Page 1

DANMARK Marts 2019 21. ÅRGANG

maritimedanmark.dk

NR. 3 DKK 49,50

LANDSTRØM

KØGE HAVN

SUPPLYSKIBE

Dansk strøm til norske skibe

Kurs mod ny vækst

Fortsat billigt til salg


Professionel offand onshore training and courses We offer courses and training within:  Instrumentation, calibration, adjustment, hydraulics and pneumatics  Electricity safety and PLC  Mosttypesofweldingwithrelevantcertificationsincluded Wehavemodernfacilitiesandmonitortheongoingdevelopmentintheoff- and onshore industry.

®

KURSUSCENTER

Spangsbjerg Møllevej 72 6700 Esbjerg Telefon 7913 4511 www.rybners.dk


We are modest people… But we do have high performance in training

GWO Basic Safety Training, GWO Basic Technical Training according to GWO Standards, ISO 9001:2015, ISO 14001:2015, OHSAS 18001:2008. ActSafe Power Ascender training with rope access to WTG´s inside and outside approved by DNV-GL according to ISO 22846-1 & -2. Confined Space, Advanced Rescue, Slinger Banksman and customized solutions. For further details, please contact Rescue Center Denmark Training Manager, Key Account Manager John Møller Jensen jmj@rescuecenter.dk Mob.: ++45 3046 4880

Rescue Center Denmark Storstrømsvej 39 6715 Esbjerg N Phone 79 13 45 11 www.rescuecenter.dk


MARITIME DANMARK 3-2019

TOPHISTORIE

14

KØGE HAVN HAR KURS MOD NY VÆKST Det går stærkt i Køge. Efter at have været en byggeplads i mere end ti år, tager den nye havn i dobbelt størrelse nu for alvor form, og ventes stå færdig om et par år. Samtidig er en gigantisk udvidelse af Skandinavisk Transport Center så langt fremme, at de første grunde nu sættes til salg.

6

NORGE GÅR HELE VEJEN I DEN GRØNNE OMSTILLING Danmark er endnu engang sat i skyggen af vort norske broderfolk, når det gælder paratheden til grøn omstilling. Både Norge og Tyskland har fra 2025 sagt stop for de stigende problemer med svovludledning fra krydstogtskibenes udstødningsgasser. De to lande vil være helt C02 fri - hold jer fra vore kyster - hedder det begge steder! I stedet skal krydstogtskibene gøre brug af landstrømforsyninger ved havneophold. F.eks. også i østersøbyerne Kiel/Rostock/Warnemünde, her har de tyske husmødre gennem flere år klaget over problemer med sodpartikler i vasketøjet til tørring i det fri.

12

NYE IVÆRKSÆTTERE I MARITIM STARTUP HUB To nye maritime iværksættere er optaget i Maritim Startup Hub i Svendborg. De to oprindelige iværksættere har gode erfaringer efter det første halve år i de udvalgtes klub, og søger nu flere penge.

KØGE HAVNS HISTORIE STRÆKKER SIG 730 ÅR TILBAGE Få byer har historisk set ligget så strategisk velplaceret som Køge. Køge fik købstadsprivilegier i 1288 og dér etableredes den første egentlige havn i Køge. Gennem årene er havnen udvidet og rykket længere mod havet. Havnen på sin nuværende plads kan dateres tilbage til 1411, hvor der opstod en egentlig havn ved udløbet af Køge Å.

HAMBORG HAVN GÅR HYBRID MED NYE STRADDLE CARRIERS I sine bestræbelser på at spare på energien og skåne miljøet vil Hamborg Havn efterhånden som deres mange Straddle Carriers står foran udskiftning erstatte dem med miljøvenlige hybrid drevne enheder.

10

17

18

INNOVATIVE LØSNINGER SKABER FREMDRIFTEN PÅ KØGE HAVN Det kan virke ulogisk at Køge havn har en strategisk god placering i forhold til skibsfarten. Det har ikke slået havnens vise fædre af pinden, for her tænker man ud af boksen og finder løsninger. Løsningerne har betydet øget skibstrafik. Større vanddybde og øget areal i baglandet har været opskriften på vækst.


26

21

Den efterhånden langvarige krise i offshore sektoren har ført til en række salg af især oplagte skibe. Det har givet en række operatører en mulighed for at erhverve sig billig – og moderne tonnage til en udvidelse af aktiviteterne i andre sektorer end den sædvanlige servicering af olie- og gasaktiviteter.

TYSKE RHENUS-GROUP I LONG TERM CHARTER MED SVENDBORG REDERI Det tidligere norske supplyskib ”Viking Dynamic”, der nu er overtaget af Svendborg Rederiet A1 Offshore Solutions ApS, og som fremover sejler under navnet ”Connector Express” under dansk flag, skal i en long-term charter indgå som Service Offshore Vessel, (SOV –skib, red.), for tyske Rhenus Offshore Logistics, der er en del af Rhenus-Group.

24

22

MAERSK DRILLING KLAR TIL SELVSTÆNDIG BØRSNOTERING

CUXHAVEN HAR STABILISERET POSITIONEN SOM BASISHAVN Canadiske Northland Power Offshore Windpark har sluttet sin del af arbejdet med etableringen af vindparken ”Deutsche Bucht”. Det er sket i et konstruktionsmæssigt samarbejde med hollandske Van Oord Offshore Wind, der som EPC Contractors, har stået for placeringen af 31 monopæle og overgangsstykker.

Et af de største danske offshore selskaber, Maersk Drilling, har siden selskabets start i 1972 været en del af A.P. Møller - Mærsk Gruppen. Som led i omstruktureringen af Maersk blev Maersk Drilling i august sidste år sat på salgslisten. Da det ikke lykkedes at finde en køber der ville betale den rigtige pris, børsnotere selskabet nu.

KOLOFON MARITIME DANMARK Postomdeles til navngivne abonnenter i Skandinavien. Til samtlige danske rederier, samtlige skibe i den danske handelsflåde, maritime industrier, servicevirksomheder, havne, offshore virksomheder samt interesseorganisationer og folketinget. ISSN 2246-5022 Udsendes desuden som E-magasin.

SUPPLYSKIBE SÆLGES BILLIGT

28

Julen bliver noget ganske andet i Fredericia i år, når P&O Cruises flagskib ”Arcadia” med over 2000 pax og en besætning på små 850 personer går til kaj for at fejre juleaftensdag i Fæstningsbyen.

30

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Martin Uhlenfeldt Tlf.: +45 23 66 28 99 mu@maritimedanmark.dk

DIREKTION OG ADMINISTRATION

René Wittendorff Tlf.: +45 70 20 41 55 rw@maritimedanmark.dk

ANNONCER

Niels Hass D: +45 7610 1156 / M: + 45 2933 6606 nh@maritimedanmark.dk

KIRKERNE ÅBNER SIG FOR KRYDSTOGTSGÆSTER

COASTER PÅ VEJ MOD SIN TREDJE ALDER OG VIRKE

LAYOUT

Designunivers Tryk: Rosendahls, Esbjerg 

DANMARK Marts 2019 21. ÅRGANG

maritimedanmark.dk

NR. 3 DKK 49,50

UDGIVER

Maritime Danmark ApS Dir. René Wittendorff Esplanaden 30.4 1263 København K Telefon: +45 70 20 41 55 Profiler er betalte journalistiske produkter.

LANDSTRØM

KØGE HAVN

SUPPLYSKIBE

Dansk strøm til norske skibe

Kurs mod ny vækst

Fortsat billigt til salg

Næste udgave: 29. marts 2019


FOTO: POWERCON

Princess Lines krydstogtsskib ”Regal Princess” indviede landstrømsanlægget i Kristiansand. Krydstogtskibet ses her efter fortøjning i den norske havneby.

AF JENS NØRGAARD

NORGE GÅR HELE VEJEN I DEN GRØNNE OMSTILLING

Danmark er endnu engang sat i skyggen af vort norske broderfolk, når det gælder paratheden til grøn omstilling. Både Norge og Tyskland har fra 2025 sagt stop for de stigende problemer med svovludledning fra krydstogtskibenes udstødningsgasser. De to lande vil være helt C02 fri - hold jer fra vore kyster - hedder det begge steder! I stedet skal krydstogtskibene gøre brug af landstrømforsyninger ved havneophold. F.eks. også i østersøbyerne Kiel/Rostock/Warnemünde, her har de tyske husmødre gennem flere år klaget over problemer med sodpartikler i vasketøjet til tørring i det fri.

I

Norge har man allerede taget hul på en ny fremtid med landstrøm. Det er sket i færgeog krydstogtsbyen Kristiansand. Udstyret i den kulturhistoriske havneby var i første omgang tiltænkt Københavns Havn, men her sagde man nej til en nordjysk erhvervssucces, PowerCon A/S i Hadsund, der som en af de få producenter af landstrømsanlæg i Europa har fået åbnet ”dørene” til det norske marked. Det var ikke mindst den norske energi- og klimaorganisation Enova som gjorde det muligt for Hadsund folkene i 2016 at levere Europas største landstrømsanlæg til Kristiansand. An-

/ SIDE 6

lægget blev omgående taget i brug af Princess Cruises krydstogtskib ”Regal Princess”. Dermed blev der slået hul på ”bylden”, for Norge har siden oplevet en markant vækst i efterspørgslen fra Kristiansand til Kirkenes på landstrømsanlæg ikke mindst på baggrund af den medfinansiering som er mulig gennem Enova.

