Page 1

DANMARK April 2020

NR. 4

22. Ã…RGANG

DKK 49,50

maritimedanmark.dk

FJORD LINE

SIKKERHED

CORONA-KRISE

HISTORIE

Risk Intelligence

Industri i klemme

Gerda Tofts forlis


MARITIME DANMARK 4-2020

TOPHISTORIE

4

GLOBALE EFTERRETNINGSANALYSER - MADE IN HELLERUP Hvis man forventer at Risk Intelligences hovedsæde på Strandvejen i Hellerup fremstår som en miniudgave af Fort Knox - så bliver man skuffet. Indgangen ligner alle andre, og stemningen er uformel og afslappet. Men bag skærmene arbejdes der intenst med at analysere store mængder af efterretninger, der løbende strømmer ind fra alle dele af verden.

8

DANISH MARITIME FAIR ER AFLYST Med baggrund i den alvorlige situation omkring coronavirus COVID-19 såvel i Danmark som i resten af verden, har BellaCenter Copenhagen i fællesskab med arrangøren Maritime Danmark besluttet at aflyse Danish Maritime Fair, 13.-14. maj 2020.

6

BATTERIPAKKER ER GRØNNE - MEN IKKE UDEN RISICI Den 10. oktober sidste år var hybridfærgen Ytteroyningen ved at anløbe havnen i Sydnes syd for Bergen, da der kort før kl. 19 opstod brand i færgens batterirum. Tilkaldte brandfolk var to timer om at bekæmpe ilden, og da den var slukket, forlod brandfolkene havnen igen. Lidt før klokken 7 næste morgen indtraf der en voldsom eksplosion i batterirummet.

10

9

MARITIM INDUSTRI HÅRDT RAMT AF CORONA-KRISE

PON POWER A/S BLIVER TIL ZEPPELIN DANMARK A/S Den 1. januar 2020 overtog den internationale handelsvirksomhed Zeppelin Group forhandlerskabet af Caterpillar i Danmark, og overtog således virksomhederne Pon Power A/S og Pon Equipment A/S. Men selvom navnet nu er nyt, fortsætter driften som den plejer.


14

FREDERIKSHAVN INDGÅR KONTRAKT MED CG JENSEN Frederikshavn Havn har indgået en aftale med CG Jensen om etablering af et nyt kajanlæg ved Østre Kaj. Projektet omfatter etableringen af en skibskaj med en samlet længde på 225 meter, hvoraf de 200 meter får en vanddybde på 9,5 meter.

11

NYT FÆRGELEJE TIL FJORD LINE I HIRTSHALS

15

Den nordjyske hydraulikvirksomhed Serman & Tipsmark er i gang med at optimere Fjord Lines færgeleje i Hirtshals med et skræddersyet akkumulatorsystem, der skal sikre et mere fleksibelt færgeleje og nedbringe energiforbruget.

13

12

Viking Life-Saving Equipment øgede sidste år omsætningen med godt 750 millioner kroner, og nærmer sig 2,8 milliarder kroner. På bundlinjen gik den danske specialist i sikkerhed til søs 50 millioner kroner frem, så resultatet før skat nu er på 205 millioner kroner.

DRONER SKAL GØRE NORDVESTPASSAGEN SIKKER Den globale opvarmning gør det muligt for skibe at tage en smutvej mellem Europa og Asien ved at sejle over Arktis, men isbjerge gør Nordvestpassagen farlig at passere. Nu skal droner hjælpe med at gøre sejlturen sikker.

16

FAYARD OVERSKUD PÅ 64 MIO. KR. Fayard kom ud af regnskabsåret 2018/2019 med et resultat på 64 mio. kr. før skat, en tilbagegang i forhold til året før, hvor overskuddet blev på 100 mio. kr. Værftet ser en stigende efterspørgsel efter installation af røgrensningsanlæg og Ballast Water Treatment Systems.

MARITIME DANMARK Postomdeles til navngivne abonnenter i Skandinavien. Til samtlige danske rederier, samtlige skibe i den danske handelsflåde, maritime industrier, servicevirksomheder, havne, offshore virksomheder samt interesseorganisationer og folketinget. ISSN 2246-5022 Udsendes desuden som E-magasin.

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Martin Uhlenfeldt Tlf.: +45 23 66 28 99 mu@maritimedanmark.dk

DIREKTION OG ADMINISTRATION

René Wittendorff Tlf.: +45 70 20 41 55 rw@maritimedanmark.dk

ANNONCER

Niels Hass D: +45 7610 1156 / M: + 45 2933 6606 nh@maritimedanmark.dk

SKIBET SOM GIK I STYKKER Sea War Museum Jutland har på et togt i Nordsøen opklaret et 65 år gammelt forlis, som kostede 31 mennesker livet. Den 23. december 1954 forsvandt det danske fragtskib Gerda Toft i en orkan vest for Helgoland, og siden har man troet, at skibet gik ned på grund af en dårlig svejsning og en deraf følgende revne i dækket. Nu viser museets undersøgelse, at skibet ganske enkelt gik itu. Det brækkede i tre stykker.

LAYOUT

Designunivers Tryk: Rosendahls, Esbjerg 

DANMARK April 2020

NR. 4

22. ÅRGANG

DKK 49,50

maritimedanmark.dk

UDGIVER

Maritime Danmark ApS Dir. René Wittendorff Brogade 25A 5900 Rudkøbing Telefon: +45 70 20 41 55 Profiler er betalte journalistiske produkter.

SIKKERHED

CORONA-KRISE

HISTORIE

Risk Intelligence

Industri i klemme

Gerda Tofts forlis

Næste udgave: 4. maj 2020

FOTO: JON INGE NORDNES/ALLEGRO

KOLOFON

VIKING KOM FLOT UD AF 2019


AF MARTIN UHLENFELDT

GLOBALE EFTERRETNINGSANALYSER - MADE IN HELLERUP

Hvis man forventer at Risk Intelligences hovedsæde på Strandvejen i Hellerup fremstår som en miniudgave af Fort Knox - så bliver man skuffet. Indgangen ligner alle andre, og stemningen er uformel og afslappet. Men bag skærmene arbejdes der intenst med at analysere store mængder af efterretninger, der løbende strømmer ind fra alle dele af verden.

