: HAVNE OG HAVNEVIRKSOMHEDER

HVORFOR HAR VI OFFENTLIGT EJEDE HAVNE I DANMARK? Den danske havnesektor løfter store dele af dansk udenrigshandel. Mere end 75 procent af de godsmængder, der passerer Danmarks grænser, går gennem en havn. Derfor er det også klart, at vi som samfund har en stor interesse i en velfungerende havnesektor. Her er det vigtigt at huske, at den danske havnesektor består af havneinfrastruktur og havnevirksomheder.

Af Klaus G. Andersen, formand for Danske Havnevirksomheder og adm. dir. Fredericia Shipping A/S, og Lars Jespersen, næstformand for Danske Havnevirksomheder, adm. dir. Shipping.dk A/S. Danmark har vi valgt, at havneinfrastrukturen skal være brugerbetalt og offentligt ejet. Det er faktisk en ganske fornuftig ordning, selv om brugerbetalingen naturligvis ikke må blive for høj, for det vil skade dansk erhvervslivs konkurrenceevne og dermed give lavere vækst og færre arbejdspladser. Det er også ganske fornuftigt, at havneinfrastrukturen er på offentlige, kommunale hænder, for alle de hundredvis af private virksomheder, der driver forretning på havnene, har behov for en neutral infrastrukturudbyder, så der kan være fri og lige konkurrence om de kommercielle tjenesteydelser.

I

/ SIDE 22

Det er værd at bemærke, at de private virksomheder står for langt hovedparten af aktiviteterne i den danske havnesektor. De offentligt ejede erhvervshavne har ca. 650 arbejdspladser, mens de private serviceerhverv på havnene er grundlag for mere end 20.000 arbejdspladser.   Hvis kommunen/havnen har mulighed for at udføre kommercielle tjenesteydelser i konkurrence med de private virksomheder, så er havneadministrationen ikke længere neutral. Så forsvinder tilliden mellem parterne til skade for udviklingen. Samtidig bliver de private udsat for unfair konkurrence fra kommunen/havnen, der ejer infrastrukturen, udlejer arealerne og i øvrigt bestemmer vilkårene for at operere på havnen.  

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

Derfor bør der være en klar rollefordeling på de kommunalt ejede havne. Private virksomheder, der driver forretning for egen regning og risiko, bør ikke blive udsat for at kommuner og deres havne udsætter de private for offentligt opgavetyveri. Danske Havnevirksomheder mener, at den kommende revision af havneloven bør sikre en velfungerende havnesektor til gavn for samfundsøkonomien. Et bærende princip i en velfungerende havnesektor er en klar rollefordeling mellem offentlig havneinfrastruktur og private havnevirksomheder. Sammen kan vi løfte i flok. KILDE: DANSKE HAVNEVIRKSOMHEDER


Vordingborg Havn - arbejder med miljøvenlighed og grønne løsninger

Vordingborg Havn på Sydsjælland er i rivende udvikling og er ved at udvide i takt med, at nye og store kunder etablere sig på havnen. Havneudvidelsen bliver realiseret ved genbrug af jord, aske, og eksempelvis beton fra nærliggende anlægsprojekter. Dette sparer både omkostninger og CO2 forbrug, og gør dermed byggeriet mere bæredygtigt og miljøvenligt. Videndeling og udvikling Vordingborg Havn er med havneudvidelsen ledende partner på en af 8 pilotprojekter i et større internationalt projekt kaldet DUAL Ports. DUAL Ports er er et projekt under

Tværnationalt samarbejde I projektet deltager 10 partnere fra Danmark, Tyskland, Holland, Skotland og Belgien. Oostende Havn i Belgien er Målet med DUAL Ports er at ledende partner på projektet. udvikle ny viden og nye teknologier, som skal reducere Du kan læse mere om DUAL CO2-udslip og gøre havne- Ports og de 8 pilotprojekter på drift mere effektiv. Dette skal www.dualports.eu. hjælpe små og mellemstore erhvervshavne til at nedsætte omkostninger og øge konkurrencedygtighed. Projektet løber indtil juni 2019. Interreg North Sea Region Programme, og er 50% medfinansieret af EU, med et budget på 5,2 mio. euro.

Skagen Havn i Nordjylland er netop optaget som ny partner i projektet og er ved at undersøge mulighederne for at installere en LNG terminal - og ligeledes mulighederne for at fremtidssikre et sådan anlæg.

DU KAN MØDE VORDINGBORG HAVN OG DUAL PORTS PÅ DANISH MARITIME FAIR (STAND 1180) DEN 2. - 4. MAJ 2018.