Landstrømsanlæggene i Norge skal levere grøn energi fra vandkraft til skibe. Disse kan til gengæld slukke motorerne og stoppe udledning af skadelige og forurenende stoffer, når de ligger ved kaj. I princippet kan man sammenligne anlæggene med en stor stikkontakt, der kobles op på skibet.

EN STOR STIKKONTAKT Den norske energi- og klimaorganisation er stærkt optaget af at finde gode løsninger og bidrage til nye teknologier som begrænser eller helt stopper udledningen af gasser og andet til skade for menneskeheden.

Norge har nu sat sig i front med elektrificering ikke kun på bilområdet, men i høj grad også på maritime anlæg. På tre år er der bygget ikke værre end 100 landstrømsanlæg til fiskeskibe, færger og offshore fartøjer.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK


FOTO: POWERCON

Elektriker Niels Jørn Nielsen tester her hvorvidt de kraftige hun- og hanstik passer sammen ved tilslutning i et udtags punkt.

I Danmark synes interessen langsomt at komme i gang, fortæller partner, Allan Holm Jørgensen. Sammen med sine øvrige to partnere og medejere Kim B. Larsen og Peter C. Knudsen grundlagde de PowerCon i Hadsund tilbage i 2009. Peter C. Knudsen er maskiningeniør de to andre elektroingeniører alle med en fortid i den danske vindmøllekoncern Vestas.

danske havne vil betyde en pris på ca. 4050 øre pr. kW time for strøm, der anvendes til landstrøm. Sælges det til f.eks. 1. kr. pr. kW time, vil et fuldt udnyttet anlæg på 1MW kunne sælge strøm for 700.000 kr. pr. måned. Et lavspændingsanlæg på 1 MVA bygges i dag i en 10 fods container og kan flyttes rundt efter behov. Et sådan anlæg står bl.a. hos Samsø Rederi i Sælvig på Samsø.

DANMARKSMESTER I SCALE UP PowerCon i Hadsund er en erhvervsmæssig succeshistorie – grundlagt i 2009 med tætte relationer som sagt til den dansk vindindustri. Det er her man har hentet den højt specialiserede viden om elektrisk energikonvertering og især udvikling og produktion af elektriske konvertersystemer i megawatt størrelsen. Virksomheden er siden etableringen bare vokset. I dag er 30 personer beskæftiget i virksomheden. De 50 procent er ingeniører de øvrige 50 procent udgøres af elektrikere, klejnsmede og administration. Ekspansionen er især kommet inden for de sidste tre år med landstrømtiltaget. I efteråret 2018 kunne PowerCon smykke sig med titlen danmarksmester i vækst. Det skete gennem Scale-Up Denmark i et dynamisk samarbejde med det nordjyske ”Maritime Center for Optimering og Drift - MARCOD” i Frederikshavn, konsulenthuset LIVA consult og Væksthus Nordjylland - et samarbejde der har stået på siden september 2017. Udfordringen for PowerCon har været at håndtere vækst mere end at skabe den. I finalen var 11 virksomheder udvalgt blandt 90 små og mellemstore. I 2018 gennemgik de Scale-Up Denmarks elitetræningsprogram. Det er i denne sammenhæng, at MARCOD er fødselshjælper for maritime virksomheder, der er i stand til at skabe innovation og udvikling og omsætte til vækst.

FOTO: POWERCON

LANDSTRØM ER GRØN ENERGI Det vi laver, er elektroniske og mekaniske projekter. Det er der vi adskiller os fra konkurrenterne grundet vores store indbyggede fleksibilitet. Her i ”Ingeniørhuset” i Hadsunds nordlige industriområde i en tidligere fabriksbygning med højt til loftet, der muliggør at fire store 20 fods container kan stå side om side under montage samt én af de helt store Naceller fra en havvindmølle, er der vi udtænker vore muligheder i et spændende marked. Den stigende krydstogtsaktivitet har været med til at bane vejen for udvikling af landstrømsanlæg, her kræves der i dag op til 16 MW/11kv til bare et enkelt skib i medium størrelsen. Anlæggene er modulopbygget i 20 fodscontainer. Det gør dem utrolig fleksibel i havneområderne. Cruise samt de store bulkskibe er et særskilt interessant segment for os. Det er utrolig spændende, fordi de anlæg der skal bruges til at forsyne skibene med strøm, er ufattelig store. Fordelene ved landstrøm for brugerne viser udsagnet, at afgift reduceret strøm i de fleste

Et blik ind i et landstrømsanlæg under montage af transformatorer til højre i billede. Transformatorerne giver en galvanisk adskillelse, så man undgår korrosion, når to forskellige metaller har elektrisk forbindelse med hinanden via en elektrolyt, eksempelvis havvand. I færde med montage ses bagerst i containeren elektriker Rasmus Madsen. Elektrikeren er indlejet til opgaven fra PL Control – en lokal tavle bygger virksomhed i Hadsund.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 7 /


Et landstrømsanlæg i gang med at forsyne boreriggen ”COSL RIVAL” med strøm under ophold i Kristiansand Havn. Læg mærke til de mange store kabler/ ledninger der er i brug. De er absolut større end dem man har i en almindelig husholdning. INTERESSEN FOR LANDSTRØM VOKSER Ifølge partner Allan Holm Jørgensen og hans to medpartnere har Scale-Up Denmarks vækstprogram været med til, at PowerCon kan holde fokus på en klar strategi. At etablere landstrømsanlæg i havne er ikke helt så ligetil, som man ellers skulle tro. Ansvarlige havnechefer finder sympati ved tanken. Problemet er imidlertid, at krydstogtskibenes anløb af de skandinaviske havne begrænser sig til seks af årets tolv måneder. I den øvrige tid befinder de sig ofte på den anden side af kloden eller i den mexicanske golf og Middelhavet.

FOTO: JENS NØRGAARD

Derimod er der en del borerigge og supplyskibe, der ligger oplagt fra Esbjerg, Grenå og Frederikshavn til Hammerfest i det nordlige Norge, som også har brug for strøm, og hvor hjælpemotorer banker

døgnets 24 timer for at holde generatorerne i gang. Både Hirtshals og Hanstholm har vist interesse for anlæg, fortæller Allan Holm Jørgensen. En oplagt borerig kan bruge op til 40.000 liter dieselolie om ugen på hjælpemotorerne, der trækker riggens generatorer. Det svarer til 238 liter diesel i timen. Tallene taler for sig selv! Derfor kan det betale sig for havnene og rederne at investere i et anlæg. Priserne er efterhånden nede i et mere ”menneskeligt leje”. Investeringen for et gennemsnitsanlæg ligger i dag på 2 mio. kr. Et anlæg der leverer 1 MW = 1000 Kilowatt i 24 timer i 30 dage svarer til 720.000 kW. Her vil fortjenesten på havnen ligge i størrelsesorden et par hundrede tusinde kroner om måneden. ANLÆG PÅ TOPPEN AF NORGE Tre forretningsområder optager PowerCon i dag. • Nyudvikling • Testudstyr • Landstrøm.

Det sidste kom først i et selvstændigt forretningsområde for tre år siden. Det er drevet af det norske marked grundet fokusområdet miljø, fortsætter Allan Holm Jørgensen. I øjeblikket har vi flere ordre til havne på den norske vestkyst og ud mod Barentshavet, hvor det især er fiskerflåden, der har fået øje på fordelene efter leveringen af strømanlægget i Kristiansand. De havne som er i billedet er bl.a. Båtsfjord, der ligger mellem Honningvåg og Kirkenes samt Kirkenes havn. Indenfor nyudvikling arbejder vi især med at effektivisere frekvensomformer primært til vindmølleindustrien. Det vi arbejder med, er omformning fra vekselstrøm til jævnstrøm til vekselstrøm 50/60 Hertz. Vindmøller har en variabel hastighed. Det vi forsøger er, at gøre dem så effektive som muligt. Hvordan kan vi forbedre de muligheder? På testudstyr gælder det komponenter til vindmøller som vore ingeniører kigger nærmere på.

Partner, elektroingeniør Allan Holm Jørgensen viser her et udtagpunkt for strøm til et skib, hvor det kan tilslutte sig et system med helt op til 350 ampere.

/ SIDE 8

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK


Media Group MEDIEGRUPPEN Maritime DAnmark +

www.maritimedanmark.dk www.maritimedenmark.dk

731.000 327.000 86.000

læste artikler per måned

besøg pr. måned

unikke brugere pr. måned

VI MÅLRETTER DIN ANNONCERING WWW.MARITIMEDANMARK.DK

NYHEDER

JOBS

BLUE MEDIA

DMF 2020


FOTO: KIM MARQUART

Arnd og Daniel Baurichter foran Advisory Board’et.

NYE IVÆRKSÆTTERE I MARITIM STARTUP HUB To nye maritime iværksættere er optaget i Maritim Startup Hub i Svendborg. De to oprindelige iværksættere har gode erfaringer efter det første halve år i de udvalgtes klub, og søger nu flere penge.

E

ndnu to maritime iværksættervirksomheder fra Sydfyn er efter en pitch a’la Løvens Hule blevet optaget i Maritim Startup Hub. Det skete foran et håndplukket Advisory Board med otte erfarne fynske erhvervsfolk, Det offentlige initiativ har lokation på det gamle Kvægtorv, som er en del af Fremtidsfabrikken i Svendborg. Der er forskellige møde- og arbejdsmuligheder, kontorpladser i fællesrum, eller et selvstændigt kontor med glasvægge.