”Hemmeligheden bag vores succes er det netværk af troværdige kilder, vi har brugt 20 år på at bygge op”, siger Hans Tino Hansen, administrerende direktør i efterretningsanalysevirksomheden Risk Intelligence, der er en af verdens førende leverandører af trussels- og risikovurderinger - på havet, i havne og, siden oktober sidste år, også på landjorden. Risk Intelligence har udviklet en internetplatform, der på abonnementsbasis leverer aktuelle trusselsvurderinger til kunder over

/ SIDE 4

hele verden. Platformen er opdelt i tre hovedområder - MaRisk der fokuserer på shipping, offshore samt olie- og gasindustrien. PortRisk med fokus på havnesikkerhed, og siden oktober sidste år LandRisk, der dækker landbaserede aktiviteter. ”Man kan sikkert finde nogle IT-eksperter, der er i stand til at udvikle en bedre portal end vores, men de vil ikke kunne udvikle de kilder vi har. Det tager lang tid. Rigtig lang tid”, siger Hans Tino Hansen.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

”Dertil kommer den viden, vi sidder inde med. Viden, man kun har, hvis man har været med i mange år”. INSIDERVIDEN Adspurgt hvilken viden det f.eks. er, nævner Tino Hansen et aktuelt eksempel - kidnapningerne i Guineabugten. ”Hvis man har været med i mange år, ved man f.eks. at antallet af kidnapninger altid blusser op, når der er parlaments- eller præsidentvalg


Vi står rigtig stærkt i Afrika - især Vestafrika og Nordafrika. - Hans Tino Hansen, administrerende direktør i Risk Intelligence

der blev rejst i forbindelse med selskabets børsnotering i august 2018.

fordel, at opgaver kan løses døgnet rundt, uden at nogen behøver at sidde oppe hele natten.

BETALER IKKE FOR INFORMATIONER ”Vi betaler aldrig for de informationer vi får”, siger Hans Tino Hansen. ”Man handler med information. Du fortæller dem noget, de fortæller dig noget. Så enkelt er det”.

I princippet opererer Risk Intelligence globalt, men med varieret styrke.

Risk Intelligences kilder er fortrolige, men virksomheden gør brug af alle former for kilder. Det kan være folk der arbejder i industrien – men også akademikere, journalister, offentligt ansatte og organisationer. ”Vi har et Duty Watch Team, der løbende indsamler oplysninger fra vores kilder. Vi anvender også offentligt tilgængelige kilder, men vi tillægger dem ikke høj værdi”, siger Hans Tino Hansen.

i Nigeria. Det er der hvert fjerde år, og så vokser antallet af kidnapninger, fordi man skal finansiere valgkampen”, fortæller Hans Tino Hansen. ETABLERET I 2001 Risk Intelligence blev etableret af Hans Tino Hansen i 2001, og er stille og roligt vokset til i dag at tælle 26 medarbejdere. Det store gennembrud kom i 2007, hvor pirateriet ud for Østafrika for alvor blussede op. Tino Hansen oplevede, at virksomhederne ikke var gearet til at håndtere den store strøm af informationer som pirateriet udløste. Han tog derfor kontakt til 10 store spillere på det maritime område, og tilbød dem at opbygge en internetbaseret platform som løbende indsamlede, validerede, analyserede og vurderede de mange oplysninger - for derefter at gøre dem tilgængelige for kunderne. Forudsætningen var, at de hver tegnede et abonnement til 50.000 dollars. Og det gjorde de. Det blev starten på MaRisk, der fortsat er virksomhedens kerneprodukt. Senere kom PortRisk og LandRisk til. De seneste år er væksten øget kraftigt, godt hjulpet af kapital,

FLERE KILDER Risk Intelligences vurderinger bygger typisk på flere kilder, men i enkelte situationer videregives der også oplysninger baseret på kun en enkelt kilde - forudsat at det er en kilde, der tidligere har levet troværdige informationer. ”Når det gælder tidsfølsomme informationer, er det bedre at advare en gang for meget end en gang for lidt. Men det er i sig selv ikke afgørende for os at være de første. Til gengæld er det vigtigt for os at de oplysninger vi videregiver, er præcise og dækkende, og vi opdaterer gerne oplysningerne 20 gange for at få dem helt rigtige”, siger Tino Hansen. ”Vi fokuserer naturligvis på at servicere vores kunder, men hvis vi kan se at der er fare på færde - f.eks. et piratmoderskib der har kurs mod et skib - så advarer vi skibet, selv om det ikke er vores kunde. Det synes vi er vores pligt. Vi vil selvfølgelig gerne tjene penge, men der er også andre ting der tæller”. ÅBENT DØGNET RUNDT Langt de fleste medarbejdere arbejder i Risk Intelligences hovedsæde på Strandvejen i Hellerup, men selskabet har også et kontor i Singapore og medarbejdere i USA. Det indebærer den

”Vi står rigtig stærkt i Afrika - især Vestafrika og Nordafrika. Mellemøsten. Sydøstasien. Europa. Men vi er ikke helt så stærke i Sydamerika”, siger Tino Hansen. STORE KUNDER Selvom der gennem årene er kommet konkurrenter til, så står Risk Intelligence fortsat stærkt især når det gælder større og store virksomheder. Samlet set driver MaRisk kunder 14 procent af verdens handelsflåde, hvortil kommer et stort antal krigsskibe fra flåder verden over. ”Nogle af vores største kunder har købt adgang til deres skibe, så alle skibe har direkte adgang til Risk Intelligences informationer fra skibets bro. Det gælder godt 1.000 skibe”, fortæller Hans Tino Hansen. På flådesiden har selskabet bl.a. indgået en aftale med den amerikanske flåde der indebærer, at amerikanske enheder og kommandostrukturer har adgang til MaRisk og PortRisk. Aftalen med US Navy er selskabets største enkeltaftale. MINDRE VIRKSOMHEDER Nogle kunder køber adgang til hele pakken - MaRisk, PortRisk og LandRisk - mens andre vælger adgang til en eller to af områderne. For at imødekomme mindre virksomheder, eller kunder med meget specifikke behov, har Risk Intelligence udviklet en markedsplads, hvor virksomhederne kan købe sig til informationer om f.eks. konkrete havne eller offshore projekter i længere eller kortere tid. VÆKST Risk Intelligence regner med at nå en andel på 10 - 20 procent af det globale marked for risikovurdering inden for ti år. Det globale marked for risikovurdering beregnes at udgøre mellem 1 og 2 milliarder kroner om året.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 5 /


AF MARTIN UHLENFELDT

BATTERIPAKKER ER GRØNNE - MEN IKKE UDEN RISICI

Den 10. oktober sidste år var hybridfærgen Ytteroyningen ved at anløbe havnen i Sydnes syd for Bergen, da der kort før kl. 19 opstod brand i færgens batterirum. Tilkaldte brandfolk var to timer om at bekæmpe ilden, og da den var slukket, forlod brandfolkene havnen igen. Lidt før klokken 7 næste morgen indtraf der en voldsom eksplosion i batterirummet.

B

randfolk med specialudstyr blev tilkaldt, og myndighederne oprettede en sikkerhedszone på 300 meter rundt om færgen, på grund af en høj koncentration af farlige gasser i batterirummet. Først efter flere dage var batterirummet luftet så godt ud, at færgen kunne bugseres til et værft. Branden var den første i en batteridrevet færge i Norge.

