Page 1

DANMARK August 2019 21. ÅRGANG

maritimedanmark.dk

NR. 8 DKK 49,50

NY MINISTER

TEMA

NYT SKIB

Simon Kollerup

Grøn teknologi

Navngives i is


13.-14. MAY 2020, COPENHAGEN

18

• Danish Shipping is No. 5 on the list of global operator nations • More than 10 pct. Increase in operated GT from 2017 to 18 • Danish flagged merchant fleet has grown by 25 pct. from 2017 to 2018 • Biggest Danish export business (200 billion DKK) • 6.200 employed land-based – 17.000 seafarers • 100.000 employees in the Danish Maritime Cluster • 98% of the Danish operated fleet, managed from the Copenhagen area

EXCUSES FOR EXHIBITING

• Organized in cooperation with Bella Center - one of the most experienced and biggest organizers of fairs in Scandinavia • Free entrance. Registration in advance or on arrival • Free conferences and all other activities • Two event days to concentrate and using fewer resources of the exhibitors’ staff • All activities at Bella Center - no wasted time with transport • Activities are scheduled to avoid conflicts

• Half-day conferences, workshops, etc. makes it easier for employees to get permission = more visitors • Tracks with professional agendas approved by the shipowners - focusing on approved submissions from the exhibitors • Included breaks in all events, giving time to visit the exhibitors • Possibilities for the exhibitors to brand themselves with relevant tracks - both on the stand and in a special overview in the Fair Guide • Visiting wonderful Copenhagen

WWW.DANISHMARITIMEFAIR.DK


Karriereløft? Tag en diplomuddannelse i vedligehold med fleksibel undervisning.

EN DIPLOMUDDANNELSE giver dig viden og kvalifikationer, som kan aflæses direkte på virksomhedens bundlinje. Videncenter for Drift og vedligehold tilbyder et fleksibelt forløb, så du kan løfte dine kompetencer, også når du er på søen. EN TEKNOLOGISK DIPLOMUDDANNELSE i vedligehold styrker dit lederskab og din helhedsforståelse i arbejdet med vedligehold, driftssikkerhed og optimering. Lær at organisere og lede vedligeholdelsesopgaver, implementere strategier og analysere forbedringsteknikker, og få værktøjer til at udvikle dit personlige lederskab.

Læs mere på www.fms.dk og kontakt os for information om fleksibel diplomuddannelse.

Find vejen frem VIA University College Købmagergade 86 . 7000 Fredericia . 7620 6546

Teknisk diplomuddannelse i energi og miljø • Teknisk diplomuddannelse i vedligehold


MARITIME DANMARK 8-2019

TOPHISTORIE

12

CO2-UDFORDRINGEN: INGEN KENDER LØSNINGERNE ENDNU Den globale skibsfart står overfor en kolossal udfordring, hvis målet om at reducere udslippet af CO2 med 30 pct. i 2030 skal nås. Ganske enkelt fordi teknologierne ikke findes endnu. Det fastslår topchefen i Torm - og siden maj formand for Danske Rederier - Jacob Meldgaard.

6

DANMARK RÅDER NU OVER VERDENS FEMTE STØRSTE HANDELSFLÅDE

13

Danmark rykkede i sidste måned et trin op ad listen over verdens største søfartsnationer, målt på skibe som opereres af danske rederier. Danmark ligger nu på en femteplads foran store søfartsnationer som USA, Tyskland og Storbritannien.

10

8

ERHVERVSMINISTEREN RULLER DEN RØDE LØBER UD Efter fire år på borgerlige hænder sidder der igen en socialdemokrat i ministerstolen i Erhvervsministeriet, en post der indebærer at man også er minister for søfart. Umiddelbart gør det ikke den helt store forskel, hvilken partifarve søfartens minister har, for der har gennem mange år været bred politisk enighed om den førte søfartspolitik. Alligevel er den nye minister nok en anelse mere grøn end sine forgængere.

15 - 20 dage. Det er hvad det typisk tager Fayard at retrofitte et skib med en scrubber, men så er alt også forberedt ned til den mindste detalje. Scrubberen sikrer, at skibet lever op til de nye IMO-svovlkrav der træder i kraft om 5 måneder, uanset hvilket brændstof der er adgang til.

LANDSTRØM - EN GEVINST FOR MILJØ OG ØKONOMI Skibe i havn har en betydelig indvirkning på luftkvaliteten i form af udledning af NOX og CO2 med sundhedsmæssige konsekvenser for personer i og omkring havnen. Landstrøm fjerner disse påvirkninger og skaber nye forretningsmuligheder for havnene ved at forsyne skibene med elektricitet fra det lokale elnet.

FAYARD KLARER SCRUBBER INSTALLATION PÅ REKORDTID

14

DEN MARITIME BRANCHE SEJLER EN BÆREDYGTIG FREMTID I MØDE Skal Danmark, Europa og resten af verden nå de klimamål, de sammen og hver især har sat sig for, er det nødvendigt at tænke nyt. Helt nyt. De små justeringers tid er forbi, hvis vi skal nå målene. Derfor er store ændringer på vej - også i den maritime branche. En af dem, der allerede i dag er langt fremme med udvikling af nye grønne digitale løsninger, er Rasmus Elsborg-Jensen. I oktober sidste år stiftede han selskabet ReFlow Maritime, der som de første i verden har skabt en digital platform, der faciliterer brugen af cirkulær økonomi inden for vedligeholdelse af verdens handelsflåde. Om kun få uger bliver platformen søsat.


24

WILHELMSEN SHIPS SERVICE VÆLGER NORSEA Det bliver fremover NorSea, der skal repræsentere Wilhelmsen Ships Service i Esbjerg. Det betyder overtagelse af nuværende medarbejdere, som i samarbejde med deres nye kollegaer skal servicere både den maritime sektor samt olie- og gasbranchen.

18

MARITIME GIGANTER I BALLASTVANDKAMP 8. september i år er den store milepæl for, hvornår skibe skal have systemer til at rense ballastvand. 18 systemer er USA-godkendte, men kun Wärtsilä dækker paletten af tilladte teknikker med to godkendte systemer.

23

22

MARITIME DANMARK FLYTTER TIL RUDKØBING

25

Den fynske shipping- og oliemilliardær Torben Østergaard-Nielsen er ikke en mand der fører sig frem. Hverken i medierne eller selskabslivet. Derfor er han helt sikkert heller ikke glad for at læse de overskrifter der har præget avisernes forsider de seneste måneder, siden DR afslørede historien om Dan-Bunkerings påståede leverancer af brændstof til russiske jagerfly, indsat i den syriske borgerkrig.

DANISH MARITIME FAIR TAGER FORM Den internationale danske maritime messe, Danish Martime Fair, der finder sted den 13 - 14. maj 2020 i Bella Center Copenhagen, er godt i gang med salg af stande til messen. Det er Bella Center Copenhagen der står for salget til og afviklingen af messen, og salget er kommet godt fra start og ligger allerede nu klart foran de fire foregående messer.

26

MARITIME DANMARK Postomdeles til navngivne abonnenter i Skandinavien. Til samtlige danske rederier, samtlige skibe i den danske handelsflåde, maritime industrier, servicevirksomheder, havne, offshore virksomheder samt interesseorganisationer og folketinget. ISSN 2246-5022 Udsendes desuden som E-magasin.

HURTIGRUTENS NYE EKSPEDITIONSSKIB NAVNGIVES I ANTARKTIS Det er ikke nogen hemmelighed at det første af Hurtigrutens to nye ekspeditionsskibe vil blive navngivet efter den norske polarforsker Roald Amundsen, der bl.a. var den første til at nå Sydpolen. Men det er nyt at navngivningen vil finde sted i Antarktis. Dermed bliver Roald Amundsen det første skib nogensinde, der er navngivet i Antarktis.