økonomisk, men det er svært teknisk at skille stofferne ad. OPFUNDET LUFTFYLDT SVINGKØL Dacoma vil sætte luftfyldt køl, der svinger i modtakt med bølgerne, på mindre mandskabsbåde til og fra f.eks. vindmølleparker. Her kan kølen modvirke den ofte voldsomme rullen på skibet. Der betyder, at mandskabet, som tit er ikkesøstærke teknikere, ikke så nemt bliver søsyge, og at båden kan sejle i højere bølgegang, hvilket giver flere arbejdsdage.

VIL RENSE BOREMUDDER De to nye virksomheder er Mud2green, der drives af søskendeparret Jeanne-Louise og Hans Nicolai Lundsgaard, og Dacoma, der ejes af far og søn Arnd og Daniel Baurichter.

Begge var glade for at blive optaget, og det er der god grund til. De to virksomheder, der som de første blev optaget i sommer, da Maritim Startup Hub åbnede, har nemlig gode erfaringer.

Mud2green vil bygge mobile anlæg til at rense det forurenede boremudder, som suges med op fra havbunden, når der bores efter olie. Det er der god fornuft i, både miljømæssigt og

BYGGER SEJLENDE DRONE DanaDynamics fik stillet et kontor til rådighed kvit og frit, da de blev optaget. Firmaet bygger en autonom drone, det vil sige selvsejlende. Dronen

/ SIDE 10

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

skal sejle rundt i større havne og foretage yderst præcise opmålinger under vandet. På den måde får havnene informationer om bundforhold, bolværk og eventuelle tilsandinger i og uden for havnen. Det koster mange penge især at udvikle den forfinede software, der skal styre den selvsejlende drone. Den må ikke være i vejen for skibene og ikke kollidere med hverken bolværk eller skibe, og samtidig skal den udføre sine opmålinger efter en nøje fastlagt skabelon. SØGER TI MILLIONER KRONER Stifterne Lasse Skriver Møller på 52 år og Martin Stockholm på 50 år, der begge er vokset op i Svendborg, søgte og fik penge af Den Danske Maritime Fond. Siden har de fået finansiering fra Innovationsfonden, LAG SØM og senest Syddansk Innovation. - Vi er på jagt efter ti millioner kroner til at få virksomheden til at vokse. Her forventer vi at


trække mere på advisory board’et hos Maritim Startup Hub, siger Martin Stockholm. At få den første drone i vandet bliver en milepæl ud af mange. Derefter skal dronen produceres og sælges, og der skal udvikles nye koncepter på baggrund af softwaren, som både skal være avanceret, enkel og billig. - Det har passet os perfekt med et kontor her i Maritim Startup Hub, mens vi kun er 5-7 ansatte. Vi er tæt på at bygge en drone færdig i fuld skala på et værft i Faaborg, og vi satser på at søsætte den til april. Flere havne har vist interesse, men de vil se den virke først, siger Lasse Skriver Møller. UDVIKLER IT MOD ULYKKER Scoutbase er den anden virksomhed, som har været med i Maritim Startup Hub fra starten, og den består af tre medarbejdere. - Jeg har virkelig stor nytte af især den personlige sparring med Troels Ankerstjerne, som jeg mødes med cirka en gang om ugen, siger stifter Mads Ragnvad Nielsen. Mens Mads var ansat i Havarikommissionen, fik han ideen til firmaet, der udvikler software, som skal hjælpe rederier med at forhindre ulykker til søs. Konceptet er at få søfolk og andre om bord til at svare på et enkelt spørgsmål om sikkerhed dagligt, når de alligevel går på nettet. Det kan være et spørgsmål som ”har du haft udfordringer med kommunikation i dag?”. På den måde samler systemet bunker af informationer sammen, som kan bruges til at analysere på, hvor noget vil gå galt i fremtiden. PENGE SLIPPER OP I MAJ 2019 Også Scoutbase fik finansiering fra Den Danske Maritime Fond, og det banede vejen for, at KMD Venture købte sig ind med en ejerandel på ti procent. Innovationsfonden har også bidraget med penge. - Men vi er på udkig efter mere finansiering. Vi har penge frem til maj 2019, så vi skal skaffe flere millioner inden for kort tid, og der regner jeg stærkt med at bruge hub’ens netværk til kontakter, siger Mads Ragnvad Nielsen. Nu har han en konkret case at vise frem. Den første udgave af softwaren blev installeret i januar. Rederiet DFDS har sat skibet Ark Futura ind som testskib, og softwaren fra Scoutbase er taget i brug af skibets 20-25 ombordværende.

KURSER FORÅR 2019 •

Chemical Tanker Combined

Advanced Course olie– og kemikalietankskibe

Advanced Course gastankskibe

Genopfriskning søsikkerhed

Transport af farligt gods

Arbejdsmiljø (§ 16)

Ship Security Officer

ECDIS

GMDSS + genopfriskning

Ice Navigation

Compass Adjuster

Bridge Ressource Management

www.marnav.dk +45 62 53 10 75

HUB UDVIKLER SYDFYNSKE IVÆRKSÆTTERE Maritim Startup Hub i Svendborg udspringer af Fyns Maritime Klynge og er finansieret af EU-midler fra projektet ShareFifty5 og en række fynske kommuner. Den ledes af projektleder Troels Ankerstjerne. Hub’en udvikler maritime iværksættere til sejlklare virksomheder. Iværksætterne får et acceleratorforløb med indlagte milepæle, der tager stærke og skalerbare produktideer fra idé til markedsmodent produkt. Iværksætterne får adgang til sparring med fagprofessionelle, coaching med erfarne forretningsudviklere og adgang til potentielle investorer. De får fri adgang til kontor, professionelt udstyr, værktøj, maskiner og 3D-printere til udvikling og test af prototyper. Når produktet er testet og markedsmodent, står professionelle forretningsudviklere klar til at vejlede og sparre om udvikling af de bedste forretningsmodeller, -planer og finansieringsmuligheder.

- your choice of course

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 11 /


AF JENS NØRGAARD

HAMBORG HAVN GÅR HYBRID MED NYE STRADDLE CARRIERS

I sine bestræbelser på at spare på energien og skåne miljøet vil Hamborg Havn efterhånden som deres mange Straddle Carriers står foran udskiftning erstatte dem med miljøvenlige hybrid drevne enheder. De skal køre med container mellem skibene i containerhavnen og Europas største godsbanegård samt diverse terminaler. Foreløbig har Konecranes i Würzburg leveret to hybride combilift straddle carriers til håndtering af 20 til 45 fods container med en løftekapacitet på 35 tons.

A

ftager af de nye enheder er HHLA Hamburger Hafen und Logistik AG. Der er tale om to prototyper som hver for sig vil reducere det hidtidige dieselforbrug med 15 procent. Energien til fremdrift leveres af et såkaldt high performance litium-ion-batteri som igen oplades ved f.eks. opbremsning eller lastning fra dieselmaskinen. Resultat – mindre belastning og udledning af C02 emissioner.

Bag straddle carrierne til Hamborg Havn, ligger et længere udviklingsarbejde. Straddle carrierne lever nu fuldt ud op til HHLA-koncernens krav til bæredygtighed. Havnevirksomheden havde tidligere sat sig som mål at nedbringe CO2 emissionerne pr. håndteret container med 30 procent mellem år 2008 og 2020. At de når målet er ingen længere i tvivl om. Nedgangen er allerede nu noteret til 28,9 procent.

Litium er et grundstof et metal som udmærker sig ved sin lethed og mindst mulig fylde. Batteriet har en stor energibeholdning. Vi kender batteriets muligheder bedst fra mobiltelefoner.

HAVNEOPERATØR FAVNER BREDT En innovativ holdning til udvikling af sustainable teknologi ligger bag HHLA succes til at nå sine mål. Det er Tysklands store havneoperatør Rhenus Group med flere end 28.000 ansatte, der står bag

HHLA i Hamborg. Koncernen er vidt favnende f.eks. inden for Offshore aktiviteterne i Nordsøen, hvor det foregår i et tæt samarbejde med Siemens. Selskabet har således indgået en long term charter om et af Svendborg rederiet A1 Offshore Solutions ApS skibe. Skibet skal bl.a. bruges til at sejle servicefolk ud til havvindmøllerne i Tyske Bugt. Det drejer sig om et tidligere norske supplyskib, som nu går under navnet ”Connector Express”. Skibet har base i Emden og var indenom Fayyard på Lindø for refurbishment og maintenance. Bl.a. blev skibet udstyret med en udvidet beboelse til 40 serviceteknikere og værksted med hjælp fra containermoduler.

DP & Marine Assurance Denmark ApS Office Denmark Mob + 45 402 56 440

lasse@dpmarine.org www.dpmarine.org

30 års erfaring til søs, 19 år i Off shore Oil & Gas og Offshore vind, 6 år som Kaptajn. Følgende opgaver kan jeg tilbyde fra mit firma ”DP & Marine Assurance Denmark ApS” - placeret på adressen Svanelunden 45, 4681 Herfølge: • • • • • • •

IMCA CMID inspektioner. OCIMF OVID inspektioner. Marine Survey som: On hire / Off hire inspektioner, sikkerhedsinspektioner. Condition & Suitability Surveys, Assurance Surveys. Internal ISM audit Onshore & Offshore. Marine Representant samt Client Representant i OIL & GAS og Offshore Vind. DP Trails, FMEA, DP Manuals, ASOG, CAMO & TAM , i samarbejde med DP & Marine Assurance Norway.

