Page 1

DANMARK NR. 6-7

Juni 2020 22. ÅRGANG

maritimedanmark.dk

DKK 49,50

SHIPMANAGEMENT

BESÆTNINGSSKIFT

MARNAV

Global spiller i Hellerup

Blackbird Air Charter

Ny rektor er optimist


/TECH, COPENHAGEN, APRIL 27TH - 29TH 2021

Danish Shipping

NO. 5 in the world

21

• Danish Shipping is No. 5 in the world of global operator nations • The Danish maritime industry is the world’s 7th largest in terms of exports • More than 10 pct. increase in operated GT from 2017 to 18 • Danish flagged merchant fleet has grown by 25 pct. from 2017 to 2018 • Biggest Danish export business (200 billion DKK) • 6.200 employed land-based – 17.000 seafarers • 100.000 employees in the Danish Maritime Cluster • 98% of the Danish operated fleet, managed from the Copenhagen area • Extensive networking possibilities

EXCUSES FOR EXHIBITING

•O  rganized in cooperation with world leading World Maritime Technology Conference • The Danish maritime industry is the 8th largest in scrapping • F ree entrance. Registration in advance or on arrival •C  onference hosted by Danish Society for Naval Architects and Marine Engineering Foundation, with 20 sister organizations of DSNAME from 17 countries as organization behind. • The Danish maritime industry is the 12th largest in ship repairs •H  alf-day seminars, workshops, etc. makes it easier for employees to get permission = more visitors

• Possibilities for the exhibitors to brand themselves with relevant tracks - both on the booth and in a special overview in the Fair Guide • All activities at Tivoli Hotel & Congress Center, Copenhagen - no wasted time with transport • Activities are scheduled to avoid conflicts • 1000 Naval Architects from all over the world joining the conference • Included breaks in all events, giving time to visit the exhibitors • Conference tracks on creating sustainable shipping through technology and innovation


PROFIL

DE NYE C-TYPE GENERATORER INTRODUCERES AF TRANSMOTOR OG MECC ALTE Alternators 1 - 5,000 kVA

www.meccalte.com

Den familieejede italienske industrigigant Mecc Alte, har på det seneste udviklet en ny type generator af den såkaldt C-type, som forhandles i Danmark og flere nordiske lande af Transmotor i Lemvig. Vi er meget glade for at være importør og distributør af Mecc Altes generatorer. De har gennem årene vist sige at være pålidelige og af god kvalitet som er helt afgørende for vort renommé blandt vore kunder. Det er enormt vigtigt at vore kunder får en stabil drift og derfor er de afhængig af gode gedigne produkter og det har vi leveret med Mecc Altes generatorer, fortæller direktør Preben V. Nielsen. MECC ALTE INTRODUCERER DEN NY C-TYPE GENERATOR En generator i et nyt gennemarbejdet, moderne og brugervenligt design. Mecc Alte er den største familieejede generatorproducent i verden,

med produktion og salg Worldwide. Mecc Alte koncentrerer sig udelukkende om generatorproduktion, samtidig med udvikling og optimering af disse produkter i tæt samarbejde med brugerne. Selskabet er 100% fokuseret på dette ene forretningsområde. Generatorservice er muligt på godkendte servicecentre over hele verden. Ud over generatorer for industri og marinesektoren, leveres der også generatorer i specielle design til luftfartsindustrien, jernbaneindustrien og andre specielle sektorer. Transmotor har gennem en lang årrække været officiel importør og tillige distributør af generato-

rer fra Mecc Alte. Transmotor er desuden godkendt som servicepartner på Mecc Altes produkter. Faktisk så er Transmotor stedet hvor du kan få en Mecc Alte generator her og nu. Vi lagerfører generatorerne i marine- og industriversioner, såvel etlejet som to-lejet. Hvor der er ekstreme behov, har vi generatorer på lager, hvor viklingerne er pålagt et gummilag, der beskytter mod vand og vibrationer. Særligt vore marinekunder er afhængigt af hurtig levering. Som kunde hos os er du sikret hurtig betjening og leverance af

generatorer og tilhørende reservedele. Vores salgs- og serviceområde er Danmark, Grønland, Færøerne, Norge og Island. Mecc Alte har været i aktiv produktion siden 1947, da stifteren Mario Carraro åbnede sit første værksted for reparation og fabrikation af generatorer og siden har oparbejdet en forretning under mottoet: Alt i alt tror vi på, at kunders succes er vor succes. TRANSMOTOR Lemtorpvej 13-17 DK-7620 Lemvig T. +45 9664 0977 www.transmotor.com


MARITIME DANMARK 6-7-2020

TOPHISTORIE

6

LOKAL EKSPERT I GLOBALT SHIP MANAGEMENT Dania Ship Management er en af de mange spillere i den stærke maritime klynge i Hellerup. Selskabet blev etableret i 2017 som et partnerskab mellem V.Group og MOL Nordic Tankers, men er i dag et 100-procent ejet datterselskab af V.Group, der er et af verdens førende selskaber indenfor ship management.

12

8

STORT POTENTIALE I BIOOLIER Forestil dig en smuk sommerdag et sted langs Øresunds kyst. Du har bestilt noget koldt at drikke og spiser saltede cashewnødder fra en lille skål, mens du nyder udsigten udover vandet. I det fjerne kan du se DFDS-færgen sætte kurs mod Oslo. Hvad du ikke ved er, at det er skallerne fra dine cashewnødder, der er blevet til den bioolie, som færgen sejler på.

CORONA HAR SKABT ÉN SIDEGEVINST I BILLUND Det danske luftfartsselskab Blackbird Air Charter i Billund, der har sin corebusiness indenfor bl.a. transport af luftfragt og executive specialflyvninger herunder charteroperationer f.eks. fra atlanterhavsøen Madeira til det portugisiske fastland kan nu tilføje endnu et speciale til sine mangesidede operationer.

13

NY SVINGKØL PRØVESEJLES UD FOR FYN Svendborg virksomheden DACOMA, som har udviklet den intelligente svingkøl Airkeel, har indgået et samarbejde med Tuco Marine Group i Fåborg om at teste Airkeelteknologien om bord på Tuco fartøjer af ProZero-typen. Den første prøvesejlads er gennemført og gik godt.