Det er nu 12 år siden at antallet af maritime medier i Danmark blev fordoblet, da Maritime Danmark i august 2007 begyndte at bringe danske og internationale maritime nyheder på nettet. Lige siden har redaktionen haft til huse i midten af København, på Esplanaden. Men nu skal der ske noget nyt.

KOLOFON

MILLIONOVERSKUD OG BALLADE I MEDIERNE

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Martin Uhlenfeldt Tlf.: +45 23 66 28 99 mu@maritimedanmark.dk

DIREKTION OG ADMINISTRATION

René Wittendorff Tlf.: +45 70 20 41 55 rw@maritimedanmark.dk

ANNONCER

Niels Hass D: +45 7610 1156 / M: + 45 2933 6606 nh@maritimedanmark.dk

LAYOUT

Designunivers Tryk: Rosendahls, Esbjerg 

DANMARK August 2019 21. ÅRGANG

maritimedanmark.dk

NR. 8 DKK 49,50

UDGIVER

Maritime Danmark ApS Dir. René Wittendorff Esplanaden 30.4 1263 København K Telefon: +45 70 20 41 55 Profiler er betalte journalistiske produkter.

NY MINISTER

TEMA

NYT SKIB

Simon Kollerup

Grøn teknologi

Navngives i is

Næste udgave: 30. august 2019


AF MARTIN UHLENFELDT

DANMARK RÅDER NU OVER VERDENS FEMTE STØRSTE HANDELSFLÅDE Danmark rykkede i sidste måned et trin op ad listen over verdens største søfartsnationer, målt på skibe som opereres af danske rederier. Danmark ligger nu på en femteplads foran store søfartsnationer som USA, Tyskland og Storbritannien.

- Vi står stærkt derude. Vi er gode til at få den forretning ind som vi skal have, og vi har dygtige folk med den rette markedsforståelse, siger Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danske Rederier. - Og så er det jo en cadeau til, at vi har et meget stærkt cluster af shippingfolk, som er i stand til at positionere sig rigtigt i forhold til markedet.

Det er kun halvandet år siden at Danmark sidst tog et trin op ad listen, Dengang overhalede vi Tyskland og rykkede op på sjettepladsen. GRÆKER FORTSAT I TOP Grækerne topper fortsat listen over verdens 10 største handelsflåder, målt på opererede skibe opgjort i GT. Græske redere opererer ifølge IHS Seaweb 168,6 millioner GT, efterfulgt

Vi har et meget stærkt cluster. - Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danske Rederier

/ SIDE 6

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK


af Singapore med 127,6 millioner GT og Kina på tredjepladsen med 121,7 millioner GT.

En forudsætning for at væksten kan fortsætte er, at shipping bidrager til den grønne omstilling.

Fjerdepladsen indtages af Japan med 114,7 millioner GT, og så er der et pænt spring ned til Danmark på femtepladsen med 64,6 millioner GT. Så det var nok lidt mere end halvandet år inden vi på ny avancerer på listen.

IMO har en målsætning om, at udledningen af drivhusgasser fra shipping i 2050 skal være reduceret med mindst 50 pct. i forhold til niveauet i 2008. Mærsk går endnu længere og har sat sig et mål om at være helt CO2neutrale i 2050.

På sjettepladsen ligger så USA med 62,5 millioner GT, efterfulgt at Tyskland med 57,2 millioner GT. Top-10 listen afrundes af Hong Kong, Sydkorea og Storbritannien. AMBITIØSE KLIMAMÅL Danske rederier eksporterede i 2018 for 188 milliarder kroner, og søfart er dermed et af Danmarks største eksporterhverv.

DET CO2-NEUTRALE SKIB - Vi er meget optagede af at finde vejen frem til det CO2-neutrale skib, som vil være forudsætning for fortsat vækst i skibsfarten. Den viden, der er påkrævet, skal komme gennem investering fra erhvervet, målrettet forskning, uddannelse og innovative start-ups, som kan fastholde og udvikle den danske handelsflådes position, siger Anne H. Steffensen.

GLAD MINISTER Den nyudnævnte erhvervsminister Simon Kollerup er begejstret over at Danmark nu er rykket op på femtepladsen. - Det er en stor, stor bedrift. Noget vi kan være stolte af og skal passe godt på, siger erhvervsminister Simon Kollerup. - Men størrelse forpligter også, og det ved jeg at man i branchen også er opmærksom på. Der er et stort samfundsansvar når man spiller så stor en rolle for Danmark som Det Blå Danmark gør. - Danmark er en stormagt på søen, og som alle ved vil regeringen gerne være en grøn stormagt, og der glæder jeg mig til at vi får et godt og tæt samarbejde, siger Simon Kollerup.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 7 /


/ SIDE 8

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK


AF MARTIN UHLENFELDT

ERHVERVSMINISTEREN RULLER DEN RØDE LØBER UD

Efter fire år på borgerlige hænder sidder der igen en socialdemokrat i ministerstolen i Erhvervsministeriet, en post der indebærer at man også er minister for søfart. Umiddelbart gør det ikke den helt store forskel, hvilken partifarve søfartens minister har, for der har gennem mange år været bred politisk enighed om den førte søfartspolitik. Alligevel er den nye minister nok en anelse mere grøn end sine forgængere.

- Som grøn erhvervsminister er jeg særligt glad for at se, at branchen har sat en bæredygtig kurs med konkrete tiltag og visionære ambitioner for hvordan, vi kan styrke den grønne omstilling. - Vi er parate til at rulle den røde løber ud for Det Blå Danmark, især når det drejer sig om at løfte de grønne ambitioner, siger Simon Kollerup. Du har talt om, at der er en samfundskontrakt som erhvervslivet skal leve op til. Kan du uddybe det? - Jeg synes at fru Ane Uggla, jeg tror det var i forbindelse med Danske Bank, har sagt det ret præcist: Som en virksomhed skal man tjene penge, men man skal opføre sig ordentligt. Det er i bund og grund essensen af den samfundskontrakt jeg taler om - at virksomheder skal tjene gode penge, og at de skal have gode vilkår for at tjene penge, men de skal opføre sig ordentligt. Det gælder på mange

parameter - og det gælder selvfølgelig også på den grønne dagsorden, siger Simon Kollerup. - Derfor er jeg glad for at se, at den danske maritime branche - herunder Mærsk - står frem på verdensscenen og viser, at Danmark godt kan tage den grønne førertrøje på. Når man gør det, og lever op til samfundskontrakten og spiller med, så vil man opleve at regeringen ruller den røde løber ud. Eller sagt med lidt mere politiske ord, så vil der også være lydhørhed og forståelse for de rammevilkår erhvervet ønsker. Hvad ville der ske, hvis man som virksomhed eller branche ikke levede op til samfundskontrakten? - Så ville man opleve en regering som slår ned på det. Vi har set det i banksektoren der har brudt samfundskontrakten i et anfald af grådighed - har glemt at opføre sig ordentligt. Så bliver der skærpet kontrol, skærpet tilsyn, og der bliver strammet op på en helt anden måde. Lever man ikke op til samfundskontrakten, så vil man opleve en overvågen minister og en overvågen regering. Men jeg oplever helt klart, at langt de fleste virksomheder lever op til samfundskontrakten - men det vil jeg også stå fast på at de skal. SIMON KOLLERUP Født 20. maj 1986 Erhvervsminister, juni 2019.

• K  andidat for Socialdemokratiet i Thistedkredsen fra 2010. • Valgt til folketingsmedlem for Socialdemokratiet, Nordjyllands Storkreds, september 2011 • Kommunalordfører, 2011-2015 • Miljøordfører, 2015-2016 • Landbrugsordfører, fødevareordfører, dyrevelfærdsordfører og fiskeriordfører, 2015-2019 UDDANNELSE • BSc.pol., Københavns Universitet, 2006-2009. • C  and.scient.pol., Københavns Universitet, 2009-2011 • Studentermedhjælper, Udenrigsministeriet, 2008-2010. • BeskæftigelseKonsulent, overborgmester Frank Jensens sekretariat, 2010-2011. • Pressechef, Socialdemokratiet i København, 2009.

