Page 1

DANMARK Februar 2018 20. ÅRGANG

maritimedanmark.dk

NR. 1-2 DKK 49,50

NYBYGNING

TEMA

AFLØSERFÆRGE

Esvagt Mercator

Danish Maritime Fair

Tre i én færge


MARITIME DANMARK 1-2-2018

TOPHISTORIE

10

DANISH MARITIME TECHNOLOGY CONFERENCE 2018 Når Danish Maritime Days 2018 løber af stablen den første uge af maj, slår Danske Maritime sammen med organisationens medlemmer dørene op for konferencen Danish Maritime Technology Conference.

4

ESVAGT MERCATOR - ENDNU ET SOV-SKIB TIL ESVAGT-FLÅDEN

12

Esvagt A/S modtog sidst i 2017 endnu et Service Operation Vessel til flåden, som dermed tæller fire enheder af denne type. Nybygningen Esvagt Mercator adskiller sig fra de øvrige ved at være et mindre skib end de øvrige, men også ved at være bygget fuldt ud ved værft i Tyrkiet. Kontrakten er indgået med det norske Havyard Group, der har valgt – mod kontrahentens accept – at bygge hele skibet i Tyrkiet i stedet for som ofte før at få skroget bygget og efterfølgende få det slæbt til Norge for udrustning.

8

7

FULDE OMDREJNINGER PÅ ORSKOV YARD Orskov Yard i Frederikshavn er kommet rigtig godt fra start, såvel i det nye kalenderår som i det regnskabsår, der i Orskov’s tilfælde starter den 1. oktober. Det fortæller værftets ejer og administrerende direktør Christina Ørskov.

NYE MARITIME FORRETNINGSMULIGHETER I HAVET Det maritime markedet er fremdeles tregt og fremtidsutsiktene er dystre. Samtidig finnes det et hav av nye forretningsmuligheter i havet, og den maritime næringen sitter på nøkkelen til å åpne opp for disse mulighetene.

DANISH MARITIME FAIR VED AT VÆRE GODT FYLDT OP Om tre måneder åbner den fjerde udgave af den internationale danske maritime messe, Danish Maritime Fair, i Lokomotivværkstedet i København. Her vil flere hundrede udstillere fra ind- og udland stå parat til at tage imod de mere end 4.000 besøgende der ventes at runde messehallen i løbet af de tre dage messen varer, nærmere bestemt den 2 - 4 maj.

14

CHRISTIAN BERNER SKAL LEVERE BALLASTANLÆG TIL NORDEN A/S Christian Berner, som repræsenterer SunRui Marine Environment Engineering Co. Ltd, har indgået kontrakt med Norden om levering af anlæg til rensning af ballastvand på 8 nybygninger, som Norden har i ordre på japanske værfter.


30

Dansk design- og ingeniørkunst på højeste plan står bag udviklingen af banebrydende oplæg til ny færgetype til de indenlandske mindre færgeoverfarter. Projektet går under betegnelsen ”Afløserfærgen” og bryder med hidtil kendt teknologi og design, idet man praktisk talt får en færgetype ”Tre i én”, så den i store hele passer til samtlige færgelejer uden større ombygninger på land eller på færge.

15 - Det er en rigtig god ide, at brande alle de maritime virksomheder i Aalborg. Både for vores egen skyld, så vi bliver mere stærke sammen, men også på grund af udenlandske interesser som kommer til byen, siger Segmentdirektør Michael Lassen, DESMI om virksomhedens baggrund for at være med i Aalborg Maritime Network.

28

27

STOR SLÆBEBÅDSFUSION MELLEM TYSKE GIGANTER

ELBEN ET SKRIDT NÆRMERE UDDYBNING TIL MEGASKIBE

33

Flere end 10 års stridigheder om uddybning af Elben på den 130 kilometer lange strækning fra Hansestaden Hamborg til Tyske Bugt ser ud til snart at nærme sig sin afslutning. Gravearbejderne på den store tyske flods nedre del forventes allerede i gang i nær fremtid efter Forvaltningsdomstolen i Leipzig, har afvist klager fra Cuxhaven og Otterndorf samt erhvervsfiskerne.

MARITIME DANMARK Postomdeles til navngivne abonnenter i Skandinavien. Til samtlige danske rederier, samtlige skibe i den danske handelsflåde, maritime industrier, servicevirksomheder, havne, offshore virksomheder samt interesseorganisationer og folketinget. ISSN 2246-5022 Udsendes desuden som E-magasin.

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Martin Uhlenfeldt Tlf.: +45 23 66 28 99 mu@maritimedanmark.dk

DIREKTION OG ADMINISTRATION René Wittendorff Tlf.: +45 70 20 41 55 rw@maritimedanmark.dk

ANNONCER

Brian Kjær Tlf.: +45 60 21 30 14 bk@maritimedanmark.dk

ALDER INGEN HINDRING FOR INNOVATION Når man fylder 100 år og hele tiden har fastholdt den samme kerneydelse, så har man fat i den lange ende – og når man kan gøre det med en sund økonomi, kvalitetsbevidste kunder og top-rating, ser fremtiden indbydende ud.

ØVRIGE HISTORIER

Tysklands største bugser- og slæbebådsrederi Fairplay Towage, der hører til blandt de absolut førende i Europa, og det næststørste rederi på det tyske marked Bugsier GmbH & Co. KG begge med hovedsæde i hansestaden Hamborg har fusioneret. Rederierne råder tilsammen over 100 skibe og flere end 700 medarbejdere.

KOLOFON

NYTÆNKNING I FÆRGEFARTEN KAN ENDE SOM TRENDSÆTTER

37

IMPORT AF RUSSISK TRÆ MED DFDS VOKSER I KIEL

38

VERDENS FØRSTE DOBBELTSKROGS TANKSKIB SOLGT TIL OPHUGNING

LAYOUT

Designunivers Tryk: PE Offset A/S, Varde 

DANMARK Februar 2018 20. ÅRGANG

maritimedanmark.dk

NR. 1-2 DKK 49,50

UDGIVER

Maritime Danmark ApS Dir. René Wittendorff Esplanaden 30.4 1263 København K Telefon: +45 70 20 41 55 Profiler er betalte journalistiske produkter.

NYBYGNING

TEMA

AFLØSERFÆRGE

Esvagt Mercator

Danish Maritime Fair

Tre i én færge

Næste udgave: 3. marts 2018


AF BENT MIKKELSEN

ESVAGT MERCATOR - ENDNU ET SOV-SKIB TIL ESVAGT-FLÅDEN Esvagt A/S modtog sidst i 2017 endnu et Service Operation Vessel til flåden, som dermed tæller fire enheder af denne type. Nybygningen Esvagt Mercator adskiller sig fra de øvrige ved at være et mindre skib end de øvrige, men også ved at være bygget fuldt ud ved værft i Tyrkiet. Kontrakten er indgået med det norske Havyard Group, der har valgt – mod kontrahentens accept – at bygge hele skibet i Tyrkiet i stedet for som ofte før at få skroget bygget og efterfølgende få det slæbt til Norge for udrustning.

E

svagt Mercator blev i begyndelsen af december officielt navngivet langs kaj i Oostende i Belgien, hvor Stine Würtz Jepsen havde rollen som navnemoder for skibet. At ceremonien var henlagt til den belgiske havneby hænger sammen med skibets arbejdsområde. Havnen bliver skibets basehavn og efter planen den eneste normale havn, som skibet anløber i det daglige arbejde med sejlads med teknikere til havvindmølleparkerne Nobel Wind og Belwind 1. Esvagt Mercator fortsætter umiddelbart som afløser for Esvagt Supporter, der i hen ved 10 år har været fast skib i netop disse to mølleparker. For nogle år siden blev det aftalt med charteret, der er MHI-Vestas (Mitsubishi-Vestas), at der skulle bygges et nyt skib og der er så nybygningen, der ventes at servicere parken i de kommende 10 år, som er længden på den aktuelle aftale parterne mellem. Esvagt Mercator er som nævnt mindre i størrelse end de øvrige SOV-skibe i flåden, men i virkeligheden skåret over samme læst. Det hænger sammen med struk-

/ SIDE 4

turen i de to belgiske mølleparker, hvor det gennem den lange tid og erfaringerne med Esvagt Supporter har vist sig ideelt med et mindre skib (som dog er større end Esvagt Supporter). Nybygningen adskiller sig også fra de store skibe på den måde, at det ikke er udstyret med en stor hydraulisk og kardansk bevægelig landgangsbro, hvor teknikere kan gå direkte fra moderskibet til møllen. Det er også baseret på erfaringer med båd-overførsel med det gamle skib målt op mod de erfaringer, der er fra de skibe, som har denne form for landgang. - Det har vist sig, at være ret effektivt

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK


og sikkert at overføre teknikere med både i al slags vejr og derfor har kunden og Esvagt valgt at holde fast i den løsning i det daglige, hedder det fra Esvagt. FORBEREDT Det er dog sådan, at Esvagt Mercator er forberedt for installation af en hydraulisk landgang på den måde, at de nødvendige forstærkninger og tillige nødvendige installationer til hydraulik/elektrisk kraft er lavet, men selve installationen mangler. Kapaciteten er naturligvis mindre, eftersom skibet er mindre. I stedet for 60 ”passagerer”, som teknikere kaldes, så har Esvagt Mercator, der i Havyards katalog har fået typebetegnelsen Havyard 831 SOV plads til 22 teknikere, der er installeret i hver sit private kammer. I alt er der 32 kamre om bord. Lastrums og apteringsområder er i store træk en såkaldt downsizing af de store Havyard SOV-skibe, der har typebetegnelsen 832, men uagtet at skroget er små 20 meter kortere er der blevet plads til de mange servicefaciliteter om bord, der er nødvendige for at agere flydende værksted og hotel for mølleteknikere. Der er container-lagre under agterdækket. Det er krandækket i hele området, så reservedele kan løftes ned til værkstederne og derfra op igen efter endt renovering. Esvagt Mercator har også de samme kontorfaciliteter til de, som skal have styr på dokumentationen omkring møllereparationer og også til de, der fordeler opgaver mellem teknikerne. Det samme gælder Esvagt Mercators besætning, som til enhver tid har styr på hvem, som er om bord og hvem som er på de forskellige møller i området. Det sker ved, at alle ”gæster” om bord bliver checket ind i receptionen og får udleveret et nøglekort, der samtidig registrerer at de er om bord. Når de så forlader

FAKTA OM ESVAGT MERCATOR Navn Esvagt Mercator Hjemhavn Esbjerg Ejer Esvagt A/S, Esbjerg Kaldesignal OXUS2 IMO–nummer 9798894 Type Havyard 831 SOV Kontrakt Havyard, Fosnavåg # 217 Byggeværft Cemre Marin Endustri A.S, Yalova Byggenummer #48 Søsat 21-06-2017 Aflevering 09-11-2017 Tonnage 2.901 BT 870 NT 1.200 DWT Længde o.a. 58,5 m Længde p.p. 49,8 m Bredde 16,6 m Dybgang 5,50 m Sidehøjde 7,0 m Klasse Bureau Veritas Notation Accommodation, Comf-Noise 3, Comf-VIB 3, AVM-DPS, Aut-Ums, SysNeq-1, Green Passport, Cleanship Super, Dynapos Am/At R,SDS Maskineri 2 x Cummins El-maskineri 2 x Marelli Motori Spa/NES Udtag 2 x 1.000 kW 2.718 hk Hjælpemaskineri Scania Udtag 2 x 900 kW 2 x 500 kW 1 x 250 kW Propellere 2 x Azimuth Thrustere Brunvoll Servicefart 12 knob DP-system Kongsberg Davits Vestdavits Agterdæk 260 kvm Fuel kapacitet 415,82 kbm Aptering 22 teknikere i enekamre Kamre 32 kamre Både 2 x Esvagt STB7 1 x Esvagt STB12

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 5 /


skibet – også via receptionen – bliver det igen registreret, at nu er den pågældende ude af skibet i en periode. Vindmølleparkerne Belwind 1 indeholder 55 møller af type V90, hver med et udtag på 3,0 mW, mens Nobelwind indeholder 50 vindmøller af typen V112, som har et udtag på 3,3 mW, og som skal betjenes af de folk, som Esvagt Mercator har med om bord. Det sker som nævnt med bådoverførsel med Esvagts specielle både STB7 og STB12. Der er to enheder af typen STB7 om bord på nybygningen, mens der én af typen STB12, som forkortelsen for Safe Transfer Boat med plads til otte teknikere og maksimalt eet tons gods på hver tur. Faktisk er STB12’eren godkendt som ”rigtigt” skib og kan operere op til 200 sømil på egen hånd. STB7’erne har plads til fem teknikere og medfører kun håndværktøj, der bæres af teknikerne. STB12’eren er overdækket således, at pas-

