Page 1

DANMARK November 2018 20. ÅRGANG

maritimedanmark.dk

NR. 11 DKK 49,50

NYT SKIB

NAKSKOV

FÆRGEDRIFT

FOB Swath 8

Forbedret sejlrende

Ny afløserfærge


MARITIME DANMARK 11-2018

TOPHISTORIE

4

FOB SWATH 8 LEVERET FRA NORSK SKIBSVÆRFT Offshore Windservice med adresse i Thyborøn har modtaget endnu en crew-båd – Crew Transfer Vessel (CTV) fra norsk værft. Dermed runder danske operatører en flåde på 66 enheder i den særlige fart med teknikere og andre såkaldte industrielle personer (IP), der skal sejles til og fra vindmøller placeret på havet i særlige parker. Det sker enten direkte fra land eller i området i nærheden af vindmøller, hvor teknikerne indlogeres på et hotelskib og ved arbejdstids begyndelse sejles til en given vindmølle og hentes efter endt arbejdstid og sejles tilbage til hotelskibet.

19

8

NYT UDSTØDNINGSFILTER FJERNER RØG OG STØJ PÅ MINDRE SKIBE Når folk i dag krydser sundet ved udløbet af Isefjorden, og sejler fra Hundested på Halsnæs vest for Frederiksværk, får de sig noget af en overraskelse. Væk er røgen fra udstødning og støjen fra maskinen. Et særligt filter der fjerne de skadelige stoffer fra udstødningen og som samtidig indkapsler støjen er hemmeligheden bag de nye tilstande i Nordsjælland skabt af den danske virksomhed Exilator i Roskilde.

DANSK FØRERPOSITION PÅ INNOVATIV ENERGIPRODUKTION SKAL FORSVARES Nyt innovationsnetværk med fokus på land- og havenergi Energy Innovation Cluster (EIC) er godkendt af Uddannelses- og Forskningsministeriet som Danmarks nye innovationsnetværk for onshore og offshore energiproduktion. Med beslutningen følger en statslig bevilling på 12 mio. kr. og en samlet projektportefølje på over 400 mio. kr.

20

AFLØSERFÆRGEN KUN STARTEN PÅ OPTIMERING AF DANSK FÆRGEDRIFT På havnekanten i Ærøskøbing var der god grund til at kippe med flaget efter nærlæsning af Finansloven for 2019. En ny færgetype til de indenlandske mindre færgeoverfarter ser endelig ud til at kunne realiseres under betegnelsen ”Afløserfærgen” udviklet og designet af Odense Maritime Technology (OMT). Går alt vel vil færgen sættes i fart fra 2020.


HavneBladet 11

NAKSKOV HAVN I FORTSAT UDVIKLING God forståelse og solid opbakning sikrer store investeringer til gavn for beskæftigelsen.

12

SPÆNDENDE ERFARINGSUDVEKSLING Havnenes medarbejdere fik en god dag med inspirerende besøg hos Vordingborg Havn og Stubbekøbing Havn.

13

DER VAR ENGANG… Nakskov Havn lagde engang vand til den daglige færgesejlads med ”Travaljen” til Nakskov Skibsværft.

14

23

Flere end 25 gange siden Ærø Søredningsforening blev etableret i foråret, og siden redningsskibet Eria Rescue blev indrullet i søredningsopgaver rundt Ærø i begyndelsen af juni, har redningsskibet været indsat i farvandet rundt øen og det sydlige Langelands Bælt.

FORBEDRET SEJLRENDE TIL NAKSKOV Forundersøgelse åbner muligheder for de stadig større og længere skibe til Nakskov Havn.

15

NY SYDHAVNSKAJ I NAKSKOV Stigende aktiviteter er baggrunden for ny kaj, som skal stå færdig i 2019.

16

DEN DAGLIGE DONT I RØDBYHAVN Havnens medarbejdere renholder, vedligeholder og sikrer orden på Rødbyhavn Trafikhavn. Kundebetjening og maritim sikring er vigtige, men mindre synlige opgaver.

17

JØNCHSVEJ GIVER PERFEKT INFRASTRUKTUR TIL RØDBYHAVN Tung trafik til havnen ledes bag om byens hovedgade og ind på en perfekt ringvej omkring havnen.

KOLOFON MARITIME DANMARK Postomdeles til navngivne abonnenter i Skandinavien. Til samtlige danske rederier, samtlige skibe i den danske handelsflåde, maritime industrier, servicevirksomheder, havne, offshore virksomheder samt interesseorganisationer og folketinget. ISSN 2246-5022 Udsendes desuden som E-magasin.

I MARSTAL ER DER BUD EFTER REDNINGSSKIBET

24

DFDS KLAR TIL AT UDVIDE RO/RO TRAFIK TIL ESBJERG

26

Problemerne med at sende tunge vindmølle elementer til det nordtyske område syd for Kieler Kanalen, hen over højbroen ”Rader Hochbrücke” ved Rendsborg, har fået transportkoncernen Freja Transport & Logistics A/S i Skive, der står for tilrettelæggelse af transporterne for vindmøllekoncernen Siemens Gamesa, til nu at finde andre korridorer. I Samarbejde med DFDS gennemføres transporterne nu med Ro/Ro skibet ”Jutlandia Seaways” mellem Esbjerg og Cuxhaven.

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Martin Uhlenfeldt Tlf.: +45 23 66 28 99 mu@maritimedanmark.dk

DIREKTION OG ADMINISTRATION

René Wittendorff Tlf.: +45 70 20 41 55 rw@maritimedanmark.dk

ANNONCER

Niels Hass D: +45 7610 1156 / M: + 45 2933 6606 nh@maritimedanmark.dk

HOSPITALSSKIBET JUTLANDIA Spillemanden Kim Larsen gik bort på den sidste dag i september og siden har der været i dusinvis af mindearrangementer, hvor høj som lav i det danske samfund har set tilbage på et eller andet tidspunkt i deres liv, hvor en af Kim Larsens sange har haft betydning. Han har også leveret minder til det maritime. Udover at mangen en styrmand har spillet Larsens sange på en ensom vagt ude på det store ocean og at sangene har gjaldet i højttalerne på kammeret, så har Kim Larsen udødeliggjort en stor dansk maritim indsat. Det er sangen om hospitalsskibet Jutlandias indsats i Koreakrigen.

LAYOUT

Designunivers Tryk: PE Offset A/S, Varde 

DANMARK November 2018 20. ÅRGANG

maritimedanmark.dk

NR. 11 DKK 49,50

UDGIVER

Maritime Danmark ApS Dir. René Wittendorff Esplanaden 30.4 1263 København K Telefon: +45 70 20 41 55 Profiler er betalte journalistiske produkter.

NYT SKIB

NAKSKOV

FÆRGEDRIFT

FOB Swath 8

Forbedret sejlrende

Ny afløserfærge

Næste udgave: 3. december 2018


AF BENT MIKKELSEN

FOB SWATH 8 LEVERET FRA NORSK SKIBSVÆRFT

Offshore Windservice med adresse i Thyborøn har modtaget endnu en crew-båd – Crew Transfer Vessel (CTV) fra norsk værft. Dermed runder danske operatører en flåde på 66 enheder i den særlige fart med teknikere og andre såkaldte industrielle personer (IP), der skal sejles til og fra vindmøller placeret på havet i særlige parker. Det sker enten direkte fra land eller i området i nærheden af vindmøller, hvor teknikerne indlogeres på et hotelskib og ved arbejdstids begyndelse sejles til en given vindmølle og hentes efter endt arbejdstid og sejles tilbage til hotelskibet.