- Jeg har den holdning, at den grønne omstilling er en gave for dansk erhvervsliv. Hvis Danmark bliver frontstation for den grønne udvikling, også indenfor skibsfarten, så ligger der ud over den eksport vi allerede har i dag, enorme muligheder foran os, siger den nybagte erhvervsminister Simon Kollerup.

TILLIDSHVERV • Formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom Thy/Mors 2002-2005. • Medlem af bestyrelsen for Frit Forum København 2007-2008, næstformand 2008-2009, formand 2009-2010. • Formand for Ungdomsringen 2014-2018. • Medlem af bestyrelsen for Kokkelandsholdet fra 2018.

Vi er parate til at rulle den røde løber ud for Det Blå Danmark. - Simon Kollerup, Erhvervsminister

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 9 /


LANDSTRØM - EN GEVINST FOR MILJØ OG ØKONOMI

Skibe i havn har en betydelig indvirkning på luftkvaliteten i form af udledning af NOX og CO2 med sundhedsmæssige konsekvenser for personer i og omkring havnen. Landstrøm fjerner disse påvirkninger og skaber nye forretningsmuligheder for havnene ved at forsyne skibene med elektricitet fra det lokale elnet.

P

owerCon, en dansk virksomhed med specialiseret viden indenfor elektrisk energikonvertering til energiproduktion og energiforbrug. Beliggende i Danmark og med tætte relationer til den danske vindmølleindustri, har skabt et godt grundlag for innovative og konkurrencedygtige produkter. / SIDE 10

Skibe og andre fartøjer er ikke bygget ens i forhold til den spænding og frekvens som anvendes ombord. Teknologien der sikrer at en vindmølle leverer den rigtige spænding og frekvens til elnettet, er den samme som det der sikrer at strømmen fra land tilpasses til skibet.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

STIGENDE INTERESSE I Danmark er udbredelsen af landstrøm ikke på højde med vores naboer i Norge, Sverige og Tyskland, men interessen er stigende. Dette skyldes bl.a. at Danmark og resten af EU har gjort det muligt at fritage strøm til skibe i havn


PROFIL

for afgift og derved matche afgiftsfri olie, som ellers ville være anvendt.

forureningen, viser alle udgifter i 2019 som giver det nødvendige grundlag.

For de fleste danske havne betyder afgiftsfritagelsen, en kostpris omkring 40-50 øre pr kW time for strøm anvendt til landstrøm. Sælges det til fx. 1 kr. pr. kWh til skibet, vil et anlæg på 1MW generere en omsætning på ca. 350.000kr. pr måned, ved blot 50% udnyttelse.

SUNDHED OG MILJØ De sundheds- og miljømæssige konsekvenser ved den nuværende brug af olie, kombineret med de nye forretningsmuligheder for havnene, modsvarer de nødvendige investeringer i landstrøm, set over en periode der er langt mindre end udstyrets levetid.

PÅ PLADS I 2025 EU har siden 2014 meldt klart ud, at landstrøm skal være en prioriteret mulighed i alle europæiske havne, på tværs af skibstyper og senest i 2025, medmindre den samfundsøkonomiske gevinst ikke modsvarer de nødvendige investeringer (DIRECTIVE 2014/94/EU). De seneste internationale (European Federation for Transport and Environment) og nationale (DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi) samfundsøkonomiske undersøgelser vedr.

Som konsekvens af dette har man i Norge over de sidste 3 år investeret over 1 mia. kr. i landstrøm, der i norsk sammenhæng ses som det første skridt imod en større plan om fossilfri skibsfart. Samtidig styrker det landets forspring indenfor den elektriske og klimavenlige omskiftning, som allerede nu kan ses efterspurgt uden for Norges grænser. Standard Sikkerheden for at det elektriske udstyr imellem skib og land passer sammen på tværs af havne,

lande og kontinenter, findes i standarden, IEC/ ISO/IEEE-80005. Denne beskriver de forskellige skibstyper, samt relateret udstyr. Standarden sikrer at udstyret er kompatible og fjerner enhver tvivl om de elektriske egenskaber, forbindelsesmetoder samt til- og afkoblings procedurer. Tilsvarende er der i standarden nævnt hvilke effektbehov man kan forvendte for de enkelte skibstyper, en information som minimerer behovet for at hver havn skal lave undersøgelser på dette punkt.

POWERCON A/S Textilvænget 6 9560 Hadsund Tlf. 79 30 12 20 www.powercon.dk

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 11 /


TEMA: GRØN TEKNOLOGI

AF LARS EMTEKÆR

CO2-UDFORDRINGEN: INGEN KENDER LØSNINGERNE ENDNU

Den globale skibsfart står overfor en kolossal udfordring, hvis målet om at reducere udslippet af CO2 med 30 pct. i 2030 skal nås. Ganske enkelt fordi teknologierne ikke findes endnu. Det fastslår topchefen i Torm - og siden maj formand for Danske Rederier - Jacob Meldgaard.

V

i står på broen på Torm Laura. Det ligger ved kajen på Fayard, klar til at stævne ud på sin første tur efter installationen af en scrubber, som værftet netop har færdiggjort. Scrubberen vil nedbringe udledningen af svovl fra afbrændingen af bunkerolie og dermed reducere et af de påtrængende problemer som skibsfarten står overfor. Den udfordring er dog til at overse i forhold til de krav om en reduktion af CO2, som FN´s søfartsorganisation, IMO, har vedtaget.

“Med de kendte teknologier har skibsfarten kunne lave løbende forbedringer i forhold til brændstofforbruget og udledningerne. Men maksimalt kan udledningen for mig at se kun blive reduceret med omkring 20 pct. yderligere. Vi har simpelthen ikke - hverken som industri eller som samfund - løsningen i dag til, hvordan du skal kunne transportere varer fra a til b på en så CO2 venlig måde, som målsætningen tilsiger - uanset om målet

For midlerne til at nå målet findes simpelthen ikke i dag, mener formanden for Danske Rederier. Syv etager under broen på det 49.999 DWT store produkttankskib ligger årsagen til balladen. Eller udfordringen, om man vil. Den store maskine, der driver skibet frem gennem tilførsel af fossilt brændsel. Den løsning har været en bragende succes gennem omkring 100 år. Varer i stadig større mængder er blevet flyttet over verdenshavene på stadig større skibe for at tilfredsstille en voksende befolknings fortsatte efterspørgsel. Bagsiden af medaljen er velkendt. Forurening ved afbrændingen har gennem generationer trukket sorte striber efter skibene. Højere oliepriser - snarere end hensyn til omgivelserne - betød en udvikling i retning af mere brændstofeffektive motorer. Sideeffekten var mindre forurening. Nu vil scrubber-installationen på Torm Laura skære udledningen af svovl ned til 0,5 pct. Men klimaudfordringen med udledning af CO2 løses ikke med denne teknik.

FOTO: CARSTEN LUNDAGER

/ SIDE 12

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

hedder 30, 50 eller 100 pct. reduktion”, siger Jacob Meldgaard. Så der er ifølge Torm-chefen kun en mulighed: “Innovation og udvikling. At der er afsættes tilstrækkelige midler over en tilstrækkelig lang periode til at vi kan nå målet i 2050. Det nytter ikke at tænke det her om 10 eller 20 år. Det kommer til at tage tid. Der skal være et virkeligt fokus og det starter nu. Men de enkelte


virksomheder har ikke ressourcerne til selv at løse problemerne”, fastslår Jacob Meldgaard. Det vil sige, at midlerne skal komme fra staten? “De skal komme fra industrien, og blandt vil EU kunne være en partner. Du er nødt til at inddrage andre. For industrien kan ikke løse det selv. Men samtidig er det en mulighed for branchen til at pege på teknologier, der i fremtiden kan være de foretrukne i en industri, der er meget afgørende for samhandlen”, vurderer Jacob Meldgaard. I maskinrummet er teknikerne fra Fayard ved at foretage de sidste justeringerne inden Torm Laura drager afsted efter en last af den slags, der for klimaets skyld gerne skulle være noget, der alene findes omtalt i historiebøgerne i det næste århundrede. Den meget håndgribelige trussel var meget svovlholdig udstødning er reduceret. Det har kostet Torm ca. 2 mio. dollar på Torm Laura og ca. det samme beløb på de andre skibe i flåden, der har fået installeret scubbere. Prisen for klima-neutraliteten er ukendt. Det samme er midlerne. Kun en ting er sikkert. Det kræver en enorm udviklingsindsats.

