Page 1

DANMARK Oktober 2019 21. ÅRGANG

maritimedanmark.dk

NR. 10 DKK 49,50

DANSK SKIBSFART

TEMA

NYE SKIBE

Har aldrig været stærkere

Skibsbygning og design

Den ultimative turistbåd


Listen to the sea

Posidonia 1-5 June 2020 Metropolitan Expo, Athens Greece

The International Shipping Exhibition

Organisers: Posidonia Exhibitions SA, e-mail: posidonia@posidonia-events.com

www.posidonia-events.com


13.-14. MAY 2020, COPENHAGEN

18

• Danish Shipping is No. 5 on the list of global operator nations • More than 10 pct. Increase in operated GT from 2017 to 18 • Danish flagged merchant fleet has grown by 25 pct. from 2017 to 2018 • Biggest Danish export business (200 billion DKK) • 6.200 employed land-based – 17.000 seafarers • 100.000 employees in the Danish Maritime Cluster • 98% of the Danish operated fleet, managed from the Copenhagen area

EXCUSES FOR EXHIBITING

• Organized in cooperation with Bella Center - one of the most experienced and biggest organizers of fairs in Scandinavia • Free entrance. Registration in advance or on arrival • Free conferences and all other activities • Two event days to concentrate and using fewer resources of the exhibitors’ staff • All activities at Bella Center - no wasted time with transport • Activities are scheduled to avoid conflicts

• Half-day conferences, workshops, etc. makes it easier for employees to get permission = more visitors • Tracks with professional agendas approved by the shipowners - focusing on approved submissions from the exhibitors • Included breaks in all events, giving time to visit the exhibitors • Possibilities for the exhibitors to brand themselves with relevant tracks - both on the stand and in a special overview in the Fair Guide • Visiting wonderful Copenhagen

WWW.DANISHMARITIMEFAIR.DK


MARITIME DANMARK 10-2019

TOPHISTORIE

14

DANSK DESIGNEDE FÆRGER TIL COOK-STRÆDET OSK-ShipTech har indgået en kontrakt med newzealandske Kiwi Rail’s færgeselskab Interislander om design af to nye RoPax-færger, der skal fragte tog, biler og passagerer over det berømte Cook-Stræde, der adskiller New Zealands nordlige og sydlige del. Færgerne skal gå i drift i 2024.

6

DANSK SKIBSFART HAR ALDRIG VÆRET STÆRKERE Dansk skibsfart har aldrig været større og stærkere end vi er nu - og der er udsigt til at det bliver endnu bedre. Udenlandske rederier står på spring, hvis Folketinget senere på året vedtager en udvidelse af DIS-ordningen, til også at omfatte offshore sektoren. Det sagde Søfartsstyrelsens direktør Andreas Norseth, da han i starten af september gjorde status over dansk skibsfart på årets MSSM-konference.

12

8

GLEM IKKE VEDLIGEHOLDELSEN I DEN GRØNNE BØLGE På Assens Skibsværft hilser værftsdirektør Erling Pedersen det øgede fokus på grønne løsninger velkommen. Det giver muligheder. Men samtidig advarer han om, at det grønne fokus fjerner bevillinger til vedligeholdelse i landets kommunalt ejede færgerederier. Værftet vil i de kommende år gå efter at øge antallet af nybygninger ved siden af det reparationsarbejde, der har givet smør på brødet i de sidste mange år.

16

Svendborg-virksomheden PureteQ startede i 2010 med at udvikle miljø-produkter til landbaserede virksomheder. Men gennembruddet kom, da virksomheden i 2014 rettede blikket mod den maritime verden som leverandør af effektive scrubberløsninger. Men ikke til alle og enhver.

KNUD E. HANSEN LANCERER NYSKABENDE ROPAX DESIGN Det danske skibsdesignfirma Knud E. Hansen har udviklet et nyt fleksibelt RoPax design, med plads til 1500 passagerer og 440 biler. Skibet råder også over 657 lane meter til lastbiler og trailere. Designet er optimeret til forholdene i Middelhavet, men det kan også anvendes mange andre steder i verden.

PURETEQ - DANSK SCRUBBER-LEVERANDØR MED KRÆSEN TILGANG

18

SIKKERHED, SUNDHED OG MILJØ ER AFGØRENDE I KVALITETSSKIBSFART Der er nogen der mener, at vækst og penge - og sikkerhed, sundhed og miljø, er i modstrid med hinanden. At de ikke harmonerer. Men sådan er det ikke i kvalitetsskibsfart - og dansk skibsfart bygger på kvalitetsskibsfart. Det sagde Andreas Norseth, administrerende direktør i Søfartsstyrelsen, da han i september deltog i den årlige konference om sikkerhed, sundhed og miljø - MSSM - der i år fandt sted på Fredericia Maskinmesterskole i Esbjerg.


23

19

DANISH MARITIME FAIR UDVIDER AREALET Salget af stande til den internationale danske maritime messe, Danish Maritime Fair, der finder sted i BellaCenter Copenhagen i dagene den 13. - 14. maj 2020, er kommet så godt fra start, at det allerede nu er nødvendigt at udvide udstillingsarealet.

NY BRANCHEFORENING: DANSKE SHIPPING- OG HAVNEVIRKSOMHEDER Den 1. januar 2020 skabes en markant ny maritim brancheforening. Det sker, når de to foreninger, Danmarks Skibsmæglerforening og Danske Havnevirksomheder, lægges sammen.

22

20

RECYCLINGVÆRFT I FREDERIKSHAVN INDVIET

MÅNEDENS TEMA I NOVEMBER: HAVNE OG HAVNEVIRKSOMHEDER I november udgaven af Magasinet Maritime Danmark, der udkommer den 1. november, stiller vi skarpt på de danske erhvervshavne og havnevirksomheder. Hvis I ønsker at markere jeres havn eller havnevirksomhed i forbindelse med Temaet, så kontakt vores salgsteam.

Udenrigsminister Jeppe Kofod har indviet verdens første specialbyggede recyclingværft, der er opført på havnen i Frederikshavn. Bag værftet - der skal genindvinde skibe og offshoreplatforme - står én af verdens største recyclingvirksomheder, Modern American Recycling Services (M.A.R.S.). Recyclingværftet vil på sigt skabe 200 nye arbejdspladser.

KOLOFON MARITIME DANMARK Postomdeles til navngivne abonnenter i Skandinavien. Til samtlige danske rederier, samtlige skibe i den danske handelsflåde, maritime industrier, servicevirksomheder, havne, offshore virksomheder samt interesseorganisationer og folketinget. ISSN 2246-5022 Udsendes desuden som E-magasin.

24

Esvagt udbygger nu sin position som markedsleder på SOV-vindmarkedet. Det sker med nybygningen Esvagt Albert Betz, der skal servicere den nyopførte 269 MW havmøllepark Deutsche Bucht - i den sydlige del af Nordsøen - for MHI Vestas de næste 15 år.

26

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Martin Uhlenfeldt Tlf.: +45 23 66 28 99 mu@maritimedanmark.dk

DIREKTION OG ADMINISTRATION

René Wittendorff Tlf.: +45 70 20 41 55 rw@maritimedanmark.dk

ANNONCER

Niels Hass D: +45 7610 1156 / M: + 45 2933 6606 nh@maritimedanmark.dk

ESVAGT LEVERER NY SOV TIL MHI VESTAS

DEN ULTIMATIVE TURISTBÅD

LAYOUT

Designunivers Tryk: Rosendahls, Esbjerg 

DANMARK Oktober 2019 21. ÅRGANG

maritimedanmark.dk

NR. 10 DKK 49,50

UDGIVER

Maritime Danmark ApS Dir. René Wittendorff Brogade 25A 5900 Rudkøbing Telefon: +45 70 20 41 55 Profiler er betalte journalistiske produkter.