/ SIDE 6

ÅRSAG Efterfølgende undersøgelser har vist, at det formentlig var en lækage i batteriernes kølevandssystem, der forårsagede branden. Manglende køling betød, at der opstod en lysbue mellem nogle batterier, der udviklede så stor varme, at de til sidst brød i brand. Eksplosionen blev formentlig udløst af saltvand fra det automatiske sprinkleranlæg, der ganske vist var med til at bekæmpe ilden, men

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

til gengæld førte til en kortslutning af batterierne - hvilket i løbet af natten producerede så meget gas, at det udløste en uventet eksplosion i batterirummet næste morgen. MANGLENDE VIDEN Selv om de første batteripakker blev installeret om bord på skibe for snart 10 år siden, er der fortsat begrænset viden og regulering på området.


Klassifikationsselskabet DNV-GL var blandt de første der indså, at man manglede viden på området - især da udviklingen for alvor tog fart i 2015, hvor lithiumbatterier vandt indpas. DNV-GL tog i 2016 initiativ til at skabe et Joint Development Project, med det formål at undersøge risikoen for brand og eksplosioner i batteripakker, samt metoder til at bekæmpe dem på. BREDT SAMMENSAT I 2017 tog gruppen, der tæller norske, danske og amerikanske søfartsmyndigheder, forskellige batteriproducenter, rederier, værfter, brandslukningsproducenter samt systemleverandører - herunder Søfartsstyrelsen og Scandlines - fat på arbejdet. I november sidste år mundede projektet ud i rapporten: Technical Reference for Li-ion Battery Explosion Risk and Fire Suppression, der gennemgår en lang række scenarier. Rapporten er frit tilgængelig for alle, og kan downloades fra Søfartsstyrelsens hjemmeside. RUNDT OM ALLE ASPEKTER ”Når der kommer ny teknologi om bord på skibe, opstår der også nye risici, og derfor er det vigtigt at finde veje til at indføre den ny teknologi på, så sikkert som muligt”, siger Henrik Helgesen, Project manager, DNV-GL.

Denis Cederholm-Larsen, Seniorskibsinspektør i Søfartsstyrelsen, der har været med i projektet fra start, siger:

andre maskinrum af kategori A, og andre rum med høj og moderat brandrisiko. 3. Ventilationssystemet til batterirummet skal være uafhængigt af andre rum, og udblæsning til det fri skal ske på et sikkert sted.

”Vi hørte om projektet for første gang tilbage i 2016, og var straks meget interesserede i at deltage”.

4. Der skal forefindes et egnet, fastinstalleret, automatisk virkende brandslukningsanlæg ibatterirummet. Brandslukningsanlægget bør være i henhold til batterifabrikantens anbefalinger.

”Det er et fremragende projekt, da det kommer rundt om alle aspekter af batteridrift, og har deltagere fra alle sider af industrien. Det var meget vigtigt for os, at projektet skulle være så objektivt som muligt”, siger Denis CederholmLarsen og tilføjer, at der har været batteripakker om bord på danske skibe siden 2012.

5. Batteri- og elinstallationen skal være godkendt af et anerkendt klassifikationsselskab.

”Projektet har givet os et endnu mere klart billede af, hvad vi kan forvente i tilfælde af en brand i en batteriinstallation. Fremtidens skibe kræver mere miljøvenlige løsninger, men der skal være fokus på sikkerheden fra starten”.

6. Batterierne skal installeres i henhold til fabrikantens anvisninger. 7. Det skal overvejes, om der skal forefindes et egnet gasdetekteringsanlæg i batterirum og ventilationssystem/kanaler.

DANSKE KRAV Søfartsstyrelsen stiller i dag en række krav ved installationen af batterier til hybrid- eller elektrisk drift af skibe:

8. Der skal udarbejdes en risikoanalyse for installationen i overensstemmelse med MSC.1/ Circ.1455, baseret på den konkrete installation.

1. Batterierne skal installeres i et særskilt rum, der opfylder kravene til maskinrum af kategori A.

9. På baggrund af resultatet af den i pkt. 3.8 nævnte risikoanalyse, kan der fastsættes yderlige eller andre krav til installationen, samt krav om brandtest/overbelastningstest af batterierne m.v.

2. Batterirummet sikres mod udefrakommende varmepåvirkninger med A 60-isolering mod

A company of

The clean and mobile alternative to shore power The Becker LNG PowerPac® supplies clean power to commmercial ships in ports. Instead of using on-board diesel engines, the Becker LNG PowerPac® reduces harmful emissions. The containerised unit is a quickly implemented power solution for any port.

www.hybrid-port-energy.com LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 7 /


DANISH MARITIME FAIR ER AFLYST

Med baggrund i den alvorlige situation omkring coronavirus COVID-19 såvel i Danmark som i resten af verden, har BellaCenter Copenhagen i fællesskab med arrangøren Maritime Danmark besluttet at aflyse Danish Maritime Fair, 13.-14. maj 2020.

A

lle indgåede kontrakter med udstillere annulleres, og eventuelle indbetalinger tilbagebetales. ”Vi vil, når situationen tillader det, undersøge mulighederne for at finde en alternativ termin for afvikling af messen, fx i slutningen af 2020

/ SIDE 8

eller starten af 2021, og kommer tilbage senere med en udmelding herom”, hedder det i en udsendt meddelelse. Den øverst ansvarlige for messen, Rene Wittendorff, beklager aflysningen:

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

”Det er naturligvis ærgerligt at det ikke er muligt at gennemføre Danish Maritime Fair 2020 som planlagt, men i den situation vi befinder os i, er der desværre ikke andre muligheder”, siger Rene Wittendorff, CEO for Danish Maritime Fair.


MARITIM INDUSTRI HÅRDT RAMT AF CORONA-KRISE

Den maritime industri opfordrer stat og kommuner til at holde hånden under branchen, der er hårdt ramt af lavere aktivitet på grund af corona-krisen, ved at sende deres godt 150 skibe til service, reparation og grøn opgradering.