DUAL Ports er medfinansieret af North Sea Region Programme 2014-2020; Eco-innovation priority. www.northsearegion.eu/dual-ports J-No: 38-2-7-15


TEMA: HAVNE OG HAVNEVIRKSOMHEDER

RIFT OM PLADSER I INNOVATIVT OFFSHORE-HUS

NorSea Group Denmark investerer omkring 35 mio. kroner i renovering af kontoret på Esbjerg Havn. Det skal skabe et innovativt kraftcenter, og efterspørgslen fra andre virksomheder er stor.

T

iden har sat sine spor på NorSea Group Denmarks kontorbygning på Esbjerg Havn, men allerede til august vil den efter planen fremstå i et helt andet lys, og det tiltrækker faktisk allerede så mange virksomheder, at der måske er behov for at gøre mere. - Der er rift om pladserne i det nye NorSea Group House of Offshore Innovation, som vi har døbt det, og vi glæder os vildt til at komme i gang. Vi kommer til at tilbyde mindre lejemål til fornuftige priser, som blandt andet henvender sig til mindre offshore leverandører og startups, og det kan vi mærke, at der virkeligt er brug for, siger Head of Facility Services, Flemming Würtz Krarup. Han er ansvarlig for det omfattende projekt, der tager sig kærligt af en bygning, som i grove træk ikke har ændret sig siden midten af 1970’erne. De små vinduer og mange rum afløses af meget mere åbne arealer med bedre lysindfald, og det

kommer til at have en ganske markant effekt på forbruget, hvor der bliver markante besparelser på både energi og vedligehold. EN DEL AF FREMTIDEN Ambitionerne med det nye hus er store, for tanken er, at her skal være plads til et samspil mellem virksomheder, der i et inspirerende miljø kan gøre tingene endnu bedre. Det er samtidig en del af den ny strategi, som NorSea Group som koncern afslørede i starten af året. - Det skal være et spændende og innovativt hus, hvor der bliver skabt noget, og det vil vi gerne stå i spidsen for. Målet er på samme tid at skabe morgendagens supply chain og at være cost leader, så vi kan konkurrere på et krævende marked. Det tror vi på, at vi bedst kan opnå på denne måde, mens vi også udnytter, at vi er en del af en stor, international koncern, hvor vi trækker på kompetencer og ressourcer på tværs af landegrænser. Jeg har store forventninger til

både forløbet og den nye bygning, siger CEO, Jesper Høj-Hansen, NorSea Group Denmark. Det første spadestik til NorSea Group House of Offshore Innovation bliver formentligt taget i midten af februar, og renoveringen vil være færdig til august.

FAKTA NorSea Group House of Offshore Innovation kommer til at råde over 6.615 kvadratmeter på tre etager. Der bliver i alt omkring 400 kontorpladser, hvoraf NorSea Group Denmark selv bruger cirka 100. De store åbne arealer får et lyst og indbydende design, og sammen med fleksible kontorløsninger er det attraktivt for en række virksomheder.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 24 /


Media Group MEDIEGRUPPEN Maritime DAnmark +

www.maritimedanmark.dk www.maritimedenmark.dk

840.000 340.000 86.000 læste artikler per måned

besøg pr. måned

unikke brugere pr. måned

VI MÅLRETTER DIN ANNONCERING WWW.MARITIMEDANMARK.DK

NYHEDER

JOBS

BLUE MEDIA

DMF 2018


TEMA: HAVNE OG HAVNEVIRKSOMHEDER

RØNNE HAVN GØR KLAR TIL KRYDSTOGTVÆKST

Godt 45 %. Så stor er den forventede vækst i antal krydstogtanløb hos Rønne Havn i 2018 og væksten forventes at fortsætte. For havnen er i gang med en udvidelse som betyder, at den pr. 1 juni 2019 kan tage imod flere krydstogtskibe på op til 350 meter.

H

os Rønne Havn er man i fuld færd med at ruste lokalsamfundet til det forventede større rykind af turister. Det sker gennem det etablerede Cruise Bornholm Network. For nye estimerede tal viser en stigning i antal anløb på godt 45 % i 2018 – en stigning der forventes at fortsætte: - Da Rønne Havn i midten af oktober 2017 offentliggjorde, at havnen starter første fase af havnens i alt fire udvidelser, satte vi turbo på det strategiske arbejde i Cruise Network Bornholm. Det betyder, at vi allerede nu er i dialog med de lokale kulturinstitutioner og virksomheder vedr. infrastruktur og opkvalificering af guider, siger Pernille Kofod Lydolph, der er adm. direktør for Destination Bornholm, som driver og faciliterer udviklingen indenfor netværket.

