Havne & Skibsfart -6-2009

Page 19

Green Ship of the Future forener virksomheder i Det Blå Danmark Projektet Green Ship of the Future kan noget helt specielt. Det har fået rederier og andre virksomheder i Det Blå Danmark til at samarbejde om en bestemt sag. Green Ship of the Future startede for to år siden med, at en række parter inden for Det Blå Danmark gik sammen om at vise, at det maritime erhverv kan blive mere miljøvenligt. Anledningen var topmødet COP15, og fokusområdet skulle være CO2-udledningen. I starten bestod Green Ship of the Future af Aalborg Industries, Odense Staalskibsværft, A.P. Møller-Mærsk og MAN Diesel. -Vi satte os de mål, at vi skulle have reduceret CO2udledningen med 30 procent samt SOx og NOx med 90 procent. De sidste to mål er noget, der bliver reguleret gennem IMO’s (FN’s søfartsorganisation) lovgivning, så man kan sige, dem er vi nødt til at opfylde. CO2-udledningen var vi på det tidspunkt ikke nødt til at opfylde, fortæller Han Otto Kristensen, medkoordinator og presseansvarlig for Green Ship of the Future. -Siden er der kommet flere og flere partnere med, så vi nu er oppe på over 20 partnere. Vi mødes hver tredje måned, og der er hele tiden kommet flere til. -Det, der er unikt ved Green Ship of the Future er, at vi har fået nogle partnere til at blive

stærkt engageret og brænde for en sag. Indgangsbilletten er seriøst arbejde og, at man ikke nødvendigvis forventer at tjene penge på det – i hvert fald på kort sigt. Man kan ikke være det, vi kalder for en ”sleeping partner”, man skal bidrage med noget og vise en fremdrift i de enkelte projekter, siger Hans Otto Kristensen. Ny teknologi gør det ikke alene

Partnerne i Green Ship of the Future arbejder alle på projekter, som skal være med til at gøre skibsfarten mere miljøvenlig. Man kan inddele projekterne i dem, der udvikler ny teknologi, og dem, der fokuserer på brugersiden. -Der er en række teknologier, der har at gøre med fremdrivning af skibe, med skrogform, propellere, maling af skroget og så videre. Så er der den teknologi, der har at gøre med selve motorens måde at virke på, så den bliver mere effektiv, og man bruger forskellige teknologier, så motoren udsender mindre NOx og SOx, forklarer Hans Otto Kristensen. -Så har vi også den operationelle side, for der er tit mange lavthængende frugter at hente på brugersiden. Specielt maskinmestrene kan ved at kigge på skibet opdage små detaljer, som for eksempel kan reducere olieforbruget. Vi har for eksempel også nogle ventilationsprojekter, som går ud på at indføre et intelligent ventilationssystem, som kan delvis kobles fra, når der ikke er behov for fuld ventilationsydelse, tilføjer Hans Otto Kristensen.

Læs de daglige nyheder på www.havneogskibsfart.dk

Nye bevillinger

Lige netop nu udløber de bevillinger fra Den Maritime Fond, som har været indtægtsgrundlaget for Green Ship of the Future i de sidste to år. -Vi har lige haft et møde med alle Green Ship-partnerne, og alle er enige om, at vi kan ikke stoppe nu. Det ville være et helt forkert signal at sende. Det her skal fortsætte. Derfor har vi indsendt en ny ansøgning til Den Maritime Fond, og så bliver der en del selvfinansiering.

Partnerne skal lægge et ganske stort bidrag i det, som skal gå til administration og den daglige drift som varetages dels af DTU ved Hans Otto Kristensens deltagelse men også med deltagelse fra FORCE Technology ved Christian Schack og Rasmus Carstens. af Tina Altenburg

H AV N E & S K I B S FA R T / 6 · 2 0 0 9

19


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.