Page 1

DANMARK November 2019 21. ÅRGANG

maritimedanmark.dk

NR. 11 DKK 49,50

TEMA HAVNE

HAVNEBLADET

Ø-FÆRGER

Fokus på grøn omstilling

Kontrolleret udbygning

Udsigt til flere el-færger


MARITIME DANMARK 11-2019

TOPHISTORIE

HavneBladet

11

FORTSAT KONTROLLERET UDBYGNING AF LOLLAND ERHVERVSHAVNE Langsigtet planlægning er forudsætningen for vellykket havneudvikling.

12

MILJØVENLIG OG BILLIG VEDLIGEHOLD AF FARVANDSAFMÆRKNING Nakskov Havn har i nogle år lavet forsøg med at male de røde plastikbøjer i sejlrenden til Nakskov Havn. Det har givet gevinst i kraft af forlænget holdbarhed og besparelse i driftsomkostningerne.

4

DEN GRØNNE OMSTILLING KRÆVER FOKUS PÅ HAVNENE Danske Havne, der organiserer 63 af landets største havne, efterlyser et politisk fokus på den infrastruktur i form af veje og skinner til havnene, der kan øge den grønnere transport på havet. Også i forbindelse med etablering af landstrømsanlæg er statslig og kommunal medvirken ønskelig, fastslår Tine Kirk Pedersen, der er direktør for Danske Havne.

8

7

KØGE: PORTEN TIL DEN BLÅ MOTORVEJ BLIVER BREDERE I sidste måned kunne Køge Havn indvie endnu et afsnit af det 1.200 meter lange nye kajanlæg, der dermed nærmer sig sin færdiggørelse. Kun den sidste fjerdedel står nu tilbage. Hermed er Køge Havn nået endnu et vigtigt skridt på vejen mod at blive en af Danmarks vigtigste erhvervshavne.

13

Den eftertragtede vandstandsmåler er nu i drift, og prognoser kan også ses på nettet.

14

VIGTIG VVM PROCES SKRIDER FREM Miljøkonsekvensrapporten ”Omlægning og udvidelse af sejlrende til Nakskov Havn” er fremsendt til Kystdirektoratet. Udførelsen er planlagt til efteråret 2020.

HAVN MØDER BY MED SUCCES I FREDERICIA Fredericia Havn har gennemgået en voldsom udvikling over de seneste ti år, hvor Kemira´s enorme syre- og gødningfabrik er revet ned, skibsværftet flyttet til Lindø og udsigten dermed sikret for et attraktivt nyt beboelseskompleks på havnekajen. Samtidig investerer ejeren ADP A/S sammen med PFA mellem 1,5 og 2,0 milliarder kroner i Taulov Dry Port, der skal være Danmarks førende knudepunkt for transport af logistik.

VANDSTANDSMÅLER I NAKSKOV SAT I DRIFT

16

PERFEKT TILKØRSEL TIL RØDBYHAVN TRAFIKHAVN Den nye omfartsvej bagom Rødbyhavn er nu færdig. Vejen leder havnens tunge trafik bag om byen langs det tidligere jernbanespor. Vejen er tilsluttet krydset direkte på Færgestationsvej ved motorvejsafkørsel 50.

17

FEMERN-TUNNELEN Specialfartøjer sætter sit præg på Rødbyhavn Trafikhavn, og det giver både opmærksomhed og skaber god lokal aktivitet.


21

NY HAVNEFORENING SKAL SKABE STØRRE SYNLIGHED En ny og mere slagkraftig maritim forening vil fra 1. januar kæmpe for de mange private aktører på de danske havne, når Danmarks Skibsmæglerforening og Danske Havnevirksomheder bliver slået sammen til Danske Shipping- og Havnevirksomheder. Det er udviklingen med stadig færre og større aktører, der har gjort sammenlægningen nødvendig.

10

THYBORØN HAVN TAGER SIG AF OPRENSNING Kystdirektoratet og Thyborøn Havn har indgået en aftale om oprensning af Thyborøn Kanal og indsejlingen til Thyborøn Havn. Med aftalen overtager Thyborøn Havn opgaven fra Kystdirektoratet, der indtil nu har stået for oprensningen. Det oprensede sand vil fortsat indgå i Kystdirektoratets kystbeskyttelse af Harboøre Tange.

20

19

MÅNEDENS TEMA DECEMBER 2019 SIKKERHED OG ARBEJDSMILJØ

Tre store udfordringer venter, når sammenlægningen af Danmarks Skibsmæglerforening og Danske Havnevirksomheder er på plads. Det vurderer formanden for havnevirksomhederne, adm. dir. Klaus G. Andersen, Fredericia Shipping A/S.

MARITIME DANMARK Postomdeles til navngivne abonnenter i Skandinavien. Til samtlige danske rederier, samtlige skibe i den danske handelsflåde, maritime industrier, servicevirksomheder, havne, offshore virksomheder samt interesseorganisationer og folketinget. ISSN 2246-5022 Udsendes desuden som E-magasin.

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Martin Uhlenfeldt Tlf.: +45 23 66 28 99 mu@maritimedanmark.dk

DIREKTION OG ADMINISTRATION

René Wittendorff Tlf.: +45 70 20 41 55 rw@maritimedanmark.dk

ANNONCER

Niels Hass D: +45 7610 1156 / M: + 45 2933 6606 nh@maritimedanmark.dk

UDSIGT TIL FLERE EL-FÆRGER TIL DE DANSKE ØER Står det til den nye formand for Folketingets Udvalg for landdistrikter og øer, Karina Lorentzen Dehnhardt, vil fremtidens ø-færger være eldrevne, og ikke sejle på diesel som i dag. Landevejsprincippet som handler om en økonomisk ligestilling af transport hen over vand, med transport hen over land - kan også se frem til et yderligere løft, men det bliver ikke lige med det samme.

TRE STORE UDFORDRINGER FOR DANSKE SHIPPING- OG HAVNEVIRKSOMHEDER

I årets sidste udgave af Magasinet Maritime Danmark der udkommer den 29. november, stiller vi skarpt på sikkerhed og arbejdsmiljø - et kendemærke for kvalitetsskibsfart.

KOLOFON

22

24

DANISH MARITIME FAIR PÅ REKORDKURS

26

SHIP TECH - NY KONFERENCE I KØBENHAVN

LAYOUT

Designunivers Tryk: Rosendahls, Esbjerg 

DANMARK November 2019 21. ÅRGANG

maritimedanmark.dk

NR. 11 DKK 49,50

UDGIVER

Maritime Danmark ApS Dir. René Wittendorff Brogade 25A 5900 Rudkøbing Telefon: +45 70 20 41 55 Profiler er betalte journalistiske produkter.

TEMA HAVNE

HAVNEBLADET

Ø-FÆRGER

Fokus på grøn omstilling

Kontrolleret udbygning

Udsigt til flere el-færger

Næste udgave: 29. november 2019


TEMA: HAVNE OG HAVNEVIRKSOMHEDER

AF LARS EMTEKÆR

DEN GRØNNE OMSTILLING KRÆVER FOKUS PÅ HAVNENE

Danske Havne, der organiserer 63 af landets største havne, efterlyser et politisk fokus på den infrastruktur i form af veje og skinner til havnene, der kan øge den grønnere transport på havet. Også i forbindelse med etablering af landstrømsanlæg er statslig og kommunal medvirken ønskelig, fastslår Tine Kirk Pedersen, der er direktør for Danske Havne.

en der er først og fremmest nogle helt grundlæggende forhold, der skal på plads. Det er den revision af havneloven, der bl.a. skal sikre en mere lige konkurrence mellem landets havne, og skabe et sikkert fundament for fremtidige investeringer. Den nu afgåede regering arbejdede på et forslag, men det blev aldrig implementeret. Og den nye Socialdemokratiske regering har slet ikke en revision med i sit lovkatalog for dette folketingsår. “Set fra havnenes synspunkt presser det sig selvfølgelig på, at der ikke er de samme lånevilkår for havnene i dag i den nuværende lov og det giver ulige konkurrencevilkår i branchen, og det synes vi, der skal rettes op på”, siger Tine Kirk Pedersen. Havnene er i dag enten organiseret som kommunale aktieselskaber eller som kommunale selvstyrehavne eller som kommunale havne. Og hvis man er organiseret som en aktieselskabshavn, så har man ikke lov til at optage lån i kommunekredit og man kan heller ikke låne med en kommunal garanti. “Det betyder, at nogen kan låne til én pris, mens andre skal ud på markedet og låne til en anden pris. Og det synes vi, der skal gøres op med i en revision, så alle får lov til at låne i kommunekredit med kommunal garanti, uanset hvordan de er organiseret. Det vil sikre ens konkurrencevilkår”, siger Tine Kirk Pedersen.