/ SIDE 26

Ledelsen hos Rønne Havn er derfor gået i offensiven, og har blandt andet deltaget i en krydstogtkonference arrangeret af Cruise Lines International Association (CLIA) i London. Her stod det klart, at der er en øget interesse for krydstogt som rejseform og at østersøområdet bestemt har fanget rederiernes interesse: - Det var en stor fornøjelse for os at konstatere, at rederierne har fået øjnene op for vores ø og de ufatteligt mange muligheder, vi som destination har at byde på. Det faktum, at vi allerede i juni 2019 står klar til at kunne modtage de store skibe på ca. 350 meter har bestemt været en øjenåbner for mange. Nu har vi det der skal til for at kunne give kunderne en god oplevelse på samtlige parametre, siger Thomas Bendtsen.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

Hos Destination Bornholm, som er turismens markedsførings- og produktudviklingsorganisation på Bornholm, glæder man sig over den øgede interesse og roser det gode netværkssamarbejde: - Netværket har et fast og målrettet fokus på, at øge kapaciteten og kvaliteten på guide- og infrastrukturområdet. Der er ingen tvivl om at Bornholm har gjort sig bemærket som en skøn feriedestination. Vi er for eksempel netop blevet nomineret af rejsemagasinet Travel & Leisure i kategorien ”Worlds Best Island”. En nominering, vi er meget stolte af, siger Pernille Kofod Lydolph.


AALBORG HAVN OG RGS NORDIC INDGÅR MILJØSAMARBEJDE

Aalborg Havn har fået ny samarbejdspartner, idet affaldsbehandlings- og ressourcevirksomheden RGS Nordic har overtaget adressen Savannevej 2, der tidligere tilhørte det nu konkursramte IF Nedbrydning.

- Når vi vælger at udvide med endnu et anlæg på Aalborg Havn, er det fordi vi ser en oplagt mulighed for at gøre en forskel for miljøet, siger regionsdirektør Jan Glerup fra RGS Nordic. - Vi får her en grund med en god beliggenhed, der giver os gode muligheder for at håndtere byggeaffald herfra fremover. Vi ser frem til at styrke samarbejdet med Aalborg Havn, som vi kender særdeles godt, og som ligesom os selv prioriterer miljø og energi højt FOKUS PÅ GENANVENDELSE RGS Nordic er specialister i at modtage og behandle jord og byggeaffald. Og fra 35 behandlingsanlæg spredt over hele Norden håndterer de omtrent tre millioner tons jord, vand og bygningsaffald årligt. Med udvidelsen i det nordjyske forfølger RGS Nordic både sin ambitiøse vækststrategi om at være ledende aktør på sit felt i Norden – og sine visioner om at gøre en reel forskel for miljøet. Det sker blandt andet med afsæt i cirkulær økonomi, hvor jord og byggeaffald behandles, så det kan genanvendes i nye byggeprojekter. - Vi har fokus på at udnytte ressourcerne og holde dem i et konstant kredsløb, hvor materialerne kan bruges igen og igen. Når vi for eksempel knuser beton og lader den indgå i produktionen

af ny beton, så har vi skabt en cyklus, der kan gentages igen og igen til stor gavn for miljøet, sigerbæredygtighedschef Ebbe Naamansen fra RGS Nordic. VISIONÆRT SAMARBEJDE RGS Nordic har i forvejen et behandlingsanlæg på Rørdalsvej i Aalborg Øst, og derfor er Aalborg Havn og RGS Nordic allerede gamle kendinge. - Vi tror på, at vi i samspil med RGS Nordic kan gøre en forskel for miljøet, siger adm. direktør Claus Holstein fra Aalborg Havn.

- Derudover er vi glade for at udvide samarbejdet med en så anerkendt aktør i branchen som RGS Nordic, der med skarpe visioner for miljøet er en stor gevinst for havnen og for byen. Vi har kendt RGS Nordic igennem mange år, så vi ved, at vi her får en pålidelig og professionel samarbejdspartner, Aalborg Havn er i fuld gang med klargøring af grunden, så RGS Nordic kan rykke ind på havnen i løbet af foråret 2018.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 27 /


TEMA: HAVNE OG HAVNEVIRKSOMHEDER

AABENRAA HAVN RYDDER OP EFTER KRAFTVÆRKER

Over de seneste 2 år er DONGs tidligere kraftværk, Enstedværket blok 2, blevet nedrevet og området ryddet for saneringsmodne bygninger. Efter nedrivningen står der nu 22.000 kvm. blandet bygningsmasse tilbage, bestående primært af produktionsfaciliteter, lagerbygninger og kontorer samt kaj.