D

et er stadig behov for nye skibe til den særlige fart, beskrevet herover. Det sker i takt med udbygning af havvindmølleparker, som i disse år udbygges både i dansk farvand (Vesterhav Syd og Vesterhav Nord samt Horns Rev 3) og i tyske farvande i såvel Nordsøen som i Østersøen. Dertil kommer store udbygningsplaner i Belgien og på de engelske kyster. De danske operatører er godt med i serviceringen af disse parker. Det gælder

/ SIDE 4

både i etableringsfasen og i den daglige drift, hvor der også skal teknikere til for at holde øje med installationer. Det er i det lys, at Offshore Windservice har valgt at få en nybygning til flåden af Swath-skibe, der sejler teknikere til vindmøller. Offshore Windservice har således fået leveret FOB Swath 8 fra Oma Båtbyggeri i Leirvik i Norge. At det blev et norsk værft, hænger formentlig

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

sammen med, at Offshore Windservice ejes i Norge. Det er Fredrik Odfjell, der over de seneste femten år har udbygget rederiets engagement i offshore vind segmentet. Det startede med mini-skibet FOB Jr, der blev sat i drift i 2003 og for første gang leverede en platform, der kunne kompensere for de bevægelser, der måtte være fra sø og vind. Den blev hurtigt populær blandt de, som skulle arbejde til søs med vindmøller,


som endnu var i dets vorden dengang, da Horns Rev 1 var blandt de først etablerede i verden. Fredrik Odfjell og hans stab i rederiet blev senere stærkt interesseret i Swath-princippet (Small Waterplane Area Twin Hull) og lagde ud med et prototype-skib i 2011, da Fob Swath 1 blev afleveret fra Måløy Verft i Norge. Skibet, der stadig er i flåden, blev bygget af aluminium og kunne det særlige med at sænke en del af skroget ned i vandet for at give bedre stabilitet under manøvrer i nærheden af vindmøllerne. Under forsejling fra punkt a til punkt b løftes skibet mere ud af vandet og sejler reelt på de nederste pontoner og får dermed en lettere gang gennem vandet og i høj fart. Samtidig er de to pontoner (skrog) lavet i fire sektioner, der uafhængig af hinanden og via kraftige pumper kan flytte betydelige mængder vand mellem de to skrog. Flytning af vand sker automatisk på sekunder og i modfase med de bevægelser, som vind og bølger måtte give skibet og dermed gøre opholdet om bord mere behageligt for IP’erne. Det handler meget om at sørge for, at de teknikere, som skal bruges til montage af vindmøller og efterfølgende servicering, ofte ikke er søstærke, og derfor er der udfoldet mange tekniske

arrangementer for at kompensere for traditionel søgang på havet. UDVIKLING FOB Swath 8 er udviklet i kølvandet på de erfaringer som Offshore Windservice har høstet fra den første Swath blev leveret i 2011 og over serien på fem enheder, der blev bygget i komposit materialer ved Danish Yacht A/S i Skagen i årene 2013 til 2015. De fem Swath-

søstre blev efterfulgt af FOB Swath 7, der er et større skib, der var bestemt for en kontrakt i Malaysia, men som aldrig kom afsted. I stedet har FOB Swath 7 sat nye standarder i Nordsøområdet ud for Holland og Belgien, hvor skibet har været beskæftiget siden leveringen i 2015. FOB Swath 8 er bygget af aluminium, som er blevet et foretrukket materiale efter eksperimenterne med komposit (kulfiberflader på begge

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 5 /


skibets størrelse – i længden – er der blevet et stort dæk, som praktisk er blevet indrettet med faste stole og borde. Der er plads til fire gange fire personer, hvis eller vejret er godt og søen tilstrækkelig rolig. En sådan udendørs salon blev forsøgsvis prøvet på FOB Swath 7, men i en lidt mere interimistisk udgave i forhold til nybygningen fra Leirvik. APTERING FOB Swath 8 er på hoveddækket delt i to sektioner. Forrest til IP’erne og deres bagage, mens der agten for fordelingsgangen er aptering til besætningen. Den er normalt på fire personer. To navigatører, en maskinchef og en dæksmand. De bor agter i fire kamre, hvoraf et kammer kan akkommodere to personer, idet der er to køjer på kammeret. De øvrige tre kamre er kun for én person. Alle har eget bad og toilet indenfor kammerdøren. Besætningen har desuden en kabys og i umiddelbar nærhed en messe med seks faste sæder på hver side af et fast bord. I apteringsblokken er der desuden blevet plads til et mindre værksted med indgang fra dækket i bagbordsside, mens der i et mindre område i besætningsdelen er blevet plads til et vaskeri med lager af køjetøj m.v., mens der i den modsatte side af skibet er to toiletter til brug for IP’erne.

sider af et kærnemateriale). Brugen af aluminium på nybygningen har faktisk gjort skibet lettere end næsten-søsterskibet FOB Swath 7, der har nogenlunde samme skrogdimensioner, som den seneste nybygning. ”Vi har været i meget gode hænder hos Oma Baatbyggeri, som er af de værfter i Norge, der har den længste erfaring med bygning af skibe i aluminium og de har optimeret vægten under bygningen og derefter er vi endt med et lettere skib”, fortæller Billy T. Kristensen, der er kaptajn på FOB Swath 8. FOB Swath 8 er det første skib i segmentet af CTV’ere, der er bygget efter de seneste opdaterede danske regler for transport af teknikere til og fra vindmøller. Derfor kan skibet sejle med op til 56 personer (Industrial Persons – IP’er) uden, at skibet er opgraderet til at være passagerskib. Begrebet industrial person dækker således over de teknikere, som sejles frem og tilbage. De er ikke passagerer i traditionel forstand, og de er heller ikke besætning eller overtallige, men IP’er. Det rokker ved de gamle regler om, at alt over 12 ekstra om bord er passagerskibe med tilhørende udrustning, som var det en Atlant-liner med flere tusinde rejsende om bord. FOB Swath 8 kan arbejde med landing til vindmøller i bølgehøjder op til 2 meter.

/ SIDE 6

SALONER På FOB Swath 8 bliver IP’erne placeret i salonen, som ligger forrest i skibets apteringshus. I den aktuelle version bliver der plads til 36 personer, men borde og stole er monteret i skinner i dørken og derfor kan konfigurationen ændres efter kundes ønsker. ”Vi skal sejle i charter for Siemens og de har bestemt, at apteringen skal være af den aktuelle størrelse”, fortæller Billy T. Kristensen. Når IP’erne entrer FOB Swath 8 går de op ad en fast monteret og hydraulisk gangvej (også en nyhed på en CTV’er) og går via dækket til indgangsdøren. Der går de ind i en hall, hvor der er reolpladser til den rygsæk, som er en del af deres udrustning. Efter, at den er parkeret går de ind i salonen eventuelt med en kop kaffe (eller andre varme drikke) fra det pantry, som er placeret imellem bagage-reolerne. I salonen kan IP’erne underholde sig via flere store tv-skærme eller blot nyde udsigten via de store panorama-vinduer i siderne. På forkanten i sejlretningen er der også vinduer, men to meget mindre vinduer. Det er også nyt i CTV-transport, at IP’erne og besætningen har fået endnu en salon. En udendørs salon på øverste dæk bag styrehuset. I kraft af

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

Foran for apteringshuset er der et større fordæk end normalt på denne type skibe. Der er blevet plads til flere containere ligesom der også kan håndteres andre typer gods. Der er installeret en hydraulisk kran, der løfte op til 1,8 tons ved 6 ,2 meter udlæg, mens den klarer op til et tons ved 10,2 meter udlæg og således har rækkevidde til den modsatte side af dækket. Fordækket er tillige afmærket med en cirkel til brug, hvis der bliver brug for helikopter evakuering af personer eller gods. Der kan ikke lande en helikopter, men det er afmærket som et hoist-område, hvor der er sikkert at arbejde med løft.


STYREHUS Fra styrehuset er der 360° udsigt over havet omkring skibet. På forkanten og i centerlinjen er navigatørens plads, og som fra konsoller på begge sider af arbejdsstolen har kontrol over alle skibets funktioner og maskineri. I styrbordsside er der en ekstra plads, hvorfra samtlige funktioner kan varetages. Den plads benyttes af skibets styrmand, der således kan gribe ind, hvis kaptajnen i midten skulle få et ildebefindende eller på anden måde blive ude af stand til at håndtere skibets performance på havet eller i havn. I styrehuset er der også blevet plads til en sofa med tilhørende bord således at den øvrige del af besætningen kan være tilstede på frivagter eller der kan holdes møder mellem besætningen. MASKINERI Maskineriet er faktisk dobbelt så stort, som i Skagen-serien. Det er sket på den måde, at det er samme type maskine, MTU type 10/2000, men i stedet for kun to hovedmaskiner i Skagen-serien, så er den norskbyggede FOB Swath 8 ud-

styret med fire hovedmaskiner (hver på 900 kW) og opnår derved 3.600 kW. Det giver en maksimal fart på 33 knob med 80% udtag og en dødvægt på 17,5 tons. Farten kan gradueres således, at der ved 25 knob er et forbrug på 675 liter gasolie/ time, mens der ved 20 knob skal bruges 375 liter/time. Hjælpemaskineriet består af to 80 kW enheder, der automatisk starter og bakker hinanden op, hvis den ene skulle svigte. NAVNET FOB Swath 8 følges af endnu to søsterskibe til levering i de kommende to år. FOB Swath 9 leveres i 2020, mens FOB Swath 10 leveres i 2019 og som begge leveres til sejlads under dansk flag, som de øvrige enheder i FOB-flåden. Navnet FOB stammer fra skibsrederen og dennes hustru og er forbogstaverne for Fredrik Og Berit – og således blev der på simpel vis kreeret et unikt prefix navnesystem, som identificere rederiet.