GRANDFATHER RIGHTS Den gamle havnelov opererer også med en række geografisk og historisk betingede særrettigheder (såkaldte Grandfather Rights), som bruges af enkelte havne til at konkurrere med private aktører. Et ekspertudvalg, der var nedsat af den tidligere regering, ville i sin anbefaling ikke gøre endeligt op med disse særrettigheder, hvilket blev stærkt kritiseret af Danske Rederier og de private virksomheder på havnene. Tine Kirk Pedersen er dog fortaler for, at de særlige rettigheder bevares - måske ikke så overraskende, da Danske Havne repræsenterer alle typer havne. “Vi mener, at der er tale om velerhvervede rettigheder, som havnene har. Og der er nogle historisk betingede grunde til, at man har dem - bl.a. at der i mange tilfælde ikke er et marked for at udføre de ydelser, der er omfattet. Så vi mener, at disse rettigheder skal bevares. Så nej, vi mener ikke, at det giver ulige konkurrence”, siger Tine Kirk Pedersen. Hun savner en debat om, hvad politikerne vil med havnene i Danmark de næste ti år frem. “Nu har man startet på en revision, der foreløbig har taget to år uden resultat, og nu er man i de enkelte havne usikre på, hvilke vilkår de

får fremadrettet. Den tidligere regering ville aktieselskabsvejen. Hvad vil den nuværende? Det ved vi ikke noget om og det giver usikkerhed om havnenes rammevilkår, hvilket ikke er godt for sektoren”. GRØN OMSTILLING Mens den ny regering således ikke har sat havneloven på dagsordenen, er der til gengæld fokus på den grønne omstilling. Det er der også i Danske Havne, der peger på tre vigtige udfordringer. “For mig hænger grøn omstilling også sammen med digitalisering af vores forretningsgange, en gennemgribende elektrificering og så skal vores modtagefaciliteter opdateres, så vi kan øge genanvendelsen”, siger direktøren for Danske Havne.

M

Elektrificering kan også handle om etablering af landstrøm. Her har Norge fart på med etablering af over 100 anlæg med landstrøm primært til mindre skibe og et enkelt, der kan trække et krydstogtskib. ”I Danmark tilbyder en lang række havne landstrøm til mindre skibe. Således tilbyder de store fiskerihavne som Skagen, Thyborøn, Hanstholm, Hirtshals og Hvide Sande landstrøm til fiskefartøjer. Aalborg Havn tilbyder landstrøm til en lang række fartøjer, Køge har landstrøm og CMP har netop besluttet at etablere land-

Set fra havnenes synspunkt presser det sig selvfølgelig på, at der ikke er de samme lånevilkår for havnene i dag i den nuværende lov og det giver ulige konkurrencevilkår i branchen. - Tine Kirk Pedersen, Direktør for Danske Havne

/ SIDE 4

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK


LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 5 /


KRYDSTOGTSKIBE Landstrøm til krydstogtskibe er et helt særligt område, fordi anlæggene kræver etablering af en voldsom strømkapacitet, der typisk er meget kostbar at etablere. “Hele landstrøms-debatten for krydstogtsskibe er ikke så simpel, som den kan lyde. Havne er kommercielle forretninger, der skal sørge for, at deres investeringer kan forrente sig. Og i forhold til landstrømsanlæg er det dels et spørgsmål, om det er den rigtige teknologi i fremtiden, dels er der store udfordringer ved etableringen - ikke mindst i forhold til at skaffe den nødvendige stærkstrøms kapacitet frem til de enkelte anlæg. Det kan være særdeles kostbart. Og jeg ser ikke en udbredelse af landstrømsanlæg for mig uden offentlig støtte, som vi også har set det i vores nabolande”, siger Tine Kirk Pedersen, der glæder sig over, at EU netop har etableret støtteordninger, der bl.a. kan anvendes til landstrømsanlæg til krydstogtskibe. Debatten om landstrømsanlæg handler i den offentlige debat primært om at stoppe forureningen fra de stadigt flere store krydstogtskibe, der gæster de danske havne. De er med til at give indtægter til såvel havne som de pågældende byer, men koster til gengæld dyrt på klima- og miljøregnskabet. Er havnene ikke nødt til at være proaktive på dette område? Alternativet kan jo være forbud mod anløb? “Jeg mener, at havnene så vidt muligt skal være proaktive på dette område, og skal prøve at sætte sig i førertrøjen, men det er krydstogtskibene der udleder og dermed er forureningssynderen, og derfor ligger et stort ansvar på skibene og rederierne”.

Skal havnene så forbyde skibene adgang, hvis de fx ikke kan benytte etablerede landstrømsanlæg? ”Det kan umiddelbart lyde tillokkende, men det er ikke en tendens, vi ser ude i Europa, og jeg mener også, det med den nuværende lovgivning vil være svært at gennemføre i praksis. Havnene har generelt modtagepligt, hvilket bl.a. fremgår af havneloven i Danmark. Det betyder, at havnene skal modtage alle skibe på lige vilkår, så længe der er plads i havnene og det er sikringsmæssigt

“Vi bliver nødt til at få flere transportformer i spil og blive mere multimodale, så både jernbane og søtransport bliver reelle alternativer til vejen. Der er ikke noget quick fix på det. Men det er noget af det, jeg vil tage op med transportministeren, når vi skal mødes med ham. Regeringen skal jo i gang med en langsigtet infrastrukturplan og der er vi nødt til - hvis vi skal løse CO2 udfordringen - at være visionære og sætte nogle aktiviteter i gang, der kan regulere transportefterspørgslen”.

Hele landstrøms-debatten for krydstogtsskibe er ikke så simpel, som den kan lyde. - Tine Kirk Pedersen, Direktør for Danske Havne

forsvarligt. Det er muligt, at der på sigt – pga. af et stigende miljøfokus overalt i Europa – bliver åbnet for, at havne kan stille krav om, at skibene skal benytte landstrøm. Men lige nu vurderer jeg, at det juridisk set vil være vanskeligt at stille sådanne krav”, siger direktøren.

Men for at havnene for alvor kan være med til at reducere lastbilstransporter, skal der være mange af dem, så godset skal transporteres kortest muligt på landevej. Men i flere danske byer ønsker politikerne at nedlægge erhvervshavne og i stedet inddrage arealerne til boliger.

ADGANGSVEJE Selvom søtransporten i lighed med alle andre transportsektorer står overfor store udfordringer i forhold til at nedbringe CO2-udledningen, er transporten med skib stadig den mest klimavenlige transportform.

Vil den udvikling fortsætte? “Nogen steder i de meget små havne, ja. Men det er ikke et generelt billede, for der er mange arbejdspladser knyttet til havnen. Men naboskabet - hvis boligerne kommer for tæt på havnen - kan blive et problem, som alle parter skal være opmærksom på at håndtere”, siger Tine Kirk Pedersen.

strøm til Oslofærgen sammen med DFDS. Og så har Grenaa Havn for kort tid siden som den første havn i Danmark investeret i et mobilt landstrømsanlæg, så jeg synes, havnene er godt på vej”.

TEMA: HAVNE OG HAVNEVIRKSOMHEDER

Men en øget søtransport som et klima- og miljørigtig alternativ til flere lastbiler på landevejene, kræver havne med de rigtige adgangsveje - og det er et område, der hidtil har været helt overset, bl.a. i den tidligere regerings infrastrukturplan, påpeger Tine Kirk Pedersen.

Vi bliver nødt til at få flere transportformer i spil og blive mere multimodale, så både jernbane og søtransport bliver reelle alternativer til vejen. - Tine Kirk Pedersen, Direktør for Danske Havne

/ SIDE 6

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK


KØGE: PORTEN TIL DEN BLÅ MOTORVEJ BLIVER BREDERE

I sidste måned kunne Køge Havn indvie endnu et afsnit af det 1.200 meter lange nye kajanlæg, der dermed nærmer sig sin færdiggørelse. Kun den sidste fjerdedel står nu tilbage. Hermed er Køge Havn nået endnu et vigtigt skridt på vejen mod at blive en af Danmarks vigtigste erhvervshavne.

”Køge Havn, der er godt i gang med at tredoble sin størrelse og vi vil være fremtidens erhvervshavn, ikke bare lokalt i Køge, men for alle de mere end 1,5 millioner danskere, der bor i hovedstadsområdet, så vi kan betjene dem effektivt med alt fra fødevarer til byggematerialer”, sagde havnedirektør Thomas Kampmann, ifølge sn.dk ved indvielsen. ”I Køge Havn står alle barometrene på smukt. Havnen er klar til at gribe fremtiden, hvor der er forventninger til, at mere og mere transport vil foregå ad den blå motorvej, hvilket lever op til det politiske ønske om mere grøn transport. Derudover er Køge godt forbundet med både motorvejsnet og jernbaner med forbindelse til Europa, og der åbner sig et helt nyt kapitel for havnen og ikke mindst Skandinavisk Transport

Center, når Femern Bælt forbindelsen bliver en realitet”, sagde Thomas Kampmann. BYUDVIKLING HÅND I HÅND MED ERHVERVSUDVIKLING ”Vi forbereder os til fremtiden, og står godt rustet til at være driver, ikke bare Køge Havn, men for hele Transport og Logistikklyngen i Køge”, sluttede havnedirektøren inden han rettede en særlig tak til de mange håndværkere der har ført projektet ud i livet. Ud over håndværkerne og en række af byens borgere, deltog også borgmester Marie Stærke i indvielsen. ”Indvielsen er et godt eksempel på, at byudvikling ikke behøver at være på bekostning af

erhvervsudvikling. Kajgaderne er nemlig også en erstatning for de kajanlæg, der indgår i vores byudvikling i Køge Kyst. Og jeg synes, vi i Køge kommune kan være stolte af, at vi er lykkedes med ambitionen om at skabe gode vilkår for vækst for både erhverv og tilflytning”, sagde borgmester Marie Stærke ifølge sn.dk. STOR DYBDE OG LANDSTRØM Skibe med en dybgang på helt op til 8,5 meter vil kunne anløbe det nye kajanlæg, der har en bredde på 50 meter. Skibe der anløber havnen vil ud over forsyning af drikkevand, også have mulighed for at tilslutte sig landstrøm.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 7 /


TEMA: HAVNE OG HAVNEVIRKSOMHEDER

AF LARS EMTEKÆR

HAVN MØDER BY MED SUCCES I FREDERICIA

Fredericia Havn har gennemgået en voldsom udvikling over de seneste ti år, hvor Kemira´s enorme syre- og gødningfabrik er revet ned, skibsværftet flyttet til Lindø og udsigten dermed sikret for et attraktivt nyt beboelseskompleks på havnekajen. Samtidig investerer ejeren ADP A/S sammen med PFA mellem 1,5 og 2,0 milliarder kroner i Taulov Dry Port, der skal være Danmarks førende knudepunkt for transport af logistik.