D

et samlede areal, som skal udvikles over de kommende år, udgør 155.000 kvm, beliggende syd for Aabenraa by og med gode adgangsforhold til motorvej. Købsaftalen for arealet blev underskrevet tilbage i 2015, og på daværende tidspunkt var beslutningen om købet kommercielt bæredygtigt, men absolut strategisk af karakter. I den mellemlæggende periode har det vist sig at være den helt rigtige beslutning, da Aabenraa Kommune i samarbejder med Aabenraa Havn har erhvervet et tilstødende areal på 134.000 kvm. På dette areal ligger det nu afviklede kraftværk, Enstedværket blok 3, der med sine 630.000 etagemeter og 184 meter høje skorsten bliver Danmarks største nedrivningsprojekt over de kommende tre år. / SIDE 28

Begge arealer er udlagt til industri op til miljøklasse 7, så der er gode muligheder for at etablere produktionsvirksomhed tæt ved kaj. Arealerne skal udvikles til erhvervspark med fokus på skabelse af arbejdspladser. - Med ledige arealer, gode bygninger og en høj miljøklasse i lokalplanen, ser vi et stort udviklingspotentiale i området over de kommende år, siger direktør Henrik Thykjær, Aabenraa Havn. Med råderetten over næsten 300.000 kvm. tæt på den dansk-tyske grænse, lager- og logistikløsninger i Padborg Transportcenter og kombiterminal er det strategien at tiltrække virksomheder, med behov for produktionsfaciliteter og nem adgang til det europæiske marked og kontinent.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

FAKTA Aabenraa Industrihavn Areal for nedrevet Enstedværket blok 2 155.000 kvm. arealer 22.000 kvm. blandet produktion, lager, værksteder og kontorfaciliteter Nær E45, Padborg Transportcenter, dansktyske grænse og Hamborg Aabenraa Industripark Areal for Enstedværket blok 3 134.000 kvm. arealer Siloer Nedrivningsarbejde frem til og med 2020


NORDEN SIGER NEJ I

SUEZKANALEN Når skibe fra Norden fremover passerer Suezkanalen, er det slut med at give efter for lodsernes krav om at få en ekstra betaling - typisk i form af 2 kartoner cigaretter - for at udføre det arbejde, som Norden i forvejen betaler for i form af et gebyr for at passere den 193,3 km lange kanal mellem Port Said i Middelhavet og Suez ved Det Røde Hav.

L

odsernes krav for at sikre en optimal passage har givet kanalen øgenavnet Marlborokanalen. En plakat om bord på skibene fortæller lodserne, at de ikke behøver at spørge efter cigaretter. For som der står på plakaten, så siger besætningen nej. Plakaten findes på alle skibe, der har et Nordennavn – det vil sige både ejede og indbefragtede skibe. Med sit initiativ har Norden tilsluttet sig en kampagne, der er iværksat af Maritime AntiCorruption Network (MACN), som Norden har været med til at stifte, og som er et globalt netværk, der arbejder for en maritim industri fri for korruption. Norden og de øvrige deltagere i MACN-samarbejdet anser korruption for at være en hindring for effektiv handel og samarbejde. Korruption medfører omkostninger for skibsfarten og skaber unfair konkurrence. I skibsfarten kan korruption også være med til at sætte besætningernes sikkerhed og trivsel under pres, ligesom korruption medfører juridiske og omdømmemæssige risici for virksomheden.

Hos Norden er der en nultolerance over for bestikkelse, og Norden arbejder samtidig aktivt med at bekæmpe såkaldte facilitation payments, hvor en virksomhed afkræves små beløb eller cigaretter og andre varer for at få adgang til en ydelse, som man i forvejen har krav på.

Årligt har Norden omkring 10 passager af Suezkanalen, og de første erfaringer med at håndhæve et nej til cigaretter eller facilitation payments i kanalen har været særdeles positive. KILDE: NORDEN NEWS VINTER

”advanced course” for olie- og kemikalietankskibe 

STCW 2010 Reg. V/l-l 3 for olietankskibe

STCW 2010 Reg. V/l-l 5 for kemikalietankskibe 9. til 20. april 2018

- your choice of course

Tilmeld dig via tlf. +45 6253 1968 E-mail kursus@marnav.dk

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 29 /


AF NINNA FALCK OG HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN

STOR OPBAKNING TIL MARINEHJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnets frivillige har danskerne i ryggen, når de står til søs for at løse deres mange opgaver for Forsvaret og for samfundet. Hjemmeværnets årlige holdningsundersøgelse viser stor opbakning til den frivillige militære indsats.