16

14

NY REKTOR SER LYST PÅ FREMTIDEN

NYUDVIKLET FOIL REDUCERER BRÆNDSTOFFORBRUGET

18

Den færøske færge Teistin, der besejler ruten mellem Streymoy, Sandoy og Hestur for Strandfaraskip Landsins, blev i september sidste år - som det første skib i verden - udstyret med et foil i stævnen, udviklet af den norske virksomhed Wavefoil. Målet var at reducere færgens brandstofforbrug mærkbart. Og det lykkedes.

FEM NYE MARITIME STARS 56 maritime start up-virksomheder forsøgte i år at blive en del af det landsdækkende iværksætterprogram Maritime Stars - som kårer 5 nye maritime stjerner, der skal være med til at skabe vækst og innovation i den maritime branche.

19

FONDSDONATION STYRKER DANSK SØREDNING Den A. P. Møllerske Støttefond har doneret et beløb til Dansk Søredningsselskabs indkøb af en ny redningsbåd, en såkaldt 8 meter High Speed Rescue Boat, der skal operere fra redningsstationen Lynæs ved Hundested.

Marstal Navigationsskoles nye rektor, Helle Bak Poulsen, havde dårligt sat sig til rette i stolen den 1. februar, inden virussen vendte op og ned på det hele. Selv om det er blevet mere besværligt at drive undervisning under de nye regler, er Helle Bak Poulsen optimist, og glæder sig til at komme i gang med de mange nye projekter skolen har i støbeskeen.

TEMA / AUGUST 2020: FYNS MARITIME KLYNGE I august udgaven af Magasinet Maritime Danmark, som udkommer den 3. august, stiller vi skarpt på den store klynge af maritime virksomheder på Fyn - Fyns Maritime Klynge - en klynge der tæller hele 122 medlemmer. Det maritime Fyn har stærke rødder tilbage i historien, og var arnested for den største succes i den danske maritime branche. I dag spænder de maritime virksomheder på Fyn over en bred vifte af kompetencer - fra innovative, grønne løsninger over reparationsværfter til bunkervirksomheder med tocifret milliardomsætning.

så kontakter vi jer - og kommer måske ud og skriver en artikel om netop jeres virksomhed.

Hvis din virksomhed ligger på Fyn, og I har en god historie at fortælle, så hører vi meget gerne fra jer. Send Redaktionen en mail,

Skriv til: redaktionen@maritimedanmark.dk Vi glæder os til at høre fra jer!

KOLOFON MARITIME DANMARK Postomdeles til navngivne abonnenter i Skandinavien. Til samtlige danske rederier, samtlige skibe i den danske handelsflåde, maritime industrier, servicevirksomheder, havne, offshore virksomheder samt interesseorganisationer og folketinget. ISSN 2246-5022 Udsendes desuden som E-magasin.

Hvis I ønsker at markere jeres virksomhed i forbindelse med Temaet, i form af en annonce eller en advertorial, hører vi også meget gerne fra jer.

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Martin Uhlenfeldt Tlf.: +45 23 66 28 99 mu@maritimedanmark.dk

DIREKTION OG ADMINISTRATION

René Wittendorff Tlf.: +45 70 20 41 55 rw@maritimedanmark.dk

ANNONCER

Niels Hass D: +45 7610 1156 / M: + 45 2933 6606 nh@maritimedanmark.dk

LAYOUT

Designunivers Tryk: Rosendahls, Esbjerg 

DANMARK 22. ÅRGANG

maritimedanmark.dk

NR. 6-7

Juni 2020

DKK 49,50

UDGIVER

Maritime Danmark ApS Dir. René Wittendorff Brogade 25A 5900 Rudkøbing Telefon: +45 70 20 41 55 Profiler er betalte journalistiske produkter.

SHIPMANAGEMENT

BESÆTNINGSSKIFT

MARNAV

Global spiller i Hellerup

Blackbird Air Charter

Ny rektor er optimist

Næste udgave: 3. august 2020


AF CHARLOTTE KIHRI

LOKAL EKSPERT I GLOBALT SHIP MANAGEMENT

Dania Ship Management er en af de mange spillere i den stærke maritime klynge i Hellerup. Selskabet blev etableret i 2017 som et partnerskab mellem V.Group og MOL Nordic Tankers, men er i dag et 100-procent ejet datterselskab af V.Group, der er et af verdens førende selskaber indenfor ship management.

H

jertet i Dania Ship Management er de såkaldte Fleet Cells. En slagkraftig enhed hvor alle nøglepersoner er samlet i én gruppe: fleet superintendent, marine superintendent, fleet procurement officer, assistant superintendent og vessel financial controller. En af fordelene ved Fleet Cells er, at kunderne ikke bliver sendt rundt mellem forskellige afdelinger, men kan få ordnet det hele via ét enkelt referencepunkt. For Dania Ship Management indebærer Fleet Cells, at den ansvarshavende superintendent kan fokusere på kunden og fartøjet - og bruge mindre tid på administration. De enkelte Fleet Cells supporteres så af eksperter i organisationen, der bl.a. sørger for at bench-

/ SIDE 6

marke, analysere trends, sikre complicance og en lang række andre opgaver.

Dania Ship Management driver i øjeblikket 37 skibe, hovedsageligt tankere og bulkcarriers.

“Hver Fleet Cell har også en vetting manager, en DPA og en crew management partner”, forklarer Mikkjal Poulsen, der som administrerende direktør i Dania Ship Management har godt 30 medarbejdere under sig.

EN DEL AF V.GROUP Dania Ship Management i Hellerup er en del af V.Group, et af de største selskaber indenfor ship management i verden - med over 600 fartøjer under teknisk ledelse.

”Vi besøger hvert skib minimum 3 gange om året, og som administrerende direktør besøger jeg omkring 8 skibe om året. Jeg kan virkelig godt lide at komme helt tæt på vores besætninger, og jeg kan stadig mærke passionen ved at gå ombord på et skib”, siger Mikkjal Poulsen, der blev ansat i marts 2019, og har mange års erfaring indenfor shipping - på havet og i land.

På verdensplan beskæftiger V.Group 3.000 medarbejdere på land, fordelt på 60 kontorer i 30 lande. På havet ligger antallet af søfarende udsendt via V.Group på hele 44.000.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

V.Group, der blev startet helt tilbage i 1934 som spirende shipping virksomhed i London, Buenos Aires, New York og Milano, af Alexandre


I dag bruger et skib omkring 3 Terabyte online kommunikation om året - Mikkjal Poulsen, administrerende direktør, Dania Ship Management

Vlasov, og senere hans søn Boris, har gradvist ekspanderet over årene. I dag ligger der 13 forskellige brands under V.Group. I Ship Management delen bl.a. V.Ships (fra 1984) og Dania Ship Management. De øvrige områder dækker Crewing, Technical Services og Supply Chain, den digitale platform ShipSure samt Insurance.