/ SIDE 6

sagererne og besætningen sidder indendørs under sejladsen. De to typer STB’er har allerede været i drift i længere tid på de to første SOV’er, Esvagt Froude og Esvagt Faraday, der begge er udstyret med gangway’s. Selvom de hydrauliske gangveje bruges flittigt, har de to til tre STB’ere om bord på disse skibe været i gang samtidig for at give en endnu mere effektivt udnyttelse af tiden i vindmølleparken. Der er simpelthen spredt teknikere ud i parken hurtigere ved at bruge alle former for transport samtidig. OPLAGT Efter leveringen af Esvagt Mercator er det tidligere skib i området, Esvagt Supporter, blevet sejlet hjem til Esbjerg. Der er det blevet lagt i venten på nye opgaver. Det er endnu ikke sket i et trængt marked, der har betydet, at Esvagt fortsat har en håndfuld skibe liggende langs kaj i hjemhavnen. Det er tre C-skibe (Esvagt Carina, Esvat Carpathia og Esvagt Capri), et kategori III-skib (Esvagt Promotor) samt Esvagt Sup-

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

porter. Der er dog optimisme for at få skibene sendt tilbage i markedet på baggrunden af de seneste prisnoteringer på råolie, som måske får hele offshoremarkedet til at vågne af det koma, der faldt over hele sektoren for et par år siden og sendte hundredvis af supply og standby-skibe i oplægning. Esvagt Supporter blev i 2001 ombygget på basis af det svenske fiskeskib Torland I, der blev bygget i 1988 af Johs. Kristensens Skibs- & Bådebyggeri i Hvide Sande. Skibet blev samtidig det sidste, hvor Esvagt valgte at købe brugt for ombygning. Efterfølgende er der kun tilgået flåden nybygninger direkte fra værft. FLERE SOV’ER Meget tyder på, at Esvagt i de kommende år vil få flere opgaver i offshore-vind-segmentet til søs. Der er allerede et søsterskib til Esvagt Mercator under bygning i Tyrkiet til en MHIVestas charter, men selskabet har planer om at udvide denne del af forretningen med baggrund i den stigende udbygning og etablering af havvindmøller-parker i Europa. Esvagt A/S’ ejere, der er kapitalfondene 3i Infrastructure og AMP Capital, har netop omlagt Esvagts lånemasse og i den forbindelse frigjort yderligere kapital. Samtidig har de to ejer-fonde besluttet at tilføre selskabet yderligere 350 millioner kroner til netop udbygning i offshore-vind segmentet i de kommende år.


PROFIL

FULDE OMDREJNINGER PÅ ORSKOV YARD

Orskov Yard i Frederikshavn er kommet rigtig godt fra start, såvel i det nye kalenderår som i det regnskabsår, der i Orskov’s tilfælde starter den 1. oktober. Det fortæller værftets ejer og administrerende direktør Christina Ørskov.

- Vi er pænt belagt hele foråret, og det er vi selvfølgelig glade for, siger Christina Ørskov. - Her i januar og februar måned er vi vanen tro godt belagt med færger, og dertil kommer vores store projekt for Søværnet. Her er vi i gange med at ombygge inspektionsskibet Triton, der ligesom de tre øvrige inspektionsskibe skal have udvidet hangaren, så den kan rumme en af de nye store Sea Hawk helikoptere. - Triton er det sidste i rækken, og vi skal aflevere til april, siger Christina Ørskov 2017 var et godt år for Orskov Yard. Tilpasning til en situation, hvor offshore sektoren ikke længere spiller en væsentlig rolle, har været hård for det nordjyske værft. Orskov’s modsvar til nedturen i offshore sektoren har været at brede forretningen ud, en satsning der har vist sig helt rigtig. Orskov kom ud af regnskabsåret med et nettooverskud på 9 millioner kroner, hvilket er en markant forbedring i forhold til året før.

- Vi er rigtig godt tilfredse med regnskabet, ikke mindst set i forhold til det nuværende marked, siger Christina Ørskov. Forventer I et lige så godt resultat i år? - Ja, det håber vi da. Vi er i hvert tilfælde kommet godt i gang, siger Christina Ørskov.

Der er ny mand i jobbet for det opsøgende salg på Orskov Yard. Martin Christensen overtog den 1. november stillingen som Sales Manager, hvor han i et tæt samarbejde med sin kollega Henrik Jensen og de øvrige kollegaer i Projektafdelingen skal sørge for, at holde gang i ordrebogen på det nordjyske værft.

Med en placering der næsten er så tæt på Norge som man kan komme, uden at forlade Danmark, er det oplagt for at Orskov Yard se nordover, når der ledes efter kunder. Men lige nu er det en udfordring, at hente ordrer på det norske marked.

På trods af sine kun 31 år, er Martin Christensen en meget erfaren herre. Han er uddannet maskinmester og mekaniker, og har været vidt omkring såvel arbejdsmæssigt som geografisk. Senest kommer han fra en stilling som projektleder indenfor offshore sektoren.

- Vi kan med den øgede oliepris, fornemme en spinkel fremgang indenfor offshore sektoren - men samtidig er konkurrencen fra de norske værfter hård.

- Jeg skal ud og besøge kunderne, være vores ansigt udadtil og sørge for, at vi er et naturligt valg når vores kunder har større eller mindre reparations, vedligeholdelses- og ombygningsopgaver, forklarer Martin Christensen. - Jeg skal både pleje vores eksisterende kunder, og ud at lave opsøgende salg. Finde nye potentielle kunder og vedligeholde det gode samarbejde vi allerede har med de eksisterende kunder, siger Martin Christensen.

- Heldigvis har vi mange gode trofaste kunder, som kommer her gang på gang, blandt andet på grund af vores fokus på effektivitet, levering til tiden og valg af samarbejdspartnere, fortæller Christina Ørskov.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 7 /


TEMA: DANISH MARITIME FAIR 2018

DANISH MARITIME FAIR VED AT VÆRE GODT FYLDT OP Om tre måneder åbner den fjerde udgave af den internationale danske maritime messe, Danish Maritime Fair, i Lokomotivværkstedet i København. Her vil flere hundrede udstillere fra ind- og udland stå parat til at tage imod de mere end 4.000 besøgende der ventes at runde messehallen i løbet af de tre dage messen varer, nærmere bestemt den 2 - 4 maj. - Det går faktisk rigtig godt”, siger Martin Uhlenfeldt, partner i Maritime Danmark der står for messen, og den øverst ansvarlige for afviklingen af messen. - Der er stadig gode stande at få for de der ikke har sikret sig endnu, men antallet af ledige stand svinder løbende, og man skal selvfølgelig ikke vente for længe med

at slå til, hvis man vil være sikker på at få en stand. - Ingenting kommer selvfølgelig af sig selv, og vi har skulle arbejde for at fylde messehallen op med spændende udstillere fra ind- og udland, men stemningen er god, salget flyder og vi håber at kunne tænde den røde lampe til sidst, siger Uhlenfeldt.

Nyt Partnercare Program Danish Maritime Fairs nye Partnercare Program er en nøje planlagt proces, hvor alle udstillere modtager assistance før, under og efter messen. Programmet indeholder derudover en VIP invitation-proces, hvor arrangøren - Maritime Danmark - på udstillerens vegne inviterer VIP’er til messen. Herudover kan du forsat selv invitere dit netværk og dine kunder til at deltage gratis. - Vi har investeret i dette Partnercare Program for at øge ROI for alle vores kunder og udstillere. Vi tror, at hvis vi støtter vores udstillere endnu bedre, tager større ansvar for at få de rigtige mennesker til at deltage i messen, gør det lettere for vores kunder at gøre det de er bedst til - så vil vi alle vinde ved det, siger René Wittendorff, CEO i Maritime Danmark. VI ER HER FOR AT HJÆLPE DIG Formålet med partnerskabsprogrammet er at lette udstillernes arbejdsbyrde, og give udstillerne mere tid til at netværke og være ”til stede” på messen. Vores job er at: - Inviter nye potentielle kunder på dine vegne - Lette din arbejdsbyrde - Tage ansvar for din succes på messen

/ SIDE 8

Vi ønsker du får succes og har nye leads og forbindelser med hjem fra messen. At Danish Maritime Fair bliver en god oplevelse for dig som udstiller. DIT PARTNERCARE PROGRAM 1. Velkomst e-mai: Relevant info og deadlines 2. Telefonopkald: Content og ”godt at vide” for udstillere 3. VIP invitationer sendes ud 4. Opfølgning på VIP-invitationer 5. VIP-invitationsstatus 6. DMF: On-sight intro og support 7. Feedback og spørgeskemaer Vi ser frem til at være der for dig !

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK


ÆNDRET TIDSPUNKT OG KADENCE - Der er flere ting der er lavet om denne gang, ikke konceptuelt - for det fungerer fint - men der er gennemført ændringer omkring kadence og tidspunktet for afholdelsen af messen. De der her fulgt os fra start ved, at messen såvel i 2014 som i 2016 var udfordret af, at den blev afviklet kort tid efter verdens største maritime messe, SMM i Hamborg - og på et tidspunkt hvor mange udstillere og besøgende var trætte efter en lang messesæson. Det problem er nu løst, messen er flyttet til begyndelse af maj - med god afstand til SMM - og dermed er det lykkedes at opfylde det nok største ønske fra vores kunder. - Dertil kommer, at vi i modsætning til de tre første udgaver af Danish Maritime Fair, nu overgår til en kadence hvor der fremover vil være to år mellem messerne. Ikke helt så lang tid denne første gang, men fremover bliver der 24 måneder mellem de enkelte udgaver af Danish Maritime Fair, og det vil helt sikkert have en positiv effekt.

FOTO: CARSTEN LUNDAGER

ØKONOMISK OPSVING - Alt i alt forventer vi en sprudlende stemning på messen messesæsonen er kun lige begyndt, foråret er på vej og der er optimisme i luften. Såvel herhjemme som ude i verden er der opsving i økonomien, der er kommet mere damp på kedlerne - både i den maritime industri og den maritime verden som helhed. DANISH MARITIME TECHNOLOGY CONFERENCE Ingen messe uden et sideløbende konferencespor, og her kommer Danish Maritime Fair 2018 til at markere sig stærkere end nogensinde.

- Vi er meget glade for, at Danske Maritime endnu engang har valgt at henlægge deres store internationale konference, Danish Maritime Technology Conference, til Lokomotivværkstedet. Konferencen er et fagligt fyrtårn, ikke kun for den hjemlige maritime industri - men også på verdensplan. Den danske maritime industri er helt i front indenfor områder som innovation, digitalisering og grøn teknologi, og det vil selvfølgelige komme til at præge konferencen. Du kan læse en udførlig gennemgang af konferencen på de efterfølgende sider. OPENING OCEANS CONFERENCE - Lokomotivværkstedet vil i år også rumme en helt ny og meget spændende stor international konference: Opening Oceans Conference, der stiller skarpt på de mange nye forretningsmuligheder havene rummer. Konferencen, der ventes at tiltrække mere end 300 topfolk fra den maritime branche verden over, er arrangeret af Nor-Shipping messen i Oslo. Et spændende nyt samarbejde som vi ser frem til at udbygge i de kommende år, siger Martin Uhlenfeldt. Du kan også læse mere om Opening Oceans Conference på de kommende sider. FLERE MØDER OG WORKSHOPS Ud over de to store konferencer er flere mindre møder og workshops ved at tage form i Lokomotivværkstedet, parallelt med Danish Maritime Fair. Herom mere i næste udgave af Magasinet Maritime Danmark.

Marinekabler Komplet og bredt udvalg.

Marinegodkendte

www.hf.net

+45 4320 8600

Marinkabler_MaritimeDanmark 190X128.indd 1

24-01-2018 09:40:18

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 9 /


TEMA: DANISH MARITIME FAIR 2018

DANISH MARITIME TECHNOLOGY Når Danish Maritime Days 2018 løber af stablen den første uge af maj, slår Danske Maritime sammen med organisationens medlemmer dørene op for konferencen Danish Maritime Technology Conference.

/ SIDE 10

D

smartere, grønnere og mere intelligente maritime systemer.

Nye teknologier og forretningsmetoder buldrer frem i den maritime industri. Maritime aktører skal være omskiftelige, åbne og nytænkende, ligesom de skal kunne agere hurtigere end nogensinde før. Med keynote speakers og oplægsholdere fra både ind- og udland samler Danish Maritime Technology Conference nationale og internationale maritime interessenter og sætter fokus på digitalisering, nye teknologier og kompetencer, som imødekommer stadig

AUTONOME SYSTEMER OG DIGITALISERING Omdrejningspunktet for konferencens første dag, som finder sted om eftermiddagen onsdag den 2. maj, er autonome systemer og digitalisering. Såvel som i de fleste andre brancher er digitalisering og automation vigtige temaer for den maritime industri. Hvorvidt man taler om (næsten) førerløse skibe, automatisering af enkeltsystemer eller digital overvågning af skibe og deres komponenter, så går udviklingen stærkt i disse år. Inden for dette tema sætter konferencen fokus på, hvad der kan lade sig gøre i dag, og hvad der er ønskeligt og realistisk at opnå i de kommende år, herunder hvilke

anish Maritime Technology Conference samler den maritime verden til to halve konferencedage med fokus på nye og innovative maritime teknologier. Konferencen afholdes den 2.-3. maj i Lokomotivværkstedet, hvor også Danish Maritime Fair finder sted.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK


CONFERENCE 2018 muligheder og udfordringer den hastige udvikling rummer.