Certificeringer: • IMCA AVI Akkrediteret CMID Inspektor, • OCIMF Akkrediteret OVID Inspektor, • Certificeret ISM/MLC/ISPS Internal auditor af DNV-GL, Certificeret Marine Warrenty Suveyor af Lloyds, Certificeret ISO 9001 Auditor til 1.,2.,3. Part audit

/ SIDE 12

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK


FREMTIDENS TRANSPORT & LOGISTIKNETVÆRK


AF MARTIN UHLENFELDT

KØGE HAVN HAR KURS MOD NY VÆKST Det går stærkt i Køge. Rigtig stærkt. Efter at have været en byggeplads i mere end ti år, tager den nye havn i dobbelt størrelse nu for alvor form, og ventes stå færdig om et par år. Samtidig er en gigantisk udvidelse af Skandinavisk Transport Center så langt fremme, at de første grunde nu sættes til salg. Endelig arbejder stærke kræfter på, at en ny kombiterminal skal placeres i Køge og stå klar, når Femern Bælt-forbindelsen efter planen åbner i 2028.

Udsigten fra direktørkontoret på toppen af havnekontoret på Køge Havn fejler ikke noget. Det gør fremtidsudsigten for Sjællands tredjestørste havn, og en af de 10 største havne i Danmark, heller ikke. Med millioner af forbrugere lige udenfor havnen, kan udgangspunktet næppe være bedre. - Hele transport- og logistikklyngen her nede i Køge er drevet af, at der bor halvanden million mennesker lige nord for os, som skal have noget at spise og drikke hver eneste dag. Tæller vi det sydlige Sverige med, så når vi op på 3 millioner konsumenter, siger havnedirektør Thomas Elm Kampmann. Copenhagen Malmö Port er der vel også? - For mig at se er Køge og København ikke i en konkurrencesituation - vi komplementerer nærmere hinanden i at løfte den kæmpe opgave det er, at få et fornuftigt og effektivt transportsystem op at stå, siger Thomas Elm Kampmann. - Der er nok til os alle sammen. København kommer til at sætte sig på krydstogt og containere, og så tager vi os stort set af resten. CONTAINERHAVNEN At containerne går via København, er nu ikke helt efter havnedirektørens hoved. Han havde bestemt gerne set, at den nye containerterminal der nu bygges i Nordhavn, var endt i Køge. - Hvis vi indenfor en fornuftig økonomi kunne have lavet en vanddybde der var et par meter større, så tror jeg at containerterminalen havde ligget hernede. Omkring 80 procent af de containere der håndteres via København i dag, skal syd for København eller ud på ringvejssystemet. Så i stedet for at belaste et kommende byudviklingsområde i Nordhavn gav det god mening at lægge containerhavnen hernede. Men sådan blev det så ikke.

STIGENDE GODSMÆNGDER I forventer en stigning i godsmængden frem til 2028 på 50-55 procent. Hvor skal den stigning komme fra? - I dag kommer er en gigantisk mængde gods ind i området hernede på gummihjul. Hvis man lever op til ambitionen om en omlægning til mere miljørigtige transportformer, så har vi Den Blå Motorvej lige herudenfor. Det er der det store potentiale ligger - i overførslen fra bil til Den Blå Motorvej. I Europa er der kæmpestore problemer med kø på motorvejene, kapaciteten er mere eller mindre brugt op. Her er Den Blå Motorvej et oplagt alternativ - og så selvfølgelig jernbanen. - Vi tror også på, at der kommer flere førerløse trailere som skal så tæt på konsumenterne som overhovedet muligt, og så tror vi på at det kommer til at ske meget indenfor biomasse. Der er opført rigtig mange kraftvarmeværker, og de skal have noget at fyre med. Og det er ikke kun biomasse, men f.eks. også husholdningsaffald. Sidstnævnte importerer Danmrk i stor stil, fordi vi ikke selv producerer nok til at dække efterspørgslen. KOMBITERMINAL I 2028 åbner den nye tunnel under Femern Bælt. Herfra vil fuldtlastede godstog via EU’s godskorridor fra Palermo til Helsinki - Scandlink - pløje sig op gennem Danmark og videre til Sverige. I Sverige vil dansk last blive taget af toget, og kørt tilbage til Danmark på hjul over Øresundsbroen. Det vil ske, hvis ikke der etableres omladningsfaciliteter mellem bane og vej i Danmark. - Der arbejdes meget intenst på at få etableret en moderne kombiterminal et eller andet sted på strækningen gennem Danmark, og der peger vi i al beskedenhed på, at Køge kunne være et godt sted at lægge den. Der er udarbejdet forskellige rapporter, senest kom der sidste år en samfunds-


FREMTIDENS TRANSPORT & LOGISTIKNETVÆRK

THOMAS ELM KAMPMANN 58 år CEO Køge Havn CEO Skandinavisk Transport Center CEO Køge Jorddepot Næstformand, Bestyrelsen for Danske Havne HD, Handelshøjskolen i København 1990 Diplomleder, Niels Brock 2002 Medlem af Køge Byråd for Konservative


økonomisk analyse udarbejdet af Københavns Speditørforening. Den pegede på, at det vil give god samfundsøkonomisk mening at anlægge en kombiterminal her i Køge. Nu er det så op til Christiansborg at beslutte, hvad der skal ske. TRANSPORTCENTRET Når der fra flere sider peges på Køge som det oplagte sted at placere en kombiterminal, er det ikke kun adgangen til den udvidede havn og Den Blå Motorvej der trækker. Også Skandinavisk Transport Center, der er Sjællands største sammenhængende erhvervs- og transportområder, tæller i høj grad i Køges favør. STC er delt op i dels et egentligt transportcenter, dels et stort erhvervsområde, udlagt til forskellige former for erhverv. Tilkørselsforholdene er ideelle, og med både motorvej, baneanlæg og Køge Havn tæt på er logistikken optimal. De seneste år er STC vokset markant, og når den seneste udvidelse på 700.000 m2 om meget kort tid er klar, vil centret spænde over hele 2,5 millioner kvadratmeter. - Vi er i gang med at lave arkæologi på de sidste bider af udvidelsen, og så går vi i salgsmode med en del af det nye areal. De seneste år har vi været i den situation, at alt var udsolgt. Der var ikke noget tilbage på hylderne. Og sådan har det også været på Køge Havn, vi har ikke haft ledige havnearealer - men det får vi nu. Så de næste 5 år står på vild udvikling, siger havnedirektør Thomas Elm Kampmann. HAVNEN Den store udbygning af Køge Havn med en multiterminal på 225.000 m2 skal stå færdig i 2022. Holder den tidsplan? - Ja, det gør den, og jeg tror også at vi er færdig før. Hvad slår I på, når I skal leje de nye havnearealer ud ? - Helt klart vores logistikmæssigt optimale placering. Vi ligger så tæt man overhovedet

kan, til de der skal forbruge alle de ting der kan komme ind via en havn. Dertil kommer, at det for os er et kvantespring at gå fra den hidtidige vanddybde i havnen på 7,5 meter til nu 9,5 meter. NYE BOLIGER Der er ved at blive opført en stor mængde boliger på Søndre Havn. Hvordan kommer det til at gå i spænd - boliger og en erhvervshavn ?

FAKTA • Køge Havn er en kommunal selvstyrehavn • Køge Jorddepot er et kommunalt forsyningsselskab • Skandinavisk Transportcenter er et kommunalt udviklingsprojekt under byrådet • Havnens areal måler pt. 325.000 m2 + 225.000 m2 på vej i den ny multiterminal. Dertil kommer 500.000 m2 i Køge Jorddepot • Køge Havn råder over 2040 kajmeter – og yderligere 2,3 km bliver bygget til. • Vanddybden i bassinerne er 9,5 meter. • Køge Havn kan i dag anløbes af skibe op til 160 m længde og 25 m bredde • I fremtiden kan Køge modtage skibe på op til 230 m længde og 30 m bredde.

- Vi startede på det her projekt, både havneudvidelsen og byudviklingen, helt tilbage i 2005. Jeg vil ikke sige at vi har løst den gordiske knude, den er nok ret umulig at løse, men vi har gjort alt der overhovedet er muligt, for at etablere en tæt kontakt mellem byudviklingsselskabet og erhvervshavnen, siger Thomas Elm Kampmann. - Nu er vi begunstiget af, at vi flytter ind i helt nye havneområder der ligger væk fra byudviklingsområdet. Men der er selvfølgelig en snitflade. Der er vi så heldige, at de fleste af de boliger der opføres, orienterer sig mod syd- og sydvest - mod havet. Sagt på en anden måde, så vender de ryggen mod erhvervshavnen. Der hvor det ikke er tilfældet, er byudviklingsselskabet meget opmærksom på, at strukturerne er så godt beskyttede som overhovedet muligt. - Vi har snart været i dialog om det her i 10 år, så vi er rigtig godt klædt på til ikke at genere hinanden, siger havnedirektøren.