FAKTA OM FOB SWATH 8 Byggeværft Oma Baatbyggeri A/S, Leirvik Byggenummer # 539 Ejerselskab Offshore Windservice A/S, Thyborøn Hjemhavn Thyborøn Kaldesignal OXET2 Imo-nummer 9858278 Køllagt 20-10-2017 Søsat 13-08-2018 Afleveret 20-09-2018 Tonnage 372 BT 112 NT 150 DWT Industrial Persons 56 personer Længde o.a. 32,45 m Længde p.p. 29,72 m Bredde 11,50 m Dybgang 2,5 m (swath-mode) 1,6 m (cat-mode) Ballast 135 kbm Maskineri 4 x MTU type 10V2000 Udtag 3.600 kW Servicefart 27 knob 33 knob (max) Fuel kapacitet 31 kbm Ferskvand 4 tons Klasse DNVGL + 1A HSLC Crew, E0 R1(dnk) UNDERLEVERANDØRER FOB SWATH 8 Navn FOB SWATH 8 Byggeværft Oma Baatbyggeri A/S, Leirvik # 539 www. oma.no Ejer  Offshore Windservice A/S, Thyborøn (Fredrik Odfjell, Bergen) Redningsflåder Viking SatCom KNS Styrehus-stole Sparco Elektronik Furuno TV-overvågning Vico Dækskran Palfinger Bårer UltraMedic Gangvej Undertun Redningskranse tilbehør Lalizas Mikrovne+køleskabe Electrolux Mandedæksler Freeman Brandslukningsanlæg Novec Bovfender RG Klasse DNV GL Hovedmaskiner MTU Friedrichshafen G.m.b.H Thrustere MBH Waterjets Marine jet Power A/B Gear ZF Friedrichshafen AG

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 7 /


AF JENS NØRGAARD

NYT UDSTØDNINGSFILTER FJERNER RØG OG STØJ PÅ MINDRE SKIBE Når folk i dag krydser sundet ved udløbet af Isefjorden, og sejler fra Hundested på Halsnæs vest for Frederiksværk til de store sommerhusområder i Rørvig i Odsherred, får de sig noget af en overraskelse. På overfarten med færgen Isefjord, der varer ca. 25 minutter, spørger de forundret kaptajn eller styrmand om den forholdsvis nye dobbelttender færge fra 2013, der er bygget hos Western Marine Shipyard Ltd. i Chittagong, Bangladesh, har været på værft og fået ny hovedmaskine, ombygget til naturgas eller el-drift ? Væk er røgen fra udstødning og støjen fra maskinen. Et særligt filter der fjerne de skadelige stoffer fra udstødningen og som samtidig indkapsler støjen er hemmeligheden bag de nye tilstande i Nordsjælland skabt af den danske virksomhed Exilator i Roskilde.

F

ærgen M/F Isefjord, der i år forventes at overføre 115.000 biler og 300.000 passagerer, er ikke det første skib der får den nye røg og støjkatalysator. Gennem nogen tid har udstyret været monteret og testet i tilkobling til den ene hovedmotor på Søfartsstyrelsens bøje- og inspektionsskib Poul Løvenørn. De foreløbige resultater er mere end positive fortæller manden bag Exilator, CEO og partner Jesper Steenbuch.

/ SIDE 8

- Med vort patent og innovative løsning til miljøproblemerne kastede vi os i første omgang over de store markeder for lystbåde og super yachts i den arabiske verden med Emiraterne, Spanien, Italien og Grækenland som udgangspunkt samt de store flydende udstillinger i Monaco. Her spiller omdømmet i forhold til miljøbevidsthed alt andet lige en stadig større rolle. Sod på dækket og støj fra hjælpemotorer er et absolut No Go,

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

når de kvindelige nymfer soler sig på skibsdækket og mændene fører forretningssamtaler på yachtens flybridge. TÆT PÅ ET GENNEMBRUD - Det marked er stort for os i Exilator, fortsætter Jesper Steenbuch. Men nu vil vi mere – gerne ind på de mellemstore fartøjer som færger, coaster, fiskekuttere etc. hvor vi som sagt allerede har fået


Færgen M/F Isefjord da den forlod Hundested med kurs mod Rørvig. Til venstre ses afløserfærgen fra 1955 M/F Nakkehage.

det første anlæg på M/F Isefjord. Netop erfaringerne derfra er årsagen til, at Exilator nu er inviteret til et indlæg om det såkaldte ExiLencer system, når færgefolk under Småøernes Færgeselskaber sætter hinanden stævne i Vemb i Vestjylland i begyndelsen af november. En stor del af de danske færgefolk der mødes i Vemb, sejler alle med færger, der er tegnet af samme skibsingeniørvirksomhed Jørgen Petersen A/S i dag samlet i OSK Ship Tech i Aarhus. Det gælder både Isefjord, Mary fra Hvalpsund overfarten, Fur færgerne, Bitten Clausen fra Alssund med flere. Som dynamoen i Exilator er CEO Jesper Steenbuch manden, der er godt i gang med at opnå et gennembrud ikke kun på det danske marked men globalt med virksomhedens system ExiLencer, der er omdrejningspunktet for succesen.

FOTO: JENS NØRGAARD

Med en uddannelse som shippingmand og 21 års ansættelse i Mærsk blev han headhuntet til Inchcape Shipping Servicers i England, fortsatte derfra til et designfirma der arbejdede med glasflasker som alternativ til plast, sideløbende oprettede han et shippingfirma ”Wave Shipping” i Singapore med fokus på digitalt havneagentur

og solgte til Seven Seas i Dubai. I dag som sagt CEO og partner i Exilator, hvor han har fået den tidligere direktør for Inchcape Shipping i England, Claus Hyldager, og den tidligere mærskmand, Charles Moret, som medinvestorer i Exilator. SÅRE ENKEL TEKNOLOGI Teknologien i ExiLencer er ifølge Jesper Steenbuch såre enkel. Der er brugt utrolig meget tid på research, hvor vi endte med en kombination af forskellige teknologier ud fra devisen ”Simple, Effective, Affordable” forkortet S.E.A, hvor det overordnede mål selvfølgelig handler om at mindske forurening, øge komforten på f.eks. lystbåde eller store yachter, kystnære fartøjer som færger og fiskekuttere. Vort kombisystem findes i flere størrelser fra 10kW (generator til sejlbåde) til 10mW (færger). Systemet består af en indbygget lyddæmper og et passivt partikelfilter, hvor der ikke skal tilføres energi for at det virker, som tilfældet er på f.eks. en scrubber. Ifølge Teknologisk Institut betyder det følgende effekt: • 98 procent reduktion i antal af Sodpartikler inklusive de meget skadelige Nanopartikler

fordi du heller aldrig ville bruge et 10 år gammelt visitkort. Nye hjemmesider optimeret til både mobil, tablet og søgemaskiner. Kontakt design@maritimedanmark.dk for et personligt tilbud.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 9 /


FOTO: JENS NØRGAARD

Hvad sker der med soden i katalysatoren? Det kan bedst sammenlignes med en havegrill, der afbrænder kul eller briketter. Det bliver til aske med en lav vægtfylde. Det samme sker inde i katalysatoren, hvor processen går på at afbrænde sod. Det kræver dog lidt hjælp. Røggassen på de fleste færger er mellem 350 – 400 grader. For at få den rette afbrændingstemperatur skal vi ifølge lærebøgerne op på 550-600 grader, fortsætter Jesper Steenbuch, men med vores system så sker afbrændingen allerede ved 325 grader. Det er her hemmeligheden ligger i forhold til vort anlæg grundet forskning hos den amerikanske rumfartsorganisation NASA. De kritiske komponenter i Anlægget har vi opnået eksklusiv licens på fra netop NASA.

Katalysatoren der indeholder røgrenser og lyddæmper er pakket grundigt ind i maskinrummet på M/F Isefjord og fylder som det ses ikke mere end en stor kuffert. •9  9 procent reduktion af kulilte • 35 dB støjreduktion At Exilator med sit system allerede har opnået anerkendelse ligger næsten i kortene. Det kan opleves på færgen M/F Isefjord, der som beskrevet glider støj- og røgfrit gennem farvandet mellem Hundested og Rørvig. Exilators hæder har bl.a. bestået i følgende anerkendelser: ”Green Ship Technology Award”, finalist i ”Lloyds List Maritime Engineering Award” og ”Seal of Excellence” fra EU.

Tager man i betragtning hvor meget en scrubber installation fylder på en stor Ro/Pax færge, så får man sig noget af en overraskelse ved at besøge maskinrummet på færgen Isefjord. Herligheden optager ikke mere plads end en pakket kuffert til en uges ophold på Kreta. Dertil kommer en lille elektronisk boks hængt op på de øvrige installationer ved siden af den kuffertlignende røgrenser og lyddæmper. Herfra overvåges alle processer. En lignende kasse er placeret i styrehuset.