DANSK SKIBSFART

TEMA

NYE SKIBE

Har aldrig været stærkere

Skibsbygning og design

Den ultimative turistbåd

Næste udgave: 1. november 2019


AF MARTIN UHLENFELDT

DANSK SKIBSFART HAR ALDRIG VÆRET STÆRKERE

Dansk skibsfart har aldrig været større og stærkere end vi er nu - og der er udsigt til at det bliver endnu bedre. Udenlandske rederier står på spring, hvis Folketinget senere på året vedtager en udvidelse af DIS-ordningen, til også at omfatte offshore sektoren. Det sagde Søfartsstyrelsens direktør Andreas Norseth, da han i starten af september gjorde status over dansk skibsfart på årets MSSM-konference.

- Det Internationale Danske Skibsregister (DIS) er historisk stort. Vi har rundet 21,1 million GT, og er nu oppe på 712 skibe, slog Søfartsstyrelsens direktør Andreas Norseth fast i starten af sit indlæg. - På den anden side har vi aldrig haft så store udfordringer som vi står overfor i dag. Ikke kun dansk skibsfart men også global skibsfart. Klima, handelskrige, Brexit - usikkerhed rundt omkring i verden, som har en enorm indflydelse på skibsfarten. - Men det går som sagt rigtig godt for Danmark som flagstat. Og det skyldes ikke kun Mærsks opkøb af Hamburg Süd sidste år. Det er klart at det løftede os rigtig meget, men der begynder at komme nye rederier til. Finansfolk og shippingfolk der går sammen og skaber nye rederier - og vælger dansk flag. Det er virkelig en helt fantastisk udvikling, sagde Andreas Norseth. VÆKST PÅ 23 PROCENT - Det danske register voksede 23 procent sidste år, det er der ingen andre registre der kan matche. Og det er virkelig noget der er med til at brande os. Hele verden ser på, at Danmark er det sted, de stærkeste shipping folk i verden vælger at flage ind. På det seneste har vi for første gang oplevet, at meget, meget store udenlandske rederier beder danskere om at komme og fortælle, hvad det er vi gør. Så vi er et meget interessant land at drive skibsfart i, slog Norseth fast, - Vi er cirka den 12. største flagstat i verden. Men det der også er virkelig interessant at se på er: Hvor er vi i opereret BT. Der skal man huske, at én ting er at eje en hel masse tonnage under eget flag. Noget andet er, hvor meget man kontrollerer. DEN DANSKE FORRETNINGSMODEL - En stærk del af den danske forretningsmodel i shippingverdenen er at chartre tonnage både på

/ SIDE 6

kort og lang sigt - og på grund af den forretningsmodel opererer vi en hel masse tonnage. Målt ud fra det, er vi nu oppe på ca. 65 millioner BT, hvilket bringer os op på en sjetteplads i verden, lige efter USA. Amerikanerne har en meget stor flåde som indgår i disse tal, og trækker man de militære skibe ud af tallene, så indtager Danmark en fornem femteplads i verden. - Det med opereret tonnage er altså rigtig interessant, når vi ser på hvorfor vi er interesseret i at have skibsfart. Og det er vi, fordi skibsfart historisk set er motoren i den maritime klynge. - Helt tilbage i tiden var den eneste måde man kunne kommunikere og handle mellem de danske øer, via skibsfart. På et tidspunkt er der nogen der finder på at sejle længere væk. Så skal de have større skibe - de efterspørger værfter. Og så begynder klyngen langsomt at danne sig. På den måde er skibsfarten i Danmark blevet den helt store motor der genererer andre aktiviteter. F.eks. har verdens største skibsdiesel motorfabrikant rødder i Danmark, vi fremstiller maling, proviantaktiviteter og meget, meget andet. Så vi har rigtig mange aktiviteter i Danmark der er afhængig af skibsfarten som motor. - Det at vi har kunnet yde godt sømandskab, kombineret med godt købmandskab, det er det der har gjort os stærke, og som fortsat gør os stærke. Det må vi aldrig glemme, slog Andreas Norseth fast. MARITIME KOMPETENCER - Det er meget, meget vigtigt at der er et flow af maritime kompetencer. Vi skal ha' folk ind der uddanner sig - og så tager til søs, offshore eller hvad de nu gør. Det vi ved er, at langt over halvdelen af de der står til søs, trækker i land inden de bliver pensioneret. Det er det der gør, at vi har et stærkt kompetence flow der betyder, at vi kan drive Det Blå Danmark. - Ser man på, hvor mange danskere der i dag har et gyldigt sømandsbevis, så er

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

tallet 7.200. Og det tal har været nogenlunde konstant de sidste mange år. Spørgsmålet er så: Hvordan skal vi vækste fremadrettet. Hvilke muligheder har vi. REDERIER STÅR PÅ SPRING - Noget af det vi forventer vil ske er, at DISordningen her i løbet af efteråret udvides med offshore. Det vil være et stort, stort scoop. Lykkes vi med det, tror jeg at vi vil få mange flere specialskibe ind i DIS, slår Norseth fast. - Vi har allerede folk fra Hong Kong og Singapore der banker på med nogle af de store vindmølleinstallationsskibe og andre specialskibe. De siger: Hvis det bliver til noget, så bliver det enormt attraktivt at være i Danmark. De økonomiske rammevilkår skal selvfølgelig være på plads, men det de især lægger vægt på er, muligheden for at plugge ind i vores kompetenceklynge. - Dertil kommer så alle de muligheder den teknologiske udvikling skaber. Digitaliseringen, kunstig intelligens, større produktion af fødevarer på havet, deep-sea mining og så videre. Der kommer til at ske rigtig meget. Og vi er godt rustet.


LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 7 /


TEMA: SKIBSBYGNING OG SKIBSDESIGN

AF LARS EMTEKÆR

GLEM IKKE VEDLIGEHOLDELSEN I DEN GRØNNE BØLGE

På Assens Skibsværft hilser værftsdirektør Erling Pedersen det øgede fokus på grønne løsninger velkommen. Det giver muligheder. Men samtidig advarer han om, at det grønne fokus fjerner bevillinger til vedligeholdelse i landets kommunalt ejede færgerederier. Værftet vil i de kommende år gå efter at øge antallet af nybygninger ved siden af det reparationsarbejde, der har givet smør på brødet i de sidste mange år.

A

ssens Skibsværft vil gerne lave lidt af det hele. Men det er i de seneste mange år blevet til få nybygninger. Så værftsdirektør Erling Pedersen har sammen med Michael Skougaard, der pr. 1. oktober er indtrådt som medejer som led i et glidende generationsskifte, fuldt fokus

/ SIDE 8

på at skaffe nybygningsordrer, ombygninger, forlængelser og reparationer til værftet. Men resten af året koncentrerer værftet sig bl.a. om færdiggørelsen af to hybrid nybygninger til World Marine Offshore (WMO) i Esbjerg.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

Der er tale om to hurtiggående, 32 meter lange aluminium trimaraner, der skal indgå i WMO´s flåde af supportskibe til vindmølleindustrien, hvor de skal transportere mandskab og reservedele til havvindmølleparker. Skrogene er bygget i Polen, men udrustningen og malerarbejdet


Vi har i dag Danmarks største lukkede dok på 65 meter i længden og 23 meter i højden. - Erling Pedersen, værftsdirektør på Assens Skibsværft

overtaget fra et polsk værft, inklusiv myndighedsgodkendte tegninger, der dog viste sig ikke at være korrekte.

Polar Seafood. Mange af dem trænger til nye både, men de kan ikke få finansiering, siger Erling Pedersen.

