Page 9

to enheder er blot to af de talrige enheder, der over de senere år er leveret til Svitzer-koncernens forskellige stationer. Det gælder bl.a. enheder til Australien som Svitzer Otway der blev leveret til stationen i Melbourne samt Svitzer Maimon og Svitzer Beata til stationen i Santo Domingo på Den Dominikanske Republik. Det vietnamesiske værft er et datterselskab i den hollandske Damen-koncern, der gennem årene har opbygget en enorm ekspertise i bygning af bugserbåde i stort set alle størrelser. Det gælder fra små 9-10 meter bugserbåde til 35-40 meter enheder. Haiphong-værftet er forholdsvis nyt og har derfor en meget moderne produktionslinje, hvor nybygningerne nærmest på samlebånd bliver svejset op og efterfølgende udrustet. Alt sker under tag i en udrustningshal, der giver et 120 x 85 meter stort arbejdsområde under tag og dermed giver læ for såvel regn i regntiden men også for bagende sol i sommerperioden.

Svitzer Maimon og Svitzer Beata var en del af den seneste ordre på fire bugserbåde af typen ATD 2412, som det hedder i Damengruppens sædvanlige kodesprog. 2412 dækker over længde og bredde på skibene. ATD står for Azimuth Tractor Drive, som er et design af en bugserbåd med et stort skegg under vandet agterude, mens fremdrivningen sker med to azimuth propellere under forskibet. Propellerne kan dreje 360° rundt og giver nogle fantastiske fleksible manøvremuligheder. ATD 2412-typen betegnes som en kompakt heavy duty bugserbåd, der med et højt pæletræk er velegnet til terminalbugsering eller almindelig havnebugsering. Bugseringen sker udelukkende over agterskibet, hvor der er placeret et stort bugserspil. OVERSØISK Svitzer Ran og Svitzer Rota blev afleveret fra værftet i Haiphong i slutningen af august 2016

og lå efterfølgende ved værftet i venten på transport hjem til Europa. Tidligere har Em. Z. Svitzers forskellige datterselskaber anvendt den praksis, at nybygningerne fra værfter i Kina (Qingdao) eller fra ASL Marine i Singapore, der tidligere var storleverandør til Svitzer-flåderne, sejlede til Europa på egen køl med især estiske besætninger på leveringsrejserne. Nogle af de skandinaviske enheder tog turen fra Kina over Stillehavet via Panama til Europa for at undgå piratproblemer ved Afrikas horn. Med de seneste nybygninger inklusive Svitzer Ran og Svitzer Rota er der taget nye beslutninger på den måde, at de seneste nybygninger er sejlet på et heavy lift skib fra Vietnam til Europa. Em. Z. Svitzer gjorde det første gang i 2010, da Svitzer Maitland ex Svitzer Mercur og Svitzer Menja blev solgt til Svitzers australske datterselskab. De to søsterskibe blev i Bremerhaven lastet om bord på heavy lift skibet Annegret og sejlet til Newcastle

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 9 /

Maritime danmark 1 2017  

Ærøfærgerne i dilemma: Efter indførelse af de nye billetpriser er danskerne nærmest stormet til Ærø. Det er ikke sikkert at rederiet kan kla...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you