LYDDÆMPNINGEN ENORM Færgeoverfartens to redere, overfartsleder Bo Andersen og teknisk chef Kennie Kjeldsen, der begge er uddannet skibsfører på den hedengangne Fanø Skipperskole sporer kun smil hos passagerne på M/F Isefjord, der nu slipper for røg og støj. Det sidste har overrasket naboerne til færgelejet i Rørvig. De må ud og se efter om færgen overhovedet er ankommet efter planen. Lyddæmpningen af motorerne er mere end markant - man føler sig hensat til området ”The middel of Nowhere”.

VILLE VISE HVAD VI KUNNE - At vi foruden bøjeskibet Poul Løvenørn og færgen Isefjord begyndte at få tag på det danske marked skyldes Miljøstyrelsens udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP). Vi ville gerne, som andre danske virksomheder, vise hvad vi kunne. For os handlede det om den maritime industri, hvor vi umiddelbart foretog en analyse af danske færger, der ikke var kommunalt ejet, grundet regler om statsstøtte. Valget faldt så på Hundested-Rørvig overfartens nyeste færge.

/ SIDE 10

FOTO: JENS NØRGAARD

Når som her kigger ned på skorsten til udstødning vil man kunne se at røgen er en saga blot. Ser man endnu mere grundigt efter er der lidt flimmer fra varmeudledning på toppen.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

Vort partikelfilter er forsynet med en hårdt brændt keramisk flade. Via forskellige kemiske tiltag, hvor den keramiske del er ”dyppet” i en særlig ”washcoat” er filteret i stand til at fjerne de farlige stoffer i røgen. Tilbage er kun en mindre del aske som i sidste ende efter ca. 5.000 driftstimer fjernes med en støvsuger. Hele herligheden holder til mindst 50.000 timer, og erstattes så med en ny filterkassette. Man skal altså ikke skifte hele systemet. BÆREDYGTIGE UDFORDRINGER Så enkelt kan det gøres, slutter Jesper Steenbuch, som nu går videre til forhandlinger med Emiraterne om at forsyne 140 vandtaxaer i Dubai med præcis det samme anlæg som på færgen Isefjord, bare meget mindre. Det vil i samme ombæring, såfremt ordren går i hus, være en appelsin i turbanen på den danske virksomhed, idet 2020 er året for næste verdensudstilling i Dubai, der overtager stafetten fra Milano. Udstillingen i Dubai, EXPO 2020, vil ifølge eksperter overgå alt hvad man til dato har set og oplevet: Hovedtemaet er ”Connecting Minds, Creating the Future”, hvilket blandt andet betyder, at der sættes fokus på bæredygtige løsninger på en række globale udfordringer.

Tlf.: +45 54 70 60 88 Fax: +45 54 70 60 12 www.bredgaardboats.com E-mail: info@bredgaardboats.com

Nyt bådeværft i Rødby Havn


HavneBladet Erhvervshavnene Nakskov Havn og Rødbyhavn Trafikhavn

November 2018

Nakskov Havn i fortsat udvikling God forståelse og solid opbakning sikrer store investeringer til gavn for beskæftigelsen. Lolland Kommune overtog Nakskov Havn i juli 2014, og kommunen har allerede investeret 27 millioner i at forbedre havnen. På byrådsmødet d. 20. september blev der besluttet investeringer for yderligere 57,1 mio. kr. ”Det er rigtig mange penge, men dog en meget vigtig og absolut kontrolleret udbygning af havnen. Det er en investering i Nakskov og Lolland, som skal sikre og udvikle erhvervslivet og arbejdspladserne”, udtaler viceborgmester Henrik Høegh og tilføjer: ”Nakskov Havn har været gennem en rigtig god periode i kommunalt regi og kommer løbende med et lille pænt overskud. En del af disse midler bliver nu investeret i fremtiden”. Lolland Kommunes opbakning understreges af, at det

var et enstemmigt byråd, som godkendte Nakskov Havns udvidelsesplaner. Når Nakskov Havn er begunstiget af så stor positiv interesse og opbakning fra Lolland Kommune, er årsagen naturligvis forståelsen for havnens betydning som erhvervsdynamo. Set i den samlede kommunale økonomi udgør havnene en forsvindende lille del. Men for Lolland Kommunes erhvervsudvikling er erhvervshavnene prioriteret som et vigtigt led, og det er den solide opbakning et udtryk for. Velfungerende erhvervshavne i Nakskov og Rødbyhavn er et centralt omdrejningspunkt for Lolland Kommunes erhvervsudvikling. Læs meget mere om de spændende projekter i dette nummer af HavneBladet.

Viceborgmester og næstformand i teknisk udvalg Henrik Høegh, som også har særligt fokus på Erhvervshavnene i Lolland Kommune, glæder sig over beslutningen om Nakskov Havns fortsatte udbygning.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 11 /


HavneBladet

Spændende erfaringsudveksling

Havnenes medarbejdere fik en god dag med inspirerende besøg hos Vordingborg Havn og Stubbekøbing Havn. Tiden i bussen blev udnyttet til at holde personalemøde, men det var erfaringsudvekslingen med vore gode kolleger og nabohavne, som alle så frem til. Desværre var to folk i Nakskov arbejdsramte, så de kunne ikke deltage. Havnene skal jo altid betjenes 24/7 året rundt. Første stop var Vordingborg Havn, hvor Brian Beske og Christina Louise Mayland tog godt imod. De fortalte om arbejdet med det nye imponerende store havnebyggeri og de udfordringer, det giver i dagligdagen. Christina

/ SIDE 12

Hedemark Jensen supplerede med fortællingen om de store investeringer i kornanlæg, som Krinak er involveret i på Vordingborg Havn. Efterfølgende var der fremvisning på kajerne og god lejlighed til at småsnakke. Næste stop var hos Henrik Andersen i Stubbekøbing, som fremviste resultatet af flere års renovering i havnen og kom med mange gode praktiske input om den daglige havnedrift. Henrik er en dygtig og erfaren havnemand, og han kunne have fortsat sit

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

indlæg i timevis. Vi fik fyldt meget på, som især havnefogederne fra Femø og Fejø sugede til sig. Begge besøg var meget vellykkede. Det er inspirerende at se, hvordan vore kollegaer arbejder med deres havne og nyttigt at vedligeholde et godt kollegialt forhold. Sidste virksomhedsbesøg var heller ikke at foragte. Det var nemlig Cafe Hvid i Nykøbing F., hvor der var lidt velfortjent godt til maverne og til ganen.


Erhvervshavnene Nakskov Havn & Rødbyhavn Trafikhavn

Der var engang… Nakskov Havn lagde engang vand til den daglige færgesejlads med ”Travaljen” til Nakskov Skibsværft. Morgen og aften sejlede de arbejdere, som boede på Rosnæs, til og fra arbejde i en stor robåd, der blev kaldt for Travaljen. Der blev sejlet dobbeltture både morgen og aften, og en færgemand var ansat til at ro Travaljen frem og tilbage. Boligerne på Rosnæs blev opført i 1918 til arbejderne på Nakskov Skibsværft, og de lå placeret meget tæt på værftet i luftlinje. Til gengæld lå de omtrent så langt fra værftet, som det var muligt, hvis man benyttede landjorden til at komme på arbejde. For at spare den lange vej langs Havnegade over Nybro til værftet, skød man i stedet genvej tværs over havnen med Travaljen. Det var hurtigt og bekvemt, og man kunne også nå en tur hjem for at spise frokost, inden man blev roet på arbejde igen. I begyndelsen sejlede Travaljen mellem bådebroen ved Nakskov Skibsværfts Roklub og over til nokken ved kaj 1 (hvor den nye Sydhavnskaj bliver bygget). Her var der landgang nogenlunde ud for savskæreriet. Senere blev landgangen flyttet til bunden af dokgraven, hvor en lille betonbro blev benyttet.

Sejlruterne mellem Rosnæs og skibsværftet

Som tiden gik, blev robådens rugbrødsmotor afløst af NS 7, men fartøjet kaldtes fortsat for Travaljen. Langs det område, hvor der nu skal anlægges et nyt kajanlæg, ligger der også en betonbro. Den blev brugt til fortøjning af flydedokken og har ikke været anvendt af værftsarbejderne.

NS 7 med bådfører P. Wolo Rosdahl Jensen ved roret i 1975.

Nakskov lokalhistoriske Arkiv arbejder netop nu med at skanne og registrere Nakskov Skibsværfts store billedarkiv. Billederne bliver løbende tilgængelige på www.arkiv.dk. Mange tak til arkivleder Heidi Pfeffer, for dette bidrag til HavneBladet.

Værftsarbejdere ombord i værftets første travalje i 1920.