- Det kostede os lidt, siger fynboen med noget, der kan ligne en jysk underdrivelse. Meromkostningerne ved bygningen af krabbebåden løb op i omkring 4,5 mio. kr. og medvirkede til, at Erling Pedersens holdingselskab EP Rep. Holding kom ud af året med et underskud før skat på 5,3 mio. kr.

FOKUS PÅ REPARATIONSARBEJDE Manglen på nybygningsordrer sætter reparationsarbejdet i centrum på værftet, der sammen med Erlings Pedersens andet selskab, E.P. Industri- & Marineservice A/S, i øjeblikket beskæftiger ca. 64 mand. Og kunderne kommer ofte langvejs fra.

- Men der var en rimelig stor ordre i udsigt, hvis båden fungerede i prøvetiden, hvilket den gjorde. Vi fik at vide, at der ville gå nogle måneder, inden de vidste noget. Men det blev ikke til mere. Skibet fungerede ellers super godt. En Rolls-Royce, der har givet genlyd i Grønland.

- Vi har trukket nordmænd fra Barentshavet, svenskere og irere til værftet for at få udført reparationsarbejder. Jeg tror de kommer, fordi vi har et godt ry. Vi springer ikke over, hvor gærdet er lavest. Vi går ikke på kompromis og sådan skal det fortsætte. Man kan sagtens benytte billigere komponenter i et skib, men det kan blive dyrt på den lange bane, siger Erling Pedersen.

- Vi har fået - og får fortsat - mange henvendelser, men bådene skal finansieres, og det er det store problem. Det er svært for de små fiskere, hvoraf mange fisker for Royal Greenland og

En af forudsætningerne for at kunne levere et

foregår på Assens Skibsværft i tæt samarbejde med WMO. DANMARKS STØRSTE LUKKEDE DOK Et af skibene står i øjeblikket i Assens Skibsværfts overdækkede dok, som ifølge værftsdirektøren giver store fordele. - Vi kan arbejde på skibet uanset vejret. Det gør det lettere at holde leveringstiderne og vi har i dag Danmarks største lukkede dok på 65 meter i længden og 23 meter i højden. Det er en kæmpe konkurrencefordel, fordi der kan komme en del ekstraarbejde på et skib, som det er en fordel at få lavet i en lukket hal, hvor vi ikke bliver generet af dårligt vejr, siger Erling Pedersen. Den sidste nybygning, som Assens Skibsværft byggede, var en 20 meter lang krabbebåd til Grønland, der blev leveret i 2016. Båden blev bygget fra bunden på værftet, men ordren blev

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 9 /


TEMA: SKIBSBYGNING OG SKIBSDESIGN

godt stykke arbejde til tiden er kvaliteten af de andre virksomheder i den maritime industri. - Og her er vi godt vant i Danmark. Vi har et godt netværk og får hurtigt feedback på forespørgsler, vi sender frem til danske virksomheder. Selvfølgelig kan der være leveringstider på komponenter af og til, men så kan vi ofte hjælpe kunderne ved at lave komponenterne selv. Det kunne være aksler eller pumpedele, som vi ikke lige kan skaffe, men derved alligevel sikre, at kunden skal få skibet ud at sejle til hurtigst muligt. VANSKELIGT AT TILTRÆKKE UNGE Det kan lade sig gøre, fordi medarbejderne er dygtige og erfarne håndværkere. Men i lighed med mange andre virksomheder i den maritime branche har Assens Skibsværft svært ved at tiltrække unge til erhvervet. - Gennemsnitsalderen ude på pladsen er stigende, fordi det er svært at få ungdommen til at vælge et såkaldt “sort” erhverv. Der er langt imellem ansøgningerne. Derfor overvejer vi også at få gang i en ordning med skolen som sikrer, at vi hele tiden har 8-10 lærlinge under uddannelse i en vekselvirkning, så vi har 3-4 her på værftet ad gangen, siger Erling Pedersen.

/ SIDE 10

Han peger på, at det kan være en fordel for lærlingene, hvis de er flere og dermed kan have en bedre dialog i gang. - Det er jo et fantastisk spændende erhverv vi har, og hvor medarbejdere har rig mulighed for at udvikle sig maksimalt.

OPTIMERING - På mange ældre skibe handler det om at optimere det, der er i forvejen. Det tog lang tid at udvikle systemet til Orø-færgen, men det har givet besparelser på 20 pct., ligesom vedligeholdelsesomkostningerne til hjælpemotorerne også er faldet drastisk, påpeger Erling Pedersen.

GRØNNE LØSNINGER Et større fokus på grønne løsninger kan også være med til at tiltrække flere unge til erhvervet. På Ærø har konkurrenten Søby Værft bygget den eldrevne færge Ellen, men Assens Skibsværft er også parat til de nye muligheder, som bl.a. batteridrift og andre grønne ombygninger giver.

Og det er en løsning, der kan overføres på mange andre skibe - og Assens Skibsværft har allerede gang i tre skibe.

- Vi har været med i et projekt, hvor skibet skal ombygges til at kunne køre på batteridrift i perioder. Vi nåede rigtig langt, men ombygningen er endnu ikke sat i gang. Vi håber at blive en del af projektet, men har lige nu sagt nej på grund af travlhed.

Grønne løsninger er i dag ofte kodeordet, der kan åbne for kommunale investeringer i de mindre færgerederier, men værftsdirektøren peger på, at det ikke nødvendigvis er gode investeringer, ud fra en økonomisk betragtning. Og da pengene kun kan bruges en gang, går det ifølge Erling Pedersen alt for ofte ud over vedligeholdelseskontoen.

Et allerede gennemført projekt er ombygningen af Orø-færgen, hvor hovedmotoren har fået påbygget en generator, der reducerer behovet for hjælpemotorerne så markant, at brændstofforbruget er faldet med 20 pct.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

- Det giver besparelser for ejerne, der virkelig kan mærkes, og investeringen er derfor hurtigt tjent hjem og samtidig nedsætter det forureningen meget.

HUSK VEDLIGEHOLD - Mange færger forfalder, fordi kommunerne sparer. Det kan ikke blive billigt nok. Men de billige løsninger bliver dyrere på den lange


bane. De gode viljer mangler ikke, men når det kommer til stykket, bliver der ikke sat penge nok af til færgerederierne, fastslår han. Så hvor skal pengene tjenes på Assens Skibsværft i de kommende år? - Vi går efter at skaffe os kontrakter på nybygninger på mellem 15-50 meter, men vil fortsat også være ivrige i forhold til reparations- og renoveringsmarkedet, fordi vi har gode forhold på værftet med vores overdækkede dok og et nyt kajanlæg til dybtgående skibe på begge sider af reparationshallerne. En af de kontrakter, som Erling Petersen gerne ville have landet, var renoveringen af skoleskibet Danmark, men den gik til værftet i Hvide Sande. Assens Skibsværft stod for en omfattende renovering af Georg Stage. - Det var mit livs største opgave med hele opbygningen af Georg Stage med maskinrum, elanlæg og så videre. Jeg var med hver eneste dag – et fantastisk og håndværksmæssigt meget spændende projekt, som satte Assens på landkortet, siger Erling Pedersen. Nu kan han dele ansvaret med sin kompagnon, Michael Skougaard, der har fået medejer-andel af det gamle værft, som Erling Pedersen reddede fra en truende lukning i 2006.

GÅ HELE VEJEN I DET BLÅ DANMARK

HF-SØFART

SKIBSASSISTENT

SKIBSFØRER

LEDER

MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE Ring: +45 6253 1075 Skriv: marnav@marnav.dk

www.marnav.dk LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 11 /


TEMA: SKIBSBYGNING OG SKIBSDESIGN

KNUD E. HANSEN LANCERER NYSKABENDE ROPAX DESIGN

Det danske skibsdesignfirma Knud E. Hansen har udviklet et nyt fleksibelt RoPax design, med plads til 1500 passagerer og 440 biler. Skibet råder også over 657 lane meter til lastbiler og trailere. Designet er optimeret til forholdene i Middelhavet, men det kan også anvendes mange andre steder i verden.