FAYARD KLARER SCRUBBER INSTALLATION PÅ REKORDTID

15 - 20 dage. Det er hvad det typisk tager Fayard at retrofitte et skib med en scrubber, men så er alt også forberedt ned til den mindste detalje. Scrubberen sikrer, at skibet lever op til de nye IMO-svovlkrav der træder i kraft om 5 måneder, uanset hvilket brændstof der er adgang til.

D

ygtige medarbejdere og minutiøs planlægning. Det er ingredienserne i den formel der sikrer, at fynske Fayard typisk er i stand til at retrofitte skibe med en scrubber på mellem 15 og 20 dage. Og så inkluderer det endda en lille buffer der sikrer, at skibet altid er færdigt til tiden.

ved værftet adskillige måneder i forvejen hvornår installationen skal ske, og kan disponere værftets dokke - der altid er en flaskehals - derefter.

- Vi er nok ikke de billigste, men vi udfører arbejdet hurtigt og i høj kvalitet, siger Ivan Larsen, salgsdirektør på Fayard.

TRE UDGAVER Scrubbere kommer i tre udgaver – åbne, lukkede og hybride systemer, hvor man i sidste tilfælde kan vælge imellem open og closed-loop. Hybride scrubbere er den dyreste løsning, men kan vise sig at være den billigste på længere sigt, da der endnu ikke er fodslag omkring, hvilken løsning de fleste myndigheder og havne vil pege på i fremtiden.

De nærmeste konkurrenter er i Polen, Frankrig og Portugal. MINDRE FORRETNINGSOMRÅDE Installation af scrubbere er ikke et stort forretningsområde for Fayard, men et godt supplement til værftets hovedindtægtskilde - servicering og reparation. Noget af det gode ved scubber forretningen er, at den modsat reparationsforretningen kan planlægges. Beslutningen om at installere en scrubber om bord på et skib er baseret på beregninger, ikke på hændelser. Derfor

I løbet af 2019 venter Fayard at skulle installere scrubber om bord på 10 skibe, men tallet kan stadig nå at stige.

Uanset hvilken løsning man vælger, så skal der sættes en del plads af til udstyret. Den scrubber der blev installeret om bord på Torm Laura er 8,5 meter høj, 4 meter bred og 2,5 meter dyb. Vægten ligger på godt 12 tons. Prisen på 2 millioner dollar.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 13 /


TEMA: GRØN TEKNOLOGI

AF MARTIN UHLENFELDT

DEN MARITIME BRANCHE SEJLER EN BÆREDYGTIG FREMTID I MØDE

Skal Danmark, Europa og resten af verden nå de klimamål, de sammen og hver især har sat sig for, er det nødvendigt at tænke nyt. Helt nyt. De små justeringers tid er forbi, hvis vi skal nå målene. Derfor er store ændringer på vej - også i den maritime branche. En af dem, der allerede i dag er langt fremme med udvikling af nye grønne digitale løsninger, er Rasmus Elsborg-Jensen. I oktober sidste år stiftede han selskabet ReFlow Maritime, der som de første i verden har skabt en digital platform, der faciliterer brugen af cirkulær økonomi inden for vedligeholdelse af verdens handelsflåde. Om kun få uger bliver platformen søsat.

E

n sommervarm torsdag morgen i København. Rasmus Elsborg-Jensen ankommer på cykel til Pier47, der er et kontorfællesskab på Langelinie Allé i København. Her har hans maritime start-up virksomhed ReFlow Maritime kontor. Den moderne kontorbygning rummer en række innovative start-ups, hvor de fleste har det til fælles, at de ønsker at trække verden - herunder den maritime - i en grønnere, langt mere bæredygtig retning. Over en kop kaffe forklarer Rasmus ElsborgJensen, hvad ReFlow Maritime går ud på. - ReFlow handler simpelthen om, at vi laver et flow. I stedet for bare at anvende tingene

/ SIDE 14

én gang, så gør vi det nemt for rederier, producenter og servicevirksomheder at bringe komponenterne i flow igen og igen, forklarer Rasmus Elsborg-Jensen. - Med andre ord gør vores platform det nemt for rederier, producenter og servicevirksomheder at arbejde sammen om genanvendelse. Vi inkorporerer sporbarhed ved, at vi centralt udsteder et unikt ID-nummer til hver eneste komponent. Hver gang en komponent bliver repareret, så bliver oplysningen delt på platformen. Derved gør vi det nemt, f.eks. for et rederi, at slå en komponent op, at tjekke hvor den er serviceret henne, hvad er der blevet gjort, om der er nogle certifikater, om der er et billede af komponenten eller f.eks.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

en troubleshoot video. Blot for at nævne et par eksempler” - Komponenten bliver så sendt ud på skibet, der sender den gamle komponent i land, hvor den ryger tilbage til producenten. De reparerer den, tester den, og lægger den så på lager igen, siger Rasmus Elsborg-Jensen. LØNSOMHED ER VIGTIGT Det lyder måske enkelt nok, men helt så enkelt er det ikke. Først skal man få den gode idé - og så skal man være i stand til at føre den ud i livet. På en lønsom måde. - Vi har set på mange forskellige forretningsmodeller og start-ups. Og vi har også fundet ud af, hvad vi ikke skal gøre.


LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 15 /


TEMA: GRØN TEKNOLOGI

- Det brugte jeg halvandet år på under den paraply, der hedder Green Ship of the Future, med stor succes. Vi var nogle af de første i verden, der kunne samle hele værdikæden omkring det her. Det var en kæmpe øjenåbner for mig, at en god ide kan blive til noget rigtig stort, hvis man arbejder sammen. Det gav mig kimen til at sige: Hvis vi putter den cirkulære økonomi ind i en digital ramme - kan det så ikke gøre en stor forskel for den maritime industri? REFLOW MARITIME - Jeg holdt møder med en række rederier og spurgte dem: Hvad er den største hæmsko for jer ved at købe noget, der er recirkuleret – dvs. repareret og genbrugt? Der var to punkter, der gik igen hos de adspurgte. Det var for det første kvalitet - hvilken kvalitet får man, hvis en komponent er repareret? For det andet var det sporbarhed - hvor kommer den pågældende komponent egentlig fra? Vi er nødt til at køre en lønsom virksomhed fra day one, og det gør vi ved at gøre noget småt men godt. Så vokser vi organisk og kan tiltrække investorer på den måde. Ikke gaber over mere, end vi kan tygge. Hvordan tjener I penge? - Leverandørerne betaler et lille fast beløb per komponent, de har liggende på vores platform. Vi er ikke en handelsplatform, vi sælger ikke komponenter, men vi faciliterer et samarbejde mellem udstyrsproducenter, serviceleverandører og rederier, forklarer Rasmus Elsborg-Jensen og tilføjer: - Vi har meget fokus på forrretningsmodellen, når det handler om bæredygtighed. Det skal kunne betale sig at være bæredygtig – for os og ikke mindst for dem, der bruger vores platform. SYV ÅR I USA At Rasmus Elsborg-Jensen i dag ejer en maritim start-up virksomhed med afsæt i bæredygtighed og cirkulær økonomi, lå på ingen måde i kortene, da han i 2003 trådte ind ad døren på CBS i København for at læse Business Administration & Philosophy. Året efter fik han mulighed for at blive Shipping Trainee i Shipco Transport Inc. i New York i 18 måneder. En mulighed han ikke kunne sige nej til. Meningen var, at han bagefter skulle tilbage til København - men sådan kom det ikke til at gå. - Syv år senere arbejdede jeg stadigvæk i Shipco, nu som Head of Corporate Training & Talent, med ansvar for udvikling af medarbejderne. Det var fantastisk! Da jeg startede i virksomheden, var der 400 medarbejdere og i den periode, hvor jeg var der, var der stor fremgang på markedet. Shipco vækstede kraftigt i de år – og det var