U

dsigten er god fra Rune D. Rasmussens kontor på Fredericia Havn - og 1. februar 2020 bliver den endnu bedre, når ADP flytter ind i det nyopførte Port House i Fredericias nye Kanalby. Både i bogstavelig forstand - men også i forhold til fremtiden for ADP A/S - det kommunale aktieselskab, der ejer og driver erhvervshavnene i Fredericia og Nyborg, Taulov Dry Port, samt varetager driften af Middelfart Trafikhavn. / SIDE 8

Byen har taget en bid af den gamle erhvervshavn med etableringen af boliger og et rekreativt område, men Rune D. Rasmussen, der tiltrådte som CEO i ADP A/S i juni måned, tror på et gensidigt godt forhold mellem by og havn. “I Fredericia tegner der sig fra min stol et helt klart billede af, at man rigtig gerne vil erhvervshavnen. Og Fredericia har valgt at få

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

by og havn til at fungere sammen ved at lade Port House projektet fungere som adskillelsen mellem by og erhvervshavn”, fortæller Rune D. Rasmussen. “I de kommende år kommer vi til at bruge rigtig mange penge på udbygningen af infrastrukturen til og fra motorvejen ned mod havnen, så det ser jeg som et eksempel på, at Fredericia


Kunne vi blot fjerne halvdelen fra motorvejene, ville det gøre en forskel. - Rune D. Rasmussen, CEO i ADP A/S

BLANDT DE STØRSTE Fredericia Havn hører med en godsomsætning på knap 8 mio. tons til blandt de største danske havne for import og eksport. Containerhavnen er Danmarks 3. største og under andre vigtige forretningsområder hører korn og foderstoffer samt udskibning af store mængder genbrugsjern. GRØN OMSTILLING Og i løbet af de seneste par år er fokus i stigende grad blevet rettet mod bæredygtighed og grøn omstilling.

har formået at lave en konstruktion, hvor der både er plads til erhvervshavn og by”. TAULOV DRY PORT Havneudvidelser er kostbare, specielt hvis de skal bygges ud i vandet. Men her traf Fredericia for år tilbage en rigtig og vigtig beslutning med opkøbet af et areal ved Taulov, få kilometer fra havnen, påpeger direktøren. Arealet er i dag etableret som Taulov Dry Port med nem adgang til multimodale transportløsninger. “Skulle man i dag etablere 700.000 kvadratmeter plads på Fredericia Havn, som primært skulle findes ved at bygge ud i Lillebælt, ville det koste helt vildt mange penge, som ikke kunne forrente sig”, siger direktøren. Nu er havnen sammen med PFA i gang med et enormt projekt med opførelsen af knap 50.000 kvadratmeter lager og logistikbyggeri i Taulov Dry Port, der er placeret centralt i et af Danmarks største transportknudepunkter. Og planen er at investere mellem 1,5 og 2,0 mia. kr. i udvidelser frem mod 2027.

“Vi er helt med på, at den agenda er ligeså vigtig for en havn, som alle andre steder, men vi er nok lidt jyske i vores tilgang. Vi holder rigtig meget øje med, hvad det er for en retning vi skal tage. Der er rigtig mange holdninger til alt fra landstrømsanlæg til eldrevne køretøjer. Men vi ved, at der er betydelig usikkerhed forbundet med de store og dyre omstillinger, så vi lytter og lærer alt hvad vi kan, vel vidende, at vi også skal bidrage til den grønne omstilling”, siger Rune D. Rasmussen. “En ting er at tænke grøn omstilling i dit operationelle setup. Noget andet er at finde ud af, hvilke grønne produkter, der ligger ude på markedet og kan være relevante at importere eller eksportere over en havn. Her har vi fået jern ind som det seneste eksempel, hvor vi sparer lastbiler på motorvejene og i stedet sejler det i store skibe til Tyrkiet, hvor det bliver genbrugt. Vi tror på, at der kan være andre produkter, der er til stede i endnu større mængder som f.eks. plastic og glas, der på samme måde kan gøres til en grøn forretning. Det holder vi øje med”. MANGLENDE VÆKST En verden med et grønt klimafokus burde automatisk give en optur for landets havne, fordi transport på skib meget ofte er den mest klimavenlige transportform. Men sådan er det ikke.

“Faktum er bare, at den fleksible lastbil bliver ved med at vinde indpas. Og hvis man ser bort fra nogle ganske få steder i den danske havnebranche, så er der heller ikke nogen vækst. Til gengæld bliver der investeret temmelig mange penge. Så hvis billedet skal ændres, kræver det et fokus på, hvor fleksibel og bæredygtig en løsning havnene rent faktisk kan være,” siger Rune Rasmussen. “De større havne har åbent 24 timer i døgnet 365 dage om året. Der er ledig kajplads og masser af vanddybde, der er ingen flaskehalse, men kraner og masser af muligheder for at bringe mere tonnage ind over kajen i de danske havne. Så gør det lidt ondt at konstatere, at den fleksible lastbilstransport har gjort, at Hamborg kan kalde sig Danmarks næststørste containerhavn,” siger direktøren. GULEROD OG PISK Aarhus er med ca. 500.000 TEU over kajen Danmarks suverænt største containerhavn. Men godstransporten med lastbil via Hamburg og Danmark udgør en væsentlig del af det samlede danske containermarked, og det er bekymrende. “Kunne vi blot fjerne halvdelen fra motorvejene, ville det gøre en forskel,” siger Rune Rasmussen. “Men hvis man virkelig vil flytte noget tonnage fra landevejene til skibe og tog, er det nødvendigt med en promovering og motivering af de klimarigtige løsninger samtidig med, at man ser på de løsninger, der ikke er det”, siger Rune Rasmussen. Diplomatisk. Gulerod og pisk, kunne man også sige. Det er op til politikerne at sætte rammerne. Udsigten må - klimadebatten taget i betragtning - anses for god fra direktørkontoret på kanten af Lillebælt. Under alle omstændigheder i virkeligheden.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 9 /


TEMA: HAVNE OG HAVNEVIRKSOMHEDER

AF REDAKTIONEN

THYBORØN HAVN TAGER SIG AF OPRENSNING

Kystdirektoratet og Thyborøn Havn har indgået en aftale om oprensning af Thyborøn Kanal og indsejlingen til Thyborøn Havn. Med aftalen overtager Thyborøn Havn opgaven fra Kystdirektoratet, der indtil nu har stået for oprensningen. Det oprensede sand vil fortsat indgå i Kystdirektoratets kystbeskyttelse af Harboøre Tange.

B

ølger og strøm flytter store mængder sand ind og ud af Thyborøn Kanal, der er en vigtig adgangsvej for skibstrafikken til blandt andet Thyborøn Havn. Noget af sandet aflejres i kanalen og i indsejlingen til Thyborøn Havn, og jævnlig oprensning har været nødvendig for at holde otte meters sejldybde. Ansvaret for den opgave overgår nu fra Kystdirektoratet til Thyborøn Havn, der fremover skal sikre de nødvendige tilladelser og få opgaven udført. ”Thyborøn Havn har i nogen tid ønsket at overtage opgaven, og nu har vi landet en aftale, der konkretiserer, hvordan det skal ske, når havnen overtager opgaven fra årsskiftet. Den tilgodeser både Thyborøn Havns behov og Kyst-

/ SIDE 10

direktoratets behov for at bruge det oprensede sand til kystbeskyttelse af Harboøre Tange. Jeg ser frem til et fortsat godt samarbejde med havnen”, siger kystdirektør Merete Løvschall fra Kystdirektoratet. AFLEVERES PÅ VESTSIDEN Thyborøn Havn skal ifølge aftalen aflevere det oprensede sand på vestsiden af Harboøre Tange, når der er behov for kystbeskyttelse af tangen. Sandet vil blive brugt til sandfodring, der er en vigtig del af kystbeskyttelsen. Thyborøn Havn får et årligt tilskud på fire mio. kroner fra staten til at udføre oprensningen og levere det oprensede sand. ”Det har stor betydning for Thyborøn Havn, at vi nu selv kan tilrettelægge oprensningen. Det

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

gør driften af havnen mere fleksibel, og det kan passes sammen med havnens øvrige aktiviteter. Overdragelsen af ansvaret er et meget vigtigt skridt i retning af at få øget vanddybden til de 10 m i indsejlingen til Thyborøn Havn. Vi har allerede nu indsendt en ansøgning om uddybning af Thyborøn Kanal for at forbedre indsejlingsforholdene, så havnen kan besejles med større skibe. Det åbner op for langt flere muligheder for udvikling i Thyborøn”, siger havnedirektør Jesper Holt Jensen. Aftalen træder i kraft den 1. januar 2020, og Kystdirektoratet afleverer kanal og indsejling oprenset til otte meters dybde.