3

ud af 4 danskere har tillid til, at Hjemmeværnet kan løse sine opgaver. Det viser den årlige undersøgelse af danskernes holdninger til Hjemmeværnet, som Danmarks Statistik udfører på vegne af Hjemmeværnet. Undersøgelsen viser desuden, at 9 ud af 10 danskere mener, at Hjemmeværnets frivillige løser samfundsrelevante

/ SIDE 30

opgaver, mens 8 ud af 10 tilkendegiver, at Hjemmeværnet er med til at skabe sikkerhed og tryghed i Danmark. POSITIV STØTTE Hjemmeværnets kommitterede, Søren Espersen, glæder sig over, at så mange danskere har tillid til Hjemmeværnet: - Det er positivt, at så mange danskere

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

sætter pris på det enorme stykke arbejde, vores frivillige leverer år efter år. Igen i 2017 har vi haft et godt samarbejde med Forsvaret, Politiet og Beredskabet, og vores indsats bl.a. i forbindelse med bandekonflikten, oversvømmelser, eftersøgninger og som støtte ved de danske grænser har i den grad synliggjort Hjemmeværnets


indsats og kompetencer overfor den danske befolkning, siger Søren Espersen. - Man bør som frivillig og ansat i Hjemmeværnet være stolt, når danskerne tilkendegiver, at Hjemmeværnet er med til at skabe sikkerhed og tryghed i DanmarkMARINEHJEMMEVÆRNETS OPGAVER FOR FORSVARET ER TOPSCORER Danskerne er positive over for Hjemmeværnets støtte til Forsvaret. 86 procent af danskerne mener, at Hjemmeværnets opgaver for Forsvaret er vigtige, og især Marinehjemmeværnets støtte til Søværnet er topscorer hos danskerne, hvor mere end 9 ud af 10 mener, at den opgave er vigtig. Det glæder Chef for Marinehjemmeværnet, kommandør Henrik Holck Rasmussen, som også synes, at danskerne har god grund til at bakke op om den frivillige maritime indsats. - Marinehjemmeværnet frivillige leverer virkelig varen for Forsvaret. Vores fartøjer blev i 2017 indsat af Forsvarets Operationscenter til 69 eftersøgnings- og redningsopgaver (SAR) og til fem havmiljøopgaver (OILOPS). Hertil kommer et

stort antal almindelige assistancer til lystsejlere i problemer. Når liv eller havmiljø er i fare, rykker de frivillige besætninger ud og er på havet inden for en time. Den gennemsnitlige reaktionstid i 2017 var på kun 27 minutter, slår kommandør Henrik Holck Rasmussen fast. - Og så har vi vores største opgave for Forsvaret, som for de fleste kan forekomme lidt usynlig, nemlig bidraget til Søværnets farvandsovervågning. Vores 30 fartøjer skiftes til at være to af sted på opgaven i weekenden. I 2017 var vi på farvandsovervågning i 45 weekender. Det giver 180 sejladsdage i alt for vores fartøjer.   Stor opbakning til støtten til politi og beredskab 9 ud af 10 danskere peger på, at Hjemmeværnets opgaver ved katastrofer og ulykker er vigtige, mens 92 procent mener, at opgaver ved naturkatastrofer og terrorangreb er vigtige. Og direkte adspurgt om Hjemmeværnets støtte til Politiet, svarer 84 procent af danskerne ja til, at støtten er vigtig.   For Marinehjemmeværnet er opgaverne for politiet steget støt gennem de sidste 10 år. Det gælder patruljeopgaver, når politiet skal sikre,

at lov og orden overholdes til søs, det gælder afvisnings- og sikkerhedsopgaver ved store arrangementer, og det gælder eftersøgninger i havne, søer og åer mv. - Støtten til politiet og deres opgaver omkring sikkerheden til søs giver rigtig god mening for os. I 2017 støttede vores frivillige besætninger politiet ved 97 planlagte sejladser og ved et antal uvarslede indsættelser ved mere akutte situationer. Og politiet fylder da også allerede godt i ordrebogen for 2018, fortæller Henrik Holck Rasmussen Hjemmeværnets frivillige yder årligt 2,6 mio. frivillige timer til indsættelser, uddannelse og øvelser til gavn for samfundet. Kerneopgaverne for Forsvaret, politiet og Beredskabet vil blive fastholdt fremover, og de udvikles med det nye forsvarsforlig, hvor der er nye opgaver til de frivillige inden for ’værtsnationsstøtte’, en opgave som Marinehjemmeværnets Maritime Force Protection-enheder allerede har opbygget kompetencer inden for.

FOTO: SKOVDAL NORDIC/KASPER KAMUK

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 31 /


ENDNU EN DANSK AF BENT MIKKELSEN

Rederiet Venus Shipping med adresse i Vestbjerg i Vendsyssel har solgt det sidste skib i flåden under dansk flag og har dermed for første gang siden 1937 ikke skibe under dansk flag. Salget af coasteren Dan Fighter kommer efter 14 år under netop dansk flag og i erkendelse af at skibet er blevet for lille til traditionel rederidrift. I stedet fortsætter Rederiet Venus investeringerne i større tonnage under andre flag.