/ SIDE 16

spændende at være en del af den fremgang, husker Rasmus Elsborg-Jensen. Men det var også et job med 200 rejsedage om året, hvilket ikke levnede meget tid til et liv ved siden af arbejdet. Selvom Rasmus Elsborg-Jensen stadig var 20’erne, vidste han, at det ikke var sådan, hans liv skulle fortsætte. Fra starten af 2012 var han derfor tilbage i Danmark. Nu bestred han en post som General Manager i familiefirmaet PJ Diesel, hvilket han gjorde helt frem til februar i år. Rasmus Elsborg-Jensen valgte at forlade PJ Diesel, så han kunne dedikere hele sin opmærksomhed og tid til ReFlow Maritime, som han stiftede i oktober sidste år. CIRKULÆR ØKONOMI - Formålet med PJ Diesel har alle årene været, hvordan kan vi reparere frem for at producere nyt. Da FN’s 17 Verdensmål kom på banen i 2015, faldt forretningsmodellen ind under det begreb, der hedder Cirkulær Økonomi. Reparation er faktisk en cirkularitet. Hvis man får den slidte komponent tilbage, samtidig med at man sender en repareret komponent ud til skibet - så gør man noget rigtig godt for miljøet. Når du producerer nyt og smider væk, så koster det rigtig meget energi - hvilket er det samme som CO2-emmisioner. Hvis du vælger at reparere i stedet for at producere nyt, så kan man spare helt op til mellem 40 og 70 procent i emissioner, forklarer Rasmus Elsborg-Jensen. GREEN SHIP OF THE FUTURE Rasmus Elsborg-Jensen fandt hurtigt ud af, hvor han kunne gøre en forskel i PJ Diesel. Det var ikke i den daglige drift, men ved at arbejde med nye projekter som innovation, f.eks. 3D-print.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

Hvorfor er det vigtigt? - De skal jo stå til ansvar, hvis skibet lige pludselig ligger stille. Hvem har repareret det, og hvad med garantier? Det kunne godt være, at man kunne spare nogle penge, men er det risikoen værd? Der var nogle elementer, der blev identificeret ret hurtigt - temaer til funktionaliteter som man kunne arbejde med digitalt for at gøre det mere attraktivt. Det blev starten på den virksomhed, jeg sidder med i dag - ReFlow Maritime, siger Rasmus Elsborg-Jensen. FORECASTING - Noget af det, vi også fandt ud af, er, at man kan være bæredygtige i den måde man reparerer på, og dermed kan man spare rigtig meget CO2. Men hvis man som rederi og producent ikke er god til at planlægge, så risikerer man at må sende komponenterne rundt med fly i hele verden - og det hænger ikke ordentlig sammen. Det handler om forecasting - hvordan kigger vi frem, hvad er det, vi har behov for på vores skib indenfor det næste år, hvad er det for nogle komponenter, der er ved at give slip. Det tager vores platform også højde for, og det er unikt. Rederiet kan se, hvornår de skal bruge bestemte komponenter, og den viden bliver delt med deres leverandør. Det gør at leverandøren får et værktøj til at optimere deres produktion på en helt anden måde, siger Rasmus Elsborg-Jensen. KLIMABELASTNING - Jo flere gange du genbruger en komponent, jo lavere bliver din klimabelastning sammenlignet med, at du gå ud og køber nye komponenter. Derfor har vi udviklet nogle rapporteringsværktøjer, der synliggør, den miljømæssige besparelse, der er opnås ved at bruge brugte komponenterne fremfor for nye. Så man som rederi kan dokumentere, hvad man har gjort


for at reducere sin CO2-belastning. I takt med at Verdensmålene bliver implementeret, så efterspørger forbrugerne mere bæredygtighed - herunder bæredygtig transport. Det er virksomhederne meget opmærksomme på. SDG TECH AWARDS 2019 At Rasmus Elsborg-Jensen har læst udviklingen rigtigt og grebet opgaven an på en god måde, fik han i starten af juni papir på. Det skete ved SDG Tech Awards 2019, hvor ReFlow Maritime vandt i kategorien Cirkulær Økonomi. ”Jeg er enormt stolt over, at de 30 dommere har kunne se det store potentiale i ReFlow Maritime - for det betyder, at vi nu har mulighed for at placere bæredygtighed i den maritime industri både nationalt og internationalt. Prisen understreger vigtigheden af cirkulær økonomi i forhold til vedligeholdelse af verdens skibe”, sagde en glad Rasmus Elsborg-Jensen i sin takketale, da han fik overrakt prisen. ENE PÅ MARKEDET Du har understreget vigtigheden af, at ReFlow Maritime er en lønsom virksomhed. Hvornår regner du med, at den giver overskud? - Jeg har puttet alle mine sparepenge i virksomheden, så der er positiv egenkapital. Dertil

kommer, at vi har modtaget støtte fra Den Danske Maritime Fond, og det er et enormt vigtigt skulderklap, fordi andre investorer så ved, at vi er blevet valideret og er kommet igennem nåleøjet. Vi har søgt støtte hos flere andre fonde, men da vi er en for-profit virksomhed, så er antallet af støttemuligheder begrænset. Plus på bundlinjen håber jeg, at vi får i løbet af en 3-4 år, siger Rasmus Elsborg-Jensen. Hvad med konkurrenter - er der nogen, der gør det samme som jer? - Idéen om at facilitere cirkulær økonomi i den maritime branche er vi, så vidt jeg ved, ene om. Så vi er de første - pionerer på markedet.

NEUTRALITET ER AFGØRENDE Den tankegang, der ligger bag ReFlow Maritime, udspringer jo af PJ Diesel, og du var ansat der, da du fik idéen til den nye virksomhed. Hvorfor realiserede du så ikke tankerne indenfor rammerne af PJ Diesel? - Hvis ReFlow Maritime skal blive en succes, er det afgørende, at virksomheden er en neutral spiller. Det kunne den ikke være, hvis den havde været en del af PJ Diesel. Det er af samme årsag, at jeg har valgt at forlade PJ Diesel helt, forklarer Rasmus Elsborg-Jensen.

STORE MULIGHEDER - Vi tror på det her. Vores vision er at blive en standard, og der er det jo en klar fordel at være den første på markedet. Men vi kan også se, at den platform, vi er ved at opbygge, også kan bruges i andre sammenhænge. Vi har f.eks. allerede fået henvendelser fra vindmølleindustrien. Det giver ikke meget mening, at man sætter vindmøller op, hvis man så flyver komponenter ind fra hele verden. Så er det jo ikke bæredygtigt. Det kan godt være, at det er bæredygtig strøm, men i sig selv er produktet ikke bæredygtigt. Det samme med solceller og batteriløsninger, siger Rasmus Elsborg-Jensen.