ShipSure samler real-time data i over 100 moduler indenfor Marine, Procurement, Crewing og Finance. Den dækker alt fra vagtskemaer og logbøger til Payroll, Purchase, data om fartøjets performance og HSEQ. Platformen faciliterer best practice og videndeling mellem skib, onshore og ejer, og den sikrer ikke mindst kunderne transparens og overblik over dag-til-dag driften.

Så hvad end det drejer sig om at finde de rette besætningsmedlemmer fra den globale Crew Pool, sørge for de søfarendes rejser og træning, eller tilbyde kunden, at der også bliver taget hånd om deres forsikringer - så foregår det alt sammen i V.Group regi.

I Hellerup benytter Dania Ship Management naturligvis også ShipSure 2.0, der er et uundværligt redskab i dagligdagen.

Den primære kundegruppe er den kommercielle shipping industri, dvs. kemiske tankere, bulk carriers, gas carriers, containerskibe og offshore fartøjer. Men V.Group driver og/eller servicerer også cruise ships, færger og super yachts verden over.

”For 10 år siden var der meget lidt kommunikation med skibene. I dag bruger et skib omkring 3 Terabyte online kommunikation om året. Det er sådan den unge generation står til søs”, siger Mikkjal Poulsen med et smil.

AVANCERET DIGITAL PLATFORM Et uundværligt værktøj i moderne ship management er en global, digital, webbaseret platform. Hos V.Group hedder den ShipSure 2.0. Platformen integrerer og driver alle aspekter af ship management og crew management, on-shore og on-board.

Ikke mindst i en tid, hvor kommunikationen mellem skib og land er eksploderet.

HØJ FASTHOLDELSESRATE I V.GROUP ”De fleste af vores søfarende kommer fra Filippinerne. Vores næststørste crew pool kommer fra Indien. Dernæst mange fra Østeuropa. Der er også en del europæere, inkl. danske officerer på vores skibe”, siger Franck Kayser, Group Managing Director, Ship Management i V.Group.

”Vi har en meget høj fastholdelsesrate på 91 procent af vores senior officerer og det sætter vi meget pris på”, siger Franck Kayser. RELATIONER FORTSAT AFGØRENDE I øjeblikket superviserer V.Group nybygningen af 12 skibe. Alle i Kina. På spørgsmålet, om V.Group automatisk får den tekniske ledelse af skibe, når gruppens Projects & New Builds har stået for supervision i byggefasen, svarer Franck Kayser: ”Det ville jeg ønske. Nogle gange lykkes det os at indgå en kontrakt der dækker det hele allerede fra start - men så er det typisk med nogen, vi kender godt i forvejen. I 9 ud af 10 tilfælde skal vi ud og forhandle en ny kontrakt, hvis vi vil beholde dem som kunder”. ”Alle siger, at det alene er tallene der afgør, om det lykkes at indgå en ship management kontrakt eller ej. Jeg er ikke enig. Efter min mening handler det mere om relationer: Tror jeg - kunden - på, at du - ship management selskabet - kan løfte opgaven. Hvis ikke, er selv den billigste kontrakt for dyr”.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 7 /


AF MIA TANG, DANSKE MARITIME

STORT POTENTIALE I BIOOLIER

Forestil dig en smuk sommerdag et sted langs Øresunds kyst. Du har bestilt noget koldt at drikke og spiser saltede cashewnødder fra en lille skål, mens du nyder udsigten udover vandet. I det fjerne kan du se DFDS-færgen sætte kurs mod Oslo. Hvad du ikke ved er, at det er skallerne fra dine cashewnødder, der er blevet til den bioolie, som færgen sejler på.

N

u retter vi blikket 6.500 km mod sydøst. Her står fire mænd på en mark i Indien og kigger på en maskine, hvor millioner af nøddeskaller udsættes for voldsom varme og gennem pyrolyse kommer ud i den anden ende som bioolie og et restprodukt, der kan bruges som gødning. Den ene hedder Jakob Andersen, medstifter og idémager bag MASH Energy – og fast i troen på, at projektet og visionen om biofuel i storskala som beskrevet ovenfor bliver en realitet inden længe. IVÆRKSÆTTERI KLODEN RUNDT MASH er et iværksætterprojekt, som udspringer fra DTU Kemiteknik og startede med pyrolyse på spildevandsslam. Nu har man både testet diverse typer pyrolyse og diverse typer biologisk materiale flere steder i verden, og projektet – som

/ SIDE 8

er en del af den maritime samarbejdsplatform ShippingLab – har vist stort potentiale. Modsat mange andre bioolier produceret via pyrolyse, indeholder denne olie ikke for meget syre. Dermed bør den – når den er ren nok – kunne bruges til skibe, og netop det skal stå sin prøve gennem tests hos samarbejdspartneren Alfa Laval og slutteligt hos DFDS, som ligeledes støtter projektet. Her fortæller Jakob Andersen om projektet og vejen til en dag at kunne se et skib stævne ud med deres biofuel i tankene: Hvordan har rejsen som iværksætter været? ”Den har været både særdeles lærerigo g udfordrende. Vi har haft rigtig mange gode idéer, som viste sig ikke at holde. Der kunne man måske fristes til at tale om skønne, spildte kræfter, men

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

det er heldigvis langt fra rigtigt. Det er netop læringen fra disse forsøg og sonderinger, der har gjort, at vi i dag har en klar holdning til, hvad der kan lade sig gøre, hvori det kommercielle potentiale ligger, og hvordan det skal realiseres”, siger Jakob Andersen.  CASHEWSKALLER Det er nu endt med at være skaller fra cashewnødder, I bearbejder. Hvorfor netop de skaller? ”Vi har arbejdet med et hav af forskellige biomasser og gør det stadig. Faktisk har vi - med støtte fra den danske Maritime Fond - udviklet et helt testlaboratorium for biomasser, der har til formål at finde nye ressourcer, der kan nyttiggøres. Cashewskaller kan vi relativt let få fat på i store mængder, og de fungerer godt i vores nuværende


MASH ENERGY MASH Energy udspringer fra DTU Kemiteknik og blev grundlagt som iværksætterprojekt i 2015 af Jakob Andersen, Krishna Chakravarty, Thomas J. Howard og Jon SkovgaardPetersen samt yderligere en kollega, som senere har forladt projektet. Virksomheden arbejder med termokemiske processer gennem pyrolyse og har udviklet en reaktor, som kan producere bioolie fra diverse typer af biomasse – blandt andet restprodukter fra landbrug. Biofuelprojektet med MASH Energy, Alfa Laval og DFDS er en del af ShippingLab.