DMTC fortsætter næste formiddag, torsdag den 3. maj, og her vil fokus dels være på, hvordan vi teknologisk kan styre mod en grønnere og mere energieffektiv fremtid for skibsfarten, dels hvordan vi bedst udnytter nye forretningsmuligheder, som havet byder på. EN GRØNNERE OG MERE ENERGIEFFEKTIV FREMTID FOR SKIBSFARTEN Skibsfart er allerede den mest miljø- og klimavenlige transportform, når det drejer sig om at flytte store mængder gods. Men der er fortsat meget at hente, og med et stigende globalt befolkningstal, øget velstand og dermed øget verdenshandel er behovet for implementering af løsninger, der kan gøre skibsfarten endnu grønnere, stort.

BLUE GROWTH OG BLUE OCEAN ECONOMY Havet er en drivkraft for ikke mindst den europæiske økonomi og har fortsat et stort uudnyttet potentiale for innovation og vækst. I Europa repræsenterer den ’blå’ økonomi ca. 5,4 mio. arbejdspladser og genererer en bruttotilvækst på næsten 500 mia. euro om året. Men yderligere vækst er mulig inden for en række områder, og på EU-plan er der lanceret en storstilet og ambitiøs strategi for bedre udnyttelse af havenes potentiale, og for den maritime industri er et interessant spørgsmål i denne sammenhæng, hvilke former for eksisterende teknologier der kan udbredes inden for flere grene af den blå økonomi.

Sæt kryds i kalenderen den 2.-3. maj og vær med, når Danske Maritime sammen med en lang række medlemmer, herunder ABB, MAN

Diesel & Turbo, Wärtsilä, Alfal Laval, C-Leanship, Pureteq og Danfoss, byder velkommen til to dage med fokus på fremtidens maritime teknologier. Yderligere informationer om Danish Maritime Technology Conference kan rekvireres ved henvendelse til underdirektør i Danske Maritime Cecilie Lykkegaard (cl@danskemaritime.dk). Danish Maritime Technology Conference er flagskibsarrangementet under Danish Maritime Days 2018 og er tidligere blevet afholdt med stor succes i 2014, 2015 og 2016, ligeledes som en del af Danish Maritime Days. Konferencen afholdes med støtte fra Den Danske Maritime Fond og med Maritime Danmark som main mediepartner.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 11 /


TEMA: DANISH MARITIME FAIR 2018

NYE MARITIME FORRETNINGSMULIGHETER I HAVET

Det maritime markedet er fremdeles tregt og fremtidsutsiktene er dystre. Samtidig finnes det et hav av nye forretningsmuligheter i havet, og den maritime næringen sitter på nøkkelen til å åpne opp for disse mulighetene.

F

or aktører i maritime bransje lønner det seg ofte å se mot horisonten. Dagens utfordringer i bransjen tar mye fokus for mange, men i et langsiktig perspektiv er det nødvendig å se fremover og mot nye konkrete og bærekraftige forretningsmuligheter.

rett ekspertise for å nå ambisjoner, og gripe morgendagens kommersielle forretningsmuligheter.

I følge Danish Ship Finance er forventet vekst i maritim næring kun 1% for de neste fem til ti årene. Ser vi derimot alle havindustrier under ett forventer OECD en dobling i samlet verdiskapning frem mot 2030. Viktige vekstnæringer inkluderer turisme, offshore vind, havner, marine akvakultur, dyphavs gruvedrift, med flere.

OPENING OCEANS CONFERENCE Opening Oceans, 2.-3. mai, vil gå parallelt med Danish Maritime Days i Lokomotivverkstedet i København, og Norges Rederiforbund og Danske Rederier er med som støttespillere. Konferansen retter seg mot nøkkelaktører i maritim næring og alle havnæringene, samt politiske, finansielle og rådgivende organisasjoner.

Felles for vekstnæringene er at de trenger den maritime næringen. Maritim næring har kunnskap, ressurser og infrastruktur som kan bidra til å utvikle de nye voksende havnæringene. Dagens aktører har behov for maritime partnere med

/ SIDE 12

Og nettopp nye forretningsmuligheter i havet er fokuset for Nor-Shipping sitt nye initiativ – the Opening Oceans Conference.

Konferanseprogrammet setter fokus på kommersielle og bærekraftige forretningsmuligheter i havet, og hvordan disse kan utvinnes gjennom nye samarbeid og kompetanseutveksling på

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

tvers av næringer og aktører. Sentrale temaer vil være energiproduksjon, tilgang til mineraler, endrede logistikkrav, matproduksjon og hvordan skape verdi av den uendelige datamengden som digitalisering frembringer. Opening Oceans er et unikt initiativ for en maritim bransje i endring. Den er også en strategisk link opp mot Nor-Shipping 2019 i Oslo. Bli med og se mot horisonten etter nye forretningsmuligheter – delta på Opening Oceans Conference 2018. NOR-SHIPPING PO box 75 N-2001 Lillestrøm Norge Tel: +47 97 76 77 45 E-mail: permartin@nor-shipping.com www.nor-shipping.com


A unique business platform for the global shipping industry 22,000 VISITORS 1,825 EXHIBITING COMPANIES 101 COUNTRIES Welcomed by the owners of a fleet of over 4,000 vessels

4 - 8 June 2018 Metropolitan Expo, Athens Greece

www.posidonia-events.com


CHRISTIAN BERNER SKAL LEVERE BALLASTANLÆG TIL NORDEN

A/S Christian Berner, som repræsenterer SunRui Marine Environment Engineering Co. Ltd, har indgået kontrakt med Norden om levering af anlæg til rensning af ballastvand på 8 nybygninger, som Norden har i ordre på japanske værfter.

- Vi er stolte over at Norden har valgt os som leverandør og partner, siger Jan Dehn, produktchef hos A/S Christian Berner. Aftalen indebærer også, at Norden har valgt Christian Berner som en strategisk partner for installation af anlæg for rensning af ballastvand på rederiets eksisterende flåde af tørlast- og produkttankskibe. Det drejer sig om op mod 40 skibe, hvor anlæggene skal installeres over en 5-årig periode med start i begyndelsen af 2018. - Norden har valgt SunRui Marine Environment Engineering Co. Ltd, fordi de leverer høj kvalitet til en konkurrencedygtig pris. Samtidig har det stor betydning for os, at SunRui som en af de første producenter af anlæg til rensning af ballastvand har fået sit produkt godkendt af den / SIDE 14

amerikanske kystvagt – US Coast Guard. Nu får vi et anlæg, der lever op til alle vores tekniske krav og som samtidig lever op til de strenge amerikanske krav, siger Jens Christensen. Jens Christensen, teknisk direktør i Norden. Norden er et af Danmarks ældste internationalt operative rederier. Og råder over en flåde på 258 fartøjer, heraf 219 tørlast- og 39 produkttankskibe. Nordmanden Christian Berner grundlagde virksomheden i 1897 i Göteborg. A/S Christian Berner grundlagdes i 1924 og er 100% ejet af Christian Berner Tech Trade. Firmaet har til huse i Kgs. Lyngby lidt nord for København. FN´s konvention om ballastvand indebærer, at handelsskibe i fremtiden skal rense deres bal-

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

lastvand for organismer, som på grund af mangel på naturlige fjender kan fortrænge eksisterende organismer i de farvande, hvor ballastvandet lukkes ud. Derfor skal skibene have installeret anlæg, der kan rense ballastvandet, når det tages om bord. Den totale mængde ballastvand filtreres først ned til 50 µm med et selvrensende filter for at fjerne organismer. Dette efterfølges af en elektrolytisk behandling af en delstrøm (typisk 1-2 % af den totale mængde ballastvand), hvor der dannes stærkt koncentrerede oxidanter som ledes tilbage i hovedstrømmen så de resterende organismer også desinficeres. Ved de-ballasting kan de aktive stoffer i ballastvandet neutraliseres i en neutraliserings enhed ved udpumpning om nødvendigt.


DEN MARITIME BRANCHE HAR BRUG FOR DYGTIGE FAGLÆRTE. Projektet ”Værdiskabelse via videreuddannelse” giver maritime virksomheder i Nordjylland mulighed for at tilbyde medarbejdere en deltidsuddannelse – vel og mærket uden egenbetaling. Der er brug for dygtige medarbejdere, som kan varetage indførelse af ny teknologi, nye arbejdsprocesser og nye organisationsformer i de nordjyske virksomheder. Derfor skal små og mellemstore nordjyske virksomheder inden for det maritime, boostes på netop disse kompetencer. Det skal blandt andet ske via UCN act2learn, der i foråret 2018 starter de første moduler i projektet ”Værdiskabelse via videreuddannelse”. Her kan i alt 50 medarbejdere tilbydes en deltids akademiuddannelse uden det koster dem eller deres arbejdsgiver andet end den tid, de stiller til rådighed. Der er tale om et

kompetenceløft, hvor medarbejderne kan passe deres job samtidig med, at de uddanner sig. - Vi har oplevet stor interesse for projektet allerede. De første aftaler er på plads, og det betyder meget for virksomhederne, at der er garanti for, at uddannelsesmodulerne bliver afholdt på de varslede tidspunkter, fortæller projektleder Cecilie Kobbelgaard fra UCN act2learn. Sikre at viden kommer i spil Særligt på et punkt adskiller projektet sig fra det traditionelle forløb, når medarbejdere tager en

For yderligere information Cecilie Kobbelgaard, projektleder ved UCN act2learn ceko@ucnact2learn.dk Telefon 7269 1696

LÆS MERE OM PROJEKTET PÅ

WWW.UCN.DK/VVV

akademiuddannelse. UCN act2learn er fra start til slut tilknyttet virksomheden, således at det ikke kun er medarbejderen, der bliver dygtigere, men at denne nye viden bliver implementeret i virksomheden og giver direkte udbytte. Uddannelserne er deltidsforløb, hvor medarbejderne sideløbende kan passe deres arbejde. Dagene planlægges, så medarbejderne i undervisningsperioderne kun skal undværes i virksomhedens daglige drift ca. en dag om ugen.


De t B En lå d No el rd af jy lla nd

Aalborg Maritime Network understøtter udviklingen af en synlig, konkurrencedygtig og international anerkendt maritim sektor i Aalborg og omegn Aalborg Maritime Network tilbyder: • • • • • •

Projekt / arbejdsgrupper Netværksmøder Kontakt mellem virksomheder Kontakt til uddannelsesinstitutioner Branchenyheder Lærlingesamarbejde

Et medlemskab i Aalborg Maritime Network er med til at gøre din virksomhed skarpere! Via et tæt samarbejde i erhvervsnetværket og med videninstitutioner og andre aktører fremmer vi synergien imellem virksomheder og understøtter tiltrækningen af kvalificeret arbejdskraft. Desuden arbejder vi på at skabe mere synlighed og fælles branding af en attraktiv nordjysk maritime branche.

www.aalborgmaritimenetwork.dk

AALBORG HAVN * AALBORG UNIVERSITET * ALFA LAVAL AALBORG * AMU NORDJYLLAND * API MARINE * ARBEJDSMILJØEKSPERTEN * BUSINESSAALBORG * DESMI * GATEHOUSE MARINE * GREEN INSTRUMENTS * HJULMANDKAPTAIN ADVOKAT * HVIID & LARSEN * LABTECH DATA * LOGIMATIC * MARCOD * MARTEC * MS ENGINEERING * POWERCON * ROLLS-ROYCE * ROYAL GREENLAND * UCN ENERGI & MILJØ * UNI-WAY * WÄRTSILÄ * WRIST SHIP SUPPLY


AALBORG MARITIME NETWORK - Det er en rigtig god ide, at brande alle de maritime virksomheder i Aalborg. Både for vores egen skyld, så vi bliver mere stærke sammen, men også på grund af udenlandske interesser som kommer til byen, siger Segmentdirektør Michael Lassen, DESMI om virksomhedens baggrund for at være med i Aalborg Maritime Network.