GÅ HELE VEJEN I DET BLÅ DANMARK

HF-SØFART

SKIBSASSISTENT

SKIBSFØRER

LEDER

MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE Ring: +45 6253 1075 Skriv: marnav@marnav.dk

www.marnav.dk LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 17 /


TEMA: GRØN TEKNOLOGI

MARITIME GIGANTER I BALLASTVANDKAMP 8. september i år er den store milepæl for, hvornår skibe skal have systemer til at rense ballastvand. 18 systemer er USA-godkendte, men kun Wärtsilä dækker paletten af tilladte teknikker med to godkendte systemer. / SIDE 18

N

år de anslået 60.000 store skibe, der sejler på oceanerne, og som har tømbare tanke til ballastvand til at stabilisere skibet, næste gang skal igennem deres lovpligtige femårige fornyelsessyn, er der fra 8. september i år ingen kære mor længere. Fra nøjagtig den dato skal der være et anlæg på skibet, som renser ballastvandet. Rensesystemet skal forhindre mikroorganismer med invasive dyre- og plantearter i at blive lukket ud med

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

ballastvandet i et farvand, hvor de kan gøre skade på økosystemet. Hvis ikke renseanlægget er på plads, får skibet ikke sit stempel til at sejle videre. UDSKYDELSE PÅ UDSKYDELSE Der er gået mere end ti år, fra reglerne om at rense ballastvand blev formelt vedtaget i FN’s maritime organ IMO (International Maritime Organization). Det skete i 2004.


I maj opnåede Wärtsilä en typegodkendelse fra US Coast Guard på systemet Aquarius UV Ballast Water Management System. Wärtsilä er den eneste maritime leverandør, der har fået godkendt renseanlæg til to metoder hos US Coast Guard.

Siden har udskydelse på udskydelse præget processen for, hvornår og hvordan reglerne skulle træde i kraft. Seneste udskydelse skete på et IMO-møde i juli 2017. Her blev startdatoen for, hvornår sejlende skibe skulle have et rensesystem, skubbet yderligere to år. Dermed blev den formelle ikrafttrædelsesdato for ballastvandkonventionen, der er 8. september 2017, kun gældende for nybygninger og ikke for hovedparten af skibe, nemlig de, som allerede er i arbejde ude på de blå oceaner. USA HAR HAFT SKRAPPERE KRAV END IMO Opgjort i januar 2019 er 76 renseanlæg godkendt af IMO, men kun 18 systemer er godkendt til brug ved anløb i USA’s havne. USA’s myndighed US Coast Guard har hidtil haft særligt skrappe krav, som kun et fåtal af de IMO-godkendte systemer kunne opfylde.

Muligheden for at besejle USA er helt afgørende for mange rederier, som derfor foretrækker renseanlæg til deres skibe, der også er godkendt af US Coast Guard. Der er i princippet tre måder at rense ballastvand på, som er godkendt af IMO. Man kan komme kemikalier, f.eks. klor, i vandet, man kan bestråle det med ultraviolet lys, og man kan pasteurisere det gennem opvarmning. Hertil kan man anvende forskellige former for mekaniske filtre. Det er kun de to førstnævnte systemer, kemi i vandet eller ultraviolet belysning, der indtil nu er kommet igennem nåleøjet hos US Coast Guard. US Coast Guard har dog rettet ind og vil fremover acceptere de anlæg, der er godkendt efter de nyeste IMO-regler.

WÄRTSILÄ ENE OM TO GODKENDTE SYSTEMER Wärtsilä er den eneste maritime leverandør, der har fået godkendt renseanlæg til begge metoder hos US Coast Guard. I maj opnåede Wärtsilä en typegodkendelse fra US Coast Guard på systemet Aquarius UV Ballast Water Management System. Anlægget baserer sig på ultraviolet teknologi. UV-bestråling bliver anvendt til at rense ballastvandet for levende organismer. Samtidig opretholder systemet en høj grad af sikkerhed og funktionsevne og bevarer sin effektivitet uanset vandkvaliteten. Det anlæg, som Wärtsilä i forvejen havde fået godkendt af US Coard Guard, hedder Aquarius EC. Et EC-anlæg (elektrochlorering) anvender

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 19 /


kemikalier til at eliminere levende og potentielt skadelige organismer i ballastvandet. Blandt de øvrige leverandører, som har renseanlæg, der er godkendte af US Coast Guard, er en række andre maritime producenter med hovedsæde, datterselskaber i Danmark. Det er blandt andre Alfa Laval, som netop har fået godkendt en ny version af sit PureBallast-anlæg, DESMI Ocean Guard med sit CompactCleananlæg og Optimarin med OBS-anlægget, der i 2016 var de første til at søge om et ok fra USA. Bawat, der som den eneste leverandør anvender pasteurisering, har søgt om, men endnu ikke fået godkendt sit anlæg af US Coast Guard. Det anlæg, som Wärtsilä i forvejen havde fået godkendt af US Coard Guard, hedder Aquarius EC. Et EC-anlæg (elektrochlorering) anvender kemikalier til at eliminere levende og potentielt skadelige organismer i ballastvandet.

MARKED PÅ MANGE MILLIARDER IMO-reglerne gælder for skibe over 400 bruttoton. Alle disse fragtskibe, der anslået er cirka 60.000 af, skal have installeret et renseanlæg senest i 2024. Der er mange penge på spil. Det globale marked estimeres til mere end 300 milliarder kroner frem til 2024. En del skibe har inden for de senere år fået installeret anlæg, men størsteparten mangler det fortsat. DANMARK ALLEREDE MÆRKET AF INVASIVE ARTER I Danmark er vi tydeligt mærket af invasive arter i vores farvande, og mange er kommet hertil med skibe. Sortmundet kutling, der strammer

fra Sortehavet og Kaspiske Hav, og første gang blev fanget omkring Bornholm i starten af dette årtusind, bliver nu landet i tonsvis af fiskerne, og er ved at trænge ind også i ferskvandsområder via åer, hvor de tager over fra andre, sartere fiskearter.

invasive arter, der sandsynligvis er kommet hertil via skibes ballastvand, ligesom Limfjordsmuslinger i disse år er trængt op i krogene af de invasive Stillehavsøsters.

Knivmusling, kinesisk uldhåndskrabbe, giftige alger, plankton, tang og såkaldte dræbergopler, som kan spise fiskeæg, er andre eksempler på

US COAST GUARDS LISTE MED 18 GODKENDTE RENSEANLÆG Listen er opdateret 14. juni 2019 og listet i ansøgningsrækkefølge. Leverandør

Model

Systemtype

Optimarin

OBS/OBS Ex

Filtration + Ultraviolet

Alfa Laval

PureBallast

Filtration + Ultraviolet

TeamTec OceanSaver

OceanSaver MK II

Filtration + Electrodialysis

Sunrui

BalClor

Filtration + Electrolysis

Ecochlor, Inc

Ecochlor BWTS

Filtration + Chemical Injection

ERMA FIRST

Erma First FIT

Filtration + Electrolysis

Techcross

Electro-Cleen

Electrolysis

Samsung Heavy Industries

Purimar

Filtration + Electrolysis

BIO-UV Group

BIO-SEA B

Filtration + Ultraviolet

Wärtsilä Water Systems

Aquarius EC

Filtration + Electrolysis

Hyundai Heavy Industries

HiBallast

Filtration + Electrolysis

Headway Technology

OceanGuard

Filtration + Electrolysis

JFE Engineering

BallastAce

Filtration + Chemical Injection

Panasia

GloEn-Patrol

Filtration + Ultraviolet

De Nora

BALPURE

Filtration + Electrolysis

Envirocleanse

inTank BWTS

Electrolysis + Chemical Injection

DESMI Ocean Guard

CompactClean

Filtration + Ultraviolet

Wärtsilä Water Systems

Aquarius UV

Filtration + Ultraviolet

/ SIDE 20

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK


MÅNEDENS TEMA / SEPTEMBER 2019

RETROFIT

I september udgaven af Magasinet Maritime Danmark, der udkommer den 30. august, stiller vi skarpt på endnu en dansk spidskompetencer: Retrofit. De danske maritime virksomheder er helt i front, når det gælder udvikling af nye innovative, grønne løsninger. Løsninger som fremtidens skibe bliver født med, og i mange tilfælde kan retrofittes i eksisterende skibe. Samtidig er de danske værfter både dygtige og hurtige når det gælder retrofit.

fitte - så send Redaktionen en mail. Så kontakter vi jer, og kommer måske ud og skriver om netop jeres produkt eller færdigheder.