Send dit CV og dit personlige følgebrev til careers@n-o-s.eu

Dæksoffiserer til N-O-S Ørsted-skibe i Esbjerg/Grenaa

Som besætningsmedlem i N-O-S vil du være ansvarlig for den daglige transport af teknikere og reservedele til Horns Rev havvindmøllepark vest for Esbjerg og Anholt vindmøllepark øst fra Grenaa.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 9 /


maskine. Desuden er de en affaldsressource, som ikke er udnyttet i nævneværdig grad. Derfor er de rigtig gode at starte med”. Hvor langt synes du, I er nået? ”Jeg synes faktisk, vi er nået rigtig langt. Vi har arbejdet hårdt på at få bioolien klar til tests, og det ser rigtig fornuftigt ud med resultaterne fra vores olieproducerende maskiner. Vi er ikke helt i mål endnu, men vi håber snart at kunne levere noget, som vores partnere kan give sig i kast med at teste, og vi er meget spændte på resultaterne”, fortæller Jakob Andersen.

DEN MARITIME BRANCHE Hvorfor er det netop den maritime branche, I vælger at udvikle et olieprodukt/brændstof til? ”Vi var heldige at have gode eksisterende kontakter i den maritime branche, som vi helt fra start har haft en rigtig god dialog med. De har både vist stor interesse og samtidig villighed til at sparre på vores idéer – endda også de dårlige”, siger Jakob Andersen. ”Et godt eksempel er Jakob Steffensen fra DFDS, som er en af de første personer, vi overhovedet kontaktede i forbindelse med udviklingen af

PYROLYSE OG PERSPEKTIVER Pyrolyse (græsk pyr ”ild” og lysis ”spalte”) er en kemisk spaltning af et materiale ved hjælp af varme i et lukket rum uden ilt. Pt. kører et forsøg med skaller fra cashewnødder i Indien, hvis produkt skal testes som muligt skibsbrændstof senere. Processen foregår ved meget høje varmegrader – i disse forsøg op til 700 grader celsius. Det næste skridt for MASH Energy er et nyt kemisk testcenter på DTU, hvor mange forskellige typer biomasse og mange forskellige typer pyrolyse vil blive testet. I princippet kan man putte hvad som helst i maskinen, fx tang, slam, alger, slagteriaffald, rester fra landbrug, ukrudt, og derpå se, hvad det giver af forskellige resultater i forskellige pyrolyser. Formålet er at omdanne langt flere restprodukter til nyttige olieprodukter og brændstof.

/ SIDE 10

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

MASH. Han har været med hele vejen, og DFDS er senere kommet ind som investor, hvilket har stor betydning. Derudover handler det om, hvilke typer motorer der i det hele taget kan tåle at køre på denne type olieprodukter. Her er skibsmotorer de bedst egnede”. Nu er MASH også en del af ShippingLab, som dels giver en økonomisk støtte og derudover danner ramme for samarbejdet med Alfa Laval og DFDS. Hvad betyder det for jer som iværksættere? ”Samarbejdet i ShippingLab er uhyre vigtigt for os, fordi det vil give os et stærkt indblik i, hvordan brugen af vores bioolieprodukter fungerer i virkelighedens verden. For selv om en bioolie lever op til alle de relevante standarder, er det jo stadig noget helt nyt, man ønsker at proppe i kedlen eller motoren. Nu får vi sammen med Alfa Laval og DFDS mulighed for at teste olien på forskellige brændere og motorer af tiltagende størrelse og relevans for branchen. Det ville selvsagt ikke være muligt for en lille virksomhed som MASH at etablere disse testplatforme selv”. AMBITIONER Hvor store er jeres ambitioner med det endelige produkt – vil I kunne producere meget store mængder, hvis jeres brændstof får det blå stempel? ”Hele vores forretningsmodel og teknologi-


strategi er orienteret mod at udvikle modulære, skalérbare maskiner. Når vi første gang får bekræftet, at olien er kompatibel med de ønskede maskiner, kan vi med det samme ”trykke på knappen” og starte masseproduktion af vores maskiner. Der er dog stadig tale om store maskiner af stål, som i sagens natur ikke kan masseproduceres i samme tempo som legoklodser. Men vi ser et stort potentiale og er særdeles ambitiøse”, siger Jakob Andersen.  Hvad med prisen, vil den være konkurrencedygtig ift. fuelolie og andre brændstoftyper? ”Vores udgangspunkt er at sælge olien til en pris, der er så tæt på prisen for konkurrerende, fossile produkter som muligt. Vi regner således med at starte med et prispunkt, der ligger en del under konkurrerende bioolieprodukter. Dette er muligt på grund af de meget lave produktionsomkostninger i Indien og det faktum, at vi producerer på bioaffald”, konstaterer Jakob Andersen.  Hvornår ser vi dig stå på kajen og vinke farvel til en DFDS-færge, der sejler på dit biobrændstof? ”Tja… Det er jo målet med ShippingLab-projektet at nå dertil hurtigst muligt. Mon ikke det bliver næste år? Jeg tror dog allerede vi vil se vores bioolie i brug i andre systemer end hovedmotoren inden da. Vi er nået langt, og selv om corona lige nu forsinker mange ting, så håber jeg, at vores tidsplan holder nogenlunde”.

SHIPPINGLAB Der arbejdes med tre forskellige arbejdspakker i ShippingLab, som hver indeholder en række forskellige projekter. ShippingLab støttes af Innovationsfonden, Den Danske Maritime Fond, Orient’s Fond og Lauritzen Fonden. Dertil kommer egenfinansiering fra projektets partnere. Det samlede budget er 87 mio. kr.

GODT RÅD Hvilke gode råd vil du give til andre, der overvejer at springe ud som iværksættere? ”Hav tålmodighed. Forvent at fejle... meget… og prøv at gøre noget, der er tilstrækkeligt interessant til at motivere dig, selv når det ikke går så godt. Om det så er interessant set fra en social, miljømæssig, teknologisk eller finansiel vinkel er op til dig selv. Rent personligt synes jeg dog sagtens, vi kunne bruge flere, der arbejder med det miljømæssige. Når det her forhåbentlig lykkes, står vi med et grønt brændstof, som kan være med til at trække skibsfarten i en langt mere miljøvenlig retning. Det kan man kun være stolt af”.