Travaljen, proppet til kanten med arbejdere, der er på vej mod Rosnæs engang i 1930’erne.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 13 /


HavneBladet

Forbedret sejlrende til Nakskov

Sejlrenden fra Nakskov Havn til anduvningsbøjen for enden af ”Trompeten” er 13,5 km. Udsnittet viser, hvordan det nuværende skarpeste sving ved ”Knølen” undgås ved en direkte linjeføring.

Forundersøgelse åbner muligheder for de stadig større og længere skibe til Nakskov Havn. Et fremtidsrettet projekt med udretning af sejlrenden og ”bypass” af det vanskeligste sving er på tegnebrættet. Lolland Kommune har givet sit tilsagn til projektet, og Sweco arbejder med projektering og tilladelserne til gennemførelsen af det. Der blev i 2017 gennemført en mindre omfattende oprensning/uddybning af dele af sejlrenden for et samlet beløb på 9,4 mio. kroner. Men i 2020 supplerer vi altså de allerede gennemførte tiltag med yderligere en investering på godt 20 mio. kroner. Det giver samlet set en kæmpe forbedring af besejlingsforholdene.

/ SIDE 14

Nakskov Havn har i samarbejde med kunder og lodser skitseret behovet, og foranalysen har skitseret flere mulige løsninger. Den foretrukne løsning skal nu viderebearbejdes, og de nødvendige myndighedsgodkendelser skal sikres. Det forventes afsluttet i løbet af 2019, så uddybningsarbejdet kan gennemføres i 2020.

steget betydeligt gennem de seneste tre år.

Baggrunden for projektet er, at stadig større fartøjer til bulkvarer som korn, gødning og råstoffer mv. stiller store krav til vanddybde og gode besejlingsforhold. Og kravene øges konstant. Samtidig er udskibning af vindmøllevinger fra MHI Vestas Offshore Wind

Projektet giver en mere direkte og enkel indsejling til Nakskov Havn, og vi anser dette skridt som et vigtigt skridt i fremtidssikringen af sejlrenden. Det bliver formentlig ikke sidste gang, bredden i sejlrenden skal øges, men det nuværende behov bliver tilgodeset.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

Vi har i perioden også set antallet af medarbejdere i virksomheden vokse fra 0 til ca. 500 medarbejdere. Det har givet et markant løft til beskæftigelsen i området og har haft stor betydning for Nakskov by og områdets virksomheder.


Erhvervshavnene Nakskov Havn & Rødbyhavn Trafikhavn

Ny Sydhavnskaj i Nakskov Stigende aktiviteter er baggrunden for ny kaj, som skal stå færdig i 2019. Et positivt resultat af et netop afsluttet forprojekt er baggrunden for Byrådets beslutning om et nyt kajanlæg. Forprojektet anbefaler en ny 155 meter lang kaj (med mulighed for forlængelse) samt uddybning (vist med blåt på billedet) af området ind til kajerne. Det er et af masterplanens store ønsker om yderligere kajplads i Sydhavnen, som nu igangsættes. Den nye kaj (vist med gul på billedet) kommer til at ligge vinkelret på nuværende kaj 1 ud langs skråningen, der afgrænser det opfyldte landareal. Det bliver en dynamisk kaj, der udover sømaterialer kan anvendes til vindmøllevinger og andet tungt gods.

Der er undersøgt forskellige beliggenheder af en mulig ny kaj, da der i området befinder sig adskillige eksisterende ledninger primært fra Lolland Forsyning, som naturligvis helst ikke vil omlægge sine installationer.

sation fra strandbeskyttelseslinjen hos Kystdirektoratet), samt klaptilladelse fra Miljøstyrelsen. Derudover skal der ansøges om § 8-tilladelse hos kommunalbestyrelsen efter jordforureningsloven for bortskaffelse af overskudsjord.

Den anbefalede løsning friholder lige netop en korridor i kajtracéet ved de eksisterende ledninger, og løsningen giver plads til de ønskelige uddybningsområder.

Etablering af en ny kaj i Nakskov skal ses i lyset af mulighederne for på kort sigt at udnytte de muligheder, som forventes for indsejling af råstoffer til anlæg af Femern-forbindelsen og på længere sigt understøtte erhvervsudviklingen for MHI Vestas og andre virksomheder.

Det forventes ikke, at der bliver krav om en VVM redegørelse. Derfor vil myndighedsbehandlingen primært bestå af tilladelse til udvidelse af erhvervshavn fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen (herunder også dispen-

Tidsplanen sigter mod en udførelse af sydhavnskajen, så den står færdig i september 2019.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 15 /


HavneBladet

Den daglige dont i Rødbyhavn

Havnens medarbejdere renholder, vedligeholder og sikrer orden på Rødbyhavn Trafikhavn. Kundebetjening og maritim sikring er vigtige, men mindre synlige opgaver. Opgaverne på en havn er meget forskellige. Det strækker sig fra rengøring - vedligeholdelse på havnen til at servicere skibene. Kajerne renholdes med traktorkost og på gammeldags vis med kost og håndskovl. Ubenyttede arealer holdes klippede. I øjeblikket er der reparationsopgaver i gang på kaj 4. Her skal bolværkstømmer udskiftes, der hvor forskellige sandpumpere er hårde ved det. En kommende opgave bliver at forny anoder på kaj 10. Her må der indhentes hjælp udefra (dykkerfirma), da havnen ikke selv kan klare undervandsopgaver. Havnens skibsmæglere rekvirerer ofte vand og affaldshåndtering til skibene

/ SIDE 16

i havnen. Herefter kommer vi ud med vandmåler og slanger. Her på havnen har vi gjort det til en fast procedure og en god service at stille en affaldscontainer ud til skibene. På den måde medvirker vi til at undgå spild på havene. Maritim sikring (ofte kaldt terrorsikring) af havnefaciliteter og havne er en betingelse for, at danske havne kan indgå i den internationale søtransportkæde. Reglerne blev med ISPS koden aftalt i den internationale søfartsorganisation IMO efter terrorangrebene i USA i september 2001. Havnen er som følge heraf ”ISPS-certificeret”. Det betyder, at kajer, arealer og veje overvåges og kan afspærres for

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

at opfylde diverse krav. Havnen udfører derfor overvågningsopgaver, gennemgår udstyr (porte etc.) og laver øvelser for at opretholde certificeringen.


Erhvervshavnene Nakskov Havn & Rødbyhavn Trafikhavn

Jønchsvej giver perfekt infrastruktur til Rødbyhavn Tung trafik til havnen ledes bag om byens hovedgade og ind på en perfekt ringvej omkring havnen. Mange nuværende og tidligere politikere har gennem flere år haft projektet på ønskelisten. Det samme har Rødbyhavn Trafikhavn, som har vejomlægningen som en vigtig del af strategi- og masterplanen for havnen. Det er vigtigt med god infrastruktur til havnen og med dette projekt sendes den tunge trafik bag om byen til fælles gavn for både virksomheder og byens beboere. Det giver en perfekt ringvej omkring havnen, som vil begrænse unødvendig kørsel direkte på kajarealerne og give en enkel og effektiv trafikafvikling.

Der er transport af kornhøst med traktorer, transport af gødning ud af havnen på tankbiler og udkørsel af sten og grus fra havnen. Ligeledes forventes det, at der vil forekomme meget tung trafik til det nye forland på stranden, når tunnelbyggeriet sættes i gang. En yderligere gevinst bliver, at der kommer bredere indkørsel til havnen, så man kan transportere større maskineri ind og ud af havneområdet.

Budgettet for hele vejprojektet er på 16 millioner kroner. Heraf får Lolland Kommune 15 millioner fra Femern, fordi vejen er nødvendig for tunnelprojektet, som betyder øget transport til og fra havnen. Det fysiske arbejde med den nye vej igangsættes primo april 2019. Herefter går det hurtigt, og den nye vej forventes færdig inden sommer 2019.

Lolland Kommune har på byrådsmødet den 20. september godkendt lokalplanen for projektet, og dermed er alt nu klart til anlægsarbejdet.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 17 /


AF JENS NØRGAARD

DANSK FØRERPOSITION PÅ INNOVATIV ENERGIPRODUKTION SKAL FORSVARES Nyt innovationsnetværk med fokus på land- og havenergi Energy Innovation Cluster (EIC) er godkendt af Uddannelses- og Forskningsministeriet som Danmarks nye innovationsnetværk for onshore og offshore energiproduktion. Med beslutningen følger en statslig bevilling på 12 mio. kr. og en samlet projektportefølje på over 400 mio. kr. Dermed er EIC Danmarks største innovationsnetværk. EIC etableres som udgangspunkt med klyngeorganisationen Offshoreenergy.dk, som hidtil har tegnet den danske offshoreindustri.