S

havn, hvorved man undgår miljøbelastende udledninger fra skibet.

bildæk der kan bringes i anvendelse via en nedsænkbar rampe i styrbord side. Dæk 5, 6 og 7 er indrettet til passagerne, og kan bruges både ved dag- og natsejladser. Der er 112 dobbeltkahytter, alle med bad. Hovedparten vender ud mod skibssiden, og dermed udsigt over havet.

Skibet er udstyret med en stor batteripakke der forsyner det med strøm når det ligger i

FLERE RAMPER Der er adgang til de to bildæk, der er placeret under hoveddækket, via faste ramper. Hoveddækket er fortrinsvist til lastbiler og trailer, og adgangen til dette sker vi en ekstra bred rampe i agterskibet. Dæk 4 har et 50 meter langt bildæk der kan løftes op for at give plads til yderligere lastbiler, mens Dæk 5 er udstyret med et ekstra

kibet har en servicefart på 25 knob, er drevet af azimuts koblet på fire dieselelektriske motorer med en samlet effekt på 48 Megawatt. I stævnen er der anbragt to thrustere, der sammen med azimuterne gør det muligt at manøvrere skibet stort set uden frem- eller bagudrettet bevægelse under havnemanøvre, hvilket naturligvis er meget attraktivt.

/ SIDE 12

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

MANGE UDENDØRS SIDDEPLADSER På Dæk 6 er der en selvbetjeningsrestaurant, bar, to lounger, internet cafe, reception og bu-


tiksarealer. Der er et åbent dæk forrest på Dæk 5, og agter på Dæk 6 til Dæk 8, alle udstyret med mange udendørs siddepladser. Styrhuset er på Dæk 8, sammen med 41 enkelt-kahytter til officerer og besætningsmedlemmer, samt spisesal og opholdsrum for besætningen. Skibet har to gennemgående elevatorer hvorfra der er adgang til alle dæk. Dertil kommer en service-elevator. Endelig er skibet udstyret med en helipad på øverste dæk. EUROCLASS TYPE A Skibet er certificeret som er EuroClass Type A skib, og opfylder alle SOLAS krav. Knud E. Hansen stræber efter at opnå den højest mulige sikkerhed, via Safe Return to Port (SRtP). Designet er udviklet in-house af Knud E. Hansens egne medarbejdere, der lægger stor vægt på sikkerhed, effektivitet og nyskabelse – værdier firmaet har holdt i hævd i mere end 80 år. Indretningsdesignet er udviklet i samarbejde med selskabets partner B33.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 13 /


TEMA: SKIBSBYGNING OG SKIBSDESIGN

DANSK DESIGNEDE FÆRGER TIL COOK-STRÆDET

OSK-ShipTech har indgået en kontrakt med newzealandske Kiwi Rail’s færgeselskab Interislander om design af to nye RoPax-færger, der skal fragte tog, biler og passagerer over det berømte Cook-Stræde, der adskiller New Zealands nordlige og sydlige del. Færgerne skal gå i drift i 2024.

- Vi er meget glade for at indgå dette samarbejde med Kiwi Rail om udvikling af to ny RoPax færger, der også skal være i stand til at medbringe jernbanevogne, siger Anders Ørgård, Chief Commercial Officer i OSK-ShipTech. De nye færger skal udvide og styrke den vigtige trafikforbindelse mellem hovedstaden Wellington på den nordlige ø, og Picton på den sydlige ø. - Kontrakten understreger OSK-ShipTechs globale markedsposition, og vores brede erfaring

indenfor design af passagerfærger, siger Anders Ørgård. TO ERSTATTER TRE Det newzealandske jernbaneselskabs færgerederi, Interislander, driver i dag tre færger på ruten - to RoPax-færger og en jernbanefærge.

De to nye færger ventes leveret i 2024. OSK-SHIPTECH OSK-ShipTech er en del af OSK Group, der ud over OSK-ShipTech består af OSK-Offshore og Steen Friis Design. OSK Group har kontorer i Aarhus og København.

Ud over de to ro-pax færger, indgår to nye færgeterminaler - optimeret til de nye færger - i projektet, en i hver af de to havne færgerne anløber. Denne del af projektet skal OSK-ShipTech også bidrage til.

Vi er meget glade for at indgå dette samarbejde med Kiwi Rail om udvikling af to ny RoPax færger. - Anders Ørgård, Chief Commercial Officer i OSK-ShipTech

/ SIDE 14

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK


Media Group MEDIEGRUPPEN Maritime DAnmark +

www.maritimedanmark.dk www.maritimedenmark.dk

731.000 327.000 86.000 læste artikler per måned

besøg pr. måned

unikke brugere pr. måned

21.000 daglige nyhedsbrevsmodtagere

VI MÅLRETTER DIN ANNONCERING WWW.MARITIMEDANMARK.DK

NYHEDER

JOBS

BLUE MEDIA

DMF 2020


PURETEQ - DANSK SCRUBBER-LEVERANDØR MED KRÆSEN TILGANG

Svendborg-virksomheden PureteQ startede i 2010 med at udvikle miljø-produkter til landbaserede virksomheder. Men gennembruddet kom, da virksomheden i 2014 rettede blikket mod den maritime verden som leverandør af effektive scrubber-løsninger. Men ikke til alle og enhver.

P

ureteQ´s direktør gennem de sidste syv år, Anders Skibdal, ved, hvad han vil.

PureteQ vil helst levere scrubber-løsninger til skibsejere og rederier, som virksomheden deler kultur og værdier med. Forstået på den måde, at indgåede aftaler skal overholdes og samarbejdsrelationen bygge på tillid og åbenhed parterne i mellem. Ikke på evindelige kontraktdiskussioner og stadige forsøg på at kue en mindre leverandør. - Det gider vi simpelthen ikke spilde vores tid på, fastslår Anders Skibdal. Bestyrelse og ledelse var på et tidligt tidspunkt enige om at satse på miljøteknologi til skibsfarten. PureteQ´s scrubberløsning blev udviklet af en lille håndfuld ingeniører fra 2014 til 2015 og patenteret, nærmest samtidig med, at den første løsning blev leveret til den tidligere Bornholmer-færge, Hammerodde, der i dag betjener fragtkunder og bil passagerer på Frederikshavn-Göteborg som Stena Vinga. Siden er det kun fået fremad, og virksomheden beskæftiger i dag ca. 50 ingeniører og maskinmestre. PureteQ koncentrerer sig udelukkende om udvikling, design og ledelse af de enkelte projekter. Alt andet er outsourcet. - Vi kommer aldrig til at beskæftige os med produktion. Det arbejde lader vi andre om som har specialiseret sig i dette, men vi sætter på den måde et aftryk i hele den hjemlige maritime industri, fordi vi primært benytter danske underleverandører og dansk arbejdskraft og dermed genererer mindst ti arbejdspladser pr. ansat hos os, siger direktøren. Men alle dele til en installation - undtagen selve scrubberen - sendes til PureteQ i Svendborg, hvor de kvalitetstjekkes og pakkes, inden det sendes afsted til det værft, hvor installationen skal foregå. / SIDE 16