”Både for værfter og for udstyrsproducenter er det helt afgørende, at ordrebogen ikke bliver fuldstændigt tømt. Selv om en opgave ligger nogle måneder fremme i tid, kan den være afgørende for at holde på medarbejderne, og med så stort et antal skibe, bør der være opgaver at sætte i gang”, siger Jenny Braat, adm. direktør hos Danske Maritime. SØBY VÆRFT På Søby Værft har man fået flere ordrer annulleret og forsøger nu at håndtere corona-situationen ved, at medarbejderne afvikler ferie og afspadsering i størst muligt omfang. Værftet tager bestik af situationen hver dag. ”Mulige opgaver på offentligt ejede skibe kan få stor betydning i den kommende tid. Ellers kan vi som andre i industrien være nødsaget til at sende medarbejdere hjem i henhold til den nye aftale mellem DI og CO industri. Men

det er kun indtil, der kommer nye opgaver – så ringer vi dem omgående ind igen. Vi arbejder intensivt på løsninger sammen med vores kunder og er fortrøstningsfulde”, siger værftets CEO Roar Falkenberg. MAN ENERGY SOLUTIONS Også blandt udstyrsproducenter håber man, at man fra offentlig side kan bidrage til, at branchen kommer bedst muligt gennem corona-krisen. ”Vi vil gerne opfordre til at få set alle offentligt ejede skibe efter i sømmene. Netop nu opstår der ledig kapacitet til for eksempel at forbedre skibene med brændstofbesparende teknologi eller nye grønne løsninger, så det kan både være godt for branchen og godt for miljøet, hvis det offentlige fremrykker ordrer”, siger Lars Henrik Hejlesen, Head of Propulsion, Retrofit & Upgrade hos MAN Energy Solutions i Frederikshavn.

EFTERLYSER HANDLEKRAFT Siden corona-krisen for alvor ramte Danmark, har telefonerne glødet hos Danske Maritime. Selv om de politiske tiltag om blandt andet lønkompensation er en tiltrængt håndsrækning, er det langtfra nok, når man ser frem i tid, siger Jenny Braat: ”Der skal vises politisk handlekraft på endnu flere fronter. Mange kommunalt ejede færger er af ældre dato, og rigtig mange af de skibe, vi her taler om, kan gøres mere energieffektive og klima- og miljøvenlige, hvis et byråd, Forsvaret eller en af de andre ejere beslutter sig for at prioritere det. For andre kan det give mening at sende lidt tidligere til service, hvis driften af skibet alligevel er helt eller delvist indstillet, eller at få bygget nye skibe. Det offentlige både kan og bør hjælpe den maritime industri, og det gælder i hele landet”, siger Jenny Braat.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 9 /


FAKTA Zeppelin Danmark A/S er den danske autoriserede forhandler af Caterpillar og forhandler og servicerer mærkerne Cat og MaK. Virksomheden har været forhandler for Caterpillar siden 1967 og udgøres af ca. 260 ansatte fordelt på de to forretningsenheder: Construction Equipment og Power Systems, hvoraf 97 af medarbejderne er montører, der servicerer Cat og MaK i Danmark og resten af verden. Zeppelin Danmark er ejet af den tyske koncern Zeppelin Group, som er en fondsejet organisation med hovedkontor i Garching nær München. Zeppelin Gruppen består af 6 forretningsenheder, der hovedsageligt arbejder med salg og service af Caterpillar produkter. Zeppelin Group har mere end 8.000 medarbejdere fordelt på 34 lande og havde i 2018 en omsætning på 2,9 milliarder euro.

PON POWER A/S BLIVER TIL ZEPPELIN DANMARK A/S

– NYT NAVN, SAMME GODE PRODUKTER OG SAMME GODE SERVICE Den 1. januar 2020 overtog den internationale handelsvirksomhed Zeppelin Group forhandlerskabet af Caterpillar i Danmark, og overtog således virksomhederne Pon Power A/S og Pon Equipment A/S. Men selvom navnet nu er nyt, fortsætter driften som den plejer.

D

et nye år starter godt ud for Zeppelin Danmark A/S – Power Systems, med fulde ordrebøger og en masse spændende projekter i støbeskeen. ”Vi har i øjeblikket kollegaer i Chile, som udfører en ombygning, samt installation af en ny Cat 3516 motor og vi har kollegaer i Sydafrika til commissioning af 2 x 3512 og 5 x C18 ny installerede Cat motorer på to mega yachter”, fortæller Steen Clausen, Service & Parts Director ved Zeppelin Danmark A/S. Så selvom navnet er ændret, er forretningen den samme: det er forsat de samme gode produkter fra Cat og Mak og den samme gode service der tilbydes. SCR TIL NOX REDUKTION ”I øjeblikket har vi flere projekter i gang med ombygning af Cat motorer, som får installeret et Selective Catalytic Reduction (SCR) system, leveret af Caterpillar. Systemet er med til at reducere NOx udledningen” fortsætter Steen Clausen.

/ SIDE 10

Eksempelvis har vi montører i Aberdeen hos en global olie og gas kunde, hvor vi eftermonterer og opgraderer kundens motorer med nyeste SCR systemer. Dette job udfører vi i samarbejde med en af de store olie & gas aktører i Esbjerg. Det øgede fokus på nedsættelse af NOx udledninger sker i takt med de skærpede IMO, Tier III regler for NOx udledning, og selvom disse først gælder for motorer installeret på eller efter 1.1.2021*, har det en konkurrencemæssig fordel for kunderne at installere et SCR system på deres eksisterende motorer. ØGET FOKUS PÅ DEN GRØNNE OMSTILLING Generelt ser vi i den maritime branche en stor interesse og efterspørgsel efter grønnere alternativer til den traditionelle dieselmotor. Eksempelvis er der hos færgeselskaberne, samt offshore og supplybåde, en stor efterspørgsel på batteri- og hybridløsninger, som vil mindske forbruget af fossile brændsler. Og dette er naturligvis noget, som vi kan hjælpe vores

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

kunder med. Vi tilbyder både batteripakker til forskellige behov, samt dual-fuel løsninger. Hos Zeppelin Danmark – Power Systems tilbyder vi dermed en bred vifte af løsninger lige fra salg af generatorer, fremdrifts- og hjælpemotorer til teknisk- og operationel management og support. Vi har bl.a. det tekniske backup til at kunne udføre IMO, Tier III opgraderinger for marine og olie & gas segmentet. Derudover har vi en stærk serviceorganisation, som tilbyder service og reservedele 24/7 og vi rejser verden rundt for at servicere vores kunder – ingen afstand er for stor. *kildehenvisning: https://www.dnvgl.com/ news/marpol-annex-vi-update-in-force-from1-january-2019-on-nox-bdn-ship-implementation-plan--135180


NYT FÆRGELEJE TIL FJORD LINE I HIRTSHALS Den nordjyske hydraulikvirksomhed Serman & Tipsmark er i gang med at optimere Fjord Lines færgeleje i Hirtshals med et skræddersyet akkumulatorsystem, der skal sikre et mere fleksibelt færgeleje og nedbringe energiforbruget.