HavneBladet Erhvervshavnene Nakskov Havn og Rødbyhavn Trafikhavn

November 2019

Fortsat kontrolleret udbygning af Lolland Erhvervshavne Langsigtet planlægning er forudsætningen for vellykket havneudvikling. Erhvervsvirksomhedernes behov ændres ofte hurtigt, og det vil Lolland Kommunes erhvervshavne gerne kunne understøtte. Samtidig er de store og langsigtede investeringer ofte underlagt statslige myndighedsprocesser, som er både langvarige, kostbare og tidskrævende. Netop nu ligger vi for Nakskov Havn midt i myndighedsprocesser. De skal sikre vigtige udbygnings-

projekter, som begge haster. Behovet for projekterne stod klart for os allerede i sommeren 2018, og der blev udarbejdet to forprojekter, som begge fik beredvillig og hurtig opbakning fra Lolland Kommune. Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 20. september 2018 en samlet anlægsramme på 57,1 mio. kr. til gennemførelse af projekterne.

Hermed kunne planerne igangsættes, og efter et års forløb kan vi nu afslutte det første af de tre bevilgede projekter. De to projekter, som forudsætter statslige myndighedsprocesser, forløber indtil videre godt. Samling af Havneadministration og Materielplads på Stensøvej sker i skrivende stund, og vi glæder os til at se det fungere til glæde for både medarbejdere og kunder. For de to første havneprojekter gælder, at de begge

er i en tidskrævende VVM proces. Sydhavnskajens VVM forventes at være afsluttet, når dette læses, mens VVM for uddybning først kan forventes afsluttet medio 2020. Heldigvis er der rigtig gode udsigter til at få alle tilladelser godt i hus, så de ønskede anlæg kan etablereres. I VVM projekter er der taget højde for den fortsatte udbygning, så der planmæssigt forberedes for yderligere udvidelse, idet vi forventer en fortsat kontrolleret udvidelse af sejlrende og havneanlæg.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 11 /


HavneBladet

Miljøvenlig og billig vedligehold af farvandsafmærkning Nakskov Havn har i nogle år lavet forsøg med at male de røde plastikbøjer i sejlrenden til Nakskov Havn. Det har givet gevinst i kraft af forlænget holdbarhed og besparelse i driftsomkostningerne. Det er især de røde bøjer i plastik på Nakskov Fjord, der ikke tåler UV lys ret godt. Det har derfor været nødvendigt at tænke i alternative baner, da en hyppig udskiftning af bøjer kan blive en omkostningstung post. Prisen for bøjer, der bruges på fjorden, spænder mellem 2.500 til 70.000 kroner. Reparation af bøjen med slibning og maling koster en medarbejder i to timer og under ½ liter maling. Så der er virkelig penge at spare. Hele fremgangsmåden er beskrevet detaljeret i havnemagasinet ”FLID & FAKTA NR. 3 OKTOBER 2019”.

/ SIDE 12

Forhåbentlig kan vores gode erfaringer være en hjælp for mange andre gode ”kollega-havne”. De grønne og de gule bøjer plejer vi ikke at have de store problemer med, da disse er mere farveægte. Farven på de røde bøjer falmer relativt hurtigt, og bøjerne bliver hvide. Med en grundig afrensning, slibning, lidt lapning af huller og en god kvalitetsmaling er det nu muligt for os at forlænge levetiden ganske væsentligt. På fjorden har vi haft malede bøjer i 5 år uden, at de viser tegn på at skulle udskiftes med nye.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK


Erhvervshavnene Nakskov Havn & Rødbyhavn Trafikhavn

Vandstandsmåler i Nakskov sat i drift Den eftertragtede vandstandsmåler er nu i drift, og prognoser kan også ses på nettet. Området omkring Nakskov er udpeget som et oversvømningstruet område, derfor har der længe været et ønske om at kunne etablere en vandstandsmåler. Det er nu lykkedes. Så når vinterens lunefulde vejr truer vores kyster med ekstraordinært højvande, kan situationen fremover overvåges fra sofaen. Med DMI’s prognoser for vandstanden bliver det muligt at forudsige og forberede os på vandstandsstigninger. Vandstandsmåleren er færdigmonteret, den blev taget i brug fredag den 19. juli, hvor formanden for Teknisk Udvalg Gert Mortensen også var med. Der sendes data til DMI, som bliver præsenteres på DMI’s hjemmeside. Efter et stykke tid med indsamling af data og kun visning af hvad vandstanden har været de sidste 2 døgn, er det nu muligt at se en op til 96-timers prognose. Vandstandsmåleren, består af to enheder. Den ene enhed er en flyder, og den anden enhed er en tryksonde. Med disse to enheder er det muligt ret præcist at videregive aflæsninger til DMI. Derudover er driften sikret således, at der er backup-strøm på anlægget i tilfælde af strømsvigt. Prognosen fra vandstandsmåleren vil blive fulgt af flere brugere i Lolland Kommune, men stilles også til rådighed for alle på www.dmi. dk eller på havnens hjemmeside.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 13 /


HavneBladet

Vigtig VVM proces skrider frem Miljøkonsekvensrapporten ”Omlægning og udvidelse af sejlrende til Nakskov Havn” er fremsendt til Kystdirektoratet. Udførelsen er planlagt til efteråret 2020. Nakskov Havn fremsendte den 25. januar 2019 en ansøgning til Kystdirektoratet om tilladelse til omlægning og udvidelse af sejlrenden til Nakskov Havn. Samtidig blev projektet anmeldt som VVM-pligtigt, og der skal laves en samlet miljøkonsekvensrapport og Natura 2000-konsekvensvurdering.

/ SIDE 14

Miljøkonsekvensrapporten skal detaljeret kortlægge og vurdere de miljømæssige påvirkninger af omlægning og udvidelsen af sejlrenden i anlægs- og driftsfasen. Projektet er resultatet af Nakskov Havns ønske om at udvikle havnen med fokus på at sikre en effektiv og fleksibel infrastruktur med

afsæt i nuværende og nye brugeres behov, at forbedre eksisterende sejladsforhold og at understøtte erhvervsudvikling i regionen. Nakskov Havn ønsker at forbedre besejlingsforholdene, og det gennemføres i to etaper. Første etape er en udretning af renden, så generne ved de skarpeste

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

sving undgås, mens etape 2 er en bredere rende i hele indsejlingens længde. ETAPE 1: Første etape skal udrette indsejlingen. For at udrette den eksisterende sejlrende lokalt skal der bortgraves materiale på en strækning af ca. 1.450 m vest for Enehøje samt ske en udvidelse


Erhvervshavnene Nakskov Havn & Rødbyhavn Trafikhavn

i svinget syd for Enehøje. Omlægningen af sejlrenden vil forbedre sejladssikkerheden i sejlrenden betydeligt ved at eliminere et skarpt sving og ved at give betydeligt blødere kurver i to andre sving. Med andre ord vil sejlrenden vest for Enehøje blive opgraderet således, at besejlingsforholdene er mindst lige så gode som i den del af sejlrenden, der ligger øst for Enehøje.

ETAPE 2: Desuden ønskes en 10 meters udvidelse af sejlrendens bredde i hele sejlrendens længde, ca. 13 km, for fremtidssikring af sejlrenden og dermed havnen. Projektet har udgangspunkt i erhvervsinteresser, men har efter udførelsen også en række positive effekter for miljø, besejling og sikkerhed. Udretning af sejlrenden medfører både en kortere og forbedret sejlads. Dermed begrænses risikoen for grundstødning eller kollisioner. Desuden vil det medføre miljøforbedringer, idet skibene kommer til at opholde sig kortere tid i området, som er udlagt som Natura 2000. Det betyder færre gener for flora og fauna, mindre støj og emissioner af NOx og CO2

(mindre forbrug af ressourcer inkl. brændstof). Miljøkonsekvensrapporten er nu indsendt til Kystdirektoratet, og direktoratets vurdering danner grundlag for den videre behandling af sagen. Det vil sige, at myndigheden kvalitetssikrer og indhenter eventuelle supplerende oplysninger. Herefter sendes rapporten i de sidste tre faser, som er: OFFENTLIGHEDSFASEN: Kystdirektoratet offentliggør miljøkonsekvensrapporten på deres hjemmeside, udsender en nyhed herom og igangsætter høring for offentligheden og for relevante myndigheder. Dette forventes gennemført i vinteren 2019/2020 og det har en varighed på 8 uger.

VURDERING AF HØRINGSSVAR OG AFGØRELSE OM GODKENDELSE AF PROJEKTET: Det forventes, at VVM-tilladelse til Nakskov Havn foreligger i foråret/sommeren 2020. Tilladelsen offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside. ANLÆGSFASE: Når eventuelle indsigelser er behandlet, og de nødvendige godkendelser foreligger, kan anlægsarbejdet igangsættes. Anlægsarbejdet for etape 1 forventes at kunne udføres i efteråret 2020 og vil forløbe over 20 uger. Anlægsarbejdet for etape 2 udføres på et senere tidspunkt, men forventes at forløbe over 25 uger.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 15 /


HavneBladet

Perfekt tilkørsel til Rødbyhavn Trafikhavn

Lolland Kommunes borgmester Holger Schou Rasmussen og direktør for Femern a/s Claus Baunkjær klipper snoren, som forbinder Rødbyhavn Trafikhavn direkte til motorvejsnettet. Der var behørigt pressefremmøde til begivenheden, som også blev fejret med de traditionelle pølser til de mange fremmødte gæster.