UDSENDER MEDARBEJDERE Her overvåges og supporteres arbejdet af PureteQ udsendte, der som altovervejende hovedregel er en dansk maskinmester eller ingeniør, der har gennemgået et seks måneder langt kursusforløb, inden den pågældende sendes ud på en opgave. - Andre vælger at bruge eksterne firmaer til den opgave. Men vi benytter egne medarbejdere, fordi vi ikke tror på, at skibsejerne er i stand til fra dag et at stille med personale, der er vant til at lave et så komplekst arbejde så hurtigt. Det er mange tusind timer, der skal effektueres i en periode på fjorten dage til tre uger. Så hvert minut skal planlægges, hvis forsinkelser skal undgås. Og det er skibsejere ikke vant til. Derfor sender vi højtkvalificerede medarbejdere ud, der kan rådgive skibsejeren under hele procesforløbet. Derfor leverer vi skibe til tiden - og det er der ikke mange, der gør i øjeblikket, siger Anders Skibdal. HEKTISK AKTIVITET Værfter overalt i verden - men ikke mindst i Kina - er i øjeblikket ved at sande til i arbejdet med at montere scrubbere til skibsejere, der lige ville vente til absolut sidste øjeblik. Det betyder store forsinkelser og dårlig kvalitet, mener Skibdal. - Jeg afslører næppe nogen hemmelighed ved at sige, at denne branche er ret langsommelig i forhold til at tilpasse sig nye regler, siger direktøren. Selv stoppede han i 2018 for indtaget af nye ordrer til levering inden skæringdatoen for IMO 2020 den 1. januar. Og virksomheden har rygende travlt. - Alene i næste måned skal vi gennemføre 16 sea-trials - og vi har vel gang i omkring 50

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

projekter i forskellige stadier på nuværende tidspunkt, siger Anders Skibdal. Fremtiden tegner også lys for en virksomhed, der har specialiseret sig i grøn teknologi til den maritime sektor. - Vi har fyldt godt op i ordrebogen i både 2020 og 2021, konstaterer han. ASIATISKE KUNDER Og kunderne kommer fortrinsvis fra Asien. - Japan er vores største marked efterfulgt af Singapore. Vi har da enkelte kunder her i landet, men føler, at vores marked primært er uden for Danmark. Det er lykkedes os at få fodfæste i Japan, hvor kravene fra skibsejere og værfter til dokumentation og gennemsigtighed er langt større end andre steder. Det betyder, at det er langt færre leverandører, der kommer ind på det japanske marked, siger Skibdal. Det store forretningsomfang har betydet, at PureteQ har åbnet et datterselskab i landet i starten af 2019, der skal servicere det voksende japanske marked.


Mens der er internationalt fokus i forhold til afsætningsmulighederne, er det nationale fokus i forhold til medarbejderne i Danmark ligeså markant. - Vi er hidtil gået efter at ansætte danske maskinmestre og ingeniører, fordi de passer godt ind i vores kultur, siger Anders Skibdal.

FAKTA PureteQ er startet af den fynske erhvervsmand, Erik Skærbæk, der sammen med kompagnonen Erik Struve i 2008 blev milliardærer, da de solgte Svendborg Breakes for 3,4 mia. kr. PureteQ har siden starten i 2010 genereret underskud på omkring 100 mio. kr., men kom i 2018 ud med et beskedent overskud på knap 4 mio. kr. efter skat. Et resultat, der i regnskabet betegnes som tilfredsstillende, da break-even blev nået et år før forventet.

Hidtil har virksomheden ikke haft problemer med at tiltrække medarbejdere. - Vi har et grønt fokus og det betyder meget. Men vi oplever også, at unge danskere ikke er meget for mange rejsedage. Men det er helt nødvendigt i vores branche, konstaterer han. Han ser frem til nogle turbulente måneder i starten af 2020, når de nye svovlregler er trådt i kraft. AFTER-SERVICE - Mange skibsejere tænder først for deres nye scrubber-installationer i sidste øjeblik og på det tidspunkt er besætningen måske skiftet én eller flere gange og har derfor ikke fået træning i at operere systemerne. Så går det galt - og alle vil have hjælp på samme tid. Derfor investerer

vi i en serviceorganisation, der står klar til at hjælpe. Jeg tror, at fremtidens vindere bliver dem, der har evnen til at få systemerne til at fungere, udviser ansvarlighed og leverer en god service, siger direktøren. Og han er klar: - Vi kan følge hver eneste installation on-line her fra kontoret. Vi kan se, hvad mandskabet eventuelt gør forkert. Og vi kan lave fejlretning og justeringer herfra, nogle gange i samarbejde med besætningen. Det er ikke alle vores konkurrenter, der kan det, fastslår Anders Skibdal. Virksomheden er gearet til vækst og flytter efter planen næste år til nye omgivelser i Tietgenbyen

ved Odense for at få mere plads til ingeniører og maskinmestre. - Om fem år er vi mellem 100 og 150 medarbejdere, fastslår han i sikker forvisning om, at efterspørgslen på virksomhedens miljøteknologi vil fortsætte. Men Anders Skibdal kommer ikke til at gå på kompromis i forhold til at vælge virksomheder fra, der ikke lever op til PureteQ´s måde at drive forretning på. - Dem gider vi ikke bruge ledelsestid på, fastslår han.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 17 /


AF MARTIN UHLENFELDT

SIKKERHED, SUNDHED OG MILJØ ER AFGØRENDE I KVALITETSSKIBSFART Der er nogen der mener, at vækst og penge - og sikkerhed, sundhed og miljø, er i modstrid med hinanden. At de ikke harmonerer. Men sådan er det ikke i kvalitetsskibsfart - og dansk skibsfart bygger på kvalitetsskibsfart. Det sagde Andreas Norseth, administrerende direktør i Søfartsstyrelsen, da han i september deltog i den årlige konference om sikkerhed, sundhed og miljø - MSSM - der i år fandt sted på Fredericia Maskinmesterskole i Esbjerg.

- Søfartsstyrelsen får omkring 250 - 300 anmelderser om arbejdsulykker om året. Heraf godt 40 alvorlige ulykker. Og - heldigvis - meget, meget få dødsulykker, slog Andreas Norseth fast. - Går man 25 år tilbage, så skete der langt flere arbejdsulykker. Så det er virkelig lykkedes os at få nedbragt antallet af ulykker markant. Spørgsmålet er så: Er det acceptabelt at ligge på et niveau, hvor vi har 40 alvorlige ulykker om året? - Det er meget, meget svært at sige ja til, lød det fra Norseth. HAVNESTATSKONTROL Kigger man på havnestatskontrol at danske skibe i udenlandske havne - så ligger Danmark på omkring 5 tilbageholdelser om året i Pariser MOU, måske lidt mindre i Tokyo MOU, og US Coast Guard meget få.

- Hvis man går lidt længere tilbage, så tegner der sig samme billedet som med ulykkerne. Vi har taget et ordentligt nøk nedad, men vi ser ikke ud til at kunne komme længere ned end vi er i dag, sagde Andreas Norseth. - Hvis I spørger mig: Er det ok med 5 tilbageholdelser om året? Så er svaret nej, det er det ikke. Danske skibe skal ikke tilbageholdes. KVALITETSSKIBSFART 1.0 - Men vi er nok nået til et punkt, hvor de regler, standarter, den måde vi kontrollerer på, den måde vi styrer sikkerheden på - har bragt os til det jeg kalder Kvalitetsskibsfart 1.0. Og det gælder ikke kun Danmark, også de fleste andre flagstater. Reglerne har bragt os hertil, men det er ret tydeligt at vi ikke kan komme længere ned på den her måde. Så hvis vi skal komme til Kvalitetsskibsfart 2.0, ned på 0-fejl, så er det ikke noget vi kan gøre fra land. Det

skal komme fra jer, ude på skibene, sagde Andreas Norseth. SIKKERHED ER ET MUST - Sikkerhed har været, og SKAL blive ved med at være et must i Danmark. Sikkerhed er afgørende for vores brand, vores muligheder for at tiltrække nye rederier. Den gør en forskel. - Ud over at sikkerheden selvfølgelig skal være i orden ud fra en etisk vurdering, så er den også god økonomi, sagde Nordseth. - Hvis en række tankskibe ligger ud for en terminal og venter, og der pludselig bliver et ledigt slot - hvad er det så for et skib man tager ind. Det er et skib under dansk flag, for så regner man med at tingene er i orden. Det giver en kommerciel fordel. Så uanset hvilken vinkel man ser det ud fra, så er sikkerhed en fordel. Og et must i kvalitetsskibsfart.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 18 /


NY BRANCHEFORENING: DANSKE SHIPPING- OG HAVNEVIRKSOMHEDER Den 1. januar 2020 skabes en markant ny maritim brancheforening. Det sker, når de to foreninger, Danmarks Skibsmæglerforening og Danske Havnevirksomheder, lægges sammen. Navnet på den nye forening bliver Danske Shipping- og Havnevirksomheder, som organiseres som en brancheforening i DI.