Hvis din virksomhed har udviklet innovative produkter der med fordel kan retrofittes, eller er skarpe til at retro-

REDAKTIONEN@MARITIMEDANMARK.DK SALES@MARITIMEDANMARK.DK

Hvis I ønsker at markere jeres virksomhed, eller produkt, i forbindelse med Temaet, så kontakt vores salgsteam.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 21 /


AF MARTIN UHLENFELDT

MARITIME DANMARK FLYTTER TIL RUDKØBING Det er nu 12 år siden at antallet af maritime medier i Danmark blev fordoblet, da Maritime Danmark i august 2007 begyndte at bringe danske og internationale maritime nyheder på nettet. Lige siden har redaktionen haft til huse i midten af København, på Esplanaden - et ejendomsmæglerstenkast fra centrale aktører som Mærsk og Danske Rederier. Det har vi nydt. Men nu skal der ske noget nyt.

D

a vi begyndte at skrive om Det Blå Danmark var der København - og så var der resten af landet. Den maritime klynge i hovedstaden var absolut dominerende. Sådan er det på sin vis stadigvæk. Den maritime klynge i København er fortsat toneangivende, men klyngerne ude i landet har vokset sig meget stærkere i de år der er gået. Og den udvikling vil fortsætte. Den nordjyske klynge, den fynske klynge, offshore klyngen i Esbjerg - det er stadig oftere her at tingene begynder, her at innovationen og den grønne dagsorden bliver smedet. Fremtiden bliver skabt.

/ SIDE 22

Den udvikling vil vi gerne have større fokus på i Maritime Danmark. Både på nettet og i vores magasiner. Samtidig med at vi bevarer den tætte dækning af København.

stærke fynske klynge, og kun en motorvej fra de andre klynger - uanset om man kører mod nord, øst eller vest. Og for de der endnu ikke har været her kan vi tilføje, at der også er ret smukt.

Vi kunne godt have oprustet vores dækning af det der sker udenfor København, fra København. Men det har vi valgt ikke at gøre. Vi har valgt selv at blive en del af den virkelighed vi fremover vil dække mere intensivt. Derfor flytter Maritime Danmark nu til Rudkøbing.

Så kom og besøg os i vores nye lokaler - I er meget velkomne. Redaktionen har selvfølgelig til huse lige ved havnen, Brogade 25, 5900 Rudkøbing.

Rudkøbing har en lang maritime tradition, den ligger tæt på Svendborg der er centrum i den

MARTIN UHLENFELDT Redaktør

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

Med venlig hilsen


DANISH MARITIME FAIR TAGER FORM Den internationale danske maritime messe, Danish Martime Fair, der finder sted den 13 - 14. maj 2020 i Bella Center Copenhagen, er godt i gang med salg af stande til messen. Det er Bella Center Copenhagen der står for salget til og afviklingen af messen, og salget er kommet godt fra start og ligger allerede nu klart foran de fire foregående messer. - Der er rigtig god interesse for at være med i 2020, siger Rene Wittendorff, der er CEO for Danish Maritime Fair. - Bella Center Copenhagen har en kæmpe erfaring med opbygning og afvikling af store internationale messer, og det kommer nu Det Blå Danmark til gavn, siger Rene Wittendorff, der glæder sig over at salget af stande allerede nu ligger klart foran de tidligere messer. - Det er en fornøjelse at arbejde sammen med folk der er så professionelle, og de er også blevet rigtig godt modtaget ude i de maritime virksomheder.

FINSK PAVILLON Blandt de aftaler der allerede er faldet på plads, er en national finsk pavillon arrangeret af firmaet Wulff Entre, der også står for de finske pavilloner på SMM og Nor-Shipping. Wulff Entre har selskaber som The Switch, Norsepower, Helsinki Shipyard og Evac blandt deres samarbejdspartnere. Generelt er der en stor interesse fra udlandet for Danish Maritime Fair 2020. Blandt de danske virksomheder der har reserveret en stand kan nævnes Maersk Training, der driver kursusvirksomhed og arrangerer efteruddannelse for et bredt udsnit af den maritime branche. FEMTE GANG Det er femte gang at Danish Maritime Fair løber af stablen. Den blev grundlagt i 2014 og afviklet

første gang i oktober samme år. Efterfølgende har der været messer i 2015, 2016 og senest i 2018, efter at messen overgik til 2-års intervaller. I 2020 er messen tilbage i Bella Center Copenhagen, der hvor den startede i 2014, nu i den langt større Hal H, der bl.a. råder over sin egen markante indgang med en stor foyer. Adgangsforholdene til messen er fremragende. Lige udenfor hallen er der et meget stort antal parkeringspladser, en metrostation og stoppested for flere buslinjer. Tilkørslen til motorvejen er få blokke væk, og til Københavns Lufthavn tager det kun få minutter med taxa eller tog. Danish Maritime Fair har indgået en flerårig aftale med Bella Center Copenhagen der sikrer, at Det Blå Danmark også fremover vil kunne nyde godt af den store ekspertise som BC Hospitality Group råder over.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 23 /


WILHELMSEN SHIPS SERVICE VÆLGER NORSEA

Det bliver fremover NorSea, der skal repræsentere Wilhelmsen Ships Service i Esbjerg. Det betyder overtagelse af nuværende medarbejdere, som i samarbejde med deres nye kollegaer skal servicere både den maritime sektor samt olie- og gasbranchen.

W

ilhelmsen Ships Service har det største maritime netværk i verden med tilstedeværelse i mere end 2.200 havne verden over, og fremover bliver det NorSea, der repræsenterer shippinggiganten i Esbjerg. Det betyder, at de nuværende medarbejdere fremover får NorSealogo på arbejdstøjet, og at lagerfaciliteterne på sigt flyttes til NorSeas ejendom. Dermed udnyttes synergierne mellem to virksomheder, der er knyttet sammen gennem Wilhelmsens ejerskab af NorSea-koncernen. - Vi kigger hele tiden på, hvordan vi kan optimere samspillet på tværs af landegrænser, og for os er det en optimal løsning at udvide samarbejdet med NorSea i Esbjerg. Vi er meget trygge ved at have en partner, der har et indgående kendskab til det danske marked, og som er

vant til at håndtere en bred palet af fartøjer, siger Raimond Visser, Area Operations Director Northern Europe, Wilhelmsen Ships Service. - Produktporteføljerne hos Wilhelmsen Ships Service og NorSea komplimenterer hinanden glimrende, og vi ser det som en styrkelse af vores i forvejen markante netværk, siger Raimond Visser. NORSEA BEGEJSTRET NorSea er naturligvis også begejstret for den nye aftale. - Vi er en logistisk One-Stop-Shop, og vi ser store fordele ved, at vi kan benytte NorSea’s kompetencer på tværs af hele koncernen med henblik på at effektivisere værdikæder på tværs

Hans Henning Nielsen (t.v.) er en af de medarbejdere fra Wilhelmsen Ships Services, der overgår til NorSea. Til højre ses Peter Skovvang Jørgensen, der som Head of Base Operations får ansvaret for det nye samarbejde i Esbjerg

/ SIDE 24

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

af virksomheder. Med samarbejdet med Wilhelmsen Ships Service overtager vi dygtige og erfarne medarbejdere samt vi kommer til at dække endnu et forretningssegment, og det styrker vores kompetencer indenfor Warehouse management og distribution, siger Peter Skovvang Jørgensen, Head of Base Operations. - Samtidig bliver vi tættere integreret i et imponerende globalt netværk, hvilket åbner store muligheder for både NorSea og vores kunder generelt. Vi kommer til at integrere vores services på vegne af Wilhelmsen Ships Service, og det forventer vi os meget af, siger Peter Skovvang Jørgensen, der får ansvaret for det nye samarbejde i Esbjerg.