FREMTIDENS TRANSPORT & LOGISTIKNETVÆRK

KØGE HAVNS HISTORIE STRÆKKER SIG 730 ÅR TILBAGE Få byer har historisk set ligget så strategisk velplaceret som Køge. Køge fik købstadsprivilegier i 1288 og dér etableredes den første egentlige havn i Køge, ganske vist lidt længere oppe ad Køge Å. Gennem årene er havnen så udvidet og rykket længere mod havet. Havnen på sin nuværende plads kan dateres tilbage til 1411, hvor der opstod en egentlig havn ved udløbet af Køge Å. Mellem år 1600 og 1900 er havnen genstand for en lang række udvidelser i takt med, at Køges placering både militært og handelsmæssigt blev vigtigere. En række kraftige østenstorme har i flere omgange medført store ødelæggelser på havneanlæggene, og først op i sidste århundrede var byggekvaliteten så langt fremme, at havnen kunne modstå naturens kræfter. I 1930’erne blev Køge Havn etableret som en egentlig handelshavn med en kraftig udvidelse

og etablering af et nyt svajebassin, en bredere indsejling til Køge Havn, en 250 meter lange cementmole, en 86 meter lange tværmole og en 50 meter lange tværmole, kaldet Djævleøen” De endelige udgifter beløb sig til ca. kr. 1.000.000 – en stor sum i 1930’erne. I 1980 blev havnen udvidet med Junckerhavnen og Nordhavnen, i 1991 kom yderligere en ny nordhavn og mellem 1995 og 2004 gennemførtes en større askeopfyldning. Fra 2001 – 2003 kom kaj 46 – 48 til og mellem 2004 og 2005 etablerede havnen så færgelejet til bl.a. Bornholmerfærgen.

De seneste 10 år er det gået rigtigt stærkt. Samarbejdet med Skandinavisk Transport Center og de store nye byggerier på havnen har betydet en meget stærk vækst i havnens aktiviteter. Samtidig er Køge blevet færgehavn og oplever stor aktivitet på godsområdet. De kommende år byder både på udviklinger i den eksisterende havn og meget store havneudvidelser. Sideløbende er der en omfattende byudvikling i gang på Søndre Havn.

Køge Havn 1934 Billede fra Køge Byhistoriske Arkiv


AF JENS NØRGAARD

INNOVATIVE LØSNINGER SKABER FREMDRIFTEN PÅ KØGE HAVN

Det kan virke ulogisk at Køge havn har en strategisk god placering i forhold til skibsfarten. Havnen ligger dybt inde i den af naturen skabte Køge Bugt, hvor man ikke sådan umiddelbart kommer forbi i nord-syd og øst-vest skibstrafikken. Det har ikke slået havnens vise fædre af pinden, for her tænker man ud af boksen og finder løsninger fremfor begrænsninger. Løsningerne har betydet øget skibstrafik. Større vanddybde og øget areal i baglandet har været opskriften på vækst.

FOTO: BALTIC SHIPPING COMPANY

Har man baglandet for øje, så ligger Køge strategisk godt lige ved motorvejsafkørslen 32 til E47 mod Rødby og E20 mod Fyn-Jylland. At man i sin tid valgte at bygge et af Danmarks største transportcentre på stedet, er en gevinst i sig selv. Ikke kun for den gummihjulbårne trafik, men også for skibsfarten til/fra Køge. Gevinsten har bl.a. været at shippingvirksomheden Baltic Shipping Company med hovedkvarter på den yderste mole i Hundested, har slået sig ned med et klaringskontor Køge under daglig ledelse af Carina Evald-Jørgensen og to mand. Det har vi gjort ud fra rent strategiske hensyn, fortæller CEO Ronnie Hulstrøm. En stor del af den trafik vi formidler med de skibe vi disponerer i småskibssegmentet ind til 3.500 tons dwt er skræddersyet til trafikken på bl.a. Køge Havn. Det vi bl.a. sejler ind til Køge er træflis og træstammer fra de baltiske lande til de sjællandske varmeværker. Vi slutter selv skibet, klarerer og losser f.eks. på kaj i Køge og sørger for at godset bliver kørt frem til slutbruger – en slags ”Port to Door” service. Det er i øvrigt en typisk løsning for os i Baltic Shipping Company, hvor vi vækster med de havne vi anløber. Senest er Aalborg, Aarhus og Randers med i porteføljen med egne kontorer. OPADGÅENDE AKTIVITET De seneste fem år har været en opadgående kurve i shippingvirksomheden. Det gælder på medarbejdersiden hvor vi beskæftiger 27 personer. For fem år siden blev der disponeret 4 skibe og flyttet ca. 4 mio. tons gods. I dag disponeres 37 fartøjer og flyttes mere end de dobbelte mængder tons gods.

Problemet er nok snarere ny tonnage. Skibene i det segment vi håndterer, er ældre årgang. Seneste har vi fået en coaster i management fra en tysk reder på 1.600 BRT.

På den baggrund forventer Ronnie Hulstrøm at fremtiden for den mindre skibsfart ikke ser så håbløs ud, som den måske har gjort tidligere.

Køge Havn er i vores verden blevet en vigtig basishavn for os i virksomheden. Vi er klareringsagent, befragter og udfører stevedore og

CEO Ronnie Hulstrøm, Baltic Shipping Company.

klarerer som følge deraf mange skibe. Oveni kommer stigende afskibning af f.eks. moduler til byggeindustrien. Vores fordel set med ikke kun egne øjne, men kundernes er, at vi ikke er afhængige af kraner eller anden form for udstyr. For os har det fra starten handlet om at komme tæt på ”kunden” som f.eks. tilfældet Køge Havn.


FREMTIDENS TRANSPORT & LOGISTIKNETVÆRK

Det håber jeg også vil gøre sig gældende og smitte en smule af på os, når havvindmølleprojektet Kriegers Flak går i gang for alvor. Indtil nu har vi haft enkelte sejladser til positionen mellem Møn og Bornholm med diverse materialer til opstart af svenske Vattenfalls projekt. Når den nye bro over Storstrømmen for alvor går i gang, håber vi også at blive en af leverandørerne af byggematerialer til entreprenørerne via den nye havn i Orehoved. FYN ER IKKE PÅ KORTET Som sagt er vi ikke afhængige af en havn med egne kraner eller anden form for udstyr. Vi har vort eget til f.eks. at løfte Big Bags. Derudover har vi netop investeret i nye kraner der hver især løfte 700 sække af 500 kg svarende til 350 tons i timen. Et transportbånd, som vi f.eks. bruger til at laste korn med, kan klare 358 tons i løbet af bare 40 minutter. Det hele er mobilt og kan flyttes lige hvorhen det skal være. Baltic Shipping Company har udover Køge spredt sine aktiviteter rundt på Sjælland til

også at omfatte København, Frederiksværk og Korsør - og som det seneste de tre før omtalte jyske byer Aalborg, Aarhus og Randers. Fyn er ikke på kortet endnu, men det kan jo komme på et tidspunkt. Vi har i eftersommeren haft lidt kornsejlads fra det sydfynske øhav Rudkøbing til Fredericia med mere. Østersøen er dog shippingvirksomhedens kerneområde som f.eks. Letland, der i dag hører til Baltikums helt store korneksportør. Baltic Shipping Companys historie tog sin begyndelse i 1936. Den gang lå virksomhedens hovedsæde i København og havde langt fra noget med søen at gøre. Det var et rent ingeniørfirma. Først efter anden verdens krig begyndte man at interessere sig for rederivirksomhed og shipping. FIK SAT FOKUS PÅ SKIBSFART Der var behov for byggematerialer og sejlads med gammelt jern. I 1950 havde interessen for søtransport vundet så meget gehør, at man besluttede at droppe ingeniørgerningen og koncentrere sig om skibsfart.

Det skete med to små skibe på 250 tons dwt som blev indsat i skrotfarten mellem Danmark og Ruhr distriktet i det dengang vestlige Tyskland ved Rhinen. Sejlads med skrot er fortsat en stor aktivitet i shippingvirksomheden. Årlige anløber dets skibe flere tusinde europæiske havne bl.a. i feedertrafikken med forskelligartede bulk- og projektlaster til de store oversøiske havne som Gøteborg, Hamborg og Bremerhaven. Derudover er en del trafik gået på Norge og Sverige efter sten og skærver til f.eks. anlægsarbejder af vejnet etc. Modsat de fleste af de fartøjer der sejler for andre shippingselskaber med sten og skærver fra bl.a. Norge og Sverige, er ingen af Baltic Shipping Companys skibe i dag udstyret som selvlosser længere. Den sidste har forladt flåden blandt de skibe som vi disponerer, fortæller Ronnie Hulstrøm. Losningens håndteres af vore stevedorefolk med eget udstyr som bobcat, catepillar og transportbånd på f.eks. Køge Havn.

KONTOR TIL LEJE PÅ KØGE HAVN • Kontor til mange formål • Super beliggenhed • Gode parkeringsforhold og 600 meter til Køge Station • Dejlig altan Super dejlige kontorlokaler med havudsigt. 213 m2, fem store kontorer, tre toiletter og køkken afdeling udlejes på Køge Havn. Adressen er Baltic Kaj 1, 1 sal, 4600 Køge. Kontakt Susanne Thilqvist på telefon 56646260, for pris og rundvisning.


Grunden til at skibene vokser i Køge Erhvervshavnen i Køge udvides, så vi i fremtiden kan modtage dobbelt så store skibe. Når anlægsprojektet står færdig i 2022, bliver Køge Havn en endnu stærkere samarbejdspartner for de lokale virksomheder og det store opland. Skandinavisk Transport Center og Køge Havn skaber tilsammen optimale rammer for alle typer af virksomheder, både til lands og til vands. Placér din virksomhed i fremtidens transportcenter. Kontakt os allerede i dag. Vi tilbyder erhvervsgrunde fra 20.000 m2. Find din egen grund på: www.stc-koege.dk

Der er gode grunde til, at fremtiden ligger i Køge.