D

en maritime sektor er en af Danmarks stærkeste erhvervsmæssige styrkepositioner. Danske maritime virksomheder står for knapt en fjerdedel af den samlede danske eksport. Nordjylland og Aalborg er ikke nogen undtagelse i forhold til denne styrkeposition, i Aalborg kommune der ca. er 3.900 blå jobs, hvilket udgør 45% af samtlige maritime jobs i Nordjylland (Kilde: Region Nordjylland, Det Maritime Nordjylland). Udover at være hjemsted for mange lokalt ejede maritime virksomheder, som arbejder med udstyrsproduktion og service af den internationale maritime flåde (Kilde: Viden til vækst undersøgelse, MARCOD 2017), så er Aalborg Maritime Network også kendetegnet ved, at mange multinationale virksomheder har placeret deres afdelinger

her, disse tæller bl.a. Rolls-Royce, Wärtsila og Alfa Laval. Den maritime sektor er meget stærk i Nordjylland og der findes udover Aalborg Maritime Network også 4 andre maritime netværk koncentreret omkring erhvervshavnene i Skagen, Frederikshavn, Hirtshals og Hanstholm. Det maritime brancheudviklingscenter MARCOD er med sin maritime indgangsvinkel den naturlige sparringspartner til at understøtte de maritime virksomheder i Nordjylland og derfor er MARCOD også valgt som sekretariat for alle netværkene. AALBORG MARITIME NETWORK Ud fra den stærke koncentration af virksomheder og erkendelsen af styrken ved et fælles fodslag

MISSION •V  i understøtter samarbejdet i erhvervsklyngen mhp. at skabe synergi imellem virksomhederne. • Vi understøter tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft i tæt samspil med vidensinstitutioner i regionen. • Vi fungerer som fælles platform for erhvervsklyngen i forhold til at fremme virksomhedernes interesser og synliggøre klyngen.

af det maritime, blev Aalborg Maritime Network etableret i 2016 og netværket er siden hen blevet mødested for virksomheder, uddannelsesinstitutioner og andre interessenter indenfor den maritime sektor i og omkring Aalborg. Erhvervskonsulent John Buchler, BusinessAalborg udtaler: ”Vi ved, at aktiv deltagelse i netværk styrker virksomhedernes innovation og bundlinje, og med ca. 130 maritime virksomheder i Aalborg og omegn, var det oplagt at starte Aalborg Maritime Network.” Netværket er kommet rigtigt godt fra start bl.a. takket være god opbakning fra byens virksomheder, og vi forventer at 2018 byder på yderligere medlemstilgang og yderligere intensivering af tiltag og arrangementer, der styrker Aalborgs position som et stærkt maritimt knudepunkt. Netværket har på blot 2 år, hvoraf det ene var et prøveår, med hjælp fra BusinessAalborg, Aalborg Havn, og det regionale brancheudviklingscenter


VISION ”Vi understøtter udviklingen af en synlig, konkurrencedygtig og international anerkende maritim sektor i Aalborg og omegn.”

og klyngesekretariat for den nordjyske maritime klynge MARCOD, fået etableret sig selv med styregruppe, en række af virksomhedsnære arrangementer, etablering af arbejdsgrupper og tilstedeværelse på de sociale medier. I netværket debatteres muligheder og udfordringer samtidig med, at fælles temaer bliver adresseret ved specialist oplæg eller i fokuserede arbejdsgrupper. I netværket er der således også plads til at dyrke nørderiet i mindre fokusgrupper indenfor bestemte fagområder, der har f.eks. være grupper som har arbejdet med newbuilding og kvalificeret arbejdskraft. Også i 2018 vil der være mange spændende arrangementer, som understøtter medlemmerne og deres konkurrencesituation. Der kan bl.a. nævnes følgende temaer: • Maritime Afternoons med AAU • Digitalisering

• • • •

K  arrieremessen i Gigantium E rhvervsmesse på MARTEC D  anish Maritime Fair U  ndergruppemøder

SIKRING AF ARBEJDSKRAFTEN ER VIGTIG Med et kig ud i fremtiden, så ser netværkets medlemmer, at adgangen til at kunne rekruttere kvalificeret arbejdskraft bliver en vigtig faktor for en fortsat succes. Dette er en fælles udfordring for hele branchen og derfor også et område, som er meget relevant at samarbejde om. I Aalborg Maritime Network er dette samarbejde etableret via en arbejdsgruppe, som arbejder med konkrete initiativer til at understøtte en bedre synlighed af branchen og synliggøre de gode karrieremuligheder, som er i branchen uagtet hvilken baggrund man kommer med. Konkret har netværket målrettet denne indsats mod de unge på uddannelsesinstitutionerne

i regionen. I Nordjylland er vi heldigvis godt stillet i dette forhold, idet vi har nogle uddannelsesinstitutioner med stærkt fokus på de kompetencer, som anvendes indenfor det maritime bl.a. MARTEC, UCN, Aalborg Universitet, AMU Nordjylland og TECH College. - Wrist Ship Supply er en stor og global virksomhed med ca. 1.300 ansatte. Det er rigtig vigtigt for os, at vi kontinuerligt har adgang til kvalificeret arbejdskraft med maritim interesse og erfaring, derfor vil vi også gerne bruge ressourcer på at synliggøre branchen – og selvfølgelig også os selv – overfor kommende potentielle kandidater, siger Kirsten Jensen, Talent and Leadership Development Manager hos Wrist Ship Supply.

Læs mere på www.aalborgmaritimenetwork.dk


DIGITALISERING

MARITIME CONNECTIVITY Nutiden er digital og fremtiden bliver endnu mere digital. Derfor er der naturligvis også en virksomhed med speciale i indsamling og transport af digitale data med i kredsen i Aalborg Maritime Network. Det er GateHouse Group, der fysisk har adresse i Nørresundby, og fra den position har en betydelig markedsandel i et meget specielt hjørne af det maritime Danmark.

D

et privatejede selskab har virket siden 1992, da digitaliseringen endnu var i sin vorden. Dengang udviklede selskabet den software, der var nødvendig for at bruge satellit-kommunikation via Inmarsat. Derefter fulgte udviklingen af en softwareløsning til tracking af skibe via AIS (Automatic Identification System) i et projekt for Søfartsstyrelsen i Danmark. Det har siden udviklet sig til, at samme system er solgt til en række havne, lande og myndigheder rundt om i verden.

- Vi skaber en service, som rederiet og alle udstyrsproducenter/serviceleverandører m.fl. kan bruge i deres arbejde på at optimere performance/service på et skib. Det betyder bl.a., at en motorfabrikant kan overvåge ”sit” produkt om bord. Er han ikke tilfreds med motorens performance, kan han bede om data fra olieseparatoren for at se, om det er der problemet ligger, hvis altså rederiet giver den nødvendige tilladelse, fortæller Jens Yde, direktør i GateHouse.

Pilotprojektet løber hele 2018, hvor løsningen optimeres og færdiggøres til en kommerciel dataservice.

De kompetencer, der blev udviklet til disse opgaver, førte til en udvikling af en software løsning til vognmandsbranchen, hvor GateHouse Logistics A/S integrerer alle de GPS-systemer, som anvendes i denne branche for dermed at skabe en gennemsigtighed i de fysiske transporter, som er efterspurgt blandt transportkøbere og transportvirksomheder.

- Vi venter os meget af dette system, som foreløbig er blevet installeret på ro/ro-skibet Ark Dania, der ejes af DFDS og på kemikalie tanskibet Mona Swan, der ejes af Uni-Tankers i Middelfart. Der har været en del arbejde med at få ”kablet” skibene, d.v.s. bundet alle kabler sammen for at kunne sende data hjem til rederikontorerne, siger Jens Yde.

NETVÆRK Aalborg Maritime Network betragtes som en god platform for at øge kendskabet til de nordjyske maritime virksomheder. I forhold til Maritime Connectivity har det allerede hjulpet os til at få møder i den maritime branche, som igen har hjulpet os i vores afdækning af markedsmulighederne.

Med i pilotprojektet er MAN Diesel & Turbo, Alfa Laval, Søfartsstyrelsen og Logimatic. Søfartsstyrelsens interesse i projektet drejer sig om at få erfaring med at få målinger af skibenes SOx-udledning. Det er muligvis første gang, at en myndighed således kan få tilsendt emissionsdata direkte fra et skib til land. I dag begrænser myndighedernes kontrol af emission sig til fysiske stikprøver i havnene og sniffere rundt om i havne og på f.eks. Storebæltsbroen.

Igennem netværket får vi ligeledes mulighed for at blive mere synlig i de maritime netværk både som virksomhed og i forhold til Maritime Connectivity projektet.

PILOT PROJEKT Disse erfaringer har ført til et maritimt pilotprojekt, der er blevet økonomisk støttet af Den Danske Maritime Fond. Det har fået arbejdsnavnet Maritime Connectivity og går ud på at indsamle data fra maskiner/udstyr om bord på et skib. Derefter sendes de indsamlede data videre til land og via et data service modul distribueres de til de interessenter, der har brug for disse data fra skibet og som har lov til at modtage dem.

- Vi mener, at vi har et godt koncept, fordi vi er en uafhængig aktør i den maritime branche og dermed er vi ikke i en konkurrencemæssig situation med de andre aktører. Alle, der er interesseret i udstyrsdata, vil derfor kunne benytte vores data service uden at have konkurrencemæssige bekymringer, siger Jens Yde.

- Digitaliseringen i den maritime branche kræver samarbejde. Der er ingen, som kan håndtere den opgave alene – og her kan Aalborg Maritime Network således være med til at katalysere et samarbejde blandt de nordjyske maritime virksomheder, siger Jens Yde.


DIGITALISERING

AUTOMATION - LOGIMATIC Logimatic blev stiftet i 1987, da der stadig var to skibsværfter i Aalborg, ligesom der var fire rederikontorer med en større flåde af coastere. Virksomheden blev stiftet af fire ingeniører, der så skriften på væggen hos deres arbejdsgiver, Aalborg Værft, og startede egen virksomhed. Siden er det gået stærkt og opgaverne har spredt sig i en vifte i stort set alle retninger. Automation på skibe, styring af power-management, warehouse-management, software, IT-løsninger, OT-løsninger (Operation Technology), styring af solfangeranlæg, styring af rensningsanlæg. Listen med opgaver er lang under den paraply, der hedder Logimatic med underafdelingerne Solutions, Engineering, og Industrial Data Systems, der laver lager- og logistikløsninger.

I

den maritime sektor har Logimatic stået for udrustning af Søværnets støtteskibe Absalon og Esbern Snare med Integreret Platform Management System (IPMS) ligesom de tre fregatter (Iver Huitfeldt, Peter Willemoes og Niels Juel) også har IPMS fra Aalborg-virksomheden. Kompleksiteten er stor på disse skibe, hvor der er i nabolaget af 9.000 kanaler (målepunkter, som skal overføres til en skærm), som styres via automations-systemet. - Søværnet er helt klart en af vores større kunder med store og komplicerede opgaver, men langt fra den eneste kunde, som vi har. Faktisk arbejder vi med mange forskellige kunder i mange forskelligartede segmenter, hvoraf mange ligger udenfor den maritime klynge, fortæller Søren Abildsten Bøgh, der er Head of Projects i Marine Automation. SAMARBEJDE -Vi synes, at Aalborg Maritime Network har stor betydning for den nordjyske maritime klynge. Vi skal bruge netværket til netop at netværke og skabe kontakter. Eksempelvis var vi med i en nordjysk fællestransport til SMM-messen i Hamburg forrige år og fik da skabt interessante kontakter til flere andre nordjyske virksomheder. Jeg kom selv i kontakt med maskinmesterskolen MARTEC i Frederikshavn og kom dermed i tættere kontakt med unge under uddannelse. Det er en meget vigtig del af sådan et netværk, nemlig at gøre virksomheden synlig overfor de studerende, der står foran et karrierevalg. Jeg er ret sikker på, at de historier, som vi kan fortælle under uddannelsesmesser og andre events, kan være med til, at nogle af de nyuddannede vælger vores virksomhed som kommende arbejdsplads, fortæller Søren Abildsten Bøgh.

BANGLADESH Logimatic har i hovedparten af de godt 30 år, der er gået siden virksomheden blev stiftet, arbejdet med danske skibe, men har over de senere år forsøgt sig med udenlandske opgaver. Således har selskabet leveret en komplet udskiftning af automationssystemet til et krigsskib fra Bangladeshs Navy. - Det var lidt af en udfordring, fordi logistikken omkring et skib i det asiatiske land er helt anderledes end i Danmark. Vi opdagede, at der var mange

ting, som vi selv skulle stille med. Eksempelvis det at finde en nedstryger med brugbar klinge var særdeles besværligt, ligesom det var mere end op ad bakke at skaffe et ganske almindeligt relæ. Den slags skaffer man her i Aalborg indenfor et kvarter, men i Bangladesh var det en større rejse rundt i byen. Den slags ”historier” om hvordan opgaver skal løses er nogle af de mere farverige, som vi kan fortælle, når vi mødes med studerende i forsøget på at fortælle om vores virke og gøre os attraktive, siger Søren Abildsten Bøgh.


MARITIME AFTERNOONS Maritime Afternoons er et begreb for en række dialogarrangementer mellem forskere/professorer og lektorer på Aalborg Universitet og Aalborg Maritime Network/klyngeorganisationen MARCOD, der med mellemrum inviterer folk fra den maritime branche ind til dialog omkring udvikling og innovation i de forskellige fagområder, som universitetet arbejder med. Således har der været lavet et arrangement, hvor en række producenter og forskellige virksomheder med elektriske og elektronikløsninger har medvirket.