Den nye omfartsvej bagom Rødbyhavn er nu færdig. Vejen leder havnens tunge trafik bag om byen langs det tidligere jernbanespor. Vejen er tilsluttet krydset direkte på Færgestationsvej ved motorvejsafkørsel 50. Havnen har nu fået et gammelt ønske opfyldt. I årevis har der været ønske om en vej uden om byen for at undgå, at genere byens handlende og beboere. På denne måde er havnens vejnet nu tilknyttet byens gode infrastruktur, og en samtidig vejomlægning på havnen betyder, at privatbilisme og tung trafik ikke blandes. Den nye vej har fået etableret digeport, så diget kan lukkes ved ekstrem høj-

/ SIDE 16

vande. Den gamle havneindkørsel og digeport bibeholdes til ordinær trafik til havnen. Vejen er lavet af MSE i tæt samarbejde med kommunens Park og Vej, der er bygherren. Det har været nødvendigt at ekspropriere tre huse for at skabe plads til vejen. Også flagermus er blevet påvirket af arbejdet, men der er dog taget hensyn til disses ynglemønster for at reducere ulemperne.

Vejen er blevet indviet af borgmesteren og direktøren for Femern a/s den 24. september, hvor de kappede snoren efter alle kunstens regler. Park og Vej havde opstillet en pølsevogn, så de lokale interesserede også kunne få lidt til maven og ganen. Havnen måtte i forbindelse med vejbyggeriet om rokere lidt på den ”maritime sikring”. Havnen har nu fået en ny og større port til østre

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

kaj (kaj 4), og den gamle port er flyttet til nordre kaj (kaj 5), der nu også kan overvåges. Et godt projekt er dermed afsluttet, og vi er overbevist om, at det bliver til stor glæde for alle. Naturligvis især i de kommende travle år, men også efter Femernprojektets afslutning.


Erhvervshavnene Nakskov Havn & Rødbyhavn Trafikhavn

Femern-tunnelen Specialfartøjer sætter sit præg på Rødbyhavn Trafikhavn, og det giver både opmærksomhed og skaber god lokal aktivitet. Femern-tunnelen bliver en 18 kilometer lang sænketunnel. Det bliver også verdens længste sænketunnel for både biler og tog. Lige nu er det DHI, som laver boreprøver til søs og i det område, hvor landtilslutningerne skal etableres. Havnen har fået besøg af ”Fru Veber”, der sammen ”Vanguard” er vagt- og afviserfartøjer for et stort skib ”Ocean Vantage”. Det laver nye boreprøver til søs, hvor de store tunnelelementer

skal graves ned. De ligger på skift til søs for at passe på boreskibet, men det er en hård tørn, siger de. Østersøen er ikke altid helt rolig. ”Ocean Vantage” er et boreskib, der kan bore i havbunden uden at stå fast på havbunden. Vi har forstået, at det kan bore ned til ca. 80 m regnet fra havoverfladen. Der er på det dybeste sted ca. 27 m dybt. Skibet er for stort til at anløbe Rødbyhavn, så de anløber jævnligt Kiel.

Lankelma laver ligeledes boreprøver. De arbejder fra en ”Jack-up” i området ved navn ”Sandpiper”, lige hvor landtilslutninger skal etableres. Lankelma havde en ”jack-up” med i samlesæt fra Sydengland. Den ankom hertil på 15 sættevogne, og det tog ca. to uger at samle den. ”Sandpiper” har ikke plads til beboelse om bord. Derfor arbejdes der på skift, og Lankelma har lejet Skippergaarden i byen til personalet, der tæller ca. 20

m/k. Det giver liv og lidt omsætning i byens butikker. Skippergaarden tilhørte tidligere institutionen Rødbygaard, men er nu solgt fra og er indrettet til beboelse med vaskemaskiner etc. Byggeriet er beregnet til den slags formål, men var i en periode udlejet til ”flygtningecenter”. ”Ocean Vantage” og Sandpiper/Lankelma er underentreprenører for DHI.

BMS-kran ombord på JackUp får monteret ekstra kontravægte før udskiftning af vindmølle-gear på Rødsand II.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 17 /


Media Group MEDIEGRUPPEN Maritime DAnmark +

www.maritimedanmark.dk www.maritimedenmark.dk

731.000 327.000 86.000 læste artikler per måned

besøg pr. måned

unikke brugere pr. måned

21.000 daglige nyhedsbrevsmodtagere

VI MÅLRETTER DIN ANNONCERING WWW.MARITIMEDANMARK.DK

NYHEDER

JOBS

BLUE MEDIA

DMF 2020


MÅNEDENS TEMA

DECEMBER 2019

SIKKERHED OG ARBEJDSMILJØ

I årets sidste udgave af Magasinet Maritime Danmark der udkommer den 29. november, stiller vi skarpt på sikkerhed og arbejdsmiljø - et kendemærke for kvalitetsskibsfart.

S

ikkerhed er helt afgørende på en hvilket som helst arbejdsplads, uanset om den ligger på land eller på havet. Ingen af os skal sætte livet på spil når vi går på arbejde, og uden et godt arbejdsmiljø bliver selv det mest velbetalte arbejde til en daglig prøvelse. Men sikkerhed er også digital sikkerhed, en stadig vigtigere faktor i en verden hvor strømmen at digitale informationer bliver stadig stærkere. Men sikkerhed og arbejdsmiljø er ikke kun noget vi forbruger, det er også noget vi producerer. Også her, er danske virksomheder med i front.

Hvis din virksomhed gør det godt indenfor sikkerhed og arbejdsmiljø, eller har en vigtig historie i gerne vil dele med andre, så send Redaktionen en mail - så kontakter vi jer. Hvis I ønsker at markere jeres virksomhed, eller produkter, i forbindelse med Temaet, så kontakt vores salgsteam. REDAKTIONEN@MARITIMEDANMARK.DK SALES@MARITIMEDANMARK.DK

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 19 /


TEMA: HAVNE OG HAVNEVIRKSOMHEDER

AF LARS EMTEKÆR

TRE STORE UDFORDRINGER FOR DANSKE SHIPPING- OG HAVNEVIRKSOMHEDER Tre store udfordringer venter, når sammenlægningen af Danmarks Skibsmæglerforening og Danske Havnevirksomheder er på plads. Det vurderer formanden for havnevirksomhederne, adm. dir. Klaus G. Andersen, Fredericia Shipping A/S.

“En af de største udfordringer for vores medlemsvirksomheder er “truslen” fra byudviklingen: Byerne overalt vil gerne ned til vandet, dvs. ofte havnen, og det skaber et voldsomt pres mod de operationelle områder på havnene - som er en del af Danmarks infrastruktur - så det bliver en stor opgave for den nye forening fortsat at beskytte havnearealerne til det, de rettelig skal bruges til - nemlig infrastruktur,” siger Klaus G. Andersen. Et andet varmt emne for den sammenlagte forening bliver den fortsatte kamp mod, at kommunalt ejede havne kan drive operatørforretning i konkurrence med de private aktører på havnene. “Vi mener, at det er en meget uheldig udvikling for samfundet, at offentlige institutioner på havneområdet udvikler sig ind i de private forretningsområder, dvs. til at drive havneoperatørvirksomhed. Rettelig mener vi, at de offentlige administrationer bør koncentrere sig om infrastrukturen og lade operationen ligge hos private virksomheder. Sådan har man organiseret sig alle mulige andre steder i samfundet, men desværre har vi i havnesektoren en tendens til, at vi gerne vil have de offentlige institutioner - altså havnene - til at bevæge sig ind i den private sfære. Så det vil vi også kraftigt advare og kæmpe imod”, siger formanden for Danske Havnevirksomheder.

Han erkender, at det nok er en vanskelig kamp, men – mener han - uden attraktive alternativer.

“Vi kan ikke drive havnevirksomhed uden at der opstår støj og støv”, siger Klaus G. Andersen.

“Borgerne vil gerne bo uden støj og støv, men de vil samtidig gerne have varer, der kommer ind med skibe i containere, vi har behov for byggematerialer og et eller andet sted vil man vel heller ikke helt afskaffe landbruget i Danmark, så man har også behov for at sende korn ud på eksportmarkederne. Så man kan jo ikke bare sige, at man slet ikke vil håndtere disse ting i de danske havne, for så skal vi transportere det på lastbiler til og fra de tyske havne, og det er vi vel heller ikke så interesserede i, når det kommer til stykket”, fastslår Klaus G. Andersen.

“Vi skal selvfølgelig gøre alt for at minimere de gener, der kan opstå for naboerne, men det er vigtigt at få en forståelse i samfundet for, at der altid vil være gener forbundet med at ekspedere gods over havnen.”