Skandinavisk Transport Center


TEMA: OFFSHORE

AF JENS NØRGAARD

TYSKE RHENUS-GROUP I LONG TERM CHARTER MED SVENDBORG REDERI Det tidligere norske supplyskib ”Viking Dynamic”, der nu er overtaget af Svendborg Rederiet A1 Offshore Solutions ApS, og som fremover sejler under navnet ”Connector Express” under dansk flag, skal i en long-term charter indgå som Service Offshore Vessel, (SOV –skib, red.), for tyske Rhenus Offshore Logistics, der er en del af Rhenus-Group. Den tyske koncern er især kendt som international havneoperatør som Hamborg havns logistikvirksomhed HHLA og Cuxport i Cuxhaven med flere.

”Connector Express” har gennem længere tid ligget på Fayard for ombygning til de nye arbejdsopgaver samt opbygning af et større apteringsområde til de serviceteknikere, der skal sørge for driften ude i vindmølleparkerne i f.eks. Nordsøen. I alt er der på skibet skabt plads til 40 serviceteknikere i kamre med alle bekvemmeligheder i særlig indrettede container, (Beboelse ombord: red), samt værksted for umiddelbare reparationer. Det danske skib får base i Emden og skal foruden opgaverne med at sejle serviceteknikerne til møllerne på havet, foretage undervandsinspektion af de søkabler, der forbinder møllerne med mølleparkernes transformator/omformningsstationer. Det sker med særlige undervandsrobotter. ”Connector Express” udstyres med to sådanne autonome ubådsagtige robotter. Derudover råder skibet over en droneplatform,

et tredimensionelt sonarudstyr der skal muliggøre en effektive undersøgelse af strukturen på havbunden og et særligt såkaldt Ultra-ShortBaseline navigationssystem til brug under havoverfladen. TENNET STÅR FOR DRIFTEN Rhenus Offshore Logistics aftale med Svendborg rederiet er indgået efter aftale med den tysk-hollandske operatør af havvindmølleparkerne TenneT. Koncernen er et internationalt el-forsyningsselskab som i dette tilfælde har fået koncessionerne på driften i flere af de tyske mølleparker offshore.

En af hovedopgaverne for ”Connector Express” går i første omgang ud på, at rederiet skal sørge for forsyninger af reservedele til møllerne og forplejning af mandskab på omformningsstationerne offshore men på tysk sokkel. Derudover skal skibet medtage affald retur til land. Seks stationer skal løbende forsynes af det danske supplyskib. I løbet af i år udvides antallet af stationer med yderligere tre styk. Fra omformningsenhederne kan teknikerne styre produktionerne på møllerne, og gribe ind såfremt der måtte opstå problemer. Hos Rhenus Offshore Logistics lægger man ikke skjul på, at man i Svendborg Rederiet A1 Offshore Solutions har fundet den rigtige partner. Det fortæller lederen af Chartring & Marine Asset Management hos Rhenus Offshore Logistics, Moritz Kukel. Han oplyser derudover til Maritime Danmark, at lignende projekter som har involveret det danske rederi, er i overvejelse.

FOTO: RHENUS SE & CO. KG.

Offshore Service skibet Connector Express

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 21 /


TEMA: OFFSHORE

AF MARTIN UHLENFELDT

MAERSK DRILLING KLAR TIL SELVSTÆNDIG BØRSNOTERING Et af de største danske offshore selskaber, Maersk Drilling, har siden selskabets start i 1972 været en del af A.P. Møller - Mærsk Gruppen. Som led i omstruktureringen af Maersk blev Maersk Drilling i august sidste år sat på salgslisten. Da det ikke lykkedes at finde en køber der ville betale den rigtige pris, børsnotere selskabet nu.

B

ørsnoteringen vil ske i løbet af 2019, men forventningen i markedet er, at noteringen kan være umiddelbart forestående. Imod det taler dog, at offshore aktier fortsat handles til lave priser. For at være på forkant med udviklingen, valgte Maersk i februar at offentliggøre et selvstændigt årsregnskab for Maersk Drilling, en såkaldt konsolideret årsrapport. Ud over regnskabstal indeholder årsrapporten også ledelsens forventninger til 2019. MILLIARDOMSÆTNING Maersk Drilling kunne i 2018 notere en omsætning på 1,4 milliarder dollar, hvilket var på niveau med året før. Driftsresultatet (EBITDA før særlige

/ SIDE 22

poster) endte på 611 millioner dollar, hvilket var en mindre tilbagegang i forhold til 2017, hvor driftsresultatet lå på 682 millioner dollar. Tilbage på bundlinjen stod der i sidste år 941 millioner dollar, hvilket dog i høj grad var begunstiget af tilbageførte nedskrivninger fra tidligere år på 810 millioner dollar. I 2017 var nettoresultatet et underskud på 1,5 milliarder dollar. KONTRAKTDÆKNINGEN Ved udgangen af 2018 havde Maersk Drilling en kontraktdækning på 2,5 milliarder dollar, svarende til en dækning på 63 procent for 2019, 37 procent for 2020 og 23 procent for 2021. Selskabet er dermed god positioneret hvis

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

prisen på råolie igen stiger, men kan omvendt få det svært de kommende år hvis olieprisen, og dermed aktivitetsniveauet på markedet, fortsat bevæger sig på et lavt niveau. FORVENTNINGER For regnskabsåret 2019 forventer Maersk Drilling et EBITDA før særlige poster på omkring 400 millioner dollar. Anlægsinvesteringer forventes at ligge på omkring 300-350 millioner dollar, primært fra rigopgraderinger og værftsophold i forbindelse med særlige periodiske undersøgelser for 7-10 rigge. På lang sigt forventer Maersk Drilling forbedrede markedsvilkår med øget udnyttelse og højere rater.


Karriereløft? Tag en diplomuddannelse i vedligehold med fleksibel undervisning.

EN DIPLOMUDDANNELSE giver dig viden og kvalifikationer, som kan aflæses direkte på virksomhedens bundlinje. Videncenter for Drift og vedligehold tilbyder et fleksibelt forløb, så du kan løfte dine kompetencer, også når du er på søen. EN TEKNOLOGISK DIPLOMUDDANNELSE i vedligehold styrker dit lederskab og din helhedsforståelse i arbejdet med vedligehold, driftssikkerhed og optimering. Lær at organisere og lede vedligeholdelsesopgaver, implementere strategier og analysere forbedringsteknikker, og få værktøjer til at udvikle dit personlige lederskab.

Læs mere på www.fms.dk og kontakt os for information om fleksibel diplomuddannelse.

Find vejen frem VIA University College Købmagergade 86 . 7000 Fredericia . 7620 6546

Teknisk diplomuddannelse i energi og miljø • Teknisk diplomuddannelse i vedligehold


TEMA: OFFSHORE FOTO: VATTENFALL

Beboelsesplatforme i havvindmølleparkerne er ikke noget unormalt syn. Her er det den ret så store platform der er rejst i havvindmølleparken Dansk-Tysk ude i Nordsøen.

AF JENS NØRGAARD

CUXHAVEN HAR STABILISERET POSITIONEN SOM BASISHAVN Canadiske Northland Power Offshore Windpark har sluttet sin del af arbejdet med etableringen af vindparken ”Deutsche Bucht”. Det er sket i et konstruktionsmæssigt samarbejde med hollandske Van Oord Offshore Wind, der som EPC Contractors, (Engineering, Procurement and Construction, red.), har stået for placeringen af 31 monopæle og overgangsstykker. Udskibningen er foregået via dybvandshavnen Cuxhaven med nogle af verdens største installationsskibe. Dermed har havnebyen ved floden Elbens udløb for alvor positioneret sig som Tysklands offshorehavn.

P

å logistik siden var det en af de første og helt store tunge opgaver for havnevirksomheden Cuxport GmbH. Det fortæller den daglige leder og udviklingsansvarlige, Roland Schneider, til Maritime Danmark. Udskibningen omfattede overgangsstykker – transition Pieces – der placeres mellem vindmølle og fundament. De bidrager til stabilisering ved påvirkning af vind- og bølgebelastninger.

Med forsyningen af elementer til havvindmølleparken ”Deutsche Bucht” har Cuxport løst en af sine hidtil største operationer som offshorebase i Tyskland. Havnen har i flere omgange stået i skyggen af Esbjerg, der både har forsynet havvindmølleparker som Amrum Bank og Dansk-Tysk, hvoraf den sidste med sine 80 møller 90 km sydvest for Esbjerg, er delvis ejet af Stadtwerke München samt svenske Vattenfall.

Overgangsstykkerne bærer samtlige stålelementer som boatlanding, stiger og platforme, der tilsammen giver adgang for servicefolkene, som igen har ansvaret for drift af de færdige møller. Disse Transition Pieces vejer 300 tons stykket. Derudover omfattede udskibningen fundamenterne - de såkaldte monopæle med en vægt på ikke under 1100 tons stykket.

CUXPORT VAR MELLEMLAGER Opførelsen af de 80 vindmøller langt fra land gjorde det nødvendigt at etablere en helårs beboelsesplatform på havet. Det er første gang, det er sket i forbindelse med et offshore vindmølleprojekt.