”Fjord Line har investeret i en ny og større katamaran, der er både længere, bredere og har større maskinkraft. I dag er der en fast rampe, men med Fjord Lines nye katamaran er en udvidelse og et mere fleksibelt færgeleje nødvendigt. Vi skal derfor opføre et nyt og 100 procent skræddersyet anlæg til færgelejet, således at den nye færge kan lægge sikkert til samt have et mere bæredygtigt system”, siger servicechef hos Serman & Tipsmark Rasmus Obel. Serman & Tipsmark skal levere det komplette hydrauliksystem og elektriske styresystem inklusive installation til det nye færgeleje, imens Bladt Industries er ansvarlig for stålarbejdet. De to virksomheder er i fuld gang med at bygge både en sikker gangbro til de mange passagerer og et færgeleje, der kan håndtere et stort antal personbiler samt tunge køretøjer. Lejet skal samtidig kunne stå imod vand og vind,

og dermed sikre en behagelig overgang med et energibesparende hydraulisk akkumulatorsystem. STORT LEJE ”Færgelejets system bliver meget stort og får to specialdesignede cylindere, der hver skal løfte 200 ton ved hjælp af pumpestationer, der er udstyret med et hydraulisk akkumulatorsystem. På den måde sikrer vi en blødere overgang fra land til vand, idet pumperne lader en hydraulisk akkumulator op, som følger skibets bevægelser i vandet. Vandstandsvariationerne i Hirtshals havn kræver nemlig en specialudviklet løsning for at udjævne højdeforskellen på landingsstedet. Når færgen bliver lastet og ligger dybere i vandet, oplades akkumulatoren og gemmer energien til, at færgerampen bevæger sig op igen, så det er desuden en meget energibesparende løsning”, forklarer Rasmus Obel.

”Vi har også lagt stor vægt på at udvikle et servicevenligt system med høj driftssikkerhed. Derfor er der fjernovervågning i styringen, som holder øje med bevægelserne i rampen, og det sikrer, at vi altid kan forebygge og afhjælpe fejl. Derudover kan færgeovergangen styres både fra færgen og fra et teknikhus på havnen, og så er systemet meget støjreducerende med hele seks decibel i forhold til tilsvarende anlæg. På den måde har vi taget højde for de mange udfordringer, der har været ved det tidligere færgeleje”. KLAR TIL FORÅRET Det nye anlæg er ved at blive bygget og testet på Serman & Tipsmarks værksted i Brønderslev. Herefter vil det blive monteret, justeret og indkørt til foråret, hvor det yderligere vil blive testet og tilpasset i forhold til færgetrafikken på Hirtshals Havn.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 11 /


FAYARD OVERSKUD PÅ 64 MIO. KR. Fayard kom ud af regnskabsåret 2018/2019 med et resultat på 64 mio. kr. før skat, en tilbagegang i forhold til året før, hvor overskuddet blev på 100 mio. kr. Værftet ser en stigende efterspørgsel efter installation af røgrensningsanlæg og Ballast Water Treatment Systems.

”Fayard har de seneste år gennemgået en positiv udvikling, hvor vi i stigende grad har udviklet os til at være en bred maritim servicevirksomhed, som kan bistå vores kunder med en række nye behov. I relation til vores opgaver ser vi, at de gennemsnitlige ordrer vokser i omfang og kompleksitet”, siger adm. direktør og ejer Thomas Andersen. ”Vi ser en stigende efterspørgsel fra vores kunder i forhold til de seneste teknologiske og miljømæssige løsninger, hvilket også har udviklet vores forretning. Som det måske klareste eksempel,

/ SIDE 12

har vi igennem det seneste år foretaget en række komplekse installationer af røgrensnings-anlæg samt Ballast Water Treatment Systems, mens også projekter relateret til LNG har fyldt en del. Fayard arbejder til stadighed på at tiltrække nye typer af opgaver, som rederierne efterspørger”, siger Thomas Andersen. KONCERNRESULTAT PÅ 120 MIO. KR. Fayard er 100 % ejet af Fayard Holding ApS. Koncernen består ud over Fayard A/S også af et ejerskab på 48 % af Elvstrøm Sails A/S, som har givet et positivt resultat i regnskabsåret.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

Koncernens samlede resultat er for regnskabsåret 2018/19 på 120 mio. kr. før skat, og der forventes et resultat på samme niveau i det kommende regnskabsår. I sidste regnskabsår lød overskuddet på 136 mio. kr. ”Vores medarbejderes indsats er helt central i forhold til servicering af vores kunder og vores fortsatte udvikling, og det har høj prioritet at opretholde vores andel af lærlinge, så vi fortsat har tilstrækkeligt med kompetencer på Fayard”, siger Thomas Andersen.


DRONER SKAL GØRE NORDVESTPASSAGEN SIKKER

Den globale opvarmning gør det muligt for skibe at tage en smutvej mellem Europa og Asien ved at sejle over Arktis, men isbjerge gør Nordvestpassagen farlig at passere. Nu skal droner hjælpe med at gøre sejlturen sikker.

S

tore handelsinteresser er på spil, når isen omkring Arktis smelter og åbner op for, at handelsskibe kan spare mange dage på havet ved at bruge Nordvestpassagen som en smutvej gennem Arktis mellem Europa, Asien og østlige Nordamerika. Nordvestpassagen er åben fire måneder om året i sommerperioden og Kinas største rederi, COSCO er begyndt at benytte passagen, hvilket sparer de kinesiske skibe for omkring 10 dages sejlads. Men mange rederier afholder sig fra at anvende smutvejen mellem Europa og Asien. Sejlturen er for farlig. ”En optælling fra foråret 2017 viste mere end 400 isbjerge i den Nordatlantiske sejlrute. Selvom det nu er muligt at sejle gennem passagen, gør isbjergene det meget farligt”, siger droneforsker Agus Ismail Hasan fra SDU Dronecenter. Men de økonomiske interesser for at anvende Nordvestpassagen er store, og derfor har den Danske Maritime Fond investeret i at finde en løsning. Droneforskere fra Syddansk Universitet

er derfor i gang med at udvikle en måde at overvåge isbjergene på, så skibene kan sejle sikkert gennem Nordvestpassagen.

den del af isbjerget, som ligger over vand, men også den store del af isbjerget, som skjuler sig under vand.

ISBJERGE PÅ GPS Droneforsker Agus Ismail Hasan står i spidsen for projektet Artdrone, hvor målet er at afdække mulighederne for, ved hjælp af droner, at få et overblik over isbjergene i området. Håbet er, at forskerne over tid kan være med til at spore alle isbjerge, så de kan indgå i Galileos globale satellit-styrede navigationssystem. Derved kan skibe indhente opdaterede oplysninger om isbjergenes placering, når de sejler gennem Nordvestpassagen.

KULDEN DRILLER Agus Ismail Hasan håber på sigt at udvikle en langdistancedrone med infrarøde kameraer, som besidder de flyveegenskaber, der skal til for at operere omkring Arktis. Men især den ekstreme kulde udfordrer droneforskerne.

”Den bedste måde at skabe et overblik over isbjergene på, er ved at droner placerer en tracker på isbjergene. Isbjerge bevæger sig i vandet, og på den måde kan skibene via gps se isbjergenes aktuelle nøjagtige placering”, siger Agus Ismail Hasan.