D

anske Shipping- og Havnevirksomheder rummer godt 100 private virksomheder, som især er aktive inden for havneterminaldrift, godshåndtering, skibsmæglervirksomhed, befragtning og anden virksomhed relateret til havne og søtransport. - Vi mener, vi har fundet en rigtig god løsning for begge foreningers medlemmer, siger formand for Danmarks Skibsmæglerforening, Tonny Dalhøj Paulsen. - De to foreninger har allerede mange fælles medlemmer og fælles agendaer. Med Danske Shipping- og Havnevirksomheder forener vi kræfterne og skaber en stærkere forening med en forbedret service og en styrket profil. Det er til gavn for medlemmerne.

STORE UDFORDRINGER - Branchen står over for nogle store udfordringer med bl.a. Brexit, toldsystemer, klima og miljø, boligbyggeri på erhvervshavnene, ulovlig statsstøtte, offentligt opgavetyveri og uklare rammevilkår. Det er vigtigt, at vi står sammen, og at de private shipping- og havnevirksomheders stemme bliver hørt, siger formand for Danske Havnevirksomheder, Klaus G. Andersen. - Danske Shipping- og Havnevirksomheder vil netop gøre det muligt at tale med en stærkere stemme og få mere indflydelse.

generalforsamlinger, som afholdes samme dag, den 26. september – hvilket er efter deadline på dette magasin. Sammenlægningen vil så træde i kraft den 1. januar 2020. SEKRETARIATER SAMMENLÆGGES Sekretariatet vil blive placeret sammen med DI Transport i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København. De to nuværende sekretariatschefer, hhv. Jesper Sebbelin og Jakob Svane, fortsætter i det fælles sekretariat.

De to foreningers bestyrelse har truffet enstemmige beslutninger om sammenlægningen. Den formelle vedtagelse sker på foreningernes

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 19 /


RECYCLINGVÆRFT I FREDERIKSHAVN INDVIET - Regeringen har en ambitiøs plan om, at Danmark skal være i front på verdensplan, hvad angår bæredygtighed og bæredygtige investeringer. Dette værft er et godt eksempel på, hvordan vi i Danmark - og ikke mindst her i Frederikshavn Kommune - bestræber os på at sikre en mere grøn fremtid og nye arbejdspladser, siger Birgit Hansen, borgmester i Frederikshavn Kommune. 200.000 TON STÅL OM ÅRET M.A.R.S. Europe har en ambition om at gøre Frederikshavn til centrum for grøn recycling

af skibe og offshore installationer. Virksomheden forventer at genindvinde 200.000 ton forarbejdet stål om året, og en af de første store opgaver bliver genindvinding af de to platforme Tyra Øst og Tyra Vest. Fordi værftet er formålsbygget helt fra bunden, har det været muligt særligt at indtænke og prioritere sikkerhed, bæredygtighed og miljø som nøgleegenskaber i faciliteten. - Jeg er glad for, at den danske regering og Frederikshavn Kommune støtter op

Udenrigsminister Jeppe Kofod har indviet verdens første specialbyggede recyclingværft, der er opført på havnen i Frederikshavn. Bag værftet - der skal genindvinde skibe og offshoreplatforme - står én af verdens største recyclingvirksomheder, Modern American Recycling Services (M.A.R.S.). Recyclingværftet vil på sigt skabe 200 nye arbejdspladser.

Dette værft er et godt eksempel på, hvordan vi i Danmark bestræber os på at sikre en mere grøn fremtid. - Birgit Hansen, borgmester i Frederikshavn Kommune

/ SIDE 20

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK


om det her unikke projekt. M.A.R.S. er én af verdens førende inden for bæredygtig genindvinding, mens Danmark og Frederikshavn Havn har store ambitioner inden for cirkulær økonomi, så det er et perfekt match, siger Kim Thygesen, general manager i M.A.R.S. Europe. - Vi glæder os utrolig meget til at tage sitet i brug og kunne tilbyde et grønt og bæredygtigt alternativ her i Europa til den måde tingene foregår i andre dele af verden, siger Kim Thygesen.

290.000 M2 Det 290.000 m2 store recyclingområde består blandt andet af et rensningsanlæg med to 2.500 m3 store opsamlingstanke, hvor regnvand fra alle arealer vil blive renset for eventuelle urenheder, en skibsrampe til ophaling af skibe med en længde på til 294 meter og et område til ilandtagning af offshore- installationer på op til 50.000 ton. 200 ARBEJDSPLADSER Man forventer opstart af aktiviteter i oktober 2019, og det betyder, at M.A.R.S. Europe forventer

mange ansættelser i de kommende måneder - op til 200 medarbejdere på havnen, når sitet er i fuld drift. - Vi er stolte af, at vi har fået M.A.R.S. til Danmark og udenrigsministeren til Frederikshavn. Vi er spændte på at vise det enorme potentiale frem, som kommunen og havnen har, og vi er sikre på, at vores partnerskab med M.A.R.S. vil skabe ringe i vandet - både udover regionens grænser og udover landets grænser, siger Mikkel Sørensen, adm. direktør i Frederikshavn Havn.


MÅNEDENS TEMA NOVEMBER 2019

HAVNE OG HAVNEVIRKSOMHEDER

I november udgaven af Magasinet Maritime Danmark, der udkommer den 1. november, stiller vi skarpt på de danske erhvervshavne og havnevirksomheder.

D

e danske havne og havnevirksomheder befinder sig i en brydningstid, med mange udfordringer men også med nye muligheder. For at ruste sig til fremtiden, flettes de to nuværende brancheforeninger - Danmarks Skibsmæglerforening og Danske Havnevirksomheder - fra nytår sammen i én ny stor brancheforening: Danske Shipping- og Havnevirksomheder.

/ SIDE 22

Men allerede nu tager Maritime Danmark temperaturen i branchen. Vi besøger nogle af de virksomheder og havne, der mærker udfordringerne, og de der har gode bud på fremtidens løsninger. Har jeres havn eller havnevirksomhed noget på hjertet, så send Redaktionen en mail. Så kontakter vi jer, og kommer måske ud og skriver om netop jeres havn eller havnevirksomhed.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

Hvis I ønsker at markere jeres havn eller havnevirksomhed i forbindelse med Temaet, så kontakt vores salgsteam. redaktionen@maritimedanmark.dk sales@maritimedanmark.dk


DANISH MARITIME FAIR UDVIDER AREALET

Salget af stande til den internationale danske maritime messe, Danish Maritime Fair, der finder sted i BellaCenter Copenhagen i dagene den 13. - 14. maj 2020, er kommet så godt fra start, at det allerede nu er nødvendigt at udvide udstillingsarealet.