MILLIONOVERSKUD OG BALLADE I MEDIERNE

Den fynske shipping- og oliemilliardær Torben Østergaard-Nielsen er ikke en mand der fører sig frem. Hverken i medierne eller selskabslivet. Derfor er han helt sikkert heller ikke glad for at læse de overskrifter der har præget avisernes forsider de seneste måneder, siden DR afslørede historien om Dan-Bunkerings påståede leverancer af brændstof til russiske jagerfly, indsat i den syriske borgerkrig.

H

vad der er op og ned i den sag får vi formentlig snart et svar på fra Bagmandspolitiet, der efter kritik fra den nye justitsminister Nick Hækkerup har valgt at tage sagen tilbage og fremskynde behandlingen. Ser man på den omfattende koncern som Torben Østergaard-Nielsen kontrollerer via sit holdingselskab Selfinvest, så går det - på trods af en stor nedskrivning i rederiet Uni-Tankers på 143 millioner kroner - ret forrygende.

tat i koncernens tankskibsrederi fortsat formår at øge vores samlede resultat med 51procent sammenlignet med sidste år. Koncernens øvrige aktiviteter leverer alle pæne tal - og i år i særdeleshed Bunker Holding gruppen”, siger Torben Østergaard-Nielsen, Selfinvest’s adm. direktør og eneejer, i en kommentar til regnskabet. Bunker Holding hentede et overskud på en halv milliard kroner før skat, på baggrund af en omsætning der voksede 31 procent.

Omsætningen i Selfinvest lå i regnskabsåret 2018/19 på 72 milliarder kroner, overskuddet udgjorde 387 millioner kroner – egenkapitalen endte på 4,1 milliarder kroner.

Uni-Tankers endte med et underskud på 188 millioner kroner, hvoraf de 143 millioner kroner som nævnt udgøres af en nedskrivning af værdien af tankskibsflåden.

”Jeg ser det som et klart udtryk for koncernens styrke, at vi på trods af et utilfredsstillende resul-

”Vi vælger at tage et ordentligt skrald i rederiet i år, så flådens værdi igen stemmer overens med

den aktuelle, vurderede salgsværdi. Samtidig er der forhandlet en ny, langsigtet finansieringsaftale på plads i rederiet, der blandt betyder, at ejerskabet er 100% tilbage på USTC’s hænder”, siger Torben Østergaard-Nielsen. Koncernens shipping- og logistikvirksomhed SDK kunne notere sig en omsætningsfremgang på 46 procent i forhold til regnskabsåret før, og et driftsresultat (EBIT) på 32 millioner kroner. Ved regnskabsårets afslutning beskæftigede Selfinvest koncernen mere end 1.780 medarbejdere.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 25 /


HURTIGRUTENS NYE EKSPEDITIONSSKIB NAVNGIVES I ANTARKTIS

Det er ikke nogen hemmelighed at det første af Hurtigrutens to nye ekspeditionsskibe vil blive navngivet efter den norske polarforsker Roald Amundsen, der bl.a. var den første til at nå Sydpolen. Men det er nyt at navngivningen vil finde sted i Antarktis. Dermed bliver Roald Amundsen det første skib nogensinde, der er navngivet i Antarktis.

- Vi kan ikke forestille os et bedre og mere passende sted at navngive så unikt et skib som MS Roald Amundsen end i Antarktis, siger Daniel Skjeldam, koncernchef i Hurtigruten.

gives på er usædvanlig. Det kommer nemlig til at ske med i - i is.

Navngivningen er planlagt til at finde sted i november, på skibets første togt til Antarktis.

POLARSKIBET MAUD Da Amundsen navngav sit polarskib Maud i 1917, byttede han den traditionelle champagneflaske ud med en isklump.

Og det er ikke kun stedet der er usædvanlig, også måden ekspeditionskrydstogtskibet navn-

”Det er ikke min agt at håne den ædle drue. Men allerede nu skal du føle dit rette element.

/ SIDE 26

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

Til isen er du bygget, og i isen skal du tilbringe din bedste tid, og der skal du løse din opgave. Med dronningens tilladelse døber jeg dig Maud”, sagde Amundsen før han svingede en isklump mod skibets skrog. - For at hædre Roald Amundsen og den unikke arv efter de norske polarhelte, genoptager vi dette ritual. Med vores 125 år lange historie, skal vi bruge den historiske skibsdåb i Antarktis til at vise


vores respekt for havet, miljøet og både tidligere og nulevende forskere, siger Daniel Skjeldam. AMUNDSEN SCIENCE CENTER MS Roald Amundsen er verdens første hybriddrevne ekspeditionskrydstogtskib, og det første krydstogtskib i verden der er i stand til udelukkende at sejle på batterikraft. Om bord er på ekspeditionskrydstogtskibet er et af de absolutte højdepunkter Amundsen Science Center, et højteknologisk center hvor passagerer kan mødes med marinebiologer og andre forskere og lære mere om det dyreliv der omgiver skibet, og deltage i løbende studier. Man kan også vælge at besøge skibets observationsdæk, der både kan opleves med tag over hovedet og i fri luft.

hændelser i nærheden af skibet, så har de gode muligheder for at opleve dem alligevel. Det sker på en gigantisk 17,5 meter høj TV-skærm i den centrale hall, hvor de mest spektakulære syn på turen optages og afspilles af skibets avancerede foto og videoudstyr. - MS Roald Amundsen er ikke som noget andet skib i krydstogtindustrien. Det som gør skibet så enestående, er den unikke kombination af grønteknologi, moderne skandinavisk design og hvordan skibet er bygget op omkring et ønske om at forstærke gæsternes oplevelse, siger Daniel Skjeldam. LANGT VÆK FRA NORGE Efter jomfrusejladsen langs den norske kyst fortsætter MF Roald Amundsen til Svalbard, Island og Grønland – og gennem Nordvestpassagen i kølvandet på Amundsens berømte ekspedition.

SKANDINAVISK DESIGN Skibets indretning er holdt i lyst skandinavisk design, og byder naturligvis på alle de faciliteter man normalt forbinder med krydstogtskibe. Nogle kahytter råder endda over en terrasse med indbygget privat spabad.

Fra Alaska går sejladsen sydover langs vestkysten af USA og Sydamerika, for det skal sejle i Antarktis fra november 2019 til marts 2020. Hele sommeren 2020 skal skibet sejle ekspeditionskrydstogter i Alaska.

Hvis passagererne af en eller anden grund gik glip af spektakulære naturoplevelser eller

I 2020 tager Hurtigruten levering af et søsterskib til MF Roald Amundsen – MS Fridtjof Nansen.

MS ROALD AMUNDSEN Bygget: 2019 Kleven Verft, Norge Bruttotonn: 20.889 Lengde: 140 m Bredde: 23,6 m Dyptgående: 5,3 m Gjester: 530 Lugarer: 265 Crew: 151 Fart: 15 knop

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 27 /


You’re invited to meet the leading players in the field of interior design, equipment and technology for passenger ships. now ster i g e ass R ree p f r u o rs for y terio n i e in ass mar m/p o c . expo

See what’s possible when innovative suppliers showcase their latest developments for the booming cruise and ferry industry.

11 – 13 September 2019, Hamburg marineinteriors-expo.com

Profile for Media Group Maritime Denmark

Maritime Danmark 8-2019  

Erhvervsministeren ruller den røde løber ud: Efter fire år på borgerlige hænder sidder der igen en socialdemokrat i ministerstolen i Erhverv...

Maritime Danmark 8-2019  

Erhvervsministeren ruller den røde løber ud: Efter fire år på borgerlige hænder sidder der igen en socialdemokrat i ministerstolen i Erhverv...