D

an Fighter er solgt til et skotsk/tysk-selskab og har dermed strøget Dannebrog efter 14 års sejlads med Aalborg som hjemhavn. Det er sket i erkendelse af, at skibet er for lille til almindelige rederidrift og det har derfor været til salg i nogen tid. De nye ejere havde, inden købet taget skibet på timecharter i en speciel fart på den skotske vestkyst. - Vi har haft skibet til salg i nogle måneder, og da den skotske operatør udtrykte sin begejstring for skibet under timecharteren, foreslog vi dem, at de kunne købe skibet. Det udviklede sig til reelle forhandlinger, hvor vi fik enderne til at mødes på den måde, at der blev underskrevet en kontrakt, der endte med klasning og overtagelse i Riga i Letland. På den måde fik vi skibet ”godt” solgt, fortæller skibsreder Tom Kristensen, Venus Shipping.

/ SIDE 32

- Vores tonnagebehov går helt klart op i større enheder end Dan Fighters 1.275 DWT. De skibe, som vi, sammen med vore norske partnere, har investeret i ligger helt klart i større segmenter. Det er sådan nogenlunde fra 3.000 DWT og opefter til omkring 4.500 DWT på de største enheder. Jeg forventer ikke, at vi kommer til at købe skibe mindre end disse størrelser i fremtiden. Det sker ud fra en omkostningsprofil, hvor losning, havneanløb og de mange andre udgifter, der løber på i driften af et skib, efterhånden er for store til, at et lille skib kan følge med. Sådan er det desværre bare i dag, siger Tom Kristensen. SKOTLAND Dan Fighter blev afleveret efter et værftsophold i Riga, som sælgeren forestod. Da skibet var klar til leveringen var det blevet ændret til CEG Universe for sejlads under lettisk flag med Riga som hjemhavn. Ejerselskabet er det tyske selskab m.s. CEG Universe G.m.b.H & K/G med adresse i Hamburg (Fehn Management), som

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

ejes 50/50 af tyskere og skotter. Den daglige drift klares af de skotske partnere, og skibet sejler fast i farvandet vest for Skotland. Det er beskæftiget med allehånde sejlads med gods langs kysten fra Kyle of Lochalsh i nord til Ayr i syd og med afstikkere til f.eks. Kilroot i Nordirland. Det gælder bl.a. omfattende transporter af skåret træ, som flyttes med CEG Universe og rederisøsteren CEG Cosmos, som sejler i samme fart. - Jeg er sikker på, at Dan Fighter har mange gode år i sig i denne fart på Skotland. Hos os har det været et godt skib, der har udført mange spændende rejser rundt omkring i Europa og Middelhavet med bl.a. specialgods fra St. Petersburg til Trieste i Italien, siger Tom Kristensen. Dan Fighter kom til Venus Shipping i 2004 i partrederi med en række forskellige partnere, som bl.a. var den kommercielle manager. Skibet er bygget i Hoogezand i Holland i 1988 og har indtil salget til Danmark haft tre forskel-


COASTER SOLGT lige hollandske ejere. Det er udstyret med en Caterpillar-hovedmotor på 570 kW til 10 knobs servicefart.

Skibet er som nævnt det sidste skib i flåden hos Venus Shipping, der førte dansk flag. - Det er selvfølgelig lidt vemodigt, at vi nu ikke længere har skibe under dansk flag. På en måde håber jeg, at det vil lykkedes en dag at få det igen for nu at holde traditionen i hævd. Min far startede med et skib under dansk flag i 1937 og det har vi haft lige siden. Men af de seneste gange vi var i gang med at indflage et skib til Danmark, havde vi en utrolig dårlige oplevelse med myndighederne herhjemme. Så går det meget bedre med Saint Vincent & Grenadines og Norge, som er de flag, som vi nu – sammen med vore norske partnere – sejler under. Vi oplever Norge (NIS), som er et særdeles servicevenligt register, hvor løsninger går forud for specielle krav til de i forvejen klassede skibe” fortæller Tom Kristensen. NORGE Venus Shipping har sammen med partnere i Flekkefjord Shipping (Norbroker Shipping & Trading) investeret i brugt tonnage i størrelsen fra 3.000 DWT til 4.500 DWT. Seneste indkøb er Atlas på 3.150 DWT, der er bygget i 1993 af

Niestern Sanders i Delfzijl til Wijnne & Barentz til rederiets liniefart mellem kontinentet og Finland under navnet Lady Magda. Skibet blev i august 2017 overtaget af det nuværende partrederi og sat under norsk flag i NIS, som over de seneste par år har ændret på konditionerne for sejlads på især de norske havne. Det skete for at imødegå den stigende tendens til at sejle under fremmede flag som Cook Island, St. Vincent, Rarotonga, Panama og flere andre i kystfarterne. Ændringen fra 2016 har allerede bevirket en række skibe i nærfarterne er blevet flyttet tilbage til norsk flag.

