Page 27

LANG FORHISTORIE Men historien startede reelt for knap 25 år siden, da Agnes Árnadóttirs far og onkel på Island tog en beslutning, der vakte stor opsigt i landet. De købte en gammel udtjent fiskekutter, som de ville ombygge til hvalsafarier. - Når udenlandske eksperter for alvor begynder at foreslå, at vi islændinge skal til at leve af at tilbyde turister hvalsafari, så er det ikke kun uvidenhed og dumhed, men i tillæg også en stor fornærmelse, lød det således fra en af de folkevalgte i hvalfangernationen. Men brødrene stiftede i 1995 selskabet North Sailing og gik i gang. Og de havde ramt rigtigt. Det første år fik de 1.500 turister ombord, men siden voksede antallet år for år og i fjor deltog 75.000 turister i hvalsafarier på Island. Flere skibe blev ombygget til formålet og datteren Agnes kom med ombord i selskabet og på hvalsafarierne, indtil hun i 2008 flyttede til Oslo for at læse statskundskab.  NORSK DATTERSELSKAB Efter endt uddannelse blev hun i 2014 ansat som politisk rådgiver i den norske miljøorganisation Bellona, der fokuserer på at identificere og gennemføre bæredygtige klimaløsninger. Men i 2016 foreslog familiefirmaet, at hun skulle åbne og stå i spidsen for et datterselskab af North Sailing i Tromsø i Norge. Året forinden var et af selskabets skibe, den gamle skonnert Opal, blevet installeret med batterier, så man kunne tilbyde turisterne en lydløs og mere klimavenlig hvalsafari.  - Men der var store vedligeholdelsesomkostninger ved Opal og tanken om at bygge et specialdesignet og helt klimaneutralt skib begyndte at tage form, forklarer Agnes.

- De fleste skibe, der bliver brugt i Nordnorge, er gamle fiskefartøjer, der ikke egner sig til turistformål samtidig med, at de sviner for meget. Undersøgelser viste, at 70 pct. af turisterne ville vælge et grønnere alternativ og gerne betale lidt mere for oplevelsen. Samtidig tilbyder den norske regering en række gode ordninger, der skal understøtte klimavenlige løsninger. Så timingen var rigtig. BRØD MED FAMILIEFIRMAET Men flere i den ældre generation på Island fandt det alt for risikobetonet og ville ikke være med. Det førte til, at Agnes brød med familiefirmaet og i stedet stiftede Brim Explorer med sin kompagnon Espen Larsen-Hakkebo, som hun kendte fra sin studietid. Med hjælp fra faderen, andre familiemedlemmer, crowdfunding - og midler fra den statslige organisation Enova, der støtter omlægningen

Agnes Amadóttir og Espen Larsen-Bakkebo

til klimavenlige løsninger, samt eksterne investorer - lykkedes det at skaffe de ca. 46 mio. norske kroner, som det koster at bygge Brim. Og med en femårig kontrakt med Hurtigruten i hånden, lykkedes det for de to iværksættere at få et investeringsselskab til at investere 15 mio. norske kroner mod 17 pct. af aktiekapitalen, hvilket lagde fundamentet til finansieringen af skib nr. to, der efter planen skal søsættes næste forår. FØRSTE TUR TIL OKTOBER Brim skal sejle sin første tur med turister fra Tromsø i midten af oktober. Der er plads til knap 150 gæster ombord, der alle har vinduespladser og tillige kan følge livet under havoverfladen fra kameraer og sensorer på storskærme, mens skibet uden en lyd glider gennem vandet. Interessen for konceptet har været stor - ikke alene i Norge, men også fra andre dele af verden, fortæller Espen Larsen-Bakkebo. - Vi har fået henvendelser så langt væk som fra Galapagos, men foreløbig koncentrerer vi os om de to første skibe. Mulighederne er således store for Brim Explorer, der kan bryde vej ikke bare gennem bølgerne, men også til en bæredygtig og klimaneutral oplevelse på havet.   - Om ti år er målet, at vi har omkring ti skibe, der også opererer andre steder end i Nordnorge. Gerne i Svalbard, hvor der er et stort behov for grønne løsninger. Vi tror også på, at der bliver behov for skibe som vores til at fragte krydstogtpassagerer ind i bunden af de norske fjorde, der er beskyttet af UNESCO som verdensarv, siger Agnes Árnadóttir.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 27 /

Profile for Media Group Maritime Denmark

Maritime Danmark 10-2019  

Dansk skibsfart har aldrig været stærkere: Dansk skibsfart har aldrig været større og stærkere end vi er nu - og der er udsigt til at det bl...

Maritime Danmark 10-2019  

Dansk skibsfart har aldrig været stærkere: Dansk skibsfart har aldrig været større og stærkere end vi er nu - og der er udsigt til at det bl...