Frygter du for dine medlemmers fremtidsudsigter? “Det gør vi i nogle havne, ja. Vi har sikkert ikke set de sidste havnelukninger endnu. Kolding havn er under pres og Vejle har gang i en stor byudvikling på nordsiden af fjorden. Der er

NABOSKAB Den tredje vigtige udfordring handler om “naboskabet” og hænger tæt sammen med den første; byen og boligerne, der kommer tættere og tættere på havnen.

ingen tvivl om, at der vil opstå konflikter i byen og spørgsmålet er, om man kan bevare sydsiden som et havneoperativt område.” Men der er også kommuner, hvor udviklingen går i den modsatte retning med havneudvidelser, påpeger Klaus G. Andersen. “I Nordjylland udvides havnene i Frederikshavn og Hanstholm. Det samme gør sig gældende andre steder i landet f.eks. i Odense, hvor Lindø havn udvides, Masnedø havn udvider og også Aarhus og Grenaa har planer om at bygge ud.” “Mange af havnene ligger måske ikke lige der, hvor det er mest optimalt for omsætningen at ligge.” ”Noget af godset vil derfor skulle transporteres længere på lastbiler, hvilket jo ikke er optimalt for klimaudfordringen og trafikbelastningen.”

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 20 /


AF LARS EMTEKÆR

NY HAVNEFORENING SKAL SKABE STØRRE SYNLIGHED En ny og mere slagkraftig maritim forening vil fra 1. januar kæmpe for de mange private aktører på de danske havne, når Danmarks Skibsmæglerforening og Danske Havnevirksomheder bliver slået sammen til Danske Shipping- og Havnevirksomheder. Det er udviklingen med stadig færre og større aktører, der har gjort sammenlægningen nødvendig.

D

er var engang, hvor selv mindre havne havde et mylder af konkurrerende skibsmæglere, befragtere, speditører og andre selvstændige virksomheder med fokus på at betjene havnens kunder. Sådan er det ikke mere. Strukturen i branchen har betydet færre og større aktører, der samtidig er blevet bredere i deres forretningsgrundlag. Det betyder, at såvel Danmarks Skibsmæglerforening som Danske Havnevirksomheder har oplevet et faldende medlemstal. Samtidig er flere virksomheder medlem af begge foreninger og også derfor giver det god mening at slå foreningerne sammen, for på den måde at

få flere muskler i debatten om den fremtidige havnestruktur, mener formanden for Danske Havnevirksomheder, Klaus G. Andersen. I dag tæller Danmarks Skibsmæglerforening 62 medlemmer, der tilbyder services som skibsmægler, befragtning, køb- og salgsmægler, rederi/operatør, shipmanagement, spedition, intermodal, stevedoring, rederi-repræsentation og skibsagenturer. Danske Havnevirksomheder repræsenterer 65 private virksomheder, der driver forretning i de danske havne og 14 virksomheder er i dag medlem af begge foreninger.

SKIBSFØRER Start januar 2020 Ro og højt til loftet

Ring nu

+45 62 53 10 75

Se mere

www.marnav.dk

Lækkert ø-liv med nærvær

De kommer til at spare kontingentkroner med sammenlægningen som en brancheforening under DI med sekretariat i Industriens Hus i København. “Kravene for at kunne begå sig i debatten omkring den fremtidige havnestruktur er blevet større og kræver flere muskler og bedre økonomi. Og man får en større effektivitet og mere for pengene, når man slår sig sammen”, siger Klaus G. Andersen, der til daglig er adm. dir. for Fredericia Shipping A/S.

Bliv leder i Det Blå Danmark

KURSUSKATALOG 2020 KLAR

* Efteruddannelse * Specialkurser LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 21 /


AF MARTIN UHLENFELDT

UDSIGT TIL FLERE EL-FÆRGER TIL DE DANSKE ØER

Står det til den nye formand for Folketingets Udvalg for landdistrikter og øer, Karina Lorentzen Dehnhardt, vil fremtidens ø-færger være eldrevne, og ikke sejle på diesel som i dag. Landevejsprincippet - som handler om en økonomisk ligestilling af transport hen over vand, med transport hen over land - kan også se frem til et yderligere løft, men det bliver ikke lige med det samme.

D

et er et grundlæggende ønske om, at der skal være lige muligheder for alle - uanset hvor i landet man bor - der er drivkraften bag Karina Lorentzen Dehnhardts virke som formand for Folketingets Udvalg for landdistrikter og øer. - Jeg har et pejlemærke der rammer alle andre ind, og det er at skabe lige muligheder for alle. Det er ikke sikkert at vi nogensinde kommer derhen hvor der vil være fuldstændig lige muligheder, uanset om man bor på en ø eller i en by, men jeg synes at det er det mål der skal drive alle de ting vi gør, siger Karina Lorentzen Dehnhardt. - Det handler bl.a. om lige adgang til at få et job, om lige adgang til lån og finansiering - det er bare rigtig meget vanskeligere på øerne end i byerne, og det ikke mindst om lige adgang til at transportere sig - og her er færgerne øernes livsnerve. Karina Lorentzen Dehnhardt er en særdeles erfaren politiker. Hun blev første gang valgt til Folketinget for SF i 2007, og sad frem til valget i sommeren 2015. Fra 2012 var hun formand for Retsudvalget, og i 2014 tillige gruppeformand for SF. Ved valget i år vendte hun tilbage til Folketinget, hvor hun med succes lagde billet ind på posten som formand for Udvalg for landdistrikter og øer. Karina Lorentzen Dehnhardt er valgt i Kolding Sydkredsen, 45 år og lærer af uddannelse. Fra 2016 til 2018 supplerede hun sin uddannelse med en Master i professionel kommunikation fra Roskilde Universitet, samtidig med at hun varetog et job som kommunikationskonsulent i Dansk Fjernvarme.

/ SIDE 22

Er det din retfærdighedssans der gør, at du synes der skal være lighed, eller er det fordi du mener at det er det der skal til, for at holde liv i øerne? - Det er en kombination af begge dele. Jeg tror det betyder noget for muligheden for at holde liv i øerne. Hvis man har svært ved at have et job, fordi man skal pendle til fastlandet - så er færgen jo helt afgørende. Hvis man ikke kan få omsat sit hus, så skaber det en kæmpestor utryghed. For mig som SF’er ligger der en klar politisk dagsorden her, og den dagsorden er vi også optaget af som udvalg. Folketingets Udvalg for landdistrikter og øer, som bl.a. har de danske ø-færger under sine vinger, tæller 29 medlemmer og afspejler som alle andre folketingsudvalg Folketingets generelle politiske sammensætning. Udvalget sammensættes på ny efter hvert folketingsvalg. Karina Lorentzen Dehnhardt har stået i spidsen for udvalget siden valget i sommer. - Jeg er valgt i et område hvor det vi arbejder med i Udvalg for landdistrikter og øer spiller en vigtig rolle. Der er nogle særlige problemstillinger knyttet til øer og landdistrikter som vi skal være opmærksomme på. Det er jo mere tyndtbefolkede områder, og man kan godt komme til at stå i en situation, hvor de store byer majoriserer landdistrikterne, og det synes jeg ikke er en hensigtsmæssig situation. Hvad vil du helt konkret gøre for at fremme øerne? - Jeg tror det er vigtigt at holde fokus på landevejsprincippet. Nu er der af flere gange sket nogle forbedringer, der er lavet en fire-fem aftaler som bygger ovenpå hinanden. Jeg tror det er vigtigt at vi arbejder videre med det princip.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

Så, du mener ikke at man er kommet i mål endnu? - Nej, det er man jo ikke fordi der stadigvæk er en høj egenbetaling. Hvad vil du gøre for at komme helt i mål med landevejsprincippet? - Der er bred politisk enighed om landevejsprincippet, og jeg synes også at vi er kommet et fint stykke ad vejen. Hvad det næste skridt bliver ved jeg ikke på nuværende tidspunkt. Jeg tror det ærlige svar er, at der nu er kommet en ny regering, og at der er stort pres på rigtig mange ting - så det er måske ikke realistisk at vi får taget det næste skridt her i de første regeringsår, siger Karina Lorentzen Dehnhardt. Nu er det jo Astrid Krag der som indenrigsminister, sammen med finansministeren, sidder på pengekassen. Har du er godt forhold til hende? - Jeg kender ministeren ret godt, vi var jo i samme parti engang. Vi har ikke drøftet færger endnu, men det varer ikke længe inden ministeren skal over i udvalget og fortælle om, hvad hendes planer på området er. Og her vil det være meget naturligt at tage både landsvejsprincippet og el-færger op. Hvis det nu var dig der bestemte, og du kun havde et begrænset beløb til rådighed - ville du så bruge pengene på at gennemføre landevejsprincippet for de største øer, de mellemste øer eller de mindst øer? - Jeg tænker at det nok er de mindste øer der har de største udfordringer, der hvor man er mest truet på sin eksistens. Derfor ville det nok give bedst mening at starte med de mest udsatte øer. Jeg ved godt at al økonomisk teori vil sige, at man skal starte med at plukke de lavest hængende frugter, men de store øer er


jo i forvejen lidt bedre stillet med afgange og så videre. En anden vigtig dagsorden for Karina Lorentzen Dehnhardt og SF, er indførelse af eldrevne færger til de danske øer. El-færgerne er en del af partiets grønne dagsorden, og målet om en nedbringelse af CO2-udslippet med 70 procent i 2030. - Vi bliver nødt til at kigge på alle områder hvis vi skal nå i mål med vores klimamål. En 70 procents reduktion af CO2-udslippet er meget, meget ambitiøst, og det betyder at alle sektorer kommer til at bidrage. Og her mener jeg, og SF, at det vil være naturligt også at kigge på el-færger som et middel til at nå den reduktion. En del af færgebestanden er jo relativt gammel, så det giver god mening at se på, hvordan man kan understøtte en udskiftning. Staten kunne f.eks. afsætte midler til udvikling af koncepter for nye el-drevne øfærger, man kunne skabe finansieringsordninger - der er mange muligheder? - Hvis vi ønsker el-færger må vi jo finde ud af hvad der skal til for, at vi kan nå derhen - og der er der mange ting som man skal kigge på. Finansiering, innovation, forskning, uddannelse i at betjene færgerne og reparere dem og så videre. Alle de ting må jo indgå som parametre i en strategi. Eldrevne færger er stadigvæk en relativt ny teknologi, og lige nu måske ikke så driftssikre som færger med traditionelle motorer. Er det ikke en udfordring? - Der er ingen tvivl om at driftssikkerhed er det vigtigste for en ø, og det skal selvfølgelig tænkes

ind. Det handler om at få udviklet nogle gode grønne el-færger, og det er et arbejde som vi fra statens side måske også skal gå ind i. Jeg ved på nuværende tidspunkt ikke hvordan en model for det kunne se ud, men jeg noterer mig at det er et vigtigt opmærksomhedspunkt.