A

alborg Universitet har i 2017 etableret et nyt tværgående maritimt center, der skal være med til at koordinere og fremhæve det maritime fokus i de forskellige fagdiscipliner. Altså der skal satses mere på de forskellige dele af forskning og innovation, der kan være anvendelige i den maritime sektor. Det er ikke et selvstændigt institut, men som nævnt mere en koordineringsenhed, der skal holde tæt kontakt med den maritime industri i Nordjylland i samarbejde med MARCOD og de maritime netværk i Nordjylland, herunder Aalborg Maritime Network. - Vi har haft møde med Aalborg Universitet under de såkaldte Maritime Afternoons. Det er sådan en slags erfaringsudveksling, hvor de, som forsker på AAU, fortæller om de landevindinger eller opdagelser, de har gjort og som måske kan bruges i en større og mere praktisk sammenhæng via vores produkter, fortæller Peter Castberg Knudsen, PowerCon A/S. - Sådan umiddelbart gik vi ikke derfra med noget konkret, men der er ingen tvivl om, at begge parters samlede innovation og udvikling på sigt kan være med til at løse de opgaver, der i fremtiden måtte vise sig på vort område. Det gælder bl.a. de elektriske løsninger og tilhørende udfordringer, som vi har, f.eks. med at få landstrøm til at virke korrekt på skibe. De har ofte forskellige frekvenser, og der har vi så et produkt, der kan koordinere disse to frekvenser, siger Peter Castberg Knudsen. Han siger videre: - En god del af vore ansatte er folk, der har fået deres uddannelse på Aalborg Universitet og dermed har et kendskab til det forskermiljø, der findes. Men der er ingen tvivl om, at vore kontakt og udveksling af erfaringer kan udnyttes meget bedre til fælles gavn for vore kunder. SAMLE KRÆFTERNE På Aalborg Universitet handler Maritime Afternoons om at samle kræfterne fra flere institutter

MARITIME AFTERNOON ARRANGEMENTER 28. februar 2018 4. december 2017 24. oktober 2017 14. juni 2017

Hydraulik og styring med AAU Sensorteknologi med AAU Effektelektronik med AAU Præsentation af AAU Maritime Center

og bringe denne forskellige viden i spil overfor de maritime virksomheder som deltager. På AAU arbejder man intenst på at gøre forskningen anvendelig for industrien og være i stand til at mødes industrien om de multidiciplinære udfordringer de står overfor.

og fortsætter med yderligere et om hydraulik og styring inden længe. Så listen er lang og der uanede muligheder og der kan i teorien blive mange projekter, som enten er studenterprojekter eller deciderede forskningsprojekter, siger Anders Tendal.

- Vi er godt klar over, at verden udenfor AAU ikke er struktureret omkring fakulteter og institutter og derfor har vi valgt at lave den tværfaglige struktur fordi mange elementer griber ind i hinanden. Det maritime område er et område der kalder på fagligheder fra mange forskellige fakulteter og institutter og det skal vi være i stand til at stille til rådighed for vores omverden, fortæller Anders Tendal, fuldmægtig fra AAU.

NYE MØDER Der er planlagt nye arrangementer efter samme koncept, hvor producenter fra den maritime industri mødes med forskere fra særlige områder på Aalborg Universitet til erfaringsudvikling. Det næste møde bliver i den 28. februar, hvor der skal tales om hydraulik og styring mhp. at skubbe forskningsviden ud at arbejde i virksomhederne og dermed understøtte de teknologisk stærke produkter i fremtiden og samtidig støtte adgang til studie- og forskningsprojekter i fremtiden.

- Vi arbejder med flere forskellige typer teknologier i de forskellige Afternoons. Vi har indtil nu haft et om effekt-elektronik, et om sensor-teknologi


KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT Jagten på den kvalificerede arbejdskraft har for de nordjyske maritime virksomheder meget høj prioritet. Det gælder om at gøre sig synlig for de unge under uddannelse og dermed få skabt sig et brand for en given virksomhed for derved at tiltrække fremtidens arbejdskraft, hedder det fra flere HR-chefer i Aalborg Maritime Network.

E

n arbejdsgruppe i netværket har allerede taget flere initiativer til at synliggøre de forskellige virksomheder. Det gælder bl.a. med fire videofilm, som skal være med at til gøre erhvervet synlig på uddannelsesstederne og der er desuden lavet en række slogans, som også skal være med til at sætte de nordjyske maritime virksomheder på landkortet. Derudover deltager netværket og en lang række virksomheder i de arrangementer, hvor der laves erhvervsorientering for unge under uddannelse. Det gælder bl.a. den store StudyAalborg messe i Gigantium i Aalborg med deltagelse af alle afgangselever fra folkeskolerne i Aalborg. Ligesom arrangementer i forbindelse med Erhvervsmessen på maskinmesterskolen MARTEC i Frederikshavn og Karrieremessen i Gigantium er gode steder til dialog med potentielle kandidater. DESMI Hos Desmi Pumping Technology A/S oplever man fortsat, at kandidaterne ser DESMI som en attraktiv arbejdsplads både i produktionen og i salgs- og udviklingsafdelingerne på virksomheden. - Det handler meget om at være synlig på uddannelsesstederne og derfor bruger jeg en del tid på at være tilstede og lytte til de unge menneskers ønsker om fremtiden. Jeg får ofte en føling med hvordan stemningen er, og hvad skal vi gøre for

at tiltrække dem, som kan være interessante for os. De studerende kender ofte DESMI (som er en forkortelse af De Smithske og etableret i Aalborg i 1875) i forvejen, men kontakten starter tit med en snak om en eventuel praktikperiode i virksomheden eller måske når der skal skrives et speciale. Så henvender de sig og spørger om det er en mulighed. Det er ofte en rigtig god indgangsvinkel til en senere jobansøgning, siger HR konsulent Anne Strandquist. DESMI beskæftiger rundt 60-70 medarbejdere i salgs- og udviklingsafdelingerne (fortrinsvis maskinmestre og ofte også dem med en elektrikeruddannelse på toppen), mens der er en stab på 70 i produktionen (fortrinsvis smede og maskinarbejdere). - I Aalborg Maritime Network står vi sammen som branche og kan dermed sikre en passende mængde kandidater, der søger mod den maritime industri. Uanset at vi er flere virksomheder, der reelt er konkurrenter, samarbejder vi om netop det formål at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft til den maritime branche i Nordjylland. Vi oplever også, at vi kan hjælpe hinanden i de tilfælde, hvor en virksomhed sidder med en god og kvalificeret kandidat, men måske ikke på tidspunktet har en åben stilling. Forhåbentlig kan de så hjælpes over i en anden virksomhed i netværket frem for at flytte til andre dele af landet og være tabt for Nordjylland, siger Anne Strandquist.

WRIST SHIP SUPPLY Hos Wrist Ship Supply, fortæller Kirsten M. Jensen, der har titel af Talent and Leadership Development Manager, at Wrist-gruppen er med i netværket for at synliggøre virksomheden i den maritime klynge i Nordjylland. Samarbejdet gennem det maritime netværk er med til at synliggøre hele industrien, og dermed højne interessen indenfor mange discipliner og felter. Det er her vi ser den største gevinst fra netværket. - Umiddelbart klarer vi os godt med rekrutteringer til virksomheden. Når det gælder f.eks. lagerarbejdere har vi stor glæde af samarbejde med de lokale jobcentre, mens andre type jobs, såsom indkøb & salg typisk bliver fundet gennem job portaler. Disse positioner behøver ikke nødvendigvis at have nogen maritim erfaring. De mere specielle positioner i virksomheden besættes ofte efter en dedikeret udvælgelse i HR-afdelingen efter søgning via LinkedIn og andre jobnetværk, forklarer Kirsten M. Jensen. Wrist har også fokus på den næste generation ledere gennem Wrist Acceleration Program. Som titlen henviser til, er det et program for nyuddannede Bachelor eller Master graduates, som gennem praktisk og teoretisk viden får lejlighed til at lære branchen at kende indefra og skabe grundlaget for en international karriere i et accelereret tempo.


NEWBUILDING GRUPPEN Generelt set har fabrikanter af udstyr det svært i tidens marked. Over de seneste 10 år er markedet for nye skibe droppet betydeligt. Faktisk en halvering fra 2008, da der blev kontraheret i nabolaget af 4.500 nybygninger til i dag, hvor tallet ligger omkring 1.300 til 1.400 nybygninger på verdensplan. I de mellemliggende og meget svage år i kølvandet på finanskrisen efter 2008 har tallet været helt nede i nærheden af 500 nybygninger målt på hele verden.

E

t af Aalborg Maritime Networks allerførste initiativer var etablering af en Newbuilding Group, som er et undernetværk af udstyrsleverandører og agenter for leverandører af udstyr. Sideløbende er der også blevet arrangeret en fælles orienteringstur til tre rederier i København for at have en dialog om deres forventninger og ønsker til leverandører med henblik på at komme i betragtning ved kommende byggerier. Gruppen har udvalgt fem konkrete punkter, som man sætter fokus på og som skal understøtte erfaringsudvekslingen i gruppen og vidensudvidelsen for at komme i betragtning til nybygningsordrer. Disse er: • E t øget kendskab til hinanden og hinandens produkter • Dialog med skibsdesignere • Dialog med rederier • Etablering og brug af agenter/partnerskaber • Jura, med fokus på kontrakter API MARINE Direktør Allan Lydersen fra API Marine, siger om samarbejdet i Newbuilding gruppen: - Det er en meget nyttig gruppe, som er til gavn for alle deltagerne. Der er allerede en vis form for deling af informationer omkring projekter og mulige nybygninger på vej. Det er lige nøjagtigt sådanne informationer, som kan være til gavn for en virksomhed som vores, der reelt er en nicheproduktion. Vi laver tankmålingsudstyr og er én af måske otte virksomheder i verden med dette speciale. Vi er langt fra den største og derfor ikke selvskrevet til at komme på de såkaldte ”Makers Lists”, som er den liste, hvor værftets eller

kontrahentens foretrukne leverandører står, inden der skal afgives tilbud. Ved at være i gruppe med andre leverandører og måske større, så får vi en mulighed for at kende til projekter og dermed gøre vore hoser tidligt grønne, så at sige. API Marine producerer tankmålingsudstyr og satser primært på levering af nyt udstyr samt reparation af det eksisterende og tidligere leveret udstyr. - Det er primært værfter i Østen som Kina, Korea og Japan, som bygger for europæiske redere, der er interessante for os. Disse redere stiller krav om en kvalitet og en after sales service, som passer godt med vores produkter, siger Allan Lydersen. - Et af de områder, hvor vi kan blive bedre orienteret, er ved at kende hinanden. Som f.eks., da jeg var på kundebesøg på et tyrkisk skibsværft. Da blev jeg klar over, at lige før jeg kom, havde en anden Aalborg-baseret udstyrsleverandør være inde for at præsentere sine produkter. Jeg så godt manden i flyet fra Danmark, men vi kendte ikke hinanden på forhånd. Det gør vi nu og kan derfor udveksle generelle oplysninger om f.eks. det tyrkiske værft, siger Allan Lydersen. AGENTURET Direktør Morten Sandvej, MS Engineering, der er en virksomhed, der har agentur for ni udenlandske udstyrsfabrikanter, forklarer det således: - Der er ingen tvivl om, at netværket er til stor fordel for min virksomhed og mine produkter. Jeg har en forholdsvis lille virksomhed og der skal

arbejde særdeles grundigt for at komme i kontakt med mange rederier/brugere i den maritime verden. Derfor finder jeg det til stor gavn at være sammen med andre nordjyske virksomheder og herigennem understøtte et forøget kendskab til det maritime miljø i Nordjylland. MS Engineering repræsenterer virksomheder fra Holland, Italien, Norge og Tyskland. - Der kan være tilfælde, hvor mine agenturer vil være konkurrenter med de udstyrsfabrikanter, der findes i vort område, men jeg tror ikke, at det får nogen større indflydelse på samarbejdet. Tværtimod tror jeg, at vi kan få et fornuftigt samarbejde ved at lære hinanden at kende, siger Morten Sandvej. - Jeg var med på den fælles orienteringstur til København, og det var en særdeles positiv oplevelse. Ved at være en gruppe kunne jeg komme


Netværksmøde i Aalborg Maritime Network

længere ind i de enkelte rederier end jeg normalt kan komme uden et meget stort forarbejde. Der er godt at være sammen med andre, ligesom det også var meget interessant at høre om, hvordan de tre rederier, vi besøgte, ser på fremtiden og det aktuelle marked, siger Morten Sandvej.

- Jeg synes, at netværket er til stor gavn både for vor egen virksomhed, men også for alle de andre deltagere. Jeg ser det sådan, at jeg lærer alle de andre udstyrsleverandører eller fabrikanter i vort område at kende. Det finder jeg nyttigt i mange sammenhænge. Dels kan vi måske opnå en positiv effekt ved kendskab til andre på den måde, at det somme tider er muligt at sælge andres udstyr sammen med vore pumper som en pakkeløsning eller blot ved at henvise en reder eller et værft til en nordjysk kollega i netværket, siger Morten Brandborg.