- Vi er positivt overrasket over den interesse messen bliver mødt med, både fra danske og udenlandske udstillere, siger Rene Wittendorff, CEO for Danish Maritime Fair. - Det understreger, at de tiltag vi i samarbejde med BellaCenter Copenhagen har taget - en udstillingsdag mindre, gratis adgang for alle besøgende mod registrering, halvdagskonferencer, faglige spor og meget mere - er blevet rigtig godt modtaget, siger Rene Wittendorff. - Samtidig er BellaCenter Copenhagens professionelle ekspertise, store erfaring og exceptionelle faciliteter og centrale placering, et stort plus for udstillerne. UDENLANDSKE PAVILLONER 2020 markerer et stort gennembrud for Danish Maritime Fair i udlandet. Allerede nu har mange udenlandske producenter købt eller reserveret stande på messen, og der er indgået aftale om nationale pavilloner fra: Finland, Kina og Vietnam. - Det er meget glædeligt, at de besøgende på Danish Maritime Fair også vil blive mødt

af maritime produkter fra andre lande. Der er næppe tvivl om, at den øgede udenlandske interesse hænger sammen med, at Danmark nu er den 5. største søfartsnation i verden, målt på kontrolleret tonnage. Det har virkelig givet genklang ude i verden - og det vil givetvis også bidrage til, at tiltrække mange udenlandske besøgende til messen, siger Rene Wittendorff. FAGLIGE SPOR Ud over det store udstillingsareal, vil der sideløbende med messen blive afviklet tre internationale halvdags-konferencer i de indbyggede konferencelokaler i BellaCenter Hal H, hvor Danish Maritime Fair afvikles i 2020. Som noget nyt vil der også være faglige spor - udvalgt af et bedømmelsesudvalg - hvor udstillende virksomheder har mulighed for at præsenterer nye innovative løsninger. Hver virksomhed har 10 minutter til rådighed, med mulighed for opfølgende spørgsmål.

stande, med mulighed for yderligere dialog mellem virksomheder og besøgende. De faglige spor afvikles løbende hen over de to udstillingsdage. HENVENDELSE Virksomheder der ikke allerede har sikret sig en stand på Danish Maritime Fair 2020, har mulighed for at henvende sig til: Jacob Ekstrøm Sales & Relation Manager BC Hospitality Group M +45 8188 4844 jaek@bchg.dk Eller: Rene Wittendorff CEO Danish Maritime Fair M +45 2889 4955 rw@maritimedanmark.dk

Præsentationerne samles i spor bestående af op til fire virksomheder fra beslægtede brancher. Efter hvert arrangement vil der være en guidet tur til de deltagende virksomheders

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 23 /


ESVAGT LEVERER NY SOV TIL MHI VESTAS Esvagt udbygger nu sin position som markedsleder på SOV-vindmarkedet. Det sker med nybygningen Esvagt Albert Betz, der skal servicere den nyopførte 269 MW havmøllepark Deutsche Bucht - i den sydlige del af Nordsøen - for MHI Vestas de næste 15 år.

/ SIDE 24

- Vi har i designet af skibet både udnyttet Esvagts store kendskab til SOV’er og erfaringer fra arbejdet i havmølleparker. Vi har optimeret designet, så skibet er tilpasset og indrettet specifikt til de opgaver, der venter, siger Gerner Eskelund, Project Director, Newbuilding and Projects i Esvagt.

Esvagt Albert Betz er et Havyard 831-design i stil med Esvagt Mercator, som aktuelt servicerer Nobelwind og Belwind 1 for MHI Vestas. Det nye skib skiller sig dog ud med en stribe detaljer og funktioner bygget specielt med henblik på serviceringen af parken i Deutsche Bucht.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

- Den nye SOV er et godt eksempel på den fleksibilitet, der er i SOV-designet, siger Gerner Eskelund. - Hvor adgangen til havvindmøllerne fra Esvagt Mercator udelukkende sker via Esvagts egne STB 7 og STB 12 design (Safe Transfer Boats), har vi på Esvagt Albert Betz installeret et fastmonteret walk-to-work-gangvejssystem. Det kræver, at man skal kunne holde positionen helt tæt på havvindmøllerne, og derfor er skibet udstyret med forøget kapacitet på thrustere og generatorer, siger Gerner Eskelund.


FAKTA ESVAGT ALBERT BETZ Esvagt Albert Betz får plads til 42 vindmølleteknikere og besætning. Skibet er bygget på Zamakona skibsværft i Bilbao, som ligeledes har bygget Esvagt Dana og Esvagt Aurora. Albert Betz (1885-1968) var en tysk vindenergi-pioner, som blandt andet formulerede teoretiske formler for den maksimale udnyttelse af vindenergi gennem en havvindmølle.

FAKTA ESVAGT Esvagt har siden 1981 specialiseret sig i sikkerhed og support til søs og servicerer både olie & gas samt offshore vindindustrien. Rederiet fokuserer på kvalitet og sikkerhed og udbyder en bred vifte af ydelser til offshore olie & gas industrien, bl.a. stand-by, ERRV nød- og redningsberedskab, overvågning og genopretning efter olieudslip, brandberedskab, bugsering, ankerhåndtering og multi-field service. INNOVATIVE LØSNINGER Med en længde på 58 meter er Esvagt Albert Betz en relativ kompakt SOV. Der har været stort fokus på en optimal udnyttelse af pladsen - men også på at integrere flere innovative løsninger, som styrker både effektivitet og arbejdsmiljø: - Det faste gangvejssystem er kombineret med en stor, trinløs person- og godselevator, som giver fuld adgang fra skibets stores til øverste dæk og videre til havvindmøllerne. I kombination med en integreret kranløsning bidrager det til et trinløst flow af reservedele, hvilket er et stort plus for arbejdsmiljø og effektivitet, siger Gerner Eskelund. Velfærden for teknikerne er også i højsædet med eksempelvis fælles faciliteter, træningsrum, biograf og et stort udendørs område til afslapning. LANGVARIGT SAMARBEJDE Esvagt og MHI Vestas har samarbejdet siden 2008. I dag servicerer Esvagt Mercator

havmølleparkerne Nobelwind og Belwind i Belgien, og med Esvagt Albert Betz udbygges samarbejdet yderligere. - Med Esvagt Albert Betz har vi udviklet et topmoderne skib, som bygger på MHI Vestas og Esvagt’s årelange fælles erfaring i sikkert og effektivt at få serviceteknikere til og fra møllerne. Skibet vil anvende helt ny teknologi i operationen, og vi ser frem til sammen med Esvagt igen at hæve barren for effektiv drift af en havmøllepark, siger Flemming Ougaard, Chief Operations Officer i MHI Vestas. SAMARBEJDET UDBYGGES YDERLIGERE I september 2018 indgik MHI Vestas og Esvagt kontrakter på levering af yderligere to nye SOV’er til parkerne Borssele III-IV i Holland, og Triton Knoll i Storbritannien. Begge skibe skal leveres i 2020, og tidligere i år kom endnu en kontrakt på plads mellem parterne - i 2021 vil endnu en nybygget Esvagt SOV arbejde for MHI Vestas, denne gang i havmølleparken Moray East i England.

Esvagt servicerer havvindmølleparker med en flåde af dedikerede Service Operations Vessels (SOV), et koncept som selskabet var de første til at introducere i 2010. Udover kabiner og fritidsfaciliteter er SOV’erne udstyret med bl.a. kontor- og mødefaciliteter, reservedelslagre og værksteder. Teknikere, reservedele og værktøj overføres til møllerne via Walk-toWork gangvejssystemer eller Safe Transfer Boats. Esvagt har base i Esbjerg. Flåden består af mere end 40 offshore skibe, og rederiet har cirka 900 medarbejdere on- og offshore.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 25 /


AF LARS EMTEKÆR

DEN ULTIMATIVE TURISTBÅD Ønsket om at beskytte klima og miljø breder sig med voldsom hast. Samtidig ønsker flere og flere at komme helt tæt på de store naturoplevelser på havet. To unge nordmænd har sat sig for at opfylde begge ønsker. De er i gang med at bygge den ultimative turistbåd, der kan bringe oplevelseshungrende helt tæt på, samtidig med, at hverken dyr, klima eller miljø påvirkes negativt.