”Is og kold fugtig luft skaber store problemer for propeller og sensorer. Derudover kan vi ikke stole på vores kompasser. Angivelserne fra vores magnetiske og gyro-magnetiske kompasser er ustabile nær Arktis”, forklarer Agus Ismail Hasan og fortsætter: ”Desuden dræner kulden batterierne hurtigere. Batteriets levetid er en stor udfordring i forsøget på at placere trackere på alle isbjerge, så lige nu undersøger vi mulighederne for at bruge droner med brændselsceller”.

Derudover skal dronerne udstyres med infrarøde kameraer, så billederne ikke blot afslører LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 13 /


FOTO: HANNE PALUDAN KRISTENSEN

FREDERIKSHAVN INDGÅR KONTRAKT MED CG JENSEN

Frederikshavn Havn har indgået en aftale med CG Jensen om etablering af et nyt kajanlæg ved Østre Kaj. Projektet omfatter etableringen af en skibskaj med en samlet længde på 225 meter, hvoraf de 200 meter får en vanddybde på 9,5 meter.

P

arallelt med skibskajen etableres en 160 meter lang dokkaj med en vanddybde på 14 meter. De to kajer adskilles af en 40 meter bred mole.

allerede er bestilt hos Hat-San værftet i Tyrkiet. Med den nye dok får Orskov Yard mulighed for at servicere flere skibe og skibe med større dybgang end i dag.

”Det glæder os enormt, at vi nu kan offentliggøre en aftale med CG Jensen på det nye kajanlæg. Det har været en lang proces, men vi føler, at vi er nået i mål med et rigtig godt projekt, der understøtter og tilgodeser havnens kunder og i særdeleshed Orskov Yard. Det er fantastisk, at Orskov Yard udvider deres kapacitet og dermed gør brug af de muligheder, som havneudvidelsen giver med større dybgang”, siger Mikkel Seedorff Sørensen, adm. direktør for Frederikshavn Havn.

”Med kontrakten mellem Frederikshavn Havn og CG Jensen har vores udvidelsesprojekt nu nået en milepæl, og vi ser frem til at følge byggeriet på allernærmeste hold. Det nye kajanlæg åbner op for Orskov Yards ekspansionsplaner, således vi i fremtiden kan tilbyde vores kunder større kapacitet og fleksibilitet”, siger Lars Fischer, adm. direktør for Orskov Yard.

FLYDEDOK Det nye kajanlæg skal bl.a. skal give plads til Orskov Yards nye 180 meter lange flydedok, der / SIDE 14

CG JENSEN CG Jensen ser frem til projektet: ”Vi har i CG Jensen i lang tid arbejdet med denne opgave, og det er en stor glæde for os,

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

at Frederikshavn Havn nu har peget på os som vindere. Det er en meget spændende opgave og en stor tillid, der bliver vist os her. Vi vil gøre vores ypperste for at gengælde den. Vi har igennem tiden lavet mange opgaver for havnen, men dette er den til dato største”, siger Jørn Asmussen, direktør, CG Jensen. AFSLUTTET JULI 2021 Projekteringen af det nye kajanlæg er allerede i gang, og de fysiske aktiviteter forventes påbegyndt efter påske. Planen er, at Orskov Yard kan påbegynde installation af den nye flydedok januar 2021, hvor der vil være en delaflevering af dokkajen. Det samlede projekt forventes færdigt juli 2021.


VIKING KOM FLOT UD AF 2019

Viking Life-Saving Equipment øgede sidste år omsætningen med godt 750 millioner kroner, og nærmer sig 2,8 milliarder kroner. På bundlinjen gik den danske specialist i sikkerhed til søs 50 millioner kroner frem, så resultatet før skat nu er på 205 millioner kroner.

”Vi har præsteret vækst i omsætning og overskud, ikke kun fordi vi har opkøbt et stort selskab, for fremgangen er bredt fordelt på alle forretningsområder. Målt på både økonomi og den menneskelige dimension er integrationen af Norsafe forløbet meget fint, og ude i verden har et antal lokationer fået et løft på grund af sammenlægningen. Det gælder for eksempel i Singapore, Dubai og i Rotterdam, og vi har fået større tilstedeværelse i Japan, hvor Norsafe var klart størst”, siger Vikings administrerende direktør, Henrik Uhd Christensen. ONE STOP SHOP ER EN REALITET Viking opkøbte i december 2019 Drew Marine med hovedsæde i Rotterdam. Dermed udbygger Viking sin position inden for service af brandslukningsudstyr, Marine Fire Service (MFS), til at være en af verdens førende på området - med

flere end 100 specialuddannede teknikere fordelt på flere end 40 lokationer. ”Med de seneste opkøb har vi nået vores målsætning om at tilbyde kunderne et one stop shop-koncept inden for alle aspekter af maritimt sikkerhedsudstyr. Den globale og lokale tilstedeværelse er på plads, og vi står nu klart stærkere med leveringsevne og kritisk masse. Hvert serviceområde består nu af mindst 100 teknikere og som minimum 40 servicestationer, der kan udføre safety service-opgaverne. Vi er til stede, hvor vi gerne vil være, og vi har ressourcerne på alle essentielle shipping og offshore-lokationer”, siger Henrik Uhd Christensen. VIKING SHIPOWNER AGREEMENT Den globale serviceforretning bygger på flerårige leasingkoncepter med inkluderede serviceaftaler som Viking Shipowner Agreement, der fortsat

udvikler sig betydeligt og taler ind i et fragtskibsmarked, der er under pres af omkostninger og lav nybygningsaktivitet. ”Servicekoncepter som SOA formår at skabe vækst i et presset marked, da de er svaret på, hvad skibsrederne efterspørger. De flerårige aftaler reducerer både administrative byrder og omkostninger, og de skaber forudsigelighed”, siger Henrik Uhd Christensen. CORONAVIRUS PÅVIRKER KRYDSTOGTINDUSTRI Vikings største segmenter er fragtskibsmarkedet (cargo), krydstogtskibe og færger samt offshore, og af dem leverer passagermarkedet fortsat den højeste vækst. Med udbruddet af coronavirus i Kina og spredningen til et stort antal lande har krydstogtindustrien dog også de mest usikre fremtidsudsigter ved indgangen til 2020.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 15 /


AF KNUD JAKOBSEN

SKIBET SOM GIK I STYKKER Sea War Museum Jutland har på et togt i Nordsøen opklaret et 65 år gammelt forlis, som kostede 31 mennesker livet. Den 23. december 1954 forsvandt det danske fragtskib Gerda Toft i en orkan vest for Helgoland, og siden har man troet, at skibet gik ned på grund af en dårlig svejsning og en deraf følgende revne i dækket. Nu viser museets undersøgelse, at skibet ganske enkelt gik itu. Det brækkede i tre stykker.