DEN STORE VIRKSOMHED Wärtsilä-Svanehøj, en del af Wärtsila koncernen, med adresse i Svenstrup syd for Aalborg er en af de allerstørste virksomheder i netværket. Wärtsila producerer stort set alt slags teknisk udstyr til skibe, mens Wärtsilä Svanehøj producerer pumpesystemer til alle typer af tankskibe og har været i markedet i en lang årrække og er blandt de tre fabrikanter af pumper, som stort set altid bliver opført på ”Makers List”, når det gælder kontrahering af tankskibe.

Således har Wärsilä-Svanehøj faktisk allerede lavet en brochure sammen med API Marine om tankmålingudstyr, hvor API Marine tegner brochuren, og hvor Wärtsilä-Svanehøj er nævnt og har været med til at producere brochuren.

Segment direktør Morten Brandborg siger om samarbejdet i Newbuilding gruppen:

- Det er helt bevidst, at vi har ladet API Marine være toneangivende i brochuren. Vi er jo kendte

i forvejen og vil gerne være med til at give en samarbejdspartner et løft i salgsarbejdet, siger Morten Brandborg. ARBEJDSKRAFT - En anden grund til at jeg synes, at netværket er til gavn for min virksomhed, er kendskabet til de andre virksomheder i relation til rekruttering af arbejdskraft. Det er jo ikke sådan, at jeg vil stjæle medarbejdere fra de øvrige virksomheder, men det er jo fornuftigt at lade et ord falde, hvis der skal flyttes arbejdskraft. Hvis nogen virksomheder er i gang med at tilpasse staben, kan det jo sagtens være, at andre er i gang med at udvide, og på den måde kan vi i det maritime netværk holde på de gode medarbejdere med maritimt kendskab. Det finder jeg meget nyttigt, siger Morten Brandborg.


København, 2. – 4. Maj 2018

Fuld fart fremad

DANISH MARITIME FAIR 2. - 4. MAJ

2018

Hold dig opdateret på www.danishmaritimefair.dk

Udstillinger • Konferencer • Events


AF JENS NØRGAARD

STOR SLÆBEBÅDSFUSION MELLEM TYSKE GIGANTER

Tysklands største bugser- og slæbebådsrederi Fairplay Towage, der hører til blandt de absolut førende i Europa, og det næststørste rederi på det tyske marked Bugsier GmbH & Co. KG begge med hovedsæde i hansestaden Hamborg har fusioneret. Rederierne råder tilsammen over 100 skibe og flere end 700 medarbejdere. Allerede i sommer sidste år kunne Maritime Danmark fortælle at en fusion var under opsejling mellem de to specialrederier.

B

egge – både Fairplay Towage og Bugsier er særdeles godt kendt i Danmark. Formålet med fusionen er at styrke og udvide rederiernes position i det europæiske marked. Her indtager Fairplay en ledende rolle som havnebugser. Fairplay Towage, der blev grundlagt for nu mere end 100 år siden, er det juridisk fortsættende selskab i sammenlægningen. Det sker på et tidspunkt med benhård konkurrence ikke mindst på det Nordeuropæiske marked for havnebugsering, hvor situationen nærmer sig ”krigslignende” tilstande ifølge de to tyske rederier. Kun ved at fusionere opnår rederierne en konkurrencemæssig stærk position i forhold til de øvrige aktører i markedet, der bl.a. omfatter det Mærsk-ejede Svitzer. I de Nordeuropæiske farvande som Nordsøbassinet, Irske Hav og Østersøen har Bugsier sin største markedsandel. Fokus ligger på havnebugseringer i Hamborg Havn og Bremerhaven. Hertil kommer offshore aktiviteter, der er et af rederiets specialer med kraftige slæbebåde i charter for bl.a. energiselskaber i Nordsøen ved etablering af de store havvindmølleparker

eller olie- og gasplatformene. Bugsier arbejder således f.eks. sammen med Shell, ConocoPhilips, (verdens største uafhængige olie-og gas efterforsker, red.), Mærsk og norske Statoil. OPRYDNING I SUEZKANALEN Før fusionen med Fairplay var Bugsier et familierederi grundlagt for 151 år siden. Rederiet har gennem årene deltaget i flere spektakulære bjergningsoperationer som eksempelvis oprydningen af Suezkanalen efter krigene mellem Israel og Egypten fra 1967 til 1975. Hovedaktiviteten hos Fairplay Towage derimod ligger i det sydlige Europa og Østersøen. Rederiet blev grundlagt for mere end 100 år siden. Rederikoncernen har en større afdeling i Rotterdam såvel som Antwerpen. I 2008 købte Fairplay sig ind i det hollandske bjerningsog bugserrederi ”Multra Towage & Salvage”. Multra er blandt andet aktiv inden for havnebugsering i hollandske Terneuzen, Vllissingen og den belgiske havneby Gent. Derudover er det hollandske rederi stærkt repræsenteret i Sortehavet og offshore aktiviteter i øvrigt World Wide.

Motorrenovering - det er vores speciale Vi renoverer alle typer motorer til marine, industri, entreprenør, lastbiler samt salg af reservedele.

A/S Esbjerg Cylinder Service Tlf.: 75 13 92 55 www.ecs-itop.dk

A/S Midtjydsk Cylinder Service Tlf.: 86 62 22 44 www.mcs-itop.dk

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 27 /


AF JENS NØRGAARD

ELBEN ET SKRIDT NÆRMERE UDDYBNING TIL MEGASKIBE Flere end 10 års stridigheder om uddybning af Elben på den 130 kilometer lange strækning fra Hansestaden Hamborg til Tyske Bugt ser ud til snart at nærme sig sin afslutning. Gravearbejderne på den store tyske flods nedre del forventes allerede i gang i nær fremtid efter Forvaltningsdomstolen i Leipzig, har afvist klager fra byerne Cuxhaven og Otterndorf samt erhvervsfiskerne og senest beboere bag digerne i flodløbets nedre del. Det betyder at entreprenørerne, når den endelige dom falder i løbet af foråret, kan gå i gang med grave to meter af toppen i Elben fra de nuværende 17 meter til 19 meter. Det vil gøre det muligt at selv de allerstørste såkaldte Ultra Large containerskibe med plads til flere end 20.000 TEU, fremover kan anløbe Hamborg Havn.

/ SIDE 28

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK


U

ddybningen af Elben ventes igangsat i 2020 med to års forsinkelse. Projektet vil koste i omegnen af ca. 1,5 mia. danske kroner. Skibe, der efter at arbejderne er udført anløber Hamborg, må herefter have en dybgang på 15,6 meter mod 13,5 meter i dag – vel at mærke ved højvande, hvor skibene ”ridder” på flodbølgen frem til havnen. Ved udgående sættes en max dybgang på 14,5 meter mod 13,5 i dag. Derudover må skibene ikke være bredere end 90 meter. I sin seneste dom i sagen om uddybningsarbejderne, er der lagt vægt på Elbens betydning som international handels- og søvej for delstaten Hamborg og den globale skibsfart. Dommerne har i deres afgørelse nedstemt klagernes modstridende interesser, som f.eks. fiskernes nervøsitet for at miste deres traditionelle fangstpladser som følge af øget skibstrafik og vandgennemstrømning. Skulle Elbfiskerne få ret i deres protester, skal de sikres økonomisk kompensation. ”SPARKET” TIL LUXEMBOURG I midten af december 2017 fortsatte Forvaltningdomstolen i Leipzig behandlingen af resterende fire klagesager. Ingen af disse sager menes at

kunne få opsættende virkning efter hvad Maritime Danmark erfarer. Sagen om uddybningsarbejderne på Elben, førte fra start for 10 år siden til ”ramaskrig” hos de stærke tyske miljøorganisationer, botanikere og andre interessenter som fiskere og byerne langs med floden. Frygten gik på om den øgede vandgennemstrømning, tidevand og stormflod ville få udslagsgivende indflydelse på livet for såvel mennesker, planter, dyr m.m. på begge sider af floden. I en afgørelse truffet af Forvaltningsdomstolen i Leipzig i februar 2016 hed det, at der skulle tages hensyn til såvel sumpplanter, samt at Elbens ferske vand ikke må skades af Nordsøens saltindhold, når vandmasserne mødes. Problematikkerne og kravene til selve uddybningen af Elben, har været næsten uoverskuelige. Derfor blev sagen ”sparket” videre til Den Europæiske Unions Domstol i Luxembourg. Begrundelsen var, at en uddybning af Elbens nedre del griber ind i EUs økologiske rammebetingelser for europæiske vandløb fra 2015. SKRED I SAGEN Efter lang tids juridiske voteringer blev den returneret til Forvaltnings-

domstolen i Leipzig. Her er der ifølge erhvervssenator med ansvar for bl.a. Hamborg Havn, Frank Horch, nu endelig kommet skred i sagen. Senatoren regner nu med en positiv dom i Leipzig i løbet af 2018. Nogen endelig dato foreligger ikke for nuværende. Flere end 156.000 mennesker bare i Nordtyskland er afhængig af Hamborg Havn, der er Tysklands største efterfulgt af Bremerhaven og Wilhelmshaven. På årsbasis omsætter hansestaden flere end 9 mio. container over kaj. Indenfor de første uger af 2018 forventes det samlede årsresultat at blive offentliggjort. Det vil være mere end interessant, da tallene explecit vil fortælle om det er lykkedes ”købmændene” i Hamborg, at hente på gyngerne, hvad de har tabt på karrusellerne de seneste par år i det meget tætte konkurrenceforhold med ikke mindst den belgiske storhavn Antwerpen og Rotterdam i Holland. Skal Hamborg bevare sin internationale rolle i skibsfarten, som hub for vareudveksling, så er uddybningen af Elben hansestadens vigtigste strategiske opgave.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 29 /


TEMA: VÆRFTER

AF JENS NØRGAARD

NYTÆNKNING I FÆRGEFARTEN KAN ENDE SOM TRENDSÆTTER

Dansk design- og ingeniørkunst på højeste plan står bag udviklingen af banebrydende oplæg til ny færgetype til de indenlandske mindre færgeoverfarter. Projektet går under betegnelsen ”Afløserfærgen” og bryder med hidtil kendt teknologi og design, idet man praktisk talt får en færgetype ”Tre i én”, så den i store hele passer til samtlige færgelejer uden større ombygninger på land eller på færge.

D

et var på Folkemødet på Bornholm for nu mere end to år siden - to hoveder samme tanke - under en mindre smalltalk mellem formanden for Dansk Metal Claus Jensen og sekretariatsleder Jan Fritz Hansen, Færgesekretariatet i Ærøskøbing. Baggrunden for samtalen mellem de to var dengang som i dag mere end relevant - det handler om beskæftigelse på de danske værfter og sikre færgefarten til småøerne. Ville det være muligt at skabe noget nyt og unikt i danske skibsfart med store fremtidsudsigter. Sekretariatsleder Jan Fritz Hansen stod aktuelt med problemet. Kommunerne, som ejer af færger og overfarter, har forskellige færger og ikke mindst færgelejer, som gør det meget vanskeligt at hjælpe hinanden ved nedbrud på en færge. Der må kunne findes en løsning - en

/ SIDE 30

standard for en færgetype – afløserfærge. Lige siden Færgesekretariatets etablering den 1. marts 2015, har mulighederne for en forenkling af forretningsgange samt færgetyper været oppe at vende. Ligeså mange kommunale færgeoverfarter der findes i Danmark, næsten ligeså mange færgetyper findes. Alle er nok enig i at der vil være store fordele og besparelser ved en højere grad af standardisering af færger og færgelejer, men det er hidtil ikke lykkedes. ØKONOMIEN PÅ PLADS Skepsis er der dog ved at vende efter de nye muligheder for billigere overfarter, hvor der nu afregnes uden for højsæsonerne efter landevejsprincippet. For selvom der har været

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

en smule ”radiotavshed”, så er der i det stille blevet arbejdet videre med kongstanken fra Folkemødet. Claus Jensen og Jan Fritz Hansen har aktiveret en lang række interesserede i det maritime og politiske netværk. Fra sin tid som skibsbygger på Lindø tog Claus Jensen kontakt til skibsingeniørerne. Nu arbejdes der tæt sammen med Odense Maritime Technology (OMT), HOK Marineconsult, Claus Kruse Consult, Brahe Design og DTU Maritime bakket op af værfternes hovedorganisation Danske Maritime. Mere eller mindre er de økonomiske midler på plads. Om kort tid tages beslutningen til hvilket værft der får tildelt færgeordren, idet processen med indhentning af priser er igangsat.