MAND OVER BORD! SearchMaster finder ham

Læs mere på searchmaster.dk

25 cm

Gyro stabiliseret pitch/roll

Fås i 170 watt & 340 watt versioner

SearchMaster ApS | Vesterhavsgade 133 | DK-6700 Esbjerg | Tlf. +45 7512 0444 info@searchmaster.dk | www.searchmaster.dk

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 11 /

40 cm

Controller med fuld integreret Radar, Kompas, AIS og GPS data for automatisk tracking af mål

Frigør personel til andre arbejdsopgaver til søs


FOTO: JENS NØRGAARD

Chief Commercial Officer i Blackbird Air Charter, Søren Bugge, på siden af en Pilatus PC24 i selskabet store hangar i Billund Lufthavn.

AT JENS NØRGAARD

CORONA HAR SKABT ÉN SIDEGEVINST I BILLUND

Det danske luftfartsselskab Blackbird Air Charter i Billund, der har sin corebusiness indenfor bl.a. transport af luftfragt og executive specialflyvninger herunder charteroperationer f.eks. fra atlanterhavsøen Madeira til det portugisiske fastland kan nu tilføje endnu et speciale til sine mangesidede operationer.

H

åndtering af Corona pandemien har gennem de seneste måneder været et hovedbrud for bl.a. flere danske rederier som A.P. Møller Mærk, rederiet Torm men ikke mindst DFDS. Besætningerne på skibene har ikke kunnet få landgang til afspadsering eller ferie hos familierne i hjemlandene, hvad enten det var i Fjernøsten eller i Europa. Enkelte danske søfolk har måttet vente i op til et halvt år før de kom i land igen i Europa som f.eks. i Bremerhaven i Nordtyskland. Da de store ruteselskaber som KLM, Lufthansa, SAS og andre satte flyene på jorden var det slut med internationale forbindelser. Løsningen har været specialflyvninger som f.eks. for DFDS, der har fløjet medarbejderne fra Ro/Ro-flåden hjem til Baltikum fra Benelux. / SIDE 12

Luftfartsselskabet i Billund blev grundlagt i 2015 og holder i dag til i den sydlige ende af Billund Lufthavn i den ”gamle” terminalbygning. Stedet er om ikke andet kendt af tusindvis ældre charterturister. Fra en spæd start på tre personer er Blackbird Air Charter vokset til 30 medarbejder. De står klar til specialflyvninger 24-7. Det er piloter, mekanikere, cabin attendant, luftfragtspeditører etc. Selskabet ejer selv flere fly som et US-bygget Gulfstream og luftfartsselskabets ”arbejdshest”, Pilatus PC24, et Schweizisk produceret fly med plads til 8 pax. Derudover blev der incharteret et canadisk bygget Bombardier fly med plads til 90 pax som klarer skibsfartens besætningsflyvninger.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

Operationerne med besætningsskifte af søfolk skal nøje planlægges: • Der kan være tale om nedlukning af luftrum. • Kontakt til lokale myndigheder • Derudover skal selskabet være sikker på at flyvningen anerkendes som nødvendig for diverse skibsbesætninger Blackbird Air Charter flyver i dag hovedsageligt inden for Europa. Det fortæller selskabets CCO Chief Commercial Officer, Søren Bugge, som samtidig peger på forventningerne til åbning af samfundene. Vi vil se ændringer i mønstrene i flyvningen. Større effektivitet som at flyve den direkte vej mellem A – B og undgå C. Rederier vil derudover som følge af nye politiker gør alt for at holde Covid 19 fra skibene.


NY SVINGKØL PRØVESEJLES UD FOR FYN Svendborg virksomheden DACOMA, som har udviklet den intelligente svingkøl Airkeel, har indgået et samarbejde med Tuco Marine Group i Fåborg om at teste Airkeel-teknologien om bord på Tuco fartøjer af ProZero-typen. Den første prøvesejlads er gennemført og gik godt.

”Med Tuco Marine Group i Fåborg har vi, kun 30 km fra os i Svendborg, fundet den rette partner, der har både den ekspertise med fartøjer og den indsigt i det maritime marked, som vil hjælpe os frem mod en lancering af vores produkt”, siger Arnd Baurichter, direktør for og stifter af DACOMA. Tuco Marine Group er også godt tilfreds med aftalen. ”Vi er glade for at bistå DACOMA med at teste Airkeel-systemet. Vi ønsker med ProZeroserien af hurtige fartøjer til det professionelle marked at være på forkant med teknologi og innovation, når det gælder om at forbedre vore kunders forretning og muligheder. Vi er stolte af, at DACOMA har valgt ProZero-serien som den perfekte testplatform for deres ambitiøse udvikling og test”, siger Jonas Pedersen. adm. direktør i Tuco Marine Group. LUFTFYLDT SVINGKØL Airkeel er en luftfyldt svingkøl udviklet til arbejds- og mandskabsbåde i offshore-industrien, men den kan med fordel også anvendes i bl.a. kystnært fiskeopdræt, lodsbåde, store lystfartøjer og turistbåde. Det særlige ved kølen er, at den svinger i modtakt med bølgerne. Dermed øger den bådens sødygtighed, komforten om bord og reducerer forbruget af brændstof. ”Det unikke ved vores teknologi er, at den gør det muligt at sejle ud også̊ på dage med dårligt vejr med mange bølger samtidig med, at man sparer penge på brændstof”, siger Arnd Baurichter. FINTUNES OG KALIBRERES De første testsejladser fokuserer på kølens evne til at kompensere for bådens krængning og rullen i søen. Den luftfyldte svingkøl er computerstyret, og systemet skal fintunes og kalibreres, så svingkølen bevæger sig i den rette takt og i de rette udsving for at stabilisere fartøjet og øge dets opdrift. ”Det er vigtigt for os at lære det fulde potentiale af Airkeel-teknologien at kende. Vores hurtige og ultralette arbejdsbåde kan anvendes me-