Så det er vigtigt med lokal arbejdskraft? - Det vigtigste er jo, at det er kvalificeret arbejdskraft, men jeg så naturligvis også gerne at det understøtter arbejdspladser og udvikling i lokalområdet. Så ja, det synes jeg er en god ide, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

Hvad med Udvalget, tænker de også i de her baner? Det har vi ikke drøftet endnu. Men der er ingen tvivl om at CO2-reduktionsmålene presser på for, at vi skal finde løsninger alle steder. Og det giver jo ikke mening, ikke også at tale om el-færger.

Og hvad med kvinder? - Jeg synes jo altid at det giver god mening at rekruttere bredt, og man rekrutterer jo bredere hvis man har to køn at rekruttere fra, i stedet for kun et. Så jeg synes det giver god mening. Ikke kun for færger, men generelt. Det giver et bredere udvalg af kompetencer.

Bygget i Danmark? - Ja, for søren da. Danmark er førende på mange områder, når det gælder udvikling af grøn teknologi - så det vil give rigtig god mening. Hvis vi kunne vi få en position på det her, så er der ingen tvivl om, at der også er vækst og arbejdspladser i det. Vi er jo ikke det eneste land der overvejer at indføre el-færger. Så lad os gribe de muligheder der ligger i dem og få skabt nogle arbejdspladser. De fleste ø-færger tilbagelægger kun en begrænset strækning, til gengæld gør de det adskillige gange om dagen. Det gør at de arbejdsopgaver skibsførerne løser, er anderledes end de opgaver andre søfolk møder. Færgesekretariatet har derfor taget initiativ til en ny færgeføreruddannelse målrettet ø-færgerne, hvor der bl.a. stilles krav om, at man har tilbragt en årrække på langfart. - Umiddelbart synes jeg at det lyder som en rigtig god ide. Jeg er absolut fan af at man prøver at bevare arbejdspladser lokalt. Det giver liv og udvikling i de lokale områder, og ledigheden er jo desværre typisk højere på øerne.

I Folketinget er der generelt set en stor respekt omkring øernes særlige situation, og et sæde i Udvalg for landdistrikter og øer er attraktivt for mange folketingsmedlemmer. Der er også rift om at sidde i det særlige underudvalg for øerne, som er skabt indenfor rammerne af det store udvalg. Underudvalget er skabt i erkendelse af, at øerne kræver særlig opmærksomhed, så de ikke drukner i den øvrige landdistriktspolitik. - Generelt tror jeg at både regeringen og lagt de fleste partier er optaget af, at vi har et Danmark der hænger sammen, og at vi er nødt til at sikre nogle ekstra tiltag for at det sker. Det er ikke en udvikling der kommer af sig selv. Men man er gradvist blevet mere og mere opmærksom på problemstillingerne omkring landdistrikterne - og dermed også øerne. Det er bestemt et hot politisk tema. Så øerne går en gylden fremtid i møde? - Jeg ved ikke om det bliver en gylden fremtid, men det bliver helt sikker en grøn fremtid, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 23 /


9m²

9m²

18

HEJSEPORT

Metro Station Bella Center

H-090

9m²

H-091

*)

9m²

50 m.

H-092 135m²

9m²

H-093

*)

12m²

H-093A 12m²

Lounge

H-094

Udstiller restaurant

*) 48m²

Særudstilling H-095

HEJSEPORT

*) 48m²

9m²

9m²

H-001

H-098 H-097 9m²

18m²

6m²

H-019 H-020

*)

9m²

*)

18m²

H-021 H-022

*)

*)

excuses for exhibiting

18m²

H-040 H-041

*)

*)

Konference 1 1930

1930

Danish Maritime Fair Opstilling 80 stk. BC kongres stole

H-051 H-052 H-053 H-054 H-070 9m²

lagerrum

Konference 2

9m²

9m²

9m²

H-071 H-072

*)

*)

9m²

H-069 H-068

*)

*)

*)

9m²

Opstilling 80 stk. BC kongres stole

H-085 H-086

9m²

9m²

H-074 H-073

H-083 H-084

H-087 H-088

9m²

*)

9m²

9m²

9m²

H-090

H-082

*)

18m²

18m²

H-067 18m²

9m²

18m²

H-075

*)

9m²

*)

H-091

*)

18m²

9m²

H-092 18m²

9m²

135m²

H-076 H-077

H-081 H-080

*)

432m²

H-044

H-060 18m²

H-042 H-043

18m²

18m²

18m²

18m²

H-079

*)

6m²

*)

18m²

12m²

12m²

Eg 1,3m

*) 15m²

i

Indgang ØST

EAST Entrance

15m²

15m²

15m²

15m²

H-063

15m²

30m²

H-164

H-156

15m²

H-140 H-139

H-078

10m²

15m²

H-141 18m²

H-128 18m²

H-111 H-110

*) 15m²

48m²

*)

15m²

1,8m 1,8m

48m²

1 10A loft

H-127 H-126

*)

15m²

1,8m 1 10 Lo A 1,8m ft

1500 1500

*)

10m²

DANISH

H-136

*) 15m²

H-151 18m²

teknikrum

Garderobe

H-153 H-152

*) 15m²

1,8m

1 10A Gulv

15m²

1,8m

Lounge

H-094

6m²

*)

*)

*)

*)

H-093A

36m²

H-064

H-061

H-093

Eg 1,3m

H-155 H-154

Eg 1,3m

TRACK SEMINARS

15m²

Eg 1,3m

Registreringsområde

B

15m²

Udstiller restaurant

DANISH MARITIME FAIR H-065

teknikrum 10m²

CAFE

1 10A Loft

15m²

H-095

*)

15m²

H-109

1 10A Loft

18m²

18m²

48m²

18m²

H-M1

H-163 9m²

H-158 H-157 9m²

9m²

H-150 H-149 9m²

9m²

H-143 H-142 9m²

9m²

H-135 H-134 9m²

9m²

H-130 H-129 9m²

9m²

H-122 H-121 9m²

9m²

H-116 H-115 9m²

TEKNISK SERVICE

9m²

H-108 H-107 9m²

9m²

TRACK SEMINARS 32 pax.

1300

H-M2

H-M3

13th & 14th May 2020

Hal ass. rum

COPENHAGEN, 13.-14. MAY 2020

K-rum

teknikrum

teknikrum

AF MARTIN UHLENFELDT

DANISH MARITIME FAIR PÅ REKORDKURS

Den femte udgave af den internationale danske maritime messe Danish Maritime Fair, og den første der afvikles af Bella Center Copenhagen, tegner til at blive den hidtil største og den mest internationale. Interessen fra både danske og udenlandske udstillere er stor, samtidig understøtter en række nye tiltag tiltrækning af flere besøgende.

”Vi er rigtig godt tilfredse”, siger Rene Wittendorff, CEO for Danish Maritime Fair. ”Bella Center Copenhagen gør en forrygende indsats. Vi er tæt på at sætte ny rekord hvad salget af stande angår, og der er fortsat gang i forhandlinger med mange nye udstillere”, siger Rene Wittendorff. På markedsføringssiden er der for nyligt indgået to vigtige aftaler med førende udenlandske mediepartnere. Således gør det britiske maritime medie The Digital Ship i sin april-udgave Danish Maritime Fair til sit hovedtema. Også det australsk drevne medie Baird gør Danish

/ SIDE 24

*) Nation Vietnam China China Finland

1 10A Gulv

H-099 H-096

Prilim teknikrum

HEJSEPORT

9m²

HEJSEPORT

*)

9m²

A

H-083 H-084

1 10A Gulv

H-087 H-088

H-094 H-095 H-136

Hasytec Scandinavia H-002 PP Led Teknik H-003 Hamburg Messe H-005 Visum Service H-019 teknikrum MarineShaft H-020 Alfa Laval Nordic H-021 Exportforeningen H-034 Telko H-040 Brdr. Fürst H-042 Hempel H-043 Odin H-064 13.-14. MAY 2020 Granly Diesel H-065 Weilbach H-069 A. Henriksen Shipping H-070 Clean Ship Solution H-071 H-010 H-011 H-012 H-029 H-030 H-031 H-032 H-033 H-050 Danmarks Pelagiske 9m² 9m²H-074 9m² 9m² 9m² 9m² 9m² 9m² 9m² Producentorganisation Fyns H-009 Martime Klynge H-082 9m² Control AVK Flow H-085 H-008 H-014 H-013 H-034 Oresund DryDocks H-088 H-028 H-027 9m² Maersk Training H-093 MedieH-007 Partners H-0121A 9m² 18m² 18m² 18m² 18m² Ship2Shore Italien H-026 Baird H-006 Maritime H-015 Australia 18m² Baltic Transport Journal 18m² Poland Maritimt15m² Magasin AS Norway Mer et Marine France H-005 H-016 H-017 H-025 Sjöfartstidningen Sweden 12m² *) Maritimt 6m² Magasin Historie NorwayH-024 H-004 Arma Ship Supply H-127 *) 24m² 18m² 18m² 6m² Dampa H-140 H-003 Gea Westfalia *) 6m² Separator Danmark H-153 H-002 H-018 H-023 H-039 MS Engineering H-155 *)