I

monteringshallen hos det norske bådebygningsværft, Marine Partner i Ålesund, er resultatet af 32-årige Agnes Árnadóttir og hendes kompagnon Espen Larsen-Hakkebos vision om en udflugtsbåd, der kan bringe turisterne helt tæt på de store naturoplevelser, lydløst og uden nogen form for udledninger, tæt på at blive færdiggjort. Navnet på den 24 meter lange og 11 meter brede katamaran er Brim - norsk for ”der hvor bølgen brydes”. Den er bygget i genbrugsvenligt aluminium og designet, så den giver turisterne den bedst mulige oplevelse på de hvalsafarier / SIDE 26

og andre oplevelsesture, som skibet med tiden skal sende tusindvis af turister ud på.

officielle indvielse for indbudte gæster finder sted den 25. oktober.

Brim er udstyret med batterier, der kan sikre sejlads i 10 timer, med en gennemsnitsfart på 10 knob.

Billetsalget til ekskursionerne med Brim blev åbnet for flere måneder siden og går godt. Selve idéen om en lydløs og emissions-fri oplevelse blev i fjor grebet af Hurtigruten, der har indgået en femårig kontrakt med de to stiftere og dermed gjort det muligt at bygge det næste skib.

Der er hektisk aktivitet på skibet, da Maritime Danmark sammen med en række internationale maritime medier bliver vist rundt på båden i starten af september. Der er kun få dage til den 7. september, hvor skibet for første gang skal i vandet og i gang med testsejladserne, inden det skal afsejle mod Tromsø, hvor den

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

Dermed kan de to unge nordmænd kalde sig selv for skibsredere med to skibe til i alt 100 mio. norske kroner under bygning.


LANG FORHISTORIE Men historien startede reelt for knap 25 år siden, da Agnes Árnadóttirs far og onkel på Island tog en beslutning, der vakte stor opsigt i landet. De købte en gammel udtjent fiskekutter, som de ville ombygge til hvalsafarier. - Når udenlandske eksperter for alvor begynder at foreslå, at vi islændinge skal til at leve af at tilbyde turister hvalsafari, så er det ikke kun uvidenhed og dumhed, men i tillæg også en stor fornærmelse, lød det således fra en af de folkevalgte i hvalfangernationen. Men brødrene stiftede i 1995 selskabet North Sailing og gik i gang. Og de havde ramt rigtigt. Det første år fik de 1.500 turister ombord, men siden voksede antallet år for år og i fjor deltog 75.000 turister i hvalsafarier på Island. Flere skibe blev ombygget til formålet og datteren Agnes kom med ombord i selskabet og på hvalsafarierne, indtil hun i 2008 flyttede til Oslo for at læse statskundskab.  NORSK DATTERSELSKAB Efter endt uddannelse blev hun i 2014 ansat som politisk rådgiver i den norske miljøorganisation Bellona, der fokuserer på at identificere og gennemføre bæredygtige klimaløsninger. Men i 2016 foreslog familiefirmaet, at hun skulle åbne og stå i spidsen for et datterselskab af North Sailing i Tromsø i Norge. Året forinden var et af selskabets skibe, den gamle skonnert Opal, blevet installeret med batterier, så man kunne tilbyde turisterne en lydløs og mere klimavenlig hvalsafari.  - Men der var store vedligeholdelsesomkostninger ved Opal og tanken om at bygge et specialdesignet og helt klimaneutralt skib begyndte at tage form, forklarer Agnes.

- De fleste skibe, der bliver brugt i Nordnorge, er gamle fiskefartøjer, der ikke egner sig til turistformål samtidig med, at de sviner for meget. Undersøgelser viste, at 70 pct. af turisterne ville vælge et grønnere alternativ og gerne betale lidt mere for oplevelsen. Samtidig tilbyder den norske regering en række gode ordninger, der skal understøtte klimavenlige løsninger. Så timingen var rigtig. BRØD MED FAMILIEFIRMAET Men flere i den ældre generation på Island fandt det alt for risikobetonet og ville ikke være med. Det førte til, at Agnes brød med familiefirmaet og i stedet stiftede Brim Explorer med sin kompagnon Espen Larsen-Hakkebo, som hun kendte fra sin studietid. Med hjælp fra faderen, andre familiemedlemmer, crowdfunding - og midler fra den statslige organisation Enova, der støtter omlægningen

Agnes Amadóttir og Espen Larsen-Bakkebo

til klimavenlige løsninger, samt eksterne investorer - lykkedes det at skaffe de ca. 46 mio. norske kroner, som det koster at bygge Brim. Og med en femårig kontrakt med Hurtigruten i hånden, lykkedes det for de to iværksættere at få et investeringsselskab til at investere 15 mio. norske kroner mod 17 pct. af aktiekapitalen, hvilket lagde fundamentet til finansieringen af skib nr. to, der efter planen skal søsættes næste forår. FØRSTE TUR TIL OKTOBER Brim skal sejle sin første tur med turister fra Tromsø i midten af oktober. Der er plads til knap 150 gæster ombord, der alle har vinduespladser og tillige kan følge livet under havoverfladen fra kameraer og sensorer på storskærme, mens skibet uden en lyd glider gennem vandet. Interessen for konceptet har været stor - ikke alene i Norge, men også fra andre dele af verden, fortæller Espen Larsen-Bakkebo. - Vi har fået henvendelser så langt væk som fra Galapagos, men foreløbig koncentrerer vi os om de to første skibe. Mulighederne er således store for Brim Explorer, der kan bryde vej ikke bare gennem bølgerne, men også til en bæredygtig og klimaneutral oplevelse på havet.   - Om ti år er målet, at vi har omkring ti skibe, der også opererer andre steder end i Nordnorge. Gerne i Svalbard, hvor der er et stort behov for grønne løsninger. Vi tror også på, at der bliver behov for skibe som vores til at fragte krydstogtpassagerer ind i bunden af de norske fjorde, der er beskyttet af UNESCO som verdensarv, siger Agnes Árnadóttir.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 27 /


Karriereløft? Tag en diplomuddannelse i vedligehold med fleksibel undervisning.

EN DIPLOMUDDANNELSE giver dig viden og kvalifikationer, som kan aflæses direkte på virksomhedens bundlinje. Videncenter for Drift og vedligehold tilbyder et fleksibelt forløb, så du kan løfte dine kompetencer, også når du er på søen. EN TEKNOLOGISK DIPLOMUDDANNELSE i vedligehold styrker dit lederskab og din helhedsforståelse i arbejdet med vedligehold, driftssikkerhed og optimering. Lær at organisere og lede vedligeholdelsesopgaver, implementere strategier og analysere forbedringsteknikker, og få værktøjer til at udvikle dit personlige lederskab.

Læs mere på www.fms.dk og kontakt os for information om fleksibel diplomuddannelse.

Find vejen frem VIA University College Købmagergade 86 . 7000 Fredericia . 7620 6546

Teknisk diplomuddannelse i energi og miljø • Teknisk diplomuddannelse i vedligehold

Profile for Media Group Maritime Denmark

Maritime Danmark 10-2019  

Dansk skibsfart har aldrig været stærkere: Dansk skibsfart har aldrig været større og stærkere end vi er nu - og der er udsigt til at det bl...

Maritime Danmark 10-2019  

Dansk skibsfart har aldrig været stærkere: Dansk skibsfart har aldrig været større og stærkere end vi er nu - og der er udsigt til at det bl...