/ SIDE 24

Cuxport har i forbindelse med projektet ”Deutsche Bucht” fungeret som et mellemlager efter

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

etablering af tunggods platforme på havneområdet – platforme som tidligere har været en mangelvare for at kunne løfte opgaver af den art, som netop er udskibet. Indtoget på tunggods området viser, at dybvandshavnen Cuxhaven er rykket op i en klasse for sig på tysk grund. Cuxport er en del af den internationale havneoperatør Rhenus-Group, der omsætter for ikke mindre end 4,8 mia. EU. Koncernen beskæftiger 28.000 mennesker – blandt de største områder under koncernens paraply er Hamburger Hafen und Logistik AG (HHLA).


København, Uge 20, 2020

Fuld fart fremad

DANISH MARITIME FAIR UGE 20

2020

Hold dig opdateret på www.danishmaritimefair.dk

Udstillinger • Konferencer • Events


TEMA: OFFSHORE

SUPPLYSKIBE SÆLGES BILLIGT AF BENT MIKKELSEN

Den efterhånden langvarige krise i offshore sektoren har ført til en række salg af især oplagte skibe. Det har givet en række operatører en mulighed for at erhverve sig billig – og moderne tonnage til en udvidelse af aktiviteterne i andre sektorer end den sædvanlige servicering af olieog gasaktiviteter. Samme krise har også givet høj aktivitet hos de danske ophuggere, der i stor stil har taget fra af ældre tonnage, som er kommet ud af bøjerne i erkendelse af, at de næppe kommer tilbage til jobs i olie- og gasindustrien til søs.

T

re danske selskaber og et udenlandsk dansk selskab med supplyskibe i flåden har over de seneste måneder gjort interessante forretningen med køb af yderligere tonnage i forbindelse oprydning hos andre operatører. Forretninger er holdt konfidentiel, men det skønnes i markedet, at der er tale såkaldte røverkøb, hvor køberne for skibene til en attraktiv pris med henvisning

til skibenes alder og dermed mulighed for at få nye kontrakter på markederne. Således har det ekspansive A1 Offshore med adresse i Svendborg anskaffet sig endnu et oplagt Platformsupplyskib fra norske ejere med henblik på ombygning og tilpasning til de opgaver i offshore-vind, som A1 Offshore har udført over de seneste par år. Det skib, som er indkøbt, er Viking Dynamic, der er bygget af Aukra Bruk i 2002. Skibet har fået navnet Connector Express og ligger p.t. ved Fayard i Munkebo for at blive overført til dansk flag. Skibet har diesel-elektriskmaskineri med et udtag på 9.500 kW til 17 knobs servicefart. Det Fåborg-baserede Blue Star Line har også været på indkøbt og har erhvervet Maersk Supply Service’s Mærsk Boulder, der bygget i

/ SIDE 26

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

1998 af Simek-værftet i Flekkefjord. Skibet blev overtaget i Las Palmas, hvortil skibet kom fra Rio de Janeiro i Brasilien. Der har skibet været i arbejde de foregående fire år på en kontrakt til 46.400 USD/pr dag, indgået i 2014, da markedet var i skyerne. Mærsk Boulder fortsætter under dansk flag, men nu under navnet Blue Agena. Salget af Mærsk Boulder følger Maersk Supply Service’s salg af søsterskibet Mærsk Blazer, der også blev afleveret i Las Palmas efter fire år på en givtig kontrakt i Brasilien. Skibet blev til Sparfell og er nu ejet af et Schweiz-baseret selskab ejet i England. HOLSTEBRO Det Holstebro-baseret JD Craft A/S, som er det selskab i JD-koncernen, der ejer skibe, har købt ankerhåndteringsskibet Mærsk Assister


fra Maersk Supply Service. Mærsk Assister var den første af de helt store ankerhåndteringsskibe fra Volkswerft i Stralsund og blev leveret i marts 2000. Det nu 18 år gamle skib har ikke været i drift siden april 2015, da det blev lagt i lyset af krise i offshore. Først i Gdansk, siden i Frederikshavn og fra 2016 har skibet ligget sammen med en række andre Maersk Supplyenheder i trafikhavnen i Fredericia. Det er planen at skibet efter dokning og re-aktivering skal sejle under navnet Assister og med dansk flag agter. JD Craft A/S har over de senere år anskaffet mere og kraftigere tonnage for at kunne håndtere de stadig større og især tungere søkabler, som er en af selskabets hovedforretninger. Kablerne lægges ofte med selskabets kabellægger Henry P. Lading. JD Craft har maritim base i Kalundborg ud fra den betragtning at der er nogenlunde midt i landet og dermed har minimeret udrykningstiden når et af skibene skal mobiliseres til en opgave. ABERDEEN Det dansk/skotske selskab Hays Ships, der ejes af skibsrederne Malcom Craig og Erik Hays Thøgersen, har også været i markedet for oplagte supplyskibe. Selskabet har købt den norske Olympic Princess (Bahamas flag), der siden 2017 har ligget oplagt i Ålesund. Skibet er overtaget og har fået navnet Kommandor Susan og skal sejle under UK-flag (Skotsk) med Leith som

hjemhavn. Skibet skal også ombygges til seismisk undersøgelsesskib, som er kærneforretningen i Hays Ships, der for tiden har to enheder i drift udover Kommandor Susan. Det er Kommandor Iona, der i øjeblikket arbejder ud for Brasiliens kyster, mens Kommandor Stuart arbejder i Nordsøen og i engelsk sektor. OPHUGNING Ophuggerne i Esbjerg (Smedegaarden) og i Grenå (Fornæs Ship Breaking) har haft travlt med forvandle en række offshoresskibe fra oplagte enheder til genbrugsmaterialer. Således har Fornæs Ship Breaking over de senere måneder ophugget to enheder fra Esvagts flåde (Esvagt Gamma og Esvagt Promotor). Sideløbende er en række enheder fra Vroon Offshore kommet til Grenå for at blive skåret op. De føjer til de engelske supplyskibe Putford Rover og Putford Achilles, som efter oplægning i Lowestoft er blev til genbrugsmaterialer. Senest ankomst til Grenå er det hollandsk-ejede Glomar Allure, der efter maskinhavari, er slæbt til Grenå. Smedegaarden i Esbjerg har over de senere måneder haft en række ex-norsk seismiske skibe ind gennem anlægget på havnen i Esbjerg. Som f.eks. Geco Searcher på 4.348 bt og bygget i 1983 fik Esbjerg som sidste navn efter oplægning i hjemme i en norsk fjord.

BLUE DIPLOMA

Information

Blue Diploma: Diplomuddannelse i ledelse for det maritime Danmark – Maritim lederuddannelse i • styring og strategi • organisationer og kultur • økonomisk ledelse

• lederkommunikation • professionelt lederskab • asset management

Tilmelding og information på ucl.dk/blue-diploma Kontakt chefkonsulent Jens Linder på jeli@ucl.dk tlf. 2041 7675.

Fleksibel uddannelse med op til 50% støtte Holdstart august.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 27 /


FOTO: JENS NØRGAARD ”Arcadia’s” anløb den 24. december markerer at ikke færre end 20 krydstogtskibe i 2019 har lagt vejen forbi fæstningsbyen mod syv anløb i 2018. Det er en fantastisk udvikling siden det første skib overhovedet fortøjede i Fredericia Havn i 2012. Ikke siden NorskeAmerika Linjens juleskib ”M/S Bergensfjord” traditionen tro sejlede dansk-amerikanere direkte fra New York på julebesøg hos familier, har fæstningsbyen været omgærdet med så stor interesse.

/ SIDE 28

Forberedelserne til årets sidste skib har allerede været i gang gennem længere tid, fortæller CEO i ADP, Niels Skeby, til Maritime Danmark. Såvel forretninger, som trossamfund herunder kirkerne samt præster er enige om at gøre noget ekstraordinært på denne dag, hvor freden langsomt sænker sig over land og by. SKAL FØLE SIG VELKOMMEN De mange passagerer på ”Arcadia” skal ikke kun føle at de er velkommen i Fredericia. De skal også kunne mærke den menneskelige varme,

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

der vil strømme dem i møde fra borgerne i byen. ”Arcadia” er på en 10 dages rundrejse. Skibet lægger ud i Southampton den 19. december og slutter der igen den 29. december. På rundturen i Skandinavien vil passagerne – fortrinsvis englændere – foruden Fredericia besøge Oslo og København inden de via Kieler Kanalen returnerer til UK. Det er det britiske P&O Cruises der står som arrangør af krydstogtet. Operatøren er i dag ejet af Carnival UK som igen er et dattersel-


En af de første rigtig store krydstogtskibe, der lagde vejen forbi Fredericia var Celebrity Silhouette i maj 2015. Skibet er her fotograferet fra kanonbastionen i Strib til minde om borgerkrigen - den Slesvigske krig fra 1848 til 1850 der udsprang af uenigheden om den danske helstat i 1848.

KIRKERNE

ÅBNER SIG FOR

KRYDSTOGTSGÆSTER Julen bliver noget ganske andet i Fredericia i år, når P&O Cruises flagskib ”Arcadia” med over 2000 pax og en besætning på små 850 personer går til kaj for at fejre juleaftensdag i Fæstningsbyen. Anløbet er noget ganske særligt! For det første at skibet kommer en juleaftensdag og for det andet markerer krydstogtskibet at byen ved Lillebælt er rykket op på rangstigen blandt byer som er et ”must” man bør besøge i forbindelse med et krydstogt.

skab af verdens største krydstogtrederi, det britiske-amerikanske Carnival Corporation & plc i Miami.