Eksempel på max. opstilling 288 stk. BC kongres stole

China China Finland (Reserved)

lagerrum

Konference 2

Maritime Fair til hovedtema op til messen, der finder sted den 13 - 14. maj 2020 i Bella Center Copenhagen. FLERE BESØGENDE For at gøre det mere attraktivt at besøge messen, er der i 2020 gratis adgang for alle besøgende. Det eneste der kræves er, at man registrerer sig - enten hjemmefra eller ved indgangen. Som besøgende vil man ud over adgang til de mange stande, også have mulighed for at følge faglige spor, hvor udstillende virksomheder orienterer om nye innovative produkter.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

Præsentationerne samles i spor bestående af op til fire virksomheder fra beslægtede brancher, hvor hver virksomhed har 10 minutter til rådighed. Efter hvert arrangement vil der være en guidet tur til de deltagende virksomheders stande, med mulighed for yderligere dialog mellem virksomheder og besøgende. De faglige spor afvikles løbende hen over de to udstillingsdage. Som noget nyt vil der også blive arrangeret speed-meeting - hvor udstillende virksomheder, besøgende og stakeholders kan sætte hinanden stævne.

Hasyte PP Led Hambu Visum MarineS Alfa La SKF Da Blue W Exportf Telko Maritim Southe Brdr. Fü Hempe Odin Granly Weilba A. Hen Clean S ScanviDanma Produc Vording Fyns M SH Gro AVK Fl Oresun Maersk Sterling Energy Arma S Medie P Ship2S Baird M Baltic T Maritim Mer et Sjöfarts Maritim Dampa Gea W Separa MS Eng


Halplanen opererer med gangbredder på 3 og 6 meter, hvilket giver et kompakt udtryk der bidrager til besøgeroplevelsen. Du kan se en kopi af den aktuelle halplan øverst på siden. KONFERENCER OG WORKSHOPS Traditionen tro vil der sideløbende med messen blive afholdt en række konferencer og workshops. For at tilgodese rotationen på messen, vil konferencerne maksimalt have en varighed på en halv dag. Blandt årets konferenceemner er en status over implementeringen af IMOs nye svovlregler, et overblik over fremtidens alternative brændstoffer, samt mulighederne for at investere i maritime virksomheder. MDC - Maritime Development Center - afvikler også en konference på DMF 2020. FEMTE UDGAVE Danish Maritime Fair blev grundlagt i 2014 og afviklet første gang i oktober samme år. Efterfølgende har der været messer i 2015, 2016 og senest i 2018, efter at messen overgik til 2-års intervaller som de fleste andre internationale maritime messer. Fra 2020 er messen tilbage i Bella Center Copenhagen, der hvor den første udgave af messen fandt sted i 2014, men nu i den langt større Hal H, der bl.a. råder over sin egen markante indgang med en stor foyer. BELLA CENTER COPENHAGEN Adgangsforholdene til messen er fremragende. Lige udenfor udstillingshallen - Hal H - er der et meget stort antal parkeringspladser, en metrostation og stoppested for flere buslinjer. Tilkørslen til motorvejen er få blokke væk, og til Københavns Lufthavn tager det kun få minutter med taxa eller tog. Danish Maritime Fair har indgået en flerårig aftale med Bella Center Copenhagen der sikrer, at den maritime branche fremover vil kunne nyde godt af den store ekspertise indenfor afvikling af internationale messer som BC Hospitality Group råder over.

TURBORENOVERING

Det er vores speciale!

Mere end 30 års erfaring og med markedets nyeste maskiner, tilbyder vi reparation samt salg af renoverede og fabriksnye turboer, direkte fra lager.

A/S Esbjerg Cylinder Service Tlf.: 75 13 92 55 · www.ecs-itop.dk

A/S Midtjydsk Cylinder Service

Tlf.: 86 62 22 44 · www.mcs-itop.dk

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 25 /


13.-14. MAY 2020, COPENHAGEN

18

• Danish Shipping is No. 5 on the list of global operator nations • More than 10 pct. Increase in operated GT from 2017 to 18 • Danish flagged merchant fleet has grown by 25 pct. from 2017 to 2018 • Biggest Danish export business (200 billion DKK) • 6.200 employed land-based – 17.000 seafarers • 100.000 employees in the Danish Maritime Cluster • 98% of the Danish operated fleet, managed from the Copenhagen area

EXCUSES FOR EXHIBITING

• Organized in cooperation with Bella Center - one of the most experienced and biggest organizers of fairs in Scandinavia • Free entrance. Registration in advance or on arrival • Free conferences and all other activities • Two event days to concentrate and using fewer resources of the exhibitors’ staff • All activities at Bella Center - no wasted time with transport • Activities are scheduled to avoid conflicts

• Half-day conferences, workshops, etc. makes it easier for employees to get permission = more visitors • Tracks with professional agendas approved by the shipowners - focusing on approved submissions from the exhibitors • Included breaks in all events, giving time to visit the exhibitors • Possibilities for the exhibitors to brand themselves with relevant tracks - both on the stand and in a special overview in the Fair Guide • Visiting wonderful Copenhagen

WWW.DANISHMARITIMEFAIR.DK


SHIP TECH

- NY KONFERENCE I KØBENHAVN

Digitaliseringen af den globale shippingbranche er i fuld gang, og alene antallet af partnerskaber og alliancer taler for sig selv. Tech-potentialet er enormt.

D

et er overalt: De store rederier støtter op om Tradelens og Traxens som led i deres digitale fremtidsvision for forsyningskæden, og en myriade af startup-virksomheder præsenterer nye tech-løsninger på nærmest daglig basis.

Konferencen byder på et særdeles stærkt, internationalt talerpanel. De vigtigste aktører er repræsenteret - herunder virksomheder med afgørende indflydelse på fremtidens digitale maritime marked.

SHIP TECH er en ny konference på dansk grund med fokus på digitalisering af shippingbranchen. Det handler om de nyeste tech-løsninger og branchens erfaringer med dem. Det er et globalt forum på såvel taler- som deltagerside

• TRADE & TRANSPORT IMPACT AT RAINMAKING - Erik Lund, Managing Director • S VITZER - Leonardo Sonzio, Chief Operating Officer •D  NV GL - Flemming Mose Christensen, Area Manager Denmark, Sweden, Finland & North Atlantic • TRADELENS MAERSK - Lars Kastrup, Global Head of Sales •H  APAG-LLOYD - Martin Gnass, Managing Director IT •N  AUTILUS LABS - Matt Heider, CEO •C  OBHAM SATCOM - Jens Jakob Andersen, SATCOM Business Unit SHE Lead

Et helt centralt spørgsmål er, hvordan man ved hjælp af nye tech-løsninger kan forbedre booking, afskibning og overvågning af containere fra A til B. Konferencen har fokus på de spørgsmål, som stadig er ubesvarede, til trods for at kun få i branchen tvivler på værdien: Hvem høster gevinsterne? Er globale standarder mulige? Hvordan involveres kunderne?

• DIGITAL CONTAINER SHIPPING ALLIANCE - Thomas Bagge, CEO and Statutory Director • TRUSTWORKS - Henrik Hvid Jensen, Senior Advisor • GORRISSEN FEDERSPIEL - Tue Goldschmieding, Partner & Lawyer • LLOYD’S REGISTER - Matthew Williams, Principal Specialist, Strategic Regulatory Projects, Regulatory Affairs, Marine & Offshore • PORTCHAIN - Thor Thorup, Chief Commercial Officer & Co-Founder • DANSKE REDERIER – Asbjørn Overgaard Christiansen, Head of Innovation and Dansih Shipping Academy STED Charlottehaven Hjørringsgade 12C, København Ø Dato: Mandag, 11. november 2019 Tidsrum: 08.30 - 17.35

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 27 /


THYBORON PORT EASTBOUND GATEWAY TO THE NORTH SEA

THYBORON

See you at the Wind Europe Offshore 26. - 28. November 2019 in Copenhagen

HEAVY LIFT QUAY FACILITIES

O&M HUB RESERVED PORT AREA

• Exceptional all-weather berthing facilities • Base port for offshore installation and O&M • Biggest floating dock at the danish North Sea coast • Unique working conditions at the quay side • Special mindset - “The can-do attitude”

www.thyboronport.com

Profile for Media Group Maritime Denmark

Maritime Danmark 11-2019  

Den grønne omstilling kræver fokus på havnene: Danske Havne, der organiserer 63 af landets største havne, efterlyser et politisk fokus på de...

Maritime Danmark 11-2019  

Den grønne omstilling kræver fokus på havnene: Danske Havne, der organiserer 63 af landets største havne, efterlyser et politisk fokus på de...