”Det er sikkert begyndt med en enkelt revne, men derefter er det gået meget stærkt. Skibet er bygget i sektioner, og man ser tydeligt, at tre sektioner ligger adskilt på havbunden”. siger Sea War Museum Jutlands direktør, Gert Normann Andersen. Gerda Toft tilhørte Dampskibsselskabet Jutlandia A/S, som med støtte fra Marshall-hjælpen indkøbte skibet i 1948. Det var bygget i 1944 af Foundation Maritime i Pictou på Nova Scotia som et Park-skib, hvilket var den canadiske udgave af

/ SIDE 16

Liberty-skibene. Det var serieproducerede skibe, som blev bygget på rekordtid til erstatning for den tonnage, der blev sænket af tyske ubåde på Atlanten. Foundation Maritime nåede i alt at bygge 24 Park-skibe, før krigen sluttede. FØRSTE MARSHALL-HJÆLP SKIB Gerda Toft hed oprindeligt Beresford Park, men blev senere omdøbt til Federal Ambassador, før det fik sit danske navn. Da skibet i 1948 ankom til Danmark for første gang, var det så stor en begivenhed, at Dansk Film Company optog en

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

film med skibet. Danmark havde mistet cirka halvdelen af sin handelsflåde under krigen og fik tre nye skibe gennem Marshall-Hjælpen, hvoraf Gerda Toft var det første. Den 13. december 1954 afgik skibet fra Casablanca i Marokko med Erik M. Rasmussen som kaptajn, 28 danske og et spansk besætningsmedlem samt en enkelt dansk passager. Lasten bestod af 4300 tons fosfat, der skulle afleveres i Stettin i Polen.


Sea War Museum Jutland fandt Gerda Toft på positionen 54°17,4101’N 6°26,0669’ E, hvilket er meget tæt på den position, som Gerda Toft selv opgav.

HUSTRUER VENTEDE Kaptajn Rasmussen regnede med at nå frem til Brunsbüttel ved Kielerkanalen senest den 24. december, og en del af besætningens hustruer var rejst hertil for at fejre jul sammen med deres mænd. Sådan gik det ikke. Den 23. december kl. 9,20 rapporterede Gerda Toft til rederiet, at skibet under stærk nordvestlig storm med tilsvarende sø lå underdrejet 42 sømil vestnordvest af Helgoland. Klokken 15,15 GMT udsendte Gerda Toft nødsignal. Skibet befandt sig ved lysbøjen på positionen 54°17’N 6°38’ E og havde brug for øjeblikkelig hjælp. 2-lugen var beskadiget, og reparation var ikke mulig. Den svenske damper

Karmas svarede nogle minutter senere. Den befandt sig 17 sømil fra den opgivne position og gik til undsætning, men kunne i det hårde vejr ikke gøre mere end et par knob. Den svenske radiotelegrafist videresendte Gerda Tofts nødråb til alle skibe i området. Endnu to svenske skibe, en tysk damper og det engelske motorskib Iberian Coast svarede og satte kurs mod den opgivne position, og Norddeich Radio overtog ledelsen af redningsaktionen.

Den 20. december gik Gerda Toft ind til Zeebrugge i Belgien og tog en ekstra kok om bord, og måske fik skibet ved samme lejlighed også ekstra kul. Gerda Toft var et kulfyret dampskib med et forbrug under normale forhold på 20 til 24 tons i døgnet. I hårdt vejr steg forbruget, og det havde været dårligt vejr på det meste af rejsen fra Casablanca.

SOS • Klokken 15,40 meldte Gerda Toft: ”SOS, vi driver, i nød.” • Klokken 15,55 lød morsesignalerne fra Gerda Toft: ”SOS, vejret hårdere, ikke muligt at reparere lugen, hurtig assistance.” • Klokken 16,21 kom den sidste melding fra Gerda Toft, og som de øvrige blev den udsendt af skibets 26-årige telegrafist Jens Johannes Mortensen: ”SOS, 54° 20’N 6° 25’ E, forlader radiostationen, send hurtig hjælp.” • Herefter blev Gerda Toft tavs.

SOS, vejret hårdere, ikke muligt at reparere lugen, hurtig assistance. - Morsesignal fra Gerda Toft

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 17 /


Iberian Coast var et mindre fartøj på kun 1.220 BRT.

IBERIAN COAST Den engelske coaster Iberian Coast var på vej fra Hamborg til Tyne, og den 42-årige kaptajn Daniel Collins fra Newcastle gjorde sit bedste for at komme til hjælp. Omkring kl. 16,30 observerede han og hans folk røde nødraketter og så lejlighedsvis glimt af et skib, som formentligt var Gerda Toft. Afstanden var fire til fem sømil, og det så ud som om, skibet havde stærk slagside. I det begyndende tusmørke og i de høje søer mistede de hurtigt skibet af syne, men blev ledt frem til området af gentagne røde nødraketter. Kort efter kl. 17 passerede de en del flydende vraggods, og næsten i samme øjeblik opda-

gede de en redningsbåd i blusset fra en rød nødraket. Båden var omkring to kabellængder borte (ca. 370 meter), hvorfor Collins tog farten af sit eget skib og fik det manøvreret sådan, at redningsbåden kom til at ligge i læ. REDNINGSBÅD ”Da vi nærmede os, kunne vi se, at der var 1520 mand i båden, og at den var fyldt med vand lige til rælingen. Med en enkelt undtagelse sad eller lå alle mand hen over tofterne, tilsyneladende halvt bevidstløse eller muligvis døde. Undtagelsen var en mand i gul duffelcoat, der stod i stævnen”, forklarede Collins.

Mens officerer og besætning på Iberian Coast forberedte en redningsaktion med liner, lejdere og redningskranse, lykkedes det Collins at få redningsbåden på siden af sin stævn, hvor den var i læ. Han sejlede ganske forsigtigt frem, og mens redningsbåden langsomt drev ned langs skibets styrbords side, blev alle slags liner kastet ned til de nødstedte. ”Efter at redningsbåden var drevet cirka 100 fod, lykkedes det for manden i stævnen at få fat i en line og få båden gjort fast til Iberian Coast. Han fik ingen assistance af sine kammerater, som åbenbart var ude af stand til at foretage sig noget”, hed det i Collins rapport. Iberian Coast lå på dette tidspunkt med vind og sø på bagbords side og rullede voldsomt. Alt disponibelt mandskab var på dæk og langede reb, liner og lejdere ned til de skibbrudne, så de kunne klatre om bord. REDDEDE IKKE SIG SELV ”Jeg er sikker på, at manden i stævnen kunne have reddet sig selv, hvis han havde villet, men i stedet forsøgte han tappert at hjælpe de andre, som ikke kunne hjælpe sig selv”, fastslog Collins.