D

et er markante projektresultater og strategiske partnerskaber i Offshoreenergy.dk, som ligger til grund for, at organisationen nu omdannes til Energy Innovation Cluster (EIC). Det nye netværk vil med projektporteføljen på over 400 mio. kr. yde et væsentligt bidrag til at Danmark kan nå i mål med sine ambitioner om at hente 55 procent af energiforbruget fra grønne energikilder i 2030 og uafhængig af fossile brændsler senest i 2050. I brancheorganisationerne Vindmølleindustrien og Olie Gas Danmark, der har medvirket til at samle industriens opbakning til EIC er der store forventninger til den nye fælles innovationsplatform. Innovation, standardisering og samarbejde er nøglen til, at Danmark også i fremtiden vil være verdens mest konkurrencedygtige på vind, hvor der produceres de mest eftertragtede energiløsninger.

EICs kommende CEO - nu adm. direktør i Offshorenergy.dk, Glenda Napier, er klar til de nye udfordringer, der skal sikre Danmarks ledende rolle i energisektoren.

Ifølge adm. direktør i Vindmølleindustrien, Jan Hylleberg, så vil den nye EIC platform kunne omsætte konkrete initiativer så synergier og dialog sikres på tværs af sektorer. Jan Hylleberg bakkes op af en af de andre sværvægtere i energisektoren, adm. direktør Martin Næsby, Olie og Gas Danmark. Martin Næsby understreger, at innovation er afgørende for konkurrenceevnen. Det nye netværk kan således være med til at understøtte og indgå som en katalysator for kommercialiseret forskning fra DTU’s Center for Olie og Gas. CEO i Offshorenergy.dk Glenda Napier fortsætter i sin nuværende stilling frem til årsskiftet, hvorefter hun tiltræder som CEO for det nye nationale innovationsnetværk EIC. Ifølge netværkets kommende CEO, vil et styrket fokus på synergier mellem offshore og onshore energiproduktion og integration af vind i elnettet øge danske virksomheders potentiale og mål - at bevare den ledende position og konkurrenceevne i energisektoren. Den statslige finansiering af EIC løber i første omgang frem til udgangen af 2020. Det er Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte under Uddannelses- og Forskningsministeriet, der udvælger de nye nationale innovationsnetværk. BLANDT VIRKSOMHEDERNE ER: Siemens Gamesa Renewable Energy, Vestas Wind Systems, MHI Vestas Offshore Wind, Semco Maritime, Total E&P, Bladt Industries, Ørsted og Vattenfall står bag oprettelsen af EIC sammen med et konsolideret partnerskab bestående af Offshoreenergy.dk (fremadrettet ’Energy Innovation Cluster’), Vindmølleindustrien, Olie Gas Danmark, House of Energy, Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Syddansk Universitet, Aarhus Universitet og FORCE Technology. Kilde: Offshoreenergy.dk

Vi har brug for dig! - på broen, i gummibåden, ved radioen, i maskinen, på dækket, i kabyssen ... Bliv frivillig i Marinehjemmeværnet

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 19 /


Færger som denne M/F Aarø fra Aarøsund-Aarø overfarten er tidstypisk for en stor del af de danske færger i Ø-farten tegnet af samme skibsingeniørvirksomhed Jørgen Petersen A/S i dag samlet i OSK Ship Tech i Aarhus. Med afløserfærgen går man nu helt nye veje.

AF JENS NØRGAARD

AFLØSERFÆRGEN KUN STARTEN PÅ OPTIMERING AF DANSK FÆRGEDRIFT På havnekanten i Ærøskøbing var der god grund til at kippe med flaget efter nærlæsning af Finansloven for 2019. En ny færgetype til de indenlandske mindre færgeoverfarter ser endelig ud til at kunne realiseres under betegnelsen ”Afløserfærgen” udviklet og designet af Odense Maritime Technology (OMT). Går alt vel vil færgen sættes i fart fra 2020.

D

et er ikke afklaret hvilket værft der skal bygge den nye færge. Udbuddet er gået til Søby Yard og Hvide Sande Shipyard. Ophavsmændene bag projektet er formand Claus Jensen, Dansk Metal, og sekretariatsleder Jan Fritz Hansen, Færgesekretariatet i Ærøskøbing. Ideen blev fosteret på Folkemødet på Bornholm for nogle år siden af de to personer med den / SIDE 20

kongstanke at få mere beskæftigelse til danske værfter og sikre færgeoverfarten til småøerne, stærkt bakket op af adm. direktør Jenny N. Braat, Danske Maritime. Både Claus Jensen og Jan Fritz Hansen var enige om at en standardisering af færgefarten i Danmark på sigt vil være til gavn for alle parter,

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

som f.eks. kommunerne der driver færgefart til øerne. Med en fast standard udnytter man søsterskibseffekten i form af besparelser ved etablering af færgelejer og bygning af færger. Oveni kunne der ligge en eksportmulighed, når man som i dette tilfælde rammer noget unikt, siger Jan Fritz Hansen.


KURSER NOVEMBER

2018

1.

Søsikkerhed genopfrisk

5.

”Advanced Course” for olieog kemikalietankskibe

5.

Transport af farligt gods

12. Arbejdsmiljø (§16) 19. ”Advanced Course” for gastankskibe 27. Chemical Tanker Combined 2-Day Course

- your choice of course Tlf. +45 6253 1075 kursus@marnav.dk

Motorrenovering - det er vores speciale SEJLENDE REKLAMESØJLE Færgen vil i type og design repræsentere det nyeste indenfor skibsteknologi og design, og som sådan være en sejlende ”reklamesøjle” for danske underleverandører i deres fulde bredde samt selvfølgelig skibsværfterne.

Vi renoverer alle typer motorer til marine, industri, entreprenør, lastbiler samt salg af reservedele.

”Afløserfærgen” – er en dobbelttender i en standardlængde på 38 meter som vil kunne varieres op til 50 meter ved forlængelse med en midtersektion. Alle standarder har en bredde på ca. 11 meter og en dybgang på 2,3 meter. Med udviklingsarbejdet og bygning af den første færge løber prisen op på ca. 65 mio. kr. Færgen får plads 120 pax alt efter behovet. Standardfærgen får tre kørebaner. Den midterste er forbeholdt lastbiler herunder modulvogntog eller eksempelvis én sættevogn til transport af møllevinger. De foreløbige beregninger bygger på plads til 19 biler.

A/S Esbjerg Cylinder Service

EL DRIFT IKKE OPTIMALT ENDNU Kravene til projektet er at det skal være enkelt. Færgen udstyres med to hybrid motoranlæg, der hver for sig skal yde 375 kW, nok til at skyde en fart på 10-11 knob. På sigt, når udviklingen viser positive og holdbare takter, vil færgen kunne ombygges til ren elektrisk drift, fortsætter se-

A/S Midtjydsk Cylinder Service

Tlf.: 75 13 92 55 www.ecs-itop.dk

Tlf.: 86 62 22 44 www.mcs-itop.dk

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 21 /


Afløserfærgen i streg som designerne forventer den vil se ud.

kretariatslederen. Det marked ser vi ikke endnu i dansk indenrigsfart. Jan Fritz Hansen fortæller derudover, at Økonomi- og indenrigsministeriet overfor Færgesekretariatet har bekræftet, at den nødvendige opstartsgaranti på 15 mio. kr. er sikret, og at den skal dække de første fem års drift. Dermed er et af de centrale punkter i regeringens blå vækstplan i forhold til betjening af småøerne på plads. OMT står for byggeriet og finansieringen med opbakning hos danske maritime virksomheder. Organisationen bag projektet lader færgen indgå i en erhvervsdrivende fond som står til ansvar for at færgen anvendes til betjening af de danske småøer samt aktiviteter som forskning. Det fremgår også af hensigtserklæringen fra den ene af interessenterne DTU, der vil anvende færgen over en given periode på 3-4 år til forsøg med autonom sejlads i Det Sydfynske Øhav og Göteborg området.

Teknisk management er ikke afklaret endnu fortæller Jan Fritz Hansen, men der forhandles med Svendborg Færgefart. Erhvervsministeren støtter op Også den nyudnævnte konservative erhvervsminister Rasmus Jarlov har ytret sig om projektet. I et brev til sekretariatsleder Jan Fritz Hansen, / SIDE 22

I regeringens udspil til finansloven 2019 følges der op på dette, og regeringen prioriterer også her udvikling af et standardkoncept for færger til ø-sejlads. Det gør vi, da vi kan se, at et sådant projekt kan understøtte udviklingen af danske styrkepositioner inden for maritim energieffektivitet og klima- og miljøløsninger, samt anden innovativ teknologi, herunder autonom sejlads. Vi mener også, at der er et vækst- og erhvervsperspektiv ved projektet, ligesom projektet har eksportpotentiale. Så jeg synes, at I skal fortsætte jeres gode arbejde med at få sat projektet i søen, og så vil regeringen understøtte dette projekt på bedste vis i de kommende forhandlinger om finansloven.