get alsidigt. Men vi søger hele tiden at kigge fremad for at øge bådenes virkefelt. Øget løfte- og lastkapacitet er to ekstra features, som vi gerne vil se testet i den nærmeste fremtid”, siger Jonas Pedersen. SVENDBORG HAVN Den første prøvesejlads foregik i Svendborg Havn. “Det var stort, da jeg sejlede væk fra løftestropperne, men jeg var med det samme tryg ved bådens bevægelser. Den sejlede helt forudsigeligt”, fortæller Arnd Baurichter. ”Det eneste usædvanlige var, at båden ikke krængede, når jeg drejede og svingede rundt. Det kan netop indstilles via software, så det er mest stabilt og behageligt”. INDSAMLER DATA De indsamlede data fra den første sejlads er ved at blive analyseret, men det står allerede nu klart, at svingkølen reagerede som den skulle. Men der er stadig meget, der skal testes. ”Vi har fra starten overdimensioneret batteribanken, men det skal vi optimere på, for strømforbrug og deraf følgende vægt er også vigtige parametre, når systemet skal kommercialiseres”, siger Arnd Baurichter. DACOMA DACOMA blev stiftet i starten af 2019 med et formål at bringe den patenterede idé om

svingkølen fra tegnebord til prototype i fuld skala på blot et år. Maritime Danmark har fulgt DACOMA, siden den nystartede virksomhed i foråret 2019 flyttede ind i Maritim Startup Hub i Svendborg. Hubben udspringer af Fyns Maritime Klynge og er finansieret af EU-midler fra projektet ShareFifty5 og en række fynske kommuner. MARITIM STARTUP HUB Hub’en udvikler maritime iværksættere til sejlklare virksomheder. Iværksætterne får et acceleratorforløb med indlagte milepæle, der tager stærke og skalerbare produktidéer fra idé til markedsmodent produkt. Iværksætterne får adgang til sparring med fagprofessionelle, coaching med erfarne forretningsudviklere og forbindelse til potentielle investorer. De får fri adgang til kontor, professionelt udstyr, værktøj, maskiner og 3D-printere til udvikling og test af prototyper. Når produktet er testet og markedsmodent, står professionelle forretningsudviklere klar til at vejlede og sparre om udvikling af de bedste forretningsmodeller, planer og finansieringsmuligheder. ”Hubben og den finansielle støtte fra Den Danske Maritime Fond giver os de optimale rammer til at udvikle verdens bedste stabiliseringssystem for mandskabstransport fartøjer”, konstaterer Arnd Baurichter.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 13 /


AF MARTIN UHLENFELDT

NY REKTOR SER LYST PÅ FREMTIDEN Marstal Navigationsskoles nye rektor, Helle Bak Poulsen, havde dårligt sat sig til rette i stolen den 1. februar, inden virussen vendte op og ned på det hele. Selv om det er blevet mere besværligt at drive undervisning under de nye regler, er Helle Bak Poulsen optimist, og glæder sig til at komme i gang med de mange nye projekter skolen har i støbeskeen. ”Det er jo en meget anderledes skole jeg er rektor for, end jeg havde forestillet mig”, siger Helle Bak Poulsen med et smil. ”Men bortset fra det, så synes jeg egentlig, jeg er kommet meget godt fra start. Jeg går glad på arbejde hver dag - og træt hjem”. Det kom som en overraskelse for de fleste, at Marstal Navigationsskoles tidligere rektor Jeppe Carstensen sidste år sagde sin stilling op, for umiddelbart efter at tiltræde en ny stilling som efteruddannelses- og kursuschef på SIMAC i Svendborg. Mindre overraskende var det nok, at Marstal Navigationsskoles bestyrelse valgte at hente den nye rektor fra skolens egne rækker - den vellidte lektor Helle Bak Poulsen. ”Jeg kender jo alle, og alle kender mig - og vi arbejder godt sammen. Det er en klar fordel”, siger Helle Bak Poulsen. Hvilke mål har du sat dig for din gerning? ”Jeg vil rigtig gerne fremme trivslen på skolen, ikke mindst blandt HF-eleverne - at vi understøtter dem på en helt anden måde end vi gør nu. De seneste år haft vi haft et ret stort frafald blandt 1. års eleverne, og det vil jeg gerne have stoppet”, siger Helle Bak Poulsen. ”Nogle af dem er ret unge, 15 år, når de starter, og lidt overladt til sig selv på skolehjemmet når dagens undervisning er slut. Jeg vil gerne have dem integreret noget mere, præge dem, så de vælger at blive søfolk - og gerne vores egne studerende på et tidspunkt”. DEN NYE SKIBSFØRERUDDANNELSE Selv om de nye coronaregler betyder, at en del af undervisningen foregår som fjernundervisning, er der igen kommet liv på skolen. Og går alt som planlagt, håber skolen at starte op igen

/ SIDE 14

i fuldt omfang efter sommerferien naturligvis med behørig afstand og god håndhygiejne. Et af de mange spændende tiltag på skolen er den nye skibsføreruddannelse, hvor det første hold studerende efter sommerferien skal i gang med 3. semester. ”Nogle af fagene er ganske nye, og sat sammen på en helt anden måde. Så der er mange ting der skal forberedes - lærebogsmaterialer der skal fremskaffes, planer der skal gøres færdige”, fortæller Helle Bak Poulsen. ”Vi arbejder sammen med MARTEC om udbud af 4. semester som valgfagspakke - det bliver også spændende at få rullet ud. Jeg har været med på projektet helt fra start, og håber selvfølgelig at det bliver rigtig godt”. FÆRGENAVIGATØRUDDANNELSEN Et af de nye initiativer man arbejder med på Marstal Navigationsskole, er Færgenavigatøruddannelsen. Det er en ny uddannelse som skolen har taget initiativ til i tæt samarbejde med Færgesekretariatet – et sekretariat, som 18 kommuner har etableret for at fremme tiltag, der kan optimere færgefarten til de danske småøer. Uddannelsen, der har været på tegnebrættet igennem længere tid, har fået grønt lys fra Søfartsstyrelsen, og afventer nu en forsøgsgodkendelse fra Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte. Når den er i hus, går man i gang. Uddannelsen består af en fem ugers grunduddannelse, som den nye rektor håber kan afvikles sidst på efteråret, efterfulgt af et halvt års praktik ude på færgerne. Den teoretiske del af uddannelsen, et 20-uger langt forløb, kan så gå i gang sammen med resten af undervisningen på skolen efter sommerferien 2021.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