ENKLE KRAV TIL FÆRGEN Kravene til projektet er, at det skal være enkelt. Færgen skal bygges som en dobbelttender og udstyres med to hybrid motoranlæg, der hver for sig skal yde 375 kW, nok til at skyde en servicefart på 10-11 knob. En ren elektrisk fremdrift er også en mulighed. Det fremgår af et oplæg udarbejdet af professor Mogens Blanke, DTU Elektro, og tilgået Søfartsstyrelsen under henvisning til fremtidens autonome skibsfart. Derudover skal der bruges flere ressourcer på bl.a. optimering af færgens layout end der hidtil har været mulighed for med de individuelle designs. Det drejer sig om optimal udnyttelse af arealerne, reduktion af færgens vindmodstand herunder ved at minimere styrehuset. Færgen skal også være en god visuel oplevelse. Overfarterne og andre interessenter inddrages i dette arbejde.

I oplægget til projektet arbejdes der med en standardlængde på 38 meter som vil kunne varieres op til godt 50 meter, ved forlængelse med en standard midtersektion. Alle standarder har en færgebredde på godt 11 meter og en dybgang på omkring 2.3 meter, fortæller skibsingeniør Hans Otto Kristensen, HOK Marineconsult i Kokkedal, og en af de tekniske eksperter bag oplægget til afløserfærgen. Prisen ligger ikke fast, men ventes klar ved månedsskiftet januar/ februar. Antallet af pax ligger på 120 og vil kunne øges eller reduceres efter behov. PLADS TIL MØLLEVINGER Standard færgen får tre kørebaner. I henholdsvis styrbord som bagbords side vil færgen kunne rumme personbiler. Den midterste kørebane er forbeholdt lastbiler herunder modulvogntog og én sættevogn

til transport af eksempelvis møllevinger. De foreløbige beregninger bygger på plads til 19 personbiler. Ovenover maindeck indrettes 2 passagersaloner med kiosk samt automater for selvbetjening, alt efter overfartens længde. Alt efter valgte standard vil der være soldæk med borde og bænke. På øverst dæk vil der være en uopvarmet panorama salon med god udsigt. Den er mest tiltænkt turister om sommeren. I forhold til fastlæggelse af den endelige udformning af apteringen arbejdes der på at gøre denne så indbydende som mulig, da dette er essentielt for passagerernes oplevelse af færgesejladsen.

Sekretariatsleder Jan Fritz Hansen Foto: Carsten Lundager

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 31 /


TEMA: VÆRFTER

Sådan ventes afløserfærgen i stregtegning ved Odense Maritime Technology (OMT) at tage sig ud.

Det bliver en opgave for designere og arkitekter. Interessenterne begynder allerede at melde sig, såvidt ”Maritime Danmark” erfarer. Færgen vil nemlig både i type og design repræsentere det nyeste indenfor skibsteknologi og design og som sådan være en sejlende ”reklamesøjle” for danske underleverandører i deres fulde bredde samt selvfølgelig skibsværfterne. GLOBAL TRENDSÆTTER Afløserfærgen kan dermed gå hen og blive en global trendsætter, hvilket også er baggrunden for DTU Maritime ‘s medvirken. Det betyder at forskerne på Danmarks Tekniske Universitet, der på den ene eller den anden måde er engageret i skibsfart og maritime forhold, har man haft tæt kontakt med for at finde arbejdsområder, hvor universitetsverdenen og den praktiske skibskonstruktionsverden, kan gå hånd i hånd og dermed øge innovationsgraden. Man håber på sigt at kunne indgå en længere charteraftale på færgen mellem DTU og Færgesekretariatet. Det sker med baggrund i forskningen af autonom skibsfart, hvor netop denne ø-færge vil kunne tilpasses, så den samtidig kan fungere som en test platform for autonom skibsfart, i de perioder, hvor den ikke indgår direkte i færgebetjeningen af overfarterne. Færgesekretariatets afløserfærge kan ifølge Hans Otto Kristensen også blive en del af en løsning på infrastrukturelle problemer i EU. Skulle et af de 27 medlemslande eller flere stå med et færgeproblem på short sea operationer, så er løsningen i Danmark uden at det skal vælte budgetterne. Man undersøger derfor, om afløserfærgen kan indgå i et af EU´s såkaldte Horizon 2020 projekter. Skibsingeniøren er ikke i tvivl, får vi først en godkendelse af EU står dansk skibsbygning stærkt internationalt.

/ SIDE 32

Hans Otto Kristensen ved hvad han taler om. Han har en lang karriere bag sig med speciale i skibskonstruktioner bl.a. fra Søværnet og Scandlines, DTUs maritime center, Danske Rederier og nu som konsulent bl.a. for Færgesekretariatet. POLITISK OPBAKNING Afløserfærgen ventes færdigbygget i 2019. Skibet vil fra starten være omgærdet af stor opmærksomhed. DTU håber at få sit EU projekt igennem omkring forskning i relation til autonome skibe under Horizon 2020 støtteprogrammet for forskning og innovation. Programmet ventes søsat i 2019. EU programmet vil kunne yde økonomisk støtte til forskere, virksomheder, iværksættere, organisationer, regioner m.fl.. I relation til færgeprojektet endevendes alt omkring autonom skibsfart herunder alle arbejder udført af underleverandører, søfartsmyndigheder, klassifikationsselskaber og velrenommerede motorleverandører.

På den politiske front er initiativerne omkring afløserfærgen blevet mødt med tilfredshed, fortæller sekretariatsleder Jan Fritz Hansen. Både erhvervsminister Brian Mikkelsen og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille havde ”tommelfingeren” opad, da de blev præsenteret for projektet på Slotsholmen i København den 20. november 2017. Når færgen er bygget er det Færgesekretariatets opgave at sikre beskæftigelse af skibet mest muligt i de øvrige færgers dokningsperiode og ved spidsbelastninger på diverse overfarter. I den opstartsfase har vi brug for at man fra politisk side får en statslig garanti for at der holdes en hånd under projektet, fortsætter sekretariatslederen. I lang tid har skiftende regeringer peget på en optimering af færgefarten i Danmark – større standardisering og udnyttelse af stordriftsfordele. Nu opfylder vi det ønske, så mangler vi kun politisk velvilje for at få projektet sikkert i havn!

TRE I ÉN FÆRGE ”Afløserfærgen” bryder med hidtil kendt teknologi og design, idet man praktisk talt får en færgetype som i det store hele passer til samtlige overfarter uden større ombygninger på land eller på færge. De danske færgelejer er en skøn blanding af ramper og færgeklapper. For at en enkelt færge kan betjene og sejle på samtlige ruter kræver det nytænkning ved konstruktionen. Færgen forventes bygget i stål som hovedmateriale, men man er i projektgruppen åbne overfor brug af kompositmaterialer for delelementer ombord på færgen, eksempelvis, døre, luger, master samt evt. let aftagelige ramper, der skal kunne monteres på færgen, (Klikkes på, red.), når den skal betjene overfarter, hvor der ikke findes landramper. Komposit vil ofte være et økonomisk materiale til elementer, som kan seriefremstilles til flere færgetyper. Det kunne f.eks. være styrehuset. Ved anvendelse af komposit er der en stor udfordring med brandsikring, som skal løses.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK


SKULD 100 ÅR I KØBENHAVN

www.skuld.com


ALDER INGEN HINDRING Når man fylder 100 år og hele tiden har fastholdt den samme kerneydelse, så har man fat i den lange ende – og når man kan gøre det med en sund økonomi, kvalitetsbevidste kunder og top-rating, ser fremtiden indbydende ud.

Krester Krøger Kjær er uddannet advokat i søret og kom til Skuld i 2012 og blev sidste år Senior Vice president Head of Copenhagen.

D

et er samtidig et godt udgangspunkt for det næste skridt ind i IT-satsning og innovation for forsikringsselskabet Skuld i København, der er filial af det norske world wide opererende Skuld i Oslo, der lægger vægt på opdateret service til kunderne, primært rederier. Det er således intet tilfælde, at man efter for 100 år siden at have placeret Københavns-kontoret i Amaliegade, hvor de store dampskibsselskaber lå den gang, nu er fulgt med de moderne rederier ud til Hellerup, som i dag er et maritimt centrum. Som senior vice president, head of Skuld Copenhagen, Krester Krøger Kjær, formulerer det: - I dag ligger det meste af forretningen jo fra Københavns Nordhavn og udad centreret i Hellerup. Og selv om vi har Skype, videolink og al den slags, så lever det hurtige, nemme, direkte møde med kunderne stadigvæk. ANSVARSFORSIKRING FOR SKIBE Skuld var fra starten af et P&I forsikringsselskab (Protection & Indemnity, til dagligt forstået

som ansvarsforsikring på skibe). I dag er Skuld et verdensledende søforsikringsfirma som i tillæg til P&I dækker H&M (kasko) og en lang række andre søforsikringer for shipping og offshore markedet. Selv om hovedparten af de danske kunder befinder sig i københavnsområdet er Skuld herhjemme aktiv også i Jylland, på Fyn og Sjælland.

HVAD ER SKULD Skuld blev startet i Oslo i 1897 og kontoret i København blev åbnet i 1918 som det første uden for Oslo for at betjene danske kunder. Skuld er i dag et world wide søforsikringsfirma som dækker P&I, H&M og flere andre produkter gennem Skuld P&I, Skuld SMA og Lloyd’s syndikatet Skuld 1897. Skuld har ni kontorer; Oslo, Bergen, Hamborg, København, Piræus, London, Singapore, Hong Kong og New York. Blandt de første danske bestyrelsesmedlemmer i Skuld 1918 var A.P. Møller. Første direktør for filialen i København var Greve C. AhlefeldtLaurvig. Skuld i København har ligget i Amaliegade, Frederiksborggade og Skt. Petri Passage inden udflytningen i 2016 til Tuborg Havn i Hellerup.

- Vores hovedopgave er fortsat klassisk ansvarsforsikring med mange af de danske rederier som vores kunder. Kort sagt handler det om at holde dem skadesløse, men kan det ikke lade sig gøre, betaler vi, fortæller Krester Krøger Kjær. - Uanset hvor de måtte komme i problemer rundt om i verden, er det vores skadesafdeling (claims) i København, der hjælper dem. Vi har 16-17 ansatte i vores skadesafdeling, som kun arbejder med dette. Desuden er det primært os, som står for marketing og underwriting i det

danske marked i samspil med vores hovedkontor i Oslo og senest London-kontoret, for også at betjene mæglerne dér. - Men selve skadesbehandlingen og daglig service foregår i København for vores danske kunder samt en række færøske, islandske og grønlandske kunder. Siden 1988 har Skuld i København også haft ansvaret for selskabets tyrkiske kunder. Omring 70 procent af omsætningen er dansk, 25% tyrkisk, og 5% af omsætningen færøsk, islandsk, grønlandsk.


SKULD 100 ÅR I KØBENHAVN

FOR INNOVATION - Vi forsikrer mange tankskibe og mange bulkskibe, og da Danmark jo er et færgeland, har vi også mange færger indmeldt, ligesom vi dækker f.eks. container og ro-ro området, fortæller han.

FOREBYGGELSE ALFA OG OMEGA - Det der fylder meget i dag, er lastskader og personskader – det være sig besætningsmedlemmer, som bliver syge eller kommer ud for en arbejdsulykke. Vi sondrer mellem sygdom og ulykke for bedst muligt at kunne afhjælpe, siger han og fremhæver, at forebyggelse i dag er en af de helt store opgaver både for Skuld og rederierne. Selve skadestyperne har ikke forandret sig. De fylder i dag lige så meget som for 100 år siden, omend årsagerne kan have skiftet. Men derimod er skadesforebyggelsen (loss prevention) blevet meget mere central: - Rederierne arbejder i dag mere aktivt med at nedbringe risici - lige fra ISM certificering til deres dygtige tekniske afdelinger. Tilsvarende er vi som selskab også steppet op på dette felt og samarbejder meget interaktivt med rederierne lige fra seminarer og egentlige loss preventionprogrammer til hjælp med konkrete ting. - Samtidig er vores statistikbillede som selskab blevet meget større, ligesom den store datamængde vi i dag har til rådighed, gør at vi i stedet for at forlade os på mavefornemmelser i langt højere grad kan lade evidens råde, når vi hjælper her, siger han og fremhæver betydningen at digitalisering: - Vi arbejder meget på at blive en større partner på skadesforebyggelse og få digitalisering ind over processerne i det hele taget. Ingen kan i dag forestille sig en bank uden netbank. Det samme med forsikring. Det betyder meget for kunderne, fortæller han og oplyser, at Skuld regner med at udvide sit digitale univers betydeligt i løbet af 2018.

kvalitetssagsbehandling. Vi tager ordentlig hånd om at få dækket risikoen for folk, i policen ind, så vi og kunden undgår ukendte huller, siger han og påpeger, at der er fleksibilitet, hvis rederier selv ønsker at håndtere enkelte risici. Skuld har årligt 1.500-1.600 skadessager som behandles for danske, tyrkiske og nordatlantiske kunder på kontoret i København.