øer, hvor en billet pr. kilometer ikke må koste mere end den statslige godtgørelse ved brug af bil pr. kørte kilometer på vejnettet. Afløserfærgen, som man ser det for nuværende, vil derfor være en kærkommen hjælp til fremtidens ”stormløb” på danske øer. Foruden det skal vi ifølge Den Blå Vækstplan bruge afløserfærgen som et udviklingsprojekt – et udstillingsvindue til det der kan gå hen og blive et rigtigt eksporteventyr. Når alt kommer til alt, kan færgen gå hen og blive en platform til markedsføring af ”ny teknologi”. Vores opgave, fortsætter Jan Fritz Hansen, har fra starten været klar: Udvikle en afløserfærge som frontløber til en større standardisering af vores færgesektor. Derfor er det godt at vide, at regeringen følger op ved at give en opstartsgaranti, så vi kommer godt fra havn til havn. Færgen indgår i den overordnede effektiviseringsplan, som også omfatter fælles indkøb efter ”Best Praksis”, miljøtiltag og ikke mindst en helt ny færgeuddannelse med større fokus på service og betjening af pax.

FOTO: JENS NØRGAARD

Under den erhvervsdrivende fond ligger et befragtningsselskab som skal sørge for at færgen udlejes til alle de foreløbig kendte formål, som når en færge ”brækker” ned eller skal på bedding/værft i et af de kommunale rederier, der er med til at tegne Færgesekretariatet. Befragtningsselskabet tager færgen ind i en bareboat charter. Dog vil der altid medgå en fast mand som teknisk kyndig ved indgåelse af charter.

Færgesekretariatet, skriver ministeren således: Det er en stor ære at blive udnævnt til minister for det danske erhvervsliv, herunder Det Blå Danmark, som er en af vores vigtigste erhverv. Allerede i vækstplanen for Det Blå Danmark, blev udviklingen af et standardkoncept for færger til ø-sejlads nævnt.

Så vidt erhvervsminister Rasmus Jarlov brev til Færgesekretariatet. I sekretariatet er man selvfølgelig mere end tilfreds med den ministerielle opbakning og derfor fortsætter forhandlingerne med interessenterne i projektet. EN HJÆLP TIL FREMTIDENS ”STORMLØB” Det møderne bl.a. går ud på er anvendelsen af færgen udover ved dokninger og nedbrud. Flere har allerede ytret ønske om at anvende færgen som ekstra kapacitet i forbindelse med den meget store interesse der f.eks. i år har vist sig i forbindelse med Ø-besøg efter landevejsprincippet. Billiggørelsen af turene til de danske

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

Sekretariatsleder Jan Fritz Hansen, Færgesekretariatet


AF JENS NØRGAARD

I MARSTAL ER DER BUD EFTER REDNINGSSKIBET Flere end 25 gange siden Ærø Søredningsforening blev etableret i foråret, og siden redningsskibet Eria Rescue blev indrullet i søredningsopgaver rundt Ærø i begyndelsen af juni, har redningsskibet været indsat i farvandet rundt øen og det sydlige Langelands Bælt.

O

pgaverne for redningsfolkene på Ærø har været mangeartede fra eftersøgning af en forsvundet frømand ud for Als til flere tyske sejlere i havsnød med brækket mast i det sydfynske ø-hav. En tysk sejler fik problemer ved Dejrø ved Ærøskøbing. Hans sejlskib- én Hallberg Rassey - havde ramt bunden og sad fast uden chance for at komme fri ved egen kraft. Joint Rescue Coordination Centre (JRCC) i Karup blev kontaktet af den tyske sejler og herfra gik alarmen til Marstal-folkene, hvor der altid er to mand på vagt 24-7. Problemet ved den operation var dog ikke så meget, at der manglede folk til indsats - tværtimod – redningsskibet Erria Rescue havde derimod problemer med den ene drivaksel, der var skilt af, hvilket betød at man kun kunne komme frem med nedsat fart til havaristen nær Dejrø.

Men frem ville de ”gæve” gutter fra Marstal, og det kom de. Til gengæld var det tyske skib ikke sådan at slæbe af grunden. Et af besætningsmedlemmerne fra redningsskibet blev sat på havaristen og ved at binde en tamp om masten og krænge skibet mere eller mindre rundt om egen akse, lykkedes det til sidst at få den tyske lystsejler af grunden. Herefter kunne sejleren fortsætte sin søværts tur hjem til Kappel i det nordtyske fuld af lovord overfor den redningsindsats han havde oplevet og fået. KUTTER GIK TIL BUNDS Disse historier blandt de flere end 25 indsatser er der mange af fortæller Erik Bjørn Sørensen, der i det daglige holder styr på vagtplaner og Ærø Søredningsforening´s flere end 91 medlemmer. En af de seneste udrykninger med redningsskibet var i begyndelsen af september tidligt om morgenen, hvor en person undrede sig over, at

vi ikke var afgået fra havnen Marstal efter alarm fra JRCC. Vi havde dog ikke modtaget en alarm, men sydvest for øen lå en havarist overtændt af flammer. Straks efter modtagelsen af opkaldet kontaktede vi Søredningsberedskabet på JRCC samtidig med besætningen til redningsskibet blev alarmeret. Fra JRCC blev vi anmodet om at stille os til rådighed for Beredskab Fyn/Marstal Brandvæsen for at sejle brandfolk ud til den brændende kutter med slukningsudstyr. Det viste sig at kutteren var en 21 fods jolle med styrehus. Da vi ankom til fartøjet var den brændt ned til kun 10 cm fra vandlinjen. Det lykkedes ikke at redde fartøjet som senere sank på 2 til 3 meter vand. Til gengæld fik vi etableret et godt samarbejde med vore kollegaer fra Beredskab Ærø. Man kan sige ”Operationen var OK – desværre døde patienten”!

Redningsskibet ”Erria Rescue”

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 23 /


AF JENS NØRGAARD

DFDS KLAR TIL AT UDVIDE RO/RO TRAFIK TIL ESBJERG

Problemerne med at sende tunge vindmølle elementer til det nordtyske område syd for Kieler Kanalen, hen over højbroen ”Rader Hochbrücke” ved Rendsborg, har fået transportkoncernen Freja Transport & Logistics A/S i Skive, der står for tilrettelæggelse af transporterne for vindmøllekoncernen Siemens Gamesa, til nu at finde andre korridorer. I Samarbejde med DFDS gennemføres transporterne nu med Ro/Ro skibet ”Jutlandia Seaways” mellem Esbjerg og Cuxhaven.

H

øjbroen ved Rendsborg kan simpelthen ikke bære de tunge og meget store elementer, derfor er Esbjerg-Cuxhaven igen blevet løsningen. Overfarten tager seks timer. Efter endt losning fortsætter Ro/Ro skibet på sin oprindelige rute med nye biler, maskiner, lastbiler og container samt forskellige andre former for gods på sin sædvanlige rute mellem Cuxhaven og Immingham i UK.

Foreløbig er der planlagt en rundtur én gang om måneden. Næste afgang fra Esbjerg til den nordtyske havneby er i begyndelsen af november, men på sigt vil projektchef hos Freja, Anders Engelhardt, ikke udelukke en mere permanent løsning for transport af tunggods mellem de to havnebyer. Det bekræfter afdelingschef i DFDS Germany ApS & Co. KG, Marcus Braue.

De dele som ”Jutlandia Seaways” sejlede til Cuxhaven var forskellige størrelser på mølletårne, (mellemstykker), der sættes ovenpå fundamenterne samt Naceller (Møllehuset). Der er tale om meget store dele som produceres hos Valmont SM nær Rødekro i Sønderjylland. Delene vejer op til 32 ton stykket. For at få dem ombord på Ro/Ro skibet omlæsses mølledelene fra såkaldte Tungt-vogne til

Ro/Ro skibet ”Jutlandia Seaways” ses her under lasting i Cuxhaven. Skibet sejler normalt på overfarten Cuxhaven-Immingham i UK, men forventes fremover at foretage en afstikker til Esbjerg for at laste mølledele til vindenergisektoren. Planen er én gang i måneden. På sigt er det så muligt, at overfarten mellem de to vadehavsbyer måske skal gøres mere permanent.

/ SIDE 24

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK


Mafi-Trailer, hvorefter de rulles ombord på skibet. CUXHAVEN – TYSKLANDS ESBJERG Valmont SM hører til i tungindustrien med ekspertise indenfor produktion, montage og vedligehold af stålkonstruktioner til energisektoren med flere. Som en af de store arbejdspladser i Sønderjylland er man på den sønderjyske mastodont glade for at Siemens fortsætter samarbejdet, nu hvor den tyske energikoncern har flyttet en større del af sine danske afdelinger i Brande til en helt ny superfabrik i Cuxhaven. Dermed lykkedes det også for den lokale havnesammenslutning, Hafenwirtschaftsgemeinschaft Cuxhaven e.v., som DFDS er en del af, at markere at havnebyen ved Elbens munding er Tysklands operativt bedste i forhold til offshore sektoren på de kanter, bl.a. fordi den ligger forholdsvis tæt på de tyskejede havvindmølleparker i Nordsøen. Med andre ord: -Hvad Esbjerg har af betydning for den danske offshore sektor, har Cuxhaven for Tyskland.