84,342 tons. De seks Wärtsilä motorer yder tilsammen i kombination 51,840 kW, hvilket er i stand til at fremdrive skibet med 22 knob.

PÅ LYNVISIT PÅ BERMUDA ”Arcadia” er bygget i 2005 på Fincantieri i Italien, oprindelig til Holland-Amerika Linjen som i dag ligeledes er ejet af Carnival såvel som AIDA og ”dronningen” over dem alle britiske Cunard Line. Længden på skibet, der har 11 dæk, er 286 meter, bredden 32 meter og dybgangen 8 meter. Skibet har en brt. på

Det store krydstogtskib er nu hjemmehørende i Hamilton på Bermuda. I juledagene sidste år, (2018), var skibet på lynvisit på hjemøen med britiske turister. Efter at hollænderne afstod skibet til Cunard Line i nullerne, da de selv blev en del af det britisk-amerikanske konglomerat Carnival Cooperation, var planen at navngive den smukke liner ”Queen Victoria”.

Umiddelbart før overdragelsen besluttede ejerne Carnival Cruises at ”Arcadia” i stedet skulle indgå i P&O Cruises flåde, og ikke samsejle med ”Queen Elizabeth” og ”Queen Mary” i Cunard, da krydstogtskibet ikke passede ind i stilen og designsegmentet den såkaldte ”QE2” stil, der er typisk britisk overklasse, vil nogen sige. Beslutning om at overføre ”Arcadia” blev derfor trukket i land. Skibet var med al respekt for folkelig. Derfor samsejler det nu med sine søstre ”Oriana” og ”Aurora”.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 29 /


AF BENT MIKKELSEN

COASTER PÅ VEJ MOD SIN TREDJE ALDER OG VIRKE Grenå Havn har i nogle måneder lagt kaj til et skib med en usædvanlig fortid og som er på vej mod en overraskende fremtid. Det er den kommende yacht Saint Christopher, der under New Zealandsk flag skal bedrive krydstogter i den sydlige del af Stillehavet for stenrige turister under luksuriøse forhold. Dermed går skibet ind i sin tredje alder efter at være leveret som traditionel tweendeck coaster i 1973 og efterfølgende fra 1982 i rollen som standby-rescue skib i offshore industrien.

S

elvom det kunne lyde helt banalt at en coaster bliver pillet ud af flåden og ombygget til standby-skib, og ligeså banalt at denne efter 36 år service blev taget ud af drift og er på vej mod en ophugger et eller andet sted for at blive til genbrugsmaterialer. Men sådan gik det ikke for standby-skibet Guard Aleta, da det i 2016 blev taget ud af drift i offshore. Det blev købt af det New Zealandsk-registrerede konsortium APFII (Advanced Pacific Financial Inclusion Infrastructure Organisation) med henblik på ombygning til luksusyacht med plads til 12 passagerer. De vil blive underbragt i seks kabiner, hvor det gennemsnitlige gulvareal ligger omkring 86 kvadratmeter. Derudover har gæsterne adgang til fællesarealer inklusive en medialounge, hvor 24 personer kan sidde samtidig og være en del af en event – f.eks. i forbindelse indsamling og dokumentation af plasticforekomster i havet. Derudover vil der blive etableret en række fælles faciliteter som bibliotek, arbejdsværelser med SatCom-forbindelse til land og alt foregår under LED-pærer. Skibet vil også blive udstyret med flere mindre både (tenders) til brug ved ekspeditioner og

/ SIDE 30

landinger på øer mv. Skibet skal sejles af en besætning på 11 personer plus yderligere seks personer i serviceafdeling for passagerne. Der er endnu ikke taget stilling til hvor den helt store ombygning skal udføres og derfor ligger skibet stadig langs kaj i Grenå. Der har været forhandlet med den lokale ophugger, Fornæs Ship Breaking, om salg visse del af skibets udrustning, som ikke skal bruges i den nye rolle som privat lystyacht og ekspeditionsskib. ØSTTYSKLAND Saint Christopher blev bygget i 1974 af Elbewerft i Boizenburg, der dengang var en del af DDR eller Østtyskland i daglige tale. Skibet var et i en serie på 20 søsterskibe, som den statslige østtyske salgsorganisation havde solgt til den norske skibsreder og entreprenør Lars Rej Johansen. Han havde gode forbindelse til den østtyske organisation og fik gennem årene adskillige serier skibe leveret fra det østtyske værfter. Han tog chancen og købte skibene i den rækkefølge de blev leveret og solgte efterfølgende skibene videre til andre norske og udenlandske redere, der ikke havde mod på at handle direkte med Østtyskland.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

Der var almindelig skepsis mod at bygge i Østtyskland, men Lars Rej Johansen viste vejen og senere gik andre norske redere direkte til værfter for at få bygget skibe. Lars Rej Johansen fik bl.a. leveret seks enheder i en serie 2.000-tonnere i 1965. I 1968/69 fik han leveret ni skibe på 6.000 DWT og i 1969 en serie på 11 små coastere på 300 DWT. Og endelige i 1970/74 20 skibe i den såkaldte Europa-klasse. Det var coastere på 49,7 meter i længden og med en bredde på 10,10 m. og med en dybgang på 2,80 m. Skibene var for den tid ret moderne, idet de blev udstyret med foldeluger over én stor luge (22,5 x 6,2 m), som blev betjent af to bomme med en kapacitet på fem tons løft. Der var aptering – over dæk – til seks personer i hver sit kammer. Skibene målte 199 brt og 575 DWT og var udstyret med enten et MWM eller et MaK-maskineri på 810 hk. Lars Rej Johansens rederi brugte altid præfixet Jo til skibene og således også på den første i Europa-serien, da den blev leveret i november 1970. Den fik navnet Joa. Næste skib fik navnet Jobb og så fremdeles med brug af alfabetet. Ud af de 20 søsterskibe blev flere solgt direkte ved leveringen og fik således ikke et Jo-navn, ligesom andre leveret med Jo-navn blev solgt hurtigt og derfor blev navnene genbrugt. Således leveret Elbewerft to skibe med navnet Jobb (men to forskellige byggenumre) og det samme var tilfældet med Joett og Joff, som også blev leveret i to eksemplarer med et års mellemrum.


De 20 skibe har gennem årene være flittige gæster i danske havne, hvor de har leveret talrige laster af jern fra norske jernværker eller ligeså mange tons sten fra norske stenbrud til brug i danske byggerier. To af skibene (Nybygning # 3339 og #3340) blev solgt før levering til Skipafelagid Farøoyar som Ravnur og Heykur og har således været anvendt i liniefarten mellem Danmark og Færøerne, hvor disse to skibe tog sig af bulkgodset. OMBYGNING Saint Christopher blev leveret i december 1973 som Jokar med byggenummer 3344 og den næstsidste i serien (den sidste fik navnet Jolara). Den sejlede kun kanske kort tid med leveringsnavnet, da den efter nogle måneder blev solgt og fik navnet Gullfyk hos Rederiet Per Haaland, der købet ni af skibene og drev dem en periode inden de blev solgt videre. Efter et par år – i 1976 – solgt igen og fik da navnet Nes Trader og senere Nafjord, som var navnet, da skibet i 1982 blev solgt med henblik på ombygning. Skibet blev sendt til Ejnar S. Nielsens mekaniske værksted i Harstad i Norge og ombygget til nogenlunde det udseende, som skibet stadig har. I december 1982 var skibet klar til at arbejde i markedet for standby-skibe, der var under kraftig opblomstring i disse år. Det skete under navet Black Ice. Efterfølgende har skibet sejlet som Black Isle, Viking Valiant og senest Guard Aleta indtil det i i 2016 blev taget ud af markedet efter 34 års service. YACHT I rollen som luksus-yacht i Stillehavet bibeholdes nogenlunde det udseende, som skibet fik ved ombygningen i 1982 og som var tro mod det oprindelige skrog med høj bak og aptering på dæk helt agterude. Der bliver tilføjet et ekstra dæk omkring styrehuset således at der bliver en art udsigtsdæk for skibets gæster uden at de er til gene for navigatørerne i selve styrehuset. Saint Christopher drives fortsat af sit originale MWMmaskineri, der udvikler 740 kW til én propeller. Selvom det har virket i 45 år er der ikke planer om at skifte maskineriet ud.

TURBORENOVERING

Det er vores speciale!

Mere end 30 års erfaring og med markedets nyeste maskiner, tilbyder vi reparation samt salg af renoverede og fabriksnye turboer, direkte fra lager.

A/S Esbjerg Cylinder Service Tlf.: 75 13 92 55 · www.ecs-itop.dk

A/S Midtjydsk Cylinder Service

Tlf.: 86 62 22 44 · www.mcs-itop.dk

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 31 /


Profile for Media Group Maritime Denmark

Maritime Danmark 3-2019  

Norge går hele vejen i den grønne omstilling: Danmark er endnu engang sat i skyggen af vort norske broderfolk, når det gælder paratheden til...

Maritime Danmark 3-2019  

Norge går hele vejen i den grønne omstilling: Danmark er endnu engang sat i skyggen af vort norske broderfolk, når det gælder paratheden til...