Gerda Toft blev forsinket af storm, og mens skibet lå underdrejet i Tyske Bugt sendte kaptajn Erik M. Rasmussen dette telegram til sin kone. Vanskelighederne blev ikke nævnt med et ord. Der var ingen grund til at gøre hende urolig.

/ SIDE 18

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK


Da søfolkene på Iberian Coast så, hvordan det stod til, begyndte de at klatre ned ad lejderne for at hjælpe, og så gik det galt. ”Vi så til vores rædsel en særligt voldsom sø vælte redningsbåden rundt, hvorefter alle forbindelsesliner sprængtes. Båden faldt agterud og forsvandt af syne”, forklarede Collins. Han ledte efter båden i over en time, men selvom hans folk brugte alt, hvad de havde af projektører, så de hverken redningsbåd, mænd eller vraggods. Kl. 18,20 besluttede Collins at fortsætte rejsen, fordi al yderligere eftersøgning var håbløs. SØFORKLARING Under søforklaringen kom det frem, at Gerda Toft havde haft hårdt vejr på sin udrejse og havde fået en revne i dækket midtskibs mellem kommandobroen og 2-lugens agterkant. Skibet kom i dok i Lissabon, hvor skaden blev svejset den 11. december. Alt blev gjort efter forskrifterne, og reparationen blev synet af en sagkyndig fra Lloyd’s Register, hvorefter der blev udstedt sødygtighedsattest. Retten konkluderede, at det antageligt var denne reparerede revne, der på grund af skibets kraftige bevægelser i søen var brudt op igen, hvorefter der kom vand i skibet. I virkeligheden var det meget værre. ”Vores undersøgelse viser, at skibet i det hårde vejr ganske enkelt brød op i de sektioner, det var sammensat af. Gerda Toft blev bygget på et tidspunkt, hvor det drejede sig om at producere nye skibe så hurtigt som muligt, og hvor man ikke havde den samme viden om svejsning som i dag”, siger Gert Normann Andersen. DRUKNET Den 31. december blev manden i den gule duffelcoat fundet. Han lå drivende i Nordsøen, iført sin gule duffelcoat, hvis venstre ærme var sværtet af ilden fra nødraketterne. Det var den 19-årige jungmand Svend Aage Mikkelsen fra Karby på Mors. Hans lig blev bragt til København, hvor han den 21. januar blev begravet på Sundby Kirkegård.

S/S GERDA TOFT Rederi: Bygget: Max last + kul: Længde: Bredde: Dybgang: Hovedmaskine: Fart: Besætning:

D/S Jutlandia A/S, København Pictou, Canada 1944 4.624 tons. 96,25 m 14,22 m 6,86 m 3 cyl. dampmaskine, 1.285 Hk 10 knob 30 mand

ceret som besætningens ældste medlem, den 65-årige maskinchef Robert Chr. J. Burchardi, der efterfølgende blev begravet i København. Den anden blev aldrig identificeret og blev begravet på Haurvig Kirkegård som et ukendt medlem af Gerda Tofts besætning. Ved siden af graven rejste rederiet Jutlandia en mindesten for de omkomne fra Gerda Toft. EFTERSPIL Når historien om Gerda Toft ikke har fået lov at gå i glemmebogen, skyldes det først og fremmest den forhenværende matros Bjarne Skov Poulsen fra Korsør. Hans onkel omkom med skibet, og da han som ældre fik tid, gav han sig til at samle materiale om forliset. I julen 1954 var han ni år gammel og glædede sig til at fejre jul med hele familien. ”Jeg glædede mig især til gaven fra min onkel, der hed Gunnar Gregers Forum Rudfeld. Han var 44 år, gift og far til to børn og maskinassistent på Gerda Toft, og han havde altid noget godt og spændende til mig og min lillebror”, fortæller Bjarne Skov Poulsen.

Men glæden varede ikke ved. Den 23. december meddelte radioen, at Gerda Toft havde udsendt nødsignaler. Dagen efter blev frygten til vished, Da de traditionelle julehilsner fra søens folk skulle sendes i radioen, gik handels- og søfartsminister Lis Groes til mikrofonen for at udtrykke sin medfølelse med de efterladte. ”Jeg havde mistet min onkel, men andre havde mistet deres far eller ægtemand, hvilket selvfølgelig var meget værre. I Brunsbüttel stod der sømandskoner og ventede på deres mænd, og for dem må det have været frygteligt. Det var en sorgens dag, og jeg har aldrig kunnet acceptere, at ulykken bare skulle glemmes”, siger Bjarne Skov Poulsen. Forfatteren skylder stor tak til Bjarne Skov Poulsen, der har stillet sin omfattende research til rådighed for artiklen. Hans beretning om Gerda Tofts forlis kan ses i Slægtsforskernes Bibliotek på https://dis-danmark.dk/bibliotek/

Bjarne Skov Poulsen ved mindesmærket for de omkomne på Haurvig Kirkegård.

Lørdag den. 8. januar 1955 blev der i Holmens Kirke i København holdt mindegudstjeneste for de omkomne, og lørdag den 5. februar blev det sidste kapitel skrevet i tragedien. En af Gerda Tofts redningsbåde drev ind ved Haurvig på Holmsland Klit med bunden i vejret og med to mand fastklemt inde i båden. Falck blev tilkaldt, og da redderne ikke havde grej til at vende båden, slog de bunden i stykker for at befri de omkomne. Den ene blev identifi-

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 19 /


Karriereløft? Tag en diplomuddannelse i vedligehold med fleksibel undervisning.

EN DIPLOMUDDANNELSE giver dig viden og kvalifikationer, som kan aflæses direkte på virksomhedens bundlinje. Videncenter for Drift og vedligehold tilbyder et fleksibelt forløb, så du kan løfte dine kompetencer, også når du er på søen. EN TEKNOLOGISK DIPLOMUDDANNELSE i vedligehold styrker dit lederskab og din helhedsforståelse i arbejdet med vedligehold, driftssikkerhed og optimering. Lær at organisere og lede vedligeholdelsesopgaver, implementere strategier og analysere forbedringsteknikker, og få værktøjer til at udvikle dit personlige lederskab.

Læs mere på www.fms.dk og kontakt os for information om fleksibel diplomuddannelse.

Find vejen frem VIA University College Købmagergade 86 . 7000 Fredericia . 7620 6546

Teknisk diplomuddannelse i vedligehold

Profile for Media Group Maritime Denmark

Maritime Danmark 4 2020  

Globale efterretningsanalyser - made in Hellerup: Hvis man forventer at Risk Intelligences hovedsæde på Strandvejen i Hellerup fremstår som...

Maritime Danmark 4 2020  

Globale efterretningsanalyser - made in Hellerup: Hvis man forventer at Risk Intelligences hovedsæde på Strandvejen i Hellerup fremstår som...