”Før vi går i gang, skal vi jo lige have klaret noget rekruttering, skaffet praktikpladser og så videre. Men det skal vi nok nå”, siger Helle Bak Poulsen. SELV ELEV PÅ SKOLEN At Helle Bak Poulsen kender Marstal Navigationsskole særdeles godt indefra, er ingen overdrivelse. Ikke blot har hun undervist på skolen de sidste 12 år, hun er også selv uddannet skibsfører fra skolen - det var tilbage i 1997. Efter endt uddannelse blev hun ansat som timelærer på skolen, og startede fire år senere som overstyrmand på Søby-Mommark overfarten. Samtidig med at hun passede et job som hjælpelærer på navigationsskolen, avancerede hun til overfartsleder på den dangang private færgerute. Det blev dog alligevel for meget. Hun sagde færgejobbet op, og startede som fuldtids adjunkt på Marstal Navigationsskole. Siden blev hun lektor, koordinator og tillidsmand - for blot at nævne nogle af de mange titler hun har haft. Hertil kommer et hav af efteruddannelser, inkl. universitetsstudier og en lederuddannelse. Indimellem er der også blevet tid til at være mor til tre børn. FORTSÆTTER SOM UNDERVISER Selv om der nu står rektor på visitkortet, betyder det ikke at hun har lagt undervisningen bag sig. Hun har ikke helt så mange undervisningstimer som før, men hun holder fast i, at hun vil fortsætte med at undervise. ”Jeg synes det er vigtigt, at jeg som rektor er synlig overfor eleverne. At jeg stadig er den Helle jeg var, da jeg kom ovre hos dem på gangen. Jeg ændrer ikke personlighed, bare fordi jeg har ændret stilling. Og så synes jeg også det er vigtigt at bevare kontakten med det faglige”, siger Helle Bak Poulsen.


LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 15 /


AF MARTIN UHLENFELDT

NYUDVIKLET FOIL REDUCERER BRÆNDSTOFFORBRUGET Den færøske færge Teistin, der besejler ruten mellem Streymoy, Sandoy og Hestur for Strandfaraskip Landsins, blev i september sidste år - som det første skib i verden - udstyret med et foil i stævnen, udviklet af den norske virksomhed Wavefoil. Målet var at reducere færgens brandstofforbrug mærkbart. Og det lykkedes.

”Brændstofforbruget om bord på Teistin er faldet med 9 procent i løbet af det første halve år. Det er en stor reduktion i en branche, der kæmper for at finde besparelser”, siger Eirik Bøckmann, direktør i startupvirksomheden Wavefoil, som er hjemmehørende i Trondheim.

BØLGER ER AFGØRENDE Foilet fjernbetjenes fra broen, og køres ud når der er brug for det. I stille vejr er der ingen besparelse at hente, men så snart bølgegangen tager til, er der brændstof at spare, og øget komfort at hente, når foilet køres ud.

Det færøske transportselskab Strandfaraskip Landsins, der ejer Teistin, er også godt tilfreds med brændstofbesparelsen, men en anden effekt har gjort mindst lige så stort indtryk. Færgen ligger nu mere stabilt i vandet, hvilket ikke mindst passagererne sætter stor pris på i det barske farvand.

”Vores moduler passer til skibe med en længde på op til 200 meter, der sejler i bølgerige farvande. Vi kunne ikke have ønsket os et mere velegnet skib til vores første installation, end Teisten. Færgen sejler på en rute der ofte er udsat for hårdt vejr, og foilet er derfor i brug stort set hele tiden”, siger Eirik Bøckman.

”Jeg kan mærke, at Teistin bevæger sig mindre i søen end tidligere”, siger Jónleif Láberg, kaptajn på Teistin.

Foilet konverterer bølgeenergien direkte til fremdrift, og reducerer samtidig skibets bevægelser i vandet.

/ SIDE 16

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK


Hvor stor brændstofbesparelsen er, afhænger af mange faktorer - hvoraf bølgegangen er den vigtigste. Men skibets længde, bredde og dybgang spiller også ind. VINGER AF GLASFIBER Vingerne, der stikker ud på hver side af foilet, er bygget af en særlig type

glasfiber, der er stærkere end almindelig glasfiber, men stadig elastisk. Vingerne sidder på et skinnesystem og trækkes vertikalt ind mod skroget, når de ikke er i brug. Omvendt bliver de låst fast i den rigtige position, når de køres ud. KENDT EFFEKT At man med fordel kan montere et foil i stævnen, har været kendt siden 1800-tallet. Det nye er, at Wavefoils patenterede vinger kan trækkes ind i skibet, når der ikke er brug for dem, eller når vejret bliver ekstremt og de risikerer at blive ødelagt eller revet af. I teorien kan foilet generere en brændstofbesparelse på mellem 5 og 15 procent, tal som forsøg i indendørs prøvebassiner understøtter. Men det er ikke altid at teori og erfaringer fra prøvebassiner kan omsættes til praksis ude på havet. Det kan det så i dette tilfælde. WAVEFOIL Wavefoil blev grundlagt i 2016, som en spinoff af Norges Tekniske Universitet i Trondheim. Med støtte fra Climate-KIC, Forskningsrådet, Innovasjon Norge og NTNU Discovery er det på få år lykkedes at udvikle foilet, fra teoretiske beregninger til færdigt industriprodukt. ”Vores foil leveres som et komplet modul. Vi har udviklet fire moduler, der tilsammen

dækker behovet om bord på alle skibe med en længde på mellem 20 og 200 meter”, siger Eirik Bøckmann, direktør i Wavefoil, til skipsrevyen.no. ”Hvis alle egnede skibe fik installeret et af vores moduler, vil man kunne spare 10-20 millioner ton CO2-ekvivalenter”, konstaterer Bøckmann. Wavefoil har i dag 4 ansatte. NÆSTE PROJEKT Succesen med Teistin kommer ikke til at stå alene. Det næste projekt er allerede i støbeskeen, og bliver til virkelighed i løbet af denne sommer. Her er der tale om et meget anderledes skib - en ambulancebåd bygget på værftet Maritime Partner i Ålesund til indsættelse i Vest-Finnmark. På ambulancebåden vil foilet bidrage til, at båden kan sejle med højere fart gennem bølgerne, uden at det går ud over passagerernes komfort. ”Det kan i sidste ende redde liv. Det er ikke hverdagskost for marineingeniører”, siger Eirik Bøckmann, direktør i Wavefoil, til skipsrevyen.no. RETROFIT Wavefoils moduler kan med fordel indgå i nybygninger, men kan - som den færøske færge Teistin viser - også retrofittes på eksisterende skibe.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 17 /


FEM NYE MARITIME STARS 56 maritime start up-virksomheder forsøgte i år at blive en del af det landsdækkende iværksætterprogram Maritime Stars - som kårer 5 nye maritime stjerner, der skal være med til at skabe vækst og innovation i den maritime branche.