Norbroker har kommercielt ansvar for en flåde på 17 skibe i en blanding af ejede skibe og skibe, som ejes af andre redere, men som har valgt at lægge det kommercielle ansvar hos Norbroker. Nogle af skibene er så ejet af partrederiet AAT Skipsinvest (Arvid, Arnt og Tom) og derfra er placeret i teknisk management hos Venus Shipping i Vestbjerg. Det gælder fem af skibene i Norbroker flåden: Atlas, Lafjell, Brufjell, Nonfjell og Ingeborg Pilot. Derudover har Venus Shipping Atlantic og Aroundo i teknisk management for andre ejere.

- Der er jo ingenting, der er, som det var engang i shipping. I dag er det meget vigtigt, at dokumentation og papirgang er i topform, og at de rigtige papirer og certifikater er klar og parat, når eller hvis skibene bliver udsat for en Port-State-Control. Der må bare ikke være nogen slinger i valsen, og det er nødvendigt at have en fast landorganisation til at tage hånd om alle de opgaver. Ellers går det simpelthen ikke, forklarer Tom Kristensen.

Det er den del af rederivirksomheden, som Venus Shipping bidrager med, mens de andre tager sig af de kommercielle opgaver. EN SNES TILBAGE Med salget af Dan Fighter er antallet af coastere nået til 20 enheder tilbage under dansk flag. Det dækker over skibe i størrelse fra 800 DWT til 4.200 DWT, som de største enheder. Det står i kontrast til årsskiftet 1971/72, da det toppede med 405 coastere i størrelser fra 100 DWT til 1.000 DWT. I dag fordeler de sig med to enheder under 1.000 DWT, 10 enheder i størrelsen over 1.000 DWT men under 2.000 DWT. Den sidste kategori er over 2.000 DWT, som tæller otte enheder.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 33 /


SIC TRANSIT GLORIA MUNDI AF BENT MIKKELSEN

Det latinske ord for - Således forgår alverdens herligheder - er passende at tage frem til historien om det første danskbyggede supplyskib, der blev leveret fra Århus Flydedok & Maskinkompagni i sommeren 1971 til Maersk Supply Service. I februar 2018 – 47 år senere og efter 13 navne hæftet på skroget af skibet – er det slut, og skibet blev i de første dage af februar måned sejlet op på stranden i Alang i Bhvanagar-provinsen i Indien for at blive til genbrugsmaterialer.

D

et danske og dermed A. P. Møllers engagement i offshore industrien var kun få år gammel, da rederiet i 1970 skrev kontrakt med Århus Flydedok & Maskinkompagni om bygning af fire supplyskibe af en helt ny konstruktion. A. P. Møller fik i 1967 de første to enheder til at forsyne boreplatforme med de nødvendige materialer leveret fra Rolandwerft i Bremen, og valgte i 1970 at udvide flåden med yderligere otte enheder. Fire blev bestilt i Århus, mens fire søsterskibe blev bestilt hos Rolandwerft i Bremen efter samme tegninger. Det kom dog til at gå lidt anderledes en planlagt, thi det tyske værft i Bremen-Hemelingen måtte bukke under midt under bygningen af de fire søsterskibe og det endte med en konkurs. Der var da bygget tre skrog, og dem valgte A. P. Møller at købe ud af konkursboet og slæbe dem til Århus, hvor værftet så kunne færdiggøre dem således at de oprindelige otte ordrer blev til syv færdige skibe i slutningen af 1972. Første danske supplyskib var således Århus Flydedoks nybygning nr. 146, der blev søsat 22. april 1971, hvor det fik navnet Mærsk Server. Det blev leveret 5. august 1971 efter omfattende prøver med test af skibets trækkraft i en pæletræksprøve, hvor skibets slæbewire blev sat på en pullert på havnen i Århus og derefter trak med fuld kraft. Nålen på manometeret nåede op på 40 tons. Kvartetten fra Århus fik S-navne: Mærsk Server, Mærsk Supporter, Mærsk Supplier og sidst Mærsk Shipper, mens søstrene, der oprindelig blev søsat i Bremen fik H-navne: Mærsk Handler, Mærsk Hauler og Mærsk Helper. LANGT OMKRING De små skibe, 53 meter i længden og 11 meter i bredden og på 499 brt, kom langt omkring i de / SIDE 34