- Vi er ca. 25 ansatte i København i dag og trækker samtidig på centrale funktioner som IT, marketing og HR i Oslo, men vi har kritisk masse til at levere fuld service og har 24 timers telefon, så vi er kontaktbare, uanset hvornår og hvor rederierne får en skade, og kan udsende sikkerhed uden at kunderne behøver afvente, at kontoret lukker op i København. - Skuld er velkonsolideret og A-ratet af S&P, hvilket gør, at skibe ikke behøver afvente bankgaranti ved skade – langt de fleste steder på jorden accepterer man, at Skulds indeståelse er god nok. Det er en del af vores service, at vores vagt udstede sikkerhed på stedet. Skuld, som de sidste 11-12 år har haft overskud hvert år, er i København eneste IG-klub (International Group of P&I Clubs) og kan via genforsikringssamarbejdet tage ethvert skib fra

HVEM ER SKULD Skuld er en af de tre skæbnerådende norner i nordisk mytologi: Nemlig Urd, Verdande og Skuld: Skuld symboliser fremtiden og livets tråd. Selskabet Skuld satser også på fremtiden og innovation og har ca. 25 medarbejdere i København.

supertanker til lille færge. Samtidig er Skuld det eneste af de store selskaber, som ikke opererer med generelle prisstigninger, men rater hver kunde individuelt, fortæller Krester Krøger Kjær og understreger forventningerne til fremtiden: - Vi regner bestemt med at være her om 100 år.

SKULD København Strandvejen 58, 4 DK-2900 Hellerup Denmark Tlf.: +45 33 43 34 00 Fax: +45 33 11 33 41 Mail: cph@skuld.com www.skuld.com

Rederierne arbejder world wide og udviklingen i branchen er, at mange af dem har selskaber eller kontorer i særligt Singapore og New York. Dér kan de så få tilknyttet deres egen Skuld-sagsbehandler og få skaderne behandlet, selv om man er kunde i København. Man kan få et fysisk møde ud fra lokal arbejdstid. AKTIV SERVICE 24/7 - Vores slogan er ’service and competance you can rely on’, og derfor sætter vi stor ære i at levere

Bestyrelsesformand Klaus Kjærulff (tv) og Krester Krøger Kjær.


AF JENS NØRGAARD

IMPORT AF RUSSISK TRÆ MED DFDS VOKSER I KIEL

Stigende importmængder af russiske skovprodukter har fået havnemyndighederne i Kiel til at investere i en overdækket oplagsplads til 11,5 mio. danske kroner. Dermed har Port of Kiel tredoblet sin lagerkapacitet i Østhavnen til 85.000 m2. Heraf er alene 20.000 m2 til træ fra Rusland. Den nye overdækkede lagerplads er på 5.000 m2.

Den ny lagerhal i Østhavnen i Kiel hvor det russiske træ står opmagasineret. (Foto: Port of Kiel)

D

et russiske træ er hentet så langt væk som til grænsen til Tundraen i Sibirien. Der er tale om opskåret træ, der i flere tilfælde er mere end vådt og derfor skal ligge i lang tid til lufttørring i Kiel, før det sendes videre til savværker i Tyskland, Italien, Spanien og Portugal. Træet – sibirsk lærk - bruges typisk til hegn, gulve og facadebeklædning.

Til/fra Rusland blev der via havnen i Kiel i 2017 transporteret ca. 150.000 forskellige formere for godsmængder. Transporterne steg med 20 procent i 2017. Østgående fra Kiel har det især været trailer, Landbrugsmaskiner og materialer til byggeindustrien. Varemængderne fordeler sig til den vestlige del af Rusland, Moskva samt så fjernt væk som Kasakhstan.

Træet lastes i Sankt Petersburg og sejles til Kiel på et af Finnlines Ro/Ro skibe. DFDS har indgået en såkaldt slotcharter aftale med det finske rederi på rederiets ugentlige rundtur mellem Finland, Rusland og det nordlige Tyskland, hvor Ro/Ro skibet også anløber Lybæk og Rostock.

SIDSTE: Efter redaktionens deadline nåede vi lige at få årsresultatet for Port of Kiel for hele 2017. Havnen til den nordtyske metropol for delstaten Slesvig-Holsten kunne i det forgangne år notere sig en rekordomsætning på over 7. mio. tons mere præcist 7.407.376 tons. Det svarer til en fremgang på 14,3 procent.

Uanset vestens handelsblokader af Rusland, som følge af landets annektering af Krimhalvøen, så foregår træimporten uhindret. Ifølge havnemyndighederne i den nordtyske havneby, så hører det heller ikke til sjældenhederne, at træet fortsætter rejsen fra Kiel til Australien, New Zealand eller Sydamerika. Det sker i containere.

Det er især skovprodukter, papir ect. fra de to store svenske producenter SCA og Iggesund der bidrager til fremgangen. Den største stigning i 2017 finder vi på massegodssiden som steg med hele 24 procent.

- Fremgangen understreger vores betydning. Investeringer i terminaler med mere på over 350 mio. kr. til de to store svenske skovproducenter SCA og Iggesund, har vist sig berettiget, udtaler havnedirektør, Dr. Dirk Claus, til Maritime Danmark. I passagertrafikken, der omfatter både Color Line, Stena Line og DFDS samt krydstogtskibene var fremgangen på 1,6 procent svarende til 2,1 mio. pax. I kombitrafikken med færgerne mellem Oslo-Kiel og Göteborg-Kiel samt Klaipeda-Kiel har Stena Line et plus på 9,4 procent på fragtdelen. Det svarer til en fremgang på 187.000 tons, hvilket er et mulehoved fra DFDS der i trafikken til Rusland og Baltikum transporterede over 2 mio. tons fragt.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 37 /


AF BENT MIKKELSEN

VERDENS FØRSTE DOBBELTSKROGS TANKSKIB SOLGT TIL OPHUGNING Engang var råolietankskibet Eleo Mærsk en verdenssensation, der blev udviklet og bygget af Odense Staalskibsværft i Munkebo. Det var verdens første tankskib med dobbeltskrog efter regler i OPA90, der var en konsekvens af det store oliespild i Prince Williams Sound i Alaska, hvor tankskibet Exxon Valdez løb på en klippe og fik bunden revet op. Men i den aktuelle verden er levetiden ikke lang, og derfor blev Eleo Mærsk som Star Bright sejlet til ophugning og er nu blevet til godt 40.000 tons genbrugsmaterialer.

D

et vakte opsigt, da A. P. Møller og koncernens husværft Odense Staalskibsværft i december 1992 kunne aflevere verdens første råolietankskib med dobbeltskrog og dermed det første skib, der opfyldte OPA90-kravene om dobbeltskrog med tre meters frirum mellem skibsside og lasttankene om bord. Umiddelbart var det blevet bestemt hos A. P. Møller, at afleveringen skulle være diskret, men da et græsk rederi nogle måneder senere gik på markedet med brask og bram og forklarede, at deres nybygning fra et japansk værft, var den første med dobbeltskrog. Da fik piben en anden lyd og ved leveringen af skib nummer to i serien blev der hidkaldt folk fra stort set hele verden for at se vidunderet langs kaj i Aarhus. Skib nummer to i serien fik navnet Elisabeth Mærsk ligesom de øvrige fire skibe fik navne med E. Tankskibsserien blev på seks skibe eller en samlet stålvægt på 247.000 tons stål, der blev sejlet ind til værftet i Munkebo og selv sejlede ud derfra. Skibene vakte berettiget opsigt i de følgende år og skaffede A. P. Møllers tankafdeling en række nye kunder, der ønskede den mest sikre transport af råolier. Det blev til talrige rejser fra Den Arabiske Gulf til Japan, men også til Kina, der var et helt nyt marked for denne type skibe, og hvor E-skibene var et interessant indslag i trafikken.

/ SIDE 38

HURTIGT SOLGT E-skibene holdt ikke længe i Mærsk-flåden, idet de blev solgt ud efter omkring 10 års drift. Det skyldes, at et højt marked for tankskibe affødte gode second-hand priser, og da der samtidig var konkurrencedygtige priser på nybygninger fra værfterne i det industrialiserede Kina, ja så slog A. P. Møller til og indkasserede gevinsterne ved salget.

2003 Elisabeth Mærsk, der fik navnet La Esperenza, mens Estelle Mærsk i december 2003 fik navnet La Mandarina. De to resterende, Emma Mærsk og Ellen Mærsk, blev i 2004 solgt til selskaber med tilknytning til Hyundai Merchant Marine. Den sidste, der blev solgt, var Emma Mærsk, der under Singapore-flag fik navnet Emma Maersk, og som i september 2004 blev handlet for 70 millioner US-dollars.

Første skib i serien, Eleo Mærsk, blev handlet i december 2003, da den børsnoterede græske Tsakos Energy Navigation i Piræus købte skibet for en sum på 47,5 millioner US-dollars. Eleo Mærsk blev overtaget og fik navnet La Prudencia og føjede sig dermed til søsterskibet La Paz. Det var oprindeligt Evelyn Mærsk, og var sidste skib i serien med levering i september 1995. Den var kommet i hænderne på Tsakos Energy navigation for en sum af 49 millioner US-dollar i august 2003.

UDFASNING De seks tankskibe slæbte gennem årene tusindvis af tons af råolie rundt i verden, men blev også brugt til sejlads med renere produkter i store partier. En feature, der blev mulig på grund af de fuldstændig glatte sider inde i selve lasttankene (forstærkerningerne lå udenfor i dobbeltskroget) og dermed gjorde rengøring mere overkommelig end i de mere traditionelle råolietankskibe.

Begge tankskibe blev sat i drift med et timecharter til koreanske Hyundai Merchant Marine i en periode på 10 år til charterhyre i nabolaget af 100.000 USD pr dag. Det græske rederi var tilsyneladende tilfreds med købet og var parat til at investere mere, da A. P. Møller valgte at sælge flere enheder. Således overtog det græske rederi i oktober

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

Fra omkring 20-året efter leveringen var skibene i nogen grad blevet presset ud af markederne på grund af leveringen af nye skibe i hastigt tempo fra værfter i Kina, Korea og Japan, og derfor blev skibene lige så stille skubbet ud til nye opgaver. Det blev et liv som lagertankskibe. Således lå der i efteråret 2017 ikke mindre end to søsterskibe, Star Bright ex Eleo Mærsk og


Sperenza ex Elisabeth Mærsk, for anker udfor Tanjung Pelepas, hvor Maersk Lines skibe er storkunder ved den lokale containerterminal. Skibene fungerede som bunkerstationer, hvor der blev oplagret brændstof til andre skibe. Star Bright ex Eleo Mærsk blev i december sejler til Chittagong for at blive recirkuleret til genbrugsmaterialer. Sperenza ligger fortsat for anker med last om bord. Det samme gør søsterskibet Estelle Mærsk under navnet Marine Star, men lidt længere oppe af kysten af Malaysia. Det er ved Sungai Linggi Anchorage. De to sidstnævnte er i dag de eneste tilbageværende af E-serien fra Odense Staalskibsværft,

hvor skibene blev de sidste tankskibe, der blev leveret til moderselskabet A. P. Møller. Den første ophugning var Emma Mærsk, der allerede i oktober 2013 blev solgt til ophuggerne i Chittagong i Bangla Desh, der er særdeles glade for de store tankskibe, der giver store stålflader, som kan sælges som rerolls – en art armeringsjern, der bl.a. bruges til byggerindustrien. DE NYE De seks E-tankskibe fra Odense blev allerede fra 1999 afløst af nybygninger fra Hyundaigruppen i Korea, hvor en serie på syv tank-

skibe på 308.300 DWT blev bestilt. Der var stykprisen for de to første i 1999 omkring 65 millioner USD, mens de sidste, leveret i 2000, havde en prislap på 70 millioner USD. Den allersidste i Hyundai-serien og til 70 millioner USD var Millenium Mærsk. Den kom heller ikke til at sejle længe i flåden hos A. P. Møller, idet den allerede i 2004 blev solgt til et ivrigt K/S-selskab hos det tyske Dr. Peters leasing-group for den nette sum af 83 millioner USD. Dermed indkasserede det danske rederi endnu engang en formidabel pris på et skib ved at kontrahere og efterfølgende sælge på det helt rigtige tidspunkt.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 39 /


Media Group MEDIEGRUPPEN Maritime DAnmark +

www.maritimedanmark.dk www.maritimedenmark.dk

840.000 340.000 86.000 læste artikler per måned

besøg pr. måned

unikke brugere pr. måned

VI MÅLRETTER DIN ANNONCERING WWW.MARITIMEDANMARK.DK

NYHEDER

JOBS

BLUE MEDIA

DMF 2018

Maritime danmark 1-2 2018  

Esvagt Mercator - endnu et SOV-skib til Esvagt-flåden: Esvagt A/S modtog sidst i 2017 endnu et Service Operation Vessel til flåden, som derm...

Maritime danmark 1-2 2018  

Esvagt Mercator - endnu et SOV-skib til Esvagt-flåden: Esvagt A/S modtog sidst i 2017 endnu et Service Operation Vessel til flåden, som derm...