A

f de 56 virksomheder der stillede op, blev 10 udvalgt til at deltage i selve konkurrencen et event hvor deltagerne pitcher deres idé foran et panel bestående af 20 etablerede maritime virksomheder - såkaldte fyrtårnsvirksomheder. Fyrtårnene tildeler deltagerne point inden for fire parametre: Vækst- og skaleringspotentiale, Innovation/potentiale for branchen, Ambitionsniveau og Teamet bag. De fem virksomheder der opnår flest point, vinder konkurrencen. ÅRETS VINDERE Årets fem nye Maritime Stars er: Dacoma, E-AT, Hybrid Greentech, Scoutbas og Sternula. ”Der var et meget stærkt kandidatfelt og jeg vil mene, at alle kandidater var berettigede til at deltage i programmet. Vi glæder os som

/ SIDE 18

fyrtårnsvirksomhed til at lære kandidaterne endnu bedre at kende og forhåbentlig hjælpe dem til vækst og forretningsskabelse”, siger Lars Riisberg, adm. direktør i Logimatic. De fem nye stjerner skal i de kommende måneder gennem et forløb med sparring, vejledning og strategi sammen med en forretningsudvikler. ”Danmark er en maritim nation og det blå Danmark spiller en vigtig rolle for både erhvervsliv og samfund. Derfor er det vigtigt, at sektoren hele tiden fornyer sig og bringer innovative løsninger i spil. Og det er netop på det punkt - som budbringere af gode idéer, der kan udvikle sig til værdifulde og konkurrencedygtige løsninger”, siger Thomas Hofman-Bang, adm. direktør i Industriens Fond, der finansierer Maritime Stars sammen med EU’s Socialfond.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

MARITIME STARS 2019 De fem vindere i sidste års Maritime Stars var: Dry Bulk Chemicals, C-LOG, Upteko, Optimum Voyage og Frugal Technologies. ”Vi har nu fundet de skarpeste profiler, som vi glæder os til at arbejde med. Og så kan vi samtidig glæde os til 2021, hvor vi igen skal ud at finde de næste stjerner”, siger Christine Lunde, adm. direktør i MARCOD, der på andet år driver Maritime Stars. FYRTÅRNSVIRKSOMHEDER De 20 fyrtårnsvirksomheder er: Alfa Laval, Danske Rederier, Danfoss, DESMI, DFDS, Fjordline, Gatehouse, Hoyer Motors, Logimatic, Maersk Tankers, MAN Energy Solutions, Terntank, Viking Life-Saving Equipment, Wrist Ship Supply, World Marine Offshore, Wärtsila Danmark, Hans Jensen Lubricators, Unifeeder, Frederikshavn Havn og Aalborg Havn.


AF CHARLOTTE KIHRI

FONDSDONATION STYRKER DANSK SØREDNING

Den A. P. Møllerske Støttefond har doneret et beløb til Dansk Søredningsselskabs indkøb af en ny redningsbåd, en såkaldt 8 meter High Speed Rescue Boat, der skal operere fra redningsstationen Lynæs ved Hundested.

I

ndkøbet skal styrke søredningsindsatsen i Danmark generelt og specifikt de frivillige søreddere på stationen i Lynæs, der ca. 100 gange årligt yder assistance til sejlere, kajakker, fritidsfiskere og andre, som er kommet i vanskeligheder til søs. ”For Dansk Søredningsselskab er den nye båd et løft op i en ny liga. Vi får en båd, som hurtigt og i alt slags vejr kan hjælpe til søs og samtidig er der gjort alt for at give mandskabet en sikker og effektiv platform at arbejde på”, siger formand for Dansk Søredningsselskab Ole Lyngenbo.

FORETRUKNE BÅDTYPE I NORDEN Redningsbåden er udviklet i et samarbejde mellem bådværftet Swede Ship og det svenske søredningsselskab. Båden anvendes af både det svenske og det norske redningsselskab. Det svenske redningsselskab har besluttet, at båden skal findes på alle redningsstationer i Sverige. ”Donationen er en anerkendelse af det arbejde, som vi udfører. I Danmark hvor fritidsaktiviteten til søs er stor, er det vigtigt, at hjælpen er hurtig til stede, hvis uheldet er ude. Med den nye båd

FOTO: SVENSK SØREDNING, SSRS

er vi sikre på at Dansk Søredningsselskab kan gøre det endnu bedre”, siger Ole Lyngenbo. BREDT ARBEJDSFELT Redningsstationen Lynæs assisterer ved operationer i Kattegat, Isefjord og Roskilde Fjord, ligesom de altid er parate, når den statslige redningstjeneste JRCC i Karup beder om assistance til at løse en opgave. Båden vil blive leveret i uge 42.

MOTORRENOVERING

Det er vores speciale!

Vi renoverer alle typer af motorer til marine-, entreprenør- og industrimaskiner samt salg af motorreservedele.

FAKTA • Dansk Søredningsselskab har 11 stationer fordelt over hele Danmark • Stationerne drives af 270 frivillige, som er klar til at yde assistance hele året • Dansk Søredningsselskab er en almennyttig forening • Dansk Søredningsselskab financierers af frivillige medlemskaber

A/S Esbjerg Cylinder Service Tlf.: 75 13 92 55 · www.ecs-itop.dk

A/S Midtjydsk Cylinder Service

Tlf.: 86 62 22 44 · www.mcs-itop.dk

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 19 /


Karriereløft? Tag en diplomuddannelse i vedligehold med fleksibel undervisning.

EN DIPLOMUDDANNELSE giver dig viden og kvalifikationer, som kan aflæses direkte på virksomhedens bundlinje. Videncenter for Drift og vedligehold tilbyder et fleksibelt forløb, så du kan løfte dine kompetencer, også når du er på søen. EN TEKNOLOGISK DIPLOMUDDANNELSE i vedligehold styrker dit lederskab og din helhedsforståelse i arbejdet med vedligehold, driftssikkerhed og optimering. Lær at organisere og lede vedligeholdelsesopgaver, implementere strategier og analysere forbedringsteknikker, og få værktøjer til at udvikle dit personlige lederskab.

Læs mere på www.fms.dk og kontakt os for information om fleksibel diplomuddannelse.

Find vejen frem VIA University College Købmagergade 86 . 7000 Fredericia . 7620 6546

Teknisk diplomuddannelse i vedligehold

Profile for Media Group Maritime Denmark

Maritime Danmark 6-7 2020