R MARINEKABLER

Marinegodkendte

www.hf.net

+45 4320 8600

Marinkabler_MaritimeDanmark 190X128_oktober_annonce.indd 1

02-10-2018 08:24:37

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 25 /


AF BENT MIKKELSEN

HOSPITALSSKIBET JUTLANDIA Spillemanden Kim Larsen gik bort på den sidste dag i september og siden har der været i dusinvis af mindearrangementer, hvor høj som lav i det danske samfund har set tilbage på et eller andet tidspunkt i deres liv, hvor en af Kim Larsens sange har haft betydning. Han har også leveret minder til det maritime. Udover at mangen en styrmand har spillet Larsens sange på en ensom vagt ude på det store ocean og at sangene har gjaldet i højttalerne på kammeret, så har Kim Larsen udødeliggjort en stor dansk maritim indsat. Det er sangen om hospitalsskibet Jutlandias indsats i Koreakrigen.

S

angen om Jutlandias indsats i Korea så dagens lys i 1986, da Kim Larsen og Bellami udgav pladen Forklædt som voksen. Sangen gik rent ind hos publikum og blev en ørehænger, som siden er blevet sunget i skoler, børnehaver, ungdomsklubber og ved festlige lejligheder af alle danskere, der på denne måde er blevet mindet om en meget stor maritim indsats i den danske historie. Faktisk er sangen om Jutlandia den eneste gang at en popsang fremført af en spillemand, som selv stod for tekst og musik, har hyldet en maritim indsats. Popsangen er en stærkt simplificeret udgave af den virkelighed, der udspandt sig både før, under og efter skibet var udsendt til at tage hånd om krigsofrene i den krig mellem Nordkorea og Sydkorea, som formelt endnu ikke er afsluttet. Kamphandlingerne sluttede i 1953, men der er stadig kun våbenhvile mellem de to parter.

/ SIDE 26

I det følgende vil vi genopfriske historien om hospitalsskibet, der gjorde Danmark berømte og ankerkendt i forbindelse med krigen. FORENEDE NATIONER Det startede formelt med en henvendelse fra De Forenede Nationer (FN) (United Nations), der i 1949 var en forholdsvis nystiftet sammenslutning af de fleste lande i verden (stiftet 1945), til den danske regering. FN indkaldte bidrag til krigshandlingerne i form at et hospitalsskib hurtigst muligt. Henvendelsen gik videre til de danske rederier, hvor bl.a. DFDS meldte sig med flere af deres passagerskibe, men valget faldt dog på Østasiatisk Kompagnis (ØK) semipassagerskib Jutlandia. Det blev udviklet til en kontrakt mellem Udenrigsministeriet og ØK om ombygning af Jutlandia, der havde plads til 59 passagerer. Skibet var bygget i 1934 af ØK’s eget

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

skibsværft i Nakskov. Det var indsat på den såkaldte Bangkok-linje, hvor der blev sejlet med gods og passagerer til og fra Bangkok. Under 2. Verdenskrig var Jutlandia oplagt i Danmark og kom således uskadt gennem krigen. Da kontrakten og de nødvendige bevillinger på ombygningen, der løb op i 13 millioner kroner, var på plads, blev Jutlandia i oktober 1950 sendt til byggeværftet i Nakskov for at blive ombygget til opgaven i Korea. Det gik over stok og sten i Nakskov, og 23. januar 1951 var Jutlandia klar og kommet til Langelinie i København, hvor den sidste udrustning kom om bord sammen med personalet. Det kombinerede passager- og fragtskib havde da fået syv sygesale, tre operationsstuer med det nyeste udstyr, som ville gøre et hvert dansk sygehus


misundelig, som der stod i en avisreportage fra januar 1951. Der var en psykisk afdeling i den agterste del af skibet med plads til 20 patienter, mens der på en epidemiafdeling var plads til 27 patienter. På øverste dæk var der bygget et kapel til 12 personer. Der var ved ombygningen blevet installeret en ferskvandsgenerator, der kunne producere 20 tons vand pr. døgn, og videre var antallet af redningsbåde udvidet fra seks til 10 enheder og dermed en kapacitet på godt 400 personer, hvor de små 90 var skibet normale besætning. PERSONALE Dengang i januar 1951 blev Jutlandia overdraget fra Udenrigsministeriet til Dansk Røde Kors, der stod for den praktiske og medicinske del af skibet, mens ØK stod for den maritime del af skibet under ledelse af kaptajn Chris Kondrup. Kommandør Hammerich var chef for Røde Kors-ekspeditionen om bord. Den medicinske del af besætningen på henved 190 personer bestod af godt 100 personer. Det var syv administrationsmedarbejdere, fire overlæger, fire reservelæger, syv andre læger, 40 sygeplejersker, ni sekretærer og yderligere 30 sygeplejere af begge køn. Jutlandia var omkring Japan på rejsen fra København til koreansk farvand, inden det gik løs. Det skete da skibet passerede den 25’ breddegrad, hvor Kommandør Kai Hammerich på vegne af den danske regering og dansk Røde Kors via telegram tilmeldte til tjeneste i Korea.

De kommende 16 måneder lå skibet for et anker ved Pusan, hvor der blev arbejdet i døgndrift for at lindre skaderne på de mange soldater og enkelte civile, der blev såret under krigshandlingerne.

hjem til en heltemodtagelse ved Langelinie, hvor tusindvis af københavnere og pårørende til besætning og personale om bord tog imod efter 999 dages service for FN.

Arbejdet skete under de særlige vilkår, der var. Det blev kommenteret således af sygeplejerske Else Tornsberg, da skibet kom tilbage til København:

Der fik skibet meget rosende ord med på vejen af udenrigsminister Ole Bjørn Kraft, der sagde: ”Jutlandias navn er gledet ind i Danmarkshistorien. Skibets indsats derude har været med til at ære det danske folk og vi har været glade og stolte over de beretninger, der er nået hjem til os”.

”Vi har tit haft en arbejdstid på 12 timer i døgnet og har været med til operationer i 33° varme. Hun vil dog gerne afsted igen, hvis Jutlandia blev sendt afsted igen. Dødeligheden blandt patienterne, som kom om bord på Jutlandia, var under én procent”, fortalte sygeplejersken. I alt i alt blev der behandlet 4.981 patienter om bord på Jutlandia i den periode frem til slutningen af 1953, da det afsejlede tilbage til Danmark efter tre rejser til Korea. TIL SALG På rejsen tilbage til Danmark forsøgte Østasiatisk Kompagni at sælge Jutlandia til en fortsat rolle som hospitalsskib. På rejsen hjem var skibet omkring en fransk havn for at blive besigtiget af den franske regering, der overvejede at indkøbe eller ombygge et hospitalsskib til brug ud for Vietnam, hvor den franske kolonimagt var i krig med vietnamesiske grupper i den krig, der udviklede sig til Vietnam-krigen.

OMBYGNING Efter våbenhvilen i juli 1953 blev skibet sendt tilbage til Danmark og til Nakskov for at blive tilbageført til rollen som passager- og fragtskib. Det var overstået i maj 1954, hvorefter Jutlandia genoptog virket som en del af ØK-flåden. Men dog en særlig rolle, thi det virkede som hotelskib for det thailandske kongepar under deres besøg i Skandinavien (København, Stockholm og Oslo) i 1960, ligesom det befordrede Prinsesse Margrethe på hendes rejse til Østen i 1963. Det aldrende skib ankom 19. december 1964 til København på sin sidste rejse fra Bangkok. Efterfølgende blev det solgt til Bilbao i Spanien for ophugning, og afsejlede 14. januar 1965 på den sidste rejse.

Anstrengelserne for at sælge skibet til Frankrig bar dog ikke frugt, og i stedet fortsatte Jutlandia

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 27 /


Hotel Comwell Hvide Hus Vesterbro 2, Aalborg, Denmark

Register here: www.offshoreenergy.dk/b2b

Maritime danmark 11 2018  

FOB SWATH 8 leveret fra norsk skibsværft: Offshore Windservice med adresse i Thyborøn har modtaget endnu en crew-båd – Crew Transfer Vessel...

Maritime danmark 11 2018  

FOB SWATH 8 leveret fra norsk skibsværft: Offshore Windservice med adresse i Thyborøn har modtaget endnu en crew-båd – Crew Transfer Vessel...