følgende år. Selvfølgelig var nogle af skibene i perioder i fart i den danske del af Nordsøen, men de viste ellers flaget i Middelhavet, hvor der var omfattende aktiviteter ud for Libyen og Tunis’ kyster. Senere var flere af skibe i fart i Den arabiske Gulf, hvor der blev udført supplyopgaver, men også survey ditto, standby services eller slæbeopgaver. Fra 1981 foregik sejladsen under Panama-flag og navnet ændret til Maersk Server i datterselskabet Anchor Transport Corp. Det skete mest for at give adgang til at sejle med lokal besætning i AG-området og senere Brasilien, hvor der også var (og er) stærke krav til lokale besætninger på udenlandsk-ejede skibe, der arbejder i de pågældende landes territorialfarvande. I midten af 1980’erne sluttede Maersk Server sig til den omfattende flåde af supplyskibe, som A. P. Møller havde – og stadig har – i fart for det statslige brasilianske olieselskab Petrobras. I den store basehavn Fortaleza var Maersk Server sammen med søsterskibet Maersk Supplier blevet lagt op i efteråret 1986, da de små supplyskibe var blev gjort overflødige af tilgangen af nye og betydeligt større enheder i Mærsk-flåden. Skibene blev udbudt til salg og kuriøst nok var det danske købere der slog til. SVENDBORG Det var skibsreder Niels Højlund Hansen i Nordane Shipping i Svendborg, der lagde et bud ind på de to søsterskibe på vegne af to partrederier, som skibsrederen havde samlet i sin kreds af investorer på Syd- og Midtfyn. Købet vakte nogen opsigt i de maritime kredse i Danmark, da det var første gang, at et rederi udenfor A. P. Møller gav sig i kast med supplyskibe.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

Første skulle skibene hjem til Svendborg. Det skete ved at Maersk Server slæbte Maersk Supplier hele vejen til Danmark, hvor de blev parkeret i Svendborg. Der gennemgik begge skibe en omfattende istandsættelse efter de mange år i tropisk klima ligesom det blev til opgraderinger i aptering, maskinrum og i elektronisk udrustning. Maersk Server blev til Stevns Transporter med Svendborg som hjemhavn, mens Maersk Supplier blev til Stevns Supplier også hjemmehørende i Svendborg. I Nordane regi blev Stevns Supplier det af de to skibe, der fik flest sejltimer og mangeartede opgaver. Den blev udrustet med en stor dækskran og har lavet undervandsarbejder på bl.a. byggeriet af Storebæltsforbindelsen, og var med


da der blev slæbt overtallige russiske ubåde til ophugning i årene efter at Sovjetunionen brød sammen i 1989. Den første – Stevns Transporter – blev ikke ombygget, men lå i lange perioder standby i Svendborg. Den var dog på flere anderledes opgaver, så som at være kommandoskib, da en række Nato-lande skulle øve sig i konvojsejlads i Nordsøen under dansk kommando. VIDERESALG Den andet danske eventyr for Stevns Transporter var slut i maj 1990, da skibet blev solgt til engelske Seaboard Offshore og kom tilbage til offshore-markedet. Det var dog de lidt mere

specielle segmenter som standby, special assignments etc. Det skete under navnet Seaboard Transporter. I årene efter sejlede skibet under navnene Safe Transporter, Hornbeck Transporter og Transporter før det i 1999 blev solgt BUE Offshore og blev til BUE Orsay. Derfra gik turen i 2000 til De Forenede Arabiske Emirater, hvor skibet kom til at varetage forskellige opgaver som slæbning, almindelig transport af last på det åbne agterdæk, forsyning af platforme etc. Først under navnet Spica I, senere som Rahhal, Sea Power, Al Zayd, Al Zaid og senest som Alexandra. I de seneste 18 år har skibet haft hjemhavn i Belize, Sharjah, Dubai, Zanzibar og Hamiryah. Sidstnævnte har gennem flere år været skibets basehavn.

I slutningen af januar var det slut og skibet, der nu havde det 13. navn, Alexandra, sejler fra Hamiryah til Alang i Indien for der at blive til genbrugsmaterialer. Kuriøst er det da værd at nævne, at Alexandra, oprindelig Mærsk Server, også er det første af de syv søsterskibe, der blev solgt til ophugning. Fem sejler fortsat i enten AG eller i Den mexicanske Gulf, mens et skib forliste i Den arabiske Gulf. Det var tilbage i 1983 under den første Golf-krig. I årene efter 1970 har fire danske værfter, Århus Flydedok, Ørskovs Stålskibsværft, Odense Staalskibsværft og Frederikshavn Værft & Tørdok, i alt leveret 49 supplyskibe.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 35 /


København, 2. – 4. Maj 2018

Fuld fart fremad

DANISH MARITIME FAIR 2. - 4. MAJ

2018

Hold dig opdateret på www.danishmaritimefair.dk

Udstillinger • Konferencer • Events

Maritime danmark 3 2018  

Stor opbakning til Danish Maritime Fair: Der er travlhed ved telefonerne i salgsafdelingen hos Danish Maritime Fair. Opkaldene kommer både f...

Maritime danmark 3 2018  

Stor opbakning til Danish Maritime Fair: Der er travlhed ved telefonerne i salgsafdelingen hos Danish Maritime Fair. Opkaldene kommer både f...